12/2018

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 20. april 2018

Sag 12/2018 (2. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 20. december 2016 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 23. august 2017.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anbringender

T har anført navnlig, at udgangspunktet for strafudmåling i drabssager er 12 års fængsel. At der er sket en selvstændig skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a kan ikke påvirke udmålingen af straf for et drab begået ved brug af skydevåben. I så fald vil man i realiteten udmåle en straf for både den risiko for brug af skydevåben, som er kriminaliseret ved § 192 a, og brugen af det samme skydevåben ved drab efter straffelovens § 237. I sådanne tilfælde må straffen for drab absorbere straffen for overtrædelse af § 192 a.

- 2 -

Hvis Højesteret imidlertid som følge af våbenforholdet finder grundlag for at fravige ud- gangspunktet på 12 års fængsel for drab, og/eller hvis Højesteret finder, at overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a i forhold 1 og 2 ikke bliver absorberet af drabsforhol- det, bør straffen under hensyn til princippet om modereret kumulation fastsættes til 13 års fængsel.

Ved afgørelsen af, hvilken straf der bør idømmes, må der foretages en afvejning af forholdenes grovhed over for de personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, ikke er banderelateret og på gerningstidspunkterne kun var 20-21 år.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen for drab efter straffelovens § 237 og for overtrædelse af straffelovens § 192 a bør fastsættes højere end udgangspunktet på 12 års fængsel. Der er i straffelovens § 192 a fastsat minimumsstraf i strafferammen, og lovgiver har herved markeret forbrydelsens grovhed.

Der er tale om besiddelse af et særdeles farligt våben (en maskinpistol) med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Straffen herfor kan ikke anses for ubetydelig i forhold til normalstraffen på 12 år for drab.

Uanset at besid- delsen af maskinpistolen kan siges at have været en forudsætning for gennemførelsen af dra- bet, er der ikke med normalstraffen for drabet gjort tilstrækkeligt op med overtrædelsen af straffelovens § 192 a.

Beskyttelsesinteressen i § 192 a er således bredere, og der er ved fast- sættelsen af en straf for drab ikke taget hensyn til den mere abstrakte fare, som besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted indebærer.

Ved straffastsættelsen skal der endvidere tages hensyn til overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a i forhold 1 og 2. Der er tale om en selvstændig episode med alvorlig personfarlig kriminalitet, hvor der også er anvendt et ulovligt skydevåben. Der må herudover lægges vægt på, at voldsforholdet er begået i forening med en anden person, og at såvel volds- forholdet som drabsforholdet er begået i et kriminelt miljø.

Højesterets begrundelse og resultat

For Højesteret angår sagen strafudmålingen, herunder navnlig betydningen af, at et drab er begået under anvendelse af et skydevåben i et tilfælde omfattet af straffelovens § 192 a.

T er i forhold 4 og 5 dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ved den 29. februar 2016 på en gade i Randers at have affyret 6 skud fra en

- 3 -

maskinpistol mod A, der blev ramt i benene og på kroppen med betydelige skader til følge, hvilket medførte, at han måtte gennemgå flere operationer og den 25. april 2016 afgik ved døden.

Højesteret finder, at der i den foreliggende sag, hvor et fuldautomatisk skydevåben (en ma- skinpistol) er anvendt til at begå drab på et offentligt tilgængeligt sted, og der derved samtidig er sket en overtrædelse af straffelovens § 192 a, er grundlag for at skærpe straffen i forhold til udgangspunktet på 12 års fængsel for drab.

T er af betydning for straffastsættelsen endvidere i forhold 1 og 2 dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ved den 7. juni 2015 på en parkeringsplads i Tilst i forening og efter forudgående planlægning med en ukendt medgerningsmand at have overfaldet F1, idet de stak ham flere gange i kroppen med en saks eller lignende skarp genstand, nikkede ham skaller og slog ham flere gange i ansigtet og på kroppen samt på kort afstand affyrede skud fra et hel- eller halvautomatisk skydevåben, hvoraf et skud ramte F1 i benet.

Højesteret tiltræder herefter af de grunde, der er anført af landsretten, at T straffes med fængsel i 15 år. Straffen er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til den bøde på 2.000 kr., som T vedtog den 22. august 2017.

T har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

D O M

afsagt den 23. august 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Elisabeth Mejnertz og Michael Wennicke (kst.)) i nævningesag

V.L. S–2573–16

Anklagemyndigheden mod T født den … 1994 (advokat Jesper Storm Thygesen, København)

Retten i Aarhus har den 20. december 2016 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (5-7618/2016).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-2 og 4-5 og formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

F1 har gentaget sin påstand om erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har påstået frifindelse og har beløbsmæssigt anerkendt kravet, bortset fra kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

E1 har gentaget sin påstand om godtgørelse.

Tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at kravet ikke tages under påkendelse. Tiltalte har beløbsmæssigt anerkendt kravet.

- 2 -

E2 har påstået stadfæstelse af dommens afgørelse om erstatning.

Tiltalte har påstået frifindelse, men har beløbsmæssigt anerkendt kravet.

E3 har gentaget sin påstand om erstatning og godtgørelse, dog at erstatningskravet er forhøjet med 4.060 kr. med renter for udgifter til yderligere psykologbehandlinger til hans mor.

Tiltalte har påstået frifindelse, men har beløbsmæssigt anerkendt kravet.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har under hovedforhandlingen i landsretten nævnt N i forbindelse med sin forklaring om gerningsmanden i forhold 4-5, hvilket har givet anledning til yderligere dokumentation.

Der er forevist fotos af en maskinpistol mrk. Scorpion og af maskinpistoler mrk. UZI.

Endvidere er der forevist et foto af N optaget i 2011. Om ham er det oplyst, at han er født i 1989, og at han blev dræbt den 18. januar 2017. Under en ransagning den 21. februar 2017 af et kælderrum i Højbjerg fandt politiet en maskinpistol og 9 mm patroner. Indehaveren af kælderrummet blev tiltalt for besiddelse af våbnet, men blev frifundet ved byretsdom af 17. maj 2017.

Ifølge masteoplysninger om tiltaltes telefonnummer ... gik telefonen på en mast i Hasselager den 29. februar 2016 kl. 21.30 og 21.31, i Viby kl. 21.45 og i Brabrand kl. 21.54. Hs telefon gik på en mast på …vej kl. 21.27 og 21.32 og i Brab rand kl. 21.55.

Ifølge teleoplysninger om tiltaltes telefon nr. ... den 29. februar 2016 i tidsrummet fra kl. 21.48 til kl. 23.48 var der en opringning fra tiltaltes fars telefon kl. 21.54 på en mast-adresse i Brabrand, 3 sms’er fra Bs telefon kl. 22.23 på en mastadresse i Randers og et opkald fra tiltaltes telefon til ...s (…) telefon kl. 23.05 på en mastadresse i Sorring. Der var ikke aktivitet efter kl. 23.38.

- 3 -

Det fremgår af en retskemisk erklæring vedrørende prøvemateriale udtaget den 27. april 2016 af A, at der fandtes THC i en koncentration, der svarer til, hvad der ses, når cannabis anvendes som rusmiddel.

Af As journal fra Randers Sygehus fremgår af et notat af 6. marts 2016, at A oplyste, at han selvmedicinerede sig med hash dagligt.

Forklaringer

Tiltalte har vedstået sin forklaring i byretten og har afgivet supplerende forklaring vedrø- rende forhold 1-2. Endvidere har tiltalte afgivet forklaring vedrørende forhold 4-5.

Vidnerne F1, E, G, D, …, E1, E2, ..., vicestatsobdu cent Ole Ingemann Hansen, kriminalassistent ..., L, C og H har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Endvidere har M og kriminalassistent ... afgivet vidneforklaring.

Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 1-2, at det er korrekt, at han første gang udtalte sig om disse forhold under hovedforhandlingen i byretten. Det var efter rådgivning fra sin forsvarer. Han havde forinden sagt til politiet, at det ikke var ham. Den 7. juni 2015 mødtes han med F1 for at ryge en joint sammen med ham.

De havde intet udestående, og sms’erne fra F1, som han modtog samme dag, var blot udtryk for F1s normale sprogbrug, f. eks. når han ville have tiltalte til at skynde sig. De havde aftalt at mødes med E, men ikke med G. De kørte til parkeringspladsen i F1s bil, og derfra ringede de til E og aftalte, at E skulle komme dertil. De vidste ikke, at G ville komme med, men E og G kom kørende i Es sorte Mercedes.

Tiltalte og F1 hoppede over i Mercedes’en, og de skulle til at ryge endnu en joint. De holdt med front ud mod vejen. Der kom en mørk bil, som holdt lidt derfra med front eller siden mod dem. Tiltalte så en person hoppe ud af bilen med en pistol i hånden. Han ved ikke, om andre end E vidste, at de skulle mødes på parkeringspladsen. Nævnte person løb hen imod dem, og tiltalte sprang ud af bilen og løb for livet.

E og F1 sprang også ud af bilen, men tiltalte var den første, der kom ud af bilen, og han løb bare uden at se, hvor de andre løb hen. Han ved ikke, hvorfor F1 ikke har forklaret, at tiltalte var til stede i bilen. Han så ikke, hvad der skete med de andre, men han løb hen og gemte sig i et buskads. Han havde sin

- 4 -

mobiltelefon med, men han ringede ikke til politiet, idet man ikke ringer til politiet i hans bekendtskabskreds. Han var bange. Han forlod buskadset, da han følte, at det var sikkert. Mens han var i buskadset, kørte nogle ukendte biler forbi. Da han kom tilbage til parkeringspladsen, var der ingen til stede, men Es bil holdt der med tændingsnøglen i låsen.

Han havde hørt to skud, mens han var i buskadset, og han hørte også, at F1 skreg, så han havde på fornemmelsen, at F1 var blevet skudt. Han holdt ikke ind, da han så F1s bil holde ved Ds bopæl, idet han blot tænkte på at komme væk. Han ringende til E, som blot sagde, at han skulle skynde sig væk. Han var også bange for, at politiet ville konfiskere Mercedes’en, fordi han ikke havde kørekort.

Han kørte til Sabro, hvor han holdt på en parkeringsplads et stykke tid. Han forsøgte ikke at ringe til de andre for at høre, hvad der var sket. E havde sagt noget i telefonen, som indikerede, at der var sket noget med F1. Han brugte ikke sin telefon efter episoden, da han ikke ville have noget med efterforskningen at gøre. Han smed telefonen ud.

Han har talt med nogle personer om skudepisoden og set den video, E optog. Han ved ikke, hvem der har gjort det, og ved ikke, hvad rygterne går på. Han har talt med F1, da denne var blevet udskrevet fra hospitalet. Tiltalte var ikke oppe på sygehuset, idet han ikke ville have noget med det at gøre og ikke var medlem af LTF. Han lod Es bil holde i Sabro, men tog nøglen med og gav den til E et par dage senere.

Tiltalte ved ikke af, at han skulle blive kaldt ... eller ..., men han kaldes T.

Vedrørende forhold 4-5 har tiltalte tilkendegivet via sin forsvarer, at han nu ønsker at afgive forklaring. Han har ikke tidligere udtalt sig om disse forhold. Den 29. februar 2016 ved 19-20 tiden sad han hjemme sammen med en kammerat, som hedder N og også kaldes T. De røg noget hash. B var også til stede i lejligheden. ... (...) kontaktede ham, og ... kom ud til Digterparken og hentede dem.

De tre, men ikke B, skulle være sammen, spise noget mad og ryge noget hash. Han medbragte sin mobiltelefon. De kørte rundt omkring i Aarhus og omegn og røg noget hash. De mødtes med C, der kaldes C, og H, som kaldes …, i Hasselager efter 1- 2 timer. Han kan ikke huske de nøjagtige tidspunkter. Planen var, at de skulle mødes og snakke om nogle ting, noget hash og sådan noget.

Han kan ikke huske, hvem der kontaktede hvem. Han og C havde mødtes tidligere på dagen, idet C skyldte tiltalte nogle penge, som C betalte, da de mødtes i Hasselager. Tiltalte have lånt C 5.000 kr., og C havde disse penge til ham. C og H snakkede om, at de skulle til Randers, idet de havde en konflikt med en person der. Tiltalte vidste ikke på det tidspunkt, at denne person var A. Tiltalte havde en

- 5 -

fornemmelse af, at det handlede om penge. Tiltalte og N talte om, at de ville tage med. ... skulle over til sin kæreste. ... sad i sin bil, mens tiltalte og N talte med C og H. N er død nu, idet han for 5-6 måneder siden blev stukket ihjel. Tiltalte fortalte ikke ... noget om, hvorfor han skulle mødes med C og H i Hasselager, og heller ikke om Randers. C og H var kørende i en Passat stationcar.

Tiltalte ville med til Randers for at støtte sine kammerater. Han kendte ikke A og havde aldrig mødt ham eller talt med ham, men har senere fundet ud af, at de havde nogle fælles venner. Han vidste, at de skulle til Randers, og de skulle køre i Passaten. H kørte bilen, C sad ved siden af føreren, og tiltalte og N sad på bagsædet. Tiltalte sad bag ved C. Det var, mens de var i Hasselager.

Tiltalte vidste ikke, at ... havde fået sendt As adresse. Tiltalte var slet ikke med i Randers. ... fik pludselig travlt, idet han skulle over til sin kæreste, og ... kørte fra mødestedet i Hasselager. ... fik ikke at vide, at de skulle til Randers. Tiltalte vidste ikke, at ... kendte A. Tiltalte og de tre andre kørte mod Randers. Så nævnte C eller H As navn.

De sagde, at de var utrygge ved at tage derop alene, og at de havde en konflikt med A. N blev nu helt vild, idet han også havde en konflikt med A, og N ville have en pistol med. Det ville tiltalte ikke være med til, så han bad om at blive kørt hjem. H var med på, at de skulle have en pistol med. De var i nærheden af motorvejsafkørslen ved Hasselager, da As navn blev nævnt.

C syntes ikke, det var en god ide at tage en pistol med, og C ville faktisk slet ikke med. Tiltalte var stadig i besiddelse af sin telefon på det tidspunkt. Han kan ikke huske, om han havde lagt den fra sig. C bad ikke om at blive sat af. De andre ønskede ikke at køre tiltalte hjem, men det endte med, at han blev kørt hjem.

Tiltalte kan ikke huske, hvornår han var hjemme, men det tog ca. 10 minutter at køre ham hjem fra det sted, de befandt sig. B var hjemme, da han kom hjem. Han fortalte ikke B noget om, hvad der var sket. Han var glad for at være sluppet for at komme med til Randers. Han havde glemt sin telefon i bilen. Han skrev til C på Facebook, da han fandt ud af det. Det var samme aften.

Han skrev til C over Facebook fra Bs profil både samme aften, efter han var kommet hjem, og dagen efter. Han skrev, at han gerne ville mødes med C, idet han regnede med, at C havde telefonen. C svarede aldrig på Facebookbeskederne. Tiltalte skrev enten fra Bs telefon eller fra deres computer, det husker han ikke. N har fortalt tiltalte, at det var H, der skød A. Det gjorde han ca. en uge efter, at det var sket.

De mødtes helt tilfældigt i Grønnegade i Aarhus, hvor N hang meget ud. Der var mange andre i Grønnegade foran kiosken, men han kan ikke huske hvem. ... var der måske. Inden da vidste tiltalte ikke, hvem der havde skudt i Randers. N havde en telefon, da han var sammen med tiltalte den aften, A blev skudt. Han mødtes først igen med C, efter at han havde talt med N.

Han havde hørt, at der var en, der var blevet skudt, og han tænkte, at

- 6 -

det havde noget med de andre at gøre. Han forsøgte at få fat i sin telefon via nogle kammerater, men han kan ikke oplyse specifikt, hvilke kammerater det var. Da han mødte N i Grønnegade, fortalte denne, at H havde skudt A i benene. Tiltalte spurgte ikke N, hvor de havde pistolen fra, men N var bandetilknyttet, og de havde masser af våben. Alle mulige folk i byen gik og talte om episoden og om, at N var med.

Tiltalte kaldes ikke Tykke, og det blev N heller ikke kaldt. Tiltalte havde aldrig regnet med, at han ville blive dømt for drabet. Han ville ikke stikke nogen og har derfor ikke tidligere villet forklare noget om forholdene, men nu har han sagt sandheden.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han ikke har villet tale med politiet, fordi han har været i periferien af det kriminelle miljø, og fordi det medfører repressalier i miljøet, hvis man stikker nogen. Hans tidligere forsvarer havde den holdning, at tiltalte ikke skulle sige noget. N kom i Hells Angels’ klub og ville gerne være medlem. Ns storebror var medlem af AK81, og storebroren kendte også A. N blev dræbt som led i konflikter i bandemiljøet. Tiltalte vidste ikke, om han troede på Ns oplysning om, at det var H, der havde skudt.

På ny adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han ikke på forhånd havde aftalt med N, at denne skulle komme forbi. De har en fælles kammerat, O, og de plejer at være sammen. Tiltalte ved ikke, om Ns telefon har været i forbindelse med tiltaltes telefon. N havde sammen med en kammerat lejet et rækkehus i Brabrand ude ved motorvejen.

C og H havde tidligere på dagen været på parkeringspladsen ude foran tiltaltes bopæl for at fortælle, at C ville betale det beløb, tiltalte havde til gode. Det var vist nok om eftermiddagen, men tiltalte kan ikke huske det nærmere. B var hjemme, og han sagde til hende, at han lige skulle ud at mødes med nogen. C og tiltalte kommunikerede på Facebook via Bs profil. C og H kom kørende i Passaten.

Randerskonflikten blev ikke omtalt. De mødtes i Hasselager på parkeringspladsen ved et firma, Fujitsu, tæt på motorvejen. De nåede at komme på motorvejen, inden tiltalte overtalte de andre til at køre sig hjem, og de kørte af motorvejen for at komme hjem til tiltalte. ... var kørt fra stedet. Der er ca. 1 km fra motorvejsafkørslen til tiltaltes daværende bopæl i …parken.

Der var ikke en pistol med i bilen, da til talte blev sat af. Det, han skrev til C samme aften over Facebook, var, at han gerne ville mødes med C. Han skrev vist nok ikke om telefonen. B havde en telefon. Han ringede ikke til sin telefon. Han skrev ikke til H og ikke til N. Nogle dage senere spurgte han ..., om denne havde tiltaltes telefon.

Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke til politiet blot forklarede, at han opholdt sig hjemme hos sin kæreste.

- 7 -

Adspurgt af forsvareren har tiltalte yderligere forklaret, at han forventede yderligere spørgsmål fra politiet, herunder om sin telefon, og at han derved ville kunne komme til at forklare om de andre med relation til Randersforholdet.

F1 har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at han ikke kan forholde sig til, om det, der fremgår af referatet af hans forklaring i byretten, svarer til det, han har forklaret. Han har fortrængt hændelsesforløbet. Der var ingen konflikt mellem ham og tiltalte. De har diskuteret noget, men han kan ikke huske hvad, eller om det var ved Brugsen eller et andet sted.

Han tror, at han kørte til parkeringspladsen i Tilst i sin egen bil, en rød Golf. Han ved ikke, hvad formålet med kørslen var, eller om der var andre i bilen, men han tror, at han var alene i bilen. Han ved ikke, om der var andre personer til stede på grusparkeringspladsen, da han kom, men der kom andre til stede. Det var E og måske også G.

Han husker ikke andre, og han ved ikke, hvordan de kom derned, eller om han havde aftalt med dem, at de skulle komme. Tiltalte var der ikke. Der kom to hætteklædte mennesker fra en busk. Han havde nok fortalt til nogle, at han skulle derned, og det kan også være personer, han havde fortalt det til, der kom frem fra busken. Han blev skudt. Han ved ikke, om han var i bilen eller uden for bilen, da han blev skudt.

Hvis han tidligere har sagt, at han sad på førersædet, var det nok tilfældet. Han ved ikke, om de to personer var henne ved hans bil. Han blev slået og nikket skaller. Han ved ikke, om E og Ha-ben var til stede, da det skete. Han ved ikke, hvem de to hætteklædte var. Foreholdt de aflytninger, der er afspillet i landsretten, har vidnet fastholdt dette. ”...” er ”fælles-mennesker”, hvilket også gælder ”...”.

Den ”...”, som er nævnt i aflytningen af samtalen med D, har ikke noget med sagen at gøre.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han kender tiltalte rimeligt godt. Det har han også sagt under samtalen refereret i ekstrakten side 492. Hvis han har sagt, at han måske vidste, hvem det var, var denne udtalelse baseret på, hvad han rygtevis havde hørt.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte var med i bilen, da det skete, har vidnet forklaret, at småting som at tiltalte har siddet i bilen og rullet en joint, ikke er noget, han husker. Det kan godt være, at der ringer en klokke, når det bliver nævnt. Nu kan vidnet godt huske, at tiltalte sad i bilen og rullede en joint.

Vidnet har ikke set en person med tatovering på halsen. ”Fællesmennesker” kan være alle personer.

- 8 -

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han på nuværende tidspunkt har det udmærket, men sagen påvirker han psykisk, og han kan ikke sove, når han skal møde som vidne i retten. Han har en indre frygt, når han skal mødes med en kammerat, selv når det er hans bedste ven. Han får smertestillende medicin mod smerter i benet og armen. Han har nu fået sine sko udleveret, men ingen andre effekter.

E har supplerende vedrørende forhold 1-2 forklaret, at han var til stede på grus- parkeringspladsen. Han kan ikke rigtig huske, hvorfor han ikke oplyste herom under politiets afhøring dagen før vidneforklaringen i byretten. Han ønskede ikke at blive blandet ind i sagen.

Foreholdt politirapport af 1. december 2016, ekstrakten side 1854, 4. og 5. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke mener at have forklaret sådan til politiet. Det var en ganske kort afhøring. Det er dog rigtigt, at han til politiet sagde, at tiltalte ikke var til stede på grusparkeringspladsen. Han og G kom til stedet i en sort Mercedes, som vidnet kørte i. F1 og tiltalte kom over i Mercedes’en.

Der kom en bil med flere personer i. Vidnet har ikke tidligere forklaret, at der var flere personer i den bil, der kom. Da vidnet så manden med pistolen, hoppede vidnet ud af bilen og løb ind i et buskads. Han kan ikke huske, hvor F1 løb hen. G løb også ind i et buskads. De var alle sammen ude af bilen og løb, da de så manden med pistolen. Da vidnet kom ud fra buskadset, så han, at F1 var på vej væk i sin bil.

Vidnets sorte Mercedes var forsvundet. G var til stede. Han har aldrig senere set sin bil. Det var ikke tiltalte, der kørte væk i Mercedes’en, og vidnet har ikke senere fået bilnøglerne af tiltalte. Vidnet tror, at han ringede til tiltalte, men han kan ikke huske det. Foreholdt tiltaltes forklaring herom har vidnet forklaret, at det godt kan passe, men han kan ikke huske det.

Vidnet ved ikke, hvem der kom med pistolen. Vidnet kan ikke beskrive bilen, som måske holdt 70 m væk, og vidnet kan heller ikke beskrive personen med pistolen. Vidnet løb mod Ds bopæl og mødte vist nok G på vej op ad bakken, hvorefter de fulgtes ad op til D. Vidnet var senere på dagen på sygehuset sammen med D og en anden kammerat. Vidnet mener ikke, at G var på hospitalet, og han så heller ikke tiltalte der.

Vidnet blev anholdt på hospitalet, inden han nåede at komme ind til F1. Vidner mener ikke, at han på noget tidspunkt var i F1s bil, mens de var på grusparkeringspladsen. Foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 1854, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han forklarede til politiet, at han ikke havde set tiltalte på stedet den dag, men han mener ikke, at han sagde sådan.

- 9 -

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det var en ganske kort afhøring dagen før vidneforklaringen i retten, og politimanden noterede forklaringen ned på et stykke papir. Vidnet troede i begyndelsen, at der var tale om en anden voldssag, i hvilken vidnet allerede var indkaldt som vidne.

G har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at han løj over for politiet dagen før vidneforklaringen i byretten, idet han gerne ville have politiet ud af sit hjem hurtigst muligt. Han er ikke så gode venner med politiet og har før oplevet, at politiet har forvredet hans ord. Det er rigtigt, at han sagde til politiet, at han ikke var til stede under episoden.

Han tror ikke, at han tidligere havde talt med politiet om episoden. Politiet kom ud til Ds bopæl og begyndte at kropsvisitere dem. Foreholdt politirapport af 7. juni 2015, ekstrakten side 1802 med referat af vidnets udtalelser til politiet ved hospitalet har vidnet forklaret, at han ikke tror, at han sagde til politiet, at han havde siddet oppe hos D.

Vidnet kan ikke huske præcist, om han på grusparkeringspladsen var inde i F1s bil. I den bil, de sad i og røg joints, sad vidnet på sædet ved siden af førersædet. De holdt ved togskinnerne, og den bil, manden kom kørende i, holdt 2-3-4-500 m borte. Vidnet ved ikke, om det var F1s bil, de sad i. Vidnet så ikke bilen komme kørende. Vidnet løb over i buskene mellem vejen og grusparkeringspladsen.

Vidnet reagerede ved, at E hoppede ud af bilen. Da vidnet kom ud af bilen, så han, at de andre var på vej væk fra bilen. Han hørte ikke skud. Da han løb mod Ds bopæl, blev han klar over, at der var blevet skudt.

Foreholdt byrettens referat af vidnets forklaring, dommen side 56, midterste store afsnit, har vidnet forklaret, at han så F1 i bilen oppe ved Ds bopæl, og det var på det tidspunkt, han blev klar over, at F1 var blevet skudt. Der var ingen biler på grusparkeringspladsen, da vidnet kom ud fra buskene. Han ved ikke, hvor den sorte Mercedes var blevet af.

Vidnet så ikke tiltalte, efter de var løbet fra bilen, og han ringede ikke til tiltalte, heller ikke senere på dagen. Det er ikke tiltalte, der har overfaldet F1. De sad sammen med tiltalte i bilen, og de stak af alle sammen. Vidnet var oppe ved hospitalet, men han gik ikke derind.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han løj for politiet for at få politiet ud fra sin bopæl. Han ville også undgå selv at blive sigtet for noget.

D har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at E og G ikke var til stede, da F1 kom til vidnets bopæl. Foreholdt sin forklaring i byretten, dommens side 21 midten, har vidnet

- 10 -

forklaret, at han ikke kan huske det, men de to kom gående på et tidspunkt. Vidnet kunne på blodet i bilen se, at F1 nok var blevet skudt. Han mødte E og G på skadestuen og hilste måske på dem, men de talte ikke sammen om, hvad der var sket, men alene om vejret og fodbold. Han vidste ikke, at de to havde været til stede under episoden. Han ved ikke og vil helst ikke udtale sig om, hvem ”...” omtalt under telefonsamta lerne med F1 den 22. juni 2015 var. Han kan ikke huske det. Vidnet er kun bange for sin Gud. Indskærpet vidnepligten og sandhedspligten har vidnet fastholdt, at han ikke ved, hvem den pågældende er.

… har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at F1 og en af F1s kammerater havde en diskussion om nogle penge. Hun ved ikke, hvem ”...” er. Hun har ikke forklaret i byretten, at hun ved, at ”...” er identisk med tiltalte. Der er mange, der kaldes ”...”. Hun havde ikke set tiltalte forud for vidneforklaringen i byretten. På hospitalet omtalte F1 gerningsmanden som ”Danskersvin”.

Der var politibetjente til stede på hospitalet, herunder en kvindelig betjent. Det er nok korrekt, at hun på hospitalet som anført i ekstrakten side 507, sidste afsnit, sagde til politiet, at F1 havde sagt, at det var to danskere, der havde gjort det, men hun kan ikke huske det. Hun har ikke forklaret i byretten, at hun havde hørt om tiltalte, og at han blev kaldt ”...”. Det siger hende ikke noget nu.

At hun havde en dårlig mavefornemmelse den 7. juni 2015 er udtryk for, at hun frygtede, at der ville ske F1 noget. Det er korrekt, at F1 var bange og vred og ønskede at gøre gengæld, da F1 kom hjem fra hospitalet, men der var ikke snak om, hvem der havde gjort F1 noget. Hun kan ikke huske, om hun har hørt fra andre, hvem der havde gjort det.

Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 24, 1. linje, har hun fastholdt, at hun ikke kan huske det. F1s omtale af ”Danskersvin” har med skudepisoden at gøre. De 200 lapper havde sikkert at gøre med skudepisoden. Hun har ikke forklaret i byretten, at hun vidste, hvem der havde gjort det, men hun har sikkert forklaret, at F1 kaldte pågældende for ”..., Danskersvin, Blegfis, Svin” og andre ting.

Hun er ikke på nuværende tidspunkt bange for, at der skal ske hendes familie noget. Tiden læger alle sår. Foreholdt dommen side 24, næstsidste afsnit, kan hun ikke huske, om hun har forklaret således i byretten. Foreholdt dommen side 24, sidste afsnit, har hun forklaret, at hun sikkert i byretten har nævnt navne som og ... som de personer, der har fortalt, at tiltalte er identisk med ”...”.

Foreholdt dommens side 25, 2. afsnit, har hun ikke forklaret, at hun ved, at tiltalte er identisk med ”...”, eller at alle i Tilst kalder tiltalte fo r ”...”. Det er hendes opfattelse, at der var rigti g mange misforståelser i byretten. Det gjorde hun ikke opmærksom på, idet hun blot gerne ville ud fra retslokalet, ligesom hun også gerne hurtigst muligt vil ud fra landsrettens retslokale.

- 11 -

Hun kan ikke huske at have forklaret i byretten, at diskussionen mellem F1 og ”...” fandt sted en fredag uden for Brugsen. Hun kan ikke huske, hvem F1 skændtes med. Der er rigtig mange, der kalder hinanden for ”...” og andre ting, og hun kan ikke huske, hvad hun har forklaret i byretten.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt ekstrakten side 507, sidste linje side 508, 1. og 2. afsnit om sine oplysninger til politiet på hospitalet den 7. juni 2015 har vidnet forklaret, at hun sikkert har oplyst det, der står i rapporten. F1 var i løbet af sin afsoning blevet medlem af LTF. Den 23. juni 2015 skulle hun aflevere nogle penge, 50.000 kr., så F1 kunne komme ud af LTF.

Hun kan ikke huske, om F1 den 7. juni 2015 havde problemer med nogle fra LTF, men F1 havde bedt hende om at finde de penge, så han kunne komme ud af det, så han må have haft problemer. F1 fortalte om tatoveringer, der skulle slettes, og at han gerne ville ud af LTF, og hun var lykkelig for, at F1 ville ud af LTF.

E1 har supplerende forklaret, at huset er i 3 plan med kælder, stue og 1. sal. Hun gik i bad ovenpå. A fortalte, at der kom nogle, som han skulle mødes med. A havde aldrig tidligere sagt til hende, at han ikke var så glad for, at hun var hjemme. A bad hende om at holde øje ud ad vinduet, men ikke hvad hun skulle holde øje med. Da A viste pistolsymbol med fingrene, kunne hun regne ud, hvad A mente, der kunne ske.

Da A kom op til hende, virkede det, som om han havde travlt. Den mørke bil holdt, så den kunne komme ud af området igen. Den person, hun så komme ud, kom ud fra førersædet og lukkede bildøren. Derefter så hun A og L komme ud fra huset. Personerne gik mod hinanden. Pistolen blev viftet mod As hoved og bryst. A greb efter pistolen, og så blev A skudt og faldt. Der blev skudt rigtig mange skud, da A var faldet.

Hun tænker, at det var en maskinpistol, nok på grund af lyden, som hun måske kan genkende fra film. Det er korrekt, som hun har forklaret i byretten, refereret i dommen side 31, 14 linjer fra neden. Hun så, at A ved hjælp af sin arm ligesom prøvede at komme lidt væk, og hun tror, at det var her, de mange skud kom. Hun så ikke, hvor L var, mens skuddene faldt.

Det så helt sikkert ud, som om gerningsmanden ville ramme A, idet gerningsmanden pegede direkte mod A. Gerningsmanden havde lyst hår og havde ikke maske på. Hun så ikke C, som hun ikke kendte, men tidligere havde set, i forbindelse med skudepisoden. Hun så heller ikke H, som hun havde set før sammen med C, det er hun 100 % sikker på. Gerningsmanden og A stod tæt på hinanden, nok et par meter.

Hun kan huske sin forklaring i

- 12 -

byretten om, at det virkede, som om gerningsmanden ikke helt kunne styre det, idet der gik så mange skud af. Hun var på sygehuset senere på natten, og der mødte hun C og H.

Under det efterfølgende behandlingsforløb af A hjalp hun ham med medicin, forbinding, stomipose og mad på den måde, de havde fået besked på.

Hun var nysgerrig over for A for at få at vide, hvad det gik ud på. I begyndelsen ville A ikke sige noget, men senere sagde han, at det var T, der havde gjort det, og at det var på grund af noget hash, T skulle hente. Om T fik hun at vide, at han er fra Aarhus, at han har en kæreste, der hedder B, og at A og T har mødt hinanden før, vist nok i Sabro. Hun har også hørt om ....

Hun forstod, at A tidligere havde givet T 80.000 kr., og at T, før han skød, sagde, at A ikke fik en krone. A sagde også, at han ville sprænge A og sig selv i luften, hvis A ikke fik det bedre. A fortalte vist nok også, at C og H var med i bilen, men A var ikke vred på disse to. Hendes viden om, hvem der har gjort det, og hvem der var med i bilen, har hun kun fra A.

Hun talte derefter med den pige, der er mor til As barn, og de fandt i fællesskab frem til billederne på Facebook af T og dennes kæreste B. Inden A døde, gav hun ikke mange oplysninger til politiet, idet hun tænkte, at det var noget, A selv kunne klare, men efter As død valgte hun at lægge kortene på bordet. Hun har efterfølgende talt med C, som har fortalt om de sms’er, han skrev til A.

Gjort bekendt med tiltaltes forklaring i landsretten om, at det skulle være H, der har skudt, har vidnet fastholdt, at hun ikke så H. Navnet N siger hende ikke noget. Hun er ikke blevet opsøgt af nogen om, at hun ikke skulle afgive forklaring i retten. I fredags mødtes hun med C. Mødet handlede om, hvordan det gik med sagen i landsretten.

C kunne fortælle, at han havde fået fortalt, at han og H skulle sige, at det var en anden N, der havde kørt bilen. Det var en person ved navn O, der havde sagt dette til C og H. Der havde vist været nogle stykker til stede. Vidnet ved, at den anden N er død. C havde fået at vide, at han ikke skulle vidne i landsretten, og C havde det rigtig dårligt.

Hun forstod det således, at hvis ikke C og H forklarede, som de havde fået besked om, ville de komme efter dem, dvs. ham og H. Hun har hørt, vist nok allerede inden, hun var i byretten, at det vist er O, der havde våbnet, der blev anvendt mod A. Hun var i byretten alle de følgende dage efter sin vidneforklaring. Hun så tiltalte i retten de følgende dage.

I går har hun talt med politiet og oplyst, at hun fik et flash-back i byretten, idet hun så tiltalte rejse sig og gå i forbindelse med en pause, og at hun da genkendte præcis den måde, hun så gerningsmanden gå hen imod A.

- 13 -

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun i onsdags hørte om den forklaring, tiltalte lige havde afgivet. Det var en veninde, der fortalte det, idet veninden overværede forklaringen i retten. Hun og veninden havde aftalt, at veninden skulle overvære retsmødet og tage notater, idet vidnet var nysgerrig. Vidnet fik et kort referat af tiltaltes forklaring af veninden.

Vedrørende det hashkøb, A har fortalt om, husker hun ikke den mængde hash, der skulle købes. Hun var ikke bekendt med, om A solgte hash. Hun havde ikke i det år, de var kærester, lagt mærke til, om A solgte hash.

Foreholdt sin beskrivelse af gerningsmanden til politiet har vidnet forklaret, at hun husker sin forklaring om gerningsmandens højde. Hun husker stadig noget af det samme. Hun stod oppe på 1. sal og kiggede ned. Da hun afgav forklaring i byretten, kendte hun ikke H, men hun havde set ham forud for skudepisoden og nok lige hilst på H og C.

Vedrørende referatet i byrettens dom side 31, 16 linjer fra neden, ”personen skød A i benene et par gange” har hun forklaret, at det kan godt pa sse, at de første skud ramte i benene.

Det er korrekt, at A, vist nok to gange, ”udskrev s ig selv”. Det skyldtes, at A blev behandlet uretfærdigt af nogle af sygeplejerskerne. Den anden gang, det skete, forlod A sygehuset uden at have fortalt det til personalet. På et tidspunkt bad hun om genindlæggelse, hvilket blev afslået, idet man på sygehuset mente, at A var rask nok. Hun følte, at hun havde brug for professionel hjælp til As stomi. A tog ikke stoffer efter skudepisoden og indtil sin død.

Det er A, der har fortalt, at gerningsmanden sagde ”du får ikke en krone”.

Vedrørende mødet med C i onsdags var hun og C alene. Mødet varede ca. 10 minutter. Hun har ikke tidligere forklaret om O, men det er ikke noget bevidst fra hendes side, idet hun ikke har tænkt, at O skulle være vigtig i sagen, der er rejst mod tiltalte.

På ny adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at C tidligere har bedt hende om at skaffe kontakt til As mor, E2, idet C var meget berørt og havde brug for at tale med E2. Hun var til stede, da C besøgte E2 og M, der er E2s mand. Endvidere var vidnets niece til stede. Det var

- 14 -

sidste sommer, og de sad udenfor. Hun kan ikke huske noget fra samtalen, men de sad og talte om, hvad der var sket. Hun var meget ”on and off”.

Adspurgt af sin bistandsadvokat har vidnet forklaret, at hun og A mødte hinanden på efterskole. De var bedste venner og var sammen i perioder. De var meget sammen i det år, de var kærester, og de flyttede sammen kort tid inden skudepisoden. På nuværende tidspunkt bor hun i Oslo, idet hun gerne ville væk fra ”alt det h er”. Hun husker ikke så meget fra den dag, A døde, men A lå på intensiv og havde fået hjertestop dagen inden, og der var blevet ringet til hende og E2 om, at de skulle komme.

E2 har supplerende forklaret vedrørende forhold 4-5, at hendes mand hedder M. E1 sad hos A, da vidnet dagen efter skudepisoden kom op på sygehuset til A. A nikkede til hendes spørgsmål, om A kendte vedkommende, der skød ham, og han nævnte navnet T.

A fortalte også, at han var blevet ringet op af en, der var med i bilen, og advaret, og om hvorledes skudepisoden foregik, således som hun har forklaret i byretten, herunder at T sigtede på A med pistolen og sagde ”du får ikke en krone”. Sener e i forløbet nævnte A, at det var C og H, der var med i bilen, og at C havde ringet og advaret A.

Hun kendte C af udseende fra gadebilledet, men kendte ikke H. … ringede til hend e og sagde, at han havde det dårligt, fordi ... vidste, hvem der havde skudt A. ... nævnte navnet T, og hun bad ... fortælle til politiet, hvad han vidste. Mange ved det, men ingen vil sige det, og hun tror, at de er bange for at blive skudt. E1 har formidlet, at C kom hjem til vidnet.

M og vidnet var hjemme, og E1 havde sin lille niece med. Det var varmt, og de sad på terrassen. Det var inden sagens behandling i byretten. Hun spurgte C, hvorfor han var med i bilen, og C sagde, at han og H var blevet truet til at være med i bilen. Herefter fortalte C, at T steg ud af bilen og skød A. C fortalte, at en, der hedder O, havde et våbenlager og havde leveret våbenet.

C nævnte, at O til efternavn hedder et eller andet med ”O”. Desuden fortalte C d et samme om hændelsesforløbet, som A havde fortalt. C forklarede videre, så vidt vidnet husker, at de efter episoden kørte tilbage til O i Låsby, men at de der blev afvist. C fortalte også, at T skyldte A penge, vistnok 80.000 kr. A havde nævnt det samme beløb og fortalt, at T skulle køre til Sydspanien og købe hash.

Ifølge C sagde T, at han var blevet stoppet i Tyskland, og stoffet var blevet konfiskeret. C fortalte, at der var slået plat og krone eller anden slags lodtrækning mellem T, O og (...) om, hvem der skulle køre op til A og skyde ham. Hun havde set et billede af tiltalte på Facebook, som E1 havde fundet, og når der blev talt om T, var det helt sikkert vidnets opfattelse, at T er

- 15 -

identisk med tiltalte. Vidnet har enten under samme møde eller i en anden sammenhæng fået noget at vide om Tilstsagen, muligvis fra C. Hun har om Tilstsagen fået at vide, at det var O, der skød, og T, der stak. Vidnet har fra E1 hørt, at der er nogen, der er blevet truet i forbindelse med hovedforhandlingen i landsretten.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at langt henne i sygdomsforløbet gav A en nærmere beskrivelse af T, som passede med fotoet på Facebook. Hun kontaktede politiet med sin viden straks efter As død, det vil sige samme dag. ... ringede til hende om sin viden ret kort tid efter As død, og vidnet ringede til politiet og fortalte om ...s telefoniske henvendelse samme aften, som ... ringede til hende.

Hun blev afhørt af politiet den 10. maj 2016 på sin bopæl. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun ikke i den forbindelse har fortalt om ...s opringning. C ringede til vidnet efter, at hun var blevet afhørt af politiet, og hun ringede først til politiet og fortalte om dette et par dage efter afhøringen i byretten, idet det da gik op for hende, at C ikke i byretten havde fortalt det, han havde fortalt vidnet.

Det var vist kriminalassistent …, vidnet talte med i telefonen.

