154/2014

UDSKRIFr AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt torsdag den 8. januar 2015 Sag 15412014 (l. afdeling) Anklagemyndigheden mod Aller Media NS (advokat Martin Dahl Pedersen) l tidligere instanser er afsagt kendelse afRetten i Glostrup den 17.juni 2014 og af Østre Landsrets l l. afdeling den l l. j u l i 20 14. I påkendelsen har deltaget fem dommere : Poul Sogaard, Marianne Højgaard Pedersen, Michael Rekling, Oliver Talevski og Lars Apostoli. Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Påstande

Kærende, Aller Media A/S, har principalt påstået beslaglæggelserne ophævet.

Subsidiært har Aller Media nedlagt påstand om, at det pålægges selskabet at udlevere relevant materiale efter Højesterets nærmere bestemmelse, og mere subsidiært at første gennemgang af det beslag­ lagte materiale foranstaltes gennemfort alene under tilstedeværelse af retten og repræsentanter for selskabet. lndkærede, anklagemyndigheden, har principalt påstået stadfæstelse artandsrettens kendelse, subsidiært stadfæstelse med den ændring, at rettens gennemsyn af materialet skal foretages alene under tilstedeværelse af teknisk sagkyndig bistand fra politiet (NC 3), og mere subsidi-

ært uden tilstedeværelse af hverken teknisk sagkyndig bistand fra politiet (NC 3) eller nogen af parterne.

Supplerende sagsfremstilling

Beslaglæggelserne angår følgende sigtelser: For/w/d J: Sigtelse af Aller Media NS for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og§ 299 a, jf. markedsføringslovens § 19,jf. straffelovens§ 23, samt overtrædelse af straffelovens§ 299, stk. 2, ved som udgiver af ugebladet Se & Hør i et større antal tilfælde at have formået X14 der var ansat i NETS /IBM, til i firmnemes EDB-systemer uberettiget at have skaffet sig adgang til en andens oplysninger og ligeledes i et større antal tilfælde mod betaling af et større beløb at have udleveret firmaernes forretningshemmelighe­ der i form af kreditkortoplysninger vedrørende en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Se & Hør.

For/w/d 2: Sigtelse af Aller Media NS for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, j f. stk. l, j f. § 23, ved som udgiver af ugebladet Se & Hør i tiden frajanuar 2008 i et større antal tilfælde at have formået offentligt ansatte, herunder en politimand, ansatte ved Hoffet og en sygeplejerske, til at bryde deres tavshedspligt ved mod betaling uberettiget at have videregivet fortrolige oplys­ ninger om en række offentligt kendte personer til ansatte på ugebladet Se & Hor.

Forhold 3: Sigtelse af Aller Media NS for overtrædelse afstraffelovens § 263, stk. 3,jf. stk. 2, og§ 299 a, jf. markedsføringslovens § 19,jf. straffelovens§ 23, samt straffelovens§ 299, stk. 2, ved som udgiver af ugebladet Se & Hør i perioden fra den l. januar 2008 til februar 2014 at have formået en for politiet ukendt ansat medarbejder i et luftfartsselskab til uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger i form af passagerlister og lignende og derefter mod be­ taling at have udleveret disse oplysninger til ansatte på ugebladet Se & Hør.

Anbringender

Aller Media NS har navnlig anført, at sigtelserne vedrører de redaktionelle forhold på Se & Hør. og at de derfor er omfattet af medieansvarslovens særlige ansvarssystem. Det betyder, at

- 3 - straffelovens almindelige regler om ansvar for medvirken til overtrædelse af de forskellige regler i straffeloven mv. ikke finder anvendelse. Det er således kun forfatteren af artiklerne og chefredal1ørcn, der kan straffes. Aller Media er derfor ikke med rimelig grund mistænkt for nogen lovovertrædelse, og beslaglæggelserne er allerede af den grund ulovlige, jf. retspleje lo· vens§ 802, stk. l.

Hertil kommer, at der efter resultatet af den efterforskning, som har fimdet sted, ikke er dæk­ ning for sigtelserne. Se & Hør har ikke opfordret til ulovligheder. Hvad angår forhold l, fremgår det af afhoringeme, at det var X14 der af sig selv rettede henvendelse tit Se & Hør og tilbød oplysninger.

Sigtelsen vedrorende forhold 2 bygger alene på tidligere chefredaktor X15's forklaring, som ikke i sig selv giver grundlag for disse sigtel- ser, og som i øvrigt også er modsagt af X20's forklaring.

Sigtelsen vedrørende for­ hold 3 er alene baseret på undersogelscsrapporten, der er udarbejdet af advokat Henrik Stn· getom og statsautoriseret revisor X36 og den giver ikke rimeligt grundlag herfor. l øvrigt er det i givet fald alene straffelovens § t 52 d, der er den relevante straffebestemmelse­ og ikke de bestemmelser, som anklagemyndigheden har gjort gældende.

Under alle omstændigheder er beslaglæggelserne i strid med proportionalitctsgrundsætningen, der følger af retsplejelovens § 805, stk. l, idet indgrebet står i misforhold til sagens betydning særligt under hensyn til kildcbeskyttelsen, der kompromitteres, hvis de meget omfattende beslaglæggelser opretholdes.

Dette resultat folger tillige af Den Europæiske Menneskerettig­ hedskonventions artikel 10om ytringsfrihed, særligt i lyset af den meget brede og uspecifice­ rede gennemgang af det beslaglagte materiale, som følger af de sogcord, som anklagemyn­ digheden ønsker anvendt.

Der er enighed om, at der ikke er noget hensyn til kildebeskyttelse i relation til forhold l om medvirken til X14's lovovertrædelser, eftersom denne kilde allerede er kendt, og han i ovrigt også selv har erkendt de faktiske forhold.

Alligevel er beslaglæggelse ikke et nødvendigt og proportionalt indgreb, for så vidt angår dette forhold, da Aller Media har til· budt frivilligt at udlevere alt relevant materiale om dette forhold til politiet. Hvad angår forhold 2 og 3, er hensynet til kildebeskyttelse derimod en afgørende hindring for såvel beslaglæggelse som friviltig udlevering af materialet.

Selv hvis det måtte blive lagt tit grund, at de almindelige betingelser for beslaglæggelse i henhold tit retsplejelovens § 802,

- 4 - stk. l, og § 805 ellers er opfyldt, følger det således af§ 802, stk. 4, 2. pkt., at beslaglæggelse alligevel er udelukket i det foreliggende tilfælde. Der er under alle omstændigheder tale om materiale, der indeholder oplysninger, som er omfattet af vidnefritagelsen efter § 172.

Det er med urette, at landsretten har anset reglerne om ophævelse af vidnefritagelsen for an­ vendelige i det foreliggende tilfælde, jf. § 172, stk. 5 og 6. Politiet har således ikke tilveje­ bragt det fornødne grundlag for en sådan antagelse i denne sag, hvor der ikke foreligger noget konkret om de påståede overtrædelser af tavshedspligten og om den påståede udlevering af et luftfartseJskabs passagerlister.

Der er heller ikke hjemmel til at ophæve vidnefritagelsen efter § 172 med henblik på opklaring af en overtrædelse af straffelovens § 152 d, som er den re le­ vante bestemmelse i relation til forhold 2. Såfremt beslaglæggelserne opretholdes, består det eneste værn for kildebeskyttelsen af reglen om, at Aller Media kan kræve, at det første gennemsyn af materialet foretages af retten, jf. retsplejelovens § 807, stk. 3.

Det følger afbenvisningen til § 806, stk. 6, l. pkt., i § 807, stk. 3, at Aller Media har adgang til at udtale sig i forbindelse med rettens gennemsyn, og dette forudsætter naturligvis, at en repræsentant for selskabet er til stede, når gennemsynet finder sted.

