OLR — Østre Landsret
AM2024.11.29Ø
OL-2024-Ø-00064
AM2024.11.29Ø2 Københavns Byrets
DOM
Dato: 20. september 2024 Rettens sagsnr.: 2-14643/2024 Politiets sagsnr.: 0100-71281-00302-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1989 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 20. august 2024.
Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, og nr. 185, ved den 1. juli 2024 ca. kl. 20.05 i lejligheden beliggende Adresse i København, at have været i besiddelse af 120,14 gram ketamin og 65,4 gram hash med henblik på videreoverdragelse. 2. overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 185, ved den 1. juli 2024 kort forud for ca. kl. 20.05 i lejligheden beliggende Adresse i København med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af ikke under 40 gram ketamin, hvilket ketamin sigtede havde videreoverdraget til ukendt antal købere for et samlet beløb på ikke under 8.000 kr., hvilket beløb sigtede blev fundet i besiddelse af ved sin anholdelse. 3. overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 185, ved i en ukendt periode forud for den 1. juli 2024 ca. kl. 20.05 i Københavnsområdet, at have videreoverdraget ikke under 116,5 gram ketamin for et samlet beløb på 23.300 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres 1 stk.
Iphone (koster nr. 1), 1 stk. grøn pose (koster nr. 2), 100,45 gram ketamin pakket i frysepose (koster nr. 3-4), 19,69 gram ketamin pakket i frysepose (koster nr. 5-6), 50,32 gram hash (koster nr. 7), 15,08 gram hash (koster nr. 8), 1 stk. digitalvægt (koster nr. 9), ca. 100 stk. minigripposer (koster nr. 10) og 8.000 kr. (koster nr. 11). Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen. Der er dokumenteret fra rapport narkoregnskab i noter af 3. august 2024.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han tidligere skulle starte på køleteknikeruddannelsen, hvilket han dog blev forhindret i grundet afsoning. Han ville efterfølgende have startet i august måned 2024, hvilket tillige blev forhindret i grundet den foreliggende sag. Han har dog muligvis mulighed for at starte herpå til januar 2025.
Han har en kæreste, som han bor sammen med i sin lejlighed. De har ingen børn.
Tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, herunder senest ved Østre Landsrets dom af 3. september 2021 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og§ 27, stk. 1,jf. § 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 29 (dagældende nr. 16), lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 66 (dagældende nr. 43), og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. til dels § 89, jf. principperne i § 88, stk. 1.
Idømt fængselsstraf i 1 år og 3 måneder og konfiskation. Landsretsdommen omfatter underretsdomme af 6. juni 2019 og 16. juni 2020.
Løsladt den 2. maj 2022 mod en prøvetid på 2 år indtil den 30. maj 2023, heraf 6 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår med en reststraf på 154 dage. ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 30. maj 2023 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og nr. 70 samt færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3 og nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.
Idømt fængselsstraf i 10 måneder, førerretsfrakendelse i 5 år regnet fra 14. juni 2023 indtil den 13.juni 2028, en bøde på 24.500 kr. og konfiskation. Fællesstraf med reststraffen på 154 dage ved prøveløsladelsen den 2. maj 2022.
Løsladt den 2. april 2024. ved Københavns Byrets dom af 19. juni 2023 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59. Idømt en bøde på 4.000 kr. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 1. juli 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. StraffastsætteIse Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, og nr. 185.
Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på forholdenes karakter, at tiltalte tidligere er straffet flere gange for ligeartet kriminalitet og det hurtige recidiv. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte har afgivet en fuld og uforbeholden tilståelse, der er afgivet på et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres som en tilståelsessag.
Retten finder på samme baggrund og det oplyste om tiltaltes personlige forhold, at der ikke er grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget. Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1 stk. lphone, 1 stk. grøn pose, 100,45 gram ketamin pakket i frysepose, 19,69 gram ketamin pakket i frysepose, 50,32 gram hash, 15,08 gram hash, 1 stk. digitalvægt, ca. 100 stk. minigripposer og 8.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 16.130 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen. Et tidligere udlagt salær på 1.675 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Advokat, udredes endeligt af tiltalte. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 7. afdelings
DOM
(landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Frosell og Gitte Søjberg Christensen (kst.) med domsmænd). Dato: 29. november 2024 Rettens sagsnr.: S-2856-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1989, (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 20. september 2024 (SS 2-14643/2024) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. Tiltalte har påstået formildelse.
Spørgsmålet om konfiskation er ikke omfattet af anken. Personlige forhold Der har for landsretten foreligget ansættelsesbevis for timelønnede af 23. november 2024 vedrørende tiltalte fra en tømrervirksomhed. Tiltalte har under anken fortsat været frihedsberøvet. Forklaringer Tiltalte har for landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at hans sædvanlige forsvarer ikke kunne repræsentere ham under grundlovsforhøret den 2. juli 2024, da han skulle på ferie. Hans sædvanlige forsvarer besøgte ham i august 2024 efter sin sommerferie. Under dette besøg talte de om, at få sagen fremmet som tilståelsessag. Han har fået arbejde som tømrer. Han har fortsat samme kæreste og bopæl.
Landsrettens begrundelse og resultat
Anken drejer sig alene om straffens fastsættelse. Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
Ved straffens fastsættelse har landsretten navnlig lagt vægt på stoffernes art og mængde (276,9 gr. ketamin og 65,4 gr. hash), og at der er tale om videreoverdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse.
Landsretten har også taget hensyn blandt andet til oplysningerne om tiltaltes økonomiske og personlige situation på tidspunktet for forbrydelsen, herunder om hans narkotikamisbrug, der efter tiltaltes forklaring var baggrunden for, at han begik forbrydelsen, jf. straffelovens § 80, stk. 2, 2. pkt.
Landsretten bemærker, at tiltalte er straffet gentagne gange for narkotikakriminalitet, til dels med længerevarende fængselsstraffe, jf. straffelovens § 81, nr. 1, og at det seneste tilbagefald til narkotikakriminalitet er sket meget hurtigt efter løsladelsen den 2. april 2024 efter afsoning af Københavns Byrets dom af 30. maj 2023.
Landsretten har desuden lagt vægt på, at tiltalte har aflagt tilståelse, jf. straffelovens § 82, nr. 9, som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. 115 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.2 og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, at en tilståelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed.
En tilståelse vil i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.
Landsretten bemærker i den forbindelse, at tiltalte blev anholdt den 1. juli 2024, at han blev fremstillet i grundlovsforhør den 2. juli 2024, hvor han nægtede sig skyldig, og at han efter nogen yderligere efterforskning fra politiets side den 12. juli 2024 tilkendegav, at han ønskede sagen fremmet som tilståelsessag.
Tiltalte aflagde fuldstændig tilståelse forud for berammelsen af hovedforhandling, hvorefter sagen den 20. september 2024 blev fremmet som en tilståelsessag, hvor han erkendte forholdet og afgav forklaring herom. På den baggrund lader landsretten tilståelsen indgå med ikke ubetydelig vægt som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Med disse bemærkninger og efter en samlet vurdering finder landsretten, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
