OLR — Østre Landsret
SS-2758/2021-OLR
OL-2021-Ø-00166
SRD30 KK Individuel
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 93.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 29. oktober 2021 holdt Østre Landsret møde på i retsbygningen, Bredgade 59, 1260 København K.
Som dommere fungerede landsdommerne Finn Morten Andersen, Jacob Waage og William Lindsay-Poulsen (kst.).
Der foretoges
7. afd. nr. S-2758-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1965)) (advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-17245/2021) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 4. oktober 2021 samt mail af 4. oktober 2021 fra advokat Kenn Regner Jørgensen.
Advokat Kenn Regner Jørgensen har på vegne af Tiltalte kæret Københavns Byrets kendelse af 28. september 2021, hvorved det blev bestemt, at udvisningsbestemmelsen i København Byrets dom af 7. december 2020 ikke ophæves.
- 2 -
Tiltalte er ved Københavns Byrets dom af 26. september 2016 straffet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og udlændingelovens § 59 b og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Udvisningen er opretholdt ved Københavns Byrets kendelse af 15. marts 2018 som stadfæstet af Østre Landsret den 4. april 2018. Tiltalte er herefter udsendt til Tyrkiet den 25. april 2018.
Ved Københavns Byrets dom af 7. december 2020 er Tiltalte straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Det fremgår af sagen, at Hjemrejsestyrelsen ved e-mail af 30. juni 2021 har meddelt Københavns Politi, at styrelsen forventer at kunne iværksætte udsendelsen i forbindelse med, at Tiltalte den 26. november 2021 vil have afsonet hele sin straf.
Advokat Kenn Regner Jørgensen har erklæret sig indforstået med, at sagen afgøres på skriftligt grundlag.
Dommeren har henholdt sig til den afsagte kendelse.
Landsretten har den 12. oktober 2021 anmodet om bemærkninger til, om kæremålet bør afvises som følge af, at udvisningen ved Københavns Byrets dom af 26. september 2016 har været prøvet efter udlændingelovens § 50, stk. 1.
Udlændingestyrelsen har ved udtalelse af 20. oktober 2021 anført blandt andet følgende:
”… Udlændingestyrelsen har ikke bemærkninger til, hvorvidt kæremålet i den konkrete sag bør afvises på baggrund af prøvelsen ved den tidligere dom, idet dette forudsætter en nærmere juridisk fortolkning af rækkevidden af udlændingelovens § 50, som styrelsen vurderer til at være et spørgsmål af principiel karakter. Styrelsen erindrer ikke at være spurgt til denne problemstilling før. …”
Anklagemyndigheden har ved brev af 21. oktober 2021 anført, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at afvisningsadgangen i udlændingelovens § 50, stk. 2, må fortolkes snævert, og at der ikke ses at være hjemmel til afvisning af en begæring om
- 3 -
ophævelse af en bestemmelse om udvisning i én dom under henvisning til, at der er givet afslag på en begæring om ophævelse af udvisning i en tidligere dom.
Forsvareren er ikke fremkommet med bemærkninger inden for den meddelte frist.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Af udlændingelovens § 50, stk. 1, følger blandt andet, at en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, kan begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, hvis udvisning efter § 49, stk. 1, ikke er iværksat. Anmodningen kan fremsættes tidligst 6 måneder før og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.
Udlændingelovens § 50, stk. 1, der fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, er affattet i overensstemmelse med et forslag fra Udvisningsudvalget, hvorom det i betænkning 1326/1997, side 765-66, blandt andet fremgår:
”Udvalget har overvejet adgangen til fornyet domstolsprøvelse af en udvisningsbeslutning efter udlændingelovens § 50.
Bestemmelsen i § 50 sikrer en udvist udlænding adgang til ved domstolene at få prøvet betydningen af omstændigheder, der er indtrådt efter beslutningen om udvisning, og som – hvis de havde foreligget på tidspunktet for afgørelsen om udvisning – kunne have ført til et andet resultat.
Efter de gældende regler vil en udlænding, der er idømt en længerevarende frihedsstraf, have mulighed for [at] fremsætte begæring om en sådan prøvelse 2 gange. …
Udvalget har overvejet muligheden for at begrænse prøvelsesadgangen til én prøvelse, uden at den retssikkerhedsgaranti, som ligger i denne ekstra prøvelse, forringes.