M har forklaret, at han er gift med E2. Han afgav forklaring til politiet i går og havde ikke tidligere afgivet forklaring til sagen. Han mødte sagens anklager uden for retten i går og henvendte sig til politiet efter opfordring fra anklageren. Ca. en måned efter As bisættelse blev der arrangeret et møde mellem E2 og C, som gerne ville se As gravsted.

E2 ville gerne have en forklaring på, hvorfor C havde været med i bilen. Vidnet var til stede hele tiden sammen med E1 og E2. C sagde, at han under køreturen til Randers sad på bagsædet og sms’ede til A for at advare denne om, at der var en ”Gølp” med.

C fortalte videre, at de var tre i bilen, tiltalte, H og C, at T først skød A, som kom ned på jorden at ligge, og at T gik lidt væk og derefter vendte tilbage og skød en salve mod A. Vidnet kendte ikke T, men har set et billede af ham fra Facebook, som A viste ham på sygehuset. A sagde, at det var den person, som havde skudt ham, og at det var T.

Foreholdt ekstrakten side 1897, 1. afsnit, politirapporten fra i går, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret, at det var T. Vidnet kendte ikke T og vidste ikke, hvad T hed til efternavn. C startede med at fortælle om en episode i Tilst og fortalte, at det var den samme T, der havde været med i Tilst, som havde skudt A.

C fortalte også, at T, inden han affyrede det første skud, sagde til A, ”du får ikke en krone”. C forklarede om baggrunden for skudepisoden , at T havde fået 80.000 kr. af A til køb af hash i Spanien, men at T i stedet for at købe hash til A havde givet de 80.000 kr. til O ”…”.

- 16 -

Endvidere fortalte C, at ”…”, (...) og T under et møde havde trukket lod om, hvem der skulle skyde A, og at det blev T, der skulle gøre det. A havde på et tidspunkt bedt vidnet om at opbevare 80.000 kr. i kontanter i en kort periode. Vidnet mener, at det var en måned før, A blev skudt. Vidnet spurgte, om beløbet stammede fra handel med stoffer, idet vidnet så ikke ville opbevare dem.

Hertil forklarede A, at pengene stammede fra hans nedbrydningsfirma, og at det var sorte penge. Vidnet indvilligede i at passe på pengene en kort periode, hvilket han gjorde i ca. tre uger. Da A hentede pengene igen, sagde A, at han skulle bruge pengene til aflønning af medarbejdere. Vidnet så pengene.

Oplysningerne fra C om Tilstsagen vedrørte ikke E2 og vidnet, og vidnet kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor C startede med at fortælle om Tilstsagen, som vidnet og E2 ikke kendte noget til. C sagde, at det var T, der havde stukket en person ved navn F1 adskillige gange, og at det var O, der havde skudt på F1.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det måske var 14 dage efter skudepisoden, at A på sygehuset viste vidnet billedet af T. Vidnet overværede hele byretssagen og blev herunder bekendt med Tilstsagen. E2 gik igen til politiet med sin viden efter mødet med C, idet hun ringede til den betjent, som havde skrevet i sagen, men der er åbenbart ikke blevet skrevet noget om det.

... har supplerende forklaret, at A den dag, han skulle se sin søn, nævnte navnet T og spurgte, om vidnet kendte ham, hvilket vidnet sagde, at han ikke gjorde. Vidnet spurgte, om det var en maskinpistol, fordi der var affyret så mange skud. A svarede, at det ikke var en Uzi, men måske noget lignende. Vidnet har ikke talt med nogen om sagen siden forklaringen i byretten.

Vidnet var tøvende med at komme med oplysninger om sagen, fordi det ikke var en del af vidnets liv, men han besluttede dog senere, at det var det rigtige at gøre. Ved begravelsen blev vidnet kontaktet af en person, der spurgte, om vidnet ikke kunne lade sagen ligge. Vidnet sagde blot ”det skal jeg nok”, og vidnet har ikke s et pågældende siden. A nævnte kun navnet T.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor der gik så lang tid, før han gik til politiet. Da han henvendte sig til politiet, vidste han ikke, at E2 havde afgivet vidneforklaring i byretten.

- 17 -

Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen har supplerende forklaret, at det rettelig ikke er ham, der har udfærdiget udtalelsen af 5. april 2016 fra Institut for Retsmedicin, men han har kendskab til erklæringen og til de øvrige lægelige oplysninger i sagen, og han har deltaget i obduktionen og udarbejdelsen af obduktionserklæringen.

Baggrunden for vurderingen af, at der var tale om livsfarlige læsioner, var, at hullet i tarmen krævede lægelig behandling i form af operation. Operation udgjorde ikke en sikkerhed for at afværge dødens indtræden, idet der var risiko for komplikationer i efterforløbet. A døde af hjertestop, som primært skyldtes bughindebetændelse, som var en følge af skudlæsionen i bugen.

Skudlæsionen er således den grundlæggende dødsårsag. Ordvalget "antages" på side 2 i obduktionserklæringen er det stærkeste begreb, instituttet anvender som udtryk for dødsårsagen. Vidnet er derfor også enig i konklusionen i Retslægerådets erklæring.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at lungebetændelse kan opstå som følge af bughindebetændelse eller have andre årsager. Vidnet kender begreberne manifest livsfare og potentiel livsfare, men man er fra lægernes side ved at gå bort fra at anvende begrebet manifest livsfare.

Kriminalassistent og våbentekniker ... har supplerende forklaret vedrørende forhold 4-5, at konklusionen om identifikationen på baggrund af hylstrene er baseret på sporafsætningerne på hylstrene. Det har ikke været muligt at give en sikker konklusion på baggrund af patronerne. En Scorpion maskinpistol kan både fungere med enkeltskud og fuldautomatisk. Betegnelsen halvautomatisk anvendes om enkeltskudsfunktionen.

Pistolen lader stadig automatisk med enkeltskudsfunktionen. Vidnet demonstrerede en Scorpion for landsretten. Han er sikker på, at der er skudt med en Scorpion maskinpistol. Våbnet, der er kaliber 7.65, er ikke så kraftigt som politiets tjenestevåben, der er kaliber 9. Tidligere anvendte politiet Walther kaliber 7.65.

Vedrørende erklæringen af 17. juli 2015, ekstrakten side 212 er det konkluderet, at der er tale om et hel- eller halvautomatisk våben.

L har supplerende forklaret, at han kendte A som sin kammerat. De havde kendt hinanden nogle år i voksenalderen, de var gode venner og var i perioder sammen et par gange om ugen. De røg fede og hyggesnakkede.

- 18 -

Han var den pågældende dag kommet kørende i sin hvide Audi til As bopæl. Han kan ikke præcis huske, hvad de lavede inden skudepisoden. De talte ikke om, at der skulle ske noget som helst. På et tidspunkt sagde A, at han lige skulle ned og snakke med en eller flere personer, men ikke om hvad. Vidnet sagde, at han lige ville gå med, hvilket han gjorde.

Der kom en bil susende ude fra vejen, og vidnet blev nervøs og gemte sig bag sin bil. Indtil da havde han opfattet det som en helt normal situation. Han gik i chok, og det må være derfor, at han overhovedet ikke kan huske noget om det efterfølgende hændelsesforløb. Det næste, han kan huske, er, at han blev anholdt, hvilket var en voldsom oplevelse for ham.

Han kan ikke huske sit alarmopkald til 112 ud over, at optagelsen af opkaldet netop er blevet afspillet for ham. Han talte med politiet, efter at han var blevet anholdt. Han sagde til politiet, at han ikke ville udtale sig, og at han ikke vidste noget om det. Foreholdt politirapport af 1. marts 2016, ekstraktens side 1254, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske nøjagtigt, hvordan han formulerede sig.

Han kan ikke huske, om han senere i forløbet er blevet kontaktet af politiet. Foreholdt politirapport af 5. april 2017, ekstrakten side 1257, om politiets telefoniske henvendelse til vidnet, har vidnet forklaret, at han blot sagde, at han stadig ikke kunne huske noget.

Kriminalassistent ... har på forsvarerens foranledning vedrørende efterforskningen af forhold 4-5 forklaret, at de var 3 efterforskere på sagen. Han vil tro, at det er ham, der har haft den primære kontakt til vidnet E2. Den dag, A var afgået ved døden, mødte han E2 på hospitalet, og en sygeplejerske sagde, at E2 gerne ville tale med ham. Samtalen var nærmest en form for sjælesorg.

E2 afgav forklaring til politirapport den 1o. maj 2016, og de havde en del korrespondance i den mellemliggende tid, mest af praktisk karakter. Den 3. maj 2016 sendte E2 en mms med et sanghæfte, der skulle anvendes ved begravelsen, og bagpå havde hun skrevet en opfordring til deltagerne i begravelsen om, at de skulle henvende sig til politiet og afgive forklaring, ellers ville hun gøre det.

Fredag den 6. maj 2016 skrev E2 igen til vidnet og oplyste, at hun ikke havde fået nogen henvendelser på baggrund af opfordringen, og at hun nu gerne ville afhøres. Da vidnet selv var forhindret, bad han kolleger om at foretage denne afhøring. Vidnet er bekendt med, hvem E2s mand, M, er.

Vidnet har en vis erindring om, at han muligvis har hørt om et møde mellem C og E2 i forbindelse med, at enten E1 eller E2 havde givet udtryk for, at E2 håbede, at nogen ville afgive forklaring. Han har ikke afhørt M om mødet med C, idet han ikke vidste, at M havde deltaget.

- 19 -

C har supplerende forklaret, at han den 29. februar 2016 mødtes med ”T, min kammerat, der sidder derovre”, i Aarhus Syd. H var der også, men han sad i bilen, den brugsstjålne Passat. Ellers var der ikke andre. Han ved ikke, om ... måske var sammen med T (tiltalte) og sad og ventede i en anden bil. De mødtes i Aarhus Syd, måske i Højbjerg eller Hasselager, og stod og snakkede i ca. 10 minutter på en parkeringsplads.

Hans ben var brækket på det tidspunkt, så han måtte hjælpes af H for at komme ud af bilen. Der var mange andre biler på parkeringspladsen. Det var inden spisetid. Forespurgt om han kender en, der hedder N, har vidnet forklaret, at han kender flere, der hedder N. Han kender ikke deres efternavne. Han kender en N, der er blevet dræbt. Han ved ikke, om den N, der er blevet dræbt, var ude på parkeringspladsen.

Han husker ikke, hvad de talte om på parkeringspladsen. De mødtes tit og talte om alt muligt. Det kan godt være, at vidnet gav tiltalte penge. Det er rigtigt, at stemningen var helt normal. Det er rigtigt, at vidnet og H tidligere på dagen havde været hos A i Randers. Senere kørte vidnet og H tiltalte til Aarhus Nord eller Aarhus Vest, tæt på hvor tiltalte bor. De holdt på en parkeringsplads.

Tiltalte sad da på bagsædet og vidnet på passagersædet ved siden af H, der kørte bilen. De satte tiltalte af, og vidnet ville gerne rokere rundt i bilen fra forsæde til bagsæde for at kunne hvile sit ben. Vidnet havde lige åbnet bilens bagdør, da H pludselig blev overfaldet af ”en røver , der mener det” på parkeringspladsen.

Det har vidnet muligvis ikke tidligere forklaret til politiet, da han har været så chokeret, fordi han er blevet sigtet som morder. Han har dog forklaret det flere gange. H blev slået og smidt ind på passagersædet ved siden af førersædet. Manden kom ind i bilen med et våben, eller rettere, det kan vidnet ikke svare på, men senere på turen opdagede vidnet, at manden havde et våben. Vidnet ved ikke, hvem manden var.

Manden havde en røverhue og en stor jakke på. Tiltalte var blevet sat af 10 minutter før og var gået fra stedet, hvor de holdt. Undervejs fandt vidnet ud af, hvor de skulle hen. Gerningsmanden kørte bilen. Gerningsmanden sagde, at han skulle snakke med A. De kørte direkte mod Randers. Han fandt ikke en telefon i bilen. Vidnet kunne regne ud, at det var ”den A”, de skulle op til.

Vid net prøvede i sine sms’er til A at afværge mødet. En ”gøp” er en pistol. Vidnet så en pose med en pistol i. Vidnet talte også i telefon med A, men det har nok været inden ”det her”. Han k an ikke vide, om han har forklaret, at personen med telefonnummer ... har noget med skyderiet at gøre. Han kender ”...”. Han ved ikke, hvem ”Tykke” er.

Han ved ikke, hvem han mener , når han skriver i en sms, at han kommer med ”Tykke”. Da de kom til As bopæl, var A n ede foran sammen med en anden mand. Han har fundet ud af, at det var L. Det er ham, der havde kidnappet dem, der steg ud og

- 20 -

skød mod A. De kørte tilbage mod Aarhus igen, og gerningsmanden satte sig selv af nord for Aarhus, meget muligt i Sabro/Tilst. Gerningsmanden havde maskeringen på, da han var på vej ud af bilen, og da han kom tilbage til bilen efter episoden. Han har nævnt navnene T og ... til politiet, da han er mødtes med disse, og han blev nærmest hjernevasket af politiet. Tiltalte er ikke identisk med ”Tykke”. ”Tykke” er gerningsmande n.

Efter A var død, har vidnet flere gange været i kontakt med E1 for at se As gravsted i Viborg. Han har mødt As mor en gang på hendes bopæl i Viborg. E1 var der også, og E2s mand var der også noget af tiden. E2 har stillet mange spørgsmål om, hvad der er sket, men vidnet har ikke fortalt hende, hvem gerningsmanden er, for han ved det ikke. Han har ikke nævnt navnet O over for E2 og M.

Foreholdt E2s og Ms forklaringer herom i landsretten har vidnet fastholdt dette. Vidnet har ikke forklaret dem, hvordan det blev aftalt, hvem der skulle skyde A. Han har ikke fortalt E1, at han er blevet kontaktet op til hovedforhandlingen i landsretten. E1 har kontaktet ham, og de er mødtes.

E1 ville gerne vide lidt om retssagen, og han har fortalt hende, at han har forsøgt at få en lægeerklæring for at undgå at skulle møde. Han kender ikke en O, og han er ikke blevet truet af O. Han er ikke af nogen blevet bedt om forklare, at gerningsmanden var en anden N end tiltalte. Han har ikke sagt til E2 og M, at det er O og N, der er gerningsmand til overfaldet i Tilst.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at E1 kontaktede ham, fordi M havde været hos politiet og fortalt forskellige ting.

H har supplerende vedrørende 4-5 forklaret, at han og C den 29. februar 2016 kørte i den mørke brugsstjålne Passat. De mødtes efter aftale et sted i Aarhus med en person. Der var ikke andre til stede end vidnet, C og den 3. person. Der var et udestående, der blev betalt, og så gik personen. Det er tiltalte, der er den 3. person. Vidnet kan ikke svare på, om det var samme person, altså tiltalte, der senere skød A.

Foreholdt politirapport af 13. april 2016, side 2, 3. sidste, 2.sidste og sidste afsnit, ekstrakten side 1272, hvoraf det fremgår, at det var den person, de mødtes med, som senere skød A, har vidnet forklaret, at han nok har forklaret således til politiet. Vidnet kan ikke svare på, om den person, de mødtes med, senere skød A.

Han ved ikke på hvilket sted, han blev overfaldet af en person, men det var det samme sted, som mødet med tiltalte fandt sted. Tiltalte kørte bilen til Randers. Når vidnet forklarer, at det var tiltalte, der kørte bilen, er det fordi, ”det j o er ham, der sidder der, I har anholdt”. Vidnet

- 21 -

sad på det forreste passagersæde. Vidnet så posen, men opfattede for sent, hvad der var i posen. Vidnet vidste ikke, hvad C skrev i sine sms’er. Det var den person, der steg ud af bilen, der skød A. ”Det er højst sandsynligt den person, s om I har anholdt”.

Det er korrekt, at han og C var oppe på sygehuset i Randers samme nat, men de fik ikke lov til at se ham. Han besøgte på et senere tidspunkt A i Randers på det sted, hvor han blev skudt. Det er en svær sag at udtale sig i. Han har talt med mange forskellige mennesker op til hovedforhandlingen om, hvad han skulle forklare. Han kender ikke navnet O.

Adspurgt om han er blevet bedt om at forklare, at det var en anden … end tiltalte, der kørte bilen, har vidnet forklaret, at der er blevet sagt så meget. Vidnet synes ikke, at der er sagt noget om ”N”. Foreholdt tiltaltes forklaring om N har vidnet forklaret, at den ikke passer særlig godt med det, vidnet lige har forklaret. Adspurgt om, hvem der skød A, har vidnet udtalt, ”har A ikke sagt dette”.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, foreholdt byrettens dom side 61, 4. afsnit, 1.-3. linje, at hvis det står i dombogen, har han nok forklaret det. Foreholdt samme sted, 4.-7. linje, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte gik fra stedet, men tiltalte kom tilbage. Foreholdt samme sted, 8.-12.linje, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om han har forklaret således.

Foreholdt dombogen side 62, 1. afsnit, linje 5-7, har vidnet nok forklaret således. Vidnet har forud for sit fremmøde i landsretten hørt noget om den forklaring, som tiltalte har afgivet om N. Han har ikke hørt det direkte, men han har talt med mange mennesker, og ”der er nok mange flere mennesker, der hører ting herinde i retten, end I regner med”.

Vidnet er utilfreds med, at det er antydet, at det var vidnet, der skød A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Landsretten afsagde den 22. august 2017 følgende kendelse om skyldspørgsmålet:

”K e n d e l s e:

Forhold 1-2

- 22 -

Tiltalte har forklaret, at han på gerningstidspunktet befandt sig på gerningsstedet sammen med forurettede F1 og vidnerne E og G, da maskerede overfaldsmænd pludselig dukkede op med en pistol.

Det fremgår af de sms-beskeder, F1 samme dag sendte til tiltalte på nr. ..., at F1 henvendte sig til tiltalte i krævende og truende vendinger, og at han i sms kl. 14.14.15 forlangte, at tiltalte skulle indfinde sig på en bestemt parkeringsplads. Overfaldet på parkeringspladsen skete herefter ca. kl. 14.55.

F1 har i byretten forklaret, at han ankom til parkeringspladsen i bil, at vidnerne E og G ankom til parkeringspladsen i en sort bil, og at han, E og G sad i bilerne og talte sammen, da han blev overfaldet af to personer iført elefanthuer. Efter overfaldet kørte han til Ds bopæl. Vidnet fastholdt, også efter at være foreholdt sms’erne til tiltalte, at tiltalte ikke var til stede på parkeringspladsen. Foreholdt sin forklaring til politirapport, hvorefter vidnet har forklaret, at han mødtes med E, men ikke har nævnt G, forklarede vidnet, at han ikke mente, at G var på parkeringspladsen.

For landsretten har F1 forklaret, at han tror, at han kørte til parkeringspladsen i sin røde Golf, og at E og måske også G kom til stede. Han blev overfaldet af to hætteklædte personer, som kom frem fra en busk. Vidnet kender ikke gerningsmændenes identitet. Efter at være foreholdt tiltaltes forklaring i landsretten har vidnet sluttelig forklaret, at han nu kan huske, at tiltalte sad i bilen og rullede en joint.

Vidnet E, som først blev afhørt af politiet efter tiltaltes forklaring i byretten, forklarede i byretten, at han og G efter aftale mødtes med F1 på parkeringspladsen, men at vidnet ikke så tiltalte på gerningsstedet. Tiltalte var ikke gerningsmand til overfaldet. Vidnets sorte Mercedes var væk efter episoden, og vidnet har aldrig set bilen igen. For landsretten har vidnet forklaret, at tiltalte var til stede, men har fastholdt forklaringen om den sorte Mercedes.

Vidnet G, som ligeledes først blev afhørt af politiet efter tiltaltes forklaring i byretten, har i byretten forklaret, at tiltalte var på parkeringspladsen sammen med F1, da vidnet og E ankom til parkeringspladsen, og at tiltalte var med til at ryge joints i bilen på parkeringspladsen.

- 23 -

Tiltalte var ikke gerningsmand til overfaldet. For landsretten har vidnet fastholdt denne forklaring og har videre forklaret, at den sorte Mercedes var forsvundet fra parkeringspladsen efter episoden.

Vidnerne E og G har for begge retter forklaret, at de løj over for politiet, herunder at forklaringen om deres manglende tilstedeværelse på gerningsstedet var usand.

Tiltalte og de to vidner har forklaret forskelligt om detaljerne i hændelsesforløbet og om den sorte Mercedes’ forsvinden, og vidnerne har ikke givet nogen rimelig forklaring på, at den sorte Mercedes forsvandt, og at E angiveligt intet har foretaget sig i anledning af, at han ikke har fået bilen igen.

Vidnet D har forklaret, at E og G kom op til hans bopæl, efter at F1 var kommet i sin bil, og at han mødte de to på skadestuen, men at de ikke talte om overfaldet på F1. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at lægge vægt på Es og Gs vidneforklaringer om hændelsesforløbet.

Det fremgår af den kriminaltekniske erklæring om undersøgelsen af F1s bil, at tiltaltes to fingeraftryk fandtes på et hjørne ved øverste og bageste ruderamme udvendigt på højre fordør. Fingeraftrykkene var afsat i greb, hvilket betyder, at de var afsat med samme hånd, at fingrene sad i rækkefølge, og at aftrykkene er afsat samtidig.

Af rapport af 30. juni 2015 vedrørende masteplaceringer fremgår, at F1s og tiltaltes telefoner kan have befundet sig samme sted på gerningstidspunktet. Af aflytninger af F1s telefon den 10. juni 2015, hvor F1 og en person kaldet Liban taler om overfaldet, fremgår, at F1 udtaler, at han ikke var sammen med Tilst-drengene, men var helt alene.

Under en samtale den 13. juni 2015 med ”…” om, at F1 var blevet skudt, giver F1 udtryk for, at han ikke kendte ”ham der”, men han tror godt, at han ved, hvem det er. U nder en telefonsamtale den 22. juni 2015 med D fremgår, at D har talt med ”...”, som vil slu tte fred.

I en telefonsamtale lidt senere samme dag taler de igen om ”...”, at han og F1 måsk e skal mødes, og at F1 vil være sikker på, at han ikke pludselig sidder med en ”gøp” og pløkke r ham. Herefter har F1 en telefonsamtale med ”…”, hvorunder ham, F1 skal mødes med, omtales som ”...”.

I en telefonsamtale ligeledes samme dag mellem F1 og hans mor fortæller F1, at de der ”blegfise” vil slutte fred, at de skal mødes foran ”bageren”, at han skal betal e F1 ”200 lapper” for de skader, han har lavet, og at … (D) skal komme med ham.

- 24 -

F1 har for byretten forklaret, at han ikke ved, hvem ”...” og ”…” er. F1s mor, ..., har i byretten forklaret, at hun har hørt, at tiltalte bliver kaldt ”...”, og at hun ved, hvem der har skudt F1, og hvem der har gjort hvad. Hun har ligeledes forklaret, at hun har hørt gerningsmændene omtalt med forskellige navne som ”Blegfise, Svin, Danskers vin” og kødnavne.

Under vidnets forklaring i landsretten har hun derimod forklaret, at hun ikke ved, hvem ”...” er, men at F1 på hospitalet omtalte gerningsmændene som ”Danskersvin ”. Hun har bestridt, at hun i byretten skulle have forklaret, at hun ved, at tiltalte er identisk med ”...”, og hun har tydeligt givet udtryk for, at hun ikke ønsker at afgive vidneforklaring.

På denne baggrund lægges det til grund, at F1 er bekendt med gerningsmændenes identitet, men at han, som han har givet udtryk for, hvilket støttes af de aflyttede telefonsamtaler, ønsker at klare sagen selv uden om retssystemet. F1 har under de aflyttede telefonsamtaler omtalt den gerningsmand, han skulle slutte fred med, som ”...”, og F1s mor har i byretten givet udtryk for, at ”...” er identisk med tiltalte .

Tiltalte har forklaret, at han var til stede på gerningstidspunktet og kørte væk i den sorte Mercedes, som E ikke har forsøgt at få tilbage. F1s forklaring om episoden har været noget usikker, men samlet set må forklaringen forstås således, at han sad på førersædet i sin egen bil, den røde Golf. Sms’erne fra F1 til tiltalte den 7. juni 2015 forud for episoden bærer præg af uoverensstemmelser mellem dem, og at F1 på en truende måde forlangte, at de skulle mødes på parkeringspladsen.

17 voterende udtaler:

På den anførte baggrund og idet tiltaltes fingeraftryk var på bilens højre fordør samt under hensyn til oplysningerne om identitet mellem ”...” og tiltalte kan vi herefter tiltræde, at det er bevist, at tiltalte er en af gerningsmændene til overfaldet.

Efter F1s forklaring om selve overfaldet sammenholdt med de lægelige oplysninger finder vi det bevist, at overfaldet er sket som beskrevet i tiltalen, dog at det alene kan lægges til grund, at F1 blev ramt af skud én gang i benet.

- 25 -

Efter de våbentekniske oplysninger lægger vi til grund, at der blev anvendt et hel- eller halvautomatisk skydevåben.

Vi kan endvidere tiltræde, at forholdene er begået i forening med den anden person, og vi kan således tiltræde, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1 og 2. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet.

1 voterende udtaler:

De afgivne forklaringer peger ikke entydigt på tiltalte som gerningsmand til overfaldet, og motivet til overfaldet er heller ikke klarlagt. Jeg finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt bevist, at tiltalte er en af gerningsmændene til overfaldet, og jeg stemmer derfor for at for at frifinde tiltalte i forhold 1 og 2.

Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet, dog med den begrænsning, at det alene er lagt til grund, at F1 blev ramt af skud én gang i benet.

Forhold 4-5

Skudepisoden fandt sted den 29. februar 2016 ca. kl. 22.30, og A afgik ved døden den 25. april 2016 på sygehuset efter et kontinuerligt behandlingsforløb. Efter skadestuenotatet blev A ramt af 5 skud i benene og 1 skud i balden. Af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen fra landsretten, at skud-læsionerne er årsag til As død.

Tiltalte blev anholdt den 29. marts 2016 i forbindelse med indbrudstyveriet i forhold 6. Tiltalte blev sigtet for forhold 1 og 2 og blev varetægtsfængslet. Den 14. april 2016 blev C og H fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for forhold 4-5. De blev varetægtsfængslet af byretten, men påkærede kendelsen og blev løsladt af landsretten den 16. april 2016.

I et retsmøde i byretten den 27. april 2016 blev tiltalte, der fortsat var varetægtsfængslet vedrørende forhold 1-2, sigtet i forhold 4-5. Tiltalte nægtede sig skyldig og ønskede ikke at afgive forklaring. Tiltalte har herefter ikke ønsket at udtale sig om forhold 4-5, før han afgav forklaring under hovedforhandlingen i landsretten.

- 26 -

Tiltalte har forklaret, at han den 29. februar 2016 på sin bopæl var sammen med N, som er afgået ved døden efter byrettens dom. Den pågældende kaldtes også T. De blev afhentet i bil af ... (...) og mødtes i Hasselager med C og H, som ville til Randers. ... kørte hjem, og de øvrige 4 kørte mod Randers i en Passat stationcar, som C og H var kørende i. Da de øvrige ville medtage et skydevåben, forlangte tiltalte at blive sat af og blev kørt hjem til sin bopæl. Forud for tiltaltes forklaring i landsretten har ingen under sagens behandling i byretten og landsretten nævnt eller forklaret noget om N.

Masteoplysningerne støtter tiltaltes, Hs og Cs forklaringer om, at de var i Hasselager den 29. februar 2016 omkring kl. 21.30 og i Brabrand lidt senere. Ifølge teleoplysningerne var tiltaltes telefon i Randers kl. 22.23, det vil sige kort før gerningstidspunktet.

Tiltaltes forklaring om, at han havde glemt sin telefon i den mørke Passat og forsøgte at kontakte C over facebook for at få telefonen tilbage, støttes ikke af Cs forklaring, hvorefter han ikke fandt en telefon i bilen. Forklaringen modsiges endvidere af, at tiltaltes kæreste sendte sms-beskeder til tiltaltes telefon kl. 22.23, på hvilket tidspunkt tiltalte har forklaret, at han var hjemme.

Tiltaltes forklaring om, at han kørte med i bilen, som blev ført af N, et stykke på motorvejen, hvorefter han på forlangende blev kørt til sin bopæl, støttes ikke af masteoplysningerne. Forklaringen stemmer heller ikke med Cs og Hs forklaringer om en episode med en mand, der overfaldt dem på en parkeringsplads, efter at de havde sat tiltalte af på samme parkeringsplads.

Under hovedforhandlingen i landsretten har H forklaret, at tiltalte vendte tilbage til bilen, og hans forklaring må endvidere forstås således, at den omtalte mand, der kørte bilen til Randers, var tiltalte. Dette støttes af indholdet af de sms-beskeder, C sendte til A under køreturen til Randers for at advare ham, herunder teksten ”Kommer nu ned tykke og A” og ”kommer ned tykke kvn”.

Dette støttes videre af, at C ifølge politirapporten til politiet efter sin anholdelse har nævnt ”T” og ”...” i forbi ndelse med, at han blev afhørt om sms- beskederne. H er i landsretten blevet foreholdt tiltaltes forklaring om, at det var N, der kørte bilen til Randers, hvortil han forklarede, at den forklaring ikke passer særlig godt med det, vidnet lige havde forklaret.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltaltes forklaring må tilsidesættes, og landsretten lægger til grund, at det var tiltalte, der kørte bilen til Randers.

As kæreste E1, hans mor E2 og hans stedfar M har detaljeret, samstemmende og troværdigt forklaret om As betroelser til dem under sygeforløbet og om deres møde med C på E2s og Ms

- 27 -

bopæl og de oplysninger, C gav i den forbindelse. Oplysningerne til vidnerne fra A og C gik ifølge vidnerne ud på, at det var tiltalte, der var gerningsmand til skudepisoden, at han i den forbindelse udtalte ”du får ikke en krone”, og at b aggrunden var, at tiltalte skyldte A 80.000 kr., som han havde forudbetalt for et kvantum hash, han ikke havde fået leveret. Vidnerne har endvidere forklaret, at C har oplyst til dem, at han – senest i løbet af hovedforhandlingen i landsretten - er blevet truet til at undlade at afgive vidneforklaring.

H har under hovedforhandlingen ved afslutningen af anklagerens afhøring på spørgsmålet om, hvem der skød A, udtalt, ”har A ikke sagt det?”. På baggrund af udviklingen i vidnets forklaring og vidnets udtalelser om, at mange mennesker hører ting i retten, og at han er utilfreds med, at det er antydet, at det var ham, der skød A, lægger landsretten til grund, at vidnet har været tilbageholdende med oplysninger som følge af pres fra andre personer, men at vidnets forklaring må forstås således, at forklaringen går ud på, at det er tiltalte, der er gerningsmand til skudepisoden mod A.

Landsretten tiltræder på denne baggrund og efter en samlet vurdering, at det er bevist, at tiltalte er gerningsmand til skudepisoden i forhold 4.

Som anført indledningsvist tiltrædes det endvidere, at skuddene er årsag til, at A afgik ved døden.

A er ifølge de lægelige undersøgelser ramt af 6 skud, hvoraf de 5 ramte benene. Et af skuddene ramte venstre balde og gik igennem venstre hofte og bækkenknogle med læsion af blære, tyndtarm, endetarm og ud til underhuden på højre balde, hvor der sad et projektil. Efter forklaringerne om selve skudepisoden lægges det til grund, at tiltalte først affyrede 1-2 skud, der ramte benene, hvorefter A faldt om.

Tiltalte gik mod bilen, men gik tilbage og skød igen. E1 har i byretten nærmere forklaret, at personen stod tæt på A, at det lød, som om pistolen gik af, og at det virkede, som om personen ikke rigtigt kunne styre skuddene, da der kom mange skud.

I landsretten har vidnet vedstået denne forklaring og har videre forklaret, at der kom mange skud, mens A lå ned, og at hun kan huske sin forklaring i byretten om, at det virkede, som om gerningsmanden ikke helt kunne styre det, idet der gik så mange skud af. Tiltalte har – i konsekvens af sin forklaring om, at han ikke va r gerningsmand til skudepisoden – ikke afgivet forklaring om denne.

- 28 -

Landsretten lægger på den anførte baggrund til grund, at tiltalte, da han med en maskinpistol på kort afstand affyrede adskillige skud, mens A lå ned, og hvoraf et af skuddene medførte læsioner i underlivet, ikke sigtede specifikt mod As ben, og at det således var et tilfælde, at skuddene ramte, hvor de gjorde, på As legeme.

2 dommere og 5 nævninger udtaler:

Vi finder, at det under disse omstændigheder er bevist, at tiltalte, da han vendte tilbage og skød på ny, har indset det som overvejende sandsynligt, at A ville afgå ved døden som følge af skuddene, og at tiltalte derfor havde forsæt til drab.

1 dommer og 4 nævninger udtaler:

Vi finder, at det på samme baggrund er bevist, at tiltalte i situationen i hvert fald har indset muligheden for, at tiltalte ville afgå ved døden, og at han ved sin handlemåde har accepteret denne mulighed. Vi er med denne begrundelse enige med flertallet i, at tiltalte havde forsæt til drab.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 4.

Efter de kriminaltekniske oplysninger om gerningsvåbnet tiltrædes det endvidere, at tiltalte er skyldig i forhold 5.

Med den begrænsning i forhold 1, at det er lagt til grund, at F1 alene er ramt af skud én gang i benet, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Landsretten stadfæster herefter med den begrænsning i forhold 1, at det er lagt til grund, at F1 alene blev ramt af skud én gang i benet, byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet stadfæstes.”

- 29 -

Straffastsættelse

Der er afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 15 år, 1 stemme for at fast- sætte straffen til fængsel i 14 år og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen forhøjes straffen til fængsel i 15 år.

Ved fastsættelsen af straffen har flertallet navnlig lagt vægt på, at der er tale om to selv- stændige episoder med alvorlig personfarlig kriminalitet. Ved både forhold 1 og forhold 4 er der anvendt farlige skydevåben, som er transporteret til gerningsstederne, herunder har tiltalte transporteret maskinpistolen, der blev anvendt i forhold 4, fra Aarhusområdet til Randers. Der er endvidere lagt vægt på, at forholdene er begået i et kriminelt miljø, forhold 1-2 er begået i forening med en anden person, og der har været flere personer involveret i begge hændelsesforløb.

Mindretallet har lagt vægt på tiltaltes unge alder, at resocialiseringshensyn taler imod en streng straf, og at det i forhold 4 ikke er lagt til grund, at tiltalte havde planlagt at dræbe offeret.

De juridiske dommeres afgørelse af kravene om erstatning og godtgørelse

F1

Da der ikke er tilstrækkelig dokumentation og oplysninger vedrørende kravene om godtgø- relse for svie og smerte og godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, tages disse krav ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens jf. § 992, stk. 1.

Byrettens afgørelse om erstatning for beklædning mv. stadfæstes.

E1

- 30 -

Da det lægges til grund, at der har været tale om et fast samlivsforhold, og under hensyn til krænkelsens karakter, tages kravet om godtgørelse til følge, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a.

E2

Byrettens afgørelse om erstatning stadfæstes.

E3

Kravet om erstatning for psykologbehandlinger til E3s mor tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Godtgørelsen i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a fastsættes til 100.000 kr. Herefter tages påstanden til følge med samlet 351.801 kr.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Straffen til tiltalte, T, forhøjes til fængsel i 15 år.

Afgørelserne om erstatning til F1 og E2 stadfæstes. Beløbene skal betales inden 14 dage.

Erstatningen og godtgørelsen til E3 nedsættes til 351.801 kr., der forrentes som anført i byrettens dom. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Tiltalte skal inden 14 dage til E1 betale 100.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, fra den 25. november 2016.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Retten i Aarhus

D O M

afsagt den 20. december 2016

Rettens nr. 5-7618/2016 Politiets nr. 4200-73251-00060-15

Anklagemyndigheden mod T født den … 1994

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 31. oktober 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den 7. juni 2015 ca. kl. 14.55 på grusparkeringen ved Geding Søvej i Tilst i forening og efter forudgående planlægning med én eller flere uidentificerede gerningspersoner, at have overfaldet F1, idet de stak ham flere gange i kroppen med en saks eller lignende skarp genstand, nikkede ham skaller, slog ham flere gange i ansigtet og på kroppen med knytnæver, ligesom de på kort afstand affyrede flere skud fra et halv- eller fuldautomatisk skydevåben mod F1, hvoraf flere skud ramte ham i benene og på kroppen, alt med behandlingskrævende skade til følge.

2. straffelovens § 192 a, stk. 1 nr. 1 og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder, ved under det i forhold 1 beskrevne, under særligt skærpende omstændigheder, at have anvendt et halv- eller fuldautomatisk skydevåben med tilhørende ammunition af ukendt mærke.

3. våbenlovens § 10, stk. 1 jf. § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1 nr. 8, ved den 1. juli 2015 ca. kl. 10.00 i et skab på bopælen, X-vej i Sabro at have opbevaret en gaspistol uden fornøden tilladelse hertil.

4. straffelovens § 237, manddrab, subsidiært straffelovens § 245 jf. § 246, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, ved den 29. februar 2016 ca. kl. 22.30 ved Y-vej i Randers, at have affyret 6 skud fra en maskinpistol mod A, hvilke skud ramte ham i benene og på kroppen med betydelig skade i form af læsion af blæren, tyndtarm og hofteskål til følge, hvilke skader medførte at A gennemgik flere operationer, og den 25. april 2016 kl. 10.23 afgik ved døden.

- 2 -

5. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder, ved under det i forhold 4 beskrevne, under særligt skærpende omstændigheder at have anvendt en maskinpistol mrk. ”Scorpion” eller lignende maskinpistol, med tilhørende ammunition.

6. straffelovens § 276, tyveri, ved den 29. marts 2016 ca. kl. 21.20 i … i Harlev i forening med ... og …, hvis sager afgøres særskilt, at være brud t ind i villa, hvor de stjal et pengeskab til ukendt værdi.

7. straffelovens § 124, stk. 4, ved den 15. juni 2016 ca. kl. 10.00 i Aarhus arrest, som varetægtsfængslet, uretsmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en gaspistol (forhold 3) og en mobiltelefon (forhold 7) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1, 2, 4 og 5, og har i øvrigt erkendt sig skyldig.

F1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 109.349,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016 opgjort således:

Godtgørelse for svie og smerte 73.500,00 kr. Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 30.000,00 kr. Ødelagt beklædning: Hugo Boss Green sommerjakke 2.700,00 kr. Moncler trøje med lynlås 2.100,00 kr. Grå Armani joggingbukser 749,00 kr. Hugo Boss T-shirt 300,00 kr.

F1 har endvidere taget forbehold for at nedlægge påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab samt godtgørelse for varigt mén, medicin- og behandlingsudgifter og andre relevante poster efter erstatningsansvarsloven.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse af kravet.

E1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000,00 kr. i godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016.

- 3 -

E1 har taget forbehold for senere at nedlægge påstand om yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse af kravet.

E2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 19.579,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016 opgjort således:

Udlæg til bedemand 30.079,00 kr. Fratrukket begravelseshjælp fra det offentlige 10.500,00 kr. Udækket udlæg 19.579,00 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse af kravet.

E3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 385.817,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016 opgjort således:

Forsørgertabserstatning 248.330,00 kr. Konfirmationstillæg 3.471,00 kr. Egenbetaling til psykolog for E3s mor, E4 Der er bevilget 12 behandlinger, hvoraf 9 er afholdt med en egenbetaling på 3.0 23,00 kr. Ikke afholdte behandlinger med en egenbetaling på 993,00 kr. Godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a 130.000,00 kr.

E3 har taget forbehold for senere at nedlægge påstand om yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse af kravet.

Forklaringer

Tiltalte, T, har til forhold 6 forklaret, at han kender ... og har kendt ham i cirka 5 år. De er gode venner og tilbringer meget tid sammen. ... bliver også kaldt .... Tiltalte kalder ham både ... og .... Tiltalte kender ikke til andre kaldenavne. De taler fortroligt sammen og hjælper hinanden, hvis de kan. Tiltalte kender også ..., som han kalder .... ... bliver vist ikke kaldt andre navne.

Tiltalte har kendt ... i cirka 4 år. De kører rundt og ryger joints sammen. De har fælles venner i Tilst. Det er for eksempel F1 og D. Den 29. marts 2016 var tiltalte hjemme hos sin kæreste, B. Måske var han også sammen med .... Han husker ikke hvilket mobilnummer, han brugte på det tidspunkt. Han plejer ikke at kunne huske sine mobilnumre, da han ofte

- 4 -

skifter nummer. Han har taletidskort og køber efter forskellige tilbud, alt efter hvad der er billigst. I løbet af dagen hentede ... ham. De skulle ryge en joint og hente noget mad. Det udviklede sig til, at de begik et indbrud. Det kan godt være, at han har ringet til ... fra nummeret ... den pågældende dag. Det kan godt passe, at de aftalte at mødes på Viby Torv. B bor i …, og hendes mor i Viby.

Tiltalte kan ikke hu ske, om han mødte ... i Viby. ... var med efter aftale med .... Tiltalte vidste ikke på forhånd, at ... skulle med. De fik ideen til at lave indbrud i fællesskab. Han tror ikke, at de havde deres mobiltelefoner med. Telefonerne lå derhjemme, da det ikke er særligt smart at have telefoner med til et indbrud på grund af masteoplysninger. Det var de enige om.

