OLR — Østre Landsret
BS-3231/2012-OLR
OL-2012-Ø-00078
BD22 - BII-DOM bopæl
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 20. november 2012 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Lene Jensen og Søren Schou Frandsen (kst.)).
22. afd. nr. B-3231-12: Mor (advokat Brit Elling) mod Far (advokat Charlotte Cantor, besk.)
Lyngby Rets dom af 5. september 2012 (BS 141-773/2012) er anket af Mor med påstand om, at forældremyndigheden over parrets fællesbarn Barn, cpr.nr. (Født 2010), tillægges Mor alene, subsidiært at parterne bevarer den fælles forældremyndighed, og at Barn får bo-pæl hos Mor.
Mor har endvidere nedlagt påstand som i byretten om samvær i nærmere bestemt omfang, dog med den tilføjelse at efterårsferien og vinterferien er efter forudgående varsel senest 3 uger før ferien.
- 2 -
Far har nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn, cpr.nr. (Født 2010), ophæves og tillægges Far ale-ne, subsidiært stadfæstelse.
Far har endvidere nedlagt påstand om samvær i nærmere bestemt omfang.
Forklaringer
For landsretten har parterne afgivet supplerende forklaring.
Mor har forklaret blandt andet, at hun er færdig med sin uddan-nelse om 2 år. Ved siden af sin uddannelse arbejder hun på deltid på en café. Hun modta-ger SU og tjener penge fra caféen. Hun har ingen gæld.
Søsken 1 var 11 år, da de flyttede til Danmark. Hun har stået for Søsken 1's opvækst og opdra-gelse og har ikke modtaget hjælp fra kommunen. Barn er vokset op sammen med Søsken 1. Pigerne havde et godt og tæt forhold til hinand en. Fars særbarn Søsken 2 er 11 år og boede hos dem 5 dage ud af 2 uger. Søsken 2 havde 3 ugers ferie hos dem, men Søsken 2 var i denne ferieperiode indimellem med sin mor hjemme.
Hun har ikke dansk statsborgerskab, men russisk statsborgerskab. Hun har fortsat opholds-tilladelse i Danmark, men sagen om hendes opholdstilladelse er under behandling med henblik på at ændre grundlaget. Barn fik automatisk dansk statsborgerskab ved føds-len. Da Barn var 6 måneder, fik hun russisk statsborgerskab, for at det skulle være nemmere at rejse frem og tilbage til Rusland.
Far var med på den russiske ambas-sade, hvor de begge underskrev de relevante papirer for at få udstedt russisk pas til Barn. Der er ikke siden sket ændringer i Barns statsborgerskab. Hun har heller ikke mod-taget henvendelser fra myndigheder herom. Hun vil ikke flytte til Rusland, men vil blive boende i Danmark.
Søsken 1 har sine venner og skole i Danmark Det er langt bedre at bo i Danmark end Rusland, når man er enlig mor.
Hun har efter byrettens dom spurgt Far om at få de feriedage med Barn, som hun mistede i sommer, men Far har modsat sig det på trods af, at han havde lovet det. Det øvrige samvær er blevet efterlevet indtil den 5. oktober 2012. Hun varslede Far om sin efterårsferie med Barn via en e-mail i september 2012. Far
- 3 -
svarede, at hun kun kunne få Barn i skolernes efterårsferie. Hun svarede, at hun ikke kunne holde ferie i den pågældende uge og foreslog en anden uge. Far ville ikke gå med hertil, idet han skulle til Grækenland med sin søn i skolernes efterårsferie. Hun tog herefter den ferie, hun oprindelig havde varslet. Torsdag eftermiddag den 4. oktober 2012 hentede hun Barn i vuggestuen.
Den 5. oktober 2012 sendte Far e-mails om, at hun havde udøvet selvtægt, og at han ville gå til politiet. Hun blev herefter omkring kl. 13 den 5. oktober 2012 ringet op af fogedretten, som ville høre, om hun havde Barn. Hun fik bagefter at vide, at hun ville blive indkaldt til et møde i fogedretten ugen efter. Far skrev igen, at han ville tilkalde politiet, og han skrev blandt andet til hende, at hun var unormal.
