AM2026.02.25V

AM2026.02.25V Retten i Koldings

KENDELSE

Kst. dommer Pernille Allen Andersen med domsmændene Jette Møhl Gravengaard og Tina Risom. Dato: 24. november 2025 Rettens sagsnr.: 1-6282/2024 Politiets sagsnr.: 3700-76151-00421-21 Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2 og § 91 var overholdt.

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1965 og Tiltalte2, født april 1993 - arrestantsag - - udsat sag - Anklager Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Niels Anker Michaelsen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte1. Advokat Jesper Gad var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte2. Tiltalte1 var ikke fremstillet.

Tiltalte2 var mødt og bekræftede sit navn og fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren anmodede om, at sagen for så vidt angår tiltalte Tiltalte1 fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 og nr. 2, litra b. Subsidiært anmodede anklageren om, at tiltalte Tiltalte1 udskilles.

Til støtte for anmodningen gjorde anklageren gældende, at tiltalte Tiltalte1 har været mødt på de første retsmøder. Der er derfor hjemmel til at fremme sagen i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 og nr. 2, litra b.

Østre Landsret har ved kendelse af 26. april 2023, trykt i U.2023.3598Ø, afgjort, at en sag godt kan fremmes til dom i tiltaltes fravær i en situation, hvor tiltalte ikke var anholdt til retsmødet. Østre Landsrets kendelse af 15. februar 2024, trykt i U2024.2232Ø, vedrører alene den situation, at der sker afhøring af vidner i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 2, men i øvrigt udsættes.

Denne kendelse er derfor ikke til hinder for, at der sker fremme af sagen i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3. Advokat Niels Anker Michaelsen protesterede mod, at sagen fremmes til dom.

Til støtte herfor gjorde forsvareren gældende, at Østre Landsret ved kendelse af 15. februar 2024, trykt i U2024.2232Ø, har taget stilling til, at der ikke kan ske afhøring af en medtiltalt, når en tiltalte er udeblevet uden lovligt forfald. Den afgørelse kan ikke tolkes på andre måder, end at der heller ikke kan ske fremme af sagen efter retsplejelovens § 855, stk. 3.

Advokat Niels Anker Michaelsen havde ingen bemærkninger til, at tiltalte Tiltalte1 udskilles af nærværende sag. Advokat Jesper Gad tilsluttede sig anmodningen om, at sagen vedrørende tiltalte Tiltalte1 udskilles. Der afsagdes

KENDELSE

Da Tiltalte1 har været mødt til de første to retsdage, og nu er udeblevet uden at have oplyst lovligt forfald, vil sagen kunne fremmes til dom i hans fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 2, litra b. Efter Østre Landsrets kendelse af 15. februar 2024, trykt i U2024.2232Ø, kan der imidlertid ikke ske afhøring af en medtiltalt, når en tiltalt er udeblevet uden lovligt forfald.

Da sagens fremme efter retsplejelovens § 855, stk. 3 vil indebære, at der sker afhøring af en medtiltalt, uden at den tiltalte er stede, finder retten, at sagen ikke kan fremmes til dom i tiltaltes fravær. Derfor bestemmes: Anklagemyndighedens anmodning om at fremme sagen til dom i tiltalte Tiltalte1’s fravær tages ikke til følge.

Henset til sagens forløb, og da forsvareren ikke har protesteret, besluttede retten at udskille tiltalte Tiltalte1 fra sagen, jf. retsplejelovens § 706, jf. § 705, stk. 1. Tiltalte Tiltalte2 forklarede, at han ikke ved, hvornår eller hvordan han hørte om Virksomhed1. Han ved ikke, hvordan han blev indsat som direktør. Han kunne knap nok finde ud af at skifte fra NemID til MitID.

Der var en person, han ikke kender, der ringede og sagde, at selskabet var gået konkurs. Han vil tro, at det er en fra det offentlige. Han gjorde ikke noget, da han fik det at vide. Han husker ikke, hvornår han blev ringet op. Det er længe siden. Han ved godt, hvem Tiltalte1 er. Han kender ham mest af omtale. Han ønsker ikke at oplyse, hvem der har omtalt Tiltalte1. Han har mødt ham to gange. Han kender ham ikke.