Politi og anklagemyndighed skal ikke være til stede under gennemsynet, idet dette vil være i strid med det hensyn til kildebeskyttelse, som er formålet med den særlige regel i§ 807, stk. 3. Tilstedeværelse af politi og anklagemyndighed under rettens gennemsyn afmatc­ rialet vil også være uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel l o.

Anklagemyndigheden har navnlig anfort, at retsplejelovens betingelser for beslaglæggelserne er opfyldt, og at beslaglæggelserne ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds­ konventions artikel l O. Indsigelsen om, at der skulle være tale om forhold, der er omfattet af medieansvarslovens særlige ansvarssystem, og at der af den grund ikke skulle være grundlag for sigtelse af Aller Media, er uholdbar.

Det følger således direkte af ordlyden i medieansvarslovens § 9, at de særlige ansvarsregler i denne lov alene angår strafansvar for indholdet af massemedierne, og ifølge lovens forarbejder er det herved forudsat, at det drejer sig om lovovertrædelser, som fuldbyrdes ved offentliggørelsen i medierne.

Ingen af sigtelserne i forhold 1-3 har denne k a~ rakter, men angår alle medvirken til stmfbare forhold, som er fuldbyrdet inden offentliggø-

- 5 - re Ise af artiklerne i Se & Hør. Hjemmelsgrundlaget for selskabsansvar efter straffeloven er bestemmelserne i denne lovs § 306, jf. §§ 26-27, og betingelserne for anvendelse af disse regler på Aller Media er opfyldt for så vidt angår de tre forhold, sagen drejer sig om.

De almindelige betingelser for beslaglæggelse, som følger af retsplejelovens § 802, stk. l, jf. § 805, er opfyldt, idet Aller Media med rimelig grund er mistænkt for de forhold, som sigtel­ serne angår, og idet beslaglæggelse med henblik på gennemgang afmaterialet er nødvendig af hensyn til opklaringen.

Mindre indgribende foranstaltninger er ikke tilstrækkelige- heller ikke for så vidt angår forhold l, idet politiets efterforskning ikke kan bero på, at Aller Media frivilligt udleverer det materiale, som skal danne grundlag for straffesagen mod selskabet selv og eventuelt tillige mod nuværende eller tidligere medarbejdere.

Hvad angår forhold l, er mistankegrundlaget bl.a. en tilståelse fra hovedgerningsmanden, og hvad angår forhold 2 og 3, foreligger der bl.a. henholdsvis en erkendelse fra Se & Hors daværende chefredaktør, X15 og en erklæring i den interne undersøgelsesrapport, som Aller Media selv har foranlediget udført.

Ifølge retsplejelovens § 802, stk. 4, 2. pkt., kan beslaglæggelserne ikke opretholdes for så vidt angår materiale, der indeholder oplysninger, som er omfattet af vidnefritagelsesreglen i § 172 om kildebeskyttelse. Aller Media har imidlertid selv erkendt, at hensynet til kildebeskyttelse ikke er aktuelt, for så vidt angår forhold l om medvirken til X14's lovovertræ- delser.

Heller ikke for så vidt angår forhold 2 og 3 er vidnefritagelsesreglerne i § 172 til hin­ der for opretholdelse af beslaglæggelserne, eftersom betingelserne for anvendelse af undtagel­ sesreglerne i § 172, stk. 5 og 6, er opfyldt.

Undtagelsesreglen i § 172, stk. 5, finder anvendelse på forhold 3, idet der er tale om strafbare forhold, hvor strafferammen er fængsel i 4 år eller mere, og hvor lovovertrædelserne også i det konkrete tilfælde er af al vorlig karakter. Hertil kommer, at en gennemgang af det beslag­ lagte materiale er en nødvendig forudsætning for, at en opklaring af forholdet kan lade sig gøre, idet der ikke findes andre muligheder.

Formålet er at identificere Se & Hørs kilde, og hensynet til opklaringen overstiger klart hensynet til Se & Hors behov for at kunne beskytte sin kilde i dette tilfælde, hvor kilden mod betaling fra Se & Hør har begået forbrydelsen for at kunne afsløre oplysninger om kendte personers private forhold, som er uden samfundsmæssig betydning, men alene skal bruges til underholdningsformål gennem offentliggørelse i Se &

- E - Hør. Resultatet af en konkret afvejning af hensynet til opklaringen og hensynet til kildebe­ skyttelsen må under disse omstændigheder være, at hensynet til kildebeskyttelsen bør vige.

Undtagelsesreglen i§ 172, stk. 6, finder anvendelse på forhold 2, idet det alene angår over­ trædelse af tavshedspligten, og der derfor ikke er tale om lovovertrædelser afså alvorlig ka­ rakter, at undtagelsesreglen i § 172, stk. 5, kan finde anvendelse. Ifølge§ 172, stk. 6, er op­ lysningerne beskyttet afvidnefritagelsen, hvis kilden har villet afdække forhold, hvis offent­ liggørelse er af samfundsmæssig betydning.

Denne betingelse for vidnefritagelse er imidlertid ikke opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor de pågældende kilder alene har ønsket at få penge for at videregive oplysninger om kendte personers privatliv udelukkende med henblik på underholdning gennem offentliggørelse i Se & Hør.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel l O om beskyttelse af ytringsfriheden er heller ikke til hinder for opretholdelse af beslaglæggelserne under de foreligende omstæn­ digheder.

Det er således i overensstemmelse med artikel l O, at hensynet til ytringsfriheden må vige, når der er tale om offentliggørelse af oplysninger om kendte personers privatliv alene med underholdning for øje, og disse oplysninger i det konkrete tilfælde er uden samfunds­ mæssig betydning.

Hvad angår fremgangsmåden ved gennemsynet af det beslaglagte materiale, finder retspleje· lovens§ 807, stk. 3, ikke direkte anvendelse i det foreliggende tilfælde, eftersom denne be­ stemmelse sigter mod de tilfælde, hvor parterne er uenige om, hvorvidt det beslaglagte mate­ riale indeholder kildebeskyttede oplysninger.

En sådan uenighed er der ikke i den forelig· gendc sag, hvor anklagemyndigheden erkender, at det beslaglagte materiale ud over oplysnin­ ger nf relevans for de tre forhold, der er omfattet af sigtelserne, tillige indeholder oplysninger uden relevans, herunder kildebeskyttede oplysninger.

En praktisk og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig frasortering af materiale og oplysninger uden relevans, herunder kildebeskyttede oplysninger, er derfor nødvendig. Dette behov tilgodeses ved at følge princippet i retsplejelo­ vens § 807, stk. 3, i overensstemmelse med fremgangsmåden, der er anvist i landsrettens ken­ delse.

Politiets tilstedeværelse er nødvendig med henblik på praktisk og teknisk bistand ved rettens gennemgang af det elektronisk lagrede materiale. Anklagemyndighedens tilstedeværelse er nødvendig med henblik på vurderingen af oplysningernes relevans for efterforskningen.

- 7 - Det vil være i strid med princippet i § 807, stk. 3, hvis man følger forslaget fra Aller Media om, at gennemgangen foretages af en dommer under tilstedeværelse af repræsentanter fra Al­ ler Media, men uden deltagelse af repræsentanter for anklagemydigheden. Hojcstcrets begrundelse og resultat J.

Sagens hovedproblemsti/linger Ved politiets ransagninger i maj 2014 hos Aller Media A/S og bl.a. en række tidligere medar­ bejdere ved Se & Hør blev der gennemført beslaglæggelser af bl.a. elektroniske arbejdsred­ skaber i form af computere, ipads, mobiltelefoner, harddiske og USB-stik mv. Beslaglæggel­ serne skete til brug for sigtelsen i forhold l, der er gengivet under den supplerende sagsfrem­ stilling foran.