Hun beholdt Barn. Hun skrev sms’er til Far om, at hun ville tage Barn med til Rusland. Det var ikke en reel trussel, men skrevet fordi hun var i en pres-set situation. Det endte med, at politiet og kommunen kom for at hente Barn. Hun så først Barn igen den 20. oktober 2012, men Far tog Barn med på ferie kun med en dags varsel. Hun har ikke siden været alene med Barn, men de har alle tre væ-ret sammen.
De har blandt andet været i Tivoli sammen. Far havde en anden dag lavet en god middag hjemme hos sig selv, og han forsøgte at skabe en romantisk situation. De har flere gange været sammen på denne måde. Hun er alene gået med til det for at være sammen med Barn. Hun er gået med til at deponere sit pas.
Barn er en klog og sød pige, som taler flydende dansk. Barn taler ikke et ord rus-sisk. Far krævede fra begyndelsen, at hun talte dansk til Barn. Hun kender ikke den nye vuggestue, som Barn går i. Far holder hende meget hjemme. Barn er glad for sin far, og det er vigtigt, at Barn ser sin far. Barn skal bo hos hende, fordi kommunen har givet udtryk for, at Far ikke kan varetage Barns behov.
Hun er endvidere mere ansvarlig end Far og er bedre til at tilgodese Barns be-hov. Hun er også bedre til at skabe kontakt til Far, end Far er til at skabe kontakt til hende. Hvis Barn får bopæl hos Far, vil han bruge sin magt til at begrænse hendes samvær med Barn.
Far har forklaret blandt andet, at han på et tidspunkt fik økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med separationen. I dag betaler han sine regninger, som han skal. Han bor alene med Barn. Han har en kæreste. Han har et godt samarbejde med sin ekskone omkring Søsken 2. Søsken 2 og Barn er meget tætte. Han har søgt om skils-misse, men Mor har endnu ikke villet skrive under.
- 4 -
Når Barn har været på samvær hos Mor, hænger Barn på ham, og hun er påvirket i negativ retning af samværet. Han tror ikke, at Mor har det godt, heller ikke når hun har Barn. Han har hørt rygter på skolen om, at Søsken 1 skal flytte. Mor har sagt, at Søsken 1 ikke skal flytte, men at hun skal skifte skole. Han har til punkt og prikke overholdt det samvær, som blev besluttet af byretten.
Når Barn er hos Mor, kommer der en masse e-mails med vredesudbrud fra Mor. Den 5. oktober 2012 skrev han ikke noget grimt til Mor, men han skrev, at det var selvtægt. Han modtog imidlertid tre detaljerede sms’er fra Mor om, at hun ville bortføre Barn til Rusland. I sommerferien var det uheldigt, idet hans ferie blev flyttet, og Barn skulle starte vuggestue i hans ferie.
Mor fik Barn én dag i hans ferie, og han gjorde, hvad han kunne for at råde bod på de dage, som Mor havde mi-stet i sommerferien, blandt andet ved at tilbyde Mor de mistede dage i efterårsferien. Han har et stort ønske om, at ferierne skal ligge i skolernes ferier. Han har hørt, at Mor har væ-ret ude at rejse mellem den 5. og 20. oktober 2012. Han er meget interesseret i, at Barn ser Mor.
Han kan ikke genkende, at han har skabt en romantisk stemning. Mor har sagt, at hvis hun ikke vinder sagen, vil hun tage Barn til Rusland. Mor har formentlig sikre sig hjælp fra den russiske ambassade. Han ser ikke anden mulighed end overvåget samvær. Hvis der er fælles forældremyndighed, vil vuggestuen ikke protestere, hvis Mor henter Barn uden for Mors samværsdage. Han har derfor ofte holdt Barn hjemme.
Han har været den primære omsorgsperson i hele Barns levetid. Han har blandt andet taget Barn til læge og tandlæge. Barn er ikke helt tryg ved sin mor, som har svigtet Barn gennem hendes opvækst. Barn startede i vuggestuen, da hun var kun otte måneder gammel, fordi Mor insisterede på at gå til danskundervisning.
