Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2024.09.23Ø

OL-2024-Ø-00048

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
23-09-2024
Sagsemne
Tilståelse / § 82, stk. 1, nr. 9, beløb 500.000 -, beløb 500.000 -
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.09.23Ø Retten i Lyngbys

DOM

Dato: 5. december 2022 Rettens sagsnr.: 1-967/2022 Politiets sagsnr.: 0900-70811-00133-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1964 Anklageskrift er modtaget den 4. april 2022.

Tiltalte er endelig tiltalt for overtrædelse af: 1. (0900-76113-00058-20) Mandatsvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 280. nr. 2. jf. 286, stk. 2 ved i perioden december 2015 til december 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som direktør for Selskab1ApS og Selskab2IVS, uretmæssigt at have forbrugt 903.795,53 kr. tilhørende Forurettede1, idet tiltalte udnyttede sin adgang til at råde over 1 mio. kr., som investor Forurettede1 havde indbetalt til Selskab1ApS' konto i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet Selskab2IVS til brug for valutainvesteringer.

Tiltalte gennemførte dog aldrig kapitalforhøjelsen men overførte 800.000 kr. til Selskab2IVS' konto og forbrugte uretmæssigt de resterende 200.000 kr. til Forurettede1 uvedkommende formål.

Efterfølgende udnyttede tiltalte sin adgang til at råde over Selskab2IVS' konto til overføre i alt 703.795,53 kr. fra selskabets konto til konti tilhørende andre selskaber kontrolleret af ham, hvorved tiltalte udsatte selskabet og investor Forurettede1 for risiko for tab, idet pengene blev benyttet til Selskab2IVS og Forurettede1 uvedkommende formål, herunder betaling af private udgifter for tiltalte.

Forurettede1 led derved et samlet tab på mindst 725 .000 kr. 2. (090076113-00060-20) Mandatsvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 2, if. § 286, stk. 2, ved i perioden december 2015 til december 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som direktør for Selskab3IVS uretmæssigt at have forbrugt 1.956.149,05 kr. tilhørende investorerne Forurettede2, Forurettede3, Forurettede4, Forurettede5, Forurettede6 og Forurettede7, idet tiltalte udnyttede sin adgang til at rade over 2.038.350 kr., som investorerne havde indbetalt til selskabet Selskab3IVS' bankkonto i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet til brug for valutainvesteringer.

Tiltalte gennemførte dog aldrig kapitalforhøjelsen men udnyttet sin adgang til at råde over pengene på selskabets konto til uberettiget at overføre i alt 1.956.149,05 kr. fra selskabets konto til konti tilhørende andre selskaber kontrolleret af ham, hvorved tiltalte udsatte selskabet og dets investorer for risiko for tab, idet pengene delvist blev forbrugt til selskabet uvedkommende formål, herunder betaling af private udgifter for tiltalte, hvilket medførte, at investorerne Forurettede4, Forurettede5, Forurettede6 og Forurettede7 led et samlet tab på mindst 775.000 kr. 3. (0900-76113-00059-20) Mandatsvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 2, jf. § 286. stk. 2, ved i perioden december 2015 til december 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som direktør for Selskab4IVS uretmæssigt at have forbrugt 709.844,03 kr. tilhørende investorerne Forurettede8, Forurettede9, Forurettede10, Forurettede11, Forurettede12, Forurettede13, Forurettede14, Forurettede15 og Forurettede16, idet tiltalte udnyttede sin adgang til at råde over 747.344 kr., som investorerne havde indbetalt til selskabet Selskab4IVS' bankkonto i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet til brug for valutainvesteringer.