En af de to andre vidste, at der var et pengeskab med penge, der hvor de begik indbrud. De troede, at der var mindst 50.000 kr., men de vidste det ikke med sikkerhed. Det var et sats. De brækkede døren op med en skruetrækker eller et koben. Det var ikke tiltalte, der havde værktøj med. De kom ind i huset og fandt pengeskabet. De havde alle fat i pengeskabet og fik det skubbet ud i haven, men det var meget tungt.

De besluttede sig for, at de ikke kunne få skabet med. De gik ud i bilen og skulle til at køre fra stedet, da politiet kom. De stak af i bilen og kørte til City Vest i Brabrand. ... kørte bilen og holdt ind til siden. Tiltalte løb fra stedet, men blev fundet af en politihund i en have.

Når tiltalte skifter telefonnummer/taletidskort, kopierer han telefonnumre og adresseoplysninger via simkortet. Han har måske skiftet mellem taletidskort for at personer, der kender nogle af hans gamle telefonnumre, kunne ringe ham op. Han kan også have glemt sin telefon i en kammerats bil og have manglet den i perioder. Han har ikke haft flere telefoner i funktion på samme tid.

Han har købt en ny telefon, hvis han har mistet den gamle. I så fald har han ikke kunnet kopiere telefonnumre og adresseoplysninger over på den nye telefon, men har på ny fået numrene fra sine kammerater. Det er sket et par gange. Han taler ikke så meget i telefon. Han bruger dog sin telefon hver dag som andre mennesker. Han sender ikke specielt mange beskeder og modtager heller ikke særlig mange. Han ringer mest.

Tiltalte har til forhold 1 og 2 forklaret, at han har været kæreste med B i cirka 2½ år. De har boet sammen en del af perioden. Efter de blev kærester, var de næsten sammen hver dag. Hun boede hjemme hos sin mor. Han og B flyttede sammen i en lånt lejlighed på adressen ... i Tilst omkring sommeren 2015. Det var nok et par måneder før, F1 blev skudt. Det var en lejlighed, tiltalte havde lånt af en kammerat.

De boede i lejligheden i 2-3 måneder i alt, indtil kammeraten skulle bruge lejligheden igen. De boede således i lejligheden indtil cirka en måned efter, F1 blev skudt. Derefter flyttede de hjem til deres forældre igen. De var for det meste ude hos Bs mor.

Da politiet i juli 2015 ransagede på tiltaltes værelse hos hans forældre, fandt de en gaspistol.

Forevist ekstraktens side 627-629, fotomappe dateret 1. juli 2015, har tiltalte forklaret, at det er fotos fra hans værelse hos forældrene. Til foto side 629 har han forklaret, at sengen stod op ad væggen, fordi han sammen med B overnattede hos hendes mor. Til foto side 631 har han forklaret, at fotoet viser både hans og hans forældres ting.

Han boede hos forældrene i perioder. Hans forældre fortalte ham om ransagningen, men ikke om, at politiet havde fundet gaspistolen. De fortalte ham også, at politiet ville tale med ham. Han regnede med, at politiet ville anholde ham med henblik på afsoning af 20 dages fængsel, som han var idømt. Det var derfor, han ikke ville tale med politiet. Politiet kom hjem til hans forældre et par gange for at få fat på ham.

På tiltaltes værelse hos forældrene fandt politiet en skudsikker/stiksikker vest. Han havde vesten som sikkerhed, hvis han skulle blive overfaldet. Han har set kammerater, der blev overfaldet. Han kan ikke huske, hvornår han anskaffede sig

- 5 -

vesten, men det var før, F1 blev skudt. Der var ikke nogen, der var efter ham, så det var mere for en sikkerheds skyld. Han har ikke haft vesten på udenfor hjemmet.

Han har tidligere været kontanthjælpsmodtager, men kontanthjælpen blev stoppet, da han blev efterlyst til afsoning af de 20 dages fængsel. Han fik derefter penge af sine forældre. Når han lavede indbrud, var det fordi, det var svært at få pengene til at slå til. Han røg hash stort set hver dag. Han tog også kokain en gang imellem til fester. Han røg et par joints om dagen. Der var cirka ½ til 1 gram hash i en joint.

Somme tider var der 1½ gram, hvis de var mange om at ryge. Det var forskelligt, hvem der betalte for hashen. Det var mest hans forældre, men han fik også joints af sine kammerater. Han bliver mest kaldt ”T” af sine kammerater. ... plejer at kalde ham ”T”. Det kan godt være, at nogen kalder h am .... Han bliver, så vidt han ved, ikke kaldt ... eller T. Han ved ikke, hvad folk kalder ham, når han ikke er der.

Når han er der, kalder de ham ”T”. Hans forældre kalder ham T, ”T” eller ”T”.

Han har kendt F1 i en årrække, siden de mødtes i Sabro. De har gået på den samme skole, men ikke samtidigt. De mødtes mest hos en fælles kammerat, der hed .... ... havde et scooterværksted, hvor der kom mange fra Sabro. De har røget joints sammen og kørt i bil uden kørekort, men har ikke lavet anden kriminalitet sammen. F1 kendte også mange i Tilst, og da tiltalte flyttede til Tilst, var de fortsat sammen.

Tiltalte hang ud sammen med F1, D, E, G, ... og andre. Der var mange udlændinge. De hang alle ud sammen og så hinanden meget. F1 har gennem årene boet med sin mor, men er flyttet rundt mange gange. F1s far sad i fængsel. Tiltalte og F1 mødtes altid ude forskellige steder. Der kunne godt gå noget tid, hvor de ikke så hinanden. I andre perioder så de hinanden meget. De hjalp hinanden og kunne låne hinanden penge.

I sommeren 2015 var F1 lige kommet ud af fængslet og var blevet hangaround til banden Loyal To Familia (LTF). Tiltalte så dette på Facebook, da han ikke havde kontakt med F1 under fængselsopholdet. Han tænkte ikke, at LTF passede til F1. Det var for dumt at blive medlem af en bande. F1 var klogere end det og burde holde sig ude af sådan noget. Tiltalte har ikke selv haft kontakt med bander.

Han kender kun bandemiljøet via medierne og ved, at man i LTF laver alvorlig kriminalitet. Tiltalte talte med D, E og G om det. Ingen af dem syntes, at det var særlig godt.

Tiltalte gav F1 sit telefonnummer, da F1 kom ud af fængslet. Det var nok cirka en måned efter løsladelsen. De mødtes måske tilfældigt, måske efter aftale. De mødtes måske på en frokostcafe i Langkærparken i Tilst. Tiltalte ved ikke, hvilket telefonnummer, han havde, på det tidspunkt. De havde jævnlig kontakt, det kunne være hver dag eller hver anden eller tredje dag.

Tiltalte har skiftet telefonnummer rigtig mange gange og kan ikke huske, hvor længe han havde de forskellige numre, heller ikke i den periode. Tiltalte kan ikke huske, om det var ham eller en kammerat, der gav F1 tiltaltes telefonnummer. Tiltalte og F1 skrev også beskeder til hinanden. De mødtes formentlig hver dag i perioden omkring skudepisoden. De havde ingen konflikter, og der var ingen penge imellem dem.

F1 kunne godt lide at vise, at han var medlem af LTF, og viste tiltalte et brev, han havde fået fra København om medlemskabet. Det betød ikke så meget for tiltalte. Det gav ikke F1 respekt, men det troede F1 måske selv, det gjorde.

Tiltalte kender grusparkeringspladsen ved siden af togbanen, hvor F1 blev skudt. De havde ofte røget en joint på stedet. De kaldte det ”parke ringspladsen nede ved togbanen”. Tiltalte var der sjældent. Han var den 7. juni 2015 sammen med F1. Dagen før skulle F1 til halbal i Hornslet sammen med nogle af de andre fra Tilst. Tiltalte og E tog begge hjem for at sove. De havde alle aftalt at mødes den 7. juni for at ryge en joint. E og F1 havde begge bil. Tiltalte havde ingen bil. F1 ringede og skrev sms´er til tiltalte, før han hentede ham. F1 skrev nogle

- 6 -

beskeder for at vise tiltalte, at han ville ryge en joint. Der stod også noget om, at F1 ville komme op og hente ham og sende LTF efter ham. F1 skrev til mobilnummeret .... Det skal nok passe, at tiltalte brugte det mobilnummer på det tidspunkt.

Foreholdt ekstraktens side 426, oversigt over sms´er, hvoraf fremgår, at F1 til nummer +45... har skrevet: ”Ikk glem det min ven?.. Eller jeg lig ger ltf dusør på dit hoved”, har tiltalte forklaret, at det er typisk for F1s humor. F1 var nyt bandemedlem og ville gerne virke hård og sej. Tiltalte tog bare beskeden som en joke.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at F1 til samme nummer har skrevet: ”Ta den når jeg ringer…..”, har tiltalte f orklaret, at han lå og sov, da han fik beskeden.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at F1 til samme nummer har skrevet: ”Jeg kommer over til dig og din familie hv is du ikk fucking tager den”, har tiltalte forklaret, at han ikke opfattede det som en trussel. Det var blot F1s måde at skrive ”skynd dig” på.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at F1 til samme nummer har skrevet: ”Kom ned om 3min”, har tiltalte forklaret, at han på et tidspunkt i sms forløbet ringede til F1, men han husker ikke hvornår. Da de talte sammen, var der en god stemning. F1 var bare utålmodig, fordi tiltalte var langsom.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at F1 til samme nummer har skrevet: ” kom ned til den anden p plads”, har tilt alte forklaret, at de plejede at mødes på to forskellige parkeringspladser. Når de skrev ”parker ingpladsen”, plejede det at være den, de var mødtes på den forudgående dag.

Da F1 den 7. juni hentede tiltalte, hoppede tiltalte ind i F1s bil. Det var en bordeauxrød Golf. De kørte ned til parkeringspladsen ved togbanen for at ryge en joint. E og G kom til parkeringspladsen i en sort Mercedes. F1 havde ringet til E. Tiltalte og F1 hoppede over i den sorte Mercedes og satte sig på bagsædet. E sad på førersædet, og G på passagersædet. De delte den joint, som tiltalte og F1 var i gang med.

Der kom en mørk bil og parkerede på vejen for enden af parkeringspladsen cirka 100 meter fra dem. En mand sprang ud af bilen. Manden havde maske på og en pistol i hånden. Manden holdt pistolen med begge hænder foran sig og løb hen mod deres bil. Tiltalte tænkte ”run for you r life”. De løb alle fire ud af bilen samtidig. Der blev ikke rigtig sagt noget. Tiltalte løb ned ad parkeringspladsen langs med togbanen.

Han hørte nogle skud, mens han løb væk. Der var nok tale om 2 skud. Han så sig ikke tilbage. Han så ikke, om der kom mere end én mand ud af bilen. Det var gået hurtigt. Tiltalte gemte sig i et buskads. Han ved ikke, hvor lang tid, han havde løbet. Han var nok nået cirka 500 meter væk. Han gemte sig, indtil han følte, at der ikke skete mere. Efter cirka 10 minutter kiggede han for at se, om det var overstået.

Han tænkte, at F1 var kørt, da F1s bil var væk. Tiltalte ringede til E, der sagde, at "det var sygt", og at tiltalte skulle skynde sig væk. Tiltalte fokuserede derfor på at komme væk. Han hørte ikke ambulancen eller biler køre til eller fra stedet. Tiltalte ringede måske til en kammerat og sagde, hvad der var sket. Han kan ikke huske det nærmere. Han kan slet ikke huske, om han har ringet til nogen.

Da han kiggede frem fra busken, var F1 kørt – i hvert fald var F1s bil væk. Han regnede med, at F1 var kørt i bilen. Da tiltalte gik tilbage mod bilen, så han ikke nogen af de andre. Han kørte fra stedet i den sorte Mercedes, hvor nøglen stadig sad i. G og E må derfor være løbet fra stedet. Han talte med E i telefonen, da det var overstået. Manden med masken kom fra den retning, hvor

- 7 -

man skulle ud fra parkeringspladsen. De kunne derfor ikke køre derfra på det tidspunkt, hvor han kom med pistolen. Tiltalte lagde ikke mærke til, i hvilken retning, E og G løb. Tiltalte kørte efter episoden til Sabro. Han har ingen fornemmelse af, hvor lang tid, episoden varede. Han var bange. Tiltalte ringede ikke til politiet. Han vidste, at F1 var kørt op til D. Han kunne se F1s bil, da han kørte forbi.

Han så hverken D eller F1. Han kunne regne ud, at F1 var kørt derop for at få hjælp. Han så ikke ambulancer. Tiltalte kørte videre, fordi han var bange. Han vidste ikke, om manden med pistolen ville komme igen. Han tog derfor bilen med hjem til sine forældre. Han tænkte, at F1 var kommet til skade ved episoden. Han tænkte, at F1 kan have haft udeståender med folk, da han var medlem af LTF.

Tiltalte tænkte, at det havde noget med andre bander at gøre. Han vidste, at der var mange, der havde problemer med LTF. Tiltalte kørte ud til Sabro på en parkeringsplads. Han holdt der cirka i en time. Det kan være, at han ringede til nogen. Han ringede måske til venner eller til B. Han har måske ringet til F1. Han talte med E. Han fik at vide, at F1 var kommet til skade, men ikke hvad der var sket.

Han spurgte ikke.

Tiltalte lod bilen stå på parkeringspladsen og tog nøglen med sig. Han gik hjem til sine forældre og ind på sit værelse. Han fortalte ikke forældrene, hvad der var sket. Det næste, han hørte fra sine kammerater, var, at F1 var på hospitalet. Han kan ikke huske, hvem han mødtes med næste dag. Han hørte, at F1 havde det godt. Han prøvede ikke selv at kontakte F1. Han talte med F1 senere, efter at F1 blevet udskrevet fra hospitalet. De mødtes, som de plejer. Stemningen var god mellem dem. F1 fortalte, at han havde det godt igen. F1 fortalte, at flere personer skød og stak ham. Personerne havde masker på.

Tiltalte så ikke, hvor F1 befandt sig, da F1 blev skudt. Det må have været i eller udenfor den sorte Mercedes. F1 fortalte tiltalte, at manden med masken havde fanget ham oppe ved den sorte Mercedes, hvorefter F1 blev skudt og stukket. F1 sagde ikke noget om, hvorvidt han blev skudt i eller udenfor bilen. F1 fortalte om nogle af skaderne. De talte ikke så meget om dem. Det kom jo ikke tiltalte ved. F1 var bange, men ikke for tiltalte.

Tiltalte har kendt D længe, og de er gode venner. De har ikke begået kriminalitet sammen. Det var naturligt, at F1 kørte hen til D. Tiltalte har set en video, hvor F1 kommer ind i ambulancen. De talte alle sammen om episoden. Der var ikke nogen, der vidste, hvem der havde gjort det. F1 vidste det heller ikke selv. F1 fortalte ikke meget om episoden. Tiltalte interesserede sig ikke for det.

Tiltalte tænkte ikke, at det var denne episode, politiet ville tale med ham om, da de ransagede hos hans forældre. Tiltalte ville helst ikke blandes ind i det og ringede derfor ikke selv til politiet. Han havde ikke lyst til at tale med politiet om det. Sådan havde G og E det også.

Manden med pistolen havde en sort maske på. Der var måske en skihue. Tiltalte lagde mærke til masken og pistolen. Han lagde ikke mærke til pistolens størrelse eller til personens tøj. Han har ikke talt med B om episoden. Han var nervøs for at opholde sig på parkeringspladsen efter episoden. F1 fortalte ikke, at han var blevet stukket. Tiltalte har først fået det at vide efterfølgende.

Da tiltalte blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, fulgte han sin advokats anvisninger om ikke at udtale sig. Han tænkte, at det ikke havde noget med ham at gøre. Han har ikke forestillet sig, at han skulle sidde fængslet i mange måneder. Han har hele tiden holdt sig til sin advokats anvisninger.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han har brugt gaspistolen som en paintball pistol til blandt andet at skyde til måls hjemme hos sine forældre. Han har haft sådanne pistoler, siden han var dreng.

- 8 -

Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret, at han fik mobiltelefonen af en anden indsat og brugte den til at ringe til sin kæreste. De talte ikke om sagen overhovedet. Han talte også med nogle kammerater om penge og andet. Kammeraterne afleverede pengene til B, som kunne give dem til tiltalte. Han har ikke haft kontakt med F1 eller D under varetægtsfængslingen. Han har haft kontakt med E, men de har ikke talt om sagen. D bliver også kaldt ... – også af tiltalte. Tiltalte er ikke uvenner med F1s mor.

Tiltalte har supplerende til forhold 1 og 2 forklaret, at han den 7. juni 2015 var hjemme i lejligheden på .... Han lå i sengen, da F1 ringede. Han var nok vågen i et par timer, inden han tog derfra. Han var sammen med B. Hun blev derhjemme, da han tog af sted. Han fortalte hende ikke, hvor han tog hen, eller hvem han skulle være sammen med. Tiltalte blev hentet af F1.

Der var to parkeringspladser nedenfor lejligheden, en til højre og en til venstre for trappen. Tiltalte kunne se den parkeringsplads, der lå til venstre for trappen. Den anden parkeringsplads lå lidt længere væk bag en boligblok. Da tiltalte kom ned ad trappen, gik han hen på parkeringspladsen til højre bag boligblokken.

Tiltalte og F1 plejede at mødes på den parkeringsplads, der lå til venstre, men det var anderledes den 7. juni. Han ved ikke, hvorfor F1 valgte at hente ham på parkeringspladsen til højre for trappen. Det tog cirka 40 sekunder at gå derover. De mødtes nok cirka 30-60 minutter før skyderiet. Tiltalte og F1 var nok alene sammen i cirka 15-20 minutter, før de andre kom.

De kørte ned til parkeringspladsen ved togskinnerne og begyndte at ryge en joint sammen. De andre kom, og de gik over i den sorte Mercedes. Nogen af dem brugte nok deres mobiltelefoner. De fire sad kun i bilen sammen i cirka 5 minutter, før manden med masken og pistolen kom. F1 skiftede telefonnummer efter skyderiet. Tiltalte og F1 talte ikke sammen i telefonen efter skyderiet.

De mødtes på et tidspunkt, men han ved ikke hvornår.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring vedrørende forhold 4 og 5.

F1 har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han har kendt tiltalte i en årrække. De kender hinanden fra Sabro. De har det fint sammen. De har mødt hinanden, men det har været tilfældigt. De har talt sammen en gang imellem. Han ved ikke, hvad han kalder tiltalte. Han kan ikke huske det. De har både mødtes og talt sammen i telefonen. Når de mødes, taler de sammen, og de har også røget joints sammen.

De har ikke været uvenner. Han kender E, og kalder ham både ... og E. De er også sammen en gang imellem. Det kan være en gang om dagen, en gang om ugen eller måneden. Han kender også D og G. Han har det samme forhold til dem som til E, og ser dem på samme måde. Omkring skudepisoden var han gode kammerater med dem alle og så dem jævnligt.

Han blev løsladt i slutningen af maj 2015 efter en afsoning på af fængselsdom på 2 år. Han boede hos sin mor, da han kom ud af fængslet. Han har et godt forhold til sin mor. De taler sammen om mange ting, herunder følelser. Han røg hash dagligt. Han røg nok 5-10 gram om dagen. Han tog ikke andre stoffer. Han kan ikke huske, om han tog andre stoffer til fester. Han havde ikke noget arbejde og gik ikke i skole.

Han havde en rød bil, som han nok anskaffede sig efter løsladelsen. Han købte bilen af en kammerat, der vist hed .... Han gav 5.000 kr. for bilen. Der var ikke nummerplader på bilen – i hvert fald ikke nogen, der hørte til bilen. Han husker ikke, om han havde planer om arbejde eller uddannelse. Han fik kontakt med LTF under afsoningen. Han husker ikke, hvor tæt det var på det tidspunkt, hvor han skulle løslades.

Han kan ikke forklare, hvorfor han blev involveret i LTF. Han havde en udmærket kontakt med LTF. Han blev dog smidt ud af LTF sidste år. Han kan ikke huske, om det havde noget med denne sag at gøre. Det handler om nogle andre ting end denne sag. Op til skudepisoden talte han fint med tiltalte. Han husker ikke, om han havde tiltaltes nummer i sin telefon. Han nogle numre i sin telefonen, og andre

- 9 -

kan han udenad. Det har ikke noget at gøre med, hvor ofte han ringer til personerne. Han husker ikke, om han efter løsladelsen registrerede tiltaltes nummer i sin telefon. Han kan ikke huske, om han talte med politiet om det nummer i hans telefon, der var registreret under AL2. Han husker ikke i dag, om AL2 er identisk med tiltalte. Det er normalt for ham at tale i telefon på sene tidspunkter, for eksempel om natten. Når han mødtes med tiltalte, var det tilfældigt. Han husker ikke, om der var penge imellem ham og tiltalte på tidspunktet for skudepisoden.

Den 7. juni 2015 stod han op morgenen eller om eftermiddagen. Han husker ikke, om han var i kontakt med tiltalte den formiddag. Han husker ikke, om han var hjemme hos sin mor, eller om han sov hos en pige. Han husker ikke, om han var sammen med sine venner.

Han må være kørt hen til grusparkeringspladsen ved togbanen, men han kan ikke huske, om det var ham, der kørte bilen, eller om nogen havde lånt hans bil og hentede ham. Han husker ikke, om han var sammen med nogen, før han kom til parkeringspladsen eller på vej derhen. Han kan ikke huske, om der var andre mennesker på parkeringspladsen.

Han tror, at bilen, som han ankom i, holdt med front ind mod parkeringspladsen, så den skulle vendes for at komme ud igen. Det var et stykke inde på parkeringspladsen. Hans to kammerater, E og G, var også på parkeringspladsen. De holdt i en sort bil. Han kan ikke huske, om bilen tilhørte E eller G. Han tror, at de alle tre sad inde i bilerne og røg en joint. Han sad i sin bil, og de to andre sad i den sorte bil.

Han tror, at de to andre sad på forsædet i den sorte bil, og det samme gjorde han i sin bil. De havde vist rullet bilruderne ned, så de kunne tale sammen. Han husker ikke med sikkerhed, hvordan bilerne holdt i forhold til hinanden. Han kan ikke huske, hvor lang tid de holdt der. Han var måske ude af bilen for at tisse. De holdt der nok i ½-1 time. Han ved ikke, om han var inde i deres bil.

Måske viste han noget tøj frem. Han husker ikke, om han skulle købe tøj, eller om de to andre skulle købe tøj. Det var vist derfor, de skulle mødes. Han kan ikke huske, om det foregik i hans bil eller i den anden bil. Han havde en skade på sit knæ fra et scooteruheld. Det var sket efter løsladelsen. Det var sket nogle dage inden skudepisoden. Han husker ikke, om E eller G kørte fra stedet.

Der var ikke andre mennesker på parkeringspladsen. Pludselig kom mennesker med elefanthuer løbende fra en busk eller en vejkant. Han så dem først kort før skudepisoden. Han kan ikke huske, om hans bil holdt i tomgang, da personerne kom. Det hele tog kun nogle sekunder. Der var to personer med elefanthuer på parkeringspladsen. E og G var sikkert kørt for at hente nogle drikkevarer, men han husker det ikke i dag.

Han blev skudt i benet, og opdagede det først, da det skete. Han så hurtigt et sort våben. Han kunne ikke se, hvilket skydevåben, det var. Det gik meget stærkt. Han kan ikke sige noget om størrelsen på våbnet. Han blev stukket i armen med en spids genstand. Han tror, at det var en kniv eller en saks. Han kan ikke sige, om det var den ene halvdel af en saks.

Han tror, at det var en saks, som han havde liggende på bilsædet. Det var hans egen saks, og den må være blevet samlet op af en af personerne. Han brugte saksen blandt andet til at klippe filtre til joints. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, hvor lang saksen var, men det var måske cirka 20 cm. Den ene af personerne må have taget saksen, men han kan ikke huske det. Nu tror han, at der var to eller tre personer.

Han ved ikke, om E eller G var der. Han kan ikke huske, om der blev sagt noget om, hvordan han skulle overfaldes. Han husker ikke, at der blev sagt noget overhovedet. Han blev slået på et tidspunkt. Han kan ikke sige, om det var med knyttet hånd, men det var mere end et slag. Slagene ramte nok ved næsen eller i panden. Han tror, at han fik nikket skaller. Det kan godt passe, at skallerne ramte ham i ansigtet.

Han husker ikke, om bildøren blev åbnet, men det må den være blevet, da han blev ramt i benet. Han ved ikke med sikkerhed, om han blev i bilen, eller om han var ude af bilen. Døren i passagersiden blev nok åbnet, for bilruden var ikke rullet ned. Han ved ikke, om personerne med elefanthuer var danskere. Der kunne både være tale om mænd og kvinder. Han tænker, at personerne var normale af bygning.

De havde normal højde, måske 185 cm.

- 10 -

Episoden sluttede, da personerne forsvandt. De sagde ikke noget til ham. Han ved ikke, hvorfor det skete, og ved ikke umiddelbart, hvem der har gjort det. Han kan ikke huske det, da de havde elefanthuer på. Han havde gæld til forskellige mennesker. Episoden kunne godt have sammenhæng med det. Efter episoden kørte han hen til Ds parkeringsplads. Der var nok 800 m derhen. Han kunne køre derhen ved egen hjælp.

Han besvimede vist, da han kom derhen. Han fik et blackout. Han kan ikke huske, at han ringede 112. Han var nok bange. Han er ikke supermand. Han kørte hen til det nærmeste sted, han kom i tanke om. D kom løbende ud, da han dyttede. Han husker ikke, om han råbte til D. Han havde ondt. Han har talt med sine kammerater om episoden. Han tror, at E og G også var der, men husker det ikke.

Han husker ikke, om han har talt med dem om det. Ambulancen kom, men han husker kun, at han lå på en båre. Politiet var der også. Han kom på hospitalet. Han blev undersøgt af en læge. Han havde mange smerter. Der kom nogle af hans kammerater på skadestuen. Det er nok rygtedes, at han var blevet skudt. Han blev opereret. Han husker ikke, om hans telefon var væk.

Det skal nok passe, at han fik sin telefon, da han var på skadestuen. Han kan ikke huske, hvem der gav ham den.

Foreholdt ekstraktens side 427, liste over sms´er, har vidnet forklaret, at han han ikke kan huske at have ringet til tiltalte forud for sms´erne.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at vidnet til mobilnummer ... har skrevet, ”ta den, når jeg ringer”, har han fork laret, at han ikke kan sige, hvad han mente, men det var ikke en trussel. Han kan ikke sige, hvorfor han ringede til mobilnummer ... kl. 13.03.35.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at vidnet til samme nummer har skrevet, ”jeg kommer over til dig og din familie hv is du ikk fucking tager den”, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske meningen med det. Det kunne være fordi, at han ville komme over til tiltalte og sige hej. Han tænker nu, at det var en mærkelig måde at skrive det på. Det kunne også være en trussel.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at vidnet til samme nummer har skrevet, ” kom ned om 3min” har vidnet forklaret, a t han ikke ved, hvor tiltalte skulle komme ned. Han tror ikke, at han var henne og hente tiltalte.

Vidnet kan ikke huske, at han havde en samtale på 10 sekunder med tiltalte.

Foreholdt ekstraktens side 427, samme bilag, hvoraf fremgår, at vidnet til samme nummer har skrevet, ”Kom ned til den anden p plads”, har vidne t forklaret, at han ikke kan huske, hvilken parkeringsplads, det drejede sig om. Det var ikke sædvanligt, at de mødtes på parkeringspladser.

Foreholdt ekstraktens side 426, samme bilag, hvoraf fremgår, at vidnet til samme nummer har skrevet, ”Ikk glem det min ven?.. Eller jeg ligger ltf dusør på dit hoved”, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad det betyder. Selvom han var medlem af LTF, ved han ikke, hvad det betyder, at lægge en LTF dusør på en persons hoved. Det kunne være en venlig hilsen, så personen ikke glemte det gode venskab. Han husker ikke, hvad der lå i det på det tidspunkt. Han husker ikke, om det handler om, at han havde LTF i ryggen på det tidspunkt. Han har fortrængt alt, hvad der har med LTF at gøre.

- 11 -

Han husker ikke, om han var sammen med tiltalte den dag. Der var ikke uvenskab mellem dem. Han må i den periode have haft uvenner, for eksempel rivaler fra andre bander. Han havde dog ikke selv nogen aktive konflikter. Man får automatisk fjender som medlem af en bande. Han kan også have haft uvenskab med nogen på grund hash, men han kan ikke huske det. Han mener ikke, at hans tøj var ødelagt inden episoden. Det projektil, der er fundet i bilen, må stamme fra skyderiet. Han kan ikke forklare, hvordan hans ene sko kan være fundet på parkeringspladsen, hvor skyderiet fandt sted.

Han ønsker ikke at tale med politiet, heller ikke selvom han selv er blevet skudt. Det har noget med moral og ære at gøre. Det handler om, at han ikke ønsker at tale med politiet. Det handler ikke om, at han selv vil afregne det.

Foreholdt ekstraktens side 403, afhøringsrapport af 7. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske afhøringen eller den betjent, der afhørte ham.

Foreholdt samme rapport, side 404, øverst, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han ikke lagde mærke til andre på parkeringspladsen. Han kan ikke huske, at han forklarede, at der kom to maskerede danske mænd ud af en busk. Når han omtalte danskere, kan han have ment, at der var tale om folk med dansk pas.

Foreholdt samme side, 4. sidste afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han ikke ville beskrive personerne nærmere. Til samme side, 2. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke husker det nærmere, men når han har forklaret det, må det være rigtigt, at der var tale om en sort pistol.

Foreholdt ekstraktens side 406, afhøringsrapport af 7. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke ville klare sagen "i egen hånd". Han kan ikke huske, at han har forklaret det. Han husker heller ikke, at han har forklaret, at han var ude at køre med en kammerat.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 407, 2. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, men han husker det ikke.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 407, 4. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han ikke gad at tale mere med politimanden, og det var nok fordi, at han var træt.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 407, 3. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret, at det var to danske personer med blå øjne.

Foreholdt ekstraktens side 408, afhøring af 10. juni 2015, har vidnet forklaret, at han var sengeliggende hjemme hos sin mor, da han blev afhørt. Han havde mange smerter.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 409, 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret sådan om den måde, han kom til parkeringspladsen på. Han husker ikke, at han mødtes med E, men det kan godt passe.

Han har nok sagt til politiet, at han kunne genkende de to maskerede personer. Han sagde det nok, så politiet skulle stoppe med at stille ham spørgsmålet.

- 12 -

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 409, nederst, og 410 øverst, beskrivelser, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at han har beskrevet personerne på denne måde. Han kendte ikke personerne, men ville kunne genkende dem, hvis han så dem.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 410, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at han har forklaret sådan, herunder at den ene person havde en saks i hånden. Han kan ikke forklare, hvordan det hænger sammen med hans forklaring om, at saksen lå i bilen. Det var nok sådan, han tænkte den pågældende dag. Han kan ikke nu huske, om saksen lå i bilen. Han husker ikke, at nogen råbte, ”skyd ham, skyd ha m”.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 410, 3. afsnit har han forklaret, at han ikke kan huske, om G kom, men det er nok rigtigt.

Foreholdt ekstraktens side 413, 1. afsnit, afhøringsrapport af 24. juni 2015, har han forklaret, at han ikke i dag husker, at han bad om at få ændret en del af sin forklaring, idet han ikke har sagt at gerningsmændene ikke havde handsker på, ligesom han ikke mente at have forklaret, hvor de havde rørt ved bilen.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 413, 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke ønskede at tale med politiet eller oplyse identiteten på AL2.

Foreholdt samme rapport, ekstraktens side 413, 4. afsnit, har han forklaret, at han med store problemer mente generelle problemer.

Anklageren har afspillet opkald fra vidnet til 112 den 7. juni 2015 kl. 14.55 (ekstraktens side 122). Vidnet har forklaret, at han lyder bange. Vidnet ved ikke, om D ringede til politiet. Vidnet var vist besvimet på det tidspunkt.

Anklageren har afspillet opkald fra nummer ... tilhørende D til 112, den 7. juni 2015, kl. 14.57.09 (ekstraktens side 123).

Vidnet har forklaret, at det nok er ham, man kan høre i baggrunden under samtalen.

Foreholdt ekstraktens side 491, rapport af 25. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke kan sige, om han havde nummer .... Han kan aldrig huske sit eget telefonnummer.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... den 9. juni 2015, kl. 21.39.49 (ekstraktens side 492).

Vidnet har forklaret, at det er rigtigt nok, at det er ham, der taler under telefonsamtalen. Han ved ikke, hvem han taler med. Det er rigtigt, at han sagde, at det ikke var så godt at tale sammen i telefonen. De kunne lige så godt mødes i stedet for at tale i telefonen. Det kan godt passe, at han sagde, at han var alene, da han blev skudt. Han hukommelse var nok bedre dengang.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... den 10. juni 2015 kl. 16.35.45 (ekstraktens side 493).

- 13 -

Vidnet har forklaret, at han blev ringet op og talte med en person, der hedder .... Det kan godt passe, at ... afsonede. Det er rigtigt, at de talte om to danskere, der skød. Det kunne for eksempel også være to indere med dansk pas. Vidnet ville ikke tale med ... om, hvem det var, der skød. Når de talte om Tilst-drengene, var det bare drenge fra Tilst. Det kunne være mange forskellige mennesker fra Tilst.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., den 13. juni 2015 kl. 12.31.47 (ekstraktens side 494).

Vidnet har forklaret, at han taler med en, der hedder .... Det må være en af hans venner. Når han siger, at han tror, at han ved, hvem det er, der skød ham, kan han ikke i dag forklare, hvorfor han har sagt sådan. Han ved ikke, om det var for at være interessant. Det var tilfældigt, at han sagde det sådan under samtalen.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., den 15. juni 2015 kl. 22.51.10, (ekstraktens side 495).

Vidnet har forklaret, at han taler med en, der hedder .... Han tror ikke, at ... er tilknyttet LTF. Vidnet ved ikke, hvad det er, der er kommet styr på, som de omtaler under samtalen. Når han under opkaldet siger noget om at ”jage dem ligesom hunde”, er det noget generelt om det, der er sket.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., den 16. juni 2015 kl. 21.02.28 (ekstraktens 496).

Vidnet har forklaret, at han under opkaldet taler med en kammerat, der hedder .... Han fortalte åbent om skudepisoden til mange. Men nogle gange havde han travlt og havde ikke tid til at tale om det.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... tilhørende D, den 22. juni 2015 kl. 15.29.40 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det lyder som om, at det er ham, der taler med D. Han kan ikke huske, hvem "danskeren" er. Han husker ikke, hvem T er. Han husker ikke, hvem det er, der bliver kaldt T. Man kan kalde folk meget. Man kan også kalde folk for .... Når der under samtalen bliver talt om at slutte fred, ved han ikke, hvad det drejer sig om. Det har nok været noget, der ikke er relevant for denne sag. Han kan ikke sige, hvad der nærmere ligger i at slutte fred. Man taler nok sammen, drikker en kop kaffe og ryger en smøg.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... tilhørende D, den 22. juni 2015 kl. 15.34.37 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det under samtalen nok handler om en anden episode. Han var mistroisk over for alle efter skudepisoden. Han kan stadig ikke huske, hvem "danskeren", som omtales under samtalen, var.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., den 22. juni 2015 kl. 15.36.44 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det hverken var ... eller D, han talte med. Han har nok kun sagt T som et udtryk for flere personer. Når han under samtalen har omtalt ham som en person, så kan

- 14 -

han ikke i dag sige, hvem det er. Det er nok bare et udtryk, ligesom .... Han kan ikke huske, hvem der er T. Han tror, at det er noget, han har lagt bag sig. Han kan ikke huske, om han vidste, hvem T var under telefonsamtalen.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., tilhørende D, den 22. juni 2015 kl. 15.37.49 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det er ham, der taler med D. Det kan godt passe, at et møde blev rykket til om aftenen, fordi D fastede.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ..., den 22. juni 2015 kl. 15.39.09 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det er ham, der taler med en person, der ikke er .... Han husker ikke, hvorfor der tales om at mødes. Han ved ikke, om det er et møde samme aften. Han kan ikke sige, om han ville have nogen med til mødet. Det kan godt være, at han under samtalen har kaldt nogen .... Men dette ord bruges også i flæng.

Anklageren har afspillet opkald fra ..., vidnets mor, til ..., den 22. juni 2015 kl. 15.40.00 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at han taler med sin mor. Hun var bekymret for ham. Når der tales om at slutte fred, har det intet med skudepisoden at gøre. Han vil ikke fortælle, hvad det drejer sig om. Når der tales om bageren, er det bageren i Tilst. Der er kun en bager i Tilst. Vennerne skulle med af sikkerhedsmæssige årsager. Enten af hensyn til vidnet eller til vedkommende, han skulle mødes med. Men han husker det ikke.

Det er ikke sagen vedkommende, hvad han havde fået af skader. Der er tale om andre skader/indvendige skader. Det har ikke noget med skudepisoden at gøre. Når han sagde, at ”han kunne have skudt hans søster”, kan det sikkert passe, men det har ikke noget med sagen at gøre. Han vil ikke fortælle, hvad det drejer sig om. Det er sagen uvedkommende, at han skylder penge væk.

Når der tales om 200 lapper, har det ikke noget med sagen at gøre.

Anklageren har dokumenteret fra ekstraktens side 387, personundersøgelse af 8. juni 2015, resumé og konklusion.

Vidnet har hertil forklaret, at alle skaderne nok er opstået i forbindelse med skudepisoden på parkeringspladsen. Han husker ikke, at han havde nævneværdige skader inden skudepisoden.

Han har selv fået lavet en LTF tatovering på hånden. Han har også tatoveringer på armene. De betyder alt muligt forskelligt. Det gik meget stærkt, da de to hætteklædte mænd overfaldt ham. Han husker ikke, at de tog noget med fra bilen. Han plejer kun at have penge i lommen, ikke i en pung. Han kan ikke huske, om han havde penge på sig den dag. Han husker ikke, at han manglede noget efter episoden.

Det kunne godt have været ham, der var målet for angrebet, men det kunne også være den anden, der sad i bilen. Han blev smidt ud af LTF noget tid efter skudepisoden. Han tror ikke, at nogen af de personer, han har talt med i telefonen, er medlemmer af LTF. ... er ikke medlem af LTF.

På ny foreholdt ekstraktens s. 406, sidste afsnit, afhøringsrapport af 7. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret noget om at være ude at køre med en kammerat. Han kan ikke huske, at han har været det.

- 15 -

Han husker, at de to personer, der angreb ham, havde sort tøj på. Han kan ikke huske noget om tatoveringer. Han var på parkeringspladsen sammen med E og G. Da han blev afhørt første gang, har han ikke forklaret noget om E og G. Han mener først, at E og G kom til stedet, efter at han blev skudt. Men det var nok rigtigt, at de kom kort tid før skudepisoden. Han har ikke nævnt det for politiet, da han ikke taler med politiet om andre personer.

På ny foreholdt ekstraktens side 409, 4. afsnit, afhøringsrapport af 10. juni 2015, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han kan ikke forklare, hvorfor han kun nævner E under afhøringen. Han mener ikke i dag, at G var til stede på parkeringspladsen, hvor skudepisoden fandt sted. Vidnet husker ikke, at der skulle være uvenskab mellem ham og E og G.

Foreholdt ekstraktens side 426, oversigt over sms´er, hvoraf fremgår, at vidnet til D har skrevet: ”ring og band af ...”, har vidnet forklare t, at han ikke husker, hvad det drejer sig om. Han havde ikke noget uvenskab med G og E.

Til ekstraktens side 409, 5. afsnit, afhøringsrapport af 10. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke husker afhøringen. Hvis han har skrevet under på rapporten, har han nok sagt det, men han ved ikke, om det var sådan. Han kan ikke i dag sige noget om, hvem der var til stede før, under eller efter skudepisoden.

Det kan godt passe, at E og G var til stede bagefter, da han kørte hen til D. Han lagde ikke mærke til, om han blev filmet.

På spørgsmål fra bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han i dag har gangbesvær. Han kan ikke bruge sin højre arm, som han kunne før skudepisoden. Han har mistet en muskel i sin højre skulder, og triceps blev skåret over ved episoden. Hans venstre ben gør ondt, og han bliver irriteret i benet i løbet af dagen. Han har været hos en ortopædkirurg, der sagde, at han måtte leve med skaderne i armen. Han skulle opereres i benet med en 50/50 procent chance for bedring. Han skal opereres i det nye år. Han afsoner for øjeblikket og kan ikke arbejde under afsoningen. Ved scooterulykken fik han skader i højre knæ.

... har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at hun den 7. juni 2015 om eftermiddagen cirka kl. 14.30 kom kørende ved grusparkeringen ved Geding Søvej i Tilst. Hun var på vej på familiebesøg, og hendes børn var med i bilen. Hun så, at der holdt nogle biler ved siden af togbanen. Hun kender stedet og kommer ofte forbi. Der plejer ikke at være personer på det sted. Man kunne se, at der foregik et eller andet.

Hendes store søn på 15 år spurgte, om hun troede, at der blev solgt stoffer. Hun svarede, at hun i hvert fald ikke troede, ”at de var ved at bytte slikkepinde”. Der holdt nogle biler. Hun kan ikke huske bilerne særlig tydeligt. Der holdt både biler oppe ved vejen og nede på parkeringspladsen. Hun så en person komme gående fra grusarealet op mod vejen. Personen var tæt på hendes bil.

Der var en anden person oppe ved bilen på vejen, men hun kan ikke sige noget særligt om den person. Hun tror, at der stod flere personer nede bagved, men hun ved det ikke. Personen, der var på vej op mod vejen, havde tatoveringer op ad halsen. Han holdt den ene hånd bag ryggen, som om han skjulte noget. Det viste hans kropssprog. Personen gik rask til. Han løb ikke, men virkede til at have travlt.