Hovedspørgsmålet er, om beslaglæggelserne kan opretholdes, således at der via søgeord kan ledes i det beslaglagte materiale for at finde elektronisk kommunikation, der kan tjene som bevis ikke alene vedrorende sigtelsen i forhold l, men også vedrørende sigtelserne i forhold 2 og 3, som blev rejst efter beslaglæggelserne Gf. nærmere afsnit 2).

Hvis beslaglæggelserne kan opretholdes, skal der yderligere tages stilling til sporgsmålet om fremgangsmåden ved gennemsynet af det beslaglagte materiale (jf. nærmere afsnit 3). 2.

Beslaglægge/semes opretholdelse 2.1. klcdieansvarslowms ansvarssystem Aller Media har anført, at medieansvarsloven skal finde anvendelse på alle de forhold, som selskabet er sigtet for, og at der derfor ikke er grundlag for at mistænke selskabet for medvir­ ken til de overtrædelser af straffeloven, der fremgår af sigtelserne.

Det følger af medieansvarslovens § 9, stk. l, at strafansvar for "indholdet" af et indenlandsk periodisk skrift normalt kun kan pålægges forfatteren, redaktøren og udgiveren. Bestemmel­ sen finder tilsvarende anvendelse på billeder og lignende, jf. § 9, stk. 2.

Medieansvarslovens ordning indebærer således, at de almindelige regler om ansvar for medvirken efter straffelo­ vens § 23 ikke finder anvendelse, når det drejer sig om strafansvar for indholdet af det perio­ diske skrift.

- e - Ingen af de tre forhold, der er omfattet af sigtelserne i den foreliggende sag, angår artiklernes indhold, men derimod strafbare forhold, som er fuldbyrdet inden en eventuel offentliggørelse af artikler i Se & Hør. Der er derfor tale om forhold, som ikke er omfattet af medieansvarslo­ vens særlige ansvarsregler, men som skal bedømmes efter straffelovens almindelige regler.

Efter disse regler er der hjemmel til strafansvar for Aller Media for medvirken til de omhand­ lede straffelovsovertrædelser, jf. straffelovens§ 306 sammenholdt med straffelovens§§ 25- 27, jf. § 23. 2. 2. Mistankegrunell aget mv. Aller Media har anført, at der ikke er rimelig grund til at mistænke selskabet for lovovertræ­ delserne i forhold 1-3,jf. retsplejelovens § 802, stk. l, nr. l.

Efter denne bestemmelse er det bl.a. en betingelse for beslaglæggelse, at den pågældende "med rimelig grund er mistænkt" for en lovovertrædelse. Forhold l og forhold 3 angår medvirken til bl.a. overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, j f. stk. 2.

Bestemmelsen i § 263, stk. 2, angår den, der "uberettiget skaffer sig adgang til en an­ dens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem''. Straffen er bode eller fængsel indtil l år og 6 måneder.

Efter § 263, stk. 3, kan straffen stige til fængsel i 6 år, hvis forholdet begås "med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre skærpende om­ stændigheder''. På samme måde straffes, når der er tale om "overtrædelser af mere syste­ matisk eller organiseret karakter".

Forhold 2 angår medvirken til overtrædelse afstraffelovens § 152, stk. 2,jf. stk. l.§ 152, stk. l, vedrører den person, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som ube­ rettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som den pågældende i den forbin­ delse har fået kendskab til. Straffen er bodeeller fængsel indtil 6 måneder.

Efter§ 152, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i 2 år, hvis forholdet begås "med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding", eller der "i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder". Højesteret finder i forhold l, at Aller Media med rimelig grund er mistænkt for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, j f. § 23.

Højesteret lægger vægt på resul- tatet af den foreløbige efterforskning, herunder afbøringerne af de medsigtede X 14

- 9 - X12 og X6 samt Nets' arbejdsrapport af 7. juli 2014. Det fremgår heraf bl.a., at den medarbejder ( X14 som har lækket oplysninger, har foretaget en anonnal nulstilling af adgangskoder og derved uberettiget skaf­ fet sig adgang til oplysninger i IT-systemer.

Af de grunde, som byretten har anført, og som landsretten har henvist til, tiltræder Højesteret, at der i forhold 2 er rimelig grund til at mistænke Aller Media for medvirken til overtrædelse af straffelovens§ 152, stk. 2,jf. stk. l, jf.§ 23.

Højesteret finder endvidere, at der i forhold 3 er rimelig grund til at mistænke Aller Media for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, j f. § 23.

Højesteret lægger navnlig vægt på rapporten om den interne advokat-og revisorundersogclse, som Aller Media har gennemfort Det fremgår heraf bl.a., at advokaten og revisoren har "konstateret, at Se & Hør har søgt oplysninger om kendtes flyreservationer via en medarbejder i et flyselskab, hvilke oplysninger må anses for ulovligt tilvejebragte".

På det foreliggende grundlag, herun­ der de ovrige oplysninger om Aller Medias medvirken til tilvejebringelse af information om de kendtes privatliv, jf. forhold l, finder Hojcsleret, at politiet har rimelig grund til at for­ mode, at kilden uberettiget har skaffet sig adgang til oplysninger i flyselskabets IT-systemer.

Hojesteret har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om mistankegrundlaget vedro­ rende de andre lovovertrædelser, sigtelserne angår, tillige er til stede. Det tiltrædes, at der er bestemte grunde til at antage, at det beslaglagte materiale kan ti ene som bevis, jf. retsplejelovens § 802, stk. l, nr. 2. 2.3.

Proportionalitet Aller Media har anført, at det vil være i strid med proportionalitetsgrundsætningen i retsple· jelovens § 805, hvis beslaglæggelserne opretholdes. Efter § 805, stk. l, må beslaglæggelse ikke foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at med fore.

I den af­ vejning, som må foretages, indgår som anført i Højesterets kendelse i UfR 2002 s. 2503 lov­ overtrædelsens karakter, genstandens værdi for sagens oplysning og hensynettil mediernes arbejdsvilkår, jf. herved artikel l O i Den Europæiske M enneskerettighedskonvention.

- 10 - I den foreliggende sag er der tale om relativt omfattende beslaglæggelser hos en medievirk­ somhed og bl.a. dennes medarbejdere. Afhensyn til ytringsfriheden, herunder kildcbcskyt­ tclscn, må det derfor nøje overvejes, om indgrebet er nødvendigt og proportionalt for at op­ klare de lovovertrædelser, som mistankegrundlaget angår.

Ved bedommeisen heraf må der lægges vægt på, nt mistanken mod Aller Media for medvir­ ken til alvorlige strafbare forhold i form afbrud på dels virksomheders IT-systemer dels of­ fentligt ansattes tavshedspligt er faktuelt underbygget, jf. afsnit 2.2 foran. Formålet med denne medvirken har været at få oplysninger om kendte personers privatliv, således at der kunne skrives herom i Se & Hor.

Det må derfor antages, at oplysningerne i hvert fald som det helt overvejende udgangspunkt ikke har angået emner af samfundsmæssig betydning.

Beslaglæggelserne, der må antages at indeholde oplysninger vedrørende forhold 1-3, er fore­ taget hos Aller Media, der selv er mistænkt for medvirken til de strafbare forhold, og herud­ over navnlig hos medarbejdere ved Se & Hor, der også er mistænkt for medvirken til de straf­ bare forhold.

Der er ikke grund til at antage, at de søgeord, som politiet vil anvende for at lede efter elektronisk kommunikation, der kan tjene som bevis i forhold 1-3, er mere vidtgående end nødvendigt for at komme videre i efterforskningen af disse forhold. Anvendelse af søge­ ordene vil imidlertid kunne komme til at identificere kildebeskyttede oplysninger, som ikke har med forhold 1-3 at gøre.

Anklagemyndigheden er enig i, at disse kilder skal beskyttes, og Højesteret finder, at det er muligt at sikre kildebeskyttelsen ved den fremgangsmåde, der skal anvendes ved rettens gennemsyn af det beslaglagte materiale, jf. afsnit 3 nedenfor.