Han har mødt ham gennem andre, men han ønsker ikke at oplyse, hvem det er. Han var sammen med andre, som skulle mødes med Tiltalte1. Han er ikke bange for Tiltalte1, da han ikke kender ham. Det er ikke hans konto, fil 1, s. 3263. Han har en lønkonto i Bank1, men det er ikke den konto, der ses på fil 1, s. 3263. Han har haft sin lønkonto i Bank1 i 3-4 år. Han kender ikke noget til overførslerne.

Han har ikke snakket med Tiltalte1 om at lave forretninger sammen. De skylder ikke hinanden penge. Han har ikke haft telefonerne fra Telia i hånden. Han hørte først om det under grundlovsforhøret. Han har heller ikke solgt telefoner på Gul og Gratis. Han har heller ikke mødtes med nogen. Det er ikke hans telefonnummer på annoncen, fil 1, s. 523. Han har aldrig boet i Haderslev.

Han har ikke givet andre adgang til sit NemID. Han ved ikke, hvorfor der i annoncen står, at brugeren er NemID-valideret. Han har ikke oprettet den annonce. Han kender ikke Person1. Det kan godt passe, at han blev ringet op af kurator omkring januar 2021. Han mener, at han arbejdede ved Virksomhed2 i december 2020, men han er ikke sikker. Han husker ikke, om det var samme tidspunkt, han mødtes med Tiltalte1.

Om forhold 9 forklarede han, at han ikke kender noget til virksomheden Virksomhed3 eller den bil, der er nævnt i anklageskriftet. Han har aldrig haft en Mercedes. Han har haft en Volvo, som var leaset af Virksomhed3, hvor han stod registeret som ejer. Han husker ikke reg.nr., men bilen var blå. Han leasede bilen sammen med en anden person, men han ved ikke, hvad personen hed.

Han har fået oplyst nogle andre navne, end dem politiet har oplyst ham. Personen var ven med en fra leasingselskabet. Virksomhed3 skulle være et konsultationsfirma. Han kender ikke så meget til det. Han hørte første gang om virksomheden i 2020-2021. Han ønsker ikke at oplyse, om det var hans egen ide at oprette virksomheden. Han kørte i Volvoen. Han betalte ikke leasingydelsen.

Han kender ikke noget til, at der også blev leaset en Mercedes i hans navn. Han ved ikke, hvordan det er sket. Foreholdt leasingkontrakten, fil 1, s. 773, forklarede han, at han aldrig har haft et kørekort. Han ville derfor ikke kunne vise et kørekort. Han kender til en Volvo, men ikke en Mercedes. Han har ikke været involveret i andre selskaber end Virksomhed1 og Virksomhed3. Han er uddannet håndværker.

Virksomhed3 skulle tilbyde konsultation indenfor byggebranchen. Det kom aldrig i gang. Han fik hjælp til at stifte selskabet Virksomhed3, men han ønsker ikke at oplyse, hvem der hjalp ham. Han kender ikke noget til et selskab, der hedder Virksomhed4. Han kender heller ikke adressen Adresse1 i Kolding. Når han mødtes med Tiltalte1, skete det på offentlige steder, f.eks. på en tankstation.

Han kan godt huske, at politiet viste ham et ATK-foto. Politiet lagde ord i munden på ham. Han kan ikke genkende personen på billederne, fil 1, s. 795 og s. 797. Han har ikke sagt til politiet, at det var Tiltalte1 på ATK-fotos. Han snakkede bare betjentene efter munden. Han kan godt have forklaret, som anført i afhøringsrapport af 26. oktober 2021, fil 1, s. 775, 1. og 2. afsnit. Han husker det ikke.

Han er ikke bange for dem, der hjalp ham. Han vil bare ikke forklare om personer, som ikke er til stede. Han har ikke forklaret, som anført i samme rapport, 3. afsnit. Han kender ikke Tiltalte1. Han ville aldrig give sit NemID eller personnummer til andre. Det er han sikker på, at han ikke har gjort. Det var aldrig meningen, at Virksomhed3 skulle være en slikbutik. Navnet Person2 siger ham ikke noget.

Han ved ikke, om han har forklaret, som anført i samme rapport, 5. afsnit. Han ved ikke, om han har skrevet med Person2 på sin mobiltelefon. Han kender ikke Person2. Han har først hørt det navn i forbindelse med denne sag. Han husker ikke, om han har forklaret, som anført i samme rapport, 6. afsnit. Han snakkede betjenten efter munden, så han kunne komme hjem igen.