Hun ville måske kunne genkende personen, hvis hun så ham igen. Personen havde en vis hårdhed over sig. Hun så ikke, om personen nåede op til bilerne. Da hun kørte forbi, var der en anden bil, der kørte ud og kørte efter hendes bil. Hun nåede at tænke, at personen ikke kunne være nået ind i den bil, der kørte efter hende. Hun kan ikke huske, om

- 16 -

hun så nogen gå ind i den bil, der kørte efter hende. Personen, der kom gående fra grusarealet, havde tatoveringer op ad halsen og vist også op langs den ene side af ansigtet. Hun så ikke hans ansigt tydeligt. Han var nok mellem 25 og 35 år, skandinavisk af udseende og meget blond. Hun oplevede ham ikke som hverken specielt høj eller lav. Hun vil anslå, at han var af normal højde for en mand – måske 180 cm.

Manden hav de en tætsiddende hvid T-shirt på. Han var muskuløs og velsoigneret. Håret var sat. Der skete tydeligvis noget i situationen. Hun hæftede sig mest ved det vigør, der var på stedet. Hun kørte bare hurtigt forbi stedet. Hun hørte ikke noget, heller ikke noget, der lød som skud. Hun havde en fornemmelse af, at der foregik noget. Der var ikke andre veje fra stedet end den vej, hun kørte på.

Da hun nåede frem til det sted, hvor hun skulle dreje fra, gassede bilen bagved hende meget op og kørte væk. Hun prøvede at tage nummerpladen, men det kunne hun ikke nå.

Foreholdt ekstraktens side 513, skitse over området ved togbanen, har vidnet forklaret, at som hun husker det, kunne der være flere biler end angivet på skitsen. Vidnet forklarede, at hun mener, at personen kom gående fra pladsen tættere på hendes bil end beskrevet på skitsen. Vidnet angav mandens placering på skitsen.

Da hun kom forbi igen efter cirka halvanden time, var der politi på stedet. Hun stoppede, rullede vinduet ned og spurgte en politimand, om deres tilstedeværelse havde noget at gøre med det, hun havde set halvanden time forinden.

Foreholdt ekstraktens side 510, nederst, rapport vidneafhøring, beskrivelse, har vidnet forklaret, at når hun har angivet ”ikke pumpet”, ha r hun ment, at det var en veltrænet person, men at han ikke var meget overtrænet. Hun har forklaret om LOC frisure, fordi hun har en søn på 15 år, der bruger det udtryk.

Hun har sagt ”slik hår”, og har ment, at håret måske var 5-10 cm i toppen, så det kunne redes tilbage med et hårprodukt. Det er rigtigt, at hun har forklaret, at personen var tatoveret. Det var synligt på grund af den hvide T-shirt, og det var en slags keltiske tatoveringer. Måske havde personen en løs cardigan på. Hun har forklaret som i den resterende del af signalementet.

Foreholdt ekstraktens side 516, 4. afsnit, rapport forevisning af fotomappe/fotokonfrontation, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun efter fotokonfrontationen har forklaret, at hun huskede tatoveringen på halsen samt det lyse hår. Hun kunne ikke udpege nogen ved fotokonfrontationen.

Politibetjent X har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han blev kaldt til Mundelstrupvej i Tilst i forbindelse med en skudepisode. Der var en ambulance på stedet samt nogle tilstedeværende og en tilskadekommen. Den tilskadekomne person sad i en personbil, vistnok på førersædet. Personen var skidt kørende. Udover tilskadekomne var der tre personer på stedet. Det var E, G, og D.

Der var en træls stemning, og han og hans kollega bøvlede med at få dem væk fra den tilskadekomne. De var meget oprevne og ville blande sig lidt. Vidnet havde kontakt til dem alle, så vidt han husker. Han husker ikke, om der blev nævnt noget om banderelationer. Han kan ikke huske, om de tre personer alle var på stedet, eller om nogen af dem kom til stede undervejs.

Han kan ikke huske, om han og hans kollega blev på stedet for at få ro på, efter at ambulancen var kørt. Han har inden forklaringen i dag orienteret sig i sagen. Han kan ikke huske, hvad bilagene hedder. Han har læst i oplysningsrapporten og læst forklaringerne. Episoden er sket for halvandet år siden, og han kan ikke huske mere end dette.

D har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han kender F1. De bor i samme område. De hænger ikke ud sammen eller taler så meget sammen. Der er ikke uvenskab mellem dem. Han

- 17 -

kender tiltalte. De har gået i skole sammen og er venner. Vidnet kalder tiltalte ”T” og ikke andre navne. Han ved ikke, om tiltalte har andre kaldenavne. Han kender også E, der er hans nabo. Der er ikke uvenskab mellem dem. Han kender G, der er en bekendt. De har kendt hinanden i mange år. De er alle bekendte, men ikke venner. Han bliver selv kaldt .... Det bliver han kaldt af familie, venner og bekendte. Han kan ikke huske, om han brugte nummeret … i 2015.

Foreholdt ekstraktens side 505, afhøringsrapport af 8. juni 2016, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har bekræftet at være brugeren af nummeret … Han har på nuværende tidspunkt i næsten to år brugt nummeret .... Han kan ikke huske de numre, han havde før dette. Han var ikke sammen med F1 i tiden før skudepisoden. Måske mødtes de, men de har ikke hængt ud sammen.

Han har nok været ude at køre med F1 en gang, men det kan være to år siden. Han har nok mødt F1 og røget en joint eller to med ham i perioden fra F1 blev løsladt cirka 10 dage før skudepisoden og frem til skudepisoden. F1 havde en lillarød VW. Han kan ikke sige, hvornår F1 fik bilen. Han var ikke inde i F1s bil den dag, hvor F1 blev skudt. Både han og F1 kommer fra Tilst.

De kender mange og mødes med dem ved bageren i Tilst. Da F1 kom op til vidnet efter skudepisoden, kan det godt være, at vidnet var inde i bilen hos F1. Han kan i hvert fald ikke udelukke, at han rørte ved bilen.

Den 7. juni 2015 sov han nok til cirka kl. 14.00. Han ved ikke, hvor skyderiet fandt sted og kender heller ikke den parkeringsplads, hvor det åbenbart var sket. Han blev vækket af en bil, der holdt på parkeringspladsen og dyttede. Han kiggede ud ad vinduet og så en rød bil. Han gik ud og kunne se, at F1 sad udenfor i den røde bil. Han kunne se, at F1 blødte, og han ringede efter en ambulance.

Han undrede sig, da han ikke syntes, at de var så gode venner, at F1 kunne komme forbi på den måde. Han husker ikke, om han ringede fra sin egen eller fra F1s telefon. Ambulancen og politiet kom rimelig hurtigt. F1 havde ondt og sagde, at han var kommet til skade. Vidnet kunne se, at F1 var blevet skudt. F1 sagde ikke, hvad der var sket. Vidnet så blodet og tænkte, at F1 var blevet skudt.

Både E og G var til stede, da vidnet kom ud til bilen. Han kan ikke huske, hvor de kom fra. Han husker dårligt, da han ryger en masse hash. F1 tog det meget roligt, da politiet kom. Der var en rolig stemning. F1 sagde ikke, hvem han skulle mødes med, da han blev skudt. Vidnet ved ikke, om F1 skyldte penge til nogen. Vidnet fulgtes til skadestuen med tre bekendte, …, ... og …. De ventede udenfor på parkeringspladsen.

Vidnet har ikke selv bil. Politiet tog fat i ham, da han kom ind på skadestuen. De sagde, at han ikke skulle være der. De anholdt ham. Vidnet mødte F1s mor, …, på skadestuen. Hun ringede til vidnet, da han va r på vej på derop. De har mange fælles bekendte, og hun havde hørt, at det var ham, der ringede til alarmcentralen. Han talte med hende indenfor på skadestuen. Der var politi til stede.

Han mødte G og E inde på skadestuen. De talte ikke om skudepisoden, men om fodbold og vejret. Han tog på skadestuen for at se, hvad der var sket. Bare fordi F1 kun var en bekendt, kunne han jo godt tage derop og kigge til ham.

Foreholdt ekstraktens side 501, afhøringsrapport af 7. juni 2015, har han forklaret, at han ikke har forklaret, at han var af den opfattelse, at overfaldet skulle hævnes på en eller anden vis, da flere personer var blevet sure over, at F1 var blevet overfaldet.

Foreholdt samme rapport, side 500, 1., 2. og sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han har ikke talt om at hævne episoden.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... den 22. juni 2015 kl. 15.29.40 (ekstraktens side 498).

- 18 -

Vidnet har forklaret, at det er rigtigt, at det er ham, der taler med F1. Han ved ikke, hvem det er, han mener, når han taler om "danskeren". Der er jo 4,5 mio. danskere. Han husker ikke og ved ikke, hvem T er. Det giver ham ikke problemer, hvis han forklarer det, men han ved det ikke.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... den 22. juni 2015 kl. 15.34.37 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at det ikke er skudepisoden, han taler om under samtalen. Han vil ikke udtale sig om, hvad det er, han taler om på båndet. Han ved ikke, hvem "danskeren" er. Han ved ikke, hvad en ”gøp” er. Han kalder sin tisseman d for en ”gøp”.

Anklageren har afspillet opkald fra ... til ... den 22. juni 2015 kl. 15.37.49 (ekstraktens side 498).

Vidnet har forklaret, at han ikke kan sige, hvad de aftaler under samtalen. Det er nok rigtigt, at han fastede på det tidspunkt, hvis han sagde det. Han kan slet ikke huske noget om det i dag. Han har generelt store problemer med sin hukommelse. Tiltalte er ikke identisk med T eller "danskeren". Samtalerne har ikke noget med denne sag at gøre, men med noget, han ikke vil udtale sig om.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at han hørte nogen dytte udenfor vinduet, hvorefter han så ud og genkendte F1s bil og F1. Måske var det hans kone, der vækkede ham, da hun kunne høre, at nogen dyttede. Han havde sovet hele formiddagen, så han var nok træt. Han var sammen med E og G dagen før. De slappede af, røg joints og spillede fodbold og var kommet sent i seng. E og G sov ikke i vidnets lejlighed.

Cirka 5-10 minutter efter, at F1 kom, kom E og G gående hjem til ham. Han ved ikke, om de havde været til stede under skyderiet. Han ved ikke, om der var konflikter mellem E, G og F1. Det kan tænkes, men han er ikke sikker.

Foreholdt ekstraktens side 426, oversigt over sms´er, hvoraf fremgår, at F1 til nummer ... har skrevet: ”Ring og band af ...”, har vidnet forklare t, at man nok skal forstå det lige ud ad landevejen, således at han skulle ringe og svine E til. Han husker ikke hvornår eller hvorfor.

... har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at hun er F1s mor. F1 boede hjemme hos hende, efter han blev løsladt i 2015. De har et godt forhold til hinanden og taler om tingene. Hun kender mange af F1s venner og bekendte. Hun kender E og har kendt ham i cirka 5 år. Han er en af F1s venner. Hun har hørt om G, men har ikke mødt ham. Hun kender til D, der er en af F1s bekendte. Hun har hørt om tiltalte nogle gange.

Hun har hørt, at han er en ”tegning”. Hun har hørt, at tiltalte bliver kaldt T. Det har hun hørt fra F1 og fra flere andre. Hun har talt med F1 om LTF. Hun sagde til F1, at hun ikke syntes, at han skulle være med i LTF, men F1 ville ikke lytte. F1 er jo voksen, og hun kan ikke bestemme over ham. Hun ved, at F1 havde et skænderi med tiltalte om et beløb på 2-5.000 kr.

Hun tror, at det var F1, der skyldte tiltalte beløbet. F1 spurgte ikke, om hun ville betale pengene.

Den 7. juni 2015 havde hun været vågen hele natten med en meget dårlig mavefornemmelse. Hun sagde til F1, at han ikke skulle køre ud. Hun kunne mærke, at der ville ske noget. Hun sagde til ham, at han skulle ringe til hende, hvis der skete noget. Hun var på vej til stranden

- 19 -

med sin datter og datterens veninde, da F1 ringede til hende og sagde, at han var blevet skudt, og at hun skulle komme ud til det .. i Mundelstrup.

Foreholdt ekstraktens side 507, afhøringsrapport af 7. juni 2015, 3. afsnit, har hun forklaret, at det nok skal passe, at det var kl. 14.53. F1 sagde ikke, hvor på kroppen, han var blevet skudt. Han sagde, at han var ved … i Mundelstrup, og at hun skulle komme, hvorefter han lagde på. Hun ringede flere gange til ham og pludselig tog D telefonen.

Han sagde, at hun skulle komme til hospitalet, og at politi og ambulance var på stedet. Hun har nok ringet til nogle af F1s venner, men hun kan ikke huske det. Hun har nogle af F1s venners numre i sin telefon. Det er for at kunne få fat i F1. Hun ved, at F1 skulle mødes med E den formiddag, og det var derfor, at hun ringede til E. Hun sagde til E, at han skulle komme op til hospitalet.

Hun husker ikke, om det var hende, der fortalte E, at F1 var blevet skudt. Hun kan ikke huske, hvem der fortalte hende, at hun skulle køre til skadestuen. Da hun kom til skadestuen, var flere af F1s bekendte til stede. Det var ..., der vist hedder ..., E og mange andre. F1 var kommet ind med ambulancen, da hun kom. Hun kom ind på stuen til ham, og han havde det dårligt. Han havde fået morfin.

Han ville gerne have noget at drikke og bad hende blive der og finde hans telefon. Han sagde, at han var blevet skudt og stukket. Han sagde også, at han var blevet slået. Han talte om knytnæver i hovedet, og at han var blevet stukket og skudt. Han sagde ikke noget om, hvem der havde gjort det. De snakkede om det, fordi hun spurgte ham om det. Han var nok rasende, men også ked af det.

Da F1 blev udskrevet, kom han hjem til hende igen. Han havde brug for smertelindring, og han kunne ikke noget. Han skulle have pleje konstant. Han var bange og vred over det, der var sket. Han talte om at gøre gengæld. Hun talte med ham om, at det ville være skruen uden ende. Så ville han ryge i fængsel, og det ville begynde igen, når han kom ud. Hun talte meget med ham om det og opfordrede ham til at lade det ligge.

Hun har nok i raseri eller frustration sagt noget om, at hun håbede, at dem, der havde gjort det, ville dø. Men hun talte roligt med ham om det og sagde, at det ikke var det værd. Han tog det til sig. F1 har ikke efterfølgende sagt noget om, hvem der gjorde det. Hun har fået 2 navne, men hun kan ikke huske navnene. Hun har hørt fra andre, hvem der gjorde det. Alle talte om det. Hun hørte det blandt andet i Bilka.

Hun er ikke bange for at sige, hvad hun ved, men hun ønsker bare fred og ro. Det er afgørende for hendes tilværelse fremover, hvad hun oplyser i sagen. Det er vanskeligt for hende at vidne i denne sag, da det er hendes søn, det er gået ud over. Anklageren har afspillet samtale mellem vidnet og F1 (... til ...) den 22. juni 2015 kl. 15.40.00 (ekstraktens side 498). Vidnet har forklaret, at hun husker samtalen.

De talte både om skudepisoden og om LTF. Det er to forskellige ting. Da de først i samtalen taler om blegfise, handler det om, at der skal falde ro på, og om, at F1 ikke skal gøre gengæld. Når hans brødre omtales, menes der alle hans kammerater fra Tilst. Den sidste del af samtalen handler om LTF. F1 var på det tidspunkt smidt ud af LTF, og de ville have nogle penge. De ville komme hjem til hende.

Det var første og sidste gang, at nogen fik penge af hende og hendes familie. F1 talte noget om, at dem, der havde skudt ham, skulle betale 200 lapper i en slags bod for skaderne. Denne del af samtalen relaterer sig til skudepisoden. Det var noget vrøvl og lyder som noget fra en gangsterfilm. F1 sagde til hende, at det var to blegfise, der havde skudt ham. Han sagde det på skadestuen.

Hun har snakket med F1 om det, og hun ved, hvem der har skudt ham, og hvem, der har gjort hvad. Det er to personer, som F1 ved, hvem er. Hun siger ikke hvem. Hun ved det ikke. Hun kender dem ikke. Han har omtalt dem med forskellige navne som for eksempel blegfise, Svin, Danskersvin og kødnavne. Hun har hørt udenfor, at tiltalte bliver kaldt T. F1 har sagt til

- 20 -

hende, at det er to blegfise eller Danskersvin, der har skudt ham. Hun har hørt udenfor eller andre steder, hvem de er, eller hvem folk siger, de er. F1 har hverken sagt deres navne eller øgenavne. Hun har hørt det fra andre, herunder i hans omgangskreds. Hun vil ikke blande flere ind i denne sag. Hun er klar over, at hun afgiver forklaring i en straffesag, men hun og hendes familie skal også leve bagefter.

Hun er ikke bange, men hun har også andre børn. Hun er bange for, at de bliver skudt og stukket af mærkelige mennesker. Man hører jo lidt rundt omkring, hvad der sker hvis ... F1 vil ikke gøre gengæld, det er ikke det værd. F1 har uvilje mod at tale med politiet og med anklagemyndigheden. Han er ødelagt indeni.

Afhørt af forsvareren, har vidnet forklaret, at F1 har omtalt personen, der skød, på forskellig vis over for hende. F1 har sagt, at han har skændtes med T ved Brugsen om penge. F1 har også nævnt navne som Danskersvin, blegfis, Svin og andre ting. Hun har hørt fra folk på gaden i Tilst, at tiltalte er identisk med T. Hun har hørt det fra dem, hun og F1 kender. Hun vil ikke sige, hvem de er.

På ny formanet om vidnepligten har vidnet forklaret, at hun har hørt det fra ..., … og andre, hvis navne hun ikke kan huske. Det er nogen, der hænger ud i Tilst, der ikke er særlig stor. De penge, der er afleveret, er til LTF. De har ikke noget med denne sag at gøre. Hun afleverede pengene Sct. Hans Aften 2015. Hun ved ikke, hvad pengene skulle dække. Det handlede om at F1 skulle ud af LTF.

Pengene havde ikke noget med denne sag at gøre. Formålet med at betale kender hun ikke noget til. Det var F1, der bad om det. Hun betalte 50.000 kr., for at F1 kunne komme ud af LTF. På ny afhørt af anklageren har vidnet forklaret, at hun ved, at T er identisk med tiltalte. Tiltalte er ikke en del af gruppen. F1 bliver kaldt ”F”. Man ved bare, hvem der er hvem. Alle drengene i Tilst kalder tiltalte for ”T”.

Diskussio nen mellem F1 og T fandt sted en fredag udenfor Brugsen. Det var en af de to fredage mellem F1s løsladelse og skudepisoden. Da F1 kom hjem efter mødet med T, var han gal. Hun sagde, at han skulle lade det ligge. Hun kan ikke huske, hvem der skyldte hvad. Hun ved ikke, om skudepisoden hænger sammen med den konflikt. Hun spurgte den 7. juni 2015, hvad F1 skulle. Han sagde, at han skulle ud med drengene.

Hun havde en dårlig mavefornemmelse. Han ringede til hende ved frokosttid, hvor stemningen var fin. Hun ved ikke, hvem han var sammen med. På skadestuen var hun inde hos ham, når hun kunne. Drengene fra Tilst var der noget af tiden. Hun ved ikke, om de var der, da hun kørte hjem. Hun var lige ude for at tale med dem undervejs. De talte om, hvad der var sket, men der var ikke snak om, hvem der havde gjort det.

Hun stod der med sin datter. B har som vidne til forhold 1 til 7 forklaret, at hun er tiltaltes kæreste. De har været kærester i et par år. Før var de venner. Hun har kendt tiltalte, siden hun var 13-14 år. Mens de har været kærester, har de boet sammen i perioder både hjemme hos deres forældre og i en lejlighed. Hun er mest alene sammen med tiltalte, eller de er sammen med hendes venner.

Tiltalte er ikke sammen med sine venner hver dag, men flere gange om ugen. Det er forskelligt, om han bliver hentet eller om han selv tager af sted. Hun kender F1 af navn. Hun kalder ham F1, men ved ikke, om han bliver kaldt andre ting. Hun kender ikke D, E eller G. Hun kalder tiltalte ”T”. Hun ved ikke rigtig, hvem tiltalte er mest sam men med og har som venner. Hun har hørt navne som ... og ....

Tiltalte fortæller hende ikke, hvem han er sammen med, eller hvad han laver. Det interesserer hende ikke. Hun kender ikke A, der blev skudt i Randers. Hun kender ikke C, men hun har hørt om ham. H og L kender hun ikke. Hun ved, hvem ... er. Han bliver kaldt .... Hun tror, det er en af tiltaltes venner.

- 21 -

Foreholdt ekstraktens side 1213, foto, har vidnet forklaret, det er hendes venner. Personen øverst til venstre hedder T, personen i midten hedder …, til højre står tiltalte, og kvinderne ved siden af hende hedder begge .... Hun ved ikke, hvad tiltalte skulle den dag, hvor han blev varetægtsfængslet. Hun ved ikke, om han var sammen med .... Hun ved heller ikke, om hun var hjemme, da han blev hentet.

Hun tror, at hun spiste hos sin mor den dag, men ved det ikke. Da hun vågnede næste morgen, var tiltalte ikke kommet hjem. Hun havde ingen aftale med ham. I den periode opholdt de sig i hendes lejlighed. Hun kommunikerede med ham via telefon og beskeder. Hun talte også med ...s kæreste, der sagde, at ... heller ikke var kommet hjem.

Først efter et par dage fik hun at vide, at tiltalte var varetægtsfængslet for tyveri. Hun havde ikke hørt, at F1 og tiltalte havde en konflikt om penge. Hun ville ikke nødvendigvis have hørt noget om det, hvis der var en konflikt. Hun har kun hørt om skyderiet i Randers via aviserne. Hun har talt med ...s kæreste om episoden ud fra det, der stod i aviserne. Hun kalder tiltalte for ”T”.

Hun kender ikke andre kaldenavne for tiltalte. Tiltalte er ikke en, der afregner, hvis der er problemer.

Politiassistent Y, har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han var på patrulje om aftenen den 29. februar 2016 og blev kaldt til gerningsstedet ved Y-vej i Randers. Der blev sendt flere patruljer til stedet. De mødtes 150 meter fra gerningstedet, iførte sig skudsikre veste og gik ind sammen. De rykkede frem med trukne pistoler. Der lå en mand på vejen og skreg. Der sad en person på hug ved siden af ham.

En kvinde stod i en døråbning, og hun blev bedt om at gå ind. Der holdt flere parkerede biler. Vidnet havde fokus på kvinden og rykkede ind med en kollega for at ”rense” huset. De var cirka 70 meter fra stedet, da han kunne se, hvad der foregik. Manden råbte ”av, av, jeg er blevet skudt, skaf hjælp”. Manden havde tydeligvis ondt. Den person, der var ved siden af manden, var oprevet og ophidset.

Vidnet tænkte, at det var en kammerat, men anholdt ham for en sikkerheds skyld. Kvinden hed .... Hun var lige kommet ud af badet og talte med vagtcentralen. Hun virkede chokeret over det, der var sket. Hun var egnet til afhøring. Vidnet afhørte naboen, der var en mand i 40´erne. Han havde set noget med bilerne, da han kom hjem. Naboens søn hed J, og han havde set en mørk bil fra vinduet.

J har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han den pågældende dag havde været i ungdomsklub. Han kom hjem cirka kl. 21. Han havde ikke fået alkohol. Han kendte ikke naboerne, A og ..., særlig godt. De var lige flyttet ind og havde boet der et par uger. Han havde dog hilst på dem et par gange. Han var sammen med sin familie selv lige var flyttet ind et par måneder forinden.

Når vidnet kommer hjem, ser han ofte op på huset, for at se, hvem der er hjemme. Det gjorde han også den dag. Han kunne se A stå sammen med en kammerat, som han havde set komme forbi ind i mellem. Kammeraten kørte i en hvid Audi. Han kunne genkende ham. A og kammeraten stod med en kikkert og kiggede ud ad vinduet. Vidnet tænkte, at de stod og så på udsigten, der er god.

Han ved ikke, om de begge havde en kikkert, eller om det kun var den ene. Da vidnet kom op i lejligheden, gik han i bad. Hans forældre tog af sted for at besøge vidnets morfar. Det var nok cirka 21.15. Vidnet sad i vindueskarmen og så på udsigten. Han ringede til en veninde cirka kl. 21.20.

Foreholdt ekstraktens side 1227, afhøringsrapport af 1. marts 2016, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at det var kl. 21.56, han ringede.

- 22 -

Han var hele tiden oppe på sit værelse på 1. sal. Han var hoppet ned fra vindueskarmen og sad i sin seng. Han hørte en bil køre meget stærkt udenfor. Han rejste sig og så ud ad vinduet igen. Det var en sort passat stationcar med tonede ruder. Den holdt nu stille lige udenfor ejendommen i midten af vejbanen. Han bor på en vej, hvor man kun kan komme ind og ud det samme sted.

Bilen holdt med front i den retning, hvor den var kommet ind. Man skal vende for at komme ud. Han tænkte ikke så meget over det. Han så ingen mennesker og derfor heller ikke, hvor mange der var i bilen. Under hele forløbet talte han stadig i telefon med sin veninde. Han satte sig ned i sengen igen. Der var høje stemmer. Efter et stykke tid, måske 5 minutter, tog råberiet til.

Han kunne ikke høre, hvad der blev råbt eller om det var på dansk. Det var mandestemmer. Han sad stadig i sengen. Pludselig hørte han høje brag. Han tænkte først, at det var kanonslag. Der var 3-4 brag hurtigt efter hinanden. Så afsluttede han telefonsamtalen og kiggede ud. Han kunne se den sorte bil lave en u-vending og køre fra stedet. Han så bilen forsvinde, men så ikke i hvilken retning, den kørte.

Da han afsluttede samtalen, sagde han bare, at han syntes, at han hørte nogle skud og ville lægge røret på. Han løb nedenunder, tog sin hund og smed den op i sin seng på værelset. Herefter lukkede han døren. Han kiggede ikke ud. Han blev bange. Han ringede ikke efter sin mor eller papfar. Han så ikke nogen udenfor efter skuddene. Da han gik ned igen, kom hans mor og papfar hjem.

Han skyndte sig ud og sagde til dem, at der var en, der var blevet skudt, så de skulle komme ind hurtigt. De forstod det ikke helt. Vidnets papfar spurgte, om han havde taget af barskabet. A lå og klagede sig på jorden. Vidnets papfar spurgte, om han kunne hjælpe med noget. As kammerat sagde, at de skulle gå, og at der ikke var sket noget. Han var vred, og sagde, at de skulle blande sig udenom.

Vidnet kunne se A og kammeraten fra det sted, hvor han stod. Der gik nok 6-7 minutter fra det tidspunkt, hvor vidnets mor og papfar kom hjem, og til de var inde i huset igen. Det gik måske hurtigere. De spurgte blot, om A skulle have en hånd, og så gik de ind. Da vidnet kom ind, så han ikke ud igen. Politiet og en ambulance kom til stedet. Politiet kom ind og talte med ham.

Han var træt og chokeret over det, der var sket. Han blev afhørt flere gange i hjemmet sidst på aftenen. Hans mor og papfar var i huset. Foreholdt ekstraktens side 1224, afhøringsrapport af 29. februar 2016, 1. linje, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har forklaret, at han har set det hele.

Foreholdt ekstraktens side 1225, samme bilag, linje 1-3, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han så A og kammeraten stå nede på gaden. Det er rigtigt, at de virkede afslappede. De stod roligt med armene nede langs siden og talte sammen. Foreholdt ekstraktens side 1225, samme bilag, linje 4-5, har vidnet forklaret, at han ikke så, hvad der skete på det tidspunkt, hvor der blev skudt.

Han har set et lysglimt ud ad øjenkrogen, mens han sad i sengen. Han kunne ikke se ud ad vinduet, da han sad i sengen. Han har ikke set et våben, men han husker et lysglimt, som han så samtidig med, at han hørte lyden. Han husker det i dag som 4 skud, selvom han til politirapport har forklaret 2 skud.

Foreholdt ekstraktens side 1227, afhøringsrapport af 1. marts 2016, 4. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret, at han så den mørke bil standse bag den hvide Audi. Den person, der råbte fra bilen, var inde i bilen. Han ved ikke, om ruden eller døren var åben. Han husker ikke flere personer i bilen. Han kunne høre på tonen, at der blev råbt og skældt ud.

Han kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Foreholdt samme bilag, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at som han husker det nu, sad han i sengen og så et lysglimt, da der blev skudt. Foreholdt ekstraktens side 1229, afhøringsrapport af 1. marts 2016, har vidnet forklaret, at politiet fortalte ham, at As ven hed L. Det vidste han ikke i forvejen.

- 23 -

Foreholdt ekstraktens side 1230, 2. afsnit, samme rapport, har han forklaret, at han ikke har forklaret, at A så bredere ud end normalt. Foreholdt ekstraktens side 1230, 2. og 3. nederste afsnit, har han forklaret, at han nok har forklaret, at der var mere end en person i bilen, men han kan ikke sige det i dag. Han er i tvivl om, hvorvidt der var mere end en person.

Han husker det i dag, som om han sad i sin seng, da han hørte skud og så lysglimt. Forholdt ekstraktens side 1230, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han hørte A skrige, men først, da vidnet så ud af vinduet.

Forevist ekstraktens side 800, foto fra vidnets bopæl og vindue, har vidnet forklaret, at når han sidder eller ligger i vinduet, sidder han på en måde, hvor han naturligt ser ud mod parkeringspladsen mod højre. Når han sidder i vinduet, kan han se, også for den mur, som vises på billede 6. Passaten holdt ude på vejen. Forevist ekstraktens side 803, har vidnet udpeget, hvor hans vindue var i huset.

Vidnet har forklaret, at han under sin forklaring til politiet var usikker på, om bilen kunne være kørt til højre eller venstre på Bøsbrovej. Han var i tvivl om, hvor Passaten holdt, men den var på et sted ud for huset, kan han sige i dag. På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at han blev afhørt af 3 forskellige betjente i dagene efter episoden. Han syntes, at han kom til orde, da han blev afhørt.

De skrev ned på papir og har senere skrevet forklaringen. Han har ikke læst forklaringen igennem. De stillede spørgsmål og han svarede. Han sagde tingene, som han huskede dem, og han følte sig ikke presset. Nogle gange rettede han dem, hvis de misforstod ham, og sagde, hvordan det var. Han husker ikke i dag, at han så skud blive affyret.

På ny foreholdt ekstraktens side 1225, 1. afsnit, linje 4-5, ekstraktens side 1227, 3. 4.-6. afsnit og ekstraktens side 1230, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor der i rapporterne står, at han så skud affyret ud ad bilruden. Det kan skyldes, at han var i panik. Det kan også skyldes, at han kan have glemt noget i dag, som han huskede den gang.

Han ved ikke i dag, hvad der er rigtigt eller forkert. Foreholdt ekstraktens side 1228, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke i dag kan huske, at han blev foreholdt ...s forklaring om, hvordan der blev afgivet skud. L har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han har kendt A i et par år. De var gode venner. De var sammen i perioder. Han kender ikke tiltalte personligt.

Han ved ikke, om tiltalte bliver kaldt ”T” eller andre ting. Han ken der ikke C eller H. Han kender ... som ... fra skolen. Det er mange år siden. Han kender ..., der var As kæreste. Han var sammen med A den 29. februar 2016. Han kan ikke huske, om de var ude at køre. De mødtes på Y-vej. Vidnet kom forbi hos A og .... A var hjemme. Han husker ikke, om ... var hjemme. Vidnet har besøgt A nogle gange.

De har nok røget hash sammen. De fik ikke noget alkohol. De fik heller ikke andre stoffer end hash. De skulle bare hygge sig. Han kan ikke huske, hvad de talte om. Han ved ikke, om A havde fjender. Det talte de ikke om. De talte ikke om hinandens problemer. De kiggede ikke ud ad vinduet. Heller ikke med en kikkert. Det ville han kunne huske. Det har de aldrig gjort. A skulle ned og tale med en person.

Han fortalte ikke hvem. Vidnet gik bare med. Vidnet lagde ikke lagt mærke til, om A havde en skudsikker vest på. Vidnet ved ikke, hvordan A vidste, at de skulle ned. Vidnet lagde ikke mærke til, at A fik sms´er. Vidnet kan ikke huske, om ... var hjemme.

- 24 -

Da de gik ned, kom en bil kørende i høj fart. Han gik i chok. Han gemte sig bag ved sin bil, der holdt foran huset. Han ved ikke, hvorfor han gik i chok. Det er ikke sket for ham før. Det næste han blev opmærksom på, var at A var skudt. Bilen standsede, men han kan ikke sige, hvor det skete. Han kan ikke sige noget om antallet af skud. Han husker det ikke. Så hørte han A råbe og gik derhen.

Han kunne se, at A var kommet til skade. Så ringede han efter ambulancen. Der kom en masse betjente, og vidnet kom med på stationen. Da vidnet gik hen til A, ved han ikke, om bilen var væk. Han kan ikke give en præcis forklaring om det. Han så ikke, hvilken vej, bilen var kørt, eller hvornår. Han ved ikke, om der var mere end en person i bilen. A sagde, at han skulle ringe efter en ambulance.

Han ventede hos A, indtil ambulancen kom. Han husker ikke, om han holdt noget mod As sår. Det er først nu, at han ved noget om den skudsikre vest. Han ringede nok fra sin egen telefon. Det var en Iphone. Han havde kun en telefon. Han ved ikke, hvor hans Iphone befandt sig under episoden. Han har ikke knækket en Nokia inde i sin Audi. Der var ikke andre, der havde nøgler til bilen.

Han ved ikke noget om et simkort fra en Nokiatelefon. Når han havde et batteri til en Nokiatelefon i lommen, var det nok et batteri, der tilhørte en kammerat. Anklageren har afspillet opkald fra vidnet til 112, den 29. marts 2016 (ekstraktens side 736). Vidnet har forklaret, at han ikke kan udtale sig om noget, han ikke ved. Han ved ikke i dag, om A blev skudt 5 gange. Det var noget, A sagde.

Vidnet ved, at han blev skudt nogle gange. Så vidt han ved, har han ikke sagt noget til politiet. Han var i chok. Foreholdt ekstraktens side 1254, afhøringsrapport af 1. marts 2016, 1. og 2. afsnit, har han forklaret, at han nok har sagt, at han ikke under nogen omstændigheder ønskede at udtale sig til politiet om episoden. Det var nok en meget voldsom oplevelse for ham at blive anholdt.

Foreholdt ekstraktens side 1257, afhøringsrapport af 5. april 2016, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker afhøringen. Det skal nok passe, at han har sagt, at han ikke havde mere at tilføje. Han har ikke lyst til at snakke med politiet, heller ikke selvom hans kammerat var blevet skudt. Han talte med A nogle gange på hospitalet. De talte ikke om denne episode.

Selvfølgelig har de talt om, at det var noget skidt. Men A var ikke alene, og de talte ikke om det. Han har måske talt med A i telefonen. De har ikke talt om episoden. Han har ikke talt med A om, hvorvidt A har talt med politiet. Han ved ikke, hvem der har skudt og hvorfor. Han har talt med ... om episoden. Hun syntes, at det var meget slemt, men de talte ikke om detaljerne. Han mødte hende også til As begravelse.

Han har ikke fortalt ..., at han gemte sig bagved bilen. Han har ikke talt med As mor. Han ved ikke, hvor lang tid episoden tog. Han ved ikke, om der var nogle personer ude af bilen. Han kan ikke sige, om der var en bildør, der smækkede.

E1 har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at hun havde kendt A i cirka 9 år, og de var kærester i cirka et år, før han blev skudt. De flyttede sammen i Y-vej kort før skudepisoden. De har ikke boet sammen andre steder. De lavede mest ting hver for sig. Hun så ikke meget til hans venner. Hun havde kun set L et par gange. A og L trænede sammen, og L har været forbi et par gange efter træning.

Hun kender ikke C, men hun har set ham et par gange. Hun ved, at C var gode venner med A, også på det tidspunkt, hvor A blev skudt. Hun kender ikke H. Hun har hørt om ... eller .... Hun har ikke hørt om tiltalte før skudepisoden. Det er A, der har fortalt om tiltalte i tilknytning til denne sag. Hun er lidt utryg ved tiltalte, da han har skudt hendes kæreste.

Den 29. februar 2016 stod hun op som sædvanligt og skulle i skole. A var hjemme, men ville sove lidt mere, da hun tog af sted kl. 8.45. Hun kan ikke huske, om hun hørte fra A i løbet af dagen. Normalt ville hun høre noget, hvis han lavede aftaler. Da hun kom hjem ved 15.30 tiden, var A ikke hjemme. Hun var ikke klar over, hvor han var, eller hvem han var

- 25 -

sammen med. Hun faldt i søvn på sofaen. Da A kom hjem, var klokken nok 20-20.30. Hun er usikker på, om L var med eller kom senere. Hun blev vækket, da A ringede til hende, da han var på vej hjem. Han kom nok hjem cirka en halv time senere. A kom ind og satte sig hos hende i sofaen.

Hun sagde, at hun ville tage op og træne, da hun havde sovet hele eftermiddagen, og nok blev nødt til at træne, hvis hun skulle kunne sove om aftenen. Der gik nok cirka 20 minutter, før hun tog af sted. Hun husker ikke, om L var kommet, da hun tog af sted. A virkede normal. Hun ved ikke, om han havde røget hash. Han havde ikke drukket. Hans humør var fint. Han virkede ikke, som om han var presset af nogen.

Hun oplevede ikke A som presset, når han var sammen med hende. Han talte ikke med hende om ting, han måtte være presset af. Han kunne godt blive sur på nogen i telefonen. Han var ikke sur på hende. Hun tror ikke, at noget af det, han var sur over, havde noget med skudepisoden at gøre. A har en lille søn, men sønnen var der heldigvis ikke den dag. A sagde ikke noget om, hvad han skulle, før hun tog op for at træne.

Hun trænede og var tilbage en lille time senere. Hun var nok hjemme cirka 22.15. Da hun kom hjem, holdt L´ bil udenfor. Hun mener ikke, at den holdt der, da hun tog af sted. Hun tror ikke, at naboens bil var der. Hun ville gå op på 1. sal for at tage et bad. Hun sagde hej til A og L, som sad i stuen i stueetagen. Hun sagde, at hun ville gå op i bad.

A kom op for at fortælle hende, at han skulle mødes med en, og at han ikke var glad for, at hun var hjemme. Han spurgte hende, om hun ikke ville holde øje ud ad vinduet og ringe efter en ambulance, hvis der skete ham noget. Hun havde taget tøjet af og var klar til at gå i bad. A virkede ikke bekymret. Han var ikke inde i andre rum ovenpå. Han havde cowboybukser og en hættetrøje på. Hun så ikke nogen skudsikker vest.

Hun gav ham ikke et kram. Hun kan ikke udelukke, at han havde en skudsikker vest på. Han gik ned igen. Efter 5-7 minutter kom han tilbage til badeværelset. L blev nedenunder. A viste med fingrene en pistol. Han sagde ”han har den her med”. Han var vild i øjnene og sagde, at hun skulle holde øje med ham ud ad vinduet. På det tidspunkt havde hun været i bad og var ved at tørre sig. Hun nåede ikke at sige noget.

Hun tog håndklædet om sig, slukkede lyset og løb ned og hentede sin telefon, som lå til opladning på trappen. Hun løb ovenpå igen og satte sig til at kigge ud ad vinduet. Hun så en koksgrå stationcar. Hun så A og L komme ud fra hoveddøren ved garagen. En person stod ud af bilen og trak en pistol fra sin højre side på kort afstand af A. Han sigtede mod As hoved og bryst.

Personen viftede lidt med pistolen, og A greb ud efter den, fik fat i den, men mistede grebet. Personen skød A i benene et par gange. A faldt om på jorden. Personen gik væk, vendte sig om og pegede igen med pistolen mod A. A havde vendt sig om på ryggen. Det virkede som om, at personen ikke kunne styre pistolen og fik fyret nogle skud af mod A. Det lød voldsomt, som en maskinpistol. Der var mange skud efter hinanden.

Vidnet har nærmere forklaret, at personen var fører af bilen. Det mener hun, fordi hun så ham lukke døren til førersædet. Bilen holdt med front ud fra området, således at førersædet vendte over mod hende. Hun ved ikke, hvem personen var. Hun kunne se lyst hår, men så det hele ovenfra. Hun tænkte, at personen var på højde med A. Hun kan ikke huske, hvor høj personen var.

Hun husker det som om, at personen havde en hættetrøje på. Hætten var ikke helt oppe, da hun kunne se det lyse hår. Han virkede normal af bygning. Hun så A slå ud med armene før skudepisoden. Hun ved ikke, hvorfor. Hun så ikke L på det tidspunkt. Hun holdt kun øje med A. Personen gik direkte mod A. Personen holdt pistolen frem mod As bryst og hoved. De stod tæt på hinanden.

Efter skuddene røg A ned på grund af skuddene. Hun kunne høre ham skrige af smerte. Personen gik mod bilen, men vendte rundt, gik tilbage og skød igen. A lå stille på jorden. Hun husker, at A prøvede at rykke sig med den højre arm, men det lykkedes ikke. Personen stod tæt på A. Det lød som om, at pistolen gik af. Det virkede som om, at personen ikke rigtigt kunne styre skuddene, da der kom mange skud.