Det øjemed, som beslaglæggelserne skal varetage, kan ikke opnås gennem mindre indgri­ bende foranstaltninger, herunder ved at acceptere Aller Medias tilbud om at stille materjale vedrørende forhold l til rådighed for politiet, j f. retsplejelovens § 805, stk. 2.

Aller Media er som nævnt mistænkt for medvirken til de alvorlige strafbare forhold, som forhold 1-3 angår, og det er også nødvendigt for politiet at søge i det beslaglagte materiale af hensyn til opkla­ ringen af forhold 2 og 3.

På den anførte baggrund finder Højesteret efter en samlet afvejning af ytringsfriheden over for hensynet til opklaringen af forhold 1-3, at proportionalitetsgrundsætningen ikke er til hinder for at opretholde beslaglæggelserne.

- 11 - 2.4. Kildebeskyttelse Aller Media har anført, at beslaglæggelserne ikke kan opretholdes, fordi det vil være i strid med kildebeskyttelse n, jf. retsplejelovens § 802, stk. 4, 2. pkt. Efter denne bestemmelse må beslaglæggelse ikke finde sted for så vidt angår materiale, der indeholder oplysninger, som er omfattet af vidnefritagelsen af hensyn til kildebeskyttelse efter retsplejelovens § 172.

Der er enighed om, at hensynet til kildebeskyttelse ikke ger sig gældende for den såkaldte ,. X14 " X14 eftersom hans identitet allerede er kendt. Hvad angår sigtelserne i forhold 2·3, er det derimod nødvendigt at afgøre, om de kilder, som Se & Hor har gjort brug af, er omfattet af kildebeskyttelsen efter retsplejelovens § 172.

For dette spørgsmål er det afgørende, om betingelserne for at ophæve kildebeskyttelsen efter undtagelsesreglerne i § 172, stk. 5 og stk. 6, er opfyldt. Forhold 3 angår et strafbart forhold, som efter strafferammen kan medfore straf af fængsel i 6 år, og som ogsii i det konkrete tilfælde er af alvor! i g karakter, j f. straffelovens § 263, stk. 3, j f. stk. 2,jf. § 23.

Det betyder, at hensynet til kildebeskyttelsen må vige, hvis oplysningerne må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder, jf. retsplejelovens § 172, stk. 5.

Højesteret lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at opklaring af forhold 3 ikke er mulig, hvis politiet afskæres fra gennem relevante søgeord at lede efter elektronisk kommuni­ kation, der kan identificere kilden. Det er derfor af afgørende betydning for opklaringen af forhold 3, at beslaglæggelserne opretholdes.

For så vidt angår afvejningen af modstående hensyn må der lægges vægt på, at sigtelsen i for­ hold 3 angår oplysninger, som mod vederlag fra Se & Hør i en flerårig periode er tilvejebragt ved uberettiget adgang tillT-systemer, og som er videregivet med henblik på offentliggørelse i dette blad til brug for underholdning om kendte personers privatliv.

Videregivetsen må i hvert fald som altovervejende udgangspunkt antages at have vedrørt emner uden samfunds-

- 12 - mæssig betydning. Der må videre lægges vægt på, at kilden er en mulig gerningsmand til et strafbart forhold af alvorlig k11rakter, og at Aller Media og medarbejdere ved Se & Hor er mis­ tænkt for medvirken hertil. Hojesteret finder derfor, at hensynet til kildebeskyttelse i dette tilfælde bør vige for hensynel til opklaring af det strafbare forhold.

Forhold 2 angår medvirken til overtrædelser af tavshedspligten for vindings skyld eller i øv­ rigt under særligt skærpende omslændigheder, jf. straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. l, jf. § 23. Kildebeskyttelsen kan kun ophæves, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 172, stk. 6, er opfyldt, jf. § 802, stk. 4, 2. pkt.

Som fastslået ved Højesterets kendelse i UfR 2011 s. 1329 skal der ikke- som efter retsple­ jelovens § 172, stk. 5 - foretages en afvejning af hensynet til sagens opklaring over for mas­ semediernes behov for at kUime beskytte deres kilder, når det skal afgøres, om undtagelses­ reglen i§ 172, stk. 6, finder anvendelse.

Der skal udelukkende foretages en vurdering af, om forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. l bekræftende fald kan undtagelsesreglen i § 172, stk. 6, ikke anvendes til at op­ hæve kildebeskyttelsen.

Også i relation til forhold 2 er der tale om oplysninger, som mod vederlag fra Se & Hor er videregivel med henblik på offentliggørelse i dette blad til brug for underholdning om kendte personers privatliv. Det må således i hvert fald som altovervejende udgangspunkt antages, at kilden ikke har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning, jf. § 172, stk. 6.

Højesteret finder derfor, at beslaglæggelserne som udgangspunkt skal opret­ holdes med henblik på opklaring af de omhandlede overtrædelser af tavshedspligten. Dette udgangspunkt må fraviges, hvis retten ved det gennemsyn, som retten skal foretage, jf. afsnit 3 nedenfor, undtagelsesvis finder, at kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.

Hensynet til beskyttelsen af kilder, som ikke vedrører forhold 1-3, kan som nævnt i afsnit 2.3 varetages på en betryggende måde ved rettens gennemsyn af materialet, jf. afsnit 3 nedenfor. Hensynet til disse kilder kan således ikke begrunde, at beslaglæggelserne skal ophæves.

- 13 - 2.5. Sammenfalning Højesteret finder sammenfattende, at betingelserne for at opretholde de gennemførte beslag­ læggelser er opfyldt under den forudsætning, at gennemsynet af materialet sker som fastsat i afsnit 3 nedenfor. Artikel l O i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan ikke anta­ ges at føre til et andet resultat. 3.

Gennemsynet af del beslcrglcrgle materiale Hvis der beslaglægges materiale hos en person, der er omfattet af retsplejelovens § 172, kan den pågældende kræve, at det første gennemsyn af materialet forelages af retten. Indtil det første gennemsyn opbevares materialet hos politiet, jf. i det hele retsplejelovens § 807, stk. 3.

Bestemmelsen tager sigte på at beskytte journalisters kilder i tilfælde, hvor politiet under en ransagning har beslaglagt materiale. Bestemmelsen sikrer, at det er retten, som foretager det første gennemsyn af materialet for at afklare, om det indeholder kildebeskyttede oplysninger, der ikke må udleveres til politiet.

Højesteret finder, at bestemmelsen også skal anvendes i den foreliggende situation, hvor de gennemforte beslaglæggelser bl.a. angår relativt omfattende elektronisk materiale, som in­ deholder kildebeskyttede oplysninger, der ikke må indgå i efterforskningen af forhold 1-3.

Det er herefter retten, der skal foretage det første gennemsyn af det beslaglagte materiale for at frasortere de kildebeskyttede oplysninger, der ikke må udleveres til brug for politiets efter­ forskning. Under hensyn til karakteren og omfanget af det beslaglag le materiale er det imidlertid ikke praktisk muligt for retten på egen hånd at gennemgå materialet med henblik på frasortering.

Det er nødvendigt, at renen ydes teknisk og praktisk bistand ved gennemsynet. Det er også nødvendigt, at anklagemyndigheden og Aller Media samtidig er til stede ved rettens gennem­ syn og herunder kan give udtryk for, hvilke dele af materialet der bør frasorteres, således at retten i givet fald efter den fomodne kontradiktion kan træffe afgørelse herom.