Det vil sige, at han blot bekræftede det, som betjentene foreslog. Han blev ikke vejledt om, at han ikke behøvede at svare på betjentens spørgsmål. Han afleverede Volvoen tilbage, inden han blev afhørt og sigtet af politiet. Han kan godt have forklaret, som anført i afhøringsrapport af 26. oktober 2021, fil 1, s. 4107, 2. afsnit. Bilen blev hentet på et fejeblad, fordi der var sket noget med motoren.

Han vidste ikke, at bilen var efterlyst af Bank2. Han vidste godt, at han ikke betalte leasingydelsen. Han havde ikke tænkt på, at bilen kunne blive efterlyst. Han kan ikke lease en bil, da han ikke har kørekort. Han hentede bare bilen. Han har ikke vist et falsk kørekort. Han ved ikke hvilket kørekort, der er fremvist. Han kender ikke noget til stolene i annoncen, fil 1, s. 3517.

Han har ikke sat ting til salg på nettet. Telefonnummeret og mailadressen i CVR, fil 1, s. 2723, siger ham ikke noget. Han har ikke haft adgang til den mail. Adresserne Adresse2 og Adresse3 i Vejle siger ham ikke noget. Han tror ikke, at han har været der. Foreholdt faktura, fil 1, s. 2019, forklarede han, at han ikke har lavet en faktura fra Virksomhed1. Han ville ikke vide, hvordan han skulle lave en faktura.

Kontonummeret på fakturaen siger ham ikke noget. Han har ikke haft adgang til den konto. Det ville han kunne huske. Han har heller aldrig haft kontonummeret, der fremgår af fakturaen, fil 1, s. 2025. Han har aldrig haft en konto i Bank3. Han har kun haft Bank4 og Bank1. Når han har solgt ting på nettet, har han brugt Facebook Marketplace. Han har ikke solgt noget på Gul og Gratis eller DBA, siden han var 13 år.

Det er ikke hans underskrift på ordrebekræftelsen, fil 1, s. 3646 og 3671. Ansøgningen, fil 1, s. 1469, siger ham ikke noget, og det er heller ikke hans telefonnummer, der er anført. Det er heller ikke hans telefonnummer, der er anført på ordrebekræftelsen, fil 1, s. 336. Han kender ikke mailadresserne e-mail1 og e-mail2. Han har ikke givet nogen lov til at tage billeder af hans nøglekort til NemID.

Det lå fremme i hans lejlighed, så der er mange, der kan have taget et billede af det. Han har ikke opdaget, at nogen har gjort det. Dokumentation fandt sted. Advokat Niels Anker Michaelsen forlod retslokalet kl. 11.15. Sagen blev procederet. Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet. Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering afsagde retten dom. Tiltalte var ikke til stede under domsafsigelsen. Forsvareren tog på vegne af Tiltalte2 betænkningstid. Anklageren oplyste herefter, at kendelsen vedrørende Tiltalte1 kæres. Der indleveres ikke kæreskrift fra anklagemyndigheden. Anklageren orienterer advokat Niels Anker Michaelsen om, at kendelsen er kæret.

Retten fastsatte salær på 93.100 kr. med tillæg af moms til den for Tiltalte1 beskikkede forsvarer, advokat Niels Anker Michaelsen. Salæret betales af foreløbigt af statskassen. Retten fastsatte salær på 74.265 kr. med tillæg af moms til den for Tiltalte2 beskikkede forsvarer, advokat Jesper Gad. Salæret betales af Tiltalte2. Sagen sluttet. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 11. afdelings

DOM

Som dommere fungerede landsdommerne Peter Buhl, Rasmus Krogh Pedersen og Thomas Raaberg-Møller. Dato: 25. februar 2026 Rettens sagsnr.: S–2070–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1965 Fremlagte bilag: brev af 1. december 2025 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen for Retten i Kolding (rettens nr. 1-6282/2024) med bilag mail af 15. december 2025 fra advokat Niels Anker Michaelsen.

Den 24. november 2025 har Retten i Kolding afsagt kendelse om, at anklagemyndighedens anmodning om at fremme sagen til dom i tiltalte Tiltalte1’s fravær ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden. Advokat Niels Anker Michaelsen, der for byretten er beskikket som forsvarer for Tiltalte1, har oplyst, at han henholder sig til de synspunkter, han gjorde gældende for byretten.

Retsgrundlaget

Retsplejelovens § 855, stk. 1-3, lyder således: ”… § 855. Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen, og kan den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen, medmindre retsformanden tillader, at tiltalte ikke er til stede, jf. § 853, 2. pkt., eller retten beslutter at fremme hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 og 3. Stk. 2.

Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

Stk. 3.

En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende, når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden retsformandens tilladelse eller er udeblevet senere under hovedforhandlingen, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 1 år eller andre retsfølger, end at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse efter færdselsloven eller lov om sikkerhed til søs eller erstatning, eller når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse. …” Adgangen til at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, kan føres tilbage til retsplejelovens indførelse (lov nr. 90 af 11. april 1916).

Bestemmelsen var her indsat i § 847, stk. 2, der lød således: ”… § 847. Udebliver Tiltalte ved Begyndelsen eller i Løbet af Domsforhandlingen, og kan han ikke straks bringes til Stede, udsættes Sagen. Stk. 2.

I efternævnte Tilfælde kan dog en Domsforhandling fremmes i Tiltaltes Fraværelse, såfremt Retten ikke finder hans Nærværelse nødvendig: når han er undveget, efter at Anklageskriftet er ham forkyndt; når han, efter at være mødt ved Sagens Påråb, har forladt Tingstedet uden Rettens Tilladelse; når det skønnes, at der ikke vil blive Spørgsmål om højere Straf end Fængsel, og Tiltalte derhos har samtykket i Sagens Fremme, eller at Forhandlingen utvivlsomt vil føre til hans Frifindelse. …” Bestemmelsen i den nugældende retsplejelovs § 855, stk. 2, blev indført ved lov nr. 260 af 8. juni 1979 ved indsættelse af 2. og 3. pkt. i den dagældende § 847, stk. 1.

Bestemmelsen havde herefter følgende ordlyd: ”… § 847. Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af domsforhandlingen, og kan han ikke straks bringes til stede, udsættes sagen.

Er tiltalte udeblevet trods lovlig tilsigelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten dog bestemme, at der skal ske afhøring af vidner og syns- og skønsmænd, der er mødt, såfremt det findes foreneligt med hensynet til tiltalte, og såfremt udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen.

Afhøring efter 2. punktum kan dog kun ske, såfremt tiltaltes forsvarer er mødt og giver samtykke til afhøringen. Stk. 2.

I efternævnte tilfælde kan en domsforhandling fremmes i tiltaltes fraværelse, såfremt retten ikke finder hans nærværelse nødvendig: når han er undveget, efter at anklageskriftet er ham forkyndt; når han, efter at være mødt ved sagens påråb, har forladt tingstedet uden rettens tilladelse; når det skønnes, at der ikke vil blive spørgsmål om højere straf end fængsel i 6 måneder, og tiltalte derhos har samtykket i sagens fremme, eller at forhandlingen utvivlsomt vil føre til hans frifindelse. …” Af bemærkningerne til det lovforslag (lovforslag nr. 89 af 29. november 1978), der lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a. følgende: ”… Almindelige bemærkninger …. 3.

Adgang til afhøring af vidner i straffesager, uden tiltalte er til stede. 3.1. Det er et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, at tiltalte har ret til at udtale sig om alt, hvad der passerer i retten, jfr. retsplejelovens §§ 870, stk. 2, 882 og 883 samt henvisningerne i § 928, stk. 3, og § 939.

Efter retsplejelovens § 846 skal tiltalte, så vidt loven ikke gør undtagelser, personlig være til stede under hele domsforhandlingen, indtil sagen optages til dom. En sag må derfor udsættes, såfremt tiltalte udebliver eller møder i en tilstand, hvor han er ude af stand til at opfatte, hvad der siges under forhandlingerne, jfr. § 847, stk. 1.

Betingelserne for at fravige denne bestemmelse findes i § 847, stk. 2, med henvisninger i § 928, stk. 3, og § 939. Endvidere findes for så vidt angår politisager bestemmelsen i § 934, hvorefter retten kan afsige udeblivelsesdom, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, og omstændighederne ikke taler imod. 3.2.

Undertiden kan der imidlertid være behov for, at retten kan foretage afhøring af vidner og syns og skønsmænd uden tiltaltes tilstedeværelse. Behovet opstår navnlig i tilfælde, hvor fjerntboende eller mange vidner har givet møde, og tiltalte udebliver.

I forbindelse med sin behandling af spørgsmålet om en forenkling af retternes sagsbehandling i tilfælde af tiltaltes udeblivelse i politisager, jfr. nedenfor under 4, har retsplejerådet derfor i en skrivelse af 10. maj 1978 til justitsministeriet foreslået, at der skabes hjemmel til, at der efter omstændighederne kan foretages afhøring af vidner og syns- og skønsmænd uden tiltaltes tilstedeværelse.