Hun vendte ryggen til og ringede til alarmcentralen. Hun så nogle andre mennesker, men det var ikke noget, hun hæftede sig ved. Hun kunne ikke se, hvordan A reagerede. Hun så ikke bilen køre fra stedet. Hun kom igennem til alarmcentralen første gang. Hun blev ringet op igen.

- 26 -

Signalet gik på et tidspunkt. Hun stod oppe i soveværelset, da samtalen begyndte. Hun fandt noget tøj, men det tog lang tid. Hun var i chok. Hun løb ud gennem garageporten og ned på gaden. Da hun kom ud, lå A der. Hun løb hen til ham, og han sagde, at hun skulle hente bilnøglerne. Hun sagde, hvad? L var der og lagde sin jakke over A. Straks efter kom politiet. Hun så A dagen derpå. Da havde A det dårligt.

Hun besøgte ham på hospitalet. Han fortalte hende ikke noget. Hun var bekymret for ham. Hun hjalp ham i den efterfølgende tid med behandling. Han havde det meget skidt. Han var indlagt på intensiv. Han blev overført til afdeling B6, hvor han var i 14 dage. Det gik værre og værre, og han blev indlagt på intensiv igen. Han fik en stomi i starten af marts. Da han kom hjem, hjalp hun ham med kost og medicin.

Det blev passet, som det skulle. I den efterfølgende periode talte de om det, der var sket. A sagde, at gerningsmanden hed ”T”. De forsøg te at finde ham på Facebook. Tiltaltes kæreste hed B. De forsøgte også at finde hende på Facebook. A sagde, at hvis ”T” fandt ud af, at A ikke var død, så ville han komme tilbage. Det hele handlede om, at ”T” ville til Marokko og hente noget hash.

A bad ”T” om at tage noget has h med til ham. A havde afleveret penge til ”T”. A fandt ud af, at ”T” havde snydt ham og b etalt egen gæld med pengene. Det var måske 80.000 kr. Nu stod A uden hash og penge. A havde forsøgt at få fat i ... og ”T” for at tale om det. De havde aftalt, at ”T” og ... skulle komme op til A for at aflevere pengene eller snakke om det.

A fortalte, at inden ”T” skød ham, h avde han sagt, at A ikke fik en krone. Det var både ... og ”T”, der skulle til Marokko for at hente hash. Pengene var til dem begge to. A fik aldrig sine penge igen. De talte ikke så meget om det, da A havde nok at tænke på. A fortalte hende alt dette, da han kom hjem.

Hun ved ikke, hvorfor A ikke ville tale med politiet. Politiet kom dagen efter skudepisoden. Han ville ikke tale om det. Det handlede nok om, at han gerne ville klare det selv. Han sagde, at hvis han ikke kom til at gå igen og skulle gå med stomipose resten af sit liv, så ville han sprænge sig selv og ”T” i luften. Det var et stykke tid efter skudepisoden. Hun så billeder på Facebook af ”T”. Det var As ekskæreste, der viste h ende billederne. Hun fandt også selv billeder af ”T” og hans kæreste.

Forevist ekstraktens side 1214 (fotos) har hun forklaret, at hun ikke har set disse billeder før, men at hun kan genkende ”T” og hans kæreste B. Forevist ekstraktens side 1213 (øverste foto) har hun forklaret, at det er det foto, hun har fundet på Facebook og har givet til politiet. Det er hende, der har udpeget ”T” og B på billedet ud fra de fotos, hun fik fra As ekskæreste.

Når hun husker tilbage på skudepisoden, kan hun huske det lyse hår, men kan ikke sige, at det var ” T”, der skød. Hun har talt med nogle veninder om det, der skete den aften. Det er noget, hun har fortalt dem. Hun har ikke fået oplysninger om denne aften fra andre end A. Hun ved, at ”T” kommer fra Sabro. Hun ved ikke, om han bliver kaldt andet end ”T”. Hun har ikke hørt om anden kriminalitet end hashen fra Marokko.

Det talte A ikke med hende om. A sagde, at ”T” var et skvat, og at han var lad, når han kom med en pistol og skød ham. Det var noget helt andet, de havde aftalt. Forevist ekstraktens side 1199 og 1200(foto) har vidnet forklaret, at hun stod i vinduet og så ned. Bilen holdt ovre til højre på billedet, hvor der er en lygtepæl.

Da personen steg ud ad bilen, gik han skråt over vejen mod venstre og mødte A, der kom fra venstre, lige ved siden af bilerne.

- 27 -

Anklageren har afspillet opkald fra vidnet til 112 den 29. februar 2016 (ekstraktens side 732 f.) Vidnet har forklaret, at hun ikke rigtig kan huske, at hun talte med 112. Der er meget i opkaldet, hun ikke kan genkende. De spurgte om mange ting. A sagde ikke noget om, at der var nogen med i bilen. Hun ved ikke, hvorfor han vidste, at der en pistol med i bilen. A fortalte, at C var med i bilen.

Hun ved ikke, hvilken rolle C havde. Måske har C skrevet til A. A var ikke sur på C. Hun ved ikke, hvordan A tænkte om det med C. Foreholdt ekstraktens side 1201, rapport, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvorfor hun gik med overvejelser om, hvorvidt hun skulle fortælle til politiet, hvem der havde gjort det. Hun tror ikke, at A ville fortælle det til politiet.

Hun har fortalt det, fordi det nu er gået op for hende, at A er død. Hun har talt med A om, hvem der har gjort det. På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun er ikke sikker på, om det er 80.000 kr. som A skulle have afleveret til ”T” for at få noget hash med fra Marokko. Men det var mange penge.

Hun vidste ikke, at han købte hash i den størrelsesorden og havde ikke kendskab til, om det var noget, han skulle handle med. A solgte ikke hash eller anden narko i den periode, de var sammen. Hun kan ikke sige, hvor lang tid skudepisoden varede, fra bilen ankom og til den kørte igen. Hun mener ikke, at gerningsmanden var ret høj.

Hun troede, at hun under alarmopkaldet sagde noget om personens højde og ikke om sin egen højde. Hun kan huske, at hun sagde til politiet, at hun ikke synes, at personen så ret høj ud. Foreholdt ekstraktens side 1188, rapport af 1. maj 2016, 3. afsnit, beskrivelse, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun har givet dette signalement.

Foreholdt ekstraktens side 1192, rapport af 1. maj 2016, 1. afsnit, beskrivelse, har hun forklaret, at hun ikke kan huske noget særligt om den beskrivelse, hun har givet. Hun har ikke sagt det med øjnene. Hun kunne ikke se gerningsmandens øjne. Hun kan huske, at gerningsmanden ikke var særlig høj. Han var cirka samme højde som A.

Forevist ekstraktens side 1213, foto øverst, har vidnet forklaret, at hun ikke kender den person, der er øverst til venstre. Hun ved ikke i dag, hvorfor hun i alarmopkaldet sagde, at hun ikke så skuddene, men hørte dem, før hun kom hen til vinduet. Hun har forklaret til politiet, at bilen var mørk sølvfarvet. Hun var i chok under alarmopkaldet.

Hun ringede ikke til politiet, da A kom op til hende på badeværelset og sagde, at der var nogen på vej med en pistol. Hun ved ikke hvorfor. Hun skyndte sig at hente sin telefon og løb hen til vinduet. A bad hende ikke om at lade være med at ringe til politiet. Hun ved ikke, om A har haft relation til bander, men hun tror nok, at han har været tilknyttet HA, før de blev kærester.

Foreholdt ekstraktens side 1191, afhøringsrapport af 1. marts 2016, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun til politiet har forklaret noget om As tilknytning til Bryggervej og HA. A hold op med at have kontakt til HA, da han fik E3. Hun ved ikke, om han var i bad standing og ved ikke, om han har haft konflikter med bander. Hun så ikke andre end den person, der skød, ved den mørke stationcar.

Hun så personen lukke døren til bilen, men hun så ikke personen stige ud af bilen. Det var forreste dør, der vendte mod hende. A fortalte hende senere, at der sad to andre i bilen, hvoraf den ene var C. Hun kan ikke huske navnet på den anden. A fortalte ikke noget særligt om denne person.

- 28 -

På spørgsmål fra bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at hun og A i perioder var meget gode venner forud for, at de blev kærester. Hun vil betegne A som sin bedste ven. Hun har det ikke ret godt i dag. Hun har fået en del angst efter skudepisoden. Det går ikke så godt med hendes uddannelse, og hun sover dårligt om natten. Hun har en eksamen om to dage, som hun ikke ved, hvad hun skal gøre med.

Hun havde det meget dårligt efter episoden, men politiet var gode til at aflede hendes opmærksomhed og tanker fra det, der foregik. C har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han har kendt A hele livet og altid har haft det godt med ham. A har altid været en af hans bedste venner. Der har aldrig været uvenskab mellem dem. De så hinanden i perioder. A levede et andet liv end vidnet. De er opvokset sammen.

I månederne op til skudepisoden så de hinanden meget. A har været i fængsel i perioder, hvor de ikke har set hinanden. De har både mødtes og talt i telefon sammen. H er også en af vidnets venner. De har kendt hinanden i cirka 10 år. De ser hinanden dagligt. Vidnet kalder H for .... Vidnet kender også ..., som han kalder .... De har kendt hinanden i nogle år. Vidnet har kendt tiltalte i 4 år og kalder tiltalte T.

Vidnet ved ikke, hvad tiltaltes andre venner kalder tiltalte. Vidnet ved ikke, om han selv har kaldenavne. Folk kalder ham bare C. Igennem As liv har der været konflikter, ellers havde A vel ikke været død i dag. Der må være sket et eller andet. Han har haft det rigtig skidt med det hele. Han gjorde, hvad han kunne, for at det ikke skulle ske. Han ved ikke, om A skyldte nogen penge eller omvendt.

Han ved heller ikke, om A havde konflikter med nogen.

Vidnet skyldte tiltalte cirka 4.000 kr. for et fjernsyn. Han havde skyldt tiltalte beløbet i et par måneder. Vidnet og tiltalte mødtes ofte, også den aften hvor A blev skudt. Vidnet betalte de 4.000 kr. Vidnet ville gerne betale pengene tilbage, da han ikke kan lide at skylde penge. Der løb ikke renter på, og han var ikke blevet rykket for betaling. Vidnet har ikke noget arbejde.

Han fik penge den 29. februar 2016 og ville gerne betale sin gæld. Han mødtes med tiltalte den dag som så ofte før. Så vidt han ved havde de en aftale. Han skylder normalt ikke penge. Han genkender ikke mobilnummeret .... Han har selv haft mange telefonnumre. Han har skiftet telefon ofte, når politiet har taget hans telefoner. Nummeret ... siger ham ikke noget. Det kunne godt have været hans nummer.

Han skifter ofte telefon og nummer, både på grund af abonnement og af andre grunde. Han husker ikke at have skrevet en besked til tiltalte den 29. februar 2015 kl. 14.56.

Den 29. februar 2015 stod vidnet op kl. 8 om morgenen. Han var sammen med H ligesom mange andre dage. Han ryger hash hver dag, også denne dag. Han kørte rundt sammen med H i en bil, som H havde stjålet. H fortalte ham, at han havde lånt bilen. De havde kørt rundt i bilen i 2 dage. De var mange steder og mødtes med alle mulige mennesker. Det skal nok passe, at de også mødtes med A.

Det var om eftermiddagen, og han afleverede et par tusinde kroner til A. De mødtes med A på As bopæl. Det var kun vidnet, der gik ind. Vidnet tror, at A var sammen med kæresten. Vidnet og A talte om pengene og ikke andet. A var sur over noget i forbindelse med, at han var flyttet fra en lejlighed i Horsens. Det var måske noget med et indbrud. A var ikke sur på vidnet.

Vidnet fortalte ikke A, at han skulle betale penge til tiltalte. Tiltalte blev ikke nævnt. Vidnet ved ikke, om det var omkring det tidspunkt, han sendte en besked til tiltalte, men han tror det ikke. De var måske på As bopæl i cirka 20 minutter. Vidnet og H har normalt ikke bil, så de kørte meget rundt. De var både i Holstebro, på Fyn og nok også i Odder, hvor de bor.

De var nok også i Horsens, men det ved han faktisk ikke. Han havde på et tidspunkt et værelse i As lejlighed i Horsens i en måned. Han har måske været forbi for at hente post. Han har desuden møder en gang om ugen med Horsens kommune, hvor han er tilknyttet.

- 29 -

De mødtes med tiltalte i Aarhus den eftermiddag. Det var måske i Højbjerg, men han ved det ikke. De mødes altid udenfor i det fri. Han ved ikke, om ... var der. H og vidnet kørte til stedet i Passaten. Tiltalte kom gående. De har højst sandsynligt haft en aftale, men han husker det ikke. Vidnet gav tiltalte pengene i kontanter. Stemningen mellem dem var helt normal. Der holdt en bil på parkeringspladsen.

Han ved ikke, hvad det var for en bil, og han så ikke nogen ved bilen. Vidnet satte sig om på bagsædet af Passaten. Han havde et brækket ben og havde smerter. Han ville gerne strække benet. Da H gik hen for at lukke døren til passagersædet, blev han overfaldet. Vidnet har ikke fortalt noget om det før, fordi han er blevet truet. Det har ikke været sjovt.

Da H gik hen for at lukke bilens fordør, blev han kastet ind i bilen og truet med en pistol. Det var folk med huer på, der gjorde det. Vidnet kan ikke sige, om tiltalte var en af personerne. Der var i hvert fald en eller to personer. Det skete måske 10 minutter efter, at vidnet havde talt med tiltalte. Der gik i hvert fald nogen tid. Han og tiltalte havde sagt farvel til hinanden, og tiltalte var gået fra stedet.

Han ved ikke, hvor tiltalte var, da H blev overfaldet. Han lagde ikke mærke til andre mennesker derude. Pludselig hoppede en person iført elefanthue ind i bilen og kørte. Han ved ikke, hvad klokken var, da det skete. Det var måske ved 19-20 tiden om aftenen. Han tror ikke, han mødtes med to mænd, der havde en konflikt med A.

Foreholdt ekstraktens side 1290, rapport af 13. april 2016, 2. og 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke havde styr på tiden den dag. Han kan ikke sige, hvor han var. Det skal nok passe, at han var på sit værelse i Horsens.

Foreholdt samme side, 4. og 5. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret, at H blev slået og truet inde i bilen. Når han til politiet har forklaret, at han mødtes med to mænd, som han kendte i forvejen, er det fordi, at der var dårlig stemning, og H blev truet. Det var helt vildt.

Når han skrev til A, at han kom med ... og A, var det for at advare A om, at der var noget galt og for at udsætte mødet mellem A og mændene. Mændene med elefanthuer talte om, at de var blevet gode venner med A, og at de bare skulle tale med ham. Men vidnet kunne mærke den dårlige stemning og ville gerne advare A. De to mænd har nok vidst, at han kendte A. Vidnet er ikke så svær at genkende.

Han ved ikke, hvem ... og A er.

Foreholdt ekstraktens side 1293, de to nederste afsnit og ekstraktens side 1294, øverste afsnit, har vidnet forklaret, at han mødtes med tiltalte for at betale penge. Han skrev til A for at advare A, da der var noget galt. Vidnet håbede, at A ville aflyse mødet. Det handlede ikke om, at ... og A havde en konflikt med A, men om at H var blevet overfaldet. Det var derfor, at han advarede A. Vidnet er stresset over, at politiet tror, at A og ... er identisk med ... og tiltalte. Det er noget, som politiet har fundet på. Han er ikke bange, men ked af det, der er sket. Han fortæller nu, hvad der skete den pågældende dag.

Der var en dårlig stemning i bilen på vej til Randers. Det var derfor, at han skrev og ringede til A. Han ville gerne have mødet aflyst.

Foreholdt ekstraktens side 1336, rapport af 4. marts 2016, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han bliver kaldt … – ....

Foreholdt samme rapport, sms besked afsendt den 29. februar 2016 kl. 20.58 fra vidnet til A med ordlyden: ”han har en gøb med bror – ikk mødes med den bums man”, har vidnet forklaret, at han skrev sådan for at advare om, at der var våben med i bilen. Han fangede Hs blik, og kunne se at det var alvorligt.

- 30 -

Foreholdt samme rapport, sms besked afsendt den 29. februar 2016 kl. 21.01 fra A til vidnet med ordlyden: "jeg venter på de kommer”, har vidnet forklaret, at det var "nederen", at det ikke var lykkedes ham at afværge situationen.

Foreholdt samme rapport, sms besked afsendt den 29. februar 2016 kl. 21.01 fra vidnet til A med ordlyden: ”Bror, han køre den her bil han har t aget med”, har vidnet forklaret, at han prøvede at forklare, at det var sindssygt, og at han var kidnappet i en bil. Han prøvede at undgå, at A skulle mødes med dem. Han ved ikke, hvorfor A skulle mødes med personerne i bilen.

Foreholdt samme rapport, resten af sms korrespondancen, har vidnet forklaret, at A gerne ville mødes, men vidnet prøvede at afværge det. Vidnet ved ikke, hvad det var for varer, der skulle bringes. Det betyder, at folk bare kan komme, og at A var klar. Vidnet prøvede at afværge situationen, men A var ligeglad.

Han ved ikke, hvad det betyder, når han har skrevet: ”Kommer med ... og A”. Det betyder nok, at han prøvede at forklare, at der var sket et eller andet. Det har han jo forklaret tusinde gange.

Han skrev efterfølgende: ”Kommer med ... kun” fordi , han først troede, at der var flere personer og først senere blev klar over, at der kun var en person.

Foreholdt ekstraktens side 79, vidnets forklaring i grundlovsforhøret den 14. april 2016, 9 linjer fra neden, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han skrev til A for at fortælle ham at der sad en stor mand inde i bilen. Det er derfor, at han kalder ham ....

Foreholdt ekstraktens side 1293, sidste afsnit, afhøringsrapport af 13. april 2016, har vidnet forklaret, at når han to gange er kommet til at sige ”T” i stedet for ..., og en gang er kommet til at sige ... i stedet for A, er det fordi, at han lige var mødtes med tiltalte på parkeringspladsen.

Vidnet ved ikke, om det var tiltalte, der kørte bilen til Randers. Det virkede som om, at der var flere personer om at kaste H ind i bilen. Det var voldsomt. Derfor troede vidnet først, at der var flere personer om det. Han ved ikke, hvorfor han blev rodet ind i det. Han synes selv, at det er mærkeligt, at han skulle med op til A. Han kunne mærke på stemningen, at den person, som han kaldte ..., havde en konflikt med A. Han fastholder, at det var tilfældige mennesker, der kom ind i bilen.

Foreholdt ekstraktens side 79, vidnets forklaring i grundlovsforhøret den 14. april 2016, har vidnet forklaret, at han dengang forklarede, som han gjorde, fordi han og H var blevet truet med en pistol. Vidnet har forklaret, at han ikke forstår anklagerens spørgsmål og sin forklaring i grundlovsforhøret. Det kan godt være, at han i grundlovsforhøret har sagt, at han ved, hvem ... er.

Det er politiet, der har blandet rundt i navnene - ikke ham. Han ved ikke, om han i retten har forklaret, at ... er den person, der i sms´erne kaldes A. Han kan ikke i dag forklare, hvorfor han har sagt personen, der har nummer ... måske har noget med skyderiet at gøre. Det er ikke rigtigt.

- 31 -

Han ved ikke, hvem der har noget med skyderiet at gøre. Personen, han har kaldt ..., var vred og hidsig. Han var en stor mand.

Da de kom til Randers, kørte de ind på en vej og vendte rundt. A stod klar på vejen foran huset. L var der også. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var biler udenfor, eller om L´ bil var der. Passaten holdt cirka 50 meter fra det sted, hvor det skete. Vidnet sad i venstre side af bilen. Personen, han har kaldt ..., steg ud af bilen. Døren stod åben i førersiden.

Vidnet rullede ikke vinduet ned. Personen gik hen mod A. Vidnet ved ikke, om der blev råbt. Vidnet kunne høre, at A blev skudt. Vidnet kunne ikke se As arme eller hans ansigtsudtryk. Vidnet kunne høre, at A blev skudt nogle gange. Vidnet så en mand løbe hen for at hjælpe A. Vidnet ved ikke, om våbnet var i en pose. Personen, der skød, havde en pose med ud af bilen. Vidnet ved ikke, hvornår våbnet blev taget frem. Der blev skudt flere gange. A lå ned og havde det meget dårligt.

Foreholdt ekstraktens side 79, vidnets forklaring i grundlovsforhøret den 14. april 2016, sidste linje til ekstraktens side 80, linje 7, har vidnet forklaret, at det var sådan, det var. Han ikke kunne se, om A fik fat i pistolen. Måske parkerede de 20-30 meter fra stedet, som der står i retsbogen.

Da de kørte derfra, var der en meget dårlig stemning. De var jo blevet kidnappet. Personen stod først af efter længere tid. Vidnet ved ikke, hvor. Personen ville have deres telefoner, da det ikke var en god ide, at de havde dem med. De lagde telefonerne et sted i det fri ved motorvejen i Aarhus Nord. Vidnet var chokeret og vred. Vidnet ved ikke, om han skældte ud på personen. H og vidnet hentede deres telefoner senere.

Foreholdt ekstraktens side 1293, rapport af 13. april 2016, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret, at han skældte ud og var vred på personen. Personen stod af i Sabro.

Vidnet har forklaret, at han ikke ved, hvornår personen tog masken af. Vidnet ved slet ikke, om personen tog masken af. Måske tog personen masken af, da han stod over for A. Men i bilen havde personen maske på. Vidnet har ikke forklaret om masken tidligere, fordi han har følt sig truet. Han kan ikke svare på, hvem det er, der kørte bilen.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at de kørte fra Odder i en sort Passat. Vidnet vidste først bagefter, at bilen var stjålet. H sagde til vidnet at den var lånt. De har været på flere tankstationer og tanke benzin og er nok også blevet fanget på videokamera. I dagene efter skyderiet var vidnet fuldstændig i chok. Dagen efter blev han og H stoppet i bilen i Viborg.

Politiet tog bilen, da den var brugsstjålet. De vidste ikke, at den havde noget med skyderiet at gøre. Han har ikke selv kontaktet politiet, idet han ikke havde noget med skyderiet at gøre. Da han besøgte A på sygehuset samme dag, som skyderiet fandt sted, talte han med en betjent. Han kan ikke huske, hvem det var. Han forklarede, hvad der var sket. H er hans rigtig gode ven. De har kendt hinanden i 7-10 år.

De ses hver dag. De hygger sig sammen. De spiller computer og snakker, og H hjælper ham med praktiske ting.

Foreholdt ekstraktens side 1336, sms beked fra vidnet til A med ordlyden: ”Bror, han køre den her bil han har taget med” har vidnet forklaret , at det handler om, at personen har taget våben med.

- 32 -

Han har en fornemmelse af, at en bil fulgte efter dem til Randers. Derfor forklarede han, at der var flere med. Han så imidlertid kun den person, der kørte bilen til Randers. Det var denne person, der senere skød. Undervejs gik det op for vidnet, at de er på vej op til A. Det sagde de undervejs. Han ved ikke, hvorfor han siger ”de”. Ha n følte sig truet. Der var kun en person. Det har ikke noget med H at gøre. De kørte direkte op til A. Når han siger ”de”, mener han personen, der kører. Vidnet har ikke nævnt adressen eller vist vej op til A.

Han har kendt ... et par år. ... er en af hans venner. De sås ikke så tit på tidspunktet for skudepisoden. De bor et stykke fra hinanden. Han så ikke ... den pågældende dag. Han ved det ikke. Han mødtes kun med tiltalte på parkeringspladsen.

Han har sagt til politiet, at han ikke ved, hvad der foregik, eller hvor mange personer, der var. Han ved ikke, om ... havde konflikter med A. Han ved, at H ikke havde. Han har set H dagligt og ... et par gange. Han har lige nu mødt ... udenfor retten. De har ikke afstemt deres forklaringer. Han er ikke blevet udsat for trusler, og ingen har lagt pres på ham.

Cs forklaring under grundlovsforhøret den 14. april 2016 ved Retten i Randers er med rettens tilladelse dokumenteret under hovedforhandlingen. Af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår:

"... Sigtede C forklarede, at A har været og er hans bedste ven, og det har han været gennem 15 år. H er også hans rigtig gode ven. Det er sigtede, der i As telefon er registreret som … (...) med telefonnummeret .... Den pågældende dag kørte han og H rundt i en stjålen VW Passat. Det var H, der havde stjålet bilen. Omkring kl. 15 samme dag, besøgte de A på dennes bopæl.

Sigtede har ikke en fast adresse, men sover ofte hos sine forældre i Odder. Bilen var stjålet i Odder, og de kunne derfor ikke køre rundt i dét område. Telefonnummeret … tilhører én, sigtede skylder 6.00 0 kr. Han ønsker af hensyn til sin sikkerhed ikke at oplyse vedkommendes navn. Vedkommende har måske noget med skyderiet at gøre.

Han skrev sammen med den pågældende for at finde ud af, hvordan sigtede kunne afvikle gælden. De kørte også til Horsens i bilen. Han var sammen med H hele dagen. Omkring kl. 20 blev der igen ringet fra nummeret. Vedkommende foreslog, at de mødtes i Hasselager, og det accepterede han. Det var de to, som han i SMS'erne kaldte "A" og "...".

De fortalte ham, at de var blevet venner med A igen, og at de skulle mødes med ham. Han var bekendt med, at de tidligere havde været uvenner med A, men han kendte ikke nærmere til det. Han tror, at det havde noget med penge at gøre. Da han fik at vide, at de var blevet venner igen, tænkte han, at det var mærkeligt. Han ringede derfor til A, mens de kørte og spurgte, hvorfor han havde udleveret sin adresse.

De kørte i hver deres bil. A bekræftede, at han skulle mødes med dem. De kørte til Brabrand, hvor "..." kom over i deres bil. ..., som var ham, der blev kaldet "A" har ikke kørekort. Pludselig var ... væk. Sigtede skrev til A, at han kom sammen med "...". De kørte mod Randers. Det var "...", der kørte bilen. H sad på passagersædet, og sigtede sad på bagsædet.

Da de nærmede sig Randers, ændrede stemningen sig. "..." spurgte om nogle mærkelige ting, f.eks om der var andre end A hjemme, og om hans barn var hjemme. Han konkluderede, at "..." nok havde en pistol med, og han skrev derfor til A, at han ikke skulle mødes med "...". Han skrev, at han kun kom med "...", og at "..." nok havde en pistol. Han skrev til A for at redde hans liv.

A svarede, at han ville tage en skudsikker vest på. Sigtede skrev igen, at han slet ikke skulle mødes med "...". Han havde ikke set våbnet, og han vidste ikke, hvad der ville ske. Han overvejede, om han kunne komme ud af bilen, men han havde et brækket ben. Han spurgte mange gange,

- 33 -

hvorfor han skulle med. Han sagde også fra starten, at "..." ikke skulle sætte sig ind i bilen. Undervejs bad han om at blive sat af, men "..." var ligeglad og svarede ham ikke rigtigt. Da de kom til gaden, hvor A bor, parkerede de 20-30 meter fra adressen. A kom ned sammen med L. "..." steg ud af bilen. De udvekslede et par ord, og derefter blev der skudt. Sigtede så først pistolen, da "..." trak den frem.

Sigtede vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han turde ikke stå ud af bilen af frygt for at blive skudt. Han råbte til H, om de skulle køre "..." ned. Da "..." havde skudt, gik han hen til A igen. A lå ned. Han hørte mange skud, men han kan ikke sætte tal på. Bagefter satte "..." sig ind i bilen igen og kørte rundt med dem. Sigtede var sur og svinede "..." til hele vejen hjem. "..." satte sig selv af i Sabro.

Han mener ikke, at "..." var ude af bilen undervejs. Hvis han var, så var det måske kun i to sekunder. Han ved ikke, om han måske smed sin telefon fra sig. "..." tog sigtedes telefon og én af Hs telefoner. Disse blev slukket. H havde en anden telefon, som han gemte. Telefonerne blev efterladt på en tankstation, hvor de hentede dem igen senere på natten. Sigtede havde ingen penge på sig.

Han kontaktede derfor sin kammerat, ..., for at låne penge til en taxa. De kørte til Randers for at besøge A på sygehuset. Foreholdt afhøringsrapport, bilag M-3-3, side 6, hvoraf fremgår, at ”T” og ... er identisk med "A" og "...", forklarede sigtede, at han ikke ønsker at kommentere dette. De vaskede efterfølgende bilen én gang uden på, men den blev ikke vasket inden i.

Da de blev taget af politiet, lå de i bilen og sov.

Mens de kørte mod Randers, spurgte "..." sigtede, om As barn kunne være hjemme. Det var derved, sigtede blev utryg og tænkte, at han måske havde en pistol med. "..." talte også selv i telefon med A, mens de kørte. Han lånte sigtedes telefon. Bagdøren låser automatisk, og sigtede havde derfor ikke mulighed for at komme ud af bilen. Senere på natten ville de besøge A på hospitalet, men det fik de ikke lov til at komme ind til A. De talte både med politiet og As kæreste. Han og A er stadig bedste venner.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag M-3-3, side 4, hvoraf fremgår, at stemningen pludselig ændrede sig, forklarede sigtede, at "..." var mærkelig. Det var derfor, sigtede reagerede og skrev til A. Det gik op for ham, at "..." og "A" havde planlagt, hvad der skulle ske. ..."

E2 har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at hun er As mor. Hun og A var meget glade for hinanden. De havde i perioder ikke så megen kontakt. A levede et liv, som hun ikke billigede, men hun kunne ikke gøre noget ved det, da han var voksen. I de seneste år ville hun ikke vide så meget om, hvad han lavede, men A var meget åben over for hende. Hun har lært ... at kende efter, at A blev skudt.

De ser nu hinanden næsten dagligt. A og ... lærte hinanden at kende på en efterskole. Vidnet kender nogle af As venner. Der var blandt andet en ven, der hed …. Hun kender kun L af navn. Hun har hørt om ti ltalte, men ikke før skudepisoden. A vidste, at hun ikke ønskede at høre noget om de kriminelle venner. Han ønskede nok at skåne hende.

Den dag, det skete, ringede hendes telefon i løbet af dagen. Hun var hjemme. Hun nåede ikke telefonen. Det var A. Han indtalte en besked om, at han var blevet skudt. Han sagde også, at han havde brug for hende, og at han elskede hende. Han var blevet opereret om natten og ringede til hende cirka kl. 9.30 dagen efter. Hun ringede tilbage til nummeret, der var patienttelefonen på Randers Sygehus.

Det var en sygeplejerske, der tog den, og vidnet kom til at tale med A. Hun kørte straks op på sygehuset sammen med sin mand. Da hun så A blev hun glad for, at hans ansigt ikke havde taget skade. Hun spurgte, hvem der havde skudt ham. Han

- 34 -

nikkede til hende. Da sygeplejersken gik ud, spurgte hun, hvor gerningsmanden kom fra. A sagde, at det var en fra Aarhus Nord og to fra Højbjerg. A sagde, at det var to danskere og en fremmed. Han sagde til hende, at han skulle ud fra sygehuset hurtigst muligt. Han ville sørge for, at ”T” blev invalideret resten af sine dage. H un sagde: ”Stop nu, så bliver du straffet for det”. Han sagde: ”Så tager jeg 16 år for det”.

Vidnet har forklaret, at nu, da A er død, har hun besluttet, at hun ikke vil forlade denne verden uden at fortælle, hvad hun ved. Hun sagde til A, at han skulle gå til politiet. Han sagde, at så var man en taber. ”Så vær en taber”, sagde hun. Der virkede som om, at A ville komme sig. Hun vidste ikke, hvordan det ville ende ud.

Samme dag fortalte A hende, at en person havde ringet til ham og sagt, at de var på vej og havde skydevåben med. A fortalte, at tiltalte steg ud af bilen med pistolen, da A kom ned fra lejligheden. A fortalte, at han fik fat i pistolen, men mistede grebet. Tiltalte pegede på A med pistolen og sagde: ” Du får ikke en krone”, hvoreft er tiltalte skød ham. Det er A, der her fortalt hende alt dette.

A sagde, at tiltalte skød en salve, der kunne høres i hele Randers. Han fortalte, at tiltalte efter de første skud vendte sig om og gik. Tiltalte vendte om, gik tilbage og skød ham igen.

Hun havde ikke fornemmelsen af, at A var bange for, at der skulle ske ham noget efter skudepisoden. ... var en stor hjælp for hende i As sygeperiode, da ..., ligesom vidnet, opholdt sig meget hos A. Vidnet har talt med ... om episoden. Flere af As kammerater, herunder …, har ringet og fortalt vidnet, at det var tiltalte, der skød A. Alle ved, hvem det er, men ingen vil sige det. Til bisættelsen havde de lavet en folder til de unge mennesker, hvori de appellerede til dem om at stå frem. Det er jo amerikanske tilstande. Ingen tør ikke stå frem. Hun har hele tiden opfordret A til at stå frem.

Hun ved, at der var en narkogæld, men hun spurgte ikke til den. Man kan lægge to og to sammen, og hun var sikker på, at der var en narkogæld. Hun ønskede ikke at vide det. Det berettigede ikke til at slå ham ihjel.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at ...måske ved, hvem der skød A. A fortalte, at der var tre personer i bilen. Udover tiltalte var det en dansker og en fremmed. A har fortalt, at de to andre var C og H. Hun kender kun C fra bybilledet i Odder. Hun ved ikke, hvorfor A i første omgang sagde, at den ene var en udlænding. Hun spurgte ikke nærmere ind til det. A omtalte udlændingen som ”perker”. A sagde, at C rin gede og advarede ham inden skyderiet.

Politikommissær U har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han er efterforskningsleder på denne sag, og at han afhørte A.

Vidnet har forklaret, at de var på relativt bar bund i sagen rent efterforskningsmæssigt lige efter skudepisoden. Skudepisoden var foregået på en parkeringsplads i et boligområde uden videoovervågning og de havde ikke resultatet af de tekniske undersøgelser endnu. De var derfor afhængige af vidneudsagn. A var vågen og klar i hovedet under afhøringen. Han var tydeligt smertepræget.

Det er desværre ofte forekommende, at folk ikke ønsker at udtale sig om gerningsmændene i sager af denne karakter. Det virkede som om, at A mente, at han kunne gøre op med det, der var sket, på en meget mere effektiv måde end politiet. A sagde gentagne gange, at han vidste, hvem der havde gjort det. Han skulle nok ordne skulle det selv. Det er uholdbart, at folk begår selvtægt.

A var tidligere AK81´er, og holdningen er typisk for

- 35 -

det miljø. Politiet søgte at motivere A til at afgive forklaring. De afhørte As familie og netværk.

Vidnet har forklaret, at han afhørte J tredje gang, ... blev afhørt. Han sætter sig ind i sagen, inden han afhører et vidne.

Til ekstraktens side 1229, rapport af 1. marts 2016, har vidnet forklaret, at J virkede rolig og klar til at blive afhørt. ... virkede som en god fyr. Under afhøringer får vidner selv lov at fortælle, og der stilles opklarende spørgsmål til det, de forklarer. Det var også sådan, denne afhøring blev foretaget. Afhøringen foregik flere steder i huset, herunder på ...´ værelse.

Vidnet konstaterede, at ... kunne se parkeringspladsen fra sit vindue. ... forklarede, at pistolen blev affyret ud ad det nedrullede vindue i bilens højre fordør. ... virkede sikker på denne forklaring. Vidnet afhørte en del til ...´ forklaring om, at skuddene var afgivet fra bilen. Det er ikke usædvanligt, at vidner oplever noget på meget forskellig vis.

Det var tydeligt, at ... vidste, at A tilhørte et kriminelt miljø. Det er vidnets opfattelse, at ... vidste, hvad der i denne type miljø kan ske, hvis man afgiver forklaring om kriminelle handlinger. ...´s stedfar er selv medlem af en rockergruppe og er dømt for forsøg på manddrab. Det var politiets arbejdsteori, at nogen måske havde sagt til ..., at det var bedst ikke at forklare alt det, han havde set.

Det kunne under efterforskningen ikke udelukkes, at ...´ forklaring på dette punkt var sand, men forklaringen stemte ikke overens med de øvrige oplysninger i sagen. Vidnet har ikke været i kontakt med ... siden afhøringen.

Politiassistent Ø har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han i en årrække har arbejdet i afdelingen for organiseret kriminalitet. I starten var der en del efterforskere på sagen, og nu er han den eneste, der er tilbage. Han har afhørt E1 flere gange under efterforskningen. Ved den anden afhøring ændrede ... holdning til, om hun kunne genkende den person, der skød A.

Hun oplyste herefter, at det var en person, hun ikke havde set før. Hun virkede ikke bange, men var oprørt over det, der var sket. ... blev under efterforskningen kontaktperson for politiet. Det hang sammen med, at A ikke ønskede at tale med politiet.

Hun hjalp også med udlevering af effekter, og politiet talte med hende om, hvorvidt A kunne tænkes at ændre holdning til spørgsmålet om at tale med politiet. ... sagde, at hun havde lovet A ikke at sige til politiet, hvem der skød ham. Det var årsagen til, at hun ikke med det samme viderebragte oplysningen.

Det er desværre blevet mere og mere almindeligt i organiserede bandemiljøer, at man ikke ønsker at tale med politiet, selv ikke når der sker alvorlige hændelser som i denne sag. Det har typisk noget at gøre med, at folk skal kunne være i miljøet bagefter.

Det kan også have noget at gøre med, at man er placeret langt nede i hierarkiet, og at man derfor ikke har nogen til at beskytte sig. ... virkede under efterforskningen lettet over, at hun nu havde fortalt, hvad hun vidste til politiet, og dermed havde gjort, hvad hun kunne.

Vidnet har været med på hele efterforskningen vedrørende A. Sagen vedrørende F1 har han kun begrænset kendskab til. Efterforskningen af denne sag er varetaget af en anden afdeling hos politiet.

Vicestatsobducent Ole I. Hansen har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han har udfærdiget udtalelsen af 5. april 2016 om A på baggrund af det tilgængelige journalmateriale.

Vidnet har forklaret, at selvom han havde haft mulighed for at undersøge A, ville han stadig have forholdt sig til journalnotaterne. De foretager ikke scanninger på Institut for Retsmedicin.

- 36 -

Når en person bliver ramt af skud i tarmene, kan det medføre luft og udsivning af tarmindhold i bughulen. Der kommer herved bakterier ud i bughulen, hvor der ikke skal være bakterier, hvilket medfører, at der skal foretages operation. Dette er en livsfarlig tilstand. Man kan vel tænke sig et strejfskud mod maveregionen, hvor der ikke sker skade på tarmene.

Vidnet har forklaret, at dødsattestpåtegningen er en foreløbig konklusion, der sendes til politiet til brug for efterforskningen. De samme oplysninger fremgår også af den endelige obduktionserklæring.

Anklageren har dokumenteret fra ekstraktens side 879, Obduktionserklæring af 27. april 2016, fra ekstraktens side 937, Supplerende Erklæring af 27. juni 2016, og fra ekstraktens side 942, Histologisk Undersøgelse af 12. maj 2016.

Vidnet har forklaret, at de i obduktionserklæringen har konkluderet, at dødsårsagen må antages at være iltmangel i hjernen som følge af udbredt bughindebetændelse. Bughinden er den slimhinde, der dækker bughulen og tarmene. Betændelsestilstanden har påvirket hele organismen, herunder hjertet, hvorved der ikke er kommet ilt til hjernen.

Der blev også konstateret lungebetændelse, der kan have medvirket til den forringede ilttilførsel til hjernen. Skudlæsionerne er den grundlæggende dødsårsag. Lungebetændelsen kan være udefra kommende, men skyldes i dette tilfælde højst sandsynligt, at personen i forvejen var svækket af bughindebetændelsen. Man må tolke det sådan, at svækkelsen på grund af betændelsestilstanden har ført til hjertestoppet.

Den iltmangel, der opstår, indtil hjertet begynder at slå igen, kan medføre skader, der fører til hjernedød. Hjernen trækker væske til sig, når den mangler ilt, hvilket kan medføre døden.

Anklageren har dokumenteret fra ekstraktens side 939 f., Retskemisk Erklæring af 9. juni 2016.

Vidnet har forklaret til den toksikologiske vurdering i den retskemiske erklæring, at toksikologi ikke hans primære fagområde. Efter vidnets vurdering har indholdet af medicin og hash i blodet ikke haft betydning for dødens indtræden.

Anklageren har dokumenteret fra ekstraktens side 1179 f., Retslægerådets Erklæring af 4. november 2016. Vidnet har forklaret, at han er enig i besvarelserne fra Retslægerådet.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at den umiddelbare dødsårsag var, at hjernen manglede ilt som følge af hjertestop fremkaldt af bughindebetændelse og i mindre grad af lungebetændelse. Lungebetændelsen blev konstateret på et tidspunkt før dødsfaldet. Vidnet kan ikke i journalerne se, at man har konstateret lungebetændelse ved sidste indlæggelse.

Man kan ikke se på en lungebetændelse, hvordan den er opstået. Lungebetændelse kan forårsages af virus eller bakterier. Det er ikke sædvanligt, at en betændelse spreder sig fra ét sted i kroppen til ét andet. As tidligere lungebetændelse var forårsaget af aspirationspneumoni, hvilket betyder nedsugning af maveindhold i lungerne. Vidnet kan ikke sige, hvad den lungebetændelse, som A havde ved dødsfaldet, skyldtes.

Det skal nok passe, at cirka 14.000 mennesker i Danmark hvert år behandles for lungebetændelse på sygehusene. Årsagen til lungebetændelse vil typisk være udefrakommende bakterier. Rygning er en risikofaktor, der kan have indvirkning på forekomsten af lungebetændelse.