Tiltalte gennemførte dog aldrig kapitalforhøjelsen men udnyttet sin adgang til at råde over pengene på selskabets konto til uberettiget at overføre i alt 709.844,03 kr. fra selskabets konto til konti tilhørende andre selskaber kontrolleret af ham, hvorved tiltalte udsatte selskabet og dets investorer for risiko for tab, idet pengene delvist blev forbrugt til selskabet uvedkommende formal, herunder betaling af private udgifter for tiltalte, hvilket medførte at investorerne Forurettede10 og Forurettede11 led et tab på mindst 100.000 kr. 4. (0900-76141-00482-19) Bedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, if, § 286, ved i perioden fra december 2015 til maj 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have fremkaldt, bestyrket og udnyttet vildfarelser hos Forurettede17 og Forurettede18 til at bestemme dem og deres selskaber til af flere gange at låne tiltalte og selskaber kontrolleret af tiltalte i alt 3.937.500 kr., idet tiltalte løbende gav urigtige oplysninger til Forurettede17 og Forurettede18 om, at selskabet Selskab5IVS' investeringer i valuta gav overskud, uagtet at investeringerne gav underskud, hvorved Forurettede17 og Forurettede18 blev vildledt til at udlåne yderligere penge, hvorved Forurettede17, Forurettede18 og deres selskaber led et samlet tab på ikke under 3.200.000 kr., da tiltalte og selskaberne kontrolleret af ham ikke kunne tilbagebetale lånene. 5.(0900-76171-00037-20) Bedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279. if. § 286, stk. 2, ved i perioden fra marts til december 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have fremkaldt, bestyrket og udnyttet en vildfarelse hos Forurettede7, Forurettede4. og hans selskab Forurettede19ApS, Forurettede20 og hans selskab Forurettede21IVS og Forurettede22 og hendes selskab Forurettede23A/S til at bestemme dem til at investere i selskabet Selskab6IVS, idet tiltale bragte dem i den vildfarelse, at investeringerne i selskaberne Selskab4IVS og Selskab3IVS havde givet positive afkast, og at indskud i Selskab6IVS ville blive brugt til valutainvesteringer, uagtet at investeringerne i Selskab4IVS og Selskab3IVS havde givet underskud, og at tiltale havde til hensigt at tilegne sig investorernes indskud i Selskab6IVS, hvilket han også gjorde, da tiltalte som direktør i Selskab6IVS besluttede, at investeringerne blev indsat på en konto tilhørende et selskab kontrolleret af tiltalte og derefter forbrugt til Selskab6IVS uvedkommende formål, hvorved investorerne led et tab svarende til mindst 3.200.000 kr. 6.(0900-70811-00133-18) Dokumentfalsk af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 2, ved at have gjort brug ar to falsk dokumenter til at skuffe i rebforhold, idet tiltalte den 28. november 2018 fremsendte en e-mail til Bank vedhæftet to "Audit Requests'' med Bank anført som udsteder og hvor tallene var ændret i forhold til den reelle balance på de relevante konti i Bank, og efterfølgende 30. november 2018 at have fremsendt den samme mail med vedhæftninger til flere investorer i Selvskab6ApS (tidligere IVS) samt den 3. december 2018 ved et møde hos Bank i Hellerup, igen at have gjort brug af de to falske "Audit Requests''.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en fængselsstraf på 3 år og frakendelse af retten tiI at være i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. jf. straffelovens§ 79. stk. 2, 2. pkt. Tiltalte har erkendt sig skyldig og har ikke haft bemærkninger til påstanden om rettighedsfrakendelse. Retten har efter retsplejelovens § 991, stk. 4, nægtet borgerlige kravs forfølgelse under straffesagen.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har forklaret bl.a., at han har læst datalogi og matematik. Efterfølgende har han taget lederuddannelse i England. Han har haft tilknytning vil valutainvesteringsselskaber siden 1988. Tiltalen vedrører et holdingselskab og 4 datterselskaber. Han havde tilbudt at investere valuta på vegne af andre og havde udbudt 4 forskellige strategier.

Forhold 1: Selskab2IVS' historie er, at Forurettede1 havde foretaget meget lignende investeringer forud. Da Selskab2IVS blev etableret, brugte tiltalte en algoritme, som han havde udviklet. Konkret var det en fortsættelse af samarbejdet med Forurettede1. Tiltalte overførte 750.000 kr. til handelskontoen. Han husker det som 750.000 kr. og ikke 800.000 kr. foreholdt dette tal.

