Tilbage til sager

BRByretterne

BS-24127/2020-KOL

OL-2021-BYR-00193

Appelleret
Dato
31-03-2021
Sagsemne
Sag om manglende betaling af faktura vedrørende leje af stillads samt montage og nedtagning heraf
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 196.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 31. marts 2021

Sag BS-24127/2020-KOL

Sagsøger A/S (advokat Charlotte Szocska)

mod

Sagsøgte (advokat Christian Parbo)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. juni 2020. Sagen drejer sig om manglende betaling af fakturanr. 38070 af 02.09.2019 vedrørende leje af stillads samt montage og ned-tagning heraf.

Parterne har fremsat påstande som følger:

Sagsøger A/S, har under denne sag den 18. juni 2020 nedlagt følgende påstand: Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2019 af 41.796,88 kr.

Sagsøgte, har under denne sag den 20. juli 2020 nedlagt følgende påstand: Frifindelse

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.

2

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger ved Person 1 og Sagsøgte

Person 1 har blandt andet forklaret, at han er direktør og ejer af Sagsøger A/S. Han udlejer stilladser og han har montø-rer der kører rundt og sætter stilladser op og nedtager stilladser. Det er hans opgave at give tilbud på stilladsarbejder samt at føre tilsyn. Der blev i juli-au-gust 2019 udført stilladsarbejde på Adresse i Kolding. Han blev ringet op af Sagsøgte.

Sagsøger var ude at køre og Sagsøgte havde hånd-værker gående, som manglede et stillads. Sagsøger ville køre forbi med det samme hos Sagsøgte. Sagsøger kunne konstatere, at der var polske arbejde-re på adressen og at de var i gang med et tag. Sagsøger mødtes med Sagsøgte på adressen og sagsøger gav Sagsøgte en pris på stilladsopgaven. Sagsøgte oplyste, at faktura skulle stiles til de polske arbejdere.

Sagsøger gav udtryk, for at han var utryg herved, da han har dårlige erfaringer med pol-ske firmaer. Men da Sagsøgte sagde, at han ville betale hvis ikke de polske betalte, så følte sagsøger sig tryg herved. Sagsøger har ikke vekslet et ord med de polske arbejdere. Opstillingen af stilladset blev påbegyndt dagen efter. Den pris, der blev givet til Sagsøgte var prisen både for montage og demontage samt lejen pr. dag.

Da de polske arbejdere var færdige med stilladset kørte sagsøger ud og hentede det igen og der blev sendt en faktura til Udenlandsk virksomhed v/Person 2, da det var dette sagsøger havde aftalt med Sagsøgte. Sagsøger har ikke nogen aftale med de polske arbejdere.

Han har/havde alene en aftale med Sagsøgte og han gætter på at polakker-ne havde svært ved at kommunikere på dansk, hvorfor det var Sagsøgte der kommunikerede. Sagsøgte har i en mail givet sagsøger oplysninger om kontaktoplysninger på Udenlandsk virksomhed. Disse oplysninger skulle sagsøger bruge for at kunne fakturere. Dette var det de havde aftalt.

Han har ik-ke givet afkald på at Sagsøgte skulle hæfte for betaling af stillads. Han hav-de ikke nogen opfattelse af, at han var underentreprenør. Han ved ikke hvilke aftaler Sagsøgte havde med Udenlandsk virksomhed. Sagsøger havde indgået aftale om at han skulle stille et stillads op. Det var Sagsøgte der ringede og sagde at de stod og manglende et stillads til en stilladsopgave.

Sagsøgte havde sagt, at han stod med nogle håndværkere, der hårdt manglede et stillads og sagsøger prøvede på, om han kunne hjælpe og det kunne han. Sagsøgte havde også spurgt til, hvad sagsøger skulle have for sit arbejde. Det er ikke normalt at han sender regning til en anden end kunden, men dette var aftalen med Sagsøgte. Udenlandsk virksomhed betalte imidlertid ik-ke regningen.

Der blev sendt en rykker eller to til Udenlandsk virksomhed.

3

De havde også prøvet at ringe på de telefonnumre de havde. Han havde tele-fonnummeret på Sagsøgte. Han ved ikke om de fik kontakt. Polakkerne ville ikke betale, hvorfor de gik videre mod Sagsøgte. Han ved ikke, om hans firmas bogholder har haft kontakt til det polske firma, men efter et par rykkere har de ikke betalt .

Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han er direktør i et investeringssel-skab. Person 2 der repræsenterer Udenlandsk virksomhed havde spurgt sagsøgte, om han kendte nogen i Kolding vedrørende stillads, da det Person 2 havde fundet på Fyn var for dyrt. Sagsøgte ringede derfor til Person 1 og spurgte om han kunne hjælpe.

Person 2 taler rigtigt dårligt dansk og det var Person 2 der spurgte ham, om han ikke kunne hjælpe. Sagsøgte havde en samtale med Person 1 på pladsen. Person 1 gav udtryk for at han var bekymret for, at der var tale om et polsk firma. Men sagsøgte sagde, at der var tale om et dansk firma med et dansk CVR-nr. Person 2 har endvidere boet i landet i 13 år.

Sagsøgte har selv brugt Udenlandsk virksomhed flere gange og der har ikke været problemer. Person 1 gav udtryk for at han var bekymret, da han havde dårlig erfaring med polske firmaer. Sagsøgte sendte CVR-data mv. til Person 1. Sagsøgte har på intet tidspunkt fået tilsendt rykker eller faktura. Han fik først viden herom, da der kom brev fra sagsøgers advokat.

Sagsøgte troede at Person 2 havde betalt fakturaen for stilladsarbejdet. Sagsøgte har selv prøvet mange gange at ringe til Person 2, men telefonen bliver ikke taget. Sagsøgte vil gerne hjælpe med at få pengene ind, men han vil ikke betale to gange for det samme. Det burde være Person 2, der sad her i dag i stedet for sagsøgte. Det var Person 2 der bad sagsøgte om at rin-ge og bestille.

Sagsøgte har ikke nogen skriftlig fuldmagt med Person 2. Der foreligger ikke nogen skriftlig underentrepriseaftale med sagsøger. Sagsøgte bestilte fordi Person 2 spurgte, om han kunne hjælpe med at bestille. Person 2 var dårlig til dansk. Han har ikke sagt at han nok skulle betale hvis de andre ikke ville betale.

Parternes synspunkter Følgende fremgår af parternes processkrifter

Sagsøgers: at Sagsøgte er forpligtet til at betale fakturaen, jf. almindelige aftaleretlige principper,, at Sagsøgte som bestiller hæfter fuldt ud i henhold til fakturaen, og at op-lysning om en anden adressat ikke ændrer herpå, ligesom Sagsøger A/S ikke har frafaldet Sagsøgtes hæftelse, samt, at Sagsøger A/S er berettiget til rente 30 dage fra faktu-radato, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

4

, at sagsøgte som bygherre har bestilt en serviceydelse hos sagsøger Sagsøger A/S , at der ikke er indgået nogen aftale mellem sagsøger Sagsøger A/S og Udenlandsk virksomhed v/Person 2 , at det bestrides, at der – som anført af Sagsøgte – har været kontakt mel-lem Sagsøger A/S og Udenlandsk virksomhed v/Person 2, at Sagsøger A/S har ved fakturaudarbejdelsen alene haft kontakt med og forladt sig på oplysningerne fra Sagsøgte. , at Sagsøgte ikke kan betale med frigørende virkning til Udenlandsk virksomhed v/Person 2 , at Sagsøger A/S er berettiget til at rette sit krav mod Sagsøgte, og at et eventuelt efterfølgende regresmellemværende mellem Sagsøgte og Udenlandsk virksomhed v/Person 2 er Sagsøger A/S uvedkommende.

Sagsøgtes: , at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyrden for, at der er indgået en aftale om stilladsleje med Sagsøgte (pkt. 3.1), og

, at der på intet tidspunkt efter at Sagsøgte formidlede kontakt til Sagsøger A/S, har været kontakt mellem Sagsøgte og Sagsøger A/S angående stilladslejen. Sagsøgte rettede alene henvendelse til Sagsøger A/S, for at etablere kontakten mellem Udenlandsk virksomhed og Sagsøger A/S.

at der derfor ikke foreligger et retsligt grundlag, hvorpå Sagsøger A/S kan kræve betaling af Sagsøgte (pkt. 3.2.).