Det er ikke muligt isoleret set at vurdere, om lungebetændelsen har haft indvirkning på dødens indtræden. Vidnet har vurderet bughindebetændelsen som meget udbredt og som den

- 37 -

primære dødsårsag. Han kan ikke svare på et hypotetisk spørgsmål om, hvad der ville være sket, hvis lungebetændelsen ikke var indtrådt.

Lungebetændelse behandles typisk med antibiotika over nogle dage. Man konstaterer typisk lungebetændelse ud fra symptomerne og ved hjælp af undersøgelse med stetoskop og røntgen. Han kan ikke sige, om man kunne have konstateret lungebetændelsen, hvis der var røntgenbilleder.

Vidnet har stor erfaring med undersøgelse af skudskader. Overordnet set vil mange nok overleve skudskader. Det er dog meget generelt. Han har ikke kendskab statistik, der viser, hvor mange, der overlever skudepisoder. Han kan dog henvise til Jens Lauritsen, Ulykkesanalysegruppen, Ortopædkirurisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Han kan ikke sige, om skudhullerne skyldes direkte skud eller skud, der er rikochetteret. Det må kriminaltekniske undersøgelser vise.

Kriminalassistent og våbentekniker Z har som vidne forklaret, at han har været i NKC i 14 år og de sidste 12 år har beskæftiget sig med våbenteknik. NKC er et landsdækkende afsnit for våbenteknik.

Anklageren har vedrørende forhold 4 og 5 dokumenteret fra ekstraktens side 844 f., Kriminalteknisk Erklæring af 12. april 2016, og ekstraktens side 851 f., Kriminalteknisk Erklæring af 4. maj 2016.

Vidnet har forklaret, at IBIS er en fotodatabase, hvor der registreres fotos af projektiler og affyrede patronhylstre fundet på gerningssteder. Der søges i et system, der kaldes ”open case file”. Systemet bygger på uopklarede sager i Skandi navien, hvori der er anvendt skydevåben. Der blev ikke fundet et match efter søgning på projektiler og affyrede patronhylstre fundet i sagen vedrørende A.

Til en A/identifikation skal der være mindst 3 forskellige sporafsættende kendetegn på projektiler og affyrede patroner. Disse spor kan være spor efter slagstift, udtrækker- og udkastermærker samt kammermærker. Udkastermærket afsættes på patronhylsteret og aflæses, som man aflæser en urskive. Udkastermærkerne er i denne sag karakteristiske. Maskinpistolen af mærket Scorpion har to udkastere, hvilket giver to udkastermærker. Herved skydes patronhylsteret lodret ud af kammeret. Vidnet kender ikke andre våben end en maskinpistol af mærket Scorpion, der har to udkastere og dermed afsætter to udkastermærker.

Når projektiler bliver affyret gennem rotation og riffelgang, afsættes der feltspor på projektilet. Der sidder riffelgange i både pistoler, maskinpistoler og rifler. I jagtvåben som for eksempel haglgevær er der ikke riffelgange. Riffelgange skal sætte projektilerne i rotation. På projektiler kan man aflæse antallet af riffelgange, bredden og hældningen på disse.

Hældningen bliver skåret i projektilet, da det presses gennem riffelgangen. Dette kaldes også snoningsretningen. Riffelgangen er snoet inde i løbet, hvilket afsætter spor på projektilet. Hvis man har et projektil, der er så ødelagt, at der kun er et spor på det, vil man ikke kunne identificere projektilet med konklusionen A. Man bruger betegnelsen Z, når man ikke kan afgøre, om der er tale om en patrondel eller ej.

De bruger ikke betegnelsen Z ret ofte, men skriver hellere, at det fundne ikke er egnet til sammenligning.

- 38 -

Til ekstraktens side 854, foto af maskinpistol af mærket Scorpion fra Våbenafsnittets referencesamling, har vidnet forklaret, at kolben bruges, når man skal sætte våbnet op på skulderen for at stabilisere det. Våbnet kan både affyres med og uden kolbe.

Vidnet foreviste et eksemplar af en maskinpistol af mærket Scorpion. Når man skubber sikringsknappen på maskinpistolen tilbage, fungerer pistolen som et enkeltskudsvåben. Hvis knappen skubbes frem, skyder man bygeild med våbnet som et fuldautomatisk våben. At skyde med bygeild, altså fuldautomatisk, uden kolbe giver lav træfsikkerhed.

På 2, 3 eller 4 meters afstand er træfsikkerheden dog stor, også når man skyder bygeild uden kolbe. Våbnet er effektivt ud til afstande på 50 meter, selv hvis det anvendes håndholdt og uden kolbe eller ud til 200 meter, hvis kolben er udslået. Det er dog vidnets vurdering, at der ved afstande ud over 25 meter ikke er så høj træfsikkerhed. Når man skyder bygeild, vil maskinpistoler typisk trække op til højre.

Denne maskinpistol er ikke så kraftig, hvorfor det ikke er så udtalt ved dette våben. Man behøver ikke at holde maskinpistolen med begge hænder for at træffe. Våbnet kan således anvendes med en hånd. Holder man våbnet ind til kroppen, er træfsikkerheden større. Hvis man skyder med våbnet med et skud ad gangen er der stor træfsikkerhed.

Forevist ekstraktens side 855, 856 og 857, fotos, har vidnet forklaret om våbnets funktion.

Vidnet kender ikke umiddelbart til andre våben med to udkastere end maskinpistolen af mærket Scorpion. Han kan ikke udelukke, at en dygtig våbensmed ville kunne fremstille et tilsvarende våben.

Det konkluderes aldrig med sikkerhed i erklæringerne, at et bestemt våben er anvendt. De konkluderer, at der er tale om et våben af en bestemt type. Maskinpistolen af mærket Scorpion er produceret i Tjekkoslovakiet og på licens i Jugoslavien. Det produceres ikke mere og har ikke været produceret i et stort antal. Den pågældende maskinpistol er primært fremstillet til kampvognsbesætninger eller til brug i små rum.

Man kan ikke efterfølgende konstatere, om våbnet har været anvendt til afgivelse af enkeltskud eller bygeild, idet der afsættes samme aftryk. Vidnet kender ikke til andre fabriksfremstillede våben, der har samme karakteristika som dette. Da han søgte i databasen, viste systemet kun dette våben. Han kan ikke sige, hvorledes resultatet ville være, hvis man fjernede et af søgeparametrene. Våbnet er en kaliber 7,65.

Politiets pistoler og maskinpistoler er 9 millimeter.

Man kan ikke svare generelt på, om projektiler kan gennemtrænge en skudsikker vest. Dette afhænger af ammunitionen og specifikationerne på den skudsikre vest. Vidnet har forklaret, at han ikke har undersøgt den skudsikre vest i denne sag.

Anklageren har vedrørende forhold 1 og 2 dokumenteret fra ekstraktens side 207 f., Kriminalteknisk Erklæring af 17. juni 2015.

Vidnet har forklaret, at der er skudt med et halv- eller fuldautomatisk våben. Pistoler er i langt de fleste tilfælde halvautomatiske. Vidnet kan ikke nærmere udtale sig om, hvilket våben, der er skudt med.

... har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han bliver kaldt ... eller .... Hans venner kalder ham begge dele. Han kender tiltalte og kalder ham ” T”. Tiltalte er en god ven, og de har kendt hinanden i flere år. Det er forskelligt, hvor meget de er sammen. Venskabet går mest ud på at

- 39 -

ryge hash. Der er ikke penge imellem dem. Han kalder ikke tiltalte for .... Vidnet kendte A. Han mødte A for cirka 5 år siden sammen med en, der hedder Morten. A var bare en bekendt, han har røget en joint sammen med en gang imellem i selskab med andre. Han kan ikke huske, om han har røget hash med A og tiltalte på samme tid. Han kender L, som han har gået i gymnasiet med. L er bare en bekendt.

De har fælles venner, for eksempel …, som er fra Holme/Højbjerg. Vidnet kender ikke umiddelbart C. Vidnet kender C under betegnelsen .... C er også bare en bekendt, som vidnet har røget en joint sammen med en gang imellem. De ryger primært på gaden. De har ingen faste samlingssteder. Han har ikke røget joints sammen med L. Han mindes ikke at have røget joints sammen med C og tiltalte på samme tid. Han kender ikke H.

Vidnet kan ikke huske, hvornår han stod op den 29. februar 2016. Hans kæreste var gravid. Kærestens søster skulle køres på psykiatrisk hospital, fordi hun var selvmordstruet, hvilket er grunden til, at han kan huske dagen. I løbet af dagen var han sammen med tiltalte, og de røg nogle joints. De kørte rundt i en lille sort Seat, og det kan godt være, de mødte nogle venner. Han husker det ikke.

Vidnet og tiltalte var sammen, indtil han kørte hjem til sin kæreste. Vidnet tror, at det var først på aftenen. Det var i hvert fald mørkt. Han røg meget hash i den periode, og hans hukommelse er ikke god. Han husker ikke, om han mødtes med nogen i Hasselager.

Foreholdt ekstraktens side 1314, rapport af 4. maj 2016, har han forklaret, at mobilnummer … nok er hans gamle telefonnummer.

Foreholdt samme rapport, side 1317, 1. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han mener ikke, at han har kaldt tiltalte for .... Han har altid kaldt tiltalte for ”T”.

Han ved ikke, om tiltalte kender C.

Foreholdt samme rapport, 4. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han kender ikke C. Han kan ikke huske den afhøring, fordi han ryger meget hash.

Foreholdt samme rapport, 5. afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret sådan. Han husker således ikke, om han har set en mørkegrå Passat stationcar.

Han satte tiltalte af i …parken. Han husker ikke ti dspunktet, men det kan godt have været kl. 21.53. Han havde sin telefon på sig hele dagen og aftenen.

Han hentede sin kæreste cirka 10 minutter efter, at han satte tiltalte af. De kørte kort tid efter ud til kærestens søster, hvor han satte kæresten af. Han ønskede ikke at være til stede, da søsteren havde det skidt. Han kørte fra stedet. Han kørte måske ind til byen og røg en joint.

Det var meningen, at han skulle besøge A den aften og ryge en joint. Han tror ikke, at tiltalte skulle med. A sendte en besked til vidnet med hans adresse. A skrev, at vidnet skulle huske at tage udstyr med. Udstyr er kodeord for skunk. Vidnet tænkte ikke på at aflyse aftalen med A, da situationen med kærestens søster opstod. Han ved ikke, om tiltalte tog op til A.

Han ved ikke, om der var uvenskab eller gæld mellem tiltalte og A. Der var ikke gæld mellem vidnet og A. A har ikke overdraget et større pengebeløb til vidnet. Vidnet gav ikke tiltalte As adresse og talte ikke med tiltalte. Vidnet havde aldrig tidligere været på adressen Y-vej. Han

- 40 -

ved ikke, hvor længe, A havde boet på adressen. Han har ikke set eller været involveret i et overfald på H.

Vidnet ringer sammen med tiltalte et par gange om dagen. Han ved ikke, om de mest ringer eller sender beskeder til hinanden.

Foreholdt ekstraktens side 1721, sms beskeder den 19. februar 2016 kl. 11.26.19, fra vidnet til tiltalte med teksten: ”Hva så? Ikk sig du fucker mi g igen i dag. Er presset ...”, og den 24. februar 2016 kl. 20.55.54, ligeledes fra vidnet til tiltalte med teksten: ” ”T”, fat noget nu”, har vidnet forklaret, at han ikke husker beskederne, eller hvem de er sendt til. Han ved ikke, hvem ... er. Han har måske lånt telefonen ud til en kammerat. Han kender ikke nummeret ....

Anklageren har dokumenteret fra ekstraktens side 1647, rapport af 13. juni 2016, hvorefter der ved søgning på vidnets telefon er udfundet 3 billeder af tiltalte.

Vidnet har forklaret, at han ikke kan huske det.

Foreholdt ekstraktens side 1508, rapport af 11. april 2016, hvorefter der har været kontakt mellem ... og ... gange i tidsrummet fra den 2. til den 29. februar 2016, har vidnet forklaret, at han stadig ikke husker, hvem ... tilhørte. Det kan godt være, at han har haft kontakt med dette nummer 840 gange, men han kan ikke sige det. Han taler sammen med mange personer. Han har også megen kontakt til sin mor, uden at han kan huske hendes nummer.

Han røg 5-10 gram hash om dagen i den periode. Han stoppede for cirka et halvt år siden, da han opdagede, at han skulle være far. Han købte hash mange forskellige steder og lidt ad gangen. Vidnet og A handlede ikke hash med hinanden.

Foreholdt ekstraktens side 1318, rapport af 4. maj 2016, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at det skal nok passe, at han har solgt lidt hash til A. Han har ikke købt hash i større mængder. Når han har sagt 5-10 gram om dagen, har han ikke røget det selv. Det var nok sammen med nogle andre.

Vidnet husker ikke, hvornår han hørte, at A var blevet skudt eller hvem, der fortalte ham det. Han kan ikke huske, om han talte med A samme aften eller dagen efter. Han hørte det nok fra nogen, som han røg hash med. Det sker jo i hashmiljøet, at folk kan blive skudt. Det gjorde ikke noget stort indtryk på ham. Han tænkte, at det kunne være af nogen af As forbindelser i rockermiljøet, da A var i "bad standing".

Vidnet talte ikke med tiltalte om skudepisoden. Han kan ikke forestille sig, at tiltalte har skudt A. Vidnet har ikke selv noget med det at gøre. Det har ikke gjort indtryk på vidnet, at han selv har været sigtet i sagen. Vidnet kender sin egen rolle. Alle virker uforstående overfor, at tiltalte er kommet i denne situation.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at han er fra Armenien men har iransk pas. Han var 13 dage gammel, da han kom til Danmark. Han kan ikke huske, hvor lang tid, der gik, fra han satte kæresten af hos søsteren, til han hentede hende igen. Måske gik der en lille time. Han kan ikke huske det. Han husker ikke, om han brugte sin telefon den dag.

Foreholdt ekstraktens side 1648, sms besked af 29. februar 2016, kl. 18.29.56, med ordlyden: ”Her nummer ven. Husk nu tag dit udstyr med som lov et”, og sms besked af 29. februar 2016,

- 41 -

kl. 18.37.40, med ordlyden: ”Y-vej …”, har vidnet f orklaret, at det godt kan passe, at det var A, han skrev med. De skulle mødes for at ryge en joint. De skulle bare hygge sig. Det var ikke ofte, det skete. Når der står udstyr i beskeden, menes der noget specielt skunk, som vidnet havde.

Vidnet husker ikke, hvem han talte med den aften. Han ved ikke, hvornår han hørte, at A var blevet skudt. Han blev overrasket og tænkte på, at han selv havde haft en aftale med A om at mødes. Vidnet har ikke noget at skjule. Han har ikke tænkt nærmere over, at det kunne se uheldigt ud, at han havde en aftale med A den pågældende aften, som ikke blev aflyst.

Foreholdt ekstraktens side 1314, rapport af 4. maj 2016, har han forklaret, at han tænkte, at det var absurd, at han blev sigtet for drab. Han blev afhørt og havde sin forsvarer, advokat Hans Kjellund, med til afhøringen. Det skal nok passe, at han sammen med advokaten gennemgik sagsmaterialet.

Retsmediciner Marianne Rohde har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at hun tilså F1 på skadestuen cirka en time efter, at han var ankommet. Han var smertepåvirket og urolig. Han var ikke særlig samarbejdsvillig og ønskede at forlade stedet. Han var dog ikke aggressiv overfor hende.

Vidnet har forklaret, at stumpe traumer typisk er blå mærker og hudafskrabninger. Skarprandede læsioner kan være påført med skarpe genstande, eksempelvis en kniv. Skudlæsioner kan være delvist skarprandede. Når hun vurderer, om en læsion er frisk, ser hun på forhold som farven på læsionen, farven på blodet, om der er begyndende heling og eksempelvis sårdannelse. F1 havde helt friske skader. Hun har ikke undersøgt læsionen på hans knæ, der var forbundet.

F1 fortalte om knytnæveslag og stik med en saks. Politiet havde endnu ikke afhørt ham. Derfor talte hun med ham om skaderne. De stumpe traumer er relativ uspecifikke, hvorfor det ikke med sikkerhed kan siges, hvordan de er opstået. Hun udtaler sig meget sjældent specifikt om årsagen til traumerne. Stumpe traumer kan træde frem efterhånden, for eksempel på låret i løbet af nogle dage. Stumpe traumer kan både flytte sig og skifte farve.

Hun bemærkede, at der var en luftboble i bugen, hvilket ikke er normalt. Det var derfor, man valgte at lave en kikkertundersøgelse. Der skal ikke være luft inde mellem organerne. Hun bad dagen efter om oplysninger fra afdelingen. Det fremgik heraf, at der blev gennemført en undersøgelse af F1s endetarm og tyktarm, uden at der blev konstateret læsioner.

Til ekstraktens side 390, 4. sidste linje, har hun forklaret, at der var en enkelt fladeformet blødning ved det ene øje. Det tyder på et direkte traume mod øjet. Der blev ikke konstateret punktformede blødninger.

Til ekstraktens side 391, linje 11-14, har hun forklaret, at det var svært at sige, om der var tale om afværgelæsioner. F1 oplyste, at han var inde i en bil og tumlede rundt. Han sagde, at han prøvede at komme om på bagsædet. Hvis personerne havde stået overfor hinanden, kunne der være tale afværgelæsioner.

Hun har ikke i erklæringen udtalt sig om farligheden af angrebet. Der er ikke regler for, hvornår man som retsmediciner udtaler sig om dette. Måske er der en begyndende tendens til,

- 42 -

at man i erklæringerne i højere grad udtaler sig om farligheden. Hun vurderer ikke, at F1 har været i livsfare ved dette angreb.

… har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han har været ven med A siden 2003. De havde et meget tæt venskab og var som brødre. De havde i en periode mindre kontakt, men i de seneste par år havde de en meget tæt kontakt. De var meget fortrolige. Han var ikke klar over, at A havde konflikter med nogen. Han havde opfattelsen af, at A ønskede at lægge sit liv om. A var meget glad for sin kæreste og sin søn E3.

Vidnet og A talte ikke om As økonomi. Vidnet tror, at A ville have talt med ham, hvis A havde økonomiske problemer, men ved det ikke. A var en stolt person. A havde et ønske om at slippe det kriminelle miljø. Vidnet tror ikke, at der var nogen i det kriminelle miljø, der søgte at fastholde A i miljøet.

Vidnet så A i ugen op til, A blev skudt. As adfærd var op til skudepisoden den samme som altid. Vidnet blev chokeret over, at noget så alvorligt var sket for A. Vidnet fik det at vide måske 3-4 dage efter skudepisoden, da ... kontaktede ham. Vidnet havde forsøgt at få fat i A, men kunne ikke ringe ham op. As tilstand var kritisk. Vidnet gjorde sig mange tanker om, hvorfor A var blevet skudt, og af hvem.

Vidnet prøvede at spørge ... og andre i As omgangkreds, men vidnet fik ikke noget at vide på det tidspunkt. Da vidnet besøgte A på hospitalet en uges tid efter skudepisoden, var det sammen med en fælles ven, der hedder Keld. De var der kun i få minutter, da As tilstand var meget dårlig. A kastede op og havde det meget skidt. Han sagde ikke noget. Vidnet talte jævnligt med ... og besøgte A endnu en gang på hospitalet.

Også dette besøg var kort, da A fortsat havde det meget dårligt.

Da A kom hjem fra hospitalet, besøgte vidnet ham et par gange om ugen. Vidnet havde mange spørgsmål til skudepisoden og det, der var sket. Der gik nogen tid, inden de talte om det. I starten sagde A intet om episoden, men talte mest om E3 og ... og de ting, der fyldte for ham. Vidnet var der bare for A, så de så film og hyggede sig. De talte ikke hele tiden.

Vidnets fornemmelse var, at A var utryg, da han lige var blevet skudt. A fortalte aldrig vidnet, hvorfor han var kommet så langt ud, at han var blevet skudt. A vidste, at vidnet ikke ønskede at være en del af det kriminelle miljø eller de aktiviteter, der havde med det at gøre. Deres venskab handlede om alt andet end det. A var en mand af få ord, så der var nogle ting, han ønskede at holde for sig selv.

A forsøgte altid at være glad og undgå at vise svaghed.

Efter nogen tid fortalte A ham om skudepisoden. Han kørte A ind til biblioteket i Randers, hvor A skulle mødes med sin lille søn E3. De jokede lidt med, at A sad i kørestol, og at stolen ikke kunne komme ind i bilen. Det var en god dag. Vidnet spurgte, om gerningsmanden var en, vidnet kendte, hvilket A benægtede. A ville ikke oplyse et navn. Da de kom hjem, så de en film.

Vidnet spurgte A, om A ikke stolede på ham, siden A ikke ville fortælle vidnet, hvem der havde skudt. Herefter fortalte A, at gerningsmanden hed ”T”. Vidnet måtte ikke sige det til nogen. Det var ikke noget, politiet skulle tage sig af. Vidnet forstod det sådan, at A selv ville have fat i ”T”. Navnet ”T” sagde ikke vidnet noget. Vidnet spurgte, hvem han var.

A sagde, at ”T” var en ung fyr fra Aarhus i starten a f 20´erne. Denne samtale fandt sted under 14 dage før, at A døde. Det var sidste gang, vidnet så A i live.

A fortalte under samtalen helt kort om episoden. Personen, der skød A, kom sammen med nogle fyre i en bil. Vidnet fik fornemmelsen af, at bilen var fyldt med mennesker. Han ved ikke, om andre end gerningsmanden var ude af bilen. Der var et håndgemæng mellem A og personen med pistolen, og A blev truet med pistolen. A var ligeglad. A blev herefter skudt en eller to gange i foden og faldt om på jorden. Efter at have været på vej væk, vendte personen sig om og skød A nogle gange i maven. A sagde, at det gjorde ondt. A sagde, at våbnet var en

- 43 -

maskinpistol af en art. Vidnet spurgte, om det var en Uzi eller noget lignende. A sagde, at det var noget lignende. Det var vidnet, der sagde Uzi. Vidnet har ikke forstand på våben. Han ved ikke, om A havde forstand på våben.

Ingen andre end A har fortalt vidnet om episoden. Vidnet har ikke talt med nogen, heller ikke med ... om episoden. Han ved ikke, om A prøvede at skåne ... for disse detaljer. Vidnet har ikke fortalt det til nogen. Det har han lovet A. Han har mødt mange af As venner gennem de sidste 13-15 år. Nogen af dem taler han stadig med, men aldrig om det, der er sket.

Vidnet tænkte meget over, om han skulle tale med politiet om det, han vidste. Han valgte selv at holde sig udenfor for ikke at komme i knibe. Vidnet havde lovet A ikke at sige noget til politiet. Da A var død, syntes vidnet ikke længere, at det var As valg, om politiet skulle vide noget. A efterlod sig familie, som ønskede en afklaring. Han opfordrede A til at gå til politiet og opfattede det sådan, at A til sidst var tættere på, end han havde været før.

Vidnet har fået en henvendelse fra en person fra As omgangskreds. Personen spurgte vidnet, om han ikke ville være sød at lade være med at sige noget om skudepisoden. Vidnet fik opfattelsen af, at personer i omgangskredsen selv ville ordne det. Han blev ikke truet. Men det fik ham til at tænke på sin egen sikkerhed, da A var blevet skudt. Personen deltog i As begravelse. Personen var en høj, dansk, muskuløs fyr.

Personen var vist mørkhåret uden skæg og pæn i tøjet. Vidnet havde ikke set personen før. Vidnet tænkte ikke nærmere over det den dag. Han var påvirket af, at han skulle bære sin kammerat ud af en kirke. Vidnet tænkte på sig selv, og hvordan han kunne sikre sig. Vidnet tænkte over det mange gange i tiden efter begravelsen. Vidnet talte med ... efter begravelsen, men ikke om episoden. De talte om at bearbejde sorgen.

Vidnet talte med As mor, E2, mange gange. Han betroede sig ikke til E2, men hun var måske klar over, at han vidste noget.

I fredags fik vidnet at vide, at retssagen var gået i gang. Han lagde blomster på As grav. Han tænkte, at hvis han nu kunne gøre en sidste ting for A, var det det rigtige at gøre. Det var derfor, han i tirsdags ringede til politiet.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at A nævnte navnet ”T”. A nævnte ikke noget om de andre i bilen. Der blev ikke sagt noget om en ”perker”. Vidnet var nysgerrig, men A var sparsom med oplysningerne over for ham. A grinede og sagde til vidnet, at han ikke skulle spørge så meget. Da A fortalte, at han var blevet skudt af ”T”, havde vidnet ikke presset så meget. A nævnte ikke andre personer end ”T”.

Vidnet kender ikke C, men har hørt navnet. Han har hørt navnet dværg, men har aldrig set ham. Vidnet var næsten altid alene sammen med A og kendte ikke As øvrige omgangskreds. Vidnet har lavet den kriminalitet, han skulle, og er kommet videre. Han ved ikke, om A solgte hash. De talte ikke om, hvorvidt A var en del af en bande.

Til As begravelse var kirken fuld af mennesker. Vidnet kendte stort set kun As familie. Vidnet talte med personen, der rådede ham til ikke at tale med politiet, efter begravelsen udenfor kirken. Personen kom hen til vidnet og kendte hans navn. Det overraskede ham. Personen spurgte, om vidnet havde talt med politiet, og hvad vidnet havde sagt. Personen sagde til vidnet, om han ikke ville lade sagen ligge. Efter et par uger sagde vidnet til politiet, at han ikke ønskede at udtale sig.

Foreholdt ekstraktens side 1859, 1. afsnit, rapport af 1. december 2016, har vidnet forklaret, at personen kontaktede ham til begravelsen.

- 44 -

Foreholdt samme, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han har spurgt i As omgangkreds, og har fået et bud på et navn på den person, som kontaktede ham. Han vil ikke udtale sig om det af frygt for sin egen sikkerhed.

Foreholdt oplysningspligten har vidnet forklaret, at han har fået oplyst, at navnet på personen kunne være C. Han har ikke talt med E2 om dette. De har næsten ikke talt sammen siden begravelsen.

Vidnet gættede på, at det kunne være et økonomisk mellemværende mellem ”T” og A, der var baggrunden for skudepisoden. Vidnet fik opfattelsen af, at det kunne være et beløb på 150.- 180.000 kr., der var tale om. Det nævnte A kort, men han sagde også, at vidnet skulle lade være med at spørge så meget.

G har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han og F1 ved, hvem hinanden er. Det har de gjort i mange år. Vidnet kender også E, som er en god ven. De har kendt hinanden i 6-7 år. E bliver også kaldt ..., ... og andet. De er gode venner og er sammen hver dag, flere gange om dagen. De aftaler møder via telefonen. Han kender tiltalte som ”T” eller T. Han vil betegne ham som en bekendt. De har fælles venner.

Han kender D og kalder ham .... De er venner. De mødes og ryger hash hver dag. Tiltalte er ikke en del af dette. Vidnet kender bare tiltalte gennem kammerater. Vidnet og tiltalte taler ikke sammen. Han ved ikke, hvor godt E og tiltalte kender hinanden.

Den 7. juni 2015 blev vidnet hentet af E i en mørk Mercedes på sin bopæl i Aabyhøj. Da han blev hentet, var der kun de to i bilen. Da vidnet kom ud i bilen, fik han at vide, at E havde en aftale om at ryge en joint med F1. Det skulle foregå på en grusparkeringsplads ved nogle togskinner. De kørte forbi det sted, hvor D bor. Da de kom frem til parkeringspladsen, var F1 der i forvejen. F1 var sammen med tiltalte.

De røg alle en joint sammen. Vidnet og E satte sig ind i F1s bil, hvor tiltalte også var. Nu husker vidnet det som om, at F1 og tiltalte kom over i den Mercedes, som vidnet og E kørte i. De røg joints i bilen. F1 og tiltalte sad på bagsædet. Han kan ikke huske, hvem der sad i hvilken side. Det var vidnet, der havde joints. Han husker ikke, om vinduerne var rullet ned.

De to biler holdt inde på grusparkeringspladsen, men vidnet kan ikke huske, hvordan bilerne vendte i forhold til indkørslen til pladsen, eller hvordan bilerne holdt i forhold til hinanden. Der var ikke andre biler på grusparkeringspladsen. Stemningen var helt normal i bilen. Han bemærkede ikke noget særligt. Der kom en sølvfarvet, grå eller lilla bil kørende på vejen.

Vidnet og hans kammerater holdt med front ud mod vejen. Føreren af bilen hoppede ud. Vidnet sad i den mørke Mercedes og var ved at rulle en joint. Vidnet havde fokus på sin telefon og på jointen. Vidnet så derfor ikke personen hoppe ud af bilen, men bemærkede, da han kiggede op, at døren i førersiden stod åben.

E hoppede ud af den mørke Mercedes. Han sagde, at en person kom løbende mod dem med en pistol. Vidnet hoppede ud af bilen, og det gjorde tiltalte og F1 også. Personen, der kom mod dem, var lidt bred i det. Han var måske 184 cm høj. Han så trænet ud og havde en grå hættetrøje på. Vidnet kan ikke huske bukserne. Personen havde brunt hår. Vidnet kunne ikke se, om personen var udlænding eller dansker. Personen havde maskering på op over næsen. Det så ud til, at personen var lidt brun i det. Måske var han alligevel udlænding. Vidnet husker det ikke og ved det ikke. Personen havde noget, der lignede en pistol, med. Det var

- 45 -

formen, der gjorde, at vidnet troede, at det var en pistol. Vidnet så ikke andre våben. Vidnet så kun én person. Han ved ikke, om der var andre.

Fra bilen, hvorfra manden med pistolen kom, var der cirka 1000 meter ned til vidnet og hans kammerater. Vidnet løb mod togskinnerne og derefter mod nogle buske til højre for togskinnerne. Han var bange for sit liv. Alle løb fra bilen. Vidnet løb alene fra stedet. Ingen af de andre løb samme vej som ham. Han gemte sig i nogle minutter. Han var nok 2-500 meter væk fra parkeringspladsen.

Da han kom tilbage, mødte han E, der havde gemt sig i en anden busk. Vidnet hørte hverken råb eller skud. Han fandt ud af, at F1 var blevet skudt. Vidnet og E så en bil køre fra grusparkeringspladsen op mod vejen. Vidnet ved ikke, hvilken bil, det var. Han tror, at det var den bil, som F1 kørte i. Bilen kørte i retning mod Ds bopæl. Vidnet og E løb i samme retning.

Vidnet havde også en aftale med D den dag, hvor det skete. Det tog 2-3 minutter for dem at løbe op til D. De prøvede at ringe til D, der ikke tog telefonen.

Da vidnet og E kom op til D, så de F1 holde i sin bil udenfor. F1 dyttede og råbte, at han var blevet skudt. Vidnet gik hen til F1. Det var på det tidspunkt, vidnet så, at F1 var blevet skudt. Herefter ringede vidnet efter en ambulance. E stod ved siden af, da han ringede. Ambulancen kom til stedet. Vidnet tog sin telefon frem for at se, om der var sket noget.

Vidnet har ikke set den bil, som F1 kørte i, før. F1 kører ikke så meget i bil. Han har ikke kørekort.

Vidnet filmede F1 som en refleks. Først kom ambulancen, derefter politiet. Politiet tjekkede vidnet. Politiet talte lidt med vidnet. F1 havde det ikke så godt. F1 havde ondt og sagde, at han blev skudt i benet.

Tiltalte løb ud af bilen, da de alle løb. Vidnet så ikke, hvor tiltalte løb hen. Vidnet så ikke tiltalte mere den dag. Vidnet ringede ikke til tiltalte. Vidnet talte ikke med tiltalte om episoden. De taler ikke så meget sammen. Han kan ikke huske, hvad han har nævnt for tiltalte. Han har talt med de andre om episoden, og om, hvem der måtte have gjort det. Han vil ikke sige noget om det. Han ved ikke, om F1 har et udestående med nogen. Efter hans opfattelse har ingen af dem udestående med hinanden.

Anklageren afspillede to videoer fra vidnets telefon.

Vidnet har forklaret, at han optog videoerne, for det tilfælde, at der skulle ske noget. Han optog dem for sin egen sikkerheds skyld. Han har vist videoerne til sine nærmeste kammerater. Han tror, at han har vist dem til tiltalte, selvom han ikke er blandt de nærmeste kammerater. Han synes ikke, at det er sjovt. Det kunne lige så godt have været ham, der var blevet skudt.

Vidnet har også talt med E om det, der er foregået. Vidnet tror ikke, at E har set mere end vidnet. Det var ikke tiltalte, der skød med pistolen. Vidnet og tiltalte har talt om, hvad der skete den dag. Tiltalte vidste heller ikke, hvad det drejede sig om. Vidnet vidste ikke, at tiltalte blev sigtet og varetægtsfængslet. Vidnet vidste heller ikke, at retssagen var begyndt. Det fandt han først ud af i mandags, da han ankom til retten. Han så F1 og tiltalte og kunne regne ud, at det var denne sag, der blev behandlet.

Vidnet har overvejet at kontakte politiet for at forklare, at det ikke var tiltalte, der skød. Vidnet er ikke så gode venner med politiet, så derfor kontaktede han ikke politiet, heller ikke

- 46 -

selvom tiltalte er anklaget i denne sag. Han kontakter aldrig politiet. Det er politiets egen opgave at opklare sager. Vidnet troede ikke, at han skulle vidne i denne sag. Da han i går blev kontaktet af politiet, regnede han med, at det drejede sig om en anden sag. Det var en stille og rolig afhøring. Han lå og sov, da han blev kontaktet. Han var heller ikke i går glad for at tale med politiet.

Foreholdt ekstraktens side 1851, rapport af 1. december 2016, 3. og 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Forklaringen er urigtig. Han ville blot have politiet ud af sit hus. Han siger nu sandheden foran dommerne.

Foreholdt ekstraktens side 1851, 5. afsnit, har vidnet forklaret, at han nok har forklaret sådan i går. Han opholdt sig ikke hos D, da F1 kom i bilen. Det har han ikke sagt til politiet på dagen og heller ikke i går, da han blev foreholdt sin tidligere forklaring.

Foreholdt samme rapport, sidste afsnit og side 1852, øverste afsnit, har vidnet forklaret, at han i går ikke ville sige noget om, at han var på stedet. Han ville bare have politiet ud af sit hus.

Foreholdt samme rapport, 3. og 4. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han kan heller ikke huske, at han i går godkendte sin forklaring. Han husker, at han fik forkyndt en indkaldelse til at møde i retten i dag.

Foreholdt ekstraktens side 417, rapport 8. juni 2015,4. afsnit, hvorefter tre personer blev bortvist fra hospitalet, har vidnet forklaret, at han ikke er en af de personer, der kom til hospitalet og afleverede telefonen.

Vidnet har forklaret, at han i dag siger sandheden. Han har ikke nogen relation til tiltalte. Politiet har fordrejet hans ord. Der er ikke nogen, der har truet ham til at forklare sådan, som han gør i dag. Han er ikke glad for politiet og har ikke ønsket at forklare om skudepisoden tidligere. Det er mest politiet, han er bange for i denne sag. Det er politiet, der er ”fucked up”. Han fortæller nu sandheden foran tiltalte. Han hjælper ikke politiet. Han fortæller kun det, der er til gavn for sine kammerater og sin bedste ven.

Vidnet blev løsladt for to måneder siden og vidste ikke, at tiltalte blev varetægtsfængslet.

E har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han bliver kaldt ... og sjældent .... Han kalder tiltalte for ”T”. De er gode kammerater og har kend t hinanden i nogle år. Han har set tiltalte i perioder. Vidnet har for indtil for 3 måneder siden afsonet en fængselsdom på 3 måneder. Vidnet tog bagefter en ferie på 2 måneder og kom hjem for cirka 2 måneder siden.

Han har ikke været sammen med tiltalte i de seneste 2 måneder, da tiltalte har været varetægtsfængslet. Han sad under afsoningen i en måned i Aarhus Arrest på 3. sal, hvorefter han blev overført til Sdr. Omme. Vidnet var ikke klar over, at tiltalte sad i Aarhus Arrest. Vidnet ryger nok hash hver dag, men har ikke røget i dag. Han ryger også joints sammen med tiltalte. De skylder ikke hinanden penge.

Han er ikke bange for tiltalte. De er gode venner. Vidnet og G er gode venner. De har kendt hinanden i nogle år. De er nok sammen omkring tre gange om ugen. G vidste, at tiltalte var varetægtsfængslet. Vidnet og G fortæller ikke hinanden alting. Vidnet har kendt F1 i nogle år. De har et fint forhold til hinanden og ser hinanden af og til.

Natten til den 7. juni 2015 sov vidnet hjemme hos sin mor på …vej. Vidnet havde en aftale med G om at mødes den dag. De ringede sammen om morgenen. Vidnet hentede i løbet af

- 47 -

formiddagen G på hans bopæl i en sort Mercedes. Vidnet tror, at de skulle ud at spise. Det var om formiddagen. E kom ned til vidnet i bilen. F1 ringede til vidnet eller omvendt. De aftalte at ryge en joint. De aftalte at mødes på en grusparkeringsplads ved Gl. Viborgvej. Han vidste, hvor det var.

F1 holdt på grusparkeringspladsen i en mørkerød bil, da de kom. Vidnet kan ikke huske, hvor på pladsen, F1s bil holdt eller hvordan, den vendte. Tiltalte var der også. Vidnet så ikke andre biler på pladsen. Vidnet kørte hen og vendte bilen. Han parkerede ved siden af F1s bil. Begge biler holdt med front mod udgangen. De aftalte at ryge en joint i den bil, vidnet og G kom i.

Vidnet sad på forsædet, G på passagersædet, og F1 og tiltalte hoppede ind på bagsædet i vidnets Mercedes. Vidnet kan ikke huske, hvad klokken var, eller hvor længe, de sad der. Han kan ikke huske, om nogen af dem talte i telefon. Vidnet kiggede på sin telefon. Der kom en bil og parkerede ude på vejen. Han kunne se hele grusvejen. Han lagde ikke mærke til, hvilken bil det var.

Han kunne se, at en person løb ud af bilen. Han så bilen gennem træer og buske. Han husker det ikke. Han så halvt om halvt en mand komme ud af bilen med en pistol i hånden. Han så døren blive åbnet. Han kan ikke sige, hvilken dør, det var. Han så, at manden pegede pistolen mod dem. Manden pegede, og det, han havde i hånden, lignede en pistol. Vidnet så ikke, hvilken hånd, manden holdt pistolen i.

Vidnet overvejede ikke at køre derfra, da der kun var en udkørsel fra parkeringspladsen, og det var der, manden med pistolen kom løbende. Vidnet forsøgte at flygte fra bilen, men havde stadig selen på. Han gik i panik, men fik alligevel taget selen af og løb fra stedet mod et buskads. Alle løb ud af bilen. Måske råbte en af dem ”pas på, pas på”. Han ved ikke, hvem der råbte.

Vidnet lagde ikke mærke til, hvem der først kom ud af bilen. Han løb gennem nogle buske og syntes, at han hørte et skud eller to. Han hørte nogen skrige, og tænkte, at det var F1, der skreg. Vidnet ved ikke, om F1 var blevet ramt. Vidnet ringede ikke til politiet. Han gemte sig i et buskads. F1 stoppede med at skrige. Han skreg dog lidt ind i mellem. Vidnet gik lidt tilbage mod parkeringspladsen.

Han mødte G, der kom ud fra et buskads. Han så F1, der sad i sin egen bil. Han var i gang med at starte bilen.

F1 kørte derfra i 1. gear. Vidnet så ikke personen med pistolen. Vidnet ringede ikke til politiet. Vidnet så ikke tiltalte. F1 kørte op ad bakken. Vidnet og G har en kammerat, der hedder D, der bor tæt på parkeringspladsen. Vidnet og G løb over til D. F1s bil holdt foran Ds bopæl. F1 lå i bilen. F1 var blevet skudt. F1 sagde ikke noget. Vidnet ringede efter en ambulance. Politiet kom samtidig med ambulancen.

De talte ikke med F1, mens de ventede. F1 virkede panikslagen. F1 kom med i ambulancen. Vidnet tog af sted sammen med G. Måske tog vidnet til hospitalet alene. Vidnet ved ikke, hvem der havde F1s telefon. Vidnet talte ikke med G eller tiltalte. Da vidnet kom tilbage til grusparkeringspladsen, efter at han havde gemt sig i busken, var den sorte Mercedes væk. Han så aldrig den sorte Mercedes igen.

Han havde lånt den af en kammerat. Han kan ikke huske, hvem kammeraten er. Kammeraten har meldt bilen stjålet og har ikke undret sig over, at bilen var væk, men kunne godt forstå det. Det var ikke tiltalte, der kørte i bilen. Tiltalte har ikke ringet til vidnet og sagt, at han var kørt i bilen og havde nøglen.

Foreholdt ekstraktens side 115, 3. afsnit, rapport af 7. juni 2015, har vidnet forklaret, at politiet kom på en mærkelig måde, som om de troede, at vidnet og G havde noget med skudepisoden at gøre.

- 48 -

Foreholdt ekstraktens side 1802, 1. afsnit., rapport af 7. juni 2015, har vidnet forklaret, at han ikke har sagt, at der ikke var tale om et bandeopgør. Han ved ikke, om der var tale om et bandeopgør.

Vidnet vidste ikke, at G havde optaget en videofilm af F1.

Det var ikke tiltalte, der skød F1.