Resten af beløbet kom på en administrationskonto. Tiltalte var berettiget til honorarer løbende. Han gik i gang, i øvrigt parallelt med de tre andre selskaber, at investere. At sidde med fire handelsplatforme kom ikke til at gå rigtigt godt. Hen over foråret fik han lavet en hel del investeringer, men det gav ikke det forventede afkast. Han følte sig hårdt presset.

Forurettede1 tilbød senere at hæve investeringen med flere mio. kr. Selskab2IVS var isoleret, fordi Forurettede1 ønskede sit eget forløb. Der har været overskud og underskud på investeringerne. Da de nærmede sig foråret, kunne han se, at han skulle ændre på den daglige drift. Det endte med et underskud.

I samme periode, i december 2015, skulle Selskab5IVS gøre det muligt for holdingselskabet at afkøbe en ejendom i Vedbæk. Det var en handel på 50 mio. kr. Handlen var vigtig. og han forsømte driften i selskaberne. Pengestrømmene skulle gøre holdingselskabet klar til den nye virkelighed om at drive en rigtig investeringsforretning. Der var mange omkostninger i opstarten.

Det var ikke hans oplevelse, at der var en ekstravagant levestil. Holdingselskabet, som han styrede, forbrugte pengene. Han var eneejer af holdingselskabet. Han trak pengene ud af Selskab2IVS' konto. Pengene blev taget ud langsomt og brugt til drift. Han erkender, at han ikke har varetaget Forurettede1s interesser på forsvarlig vis.

Ad forhold 2 er det korrekt, at han har trukket 775.000 kr. ud som ikke var i investorernes interesse. Baggrunden for, at kun nogen af investorerne led et tab, var at han var i gang med at etablere et stort investeringsselskab. De, der ville træde ud, fik de midler, der var på det tidspunkt, også med en beregnet gevinst. Forhold 3: Det er også her således, at kun visse af investorerne led et tab.

De andre fik et beregnet beløb. Det handler om, hvorvidt man ser det på baggrund af balance eller på baggrund af egenkapitalen. Der kan have været åbne positioner i selskabet, der har vist en given balance. Der var en række åbne handler, som man ikke ved om giver underskud eller overskud. Det endte med et minus. Ulykkeligvis. Forhold 4: Holdingselskabet ville købe en ejendom. Forurettede17 var sælger af ejendommen.

De lavede kontrakt på ejendommen i begyndelsen af 2015. De skulle lave et betydelig overskud i Selskab5IVS med henblik på ejendomskøbet. Ejendomskøbet blev til noget, og holdingselskabet lejede ejendommen. Selskab5IVS ejedes af Selskab1ApS. Holdingselskabet skulle komme med en pose penge, og Forurettede17 skulle låne ham nogle penge, 537.500 kr. De var øremærkede til at investeres i Selskab5IVS.

Holdingselskabet kunne ikke betale beløbet up front, men i nogle rater. Det var puljernes penge, der også blev anvendt til betalingen. Han kan godt have lånt pengene fra Selskab3IVS. Han opfattede det som, at der blev lånt fra alle fire selskaber. Men det er korrekt, at det er beløb til performanceselskaberne, der blev brugt til at betale holdingselskabets andel. Det var ham, der som direktør besluttede dette.

Han orienterede ikke investorerne herom. Den indgåede aftale om lån af 2 mio. kr. fra Forurettede18 og Forurettede17 skyldtes, at de to kom til tiltalte fordi de havde problemer med deres øvrige afkast. Derfor ville de gerne indskyde yderligere med det vilkår, at de årligt fik et renteafkast ud af Selskab5IVS. Det skulle indgå i villakøbet, men var til investering.

I april maj 2016 gik de øvrige investeringer som de skulle. De åbne positioner kan godt have givet et tab ved realisering på det tidspunkt. Han havde flere samtaler med Forurettede17 om balance contra egenkapital. Den performance, der blev fremvist, var balancehaseret. Det forudsatte, at de åbne positioner alle kunne realiseres som gevinstgivende.