Landsretten har overladt det til byretten at fastlægge den praktiske fremgangsmåde i samråd med anklagemyndigheden og Aller Media. Landsretten har i den forbindelse anført, at de sø­ geord, der foreslås i politiets notits af 4. juni 2014, ikke er mere vidtgående end nødvendigt, hvilket Højesteret som nævnt i afsnit 2.3 kan tiltræde. Landsretten har endvidere anvist de

- H - overordnede retningslinjer for den fremgangsmåde, der skal folges for at frasortere kildebe­ skyttede oplysninger, der ikke må indgå i efterforskningen af forhold 1-3. Der skal med hen­ blik på at skaffe retten et arbejdsredskab foretages en spejling af det beslaglagte materiale un­ der de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i notitsen af 4. juni 2014.

Den spejlede kopi må ikke anvendes til efterforskningsmæssige formål, før der ved rettens gennemsyn er sket en frasortering af kildebeskyttede oplysninger, som ikke vedrorer sagen, eller hvor kildc­ beskyttelsen ikke ophæves, jf. herom afsnit 2.4 ovenfor.

Rettens gennemsyn kan af praktiske grunde ske hos politicl med brug af sagkyndig bistand fra politiet (NC 3), og såvel anklage­ myndigheden som Aller Media skal samtidig have mulighed for at være til stede og have ad­ gang til at udtale sig om, hvorvidt de enkelte dokumenter mv. kan indgå i efterforskningen.

Højesteret finder, at de retningslinjer for den praktiske fremgangsmåde, landsretten har anvist, ikke er i strid med de hensyn, som retsplejelovens § 807, stk. 3, varetager.

Fremgangsmåden, der er nødvendiggjort af praktiske hensyn, sikrer således, at retten kan frasortere de ki Idebe­ skyttede oplysninger, som ikke vedrører sagen, eller hvor kildebeskyttelsen ikke ophæves, uden at kildebeskyttelsen reelt kompromitteres.

De filer/dokumenter, som indeholder oplys­ ninger, der efter byrettens vurdering ikke skal udleveres til brug for politiets efterforskning ar forhold 1-3, kan som an fort af landsretten ikke indgå i efterforskningen og ikke ~ene som be­ vis, ligesom de tilstedeværende vil have tavshedspligt om de pågældende oplysninger.

Højesteret har herefter ikke grundlag for at ændre landsrettens anvisninger om fremgangsmå­ den ved rettens første gennemsyn af det beslaglagte maleriale . .f. Konklusion Hojesteret stadfæster tandsrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse stadfæstes. -ooOoo­ Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 8. januar 2015. Tina Halberg kontorfu tdmægtig

-• Sl715005- P.l U DSKRIFT AF ØSTRE LA:"lDSRETS DO:\-IBOG K E N D ELSE Afsagt den Il. juli 2014 ar østre Landsrets l l. ardcling (landsdommerne Kaqa 1locgh, Finn Morten Andersen og l luns Chr. Thomsen ). l J. afd. kære nr.

S-1715~ J 4: Anklagemyndigheden mod Aller Media A /S (advokat Marlin Dnhl Pedersen og advokat I Ians Jakob Folker) Alle•· Media A/S og anklagemyndigheden har kæret Glostrup Rets kendelse af 17. juni 2014 ( 15-5119/20 14 og 5466/20 J 4). hvorved det bestemmes, at de foretagne bcslaglæggcl- ser hos /\Iler Media A/S. X il.

AIS, XI:, "ilD og )(2 godkendes, og hvorved det tillades, at ]{)l'stc gennem- sy n af de beslaglægte koster sker som beskrevet i notits af 4. juni 20 J 4; "V cd r.: Eftersyn ar beslaglagte cflektcr der pt. beror i ra.

AJll!r Media.'' med de till'øjclscr. som er sket h~.:rtil under retsmodet den l O. juni 2014. dog skal gennemsynet yderligere tilrettelægges således, al politiet ikke i forbindelse henned tilegner sig beskyttede kildeoplysninger fra filnavne. Byretten har truffet afgørelse om ikke at tillægge kærcn ar bcsluglæggclsen opsættende virkning. men har tillagt kærcn af afgørelsen om gennemsyn opsættende virkning.

Aller Media A/S har nedlagt påstand om at besluglæggelsernc ophæves. subsidiært at det første gennemsyn skal ske i retten, j r. retsplejelovens § 807, stk. 3, mere subsidiært, at ret­ ten skal udmclclc en ualhængig person til at forcstu gennemsynet. og mest subsidiært al det

-2- tillades Aller Media A/S at overvære processen med mulighed for at indbringe tvist om konkret materiale for renen. Anidagemyndigheden har nedlagt principal mistand som for byretten om, at bcslaglæggcl­ scrnc godkendes. således at der g• ves anklagemym11gt1eacn udgang til genncmgung af ko­ sterne. subsidiært slad/å.:stelsc.

Kæremålet har været forhumilet mundtligt. idet landsretten ved retsmodets begyndelse traf afgorclse om referatforbud i mcdl-'k1r af retspl~jclovcns § 30. nr. 3. Landsretten fandt ikke grundlag for eller anklagemyndighedens begæring at træffe afgørelse om dorlukning. idet landsretten fandt det tilstrækkeligt med refcratforbud,jf. retsplejelovens § 29. stk. 5.

ReJe­ ratforbuddet er ved retsmodets al'slutning ophævet eller, al anklagemyndigheden har til­ kendegivet, at der ikke er Ji·emkommet oplysninger, der giver bdwv for oprl!tholddsc her­ ar.

Parterne har oplyst, at opregningen i hyrettens kendelse nf. hvad der skal tugc<, stilling til skal forsl{ts sådan, at det beslaglagte nmterialc. som nævnes i punkt 1-6. ophcvart!s i del allåstc rum. som nævnes i punkt 7, og at det der tages stilling til i hyrettens kendelse er. orn anklagemyndigheden kan opretholde beslaglæggelsen og herunder g\!nncmgå del bc~lag­ lagtc for heri at finde elektronisk kommunikation, ~om kan tjene som bevis.

Efter byrettens kendelse er det beslaglagte flyttet rm det allåste rum og opbevares nu uf politicl. l overensstemmelse med byrettens beslutning om opsættende virkning er der ikke i\-ærksat en gennemgang ar det materiale. der belinder sig på de beslaglagte computere mv.

Som folge af de påstande. der er nedlagt for landsretten. har l.mdsrcucn ikke forho!c.lt sig til, hvorvidt der er givet adgang til at udtale sig i relation til materiale. som ikke måtte til· høre Aller Media A/S. jf. rcLo;plcjclo\•ens § 806, stk. 5. Pancrnc er enige om. al dette skal ske i relevant omfang. såfi·emllandsrettcn helt cl kr dclvio;t godkender bco;laglæggclscn.

Det er også for landsrellcn ubestridt. al der i del beslaglagte materiale knn forekomme ma­ teriale, som ikke har med denne sag at gorc, og som har en karakter. som gør. Jt det er om­ rattet reglerne 0111 kildchcskyllclsc.

Supplerende sags fremstilling Det er oplyst, at pol i tiet den 18. juni 20 14 ved henvende Is<.: til Aller Media AIS har faet materialet udleveret i henhold til byretlens kcmklsc. l th::n politirapport, som er udarbejdet om '"A111elllning af beslaglagte cff<.:ktcr hos /\l~t:r··. er 1.k:t anforl. at X21 . juridisk ansvarlig i Aller Media A/S. anskede til J{Jtt rapporten, al de beslaglagte ciTcktcr ikke blev udleveret fi·ivilligt, og al det var under trussel om magtanvendelse fra politiets side, at c r­ Jcktcrnc blev udleveret.

Materialet havde indtil da siden den 14. maj 2014 væretlåst inde i et særskiltlokale hos Aller Media NS. hvortil kun politiet havde adgang. Der er på initiativ ar Aller konc~:rnen gcnncmJ'ørt en uvildig advokatundersøgelse.

