Tilbage til sager

BRByretterne

BS-2697/2009-LYN

OL-2009-BYR-00199

Appelleret
Dato
22-12-2009
Sagsemne
Sagen om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige over for fordringshavene i IT Factory A/S under konkurs samt over for Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, for de tab, der konstateres i forbindelse med konkursen
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

R24.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 240.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I LYNGBY

Den 22. december 2009 kl. 13.00 blev retten sat på tingstedet af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 100-2697/2009:

IT Factory A/S under konkurs v/kurator, adv. Boris Frederiksen Vester Farimagsgade 23 1606 København V og Skandinaviska Enskilda Banken AB Filial af Skandinaviska Enskilda Banken Landemærket 10 1119 København K

mod

Interessentskabet af 1. januar 2001 Statsautoriseret Revisionsvirksomhed Borups Alle 177 2400 København NV og Sagsøgte 1 Adresse 1 By 1 - Norge og Sagsøgte 2 Adresse 2 By 2

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes stævning af 1. oktober 2009 med bilag 1-227, brev af 5. no-vember 2009 fra advokat K. L. Németh, brev af 30. november 2009 med bil-ag fra advokat Søren Lundgaard og brev af 30. november 2009 fra advokat Mathias Steinøe.

Sagsøgerne ved advokat Boris Frederiksen har i stævningens punkt 13 frem-sat begæring om henvisning af sagen til behandling ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Advokat K. L. Németh har ved brev af 5. november 2009 på vegne af Sagsøgte 1 tilsluttet sig, at sagen henvises til Østre Landsret

Advokat Søren Lundsgaard har ved brev af 30. november 2009 med bilag på

STD061998-S01-ST01-K180.03-T2-L01-M00-\R24

Side 2/4

vegne af sagsøgte Interessentskabet af 1. januar 2001, Statsautoriseret Revi-sionsvirksomhed, tilsluttet sig, at sagen henvises til Østre Landsret

Advokat Mathias Steinø har ved brev af 30. november 2009 på vegne af sag-søgte Sagsøgte 2 tilsluttet sig, at sagen henvises til Østre Landsret.

Der blev afsagt følgende

Kendelse:

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarli-ge over for fordringshavene i IT Factory A/S under konkurs samt over for Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, for de tab, der konstateres i for-bindelse med konkursen.

Retsplejelovens udgangspunkt er, at en civil sag i første instans behandles ved byretten, jf. retsplejelovens § 224.

Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Bestem-melsen fik sin gældende affattelse ved § 1, nr. 77, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform). I forarbejderne til bestemmelsen anføres følgende (lovforslag nr. L 168, Folketingsåret 2005-06):

"Stk. 1 svarer til stk. 1, nr. 1, i den gældende bestemmelse. Reglen omfatter sa-ger om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er fakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principiel karakter henvises til landsretten, hvis en part anmoder om det.

Hen-visning bør dog undlades, hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklin-gen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse.

I den forbindelse må det også tages i betragtning, at retten som alternativ til henvis-ning - i modsætning til i dag - i givet fald vil kunne beslutte, at sagen skal un-dergives kollegial behandling i byretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 12, stk. 3). Sager af principiel karakter er særligt sager, der vedrører lovfortolkning, eller i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål.

Herunder kan f.eks. falde sager om prøvelse af administrative afgørelser, hvis spørgsmålet er, om afgørelsen har fornøden hjemmel i loven. Et sådant hjem-melsspørgsmål vil f.eks. efter omstændighederne kunne opstå, hvis afgørelsen fraviger hidtidig fast praksis.

Sager, der vedrører lovfortolkning, eller i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål, omfatter også sager, der vedrører fortolk-ning af EU-lovgivning, eller i øvrigt angår et principielt EU-retligt spørgsmål. Tilsvarende gælder sager, hvor der er rejst spørgsmål om fortolkningen af fol-keretlige regler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at sagens udfald kan få væsentlig betyd-

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R24

Side 3/4

ning for andre end parterne, jf. den gældende § 226, stk. 1, nr. 2, hvis sagen ik-ke i øvrigt rejser et principielt spørgsmål. Omvendt vil sager, der angår et prin-cipielt spørgsmål, ofte have væsentlig betydning for andre end parterne.