Han lod sig presse til, at Barn fik russisk pas. Den 25. maj 2010, da Barn var 3 måneder gammel, har Mor tilsyneladende afstået Barns danske statsborgerskab. Barns danske pas er udløbet, og han kan ikke få udstedt et nyt dansk pas til hende. Det er kun, hvis han får den fulde forældremyndighed, at Barn igen kan få dansk statsborger-skab.
Han kan aldrig være 100 procent sikker på, at Mor ikke tager Barn ud af landet, men hvis han får den fulde forældremyndighed, vil det gøre det sværere for Mor at rejse ud af landet med Barn.
Han har ikke været i Grækenland med Søsken 2 i efterårsferien, idet han havde Barn i denne periode.
- 5 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme an anmodning fra Mor om foretagelse af en børnesagkyndig un-dersøgelse eller Fars anmodning om e n forældreevneundersøgelse.
Efter ændringen af forældreansvarsloven med virkning fra den 1. oktober 2012 er det efter lovens § 11, 2. pkt., afgørende ved vurderingen af, om en fælles forældre myndighed skal ophæves, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om bar-nets forhold til barnets bedste. I forarbejderne er herom nærmere anført, jf. pkt. 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 157 fremsat den 13. april 2012:
”Det foreslås derfor, at kriterierne f or at ophæve en fælles forældremyndighed ændres, sådan at disse afgørelser som hidtil – og som andre afgørelser efter lo-ven – forudsætter en stillingtagen til, om det er bedst for barnet, at der fortsat er fælles forældremyndighed. Med lovforslaget vil vurderingen af barnets bedste også indeholde en mere konkret vurdering af, om forældrene kan samarbejde om barnet, sådan at ophævelsen af den fælles forudsætter, at der er holdepunk-ter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnet.
…
… Fælles forældremyn dighed forudsætter, at forældrene realistisk set er i stand til at have et egentligt samarbejde. Forældrene skal vise vilje og evne til at sæt-te barnets bedste før deres egen konflikt, idet det i forhold til spørgsmålet om forældremyndighed også er en del af forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forældre om barnet.
Ud fra disse forudsætninger vil det ikke være overladt til barnet at skabe sammenhæng i sit liv. Fremadrettet vil afgørelser om at fastholde den fælles forældremyndighed derfor også skulle indeholde en gengivelse af de konkrete overvejelser om forældrenes samarbejdspotentiale, som er lagt til grund for afgørelsen.”
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at faderen den 23. februar 2012 skiftede låsen til hans og moderens hidtidige fælles bolig, nægtede moderen adgang til lejligheden og skriftligt meddelte hende, at ”[med hensyn til] Barn kan du vælge[,] om hun skal blive her hos mig[,] indtil du har fundet et mere permanent ophold” .
Landsretten lægger endvidere til grund, at faderen ensidigt og med kort varsel ændrede sin oprindeligt varslede sommerferie med Barn, hvilket – sammen med Barns start i
- 6 -
ny institution – betød, at moderen kun fik 9 dages (og ikke 2 gange 9 dages) sommerferie sammen med datteren. Trods løfte herom under hovedforhandlingen i byretten har mode-ren ikke efterfølgende fået erstatningssamvær herfor.
I forbindelse med efterårsferien næg-tede faderen – i strid med byrettens dom – moderen efterårsferie med Barn på andet tidspunkt end i skolernes efterårsferie, hvor moderen ikke havde mulighed for at have samvær med Barn.
Truslerne om at tage Barn med til Rusland, som moderen i den forbindelse fremsatte pr. sms over for faderen, må efter landsrettens opfattelse ses i lyset af faderens adfærd i forbindelse med, at moderen søgte at få sin berettigede efterårsferie med Barn.
Også faderens adfærd i forbindelse med moderens efterfølgende ”overvågede” samvær med Barn hos faderen må efter landsrettens opfattelse ses som udtryk for, at den ulige magtbalance mellem parterne ikke forvaltes af faderen på en måde, der varetager Barns tarv og sikrer Barns ret til kontakt til og samvær med moderen.