Under­ sogelsen er gennemfort af advokat Henrik Stagclorn. som den 23. juni 2014 har afgivet en rapport med titlen ''Uvildig Undcnmgclse af Aller Koncernens påståede misbrug af ulovli­ ge systematiske overvugninger arkendte og kongeliges kreditinformationer ... /\Iler kon­ cernen har i en pre!>scmcddch.!lsc ar 27. j u ni 2014 med ovcrskri J'ten ··Rcdcgorclsc fra Aller Media t\/S i forbindelse med Se og llnr-sngen" redegjort for d~:n uvildige int<.:rnl.! und~:rsø­ gelse. som er gennemfort al' advokat IIenrik Stagctorn.

Det Ji·emgår heraf: at Aller koncer­ nen i den forbindelse har udleveret datmnaterialc til advokut Iienrik Stagclorn. Anklagc­ myndigheden hur anmodet koncernen om at oplyse, hvorvidt det er det samme materiale, som er omfattet ar denne kærcsag. Af det sammendrag af undersogelscn, som er offcntl i g­ gjort.

Ji·cmgår blandt andet, at der til brug for undersøgelsen er sikret ca. 8 millioner C· mails og vedhæftede dokumenter og anvendt mere end 500 søgeord og kombinationer af sogcord.

Af det oJ'Icntliggjortc sammendrag fremgår side l 0: -·Endvidere er det konstateret m SE og l fØR har søgt oplysninger om kendte!> Jly rcscrvatione1· via en medarbejder i et Jlysclskab, hvilke oplysninger må an­ ses J()r ulovligt tilvejebragte.

Det har ikke været muligt entydigt at definere starttidspunktet for indhentelse ar denne type kildcoplysningcr, men denne lypc information er anvendt i januar-fcb1uar 20 14." Advokat Michael Juul Eriksen har som beskikket forsvarer tor den s<1kaldtc '"ty.s·tys" kilde. }( 1 L{ . i et brev af 2. j u ni 2014 til Veslegnens politi anmodet politiet om al indhente og tilvejebringe alt materiale. der er fremkommet ved Aller koncernens efter­ forskning.

Det er i brevet an fort, at "J cg kan natur! i g vis ikke acceptere-som forsvarer for min klient-at en af de medsigtede ligger inde med materiale. som de kan bruge efter for-

godtbcfindcnclc, og som er et rcsul tal af deres egen cllcrlorskning. i sagen, og hvor jeg i n­ gen chance har for at sc. hvor selektivt fremlagt materiale er udvalgt." På baggrund af Aller koncernens interne undersøgelse har politiet, j f. notat ar 9. juli 2014. yder! igere mistanke om. at /\J ler Media AIS har overtrådt stra ffclo\'cns § 263, stk. 3. j r. s th.. 2, og § 299 a, j C markedsforingslovens § 19, j f. straffelovens § 23, samt stmiTclovcns § 299, stk. 2. ved som udgiver af ugebladet Se og lim i perioden li·a den l. januur 2008- februar 2014 at have formået en for politiet pl. ukendt ansatmedarbejder i et luftfartsseJ­ skub til uberettiget at ska ffc sig udgang til en andens oplysninger i form af passager! ister og lignende og dereller mod betaling at have udh::vcrct disse oplysninger til ansatte på uge­ bladet Se og Hør (forhold 3 ).

NL:ts har udarbejdet en arbejdsrapport ar 7. j u l i 20 14 om "l Jndcrsogelse ar lækage ar trans­ aktionsoplysninger'' med henblik p<·l at rastslå. hvordan lækagen hos Nets er genncmfnrt. l en nrbcjdsrappon af !->amme dal l) om "U ndcrsogclst.: af nul still in g ar adg<mgskodc'' har Net~ undcrsogl, hvordan den pågældende medarbejder. som har l;.ckkcl oplysninger. har lorela­ get anormal nulstilling ar adgangskoder med henh l i k pa at slorc sine sogninger.

F o rldaringcr Der er i landsretten afgivet vidneforklaring ar har forklmd i det væsentlige som i byretten. XL. O og X'2J . der begge Endvidere Cl' der i landsretlen afgivet vidneforklaring ar X'2&" og kriminalassistent X' LO har supplerende forklaret om opbygningen af Aller koncernen. Som en del af ledelsen Jor Se og Hør er han ti li igc en del af cl en såkaldte ''topledelse'·.

Alle chefredakto­ rer et· med i topledelsen. TClplcdclscn er blot cl navn for den del af chclgntppcn. som ikke er en del ar den egentlige koncernledelse. lian er bekendt med, at Aller koncernen yderli­ gere er sigtet i relation til fortrolige oplysninger fra hoffet, politiet og en sygeplejerske. lian er i kkc bekendt med, at Se og l l ør skulle have betalt for sfidannc fortroltgc oplysnin­ ger.

Eflcr Tip-ordningen honoreres alene personer, som selv henvender sig med oplysnin­ ger. som kan lmvc interesse. Så viclt han er orienteret, har man fra Se og llnr aldrig ringet ud til personer. for at /'å fortrolige oplysninger mod betaling. og det finder i hvcrttilrælde

• 5 - ikke sted i dag. Dl!t ville hdl~!r aldrig ske. at Se og llør honorerede en kilde i lunhavnen for oplysninger. Han er ikke bekendt med. at han skulle have Jaet kritik i forbindelse med advokatundcrsogelscn genncml()rt af advokat Henrik Stagctorn. således som TV2 ellers har anført i en artikel.

Da han er ansvnrlig for Se og !!ør. har han dog fået kritik. hvis ad­ vokat IIenrik Stagetorn har fundet noget at kritisere under hans ledelse. herunder det som anføres om en kilde i lufthuvnen. )( 2.1 har supplerende forklaret blandt andet, al samtlige 24 udgivelser teoretisk og principielt kan blive ramlpuderes kildcbcskyttclsc. hvis politiet fUr adgang til at beslag­ lægge og gennemgå konl!emcns bogholderi.

Det er dog et rænc antal. ~om det i praksis vil betyde noget for. To af de journaliser. som er omfattet af sagen. har skiflet arbcjdsomnidc fra Se og llor til X>- Bltlt\.. . Ved at ~ogc på deres navne vil der ucrlor fremkomme op­ lysninger, herunder eventuelt kildcbcskyttcdc, vedrorende X3-G.\&1Å.

De data, som har ligget til grund for den uvildige advokatundersøgelse, har som grundlag haft meget af det materiale, som politiet beder om. Det vil derfor være muligt at oplyse denne sag ved hjælp af dette materiale, uden at det bliver nødveneligt at politiet tar adgang til hele det redaktio­ nelle bogholderi.

Noget a r det matcriak, som er fremlagt som koster i sagen. er hdt åben­ bart kildcbcskyttcl materiale, som ikke er omfattet ar denne sug. f lan mener ikke. m der i det materiale. som er fremlagt i denne sag, er forekommet kilder, som er eller har været ansat ved politiet. Det var bestyrdscn og direktionen, som beslutLede at gennemføre en uvildig ebtcl'll advo~ katundersogclsc. og der blev udarbejdet et kommissorium.

Rapporten forelå efter 2 manc­ der og gav anledning ti l nogle sanktioner, men i højere grad til overvejelser om foranstalt­ ninger for at hindre sådanne situationer i fremtiden. Rapporten hor ikke givet anledning til reaktioner over for X'20 Konl:crncn har ikke kontrolleret, hvad de, der har gennemfort undersøgelsen, hm hafl ml~ gang til. De hm· faet adgang til de ting. de har bedt om at sc.

Han mener, at to ad vokaler og lire revisorer har haft adgang til materialet. Det er dem, der er udstedt nøglekort til. En ar personerne er X2!1 hos Price Watcrhousc. som er ekspert i gennemgang af og gen~kabclsc af sletlede data.