Vidnet vil ikke sige noget om personen, der skød. Personen var nok spinkel af bygning. Vidnet lagde ikke mærke til personens tøj. Han så kun pistolen. Han kan ikke sige noget om hudfarven på personen. Han ved ikke, om det var en dansker. Han tror måske, at personen holdt trøjen op foran den nederste del af ansigtet. Personen var måske lys i huden. Han var i hvert fald ikke mørk i huden.

Vidnet kan ikke huske noget om personens hår, eller om personen havde skæg. Han ved ikke, om personen havde hovedbeklædning på. Han ved ikke, om personen havde en tatovering. Han ved, at der var en pistol. Den var metalfarvet. Den var vist grå. Men han er ikke sikker.

Foreholdt ekstraktens side 1853, rapport af 1. december 2016, har vidnet forklaret, at han ikke var påvirket under afhøringen, der foregik hos vidnets mor. Han var i tvivl om, hvilken episode, det drejede sig om. Han har været inde og vidne i en voldssag for to dage siden og tænkte, at det måske var den sag. Politiet oplyste imidlertid, da de kom, at det drejede sig om sagen vedrørende F1.

Foreholdt samme rapport side 1854, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at politiet må have misforstået ham. Det var F1 og ikke D, han skulle mødes med. Han sagde til politiet, at de kørte i en rød Toyota. Det var ikke rigtigt. Han vil ikke lyve i retten. Man skal fortælle sandheden i retten. Det har man ikke pligt til overfor politiet. Det var løgn, hvad han sagde til politiet i går.

Foreholdt samme rapport, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at det ikke var rigtigt, når han i går forklarede, at han ikke så tiltalte på stedet den dag.

Foreholdt samme rapport, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret sådan i går. Han er ikke blevet spurgt om en sort Mercedes. Han kan ikke huske det. Han ved ikke, hvorfor politiet har skrevet det ned. Han husker, at han fik forkyndt en indkaldelse til retsmødet i dag. Politiet må have misforstået ham.

Vidnet vidste ikke før for et par måneder siden, at tiltalte var varetægtsfængslet i denne sag. Vidnet tænkte, at retten selv ville finde ud af, at tiltalte ikke er skyldig. Vidnet har ikke ønsket at tale med politiet. Vidnet forklarede, at han har sagt sandheden i dag. Det er først i dag, hvor han er i retten, at han har sagt sandheden.

H har som vidne til forhold 4 og 5 forklaret, at han kender tiltalte. Han kender ikke tiltaltes navn. Tiltalte er en af Cs kammerater. Det kan godt passe, at tiltalte bliver kaldt ”T”. Vidnet har hørt navnet ... før. Han ved ikke, om det er tiltalte, der bliver kaldt .... Det kan godt være. Han har kendt C i 5 år. De er venner og ryger ofte joints sammen.

Vidnet ryger joints hver dag og sammen med mange forskellige mennesker. Han har måske også røget sammen med tiltalte. Vidnet har måske hørt navnet ..., men ikke .... Vidnet husker generelt ikke godt, da han ryger meget hash. Vidnet kendte A via C. Vidnet så ikke så meget til A i den sidste tid.

- 49 -

Vidnet havde ikke noget dårligt forhold til A. Vidnet har måske hørt navnet L, men han husker det ikke.

Den 29. februar 2016 var vidnet sammen med C. De kørte rundt i en stjålen bil. Det var en mørk Passat. C havde brækket benet og havde smerter, så det var vidnet, der kørte bilen. Vidnet opholdt sig meget i bilen, og C var ofte med.

Forholdt ekstraktens side 80, sidste afsnit, vidnets forklaring under grundlovsforhør den 14. april 2016, har vidnet forklaret, at han og C besøgte A i Randers, men vidnet er ikke sikker på, at det var den 29. februar 2016. Måske besøgte vidnet familie i Thisted, men han husker det ikke. Han husker ikke, om de var i Horsens. Han kan ikke lide Horsens. Han har ikke været på C´ værelse i Horsens. Han husker det ikke. Han har ikke været i Odder i bilen, efter han stjal den.

Vidnet og C mødtes på et tidspunkt den 29. februar 2016 med tiltalte. Tiltalte fik et beløb på nogle få tusinde kroner, som C skyldte tiltalte. De mødtes et sted, men vidnet husker ikke hvor. Det var vist på en parkeringsplads. C viste vej. Han tror, at tiltalte og C havde en aftale. Tiltalte kom vist gående til stedet. Vidnet husker ikke, om tiltalte var sammen med nogen.

C betalte tiltalte de penge, som han skyldte. Tiltalte gik fra stedet. Der var ingen snak om, at nogen skulle låne Passaten. Vidnet hjalp C ind bag i bilen, så C kunne strække benet. Vidnet gik tilbage for at lukke døren ind til passagersædet. Pludselig fik vidnet et stød eller et slag bagfra af en ubehagelig fyr. Manden havde en meget bestemt væremåde. Vidnet var lidt chokeret.

Manden råbte, at vidnet skulle sætte sig ind i bilen på passagersædet. Vidnet så ikke mandens ansigt. Manden havde slags maske eller hue på. Det lignede en røverihue. Den var sort eller mørk. Vidnet så ikke mandens hår. Manden var almindelig af hudfarve som vidnet. Manden talte dansk med accent. Manden talte dansk på en måde, der var lidt ”grumset”, som om det ikke var normalt for ham. Manden var lidt stor.

Lidt større end vidnet. Manden sagde, at de skulle besøge en, der hed A. Vidnet troede, at det var en, vidnet ikke kendte. De kørte mod Randers, og vidnet kunne se, at de nærmede sig As adresse. Vidnet tænkte, at det ikke kunne passe, at de var vej på op til A. Men vidnet havde ikke lyst til at spørge. Vidnet kan ikke huske, om manden fra starten sagde noget om, at de skulle til Randers.

Vidnet husker det ikke særlig tydeligt. Han kan ikke sige, om de kørte i to biler.

Forholdt ekstraktens side 80, nederst, og siden 81, øverst, vidnets forklaring under grundlovsforhøret, hvor han har forklaret, at manden var korthåret, lys i huden, og kraftigere af bygning end vidnet, har vidnet forklaret, at han tror, at han har blandet rundt i det, idet han på dette sted i grundlovsforhøret beskrev tiltalte. Tiltalte var gået på det tidspunkt, hvor vidnet blev slået. Det var ikke tiltalte, der slog vidnet og tog bilen. Vidnet kunne ikke forestille sig, at tiltalte kunne gøre den slags.

Vidnet er ikke nervøs for at skulle afgive forklaring i retten, men det er ubehageligt for ham. Han ved ikke, om dette har betydning for hans egen sikkerhed. A blev jo skudt af en mand, der bare kom ud af det blå.

Vidnet er ikke tidligere blevet spurgt, om manden, der kørte bilen, var maskeret. Derfor har vidnet ikke forklaret noget om det tidligere. Vidnet var helt "rundt på gulvet" under grundlovsforhøret. Vidnet har ikke forklaret noget om mandens hår. Det var måske tiltalte, han beskrev. Og tiltalte var jo gået på det tidspunkt, den maskerede mand kom. Vidnet synes, at hans forklaring under grundlovsforhøret er blevet fordrejet.

- 50 -

Vidnet skrev ikke beskeder i bilen, men det gjorde C måske. Vidnet så C med telefonen i hånden. Manden sagde, at C ikke skulle skrive beskeder. Vidnet håbede stadig, at det kunne være en anden A end A, de skulle besøge. Vidnet holdt sin mund i bilen.

Foreholdt ekstraktens side 81, linje 13, hvorefter vidnet under grundlovsforhøret har forklaret, at manden var meget truende overfor vidnet, har vidnet forklaret, at manden var meget bestemmende. Vidnet havde det ”stramt”. Vidnet havd e ondt i hovedet og maven. Vidnet havde ikke regnet ud, hvad der ville ske i Randers og vidste ikke, at der skulle bruges våben. Det overraskede vidnet, at der blev skudt.

Vidnet var ikke bekymret på turen til Randers. Manden havde en pose med. Der lå noget i posen, der lignede en pakke Toffifee. Det var i hvert fald en firkantet æske. Posen lå i bilen ved vidnets ben, så vidt han husker. Vidnet så kun posen fra den ene side.

Vidnet har før set folk få tæsk. Det kommer de sig som regel over. Vidnet blev overrasket over, at der blev skudt.

A var en enspænder, der gerne ville klare tingene selv. A kunne have haft konflikter med nogen, men han virkede ikke bekymret. Vidnet har ikke hørt A nævne tiltalte.

Først da de drejede ind på vejen, hvor A boede, blev vidnet klar over, at det var A, de var på vej op til. Vidnet husker ikke, om der blev ringet til A fra bilen. A kom ud på vejen og havde vist en kammerat med. Der var i hvert fald en person til stede ud over A. C sad i bilen bag vidnet, der sad på passagersædet. Manden havde vendt bilen, så den holdt med front i den retning, de var kommet.

Vidnet husker ikke, om døren i førersiden var lukket. Skudepisoden foregik til venstre skråt foran bilen. Manden gik ud af bilen. Vidnet vendte sig rundt, og spurgte C, hvad der skete. Der var tumult udenfor, og vidnet hørte et knald, som om nogen fik en på hovedet. A sagde ”av”. A lå på jorden. Heref ter hørte vidnet flere knald. Vidnet fornemmede, at der var et våben, men er ikke sikker på det. A tog sig til benet.

Manden kom tilbage til bilen, satte sig ind og kørte. Vidnet husker ikke, om manden lagde et våben i posen.

Foreholdt ekstraktens side 81, vidnets forklaring under grundlovsforhøret, linje 19, hvorefter vidnet har forklaret, at han ikke ved, hvad personen hed, men at det var noget med A, har vidnet forklaret, at A er lig med ”T”. Vidnet må ha ve misforstået det spørgsmål i grundlovsforhøret.

Vidnet har forklaret, at det godt kan passe, at manden lagde posen over til vidnet. Vidnet ville ikke røre ved noget, idet han var bange for at afsætte dna-spor på posen, for det tilfælde at der var våben i posen. Vidnet var bange for at blive skudt. Vidnet tror ikke, at manden og A talte sammen forud for skudepisoden. Da manden kom tilbage til bilen, var han helt oppe at køre. Måske var han selv forarget over det, det var sket. Han kørte hurtigt derfra.

Vidnet kan ikke huske, om manden sagde noget.

Foreholdt ekstraktens side 81, vidnets forklaring under grundlovsforhøret, linje 29-32, har vidnet forklaret, at han ikke husker, at manden sagde: ”Han skal ikke fucke med mig”.

Vidnet og C var chokerede. De talte ikke om skudepisoden i bilen. Vidnet husker ikke, om der blev talt om, om han og C kendte A.

- 51 -

Foreholdt ekstraktens side 81, vidnets forklaring under grundlovsforhøret, linje 33-35, har vidnet forklaret, at det lyder rigtigt, at vidnet og C lod som om, at de ikke havde nogen relation til A.

De kørte derfra og gjorde holdt på en tank, hvor de lagde deres telefoner. Vidnet husker ikke, om de havde en ekstra telefon. De hentede telefonerne efterfølgende. Manden blev sat af ved et busstopppested.

Foreholdt ekstraktens side 81, vidnets forklaring under grundlovsforhøret, linje 36-38, har vidnet forklaret, det var i Sabro. På vejen stoppede de i en mindre by, hvor manden var ude af bilen. Vidnet husker ikke, om manden havde posen med våbnet med.

Foreholdt linje 39-42, har vidnet forklaret, at det lyder rigtigt, at manden holdt posen med våbnet tæt på sig, men at vidnet ikke husker det.

Vidnet og C kørte videre, efter at manden blev sat af. Han kan ikke huske, hvor de kørte hen. Det skal nok passe, at de kørte over til .... Vidnet, C og ... tog en taxa op på sygehuset for at besøge A. Det skal nok passe, at de mødte ... på sygehuset.

Vidnet skifter ofte telefon. Han brugte en telefon med nummeret ... på gerningstidspunktet. Han må ofte skifte telefon, blandt andet når politiet tager hans telefoner fra ham. Det sker også, at han smider sin telefon væk, eller den går i stykker. Han har også i perioder haft to telefoner i forbindelse med, at han var ved at skifte telefon.

Manden tog vist ikke masken af på noget tidspunkt. Det er muligt, at manden tog masken af, mens han skød og havde ryggen til vidnet. Måske havde manden masken på, da han kom tilbage til bilen. Vidnet ved ikke, hvorfor han ikke har forklaret om masken tidligere. Han er ikke blevet spurgt om det.

Nummeret ... siger ikke vidnet noget. Vidnet ved ikke, hvilket nummer, tiltalte brugte. Vidnet ved ikke, om der har været kontakt mellem hans telefon og tiltaltes telefon. Han husker ikke selv at have talt med tiltalte. C kan have lånt vidnets telefon.

Foreholdt ekstraktens side 1273, afhøringsrapport dateret 13. april 2016, 2.-6. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor han har givet et signalement af manden og nu siger, at manden var maskeret. Det signalement, der er givet i politirapporten, lyder som om, det er et signalement af tiltalte. Det må være en fejl, politiet har begået.

Vidnet har forklaret, at han har tænkt over, hvem der gjorde det. Han har talt med sin familie om det. Der er mange trælse typer og nogen, der bærer nag. Vidnet har ikke kunnet finde ud af, hvem det var, der gjorde det. Han prøvede selv at undersøge det, men fandt ikke ud af det. Folk ville ikke sige noget om det.

Vidnet husker ikke, at han brugte telefonen på vej til Randers. Han har sagt rigeligt under grundlovsforhøret, hvor han var meget forvirret.

Manden, der skød, var relativt tæt på A. Vidnet kan ikke sige, hvor tæt. Vidnet hørte 3-7 knald. Så vidt han husker, faldt skuddene hurtigt, lige efter hinanden. Han ved ikke, om det var en maskinpistol eller en pistol.

- 52 -

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at han stjal den mørke Passat. I dagene op til skyderiet kørte han rundt i bilen, det var sammen med C og andre kammerater. Han sagde til dem, at bilen var lånt. Efter skudepisoden kørte han videre i bilen. De røg i bilen. Han overnattede i bilen, da han ikke ville tilbage til Odder, hvor bilen var stjålet. Han var ikke i øvrigt bange for at tage hjem.

Politiet tog bilen på et tidspunkt, hvor han og C holdt på en parkeringsplads. Han var bekymret for at køre i bilen efter skudepisoden. Han havde dog brug for bilen og kørte derfor videre. Han var sammen med C. De talte om at kontakte politiet. De talte også om, at det måske var risikabelt at køre i bilen. Men vidnet tænkte, at det var hans bil og hans ansvar. Det var kun vidnet, der vidste, at bilen var stjålet.

Vidnet havde ikke et udestående med A. Han talte med A efter skudepisoden. A havde det dårligt og var blevet meget tynd. Han husker ikke, hvor de mødtes, men det var måske hjemme hos A. Måske var C med. Vidnet sagde til A, at han var med i bilen, da A blev skudt. A virkede ligeglad. De talte ikke om, hvad der var sket eller om, hvem der havde gjort det. A vidste, at vidnet ikke havde noget med det at gøre.

Vidnet så en maskeret mand. Vidnet mener ikke, at han har set syner. Han ser normalt ikke ting, der ikke er der. Det er ikke noget, han og C har fundet på. Han husker ikke, om C var med i Thisted. Han har bedsteforældre i Thisted. Han har også venner på de kanter. Det er venner fra før, han begyndte at ryge hash. Det er ikke kriminelle venner. Han ved ikke, om de er involveret i noget med våben.

Vidnet var bekymret for, om hans dna skulle være på en pose, som indeholdt et våben. Han kan ikke huske, om han rørte ved posen. Han kan måske have rørt ved den. Vidnet har ikke efterfølgende været bekymret for, om hans dna skulle dukke op i sagen. Vidnet skød ikke A.

Under hovedforhandlingen har anklageren vedrørende forhold 4 og 5 dokumenteret forklaring afgivet til politirapport af læge Lars Maagaard Andersen den 30. september 2016, jf. retsplejelovens § 871, stk. 5. Af rapporten fremgår:

"... Vidnet forklarede indledningsvis, at han i perioden fra A's indlæggelse, umiddelbart efter skudepisoden, og frem til dødstidspunktet, var ledende overlæge på kirurgisk afdeling i Randers, hvor behandlingen af A fandt sted.

Det var således vidnet, der var øverste ansvarlig for A's behandlingsforløb. Vidnet har også selv deltaget i operationer af A.

Vidnet forklarede, at A's behandlingsforløb bestod af en række operationer med deraf følgende indlæggelser og udskrivninger.

Det problematiske - og farlige - ved A's skudlæsioner var, at der i forbindelse hermed skete perforering af tarmen, hvilket giver stor risiko for betændelsestilstande.

Nævnte læsion på tyndtarmen medførte - efter flere operationer - at der blev etableret stomi på A's tyndtarm. Herefter gik den efterfølgende behandling ud på at kontrollere

- 53 -

den af skuddet afstedkomne infektion, samt at stabilisere mængden af output i stomien, idet for store mængder afføring afstedkommer dehydreringsproblemer.

Hovedårsagen til A's mange indlæggelser var således, at han fik for stort output i stomien når han var udskrevet, med deraf følgende dehydreringsproblemer og forrykket saltbalance. Når han som følge deraf blev genindlagt lykkedes det, i løbet af forholdsvis kort tid, at få stabiliseret output i stomi og væskebalance.

Vidnet udtalte på herværende tidspunkt af afhøringen, at: "såfremt A havde fulgt det behandlingsforløb der var udlagt for ham, ville han nok ikke være død".

Vidnet blev anmodet om nærmere, at konkretisere hvilke dele af det planlagte behandlingsforløb A ikke fulgte. Vidnet forklarede, at patienter med sådanne læsioner skal indtage det korrekte medicin i den korrekte dossering for at stabilisere output- mængden i stomien. Der er ligeledes visse fødevarer der skal undgås.

Vidnet forklarede på forespørgsel, at der ikke umiddelbart var konkrete beviser på, at A ikke havde taget den doserede medicin, eller havde indtaget "forkerte" fødevarer i de perioder, hvor han var udskrevet fra sygehuset. Vidnet byggede sin umiddelbare antagelse om A's "egen skyld" i dødsfaldet på, at han gentagne gange blev dehydreret grundet for meget output, i de perioder han var udskrevet fra sygehuset. Efter vidnets opfattelse var det denne ustabile salt- og væskebalance der sluttelige medførte, at A døde.

Vidnet brugte på herværende tidspunkt af afhøringen lidt tid på at læse i journalen. Han forklarede herefter, at han nok måtte ændre sin holdning til A's egen del af skylden for dødsfaldet lidt. Vidnets ændrede opfattelse byggede på, at han kunne se, at A i flere tilfælde var blevet genindlagt efter ganske korte perioder ude fra hospitalet. På baggrund af dette mente vidnet nu ikke, at det kunne udelukkes at A havde opført sig efter retningslinjer, og af andre årsager havde fået problemer med for stort output, følgende dehydrering.

For nærmere, at opsummere vidnets holdning til A's egen skyld i dødsfaldet følgende spørgsmål formuleret til vidnet: "Kunne en mønsterpatient, der nøje fulgte

- 54 -

sundhedsfaglige personales anvisninger have oplevet samme sygdomsforløb og efterfølgende dødsfald, som A"

Vidnet svarede, at det ikke kunne udelukkes.

--

Vidnet blev forespurgt vedrørende A's eventuelle misbrug af euforiserende stoffer under behandlingsperioden.

Vidnet forklarede, at han ikke havde konkrete beviser på, at A havde indtaget euforiserende stoffer under behandlingen. Der var dog eksempler på, at A havde forladt sygehusafdelingen i kortere perioder og virkede påvirket når han kom tilbage.

Generelt var det vidnets opfattelse, at A's eventuelle indtagelse af morfinbaserede præparater ville have en gunstig/stoppende virkning på mængden af output i stomi. Eventuel Indtagelse af hash ville ikke have haft nogen - hverken positiv eller negativ - effekt på behandlingsforløbet. Vidnet har ikke kendskab til eventuelle andre euforiserende stoffers effekt på behandlingen.

- 55 -

--

Vidnet blev forespurgt om, hvorvidt A i behandlingsforløbet havde udskrevet sig selv mod det lægefaglige personales anbefalinger. Vidnet huskede det umiddelbart som om, det var sket i et enkelt tilfælde, men ved nærmere gennemgang af journalen kunne vidnet ikke finde dokumentation for dette.

--

Vidnet forklarede, at i de perioder hvor A havde det godt, var han en lidt vanskelig patient. Der skulle der en del samtaler og overtalelse til, at få ham til at samarbejde med sygehuspersonalet, og have en hensigtsmæssig adfærd overfor disse. I andre perioder, hvor A havde det dårligt, med deraf følgende smerter, var der ingen problemer med samarbejdet.

Vidnet kunne ikke finde konkrete eksempler på, at A's, til tider, manglende samarbejdsvilje havde haft negativ effekt på behandlingsforløbet.

Det var vidnets opfattelse, at A på fornuftig og hygiejnisk vis formåede, at håndtere sin stomi, operationssår og lignende i de perioder han var udskrevet. Vidnet har haft flere samtaler med A's kæreste, der tilsyneladende også var en stor hjælp i forhold til dette.

--

Vidnet blev forespurgt vedrørende den sidste indlæggelsesperiode op til dødsfaldet den 25.04.16.

Han forklarede, at A blev indlagt den 23.04.16 med akutte smerter i maven. Det var vidnets opfattelse, at problemet igen var dehydrering som følge af for stort output i stomien. Den 24.04.16 kl. 05.55 fik A hjertestop og der blev iværksat genoplivning. Vidnet forklarede, at genoplivning efter hjertestop forstærker problemerne med dehydrering.

I løbet af 24.04.16 blev der foretaget åbning til maven, hvorunder der ikke umiddelbart kunne konstateres nye huller på tarmen.

Den 25.04.16 kl 14.52 døde A.

Vidnet oplyste sluttelig, at der udover lægejournalen, som vidnet medbragte og udleverede til undertegnede, fandtes der også en journal med sygeplejenotater som indeholdt bemærkninger der ikke er anført i lægejournalen.

Afhøringen afsluttet kl. 1410. Det blev aftalt, at vidnet modtager herværende rapport pr mail med henblik på gennemlæsning og giver en tilbagemelding til undertegnede vedrørende eventuelle rettelser eller tilføjelser. ..."

Sagens øvrige oplysninger

Vedrørende forhold 1 og 2

- 56 -

Den 7. juni 2015 kl. 14.57 modtog politiet via alarmcentralen to anmeldelser om en skudepisode. Forurettede befandt sig på adressen … 6, 8381 Tilst. Anmelderne ønskede ikke at oplyse yderligere. Fremme på stedet blev det oplyst, at gerningsstedet var en grusparkeringsplads ved Geding Søvej, og at forurettede var blevet ramt af skud i skinnebenet samt knivstik i underarm og skulder.

På gerningsstedet blev der blandt andet fundet et afskudt patronhylster (KT 3). Under behandlingen af forurettede blev et projektil opereret ud af forurettedes lårbensknogle (KT 46). I forurettedes bil blev der fundet ydeligere et projektil (KT 12). Af Kriminalteknisk Erklæring af 17. juli 2015 vedrørende undersøgelse af patrondele fremgår blandt andet:

"... 3.0 Konklusion

Der er ved søgning i "IBIS" ikke fundet overensstemmelser mellem spor i databasen og spor afsat af det/de aktuelle våben.

Sammenhængen mellem hylsteret KT 3 og projektilerne KT 12 og KT 46 kan ikke fastlægges.

Det kan ikke udelukkes, at projektilerne KT 12 og KT 46 er affyret i et og samme våben. ..."

Forurettedes bil blev undersøgt for fingeraftryk. Af Kriminalteknisk Erklæring af 22. juni 2015 fremgår blandt andet:

"... Formål Undersøgelse for og identifikation af aftryk.

Identificerede aftryk

KT 47 er identisk med aftryk af venstre hånd fra F1, PNR …

KT 48 er identisk med aftryk af højre hånd fra F1, PNR …

KT 49 er identisk med aftryk af højre mellemfinger og højre ringfinger fra T, PNR …

Effekter KT nr. Kost.nr. Effektbeskrivelse Sikret fra 11 Personbil, VW Golf rød … …vej 3, 8381 Tilst 35 19 Fingeraftryk, muligt KT 11 : Udvendigt på bageste ruderamme

til venstre fordør

- 57 -

36 20 Fingeraftryk, muligt KT 11 : Udvendigt på ruden til venstre

bagdør 38 22 Fingeraftryk, muligt KT 11 : Hjørne ved øverste og bageste

ruderamme, udvendigt, på højre fordør 47 Et håndaftryk

KT 35 : Gelantinehinde 48 Et håndaftryk

KT 36 : Gelantinehinde 49 To fingeraftryk afsat i greb

KT 38 : Gelantinehinde

Bemærkninger Alle sikrede aftryk er identificeret i forbindelse med denne undersøgelse

Sagens personer Fornavn Efternavn PNR Kategori Efterset med flg. resultat: F1 … Forurettet Positivt T … Mistænkt Positivt … … Mistænkt Negativt ..."

Af Kriminalteknisk Erklæring af 17. juli 2015 vedrørende undersøgelse af forurettedes personbil mrk. VW Golf, …, fremgår blandt andet:

"... 9.0 Sammenfatning og vurdering

Sammenfatning Der blev ved undersøgelsen af bilen sikret flere brudstykker af fingeraftryk, og flere områder blev aftørret for muligt dna. I vognbunden foran førersædet lå der et projektil. Der fandtes ingen skudhuller eller rikochetmærker på eller i bilens kabine. På en jakke og en trøje, som lå på jorden bag bilen, fandtes på højre ærme flere skarprandede beskadigelser.

Vurdering Det vurderes, at beskadigelserne på tøjet kan være frembragt ved anvendelse af en skarp og/eller spids genstand. ..."

Af personundersøgelse af 8. juni 2015 vedrørende forurettede F1 fremgår følgende:

"... Resumé og konklusion

- 58 -

Ved undersøgelsen af den 21-årige mand, der angiveligt har været udsat for slag, stik med skarp genstand og skud, fandtes:

Blodunderløbne mærker og hudafskrabninger i hårbunden (1,2) og bag højre øre (3), i panden (4,5) og omkring øjnene (6,7,8), ved kravebenene (9A + 9B), på skuldrene (10A+10B) samt på højre ben (17), skarprandede læsioner på højre arm (11, 12, 13,14), og venstre underben (19). Delvist skarprandede læsioner på højre inderlår (15-16) og på pungen (20-21). Ifølge sygehusnotat er der påvist skudlæsion bag på venstre lår (18) med projektil siddende i underliggende lårbensknogle.

Læsionerne var alle friske og kan være opstået få timer forud for undersøgelsen. Hudafskrabningerne og de blodunderløbne mærker (1-10, 17) var følger efter stumpe traumer og kan som oplyst være opstået i forbindelse med slag med knytnæve eller ved anslag mod genstand i omgivelserne. De skarprandede læsioner (11-14, og 19) var følger efter skarpe traumer og kan være påført med skarp genstand evt. en saks som oplyst.

Læsionerne på højre inderlår (15-16) og på pungen (20-21) kan ikke på det foreliggende med sikkerhed angives som værende opstået ved skarp traume, men de kan være påført med saks som oplyst. Det kan dog ikke på det foreliggende udelukkes at der er tale om to gennemskudslæsioner med indskud svarende til læsion 15 og 20 og udskud svarende til læsion 16 og 21. For yderligere at fastlægge traumemekanisme vil det være behjælpeligt med en undersøgelse af undersøgtes beklædning.

Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk og retskemisk undersøgelse. ..."

Af lægeerklæring af 25. juli 2016 vedrørende forurettede F1 fremgår følgende:

"... Skadelidtes navn: F1 CPR.nr.: … Nævnets j.nr.:

1. Hvornår og hvordan angives tilskadekomsten at ha ve fundet sted? 7. juni 2015

2. Hvilken lægelig behandling har skadelidte genne mgået i anledning af tilska- dekomsten?

Indlæggelse. Operation for brud på højre lårben, fremkaldt af skud. Sutur af snitsår på arme og ben.

3. Hvis skadelidte har været henvist til anden beha ndler, angives hvilken (f.eks. fysioterapeut eller psykolog).

Nej

4. I hvilke perioder har skadelidte været sygemeldt alene som følge af tilskade- komsten?

Dette har jeg ingen oplsyninger om.

- 59 -

(Hvis skadelidte ikke har været sygemeldt, fordi d en pågældende er uden ar- bejde el.lign., angives det, hvor længe skadelidt e dog må anses for at have været syg som følge af tilskadekomsten)

5. Beskriv evt. følger nærmere, angiv såvel objekt ive fund som subjektive kla- ger.

Pt. har ikke mulighed for fremmøde i klinikken, så jeg citerer fra konsultation 13/11 2015: "Når han løber, og somme tider også, når han går, kommer der smerter i ve. lår, hvor de r sidder et marvsøm. forts. punkt 11.

6. Er der overensstemmelse mellem skadelidtes klage r og de objektive fund?

x ja nej

7. Havde skadelidte nogen forudbestående lidelser, der har betydning for den aktuelle tilstand?

ja nej Hvis ja: Hvilke? Formentlig ingen betydning. Scooteruheld i marts måned 2012, hvor han pådrog sig højresidig crusfraktur (brud p å underbenet), behandlet med marvsøm.

8. Skønnes det, at skadelidte vil få varige følger efter tilskadekomsten? x ja nej

Hvis ja: Hvilke? Ar. Muligvis fortsatte smerter, se punkt 9.

9. Skønnes det, at tilskadekomsten medfører behov f or meget langvarig eller evt. varig behandling?

ja nej Hvis ja: Hvilken ? Citat fra 6/1 2016 (ortopædkirurg): "Det er ofte, at denne type skade, specielt når der har været betydelig blødde lsskade pga. kniv og skudlæsion, vil tage længere tid før det b liver symptom- fri. Der må forventes min. yderligere ½ år før det te er tilfældet. Pt. kan henvises til os til en ny vurdering, når d ette er muligt".

10. Er De skadelidtes sædvanlige læge?

x ja nej

11. Eventuelle supplerende bemærkninger

Fortsat fra punkt 5. Obj.: knæet bevæges frit. Lette smerter ved indadr otation i hof- ten. Ømhed nedadtil og udadtil på ve. lår sv.t. en bule under huden, formentlig den nederste ende af marvsømmet. Ømhede n stræk- ker sig op langs lårets yderside." Endvidere. I ru brikker, hvor jeg ikke har krydset af, er det fordi der ikke kan sva res aj eller nej.

12. Dato for undersøgelsen

- 60 -

Dato: 25 07 2016 Lægerne Svane, Rhode og Peder- sen

Guldsmedgade 27, 8000 Aarhus C. SE nr.: ..."

Datasikringen af forurettede F1s telefon viste, at telefonen indeholdt 32 kontakter, 2 opdateringer i kalenderen og 60 indkomne og afsendte sms-beskeder. I telefonbogen fandtes blandt andet kontaktoplysningerne Al (…) og Al2 (… ).

Der har været indhentet historiske teleoplysninger vedrørende telefonnr. +…. Det fremgår heraf, at der er tale om et uregistreret taletidskort fra Lycamobile, som ikke er kendt i 118 eller politiets registre.. Nummeret har været aktivt i perioden fra den 1. juni 2015 kl. 17:00:52 til den 7. juni 2015 kl. 15:05:11. Imeinummeret har ikke været aktivt med andre mobilnumre. Det fremgår, at der i denne perioden har været kontakt mellem nummeret og forurettedes telefon 102 gange.

Af rapport af 30. juni 2015 fremgår, at nummeret +45… har haft 3 kontakter til tiltaltes far, ... og 6 kontakter til tiltaltes søster, ...

Af undersøgelse af forurettedes mobiltelefon fremgår det, at der har været følgende kontakter mellem forurettede og telefonnummer … på gerningsda gen den 7. juni 2015:

Kl. 00:33:59 sendte forurettede en sms til telefonnummer … med teksten: "ikk glem de t min ven?... eller jeg ligger ltf dusør på dit hoved"

Kl. 11:44:07 var der et opkaldsforsøg fra forurettede til telefonnum- mer ….

Kl. 11:44:23 sendte forurettede en sms til telefonnummer … med ordlyden: "ta den når jeg ringer..."

Kl. 13:03:35 var der et opkald af 2 sekunders varighed fra forurettede til telefonnummer …

Kl. 13:04:06 sendte forurettede en sms til telefonnummer ... med teksten: "jeg kommer ove r til dig og din familie hvis du ikk fucking tager de n"

Kl. 13:06:26 var der et opkaldsforsøg fra forurettede til telefonnum- mer ....

Kl. 13:43:11 var der et opkald fra forurettede af 20 sekunders varighed

- 61 -

til telefonnummer ....

Kl. 14:09:37 sendte forurettede en sms til telefonnummer ... med teksten: "kom ned om 3min".

Kl. 14:11:29 var der et opkald fra telefonnummer ... til foru- rettede af 10 sekunders varighed.

Kl. 14:14:15 sendte forurettede en sms til telefonnummer ... med ordlyden: "kom ned til d en anden p plads"

Kl. 14:16:14 var der et opkald fra forurettede til telefonnummer ... af 12 sekunders varighe d.

Kl. 14:20:12 var der et opkaldsforsøg fra telefonnummer ... til forurettede.

Overfaldet skete kl. ca. 14.55.

Af rapport af 30. juni 2015 vedrørende masteplaceringer den 7. juni 2015 fremgår:

"... I forbindelse med efterforskning i sagen er der indhentet historiske teleoplysninger på forurettedes mobiltelefonnummer ... samt mobiltelefonnummer .... ... Undertegnede har gennemgået teleoplysningerne omkring gerningstidspunktet med henblik på at undersøge om de 2 mobiltelefoner er gået ind på den samme mast eller master i nærheden af hinanden omkring gerningstidspunktet. ...

Oplysningerne viser, at forurettedes telefon den 070615, kl. 14:21 går ind på en mast på adressen …vej 83, 8381 Tilst. Den 070615, kl. 14:29 går den ind på en mast på adressen …parken 50, 8381 Tilst. Masten viser gradtallet 300 . Den forbliver på denne mast og samme gradtal ind til alarmopkaldet kl. 14:54. ... Oplysningerne viser, at mobiltelefonen den 070615, kl. 14:24 gik ind på en mast på adressen …, 8381 i Tilst.

Den 070615, kl. 14:26 gik mobiltelefonen ind på en mast på adressen …parken 50, 8381 Tilst, med gradtallet 300 - altså samme mast som forurettedes telefon. Mobiltelefonen blev på samme mast indtil den 070615, kl. 1459, hvor den har flyttet sig til en mast på …ej 7, 8464 Galten, altså væk fra gerningsstedet.

Opkaldet den 070615, kl. 1459 er første opkald på mobilnummer ...efter alarmopkaldet kl. 1454, hvorfor brugeren … godt kan have fjernet sig fra gerningsstedet nogle minutter inden opkaldet kl. 1459. ..."

Vedrørende forhold 4 og 5

Af kriminalteknisk erklæring af 8. marts 2016 vedrørende gerningsstedsundersøgelse fremgår bl.a.:

- 62 -

"... Undersøgelsen På gerningsstedet blev fundet i alt 6 stk. patronhylstre, (KT 1, KT 2, KT 3, KT 5, KT 7 og KT8) alle i kaliber 7,65 mm, og med en påskrift der ligner RWS præget i bunden. Hylstre og andre effekters placering er målt op fra det nordøstlig hushjørne af ejendomme Y-vej 2a, 2b og 2c.

KT 1, KT2 og KT 3 lå på asfalteret parkeringsområde, på venstre side af den parkerede Audi, hhv. 3,8 m, 2,2 m og 1,8 m. fra flisebelagt areal. Patronhylster (KT 5) blev fundet i afløbsrist omkring Audiens højre forhjul. Patronhylster (KT 7) lå ligeledes i afløbsrist, ca. 2 meter til venstre for Audien. Patronhylster (KT 8) blev fundet ved Ford Mondeos venstre fordæk.

I effektfortegnelsen er målene angivet fra det nordøstlige hushjørne, hvor første tal er antal meter i østlig retning og andet tal er antal meter i nordlig retning. Se endvidere skitse (Dokumentnr. 3)

Nummeringen af patronhylstre er vilkårlig, og ikke udtryk for en rækkefølge i skudafgivelserne.

På asfalteret parkeringsareal ud for nr. 2b, sås en blodplamage på ca. 15 x 20 cm. Med sterile vatpinde, blev der sikret prøve af dette blod (KT 4). På fliser, ca. 2 meter fra blodplamage (KT 4) lå en del - sandsynligvis forstykket - af en stik-vest. (KT6). På stik- vesten højre side sås små blodtilsmudsninger. På asfalt ved Audiens venstre side blev fundet 1 stk. deformeret projektil. (KT 9). Der blev søgt efter, men ikke fundet yderligere projektiler på stedet.

Ud fra patronhylstrenes og projektilets placering kan der ikke angives en nærmere standplads eller skudretning. Det vurderes dog at der er flere standpladser.

Der blev ikke fundet rikochet- eller anslagsmærker i asfalt, fliser eller murværk. ... 9.0 Sammenfatning og vurdering

Sammenfatning På vejen ud for adressen …vej 2 blev fundet i alt 6 stk. patronhylstre, en blodplamage, et projektil og en stik-vest. Patronhylstre, projektil og blod fundet inden for et område på ca. 6,8 m x 3,8 meter.

Vurdering

Det vurderes, at der er affyret min. 6 skud. Alle 6 patronhylstre skønnedes at være i kaliber 7.65 mm. Det vurderes, skytten har flyttet sig i forbindelse med skudafgivelserne, idet patronhylstrene lå temmelig spredt, bl.a. på begge sider af en parkeret Audi. Dette kan dog ikke siges med sikkerhed, da andre faktorer, såsom vejens hældning, patronens nedslag, færden på stedet efter skudafgivelse m.m. kan have indflydelse på patronhylstrenes placering. Skudretninger kan ikke konkret vurderes. ..."

Af kriminalteknisk erklæring af 12. april 2016 vedrørende undersøgelse af indsendte afskudte patronhylstre, projektil og projektilfragment fremgår bl.a.:

- 63 -

"... 3.0 Konklusion

Der er ved søgning i "IBIS" ikke fundet overensstemmelser mellem spor i databasen og spor afsat af det aktuelle våben.

KT 1, KT 2, KT 3, KT 5, KT 7 og KT 8, de afskudte patronhylstre er identificeret(A) til at være affyret i samme våben.

Det kan derfor ikke udelukkes(C) at KT 9 og KT 13 er affyret i samme våben.

...

8.0 Spor og effekter

Der henvises til indsatte spor- og effektliste sidst i erklæringen. ... KT nr. Kost nr. Effektbeskrivelse Sikret fra 1 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 2 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 3 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 5 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 7 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 8 1 stk. afskudt patronhylster, Vej kaliber 7,65 mm 9 Fragment af blyprojektil Vej

13 110 1 stk. afskudt blyprojektil Sikret på hospital kaliber 7,65 mm i forbindelse med

operation af foru-

rettede ..."

- 64 -

Af kriminalteknisk erklæring af 4. maj 2016 vedrørende supplerende erklæring vedr. de indsendte afskudte patronhylstre og afskudte projektildele fremgår bl.a.:

"... 9.0 Sammenfatning og vurdering

Sammenfatning Ingen

Vurdering Som i tidligere fremsendte erklæring (dokument 15) fremgår følgende:

"at det kan være en maskinpistol af mrk. Scorpion eller et tilsvarende våben, der har affyret disse patrondele."

Denne vurdering er lavet på baggrund af, at Våbenafsnittet ikke har kendskab til, at der er fabriksfremstillet andre skydevåben (end Scorpionen) med samme karakteristika. Det kan dog heller ikke udelukkes, at der er fremstillet hjemmelavede kopier af våbnet. ..."

Af Udtalelsessag af 5. april 2016 fra Institut for Retsmedicin fremgår:

"...

Institut for Retsmedicin, Aarhus er af politikommissær Jesper Jørgensen, Østjyllands Politi, Organiseret Kriminalitet, Aarhus, anmodet om udtalelse samt besvarelse på spørgsmål i sagen vedrørende:

A, cpr.nr. ...

Til brug for besvarelsen foreligger der notater fra Kirurgisk Afdeling, Randers Sygehus samt beskrivelse af røngenbilleder og CT skanningsbilleder vedrørende indlæggelse fra d. 29.02.2016 kl. 22.54 til d. 16.03.2016.

Der foreligger desværre intet fotografisk billedmateriale i sagen.

Af indlæggelsesnotatet fremgår, at 26-årige A blev indbragt til Randers Sygehus med lægebilen efter at han var blevet skudt flere gange i hans ben og hofte.

Ifølge skadestuenotat vedrørende indlæggelse på Kirurgisk Afdeling var hans tilstand ved ankomsten stabil med normal puls, blodtryk og vejrtrækning. Der blev beskrevet 11 skudlæsioner på hans venstre og højre ben samt på venstre balde. Der blev fundet projektil beliggende under huden på højre balde. De behandlende læger har fortolket læsionerne som seks indgangshuller og fem udgangshuller.

Ifølge journalnotat dateret d. 02.03.2016 er der beskrevet følgende: 1. En skudkanal på højre lår tæt på højre knæ. 2. En skudkanal på venstre lår bagtil igennem knog le med dannelse af små knoglefragmenter, beskrevet på CT skan- ning fra den 02.03.16.