Under disse omstændigheder anser landsretten det ikke for realistisk, at forældrene i fæl-lesskab vil være i stand til at etablere et samarbejde om Barns forhold til hendes bed-ste, og landsretten ophæver derfor den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslo-vens § 11, 2. pkt.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen – herunder navnlig om parterne indbyr-des forhold og deres tilknytning til Barn, som især er belyst af parternes forklaringer, udtalelse fra Institution af 5. juli 2012 og Kommunes brev af 1. novem-ber 2012 – finder landsretten, at det er bedst for Barn, at forældremyndigheden tillæg-ges moderen alene.
Landsretten har herved også lagt vægt på, at moderen er den af foræl-drene, der skønnes bedst at kunne sikre Barns kontakt til og samvær med den af foræl-drene, der ikke har del i forældremyndigheden.
Det bemærkes, at landsretten efter bevisfø-relsen ikke finder grundlag for at fastslå, at moderen i forbindelse med forældrenes fælles ansøgning i 2010 om russisk pas til Barn indså eller tilsigtede, at Barn herved ville miste sit danske statsborgerskab.
Faderen har ikke nedlagt påstand om samvær for det tilfælde, at forældremyndigheden til-lægges moderen alene, og landsretten tager derfor moderens samværspåstand herom til følge som nedenfor bestemt.
- 7 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed over Barn, cpr.nr. (Født 2010), ophæves og tillægges moderen, Mor, alene.
Far skal have samvær med Barn i følgende omfang:
I ulige uger fra fredag til onsdag med afhentning og aflevering i institution.
Feriesamvær:
Efterårsferie: I ulige år fra fredag kl. 15.00 med afhentning i institution til søndag 9 dage senere kl. 16.00, hvor Mor afhenter Barn på Fars bopæl. Efterårsferien skal placeres i oktober måned. Far skal senest 3 uger i forvejen meddele, hvor-når han ønsker at holde efterårsferie med Barn. Når Barn starter i skole skal efterårsferien placeres i skolens efterårsferie.
Jul og nytår: I lige år fra den 23. december kl. 12.00, hvor Far afhenter Barn på Mors bopæl, til den 26. december kl. 16.00, hvor Mor afhenter Barn på Fars bopæl.
I ulige år fra den 29. december kl. 11.00, hvor Far afhen-ter Barn på Mors bopæl, til den 1. januar kl. 16.00, hvor Mor afhenter Barn på Fars bopæl.
Vinterferie: I lige år fra fredag kl. 15.00 med afhentning i institution til søndag 9 dage senere, hvor Mor afhenter Barn på Fars bopæl. Vinterferien skal placeres i februar måned. Far skal senest 3 uger i forvejen meddele, hvornår han ønsker at holde vinterferie med Barn. Når Barn starter i skole, skal vinter-ferien placeres i skolens vinterferie.
- 8 -
Påskeferie: I ulige år fra fredag før palmesøndag kl. 15.00 med afhentning i instituti-on til 1. påskedag kl. 16.00, hvor Mor afhenter Barn på Fars bopæl.
Sommerferie: 3 uger i skolesommerferien.
I 2013, 2014 og 2015 fordelt med 2 sammenhængende uger fra fredag kl. 15.00 til fredag 14 dage senere kl. 15.00 med afhentning og aflevering i institution, og 1 uge fra fredag kl. 15.00 til fredag ugen efter kl. 15.00 med afhentning og aflevering i institution.
Fra 2016 og frem 3 sammenhængende uger. I lige år vælger Mor ferie først. I ulige år vælger Far ferie først.
Sommerferie skal være meddelt senest den 1. marts.
Det løbende samvær bortfalder i julen fra den 23. december til den 1. januar, og i påsken fra fredag før palmesøndag til 1. påskedag, og i sommerferien, således at det løbende sam-vær op til sommerferien bortfalder.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats-kassen.
(Sign.)
