SS-2976/2012-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 50.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. februar 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, Michael Kistrup og Dennis H. K. Jakobsen (kst.) med domsmænd).

13. afd. nr. S-2976-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1986) (advokat Lene Renstrup Sejersen, besk.)

Frederiksberg Rets dom af 13. september 2012 (1-1234/2012) er anket af tiltalte med på-stand som for byretten om frifindelse i det ikke erkendte omfang.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 6.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at han har sagt, at han har accelereret, da han kørte højre om bilen ved fodgængerfeltet, men han ved ikke, om det forholder sig sådan. Det så for ham ud som om, at der ikke var nogen i fodgængerfeltet. Bilen ved fodgængerfeltet holdt 3-4 m før fodgængerfeltet og helt til venstre i sin bane.

- 2 -

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere er kæreste med Vidne 1, og at han nu bor hos sin far. Han har ikke kørt bil siden ulykken.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og tiltalte kørte i højre side af vognbanen bag den bil, der standsede før fodgængerfeltet, men helt til venstre i vognbanen. Foruden moderen og datteren var der yderligere personer i fodgængerfeltet. Der var flere end to. Moderen og datteren var bag de øvrige. De andre nåede over og var på cykelstien, da påkørslen skete. De var ikke tæt på at blive ramt, men de var ikke langt fra bilen.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun var ved at tage sit første skridt ud på vejen på metrostationssiden, da påkørslen skete. Hun så ikke andre fodgænge-re end moderen og datteren.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun holdt ved siden af nogle spærreflader til venstre for hende, da hun holdt 2-3 m før fodgængerfeltet. Hun holdt i venstre side af kørebanen, fordi hun vidste, at vejen snævrer ind længere fremme.

Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at moderen og datteren, der blev påkørt, var nået til midterrabatten, da han og hustruen stoppede ved fodgængerfeltet. De holdt op til fodgængerfeltet, måske 1-2 m derfra.

Vidne 5 har vedstået sin forklaring for byretten.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun sad bag føreren i den bil, der holdt foran fodgængerovergangen. Hun kunne se de to, der blev påkørt. Vidnet har på et rids udpeget sin position på tidspunktet for påkørslen. De to personer – mor og datter – havde passeret den bil, som vidnet sad i, da påkørslen skete. Den bil, som vidnet sad i, sænkede farten før forgængerfeltet stille og roligt. Den stoppede i vestre side af vognbanen ved en helle og lige foran fodgængerfeltet. Hun mener ikke, at den holdt så langt som 2 m fra fodgængerfeltet. Der var ikke andre fodgængere i feltet end moderen og datteren.

Den i byretten af Forurettede 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

- 3 -

Det rådgivende ingeniørfirma Virksomhed har til brug for Frederiksberg Kommune udarbejdet et notat af 16. september 2011 om uheldsbekæmpelse. I ingeniørfirmaets analy-se indgår bl.a. det i denne sag omhandlende kryds. Det hedder i ingeniørfirmaets notat bl.a.:

”… 2.6 Hypotese Ulykkerne med krydsende fodgængere kan skyldes, at de eksisterende midter-heller ligger langt fra hinanden (≈120 m), at der ikke er god over sigt på grund af parkeringsbanen, eller at bilerne kører for hurtigt. Desuden ligger fodgæn-gerfeltet vest for Julius Thomsens Plads tæt på fodgængerfelt med torontoan-læg øst for Julius Thomsens Plads i Københavns Kommune, hvilket kan flytte fokus til anlægget i Københavns Kommune. …”

Landsrettens resultat og begrundelse

Tiltalte findes af de af byretten anførte grunde skyldig i overtrædelse af færdselsloven som sket.

Efter de afgivne forklaringer finder landsretten det ikke bevist, at der ud over Forurettede 1 og Forurettede 2, der blev påkørt af tiltalte, befandt sig fodgængere i en sådan nærhed af til-taltes bil, at tiltalte har forvoldt nærliggende fare disses liv eller førlighed. Tiltalte skal alle-rede derfor frifindes for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 252.

4 dommere finder, at tiltalte ved sin kørsel ind i et fodgængerfelt, som tiltalte ikke havde fuldt overblik over i forbindelse med en overhaling højre om en bil, der holdt foran fod-gængerfeltet, har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Derimod finder dis-se dommere ikke, at tiltaltes kørsel kan tages som udtryk for, at han – der ikke havde set fodgængerne og muligt fejlagtigt vurderede, at den holdende bil ventede på at svinge til venstre – bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at der er grundlag for at anse kørslen for særlig hensynsløs.

Forholdet kan derfor ikke henføres til straffelovens § 241, 2. pkt. og § 249, 2 pkt., men alene til straffelovens § 241, 1. pkt. og § 249, 2. pkt.

2 dommere finder, at forholdet af de af byretten grunde skal henføres til straffelovens § 241, 2. pkt. og § 249, 2. pkt.

- 4 -

Straffen for uagtsomt manddrab ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden er som udgangspunkt bøde. I denne situation foreligger ikke en en-keltstående kørselsfejl, men flere alvorlige færdselslovsovertrædelser, der har medført en fodgængers død og en andens alvorlige tilskadekomst, uden at ulykken på nogen måde kan tilskrives andres end tiltaltes forhold. 3 dommere finder på denne baggrund, at straffen passende skal fastsættes til fængsel i 3 måneder. 3 dommere finder, at straffen bør fastsæt-tes til fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal derfor straffes med fængsel i 3 måneder, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, 3. pkt.

Tiltalte frakendes retten til at føre motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort betinget med en prøvetid på 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke i en periode på 3 år fra endelig dom fører motor-drevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.