Retssikkerhedsgarantien i prøvelsesadgangen består i, at alle ændringer i udlændingens forhold, som eventuelt kunne begrunde en ændret vurdering, er prøvet på tidspunktet for udsendelsen.
Ved en begrænsning af prøvelsesadgangen til én prøvelse, bør prøvelsen derfor lægges i tæt tidsmæssig tilknytning til tidspunktet for udlændingens løsladelse
- 4 -
med henblik på udvisning. Derved mindskes sandsynligheden for, at der i et tidsrum mellem prøvelsen og effektueringen af udvisningen sker væsentlige, relevante ændringer i udlændingens personlige forhold.
Udvalget er opmærksom på, at udlændingen kan have en interesse i en tidligere prøvelse for at få afklaret sin opholdsretlige status her i landet, men finder ikke dette hensyn så tungtvejende, at dette alene kan begrunde opretholdelsen af to prøvelsesmuligheder.
Lægges tidspunktet for prøvelsen i tæt tilknytning til løsladelsestidspunktet, således at det herved sikres, at prøvelsen kommer til at omfatte forhold, der er aktuelle på tidspunktet for udsendelsen, har udvalget ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en ordning, hvorefter der alene bliver adgang til én prøvelse efter § 50.
For at modvirke, at prøvelsen kunne anvendes som et middel til at modvirke effektueringen af udvisningen, finder udvalget, at der bør fastsættes tidsfrister for fremsættelsen af en begæring om prøvelse.
Udvalget har i kapitel 19 formuleret et forslag til ændring af § 50, hvorefter der er adgang til én retlig prøvelse af udvisningsbeslutningen i nær tidsmæssig tilknytning til (prøve)løsladelsestidspunktet, således at begæring om fornyet prøvelse kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, hvor udvisningen kan forventes effektueret. …”
Udlændingelovens § 50, stk. 1, forudsætter efter forarbejderne, at der alene skal ske én prøvelse, og at denne i så fald skal ske i tæt tidsmæssig tilknytning til udsendelsen. Lovens forarbejder forholder sig ikke til en situation som den foreliggende, hvor der er sket prøvelse af en bestemmelse om udvisning i en dom, og udsendelsen er gennemført, hvorefter udlændingen idømmes straf og udvises på ny for overtrædelse af et indrejseforbud og siden begærer bestemmelsen om udvisning fastsat ved den senere dom prøvet efter udlændingelovens § 50, stk. 1.
2 voterende (Finn Morten Andersen og Jacob Waage) udtaler: I en situation som den foreliggende, hvor udlændingen er udvist og udsendt efter, at denne efter udlændingelovens § 50, stk. 1, har fået foretaget en prøvelse af udvisningens ophævelse, og hvor den pågældende herefter indrejser i strid med indrejseforbuddet og på ny udvises, er der ikke alene på baggrund af, at udlændingen i en ny sag er idømt udvisning, grundlag for på ny at foretage en prøvelse af, om udvisningen kan ophæves.
- 5 -
Herefter, og da der i øvrigt ikke er påberåbt forhold i sagen, som understøtter, at der er grundlag for en ny prøvelse af udvisningsspørgsmålet, stemmer vi for at afvise anmodningen.
1 voterende (William Lindsay-Poulsen) udtaler herefter: Henset til det ovenfor anførte, og da der må kræves sikker hjemmel for at afskære en udlænding fra adgangen til i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, at få prøvet en udvisning – herunder en udvisning som er konsekvensen af en tidligere udvisning, som har været prøvet – finder jeg ikke grundlag for at afvise kæremålet efter denne bestemmelse.
Sagen angår herefter alene, om der er indtrådt sådanne væsentlige ændringer i Tiltaltes forhold, at der er grundlag for at ophæve bestemmelsen om udvisning i Københavns Byrets dom af 7. december 2020.
Af de grunde, som byretten har anført, stemmer jeg for at stadfæste byrettens kendelse. Tiltaltes forklaring om blandt andet forværringen af hans helbred og udsigten til at skulle klare sig selv i Tyrkiet kan ikke føre til et andet resultat.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltaltes anmodning om prøvelse af udvisningen af ham afvises.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