Samtidig foreslår rådet, at der tilvejebringes hjemmel til, at de forklaringer, der er tilført retsbogen, kan dokumenteres under den fornyede domsforhandling. … Til nr. 84-86. Ved forslagene skabes hjemmel til at foretage afhøring af vidner og syns- og skønsmænd uden tiltaltes tilstedeværelse og til, at de forklaringer, der er tilført retsbogen, kan dokumenteres uden fornyet domsforhandling.

Anvendelsen af bestemmelserne er betinget af, at tiltalte trods lovlig tilsigelse til retsmødet er udeblevet uden oplyst lovligt forfald.

Det er endvidere en forudsætning, at en sådan afhøring ikke foretages i tilfælde, hvor retten finder det betænkeligt ud fra hensynet til tiltalte og sagens oplysninger i øvrigt, og at fornyet afhøring foretages, hvis retten finder det påkrævet. …” Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 blev bestemmelsen opdelt i stk. 1-3 og lød herefter således: ”… § 847.

Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af domsforhandlingen, og kan den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen, medmindre retten beslutter at fremme domsforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 og 3. Stk. 2.

Er tiltalte udeblevet trods lovlig tilsigelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal ske afhøring af vidner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis det findes foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, såfremt tiltaltes forsvarer er mødt. Stk. 3.

En domsforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende, når tiltalte efter at være mødt ved sagens påråb har forladt tingstedet uden rettens tilladelse, når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til sagens fremme, når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget frihedsstraf i 30 dage eller derunder, konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller når forhandlingen skønnes utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse. …” Af bemærkningerne til det lovforslag (lovforslag nr. 231 af 6. april 1994), der lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a. følgende: ”… Almindelige bemærkninger … 5.2.8.

Yderligere forslag Virkningerne af tiltaltes udeblivelse kan endvidere – i alle straffesager – formindskes ved at forøge mulighederne for at gennemføre afhøring af vidner og syns- og skønsmænd uden tiltaltes tilstedeværelse. Efter den nugældende § 847, stk. 1, kan dette alene ske med forsvarerens samtykke.

En arbejdsgruppe under Dommerforeningen har foreslået, at kravet om forsvarerens samtykke til foretagelse af vidneafhøring udgår. Justitsministeriet er enig i Dommerforeningens forslag, og lovforslaget er derfor udformet i overensstemmelse hermed (§ 847, stk. 2).

Det forudsættes herved, at forsvareren fortsat vil have den samme mulighed og lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet som efter den gældende retstilstand.

Forsvareren kan således – hvis afhøringen giver anledning til betænkelighed – protestere imod den. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til nr. 22 … Stk. 1 og 2 svarer til den gældende stk. 1, bortset fra, at kravet om forsvarersamtykke til afhøringen er udgået, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.8. …” Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 blev bestemmelserne flyttet til § 855.

Det fremgår af forarbejderne hertil (lovforslag nr. 168 af 1. marts 2006), at bestemmelserne svarede til de hidtidige bestemmelser. Bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk. 3, fik sin nuværende udformning ved lov nr. 203 af 28. februar 2017.

I pkt. 2.4.3.1 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (lovforslag nr. 105 af 14. december 2016), som lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a. følgende: ”… En hovedforhandling vil herefter skulle fremmes, hvis sagen trods tiltaltes udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst.

Det forhold, at en forklaring fra den tiltalte kan være af betydning ved vurderingen af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, kan derfor ikke alene medføre, at sagen udsættes. Det bemærkes i den forbindelse, at en sag, hvor tiltalte er mødt, men undlader at afgive forklaring bliver fremmet til dom.

Hertil kommer, at der vil foregå en helt sædvanlig bevisførelse og bevisvurdering, og at der - hvis der herefter er rimelig tvivl om tiltaltes skyld - skal ske frifindelse. Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ubetænkeligt at lade det være op til den tiltalte at afgøre, om den pågældende ønsker at møde op til en hovedforhandling og gøre eventuelle formildende omstændigheder gældende.

Den pågældende er således lovligt indkaldt og er gjort opmærksom på konsekvenserne af at udeblive. Hertil kommer, at der fortsat vil være mulighed for at få prøvet både skylds- og sanktionsspørgsmålet igen ved anke af dommen. Det forhold, at området for anvendelse af udeblivelsesdomme uden tiltaltes samtykke foreslås udvidet, så grænsen fremover bliver 6 måneder, ændrer ikke herved.

