BS-3962/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 175.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 19. november 2021

Sag BS-3962/2021-HJR

Kærende, tidligere Indkærede

(advokat Henrik Hein)

mod

M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen)

I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten på Frederiksberg den 19. maj 2020 (BS-20857/2019-FRB) og af Østre Landsrets 24. afdeling den 27. november 2020 (BS-43586/2020-OLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Michael Rekling.

Påstande

Kærende, tidligere Indkærede, har principalt nedlagt påstand om, at ind-kærede skal betale sagsomkostninger med et beløb større end 12.500 kr., subsi-diært stadfæstelse af byrettens kendelse.

Indkærede, M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consul-ting Ltd., har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Kærende, tidligere Indkærede blev ved Retten på Frederiksbergs retsbog af 19. maj 2020 tilkendt 12.500 kr. i sagsomkostninger i en sag, som M.I.C.M. MIRCOM In-ternational Content Management & Consulting Ltd havde anlagt mod ham for ulovlig fildeling i strid med ophavsretten. Følgende fremgår af retsbogen:

2

”M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.

Ved processkrift af 4. maj 2020 har Kærende, tidligere Indkærede gjort gæl-dende, at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sags-omkostninger til dækning af udgifter til advokat.

Ved processkrift af 4. maj 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIR-COM højst skal betale Kærende, tidligere Indkærede sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand.

Kærende, tidligere Indkærede har den 19. maj 2020 indleveret en modsat-rettet afgørelse fra Retten på Frederiksberg af 18. maj 2020 (sag BS-3087/2019-FRB).

Nærværende sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Co-pyright Management Services Ltd. (CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager udsat på (bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Såvel CMS som MIR-COM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. under henvis-ning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål.

De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obiter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienter-nes forsvar på ansvarlig vis.

MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det fremgår af rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmproducentnavn) med krav om betaling for ulov-lig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal borgere på samme anførte baggrund.

Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8 og Den Europæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og

3

52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de pågældende borgere til MIR-COM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø.

Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikkerhed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og domstolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil.

MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”de-linger” af de omhandlede film.

CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angivelige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstændighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise delta-kelse i BitTorrent-nettverk? En drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, udarbejdet af Norges teknisk-naturvi-tenskapelige universitet, blev utvetydigt fastslået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvil-ket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et Bit-Torrentnetværk.

MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIR-COM eller i hvert fald MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om validiteten af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software.

Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIR-COM, har Østre Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godt-gjort, at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.

MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrække-

4

lig oplysning af sagerne, men har derimod i visse henseender ført sa-gerne på en sådan måde, at de faktiske og juridiske forhold blev sløret.

Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte bor-geres udgifter til advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sagen – i forhold til sagens værdi – har rejst princi-pielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’ forhold, der har nød-vendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.

De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må så-ledes konstateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advokater, herunder Kærendes, tidligere Indkærede advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev for-svarligt undersøgt, gennemgået og belyst, og at det betydelige tidsfor-brug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrif-ter og disses længde.

MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkostningsmæssig henseende, at Kærendes, tidligere Indkærede advokat har været advokat for andre sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sags-komplekset og dermed i lighed med CMS og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardiserede” processkrifter i den forbin-delse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har ved-rørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser.

Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsfor-brug på en given sag.

Østre Landsret har således i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har inde-båret en afklaring af spørgsmålet om søgsmålskompetence.

I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsenteret af samme advokat.

5

Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., in-klusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, her-under to af de sager, hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020.

Rettens begrundelse

for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var føl-gende:

”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostnin-ger, jf. retsplejelovens § 314.

Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det passende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sag-søgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter.

Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betyde-ligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet.

Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.”

Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiks-bergs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) indbragt for landsretten.

Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræ-senteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i ude-blivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleve-ret svarskrift, er blevet tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til advokat. Ved Retten på Frederiksberg ses dette beløb i udeblivel-sesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr.

Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb på 14.000 kr. til dækning af udgifter til advo-katbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sags-omkostninger til dækning af udgifter til bistand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager.

Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskom-plekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af

6

et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den en-kelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager.

I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt op-lyst, at det var tilstrækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tusindvis af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS.

Retten er hel-ler ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS) af egen drift har tilbage-betalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er ble-vet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erkendelse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”pas-sende” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.

Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gæl-dende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt sag herom).

CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editionsbegæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om iso-leret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr.

MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsomkostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrørte mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sa-gen således ikke blot vedrørte den sidenhen sagsøgte.

CMS har endvi-dere set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til advokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt person.

Retten bemærker her-ved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet procedure, hvor teleselskaberne i hvert fald frem til juli 2017 ikke ses at have haft bemærkninger til MIRCOM og CMS’s anmodninger.

MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i

7

hver enkelt sidenhen anlagte sag således ville føre til en ganske betyde-lig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger.

MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at forholde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvorfor det var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift.

Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om stør-relsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge retter.

Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev be-handlet skriftligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til advokatbistand for begge retter.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dækning af Kærendes, tidligere Indkærede udgifter til advokatbistand pas-sende kan fastsættes til 12.500 kr., inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at Kærende, tidligere Indkærede også har skullet forholde sig til et fem sider langt processkrift fra MIRCOM’s side om sagsomkostninger, men også for, at han selv har indleveret svarskrift i sagen.

Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Kærende, tidligere Indkærede.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.”

Ved kendelse af 27. november 2020 ændrede Østre Landsret byrettens afgørelse og nedsatte sagsomkostningerne til 8.000 kr. Følgende fremgår af landsrettens kendelse:

”Den anlagte sag har en sagsværdi på 7.500 kr. og vedrører én påstået krænkelse af rettigheder til en film. Sagen er hævet af M.I.C.M. MIR-COM International Content Management & Consulting Ltd., efter den har været udsat på Østre Landsrets afgørelse vedrørende tilsvarende sager. Parterne har udvekslet flere processkrifter, men der har ikke væ-ret afholdt et forberedende retsmøde eller været berammet hovedfor-handling.

8

Under hensyn hertil finder landsretten – som i lignende sager – at M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting skal betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til Kærende, tidligere Indkærede til dækning af advokatbistand inkl. moms. Beløbet svarer til 1/3 af proce-duretaksten.

Landsretten ændrer på den baggrund byrettens afgørelse om sagsom-kostninger.

Efter kæresagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.”

Anbringender

Kærende, tidligere Indkærede har anført navnlig, at der under sagsforberedelsen

ved byretten blev udvekslet et meget omfattende materiale.

Det har krævet betydelig tid at gennemlæse og gennemgå de omfattende pro-cesskrifter og de mange bilag, der indeholder meget komplicerede retlige og faktiske forhold.

Ifølge retsplejelovens § 314, stk. 1, kan retten pålægge den part, der hæver en retssag, at betale ”fulde eller delvise sagsomkostninger til modparten.” Ifølge retsplejelovens § 316, stk. 1, fastsættes sagsomkostningerne til ”et passende be-løb” hvis modparten har været repræsenteret ved advokat.

Hvad der er et ”pas-sende beløb” afgøres ud fra en samlet vurdering af sagens omfang, og det med sagens førelse nødvendige behov for advokatbistand. Afgørelsen beror således på et samlet skøn.

Det ”taxameter-princip” , der kan udledes af de vejledende salærtakster i proceduresager, som er fastsat af landsretspræsidenterne, og af landsdommer Svend Bjerg Hansens bemærkninger hertil i Advokaten nr. 6 af 28. maj 2015, er primært tiltænkt anvendt på de mange sager, hvor de rejste pro-blemstillinger er af sædvanligt omfang og kompleksitet.

De vejledende takster giver desuden i vidt omfang mulighed for fravigelser.

Den konkrete sag har en usædvanlig karakter. På trods af den forholdsvis be-skedne sagsgenstand har sagen et usædvanligt stort omfang. Hertil kommer at sagen angår vanskelige spørgsmål, herunder retspraksis fra EU-domstolen. På den baggrund er der med hjemmel i de vejledende salærtakster mulighed for at udmåle sagsomkostningerne til et beløb ”i den øvre del… af intervallet” som ved en sagsgenstand på 7.500 kr. strækker sig op til 26.250 kr. inklusive moms.

Retten på Frederiksberg har fastsat sagsomkostningerne ud fra en samlet skøns-mæssig vurdering af sagens omfang, kompleksitet m.v. I lignende sager er der ved byretten tilkendt sagsomkostninger i størrelsesordenen 15.000-20.000 kr., hvilket også bør være udgangspunktet i den foreliggende sag.

9

M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. har

anført navnlig, at det følger af Højesterets praksis, at der ved fastsættelse af sagsomkostninger i almindelighed tages udgangspunkt i sagens værdi og ka-rakter, men samtidig tages hensyn til det opnåede resultat, betydningen af re-sultatet og advokatarbejdets omfang, jf. U 2008.1848H.

Det følger endvidere af præsidenterne for Østre og Vestre Landsrets ”Notat om sagsomkostninger i civile sager” , at udgifter til advokatbistand i proceduresa-ger med en sagsværdi på mellem 0 og 58.000 kr. erstattes med et passende be-løb, som i fuldt gennemførte sager fastsættes til mellem 14.375 kr. og 26.250 kr. inkl. moms med en median svarende til 20.313 kr. inkl. moms.

Efter Højesterets praksis fastsættes sagsomkostninger efter en samlet vurdering til et mindre beløb, hvis en sag afsluttes under sagens forberedelse, herunder på et tidspunkt, hvor hovedforhandlingen endnu ikke er berammet. Den forelig-gende sag har en sagsværdi på 7.500 kr., vedrører én påstået ophavsretskræn-kelse og blev hævet under den skriftlige forberedelse, inden der blev berammet hovedforhandling samt udarbejdet påstandsdokumenter, ekstrakt og materiale-samling efter at sagen var udsat på afgørelser fra landsretten.

Den foreliggende sags karakter tilsiger, at sagsomkostninger fastsættes i den nedre del af intervallet, som følger af landsretspræsidenternes notat om afgørel-ser om sagsomkostninger i civile sager, idet sagen har et begrænset omfang og kompleksitet.

Derfor bør de sagsomkostninger, som landsretten har fastsat, og som svarer til 1/3 af proceduretaksten, stadfæstes.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende, tidligere Indkærede til M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. betale 3.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.