Kildebeskyttelse har været et grundvilkår i forbindelse med advokatundersøgelsen. !lan er sikker pa, at disse 6 personer bedre end politiet har været i stand til at opfylde kravet om den tavshedspligt. som de har i forholu til koncernen. Ud

-6- over disse 6 personer hur koncernen n·-pcrsonale. ~om har adgang til materialet i krali. af deres ansættelse. lian var i kontakt med koncernens advokat den dag, da kendelsen hlcv afsagt, og da politi­ et modtc op i receptionen. lian bad de pågældende politifolk om at se kendelsen. men kun­ ne ikke Iil den at sc. Hun fik blot oplyst. at politiet havde fået ret. Materialet blev udleveret under protest.

X2!; har lenklaret blandt andet. al han er chefredaktor på }(4.-B~ . som er cl af Aller l\ Ieelias ugeblade. X'Jf-B~ har intetmed denne sag at gøre. men ~agcn kan få betydning i relation til kildcbcskyttdscn. som også er central for 'X 'l-D.fA.c\. 'X.' 'i -13tutl hm skrevet artikkr på baggrund af anonyme kilder, og der trykkes også læscrlortællinger, hvor den p,\gældcndc tilbydes fuld anonymitet.

Il vis det redaktionelle bogholderi med afregning for eksterne artikler beslaglægges, vil man ret enkelt kunne lin­ de afregningen af kilderne til srtdannc artikler.

Det vil have alvol'!ig betydning. l'or kildcmcs lysttil m fortælle deres historie. hvis u~ risikerer at blive alslme!. l lun mener, al det princi­ pielt er et brud på kildcbcskyttclscn, hvis en ansat ved politiet får indsigt i sftdannc oplys~ ningcr. sclvom den pågældende har tavshedspligt.

Kriminalassistent har forklaret blandt andet, al hun har været cl- terforsker på denne sag. lian er ikke inde i hele sagen. men han ved. al XI!; under den i byretten cilcn~de ullwring ti·cmkom med en udtalclsr.! om kilder ved horfct. sygeplejersker og Tfirnel i lul1ha\ ncn. lian husker ikke, om der blev talt om. hvorvidt de pågældende blev fast honoreret pa samme måde som "tys~tys" kilden.

Oplysningen gav anledning til endnu en sigtelse Der er ikke sket gcnntlwring af ledning. og vidm:l er ikke bekendt med yderligere all10ringcr. )(l~ i den an- Det er vanskeligt at angive, hvilke sogcord. som er nødvendige ved gennemgangen af dd beslaglagte materiale, men søgeordene er udarbejdet med henblik på at belyse b;ide den oprindelige og den nye sigtelse. herunder al afsløre mulige kilder ansat ved pol i tiet.

Så vidt han ved. knn man ikke afdække slettede filer ved en spejling. En ali.lækning herafkræver en søgning p<l selve disken.

. 7- Proccdure Anklagemyndigheden og Aller Media A/S har i det væsentlige procederet som l(w byret­ Len. Aller Media A/S har i lyset af forløbet clkr hyretlens kendelse anmodet om. at lundsreltcn allerede ved denne kendelse tillægger kemkisen opsætlentic virkning. s<1H·enll den skulle gå Aller Media AIS imod. således at fuldbyrdclsc ur kendeben afventer en mulig indbrin­ gelse ar sagen for 1\ojcstcrct.

Lmulsrctlcns begrundelse og r·cstaltat .Hulighedjhr .Wrl(/i.msvm)iH' iiiier Me,/;a Al.\' Efter straffelovens § 306 kan der pålægges jurieliske personer som Aller Medk1 A/S straf:.. ansvm cl'ter reglerne 1 lovens 5. kapitel lor owrtræddsc ar ~trafJ'cloven.

Dd særlige ansvarssystem i medieansvarsloven vedrører eller ordlyden arlovens § 9 den journalistiske og rcuaktionellc virksomhed. men ikke mediets medvirken til ulovlig og stralbar tilvejcbringdsl! af det pågældende indhold.

Sigtelserne vedrører medvirken til stralbar tilvcjebringdsc af oplysninger af l()rlrolig kaM rakte r. og har dermed en karakter, som rækker videre end sædvanlig journalistisk virksom­ hed og redaktionelt ansvar herfor.

Den omstændighed. at Aller Media NS er en medicvirksomhcd. som omfattes ar mediean­ svarslovens ansvarssystcm. og at virksomheden og en række af sclskabets medarbejdere er omfattet af beskyttelsen i rctsplcjclovcns § 172. kan således ikke Jl,m~ til, at sclskabet ikke kan pålægges strafansvar for overtrædelse ar strallclovcn, og ar denne grund ikke kan an­ ses Ib r mistænkt. j r. ret!-.pl~jclovcns s 802. !Jet in}!,elserne fhr heslaglæ~ge/., e Af de grunde, der er an fort af byrcllcn, og idet det bemærkes, al betingelsen J'or strafansvar l'or en jmidisk person, jf. straffelovens§ 27. er. at der inden fbr dens virksomh ed er begået

. 8 . ~n ovcttrædclsc, der kan tilregnes en eller llcrc til denjuridiske person knyttl!dc personer eller den juridiske person som sådan. er Aller Media A /S med rimelig grund mistænkt i forhold l for overtrædelse ar straiTclovcns § 263, stk. 3, j f. § 23, og § 299. stk. 2. j f. stk. l, j f. § 23, og i torhold 2 tor overtrædelse af stranelovcnc; § 152. stk. 2. jf. stk. l. j C § 23.

Er­ ter indholdet ar den ollcntligt tilgængelige del af Aller koncernen~ interne undcrsngclsc. side l O, c.:r Aller Media t\IS endvidere med rimelig grund mistænkt i forhold 3 for ovcrtræ· dclsc ~trdffdovens § 263, stk. 3,jf. § 23. og§ 299, stk. 2,jf. stk. t. jr.§ 23. lktingclscn i retsplejelovens § 802. stk. l, nr. l. er dermed oprytdl.

Der er bestemte grunde til at antage. at det beslaglagte kan tjene som bevis. j r. retsplej do· vens s R01, stk. l. nr. 2. Betingelserne tor beslaglæggelse i retsplejelovens § 802 er dermed som udgangspunkt op­ l)•ldt. Reglerne om kildeheskyllelw!

Purterne er enige om , at der i det beslaglagte kan forekomme matct ialc. som ikke har med denne sag n l gøre, og som har en karakter. som gor, at det er om rattet reglerne om kildcbl!· skyttdsc.

Den om~tændighcd. al Aller Media t\IS er mistænkt med rimelig grund i l(ll·hold 1·3. ændrer ikke på. ut de pågældende kilder har krav på bcskyttclse.jl'. rdsplcjclovcns § 172, og gi v er heller ikke grundlag for at ophæve kildcbcskyttclscn, j f. bestemmelsens stk. 5 og 6.

De pågældende kilders krav på beskyttelse kan imidlertid tilgodeses ved anvendelse ar den fi·emgangsmådc lo r gennemsyn ar materialet, som er fastlagt i rc.:tsplcjclovcns § 807. stk. 3. Det kan således ved dette gennemsyn sikres. at pnlitic• al(•nc sættes i besiddelse af kildebeskyttet materiale, som vedrører de konkrete Jorhold. som begrunder bcslaglæggcl- sen.

For så vidt der er tale om oplysninger og kommunikation ar betydning for strafansv<trct omfattet af de konkrete sigtelser. og som hidrorcr fra Aller koncernen selv eller iournalistcr og redaktører, som er mistænkt med rimelig grund. gælder kildcbeskyttclsesreglcrnc i rets­ plejelovens § J 72 som udgangspunkt ikke- og denned heller il-.kc den særlige bcskyltcl­ scsregcl i retsplejelovens § 802. stk. 4, in line.