Foreholdt Forurettede17s forklaring forklarede tiltalte, at det virker som om Forurettede17 ikke har forstået de tal, han har fået. Forurettede17 har fået mange rapporter om de forhold, der var. I maj 2017 var situationen fortsat, at der var et performancemål på balance, der så fornuftigt ud, men også et meget stort antal positioner. Positionerne blev lukket hen i juli måned 2017.

Han husker ikke, hvad der så stod i balancen. Han husker ikke procentdelen, men i sensommeren 2017 realiseres der et betydeligt tab. Værdien af de åbne positioner var et betydeligt negativt beløb. Han informerede kun Forurettede17 ved de månedlige udskrifter. Af dem kunne man se, hvordan det stod til. Den rene balanceudskrift kan man ikke læse den resterende egenkapitalen ud fra.

Forurettede17 kunne se, at de betydelige åbne positioner ikke nødvendigvis viste, at de ville give underskud. Investeringerne ville lykkedes efter hans opfattelse dengang. Det var en langsigtet investering. Han kunne godt forestille sig, at han ville være i stand til at få lukket alle de positioner, hvis han ramte nogenlunde præcist.

Da Forurettede17 fortsatte i maj 2016 med at Iåne de 2 mio. kr., var det ikke klart for Forurettede17, at der havde været tab på investeringerne, og tiltalte var bekendt med, at det ikke var klart for Forurettede17. Forhold 5: Selskab6IVS var til samling af Selskab3IVS og Selskab4IVS. Nogle af investorerne købte for den beregnede gevinst i dette selskab. Der var også nogle, der lavede en nytegning.

En nytegning på 3,9 mio. kr. kan godt passe. Der blev ikke indbetalt rede penge. Det var Selskab1ApS, der stod for oprettelsen. Det selskabsretlige blev formelt set lavet vedrørende Selskab6IVS. Selskab3IVS og Selskab4IVS havde på det tidspunkt et voldsomt indhug i egenkapitalen, og det orienterede han ikke investorerne om. Det var en forudsætning for investorerne, at der var overskud i Selskab3IVS og Selskab4IVS.

Han har forevist investorerne tal, men om det har været fyldestgørende nok, ved han ikke. Selskab6IVS kom ikke til at give et afkast. Der var en desperat kamp hen over sommeren 2018. Fra slutningen af 2017 var han under så voldsomt pres, at han var begyndt at flirte med alkohol og var i en voldsom deroute, men ikke synlig.

Da først det gik skævt med alle selskaberne, var hans misbrug taget til i et omfang, at det ikke var muligt at lykkedes. Han mener ikke, at pengene fra Selskab6IVS er brugt til udbetaling til investorer fra de andre selskaber. Foreholdt forskellige bevægelser fra Selskab6IVS er det korrekt, at der langt tidligere var nogle investorer, måske 5 investorer, der bliver indfriet.

Forhold 6: Han skabte to "Audit Requests" og fremsendte dem med e-mail. De var ikke udstedt af Bank, men var taget fra deres platform og redigeret af ham. Han erkender dokumentfalsk. Han har ikke tænkt, at det ville føre til udbetalinger og bad ikke herom. Han mødte op hos politiet hen mod midten af december 2018, og han fortalte om kollapset. Der var ikke grund til at gå længere end ad den vej med at købe tid.

I september 2015 var han hjemvendt fra USA. Hans og hans samlevers økonomiske situation var klart ikke god, men heller ikke håbløs. De skaffede indtægt ved, at Person fik ansættelse som sygeplejerske, og han begyndte at få holdt på stumperne af det, der senere blev Selskab4IVS. I november 2015 havde han et møde på dansk grund i forholdt til de investorer, der havde brændt sig på investeringer i udlandet.