- 65 -

3. En skudkanal på venstre lår opadtil med retning mod det lille bækken. 4. En skudkanal, som starter i venstre balde og ig ennem ven- stre hofte og bækkenknogle (acetabulumloftet) med læsion af blære, tyndtarm, endetarm og ud til underhuden på højre balde, hvor der sås et projektil underhuden. 5. En skudkanal på højre underben med underliggend e brud af skinnebensknogle (tibia), beskrevet på CT scan ning fra 03.03.2016. 6. En skudkanal på højre underben bagtil.

Ved røntgenundersøgelse efter ankomsten fandt man luft i bugen, hvilket indicerede en operation i bughulen (laparaskopi og efterfølgende laparatomi). Ved operationen fandtes to læsioner af blæren samt to læsioner af tyndtarmen med tyndtarmsindhold i bækkenet. Læsionerne på blæren blev sammensyet. Der blev fjernet ca. 10 cm tyndtarm.

Der blev planlagt ny operation for at kontrollere forholdene (second look operation), som blev udført d. 02.03.2016. Under operationen fandt man blodansamling i tarmkrøset men ingen sikre læsioner i øvrigt. Der blev foretaget sammensyning af tyndtarmen med anlæggelse af såkaldt enteroanastomose.

D. 03.03.2016 fandt man ved røntgenundersøgelse luft i det lille bækken tæt på endetarmen, som gav mistanke om læsion af endetarmen. Der var problemer i form af høj feber, påvirket bughule (peritoneal reaktion) og smerter. For at undersøge forholdene blev der d. 03.03.2016 foretaget undersøgelse af endetarmsåbningen i fuld bedøvelse, hvor man fandt læsion af endetarmen lige uden for endetarmsåbningen. Ved efterfølgende kikkertundersøgelse i endetarmen fandt man yderligere en læsion tæt på endetarmsåbningen.

D. 04.03.2016 blev der foretaget operation med anlæggelse af kunstig åbning af tyndtarmen til bugen (stomi).

Efter operationen har der været problemer med smerter, som blev behandlet med flere smertestillende præparater. Forurettede blev vurderet af psykiater, som mistænkte såkaldt posttraumatisk stresssyndrom som følge af skudepisoden. Ifølge sidste notat fra d. 16.03.2016 er der fortsat problemer med tarmslyng/forsnævring nær stomien med opkastninger.

Besvarelse på spørgsmål:

1) Har forurettede, A, været i livsfare som følge af de påførte skader?

Svar: Ja, de påførte skudlæsioner har medført livsfare. Ud fra de foreliggende oplysninger kan følgerne efter læsionerne fortsat medføre livsfare.

2) Vil forurettede, A, få varige mén som følge af de påførte skader?

Svar:

- 66 -

Ud fra de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang A ...vil få varige mén af de påførte skader. Der henvises til behandlende læger.

..."

A afgik ved døden den 25. april 2016 på Regionshospitalet Randers.

Af Obduktionserklæring af 27. april 2016 vedrørende A fremgår bl.a.:

"... Resumé og konklusion:

Ved obduktionen af den 26-årige mand, som afgik ved døden knap to måneder efter han blev udsat for flere skud i begge ben og venstre hofte, fandtes:

Afrundede, røde ar på højre balde (1), højre ben (2-4,19,20), venstre hofte (16) og venstre ben (6,7,17,18) samt ar på venstre ben (5). Stikmærker på halsen (8,9) og på højre fod (21), højre arm (12-14), venstre arm (15) samt operationssår på bugen (10,11).

Udbredt betændelse på bughinden og med belægninger samt sammenvoksninger af tarmene og urinblæren, følger efter operation på tarmen med udlæggelse gennem huden (stomi), væskeopstemt hjerne og mulig lungebetændelse.

Det foreligger oplyst, at afdøde var beskudt flere gange d. 29.02.2016. Et af skuddene gik igennem venstre hofte, bækkenknogler med læsion af urinblære, endetarm og tyndtarm. Projektil fandtes under huden på højre balde. I øvrigt fandtes 10 skudhuller på begge ben. Afdøde blev opereret flere gange på Randers Sygehus på grund af betændelse i bughinden og afklemning af tarmene. Han afgik ved døden d. 25.04.2016.

Dødsårsagen må på baggrund af det oplyste og fundne antages at være iltmangel i hjernen som følge af ubredt bughindehetændelse og mulig lungebetændelse i efterforløbet til flere operationer på tyndtarm, tyktarm og urinblære på baggrund af skudlæsion.

De påviste røde, afrundede ar på højre balde (1), højre ben (2-4, 19, 20), venstre ben (6,7, 16- 18) kan være ophelede skudlæsioner.

Samtlige skudlæsioner er ophelede, og vurdering af, om det drejer som om indskuds- eller udskudslæsion, er derfor ikke mulig.

CT-scanning, som er foretaget i forbindelse med obduktionen, påviste skudkanal, som forbinder læsionerne 17 og 18 på venstre ben og læsionerne 3 og 19 på højre ben. De øvrige skudkanaler kan ikke visualiseres med sikkerhed.

Alle de påviste operationssår (10,11) og stiklæsioner (8,9,12, 13-15,21) kan være følger efter lægelig behandling/genoplivningsforsøg.

Det påviste ar på venstre ben er af ældre dato.

- 67 -

Der vil blive foretaget supplerende retskemisk, vævsmikroskopisk og bakteriologisk undersøgelse. Når resultaterne heraf foreligger, fremsendes en supplerende erklæring. ...

..."

Af Retslægerådets erklæring af 4. november 2016 fremgår bl.a.:

"... Spørgsmål 1.1: Kan Rådets tilslutte sig konklusionen i obduktionserklæringen af 25. april 2016?

A havde gennemgået flere operationer efter skudepisoden, og han havde fået bughindebetændelse, formentlig kompliceret med blodforgiftning (sepsis). Dette kan have været årsagen til hjertestoppet, som igen har medført iltmangelbetinget hjerneskade, som førte til døden.

- 68 -

...

Spørgsmål 1.3: Såfremt Rådet tilslutter sig konklusionen i obduktionserklæringen bedes oplyst hvorvidt den foretagne behandling af afdøde fra indlæggelsen den 23. april 2016 kl. 18.59 og frem til hjertestoppet den 24. april 2016 kl. 5.55 efter Rådets opfattelse var den korrekte lægelige behandling.

Behandling under hele perioden har været i henhold til almindelig anerkendt lægefaglig standard.

...

Spørgsmål 2.1: Det bedes oplyst hvorvidt afdødes beslutning om at lade sig udskrive har haft indflydelse på udviklingen af de betændelsestilstande der ifølge obduktionsrapporten er årsag til døden (Se eksempelvis journnal side 26/35, patienten udskriver sig selv den 10/3 2016)?

Nej.

...

Spørgsmål 2.3: Det bedes oplyst hvorvidt afdødes mistbrug, der er beskrevet flere steder i journalen, har haft indflydelse på de betændelsestilstande der ifølge obduktionsrapporten er årsag til døden?

Nej.

...

Spørgsmål 2.5: Det bedes oplyst hvorvidt den i journalen beskrevne smerteproblematik, hvor det ofte angives at patienten angiver smerter habituelt, har haft indflydelse på behandligen generelt og på de betændelsestilstande der ifølge obduktionsrapporten er årsag til døden?

Nej det har den ikke.

Spørgsmål 2.6: Det bedes oplyst, om afdødes adfærd og handlinger, eksempelvis seponering af sonde mv. har haft indflydelse på behandlingsforløbet?

Retslægerådet kan kun forholde sig til det, der fremgår af de lægelige akter. Det er Retslægerådets vurdering, at eksempelvis seponering af sonden ikke har haft indflydelse på behandlingsforløbet.

Spørgsmål 2.7:

- 69 -

Det bedes oplyst om det kan konstateres hvorvidt afdøde i øvrigt har taget vare på sin helbredssituation på forsvarlig vis eksempelvis i relation til håndtering af stomien, indtagelse af føde, indtag af væske mv.?

Spørgsmål 2.8: Såfremt spm 2.7 besvares bekræftende bedes oplyst hvorvidt Rådet finder at afdøde tog vare på sin helbredssituation på forsvarlig vis?

Ad spørgsmål 2.7 og 2.8:

Spørgsmålene kan ikke besvares, da Retslægerådet kun kan forholde sig til de lægelige akter. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 1.3.

Spørgsmål 2.9: Det bedes generelt oplyst hvorvidt der enten fra sygehusets side eller patientens side kunne være gjort yderligere for at forhindre de pågældende betændelsestilstande i at opstå?

Spørgsmål 2.10: Det bedes generelt oplyst hvorvidt der fra sygehusets side kunne være gjort yderligere for at behandle allerede opstående betændelsestilstande ?

Spørgsmål 2.11: Det bedes generelt oplyst hvorvidt de iværksatte undersøgelser var tilstrækkelige og forsvarelige til afdækning af patientens tilstand?

Ad spørgsmål 2.9-2.11:

Behandlingen på sygehuset har under hele forløbet været i henhold til almindelig anerkendt lægefaglig standart.

Spørgsmål 3.1: Det bedes oplyst hvorvidt der ved obduktionen findes læsioner som ikke er beskrevet i journalerne?

Nej, der er ikke fundet læsioner ved obduktionen, som ikke er beskrevet i journalen.

...

Spørgsmål 3.4: Ved første undersøgelse af afdøde konstateres 2 blærelæsioner, mindre tyndtarmssegment og 2 skudlæsioner på tyndtarmen. Af journalen side 13/35, jf. bilag C-8-1, fremgår: "Med hensyn til den præsakrale luft eller perirektale luft må man mistænke en mulig mindre læsion af rectum, men i forbindelse med second look er der foretaget endoskopi og ikke set nogen læsioner ved gennemgangen her.

Såfremt pt. stiger i infektionstal og bliver tiltagende dårlig klinisk må man gøre fornyet endoskopisk vurdering af rectum evt. suppleret med cononindhældning". Af journalen fremgår det endvidere, se bilag C-8-1, side 16/35 at der ved undersøgelse den 3. marts 2016 konstateres et hul på størrelse med en finger indenfor analåbningen.

Det bedes oplyst om det er antageligt at læsionen var til stede ved første indlæggelse?

- 70 -

Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares. Ved endoskopien kunne der ikke påvises hul på tarmen.

...

Spørgsmål 3.6: Såfremt læsionen må antages at have været til stede ved indlæggelsen bedes det oplyst hvilken indflydelse det har haft på forløbet at læsionen først opdages 3. marts 2016?

Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares.

Spørgsmål 3.7: Ved operation af afdøde den 4. marts 2016 blev konstateret yderligere en læsion. Det bedes oplyst om denne læsion var til stede ved første indlæggelse?

Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares.

...

Spørgsmål 3.9 Såfremt læsionen må antages at have været til stede ved indlæggensen bedes det oplyst hvilken indflydelse det har haft på forløbet at læsionen først blev opdaget den 4. marts 2016?

Spørgsmålet er hypotetisk og kan ikke besvares.

Spørgsmål 3.10 Det fremgår af obduktionsrapport, jf. bilag C-3-2, side 7/10 at afdøde havde flere sammenvoksninger i tarmen. Det bedes oplyst hvad årsagen til disse sammenvoksninger er?

Årsagen til sammenvoksningerne må antages at være operationerne.

Spørgsmål 3.11 Såfremt sammenvoksningerne efter Rådets opfattelse kan relateres til dette behandlingsforløb bedes det oplyst om disse er mere udprægede end forventet efter et behandlingsforløb som det beskrevne?

Nej.

Spørgsmål 3.12 Det bedes oplyst om sammenvoksningerne har betydning for dødsfaldet?

Nej.

Spørgsmål 3.13 Af bilag C-8-1-1 journalen fra 16/3 2016 side 78/81 fremgår: "svært dilateret tyndtarm påvist på CT. På CT-oversigten er der set et muligt lille segment med helt sammenfald af terminale ileum ca. 10 cm ved stomien og der er fundet indikation for expl. Laparotomi".

- 71 -

Retslægerådet bedes oplyse hvad den mest sandsynlige baggrund for denne tilstand er?

Sammenvoksningerne (adhærencer) mellem tarmene.

Spørgsmål 3.14 Det fremgår af journalen fra 18/3 2016 at der findes "stor, bilat. Aspirationspneumoni". Det bedes oplyst hvorvidt pågældende pneumoni skyldes fejlbehandling i forbindelse med operationen?

Nej.

Spørgsmål 3.15 Af journal af 24. april 2016 kl. 12:16 fremgår, at der der findes "mindre serosabristning på tyndtarmen". Det bedes oplyst om denne bristning er beskrevet tidligere?

Serosabristning er fremkommet i forbindelse med operationen. Kendt komplikation ved operation, hvor der er sammenvoksninger.

Spørgsmål 3.16 Det bedes oplyst hvorvidt bristningen havde nogen betydning for afdødes tilstand?

Ingen.

Spørgsmål 4.1 Er Rådets vurdering at afdøde var i umiddelbar livsfare som følge af skuddene og de påførte skader?

Retslægerådet vurderer, at afdøde var i livsfare som følge af skuddene, da manglende behandling formentlig ville have medført døden grundet forblødning og/eller bughindebetændelse.

Spørgsmål 5.1 Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Nej. ..."

Af rapport dateret 1. marts 2016 vedrørende iagttagelser i ambulancen til skadestuen fremgår bl.a.:

"... På vej i ambulancen til Randers Skadestue den 290216 kl. 22.36 ønskede forurettede, A, ikke at udtale sig til politiet. Han optrådte ikke imødekommende overfor politiet, og ønskede ikke at besvare mine spørgsmål. Til mine spørgsmål sagde han "hold kæft" eller svarede overhovedet ikke. Det eneste han ønskede at oplyse mig var hans cpr- nummer, .... ..."

- 72 -

Af rapport dateret 1. marts 2016 vedrørende afhøring den 29. februar 2016 kl. 23.40 af forurettede på akutmodtagelsen fremgår bl.a.:

"... Undertegnede gik herefter ind til foruretttede, som blev skønnet i store smerter, men kraftigt medicineret med smertestillende medicin. Jeg optog billeder af forurettede og præsenterede mig selv. Forurettede skønnedes at kunne forstå mig på trods af smerter og medicin, men også at han ikke ønskede at bidrage med oplysninger til politiet.

Forespurgt om han kunne hjælpe mig med et par svar på spørgsmål, blev der svaret: "overhovedet ikke ". Forespurgt om det var én eller flere personer som skød ham, blev der svaret: "det kan jeg ikke huske." ..."

Af rapport dateret 1. marts 2016 vedrørende henvendelse til forurettede A på Regionshospitalet Randers den 1. marts 2016 kl. 11.35 fremgår bl.a.:

"... Forurettede, A, PNR …, blev truffet liggende i en seng på intensiv afdelingen. På besøg forurettede var hans kæreste, E1. Forurettede var tydeligvis påvirket af den operative behandling, som han havde gennemgået siden gerningstidspunktet. Han havde tydeligt smerter, som stammede fra skudsår og efterfølgende operation i ben og mave-region.

Han blev gjort bekendt med, at politiet ønskede at foretaget afhøring af ham. Han oplyste, at han ikke ønskede at udtale sig til politiet om, hvad der var sket og sagde, at han selv ville "afregne" det med gerningsmændene. Forurettede gentog dette flere gange.

Forurettede efterlod således ingen tvivl om, at han ved, hvem der er gerningsmand/mænd. ..."

- 73 -

Af rapport af 21. marts 2016 vedrørende kontakt til forurettede A på Randers Sygehus den 21. marts 2016 kl. 13.00 fremgår bl.a.:

"... Han oplyste indledningsvist, at han ikke ønskede at medvirke til sagens opklaring.

Han oplyste dog, at han ønskede sin skudsikre vest, sin dynejakke som han havde på ved skyderiet og sin mobiltelefon udleveret. Han oplyste også, at resten af hans tøj kunne politiet godt destruere, da han ikke ønskede dette udleveret. ..."

Af rapport af 19. april 2016 om tiltaltes tilknytning til telefonnummer ... fremgår bl.a., at der i perioden fra den 25. januar 2016 til den 29. februar 2016 var der fra nummeret ... kontakt til tiltaltes kæreste B 2.606 gange, C 952 gange, ... 844 gange, tiltaltes far 33 gange, tiltaltes søster 28 gange, tiltaltes mor 21 gange og H 9 gange.

Af rapport af 8. marts 2016 om udlæsning af hukommelsen fra As telefon vedrørende den 29. marts 2016 fremgår bl.a.:

kl. 19:29: A sendte en sms til ... med teksten: "Her nummer ven. Husk nu tag dit udstyr med som lovet :)"

kl. 19:36: A foretog et opkald til ... af 44 sekunders varighed

kl. 19.37: A sendte en sms til ... med teksten: "Y-vej 8940"

kl. 19:38: A foretog et opkald til ... af 22 sekunders varighed

...

kl. 21:40: C sendte en sms til A med teksten: "Kommer nu ned ... og A"

kl. 21:41: A foretog et opkald til C af 5 min. og 4 sek. varig- hed

kl. 21:53: C sendte en sms til A med teksten: "Kommer ned ... kvm"

Af rapport af 4. marts 2016 vedrørende kommunikation den 29. marts 2016 på As telefon fremgår bl.a.:

"... kl. 21:58: C sendte en sms til A med teksten: "Han har en gøb med bror - ikk mødes med den bums man"

kl. 21:01: A sendte en sms til C med teksten: "jeg venter på de kommer"

- 74 -

kl. 21:01: C sendte en sms til A med teksten: "Bror han køre den her bil han har taget med"

Kl. 21:02: A sendte en sms til C med teksten: "for at bruge den eller for snak?"

Kl. 21.03: C sendte en sms til A med teksten: "Han kommer i den her bro bare du har styr på det vi er her os ved ikk hvad han spiller dum for"

Kl. 22:04: C sendte en sms til A med teksten: "Håber snak ved det ikk han giver ingen mening gad godt s elv have med"

Kl. 22:05: A sendte en sms til C med teksten: "han stiv?"

Kl. 22.05: A sendte en sms til C med teksten: "jeg er ligeglad man bring vare komm mann"

Kl. 22:09: C sendte en sms til A med teksten: "Tror ikk ved ikk han er fatsvag ved ikk ivåd der er med ha m"

Kl. 22:10: C sendte en sms til A med teksten: "Han snakkes lors ikk tag hen til ham bror"

Kl. 22:10: A sendte en sms til C med teksten: "det gør jeg"

Kl. 22:10: C sendte en sms til A med teksten: "Vi n ham. Ikk gå han prøver noget bro"

Kl. 22:20: A sendte en sms til C med teksten: "hvad"

Kl. 22:21: C sendte en sms til A med teksten: "Han snakkes lort ikk ses ned ham bror han ikk skrive han tror jeg skriver vær på bror mener det er her nu."

Kl. 22:28: foretog L et opkald til alarmcentralen. ..."

Af rapport af 22. april 2016, oversigtsskema for relevant kommunikation og masteplaceringer for fokuspersonerne, fremgår bl.a., at telefonnummer ... den 29. februar 2016 kl. 21.29 og 21.30 gik på to forskellige master i Viby, kl. 21.48 på en mast i Åbyhøj, kl. 21.54 på en mast i Brabrand og kl. 22.23 på en mast beliggende … 6, Ra nders SV.

Det fremgår endvidere, at Cs telefon (telefonnummer ...) den 29. februar 2016 i tidsrummet fra kl. 21.28 til kl. 21.40 gik på en mast i Hasselager, kl. 21.53 på en mast i Aarhus V, kl. 21.58 på en mast i Brabrand og kl. 22.21 på en mast beliggende …39, Randers SV.

- 75 -

Det fremgår endelig, at Hs telefon (telefonnummer ...) den 29. februar 2016 kl. 21.25 gik på en mast i Hasselager, kl. 21.55 på en mast i Brabrand og kl. 22.26 på en mast beliggende … 6, Randers SV.

Tiltalte er tidligere straffet blandt andet ved

betinget dom af 16. januar 2012 med fængsel i 30 dage samt bødestraf for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 276 og § 293 a samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer bøde af 2. august 2012 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer udeblivelsesdom af 24. maj 2013 med bødestraf for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer udeblivelsesdom af 11. juni 2013 med bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer betinget dom af 12. december 2013 med fængsel i 20 dage samt bødestraf for blandt andet overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer udeblivelsesdom af 23. januar 2014 med bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer udeblivelsesdom af 9. september 2014 med bødestraf for overtrædelse af våbenloven, våbenbekendtgørelsen og bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. marts 2016.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet

Forhold 1

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Den 7. juni 2015 kl. ca. 14.55 blev forurettede, F1, udsat for et overfald ved en grusparkeringsplads på …vej i Tilst, hvorved han på drog sig flere stik- og skudlæsioner.

Forurettede har under hovedforhandlingen forklaret, at to personer med elefanthuer kom løbende fra en busk eller fra vejkanten, hvorefter han blev slået i hovedet, stukket i armen og skudt i benet.

Forurettede har til politiet forklaret, at han sad alene i sin bil på parkeringspladsen, da der pludselig kom to personer løbende mod bilen. De to personer kom fra buskene. Den ene af de to personer åbnede højre fordør og stak ud efter forurettede med en saks. Forurettede forsøgte at afværge med sin ene arm, men blev ramt i armen og på kroppen under armen. Personen råbte samtidigt: "Skyd ham, skyd ham". Den anden person åbnede bilens venstre fordør og skød forurettede 2-3 gange i benene. Forurettede var rimelig sikker på, at denne gerningsmand brugte en sort pistol.

I forurettedes bil blev fundet 1 stk. projektil kaliber 22, og et lignende projektil blev opereret ud af hans venstre lårbensknogle.

- 76 -

Forurettede har under efterforskningen tilkendegivet, at han ikke ønsker, at politiet skal efterforske i sagen, idet han ikke ønsker, at politiet skal finde frem til gerningsmændene. Forurettede har således givet udtryk for, at han ønsker at klare sagen selv.

I det hele taget har såvel efterforskningen som afviklingen af hovedforhandlingen båret præg af, at overfaldet er foregået i et miljø, hvor der er en udpræget modvilje mod at samarbejde med politiet og afgive oplysninger.

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han på gerningstidspunktet opholdt sig på grusparkeringspladsen sammen med forurettede, G og E i sidstnævntes bil, da en mørk bil parkerede for enden af parkeringspladsen. En maskeret mand med en pistol sprang ud af bilen, hvorefter tiltalte og de tre andre løb fra stedet.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring under efterforskningen, men først under hovedforhandlingen den 25. november 2016.

Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen støttes i hovedtræk af de forklaringer, der under hovedforhandlingen er afgivet af G og E.

G og E har den 1. december 2016 afgivet forklaring til politirapport. Begge har til politirapport forklaret, at de først så forurettede, da denne efter overfaldet ankom til Ds adresse. Under politiafhøringen blev vidnerne foreholdt tiltaltes forklaring om, at vidnerne sammen med tiltalte og forurettede skulle have opholdt sig på grusparkeringspladsen, da en mand kom løbende med en pistol.

Begge vidner har hertil under politiafhøringen forklaret, at de ikke kan genkende denne episode. G og E har ikke kunnet give en plausibel forklaring på uoverensstemmelserne mellem deres forklaringer til politirapport den 1. december 2016 og deres forklaringer under hovedforhandlingen den 2. december 2016.

Forløbet bærer præg af, at tiltalte, G og E har forsøgt at samstemme deres forklaringer, hvilket også forklarer, hvorfor både G og E under hovedforhandlingen har afgivet en overensstemmende forklaring, der er i direkte modstrid med det, begge vidner forklarede dagen forinden til politirapport.

Der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem den forklaring, der er afgivet af forurettede og forklaringerne, der under hovedforhandlingen er afgivet af tiltalte, G og E, derved at forurettede ikke har forklaret om tiltaltes tilstedeværelse på grusparkeringspladsen. Forurettedes udeladelse af tiltalte i sin forklaring savner mening, såfremt forurettede, tiltalte, G og E blot skulle mødes på grusparkeringspladsen for at ryge en joint.

Under disse omstændigheder må forklaringerne afgivet under hovedforhandlingen af tiltalte, G og E tilsidesættes som utroværdige.

Af kriminalteknisk erklæring af 22. juni 2015 fremgår, at der udvendigt på højre fordør, hjørnet ved øverste og bageste ruderamme, på forurettedes bil, er fundet fingeraftryk afsat i greb identisk med tiltaltes højre mellemfinger og højre ringfinger.

Under efterforskningen blev forurettedes telefon sikret til sagen. På gerningstidspunktet havde forurettede telefonnummer ....

- 77 -

I kontakterne på forurettedes telefon fandtes under navnet Al2 telefonnummeret .... Nummeret er et uregistreret taletidskort, som har været aktivt i perioden fra den 1. juni 2015 kl. 17:00:52 til den 7. juni 2015 kl. 15:05:11, det vil sige umiddelbart efter gerningstidspunktet.

Nummeret har 3 gange været i kontakt med telefonnummer registreret til tiltaltes far, ..., 6 gange til tiltaltes søster, ..., 44 gange til E og 102 til gange til forurettede. Herefter og efter tiltaltes forklaring om de sms'er, han modtog fra forurettede, lægges det til grund, at mobilnummer ... har været anvendt af tiltalte omkring gerningstidspunktet.

Af rapport af 30. juni 2015 om masteplacering den 7. juni 2015, fremgår, at forurettedes og tiltaltes mobiltelefoner er gået ind på samme mast med samme gradtal i tiden umiddelbart op til gerningstidspunktet. Den pågældende mast dækker gerningsstedet. Af samme rapport fremgår det, at tiltaltes mobiltelefon fjernede sig fra masten umiddelbart efter gerningstidspunktet.

Af undersøgelse af forurettedes mobiltelefon fremgår det, at der har været følgende kontakter mellem forurettede og tiltalte på gerningsdagen den 7. juni 2015:

Kl. 00:33:59 sendte forurettede en sms til tiltalte med teksten: "ikk glem det min ven?... eller jeg ligger ltf du sør på dit hoved."

Kl. 11:44:07 var der et opkaldsforsøg fra forurettede til tiltalte.

Kl. 11:44:23 sendte forurettede en sms til tiltalte med ordlyden: "ta den når jeg ringer....."

Kl. 13:03:35 var der et opkald af 2 sekunders varighed fra forurettede til tiltalte.

Kl. 13:04:06 sendte forurettede en sms til tiltalte med teksten: "jeg kommer over til dig og din familie hvis du ik ke fucking tager den."

Kl. 13:06:26 var der et opkaldsforsøg fra forurettede til tiltalte.

Kl. 13:43:11 var der et opkald fra forurettede til tiltalte af 20 sekunders varighed.

Kl. 14:09:37 sendte forurettede en sms til tiltalte med teksten: "kom ned om 3min."

Kl. 14:11:29 var der et opkald fra tiltalte til forurettede af 10 sekunders varighed.

Kl. 14:14:15 sendte forurettede en sms til tiltalte med ordlyden: "kom ned til den anden p plads."

Kl. 14:16:14 var der et opkald fra forurettede til tiltalte af 12 sekunders varighed.

- 78 -

Kl. 14:20:12 var der et opkaldsforsøg fra tiltalte til forurettede.

Overfaldet skete kl. ca. 14.55.

Hverken forurettede eller tiltalte har ønsket eller kunnet forklare baggrunden for og indholdet af den sms- og telefonkontakt, der har været mellem dem umiddelbart forud for skudepisoden. Indholdet af sms korrespondancen bærer præg af, at der umiddelbart forud for gerningstidspunktet var en konflikt mellem forurettede og tiltalte.

I tiden efter overfaldet aflyttede politiet forurettedes telefon. Af en samtale den 13. juni 2015 fremgår, at forurettede tror, at han ved, hvem der har overfaldet ham. Af flere samtaler den 22. juni 2015 fremgår, at forurettede taler om at mødes med en person, der omtales som "T" og "Danskeren" for at slutte fred.

Forurettedes mor, …, har forklaret, at forurettede og tiltalte forud for overfaldet havde et skænderi om et beløb på mellem 2.000 og 5.000 kr. Hun ved ikke, om denne konflikt hænger sammen med skudepisoden. Vedrørende skudepisoden har hun forklaret, at forurettede ved, hvem de to personer, der har skudt ham, er, og at han har fortalt det til hende. Forurettede har omtalt de to personer som "blegfise, svin, danskersvin og forskellige kødnavne". Hun ved, at tiltalte kaldes "T".

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder lægges forurettedes forklaring om begivenhedsforløbet, hvorefter han var alene i bilen under overfaldet, til grund. Da tiltaltes forklaring således må tilsidesættes som utroværdig, er der ikke en plausibel forklaring på, hvorfor tiltaltes fingeraftryk er fundet på forurettedes bils højre fordør.

Dette må sammenholdes med sms korrespondancen og …f orklaring, hvorefter det lægges til grund, at der på gerningstidspunktet var en konflikt mellem forurettede og tiltalte.

Det må ligeledes sammenholdes med masteoplysningerne, hvorefter tiltaltes og forurettedes telefoner umiddelbart forud for gerningstidspunktet gik ind på den samme mast med samme gradtal, og med oplysningerne om, at aktiviteten på tiltaltes telefon ophørte umiddelbart efter gerningstidspunktet efter, at der havde været 102 kontakter mellem tiltaltes og forurettedes telefoner i ugen op til gerningstidspunktet.

Herefter finder retten det bevist, at tiltalte var en af de to gerningsmænd, der overfaldt forurettede, idet tiltalte åbnede højre fordør i forurettedes bil og stak forurettede flere gange i armen med en saks, mens en ukendt medgerningsmand skød forurettede i benene, ligesom forurettede blev tildelt flere slag i ansigtet og nikket skaller.

På baggrund af forurettedes forklaring om, at han blev angrebet af to gerningsmænd, der kom samtidig fra hver sin side af bilen, og da forurettede til politirapport har forklaret, at den gerningsmand, der stak ham under angrebet, råbte til den anden: "Skyd ham, skyd ham", er det bevist, at de to gerningsmænd handlede i forening.

Tiltalte er således skyldig i anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2

- 79 -

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Da tiltalte under overfaldet i forening med en ukendt medgerningsmand under særligt skærpende omstændigheder har været i besiddelse af et halv- eller fuldautomatisk skydevåben med tilhørende ammunition, er tiltalte ligeledes skyldig i anklageskriftets forhold 2.

Forhold 3

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 4

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Den 29. februar 2016 kl. cirka 22.30 blev forurettede, A, på adressen Y-vej i Randers ramt af 6 skud i benene og underlivet. På gerningsstedet blev der fundet i alt 6 stk. patronhylstre, alle i kaliber 7,65 mm, samt 1 stk. deformeret projektil. Af de Kriminaltekniske erklæringer dateret 12. april 2016 og 4. maj 2016 fremgår, at der på patronhylstre og projektildele var karakteristiske mærker og spor, der tyder på, at projektilerne blev affyret med en maskinpistol af mrk. Scorpion eller et tilsvarende våben.

A blev straks efter episoden indlagt på Randers Sygehus. Ifølge skadestuenotat vedrørende indlæggelse og journalnotat af 2. marts 2016 havde A ved indlæggelsen 11 skudlæsioner, som af de behandlende læger blev vurderet som værende 6 indskudslæsioner og 5 udskudslæsioner på ben, hofter og baller blandt andet med læsion af blære, tyndtarm og endetarm.

I følge Retslægerådets Erklæring må det lægges til grund, at A var i livsfare som følge af skudlæsionerne, da manglende behandling formentlig ville have medført døden grundet forblødning og/eller bughindebetændelse. I tiden efter skudepisoden blev A opereret i tarmene flere gange, blandt andet den 4. marts 2016, hvor der blev anlagt en stomi. A afgik ved døden den 25. april 2016 kl. 10.23.

Det fremgår af de foreliggende erklæringer, herunder særligt Obduktionserklæringen og Retslægerådets Erklæring, at dødsårsagen var iltmangel i hjernen som følge af hjertestop. Hjertestoppet var en følge af udbredt bughindebetændelse og lungebetændelse i efterforløbet til flere operationer på tyndtarm, tyktarm og urinblære efter skudlæsionerne. Efter vicestatsobducent Ole I. Hansens forklaring må det lægges til grund, at bughindebetændelsen var meget udbredt og den primære dødsårsag. Efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger må det lægges til grund, at skudlæsionerne var årsag til As død.

Efterforskningen af sagen og afviklingen af hovedforhandlingen har båret præg af, at skudepisoden er foregået i et miljø, hvor der er en udpræget modvilje mod at samarbejde med politiet og afgive oplysninger. A ønskede således ikke under efterforskningen at afgive forklaring til politiet.

Efter forklaringerne afgivet af E1 og C, der støttes af forklaringen afgivet af H, hvilke vidner alle var til stede under skudepisoden, lægges det til grund, at gerningsmanden sprang ud af en

- 80 -

mørkegrå Passat og med et skydevåben i hånden sigtede mod og skød A flere gange, hvorefter A faldt om på jorden. Gerningsmanden gik væk, men vendte om og skød på kort afstand A gentagne gange. A blev ramt i benene og i underlivet. Forklaringerne støttes af oplysningerne i Kriminalteknisk Erklæring af 8. marts 2016, hvori det vurderes, at der er afgivet skud fra flere standpladser. Forklaringerne støttes endvidere af de forklaringer, der er afgivet af E2 og …. Sidstnævnte vidner har forklaret, at A inden sin død fortalte dem hver især, hvordan han blev skudt.

C har under grundlovsforhøret den 14. april 2016 forklaret, at han den 29. februar 2016 mødtes med en mand med telefonnummeret ..., som han skyldte 6.000 kr., og som måske havde noget med skyderiet at gøre. Af Cs forklaring fremgår, at han og H senere samme dag blev ringet op fra samme nummer. Under telefonsamtalen blev det aftalt, at C og H skulle mødes i Hasselager med to personer, A og ....

A og ... fortalte, at de skulle mødes med A på dennes bopæl i Randers. De havde tidligere været uvenner med A, men var nu blevet gode venner med ham igen. De kørte alle til Brabrand, hvor ... kom over i den mørkegrå Passat. A, som i virkeligheden hedder ..., var pludselig væk. De fortsatte til Randers. ... var fører af bilen, H sad på passagersædet og C på bagsædet.

Da de kom til As bopæl, ventede A udenfor sammen med sin kammerat L. ... steg ud af bilen. ... og A udvekslede et par ord, hvorefter ... trak en pistol frem og skød A. Herefter gik ... hen til A, der lå ned, hvorefter der lød mange skud.

C har under hovedforhandlingen forklaret, at de personer, han har kaldt A og ..., var to for ham ukendte personer iført elefanthuer. De to personer overfaldt ham og H, mens de holdt på en parkeringsplads. Overfaldet skete kort efter, at han og H var mødtes med tiltalte. Tiltalte havde forladt stedet, da overfaldet skete.

Det fremgår af politirapport af 13. april 2016, at C under afhøringen hos politiet to gange kom til at sige ””T”” og én gang kom til at ”...”, når talen faldt på ”A og ...”. Det fremgik dog ikke af hans forklaring, hvem der var hvem.

H og C har under grundlovsforhøret den 14. april 2016 i det væsentlige afgivet enslydende forklaringer om begivenhedsforløbet den 29. februar 2016. H har dog ikke forklaret om identiteten på gerningsmanden, bortset fra at han hed noget med A.

H har under hovedforhandlingen forklaret, at han og C den 29. februar 2016 på en parkeringsplads blev overfaldet af en maskeret mand. Manden satte sig ind på førersædet af den mørkegrå Passat, og de kørte til As bopæl i Randers. Manden steg ud af bilen, hvorefter A blev skudt. H har under hovedforhandlingen forklaret, at når han under grundlovsforhøret og til politirapport har givet et signalement af overfaldsmanden, der kunne stemme overens med tiltalte, og når han har forklaret, at overfaldsmanden hed noget med A, må det være fordi, han og politiet har misforstået hinanden.

Af politirapporter af 6. april 2016 og 19. april 2016 vedrørende uddybende undersøgelse af telefonnummer ... fremgår, at telefonnummeret var aktivt i perioden fra den 25. januar 2016 og frem til gerningsdatoen den 29. februar 2016 kl. 23.05. I denne periode var der fra telefonnummeret kontakt til tiltaltes kæreste B 2.606 gange, C 952 gange, ... 844 gange, tiltaltes far 33 gange, tiltaltes søster 28 gange, tiltaltes mor 21 gange og H 9 gange.

På denne baggrund lægger retten til grund, at telefonnummeret ... i perioden fra den 25. januar 2016 og frem til den 29. februar 2016 kl. 23.05 blev anvendt af tiltalte.

- 81 -

De forklaringer, som C og H har afgivet under grundlovsforhøret den 14. april 2016, underbygges af teleoplysningerne i sagen, hvoraf fremgår, at C og A den 29. februar 2016 om aftenen havde en omfattende sms korrespondance. Det fremgår blandt andet, at C til A den 29. februar 2016 kl. 21.40 og kl. 21.53 sendte sms´er med teksten: ”Kommer nu ned ... og A” og ”Kommer ned ... kvm”.

Af masteoplysninger vedrørende tiltaltes telefon (telefonnummer ...) fremgår det, at telefonen den 29. februar 2016 kl. 21.29 og 21.30 gik på to forskellige master i Viby, kl. 21.48 på en mast i Åbyhøj, kl. 21.54 på en mast i Brabrand og kl. 22.23 på en mast beliggende …, Randers SV.

Det fremgår, at Cs telefon (telefonnummer ...) den 29. februar 2016 i tidsrummet fra kl. 21.28 til kl. 21.40 gik på en mast i Hasselager, kl. 21.53 på en mast i Aarhus V, kl. 21.58 på en mast i Brabrand og kl. 22.21 på en mast beliggende …, Ra nders SV.

Det fremgår, at Hs telefon (telefonnummer ...) den 29. februar 2016 kl. 21.25 gik på en mast i Hasselager, kl. 21.55 på en mast i Brabrand og kl. 22.26 på en mast beliggende… 6, Randers SV.

Afdødes kæreste E1, afdødes mor E2 samt … har forkl aret, at A overfor dem hver især har oplyst, at han blev skudt af en person, der hedder ”T”. Af de under sagen afgivne forklaringer fremgår det, at tiltalte blandt andet bliver kaldt ”T”.

Efter vidneforklaringerne sammenholdt med de historiske teleoplysninger samt masteoplysningerne i sagen finder retten det bevist, at det var tiltalte, der den 29. februar 2016 førte den mørkegrå Passat til Randers med C og H som passagerer, hvorefter tiltalte steg ud af bilen og først affyrede 2 skud på kort afstand, hvorefter han gik fra stedet, vendte tilbage og på kort afstand affyrede yderligere 4 skud mod den nu liggende A, hvorved A pådrog sig alvorlige skader, som efterfølgende førte til hans død den 25. april 2016.

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

På denne baggrund, og særligt henset til at der på kort afstand er skudt med en maskinpistol mod As underliv og ben, lægger disse dommere til grund, at tiltalte har indset det som overvejende sandsynligt, at A ville afgå ved døden, eller at tiltalte har indset muligheden herfor og har accepteret denne mulighed.

Af disse grunde finder vi tiltalte skyldig i den principale tiltale i anklageskriftets forhold 4.

1 nævning udtaler:

Jeg finder ikke, at der er ført et til domfældelse i en straffesag fornødent bevis for, at tiltalte havde forsæt til, at A skulle afgå ved døden. Jeg har herved lagt vægt på, at 5 af de afgivne skud ramte A i benene, hvilket kunne tyde på, at der ikke er sigtet mod vitale dele. Som følge heraf stemmer jeg for at frifinde tiltalte for manddrab. Efter det anførte finder jeg tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 246, jf. § 245, stk. 1, i overensstemmelse med den subsidiære tiltale.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen er tiltalte skyldig i den principale tiltale.

- 82 -

Forhold 5

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Idet det kan lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med det i forhold 4 beskrevne forhold anvendte en maskinpistol, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i anklageskriftets forhold 5.

Forhold 6

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 7

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Thi bestemmes

:

Tiltalte, T, er skyldig i forhold 1, 2, 3, overtrædelse af straffelovens § 237 i forhold 4, samt i forhold 5, 6 og 7.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, § 245, stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 124, stk. 4 og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8.

Der er afgivet 11 stemmer for at at fastsætte straffen til fængsel i 14 år.

Ved fastsættelsen af straffen har flertallet lagt på, at tiltalte er fundet skyldig i henholdsvis manddrab og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter over for to forskellige personer ved to af hinanden uafhængige episoder. Flertallet har endvidere lagt vægt på karakteren og grovheden af de begåede forhold, at begge forhold er udført efter planlægning og under anvendelse af skydevåben, og at voldsforholdet er begået af flere i forening.

Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Mindretallet har efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen fundet, at straffen bør fastsættes til fængsel i 13 år.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 14 år.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

- 83 -

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de nedlagte erstatningspåstande til følge i det nedenfor anførte omfang, idet de resterende krav eller dele heraf ikke tages under påkendelse. Der er herved lagt vægt på de foreliggende oplysningers ufuldstændighed, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 14 år.

Hos tiltalte konfiskeres en gaspistol og en mobiltelefon.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F1 v/advokat Henrik Garlik, Sønder Allé 3, 2. sal, Postboks 158, 8000 Aarhus C, j.nr. 029885, betale 5.849 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016.

Tiltalte skal inden 14 dage til E2 c/advokat Henrik Garlik, Sønder Allé 3, 2. sal, Postboks 158, 8000 Aarhus C, j.nr. 029885, betale 19.579 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016.

Tiltalte skal inden 14 dage til E3 v/værge E4 v/advokat Henrik Garlik, Sønder Allé 3, 2. sal, Postboks 158, 8100 Aarhus C, j.nr. 029885, betale 381.801 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. november 2016.