Det samme gør afskaffelsen af den ubetingede ret til genoptagelse heller ikke. Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete grunde i den enkelte sag for, at tiltaltes tilstedeværelse vurderes at være nødvendig under en hovedforhandling, jf. § 855, stk. 3. Det forudsættes i den forbindelse, at retten angiver de konkrete grunde til, at sagen ikke findes at være tilstrækkeligt oplyst, i retsbogen.

Der vil efter Justitsministeriets opfattelse normalt ikke foreligge sådanne grunde, jf. det ovenfor anførte. …” Bestemmelsen i § 855 er senest ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, hvorved bestemmelsens stk. 3, nr. 2, fik sin nuværende udformning.

I beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (lovforslag nr. 115 af 28. februar 2024), som lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a. følgende: ”… Hvis tiltalte er behørigt indkaldt og udebliver til hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten beslutte, at tiltalte skal anholdes, forudsat at det er tilkendegivet i tilsigelsen, at tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestilfælde må vente at blive anholdt, jf. retsplejelovens § 757.

I visse tilfælde kan sagen endvidere behandles og eventuelt afgøres i tiltaltes fravær.

Det er i alle tilfælde en betingelse, at tiltalte er behørigt indkaldt og ikke har dokumenteret lovligt forfald. … Det gælder i alle sager, at retten kan bestemme, at der skal ske afhøring af de personer, der er mødt (vidner og eventuelt medtiltalte), hvis retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen, jf. retsplejelovens § 855, stk. 2.

Hvis tiltalte har en forsvarer, kan afhøring kun ske, hvis forsvareren er mødt. Disse betingelser vil i praksis normalt være opfyldt, men det beror på rettens skøn, om det samlet set er hensigtsmæssigt at behandle sagen i tiltaltes fravær. Hvis betingelserne for også at afgøre sagen i tiltaltes fravær er opfyldt, jf. herom nedenfor, vil retten formentlig altid anse det for hensigtsmæssigt at behandle sagen.

Det samme kan være tilfældet, hvis tiltalte har oplyst at være på vej og forventer at være fremme inden for den tid, der er afsat til hovedforhandlingen.

Hvis sagen imidlertid under alle omstændigheder vil skulle udsættes, vil retten i nogle tilfælde anse det for mere hensigtsmæssigt, at de mødte vidner indkaldes igen, fremfor at gennemføre afhøringerne med den virkning, at samme dommer(e) og lægdommere skal have den fortsatte sag.

I fem situationer skal sagen fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden begærer det og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3.

Som nævnt er det en forudsætning, at tiltalte er behørigt indkaldt og ikke har dokumenteret lovligt forfald. …” Landsretten afsagde Kendelse: Kæremålet angår, om byretten burde have taget anklagemyndighedens begæring om at fremme sagen til dom i Tiltalte1’s fravær til følge, selv om der skulle ske afhøring af en medtiltalt.

Tiltalte1 mødte til sagens første to retsdage, men han udeblev fra den tredje og fjerde retsdag uden oplyst lovligt forfald. Anklagemyndighedens begæring den fjerde retsdag, hvor medtiltalte var mødt, om at fremme sagen til dom, blev fremsat i medfør af bl.a. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 2, litra b.

Efter denne bestemmelse skal en hovedforhandling, hvis anklagemyndigheden anmoder herom, fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse er udeblevet senere under hovedforhandlingen, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. Byretten har alene begrundet sin afgørelse om ikke at fremme sagen med, at der skulle ske afhøring af en medtiltalt.

Landsretten finder, at det efter forarbejderne til bestemmelserne i retsplejelovens § 855, stk. 2 og 3, samt disse bestemmelsers formål og sammenhæng ikke i sig selv er til hinder for at fremme en sag til dom i en tiltalts fravær, at der skal ske afhøring af en medtiltalt, jf. herved også UfR 1999.572 H.

Herefter, og da landsretten efter det foreliggende ikke finder anledning til at tage stilling til, om der var andre forhold i sagen, der gjorde tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, bestemmes: Anklagemyndighedens begæring om at fremme sagen til dom i tiltalte Tiltalte1 fravær burde ikke have været afvist alene med den begrundelse, at der skulle afhøres en medtiltalt. Sagen sluttet.