Det var på bagkant af hans tidligere virke i Schweiz. Fra december 2015 og fremad levede han af honorarer til Selskab1ApS fra de 4 puljer. Han fik et eller andet beløb. En del af de i alt 8 mio. kr. er gået til at finansiere hans privatforbrug, men han kan ikke sige hvor meget. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i 808-undersøgelse af 9. maj 2022 blandt andet oplyst følgende: ''… Kriminalforsorgens konklusion: Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af oplysninger i personundersøgelsen om Tiltaltes alkoholmisbrug, finder man ham ikke egnet til samfundstjeneste.

Grundet Tiltaltes gode personlige forhold, samt positive indstilling til at samarbejde med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med ubetinget vilkår om alkoholbehandling, findes han egnet hertil. Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte har stabile sociale forhold og en støttende familie. Tiltalte er i et behandlingsforhold med støttende samtaler og medicinsk behandling.

Dertil kommer, at Tiltalte ikke tidligere er dømt. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han fortsat er i behandling. Fra sommeren 2018 gik det for alvor skævt for ham, og han havde mange indlæggelser pga. alkohol. Han havde også problemer med hjertet, som bliver påvirket af hans alkoholmisbrug. Han gik til politiet med daværende forsvarer i december 2018 og anmeldte sig selv.

Han havde dog ikke ressourcerne til at få sagen fremmet som tilståelsessag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 171, jf. § 171, stk. 2, § 279, jf. § 286, stk. 2. og § 280, nr. 2, jf. § 286, stk. 2.

Retten har lagt vægt på, at der foreligger tilståelse af bedrageri for ikke under 6,4 mio. kr. og mandatsvig for ikke under 1,6 mio. kr. Hertil kommer forhold 6 om dokumentfalsk. Efter de omstændigheder, forholdene er begået under, da tiltalte anmeldte sig selv, efter den hengåede tid og at der foretages rettighedsfrakendelse, finder retten, at straffen skal udmåles til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Efter alvoren af kriminaliteten kan ingen del af straffen gøres betinget. Påstanden om rettighedsfrakendelse indtil videre i medfør af straffelovens § 79, stk. 2. 2. pkt., tages til følge, idet tiltaltes adfærd efter de pådømte forhold begrunder en nærliggende risiko for, at han på ny vil misbruge sin indflydelse på et selskab, hvis han får mulighed herfor.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 22. afdelings

DOM

(landsdommerne Jacob Waage, Line Bjørklund og Christian Schrøder (kst.) med domsmænd). Dato: 23. september 2024 Rettens sagsnr.: S-4011-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1964, (advokat Jakob Lund Poulsen, besk.) Dom afsagt af Retten i Lyngby den 5. december 2022 (1-967/2022) er anket af tiltalte med påstand om formildelse af den idømte fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af tiltalte, herunder om de personlige forhold. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han rettede henvendelse til politiet, da han for at dække over yderligere kriminalitet havde begået dokumentfalsk som beskrevet i forhold 6.

Han talte med politiet under den første afhøring den 17. december 2018 om pengestrømmene i virksomheden. De har sikkert talt om, om der blev tilegnet midler fra selskabet. Han husker ikke det nærmere indhold af afhøringen. Det kan godt passe, at han under den anden afhøring nægtede sig skyldig ud over i forholdet om dokumentfalsk.

Han havde svært ved at overskue de øvrige forhold på grund af sit alkoholmisbrug og på grund af problemer med at få adgang til bankkonti. Han har været indlagt 22 gange, ligesom han og familien er flyttet en masse gange. Det hang sammen med, at han ikke kunne betale de løbende udgifter. Han tilstod, da sagen var for retten i november 2022.

Han og hans familie var under stort pres, og han ønskede at spare dem for en opslidende retssag. Han har siden byrettens dom fået det bedre. Han har taget en uddannelse inden for transport af særligt udsatte mennesker. Han har også fået beskæftigelse inden for faget. Han tjener typisk 35.000 kr. om måneden før skat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens afgørelse af strafspørgsmålet. Det for landsretten anførte kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er påanket.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2024.09.23Ø
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2de3611f-8f0f-4060-8fff-aa8349c087d6