Uden for kategorien af sager af principiel karakter falder f.eks. sager, som i det væ-sentlig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig af-vejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning.

Som eksempler herpå kan nævnes skattesager om tilsidesættelse af en selvstændig erhvervsdrivendes regnskabsgrundlag (de såkaldte skønsmæssi-ge ansættelser) og sager om, hvorvidt en skatteyder har det som erhverv at handle med aktier, fast ejendom mv.

Også i disse sager kan der imidlertid opstå principielle problemstillinger, eksempelvis fordi principperne for domstolenes afvejning af de konkrete momenter, herunder afgørelsen af spørgsmålet om momenternes relevans, vil kunne være retningsgivende i andre sager. Også sa-ger, der vedrører lovgivning, som er ændret eller ophævet, kan have principiel karakter.

Dette skal ses i sammenhæng med, at en domstolsafgørelse f.eks. på skatteområdet om fortolkningen af lovbestemmelser, der er ændret eller ophæ-vet, efter omstændighederne kan have betydning for, om allerede afgjorte sager kan genoptages."

Til støtte for begæringen om henvisning til Østre Landsret er det anført blandt andet, at der under sagen skal tages stilling til fortolkningen af års-regnskabslovens § 64, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal en virksomhed i sin årsrapport særskilt angive forpligtelser i henhold til indgåede leje- eller leasingkontrakter, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen.

Årsregnskabslovens § 64, stk. 2, fastslår en entydig pligt til at angive de om-handlede forpligtelser i virkomhedens årsrapport eller indregne dem i balan-cen. Retten finder, at den konkrete afgørelse af, i hvilket omfang de af IT Factory A/S indgåede aftaler må anses for leasingaftaler omfattet af bestem-melsen i årsregnskabslovens § 64, stk. 2, ikke i sig selv har en sådan princi-piel karakter, at der er grundlag for at henvise sagen til behandling ved Østre Landsret.

Det forhold, at sagen vedrører et meget betydeligt beløb, og at de krav, der rejses i sagen, udspringer af en sag af en særlig karakter, kan ikke i sig selv begrunde, at sagen må anses for principiel. Heller ikke den omstændighed, at sagen har været genstand for stor interesse i offentligheden og erhvervs-kredse, kan efter rettens opfattelse føre til, at der bør ske henvisning.

Sagen vedrører hovedsagelig spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Interes-sentskabet af 1. januar 2001, Statsautoriseret Revisionsvirksomhed, har iagttaget god regnskabsskik og god revisorskik ved varetagelsen af hvervet som revisor for IT Factory A/S. Endvidere vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har har handlet erstatningsansvarspådragende i deres egenskab af bestyrelsesmed-lemmer i IT Factory A/S.

Afgørelsen heraf, der må træffes efter en konkret bevisvurdering, hvorunder

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R24

Side 4/4

det blandt andet må indgå, at direktøren i IT Factory A/S begik bedrageri af særlig grov beskaffenhed, indebærer efter rettens opfattelse ikke, at der skal tages stilling til principielle spørgsmål.

På denne baggrund, og idet der heller ikke i øvrigt ses at foreligge oplysnin-ger om omstændigheder, der kan begrunde, at sagen må anses for principiel og derfor omfattet af adgangen til henvisning i retsplejelovens § 226, stk. 1, tages begæringen ikke til følge.

Det tilføjes, at retten efter reglerne i retsplejelovens § 12, stk. 3 og 4, under nærmere angivne betingelser kan bestemme, at der skal deltage 3 dommere i behandlingen af en sag, ligesom der efter retsplejelovens § 20, stk. 1 og 3, kan træffes bestemmelse om, at retten under hovedforhandlingen skal tiltræ-des af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af be-tydning for sagen.

I det omfang, der er behov for at få belyst spørgsmål af særlig revisionsmæs-sig karakter, kan der endvidere i forbindelse med behandlingen af sagen i byretten blandt andet indhentes en udtalelse fra Foreningen af Statsautorise-rede Revisorers Responsumudvalg.

Thi bestemmes

:

Begæringen om henvisning til Østre Landsret tages ikke til følge.

Udskrift af retsbogen sendes til advokaterne.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer Dommer

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R24

Sagen om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige over for fordringshavene i IT Factory A/S under konkurs samt over for Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, for de tab, der konstateres i forbindelse med konkursen
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2417