Herudover gøres det ex tuto gældende, at betingelserne for at rette et di-rekte krav mod Sagsøgte ikke er opfyldt, og at der ikke foreligger en uberettiget berigelse (pkt. 3.3).

Det bestrides desuden, at Sagsøgte har afgivet en garanti eller et til-sagn om at friholde Sagsøger A/S økonomisk for Udenlandsk virksomheds forpligtelser i henhold til aftalen om stilladsleje. Det gøres hertil gældende, at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyrden herfor. , at Sagsøgte ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende over for Sagsøger A/S (pkt. 3.3.1.), , at Sagsøgte hverken har handlet uforsvarligt eller ansvarspådra- gende over for Sagsøger A/S, ved at formidle en kontakt mellem Udenlandsk virksomhed og Sagsøger A/S.

5

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at Sagsøgte ikke har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragende ved at henvise Sagsøger A/S til Udenlandsk virksomhed, jf. bilag 2.

Det gøres desuden gældende, at Sagsøger A/S ikke har løftet bevisbyr-den for, at Sagsøgte har handlet uforsvarligt eller ansvarspådragen-de, samt at eftersom Sagsøgte har betalt Udenlandsk virksomhed for stil-ladslejen, har Sagsøgte ikke opnået en uberettiget berigelse herved (pkt. 3.3.2.).

Det gøres gældende, at fakturanr. 2018068 af den 17. september 2019 på kr. 42.500,00, jf. bilag A, vedrører afregning af fakturanr. 38070 af den 2. september 2019 på kr. 41.796,88, jf. bilag 1.

Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ikke har opnået en uberetti-get berigelse, idet Sagsøgte har betalt for stilladsarbejdet med frigø-rende virkning til Udenlandsk virksomhed den 17. september 2019, jf. bilag A og bilag B.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres op-fattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem Sagsøger A/S, og Sagsøgte, om udførelse af stilladsopgave på sagsøgtes ejendom. Der foreligger ej heller skriftlige aftaler om underentrepriseforhold mellem Sagsøger A/S, sagsøgte eller 3´mand om udførelse af stilladsopgave, som sket.

Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at Sagsøgte tele-fonisk rettede henvendelse til

6

Sagsøger A/S og talte med Person 1 om udførelse af stilladsarbejde på sagsøgtes ejendom. Efter Person 1's forklaring lægger retten til grund, at Sagsøger A/S under møde på sagsøgtes ejendom mundtligt afgav tilbud og pris på levering og montage af stillads og at der samtidig blev indgået aftale om, at fakture-ring skulle stilles til Udenlandsk virksomhed.

Tilbuddet anses for ac-cepteret af sagsøgte, da det lægges til grund, at der dagen efter blev op-stillet stillads på sagsøgtes ejendom i henhold til aftalen. Det lægges til grund, at Sagsøger A/S hverken for-ud for aftalen eller efter aftalens indgåelse har haft kontakt med Udenlandsk virksomhed om bestilling af stillads.

Selvom sagsøgte havde et tilbud om totalentreprise med Udenlandsk virksomhed, der i aftalen indeholdt pris for op og nedtagning af stillads og selvom sagsøgte sær-skilt har betalt Udenlandsk virksomhed for stilladsopgaven, har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at han alene var bud/ formidler for Udenlandsk virksomhed til på dennes vegne at indgå aftaler med sagsøger og ej heller, at sagsøger var eller burde have været bekendt med, at sagsøgte alene optrådte som bud/ formidler.

Sagsøgte er derfor forpligtet til at betale for stilladsopgaven, som blev leveret og ud-ført på hans ejendom.

Da Sagsøger A/S først ved brev af 6. december 2019 har fremsat krav om betaling overfor Sagsøgte kan alene denne skrivelse danne baggrund for renteberegning i henhold til rentelovens § 3, stk. 2, hvorfor der tilkendes renter fra den 6. januar 2020.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 7.895,00 kr., af retsafgift med 500,00 kr. i alt 8.395,00 kr. Sagsøger A/S er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale 41.796,88 kr. med procesrente fra den 6. januar 2020 af 41.796,88 kr.

7

Sagsøgte skal til Sagsøger A/S betale sagsomkostninger med 8.395,00 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om manglende betaling af faktura vedrørende leje af stillads samt montage og nedtagning heraf
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1172