Det fremgår således ar de specielle be­ mærkninger til § 803 i lovforslag nr. 4l af 8. oktober 1998 om ændring af rclspl~jcloven (beslaglæggelse m .v.):

··l-l vis materialet giver anledning ti l, al der n::jscs sigtelse for slralbmt rorhol d mod den vidneudelukkede eller vidnefritagede person se l v. er beslaglæggelse­ i ovcrcnsstemmc\sc med hvad di.!r gælder for ransagning-dog ikke udelukkeL Beslaglæggelsen skul i så fald ske i nvcrcnsstcmmclsc med reglerne i den forc­ slåede bestemmelse i rclsplcjclovcns * 802 ...

Det J'o\gcr af Den Emopæiskc Mcnncskcrctlighcdsdumstols praksis i blandt andet dom af 27. november 2007 i sag 20477/05, Tilluck mod Belgien. at journalisters ret til kildcbcskyt­ tdsc er et sporgsmåL som skul behandles med den yderste varsomhed.

Dom stolen udtalte således i Tilluek-sagens præmis 65: ·'Thc Court cmphasiscs that thc right ofjournalists not to disclosc thcir !lourcl!s eannol bc considered a men: privilcg~..: to bc granled or takcn away depending on thc lawfulncss o r unlawfulncss o f thcir solll·ces, but is part an u pare d uf the 1 ight to information, to be trcuted with thc utmost caution.

This applics n\1 thc more in thc instant case, whcrc thc suspieions against thc applicanl werc bascd on vaguc. unsubstantiatcd rumours. as was subscqucntly confirmed hy thc faet that hc was not charged:· Eller sigtelsernes alvorlige karakter og bl!nset til den begrænsede sam fundsmæssige betyd· ning af de oplysninger, der efter detloreliggende er tilvejebragt ved de forhold. som t\ lier :VIedia 1\./S er sigtet og mistænkt for. linder landsretten. al Den Europæiske Mcnncskcrct­ tighcdskonvcntions nrtikd IO ikke er til hinder tor politiets beslaglæggelse og gennemgang af kommunikation og oplysninger, der hidrører li·a /\.Iler Media A /S eller nuværende dier ti cl l igere joumalistiskc og redaktionel! c medarbejdere. som er sigtet og med ri mel i g grund er mistænkt. l det omlung der er tale om oplysninger og kommunikation. som hidrorcr fra eller i øvrigt kun afsløre identiteten ar en anonym kilde. linder beskyttclscsrcg\crnc i rctsp\cjclovcns § 172 anvendelse.

Det gælder. j r. U 1987.818 li, uanset om formLilct med nt opnå adgang til den pågældcmlc kommunikation er at opspore gerningsmanden til strafbure forhold. For så vidt angår forhold l er den såkaldte ··tys-tys'"-ki Ide, medsigtede X 14 af s \oret.

Desuden ønsker X' l L{ også forsvareren liJr X H og hans forsvarer selv, at politiet-og dermed - Hir adgang til det materiale om forhold l , som Aller Media t\/S råder over. Der bcstt\r tierfor ikke for så vidt angår dette forhold noget reelt kildebcskyttclscshcnsyn. der kan begrunde. al oplysninger og kommunikation om <lg med ham ikke kan beslaglægges.

• IO· ivlcd hensyn til de kilder, som muligt er gcrning!'>mænd i torhold 2 og 3, fører en afvejning af navn\ i g karakteren og alvoren af de overtrædelser, som Aller Media NS er sigtet og mistænkt for, og ch:n begrænsede samfundsmæssige betydning ar de oplysninger, der eller det foreliggende er tilvejebragt ved de pågældende forbold til, at der kan ske ophævelse ar kildebeskyttelsen i medfor uf relsp J~jclovens ~ 172. stk. 5 og 6.

Godkende/.re Da bctingdsernc herfor er opfyldt. og da kildebeskyttelsesreglerne ikke kan fore til, al der ikke skal ske beslaglæggelse. tiltræder landsretten, at byretten har godkendt de loretagne beslagla:ggc\scr i l'orholc\ til Aller Media A/S,JI'. rctspkjclovens § 806,jf. § 802, stk. l Lan<.lsrcttcn finder herved. at der ikke er grundlag for at anse den heslaglæggclsc, der fbrc­ lobigt er foretageL og som onskcs godkendt, j f. retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt.. for mere vidtgående end nod vendigt. j f. rctsplejclovcn.s § 805.

Det bemærkes, al det beslaglag­ Le er clcktronlsk kommunikation mv .. der hidrurer fra de pcrsom:r. som er omlatlet al" Aller ~vlcdia A/S' intcmc undcrsogclse. og at en række ar de personer, hvis malibokse mv. er beslaglagt, selv er sigtet i sagen. /;'reJitgang'imiiden Der er ikke uden Aller ivlcdia A/S' sumtykke grundlag for atlhtvige den i rctspl~jdovcns § ~07, stk. 3, foreskrevne f'rcmgangsmåcle. hvoreller forste gennemsyn foretages af rcltcn. efter der er givet den, mod hvem indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig. l nærværende sag skal det herved sikres. at der frasorteres oplysninger om kilder. der ikke vedrører denne sag.

Landsretten linder, at det ikke er i strid med hensynene bag rclsplcj clov~.:ns * 807. stk. 3. at der loretages en spejling af indholdet af det beslaglagte materiale hos NCJ under de sik­ kerhcdsl'oranstaltningcr, som er beskrevet i notits af 4. juni 2014. og i ovrigt som nedenfor bestemt.

Rctsplcjclovcns § 807, stk. 3, er efter landsretlens opfattelse ikke ti l hinder for, at byrettens gennemsyn tilrettelægges sMedes. at gennemsynet sker hos politiet med brug af sagkyndig

- li - bistand Ib politiet (NC3) til at bistå med den praktiske gennemgang ar materialet. idet re­ præsentanter for både unklagcmyndi ghedcn og Aller samtidig skal hm c mulighed for at være til stede og have adgang til at udtale sig om, hvorvidt de enkelte dokumenter mv. kan indg~1 i efterforskningen cl kr ~j.

Den praktiske fi·cmgangsm<idc må fastlægges ar byretten i samråd ml!d unklagcmyndighc­ dcn og /\Iler Media A/S. Landsretten linder i den Iurbindelse ikkl! grundlag lur at anse de søgeord, der foreslus i politiets notits af4.juni 20141or mere vidtgående end nødvendigt.

Det bemærkes herved, at fundne filer/dokumenter, som indeholder oplysninger. der efter byretlens vurdl!ring ikke skHIU<1lcvcrcs til politiet. ikke kan indga i efterforskningen og ikke kan ~jene som bevts. ligesom de tilstedeværende vil have tavshcd<ip\igt om de pågæl­ dende oplysninger.

Landsretten linder ikke grundlag for pil nuværende tidspunkt at lillægge denne afgørelse opsætt~:nde virkning i forhindeise med en eventuel ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tillatleise til indbringelse ur sagen for llojcstcret og indbringelse ror lløjcstcret, såfi·emt Aller Media /\/S mfttlc opnå tilladelse hertil.

Thi hl!stemmes: Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, al det fØrste gennemsyn af del beslaglagte materiale skali(Hetages i overensstemmelse med retsplejelovens § 807. stk. 3. Der kun ti l brug herfor loretages en spcj lin g hos NC3 af det beslaglagte materiale som be­ skrevet i notits ar 4. juni 20 J 4 under de heri beskrevne sikkl!rhcdsforanstallningcr.

Den spcj lede kopi tilvejebringes alene med henblik på at skam~ et arbejdsredskab lor retlens gennemsyn og kan og må ikke unvendes til eltcrf(>rskningsmæ~sigc rormål for der ved ret­ lens gennemsyn er sket en Irasortering af kildebeskyttede op l ysningcr, som ikke vcdmrer sagen eller hvor kildebeskyttelsen ikkl! ophæves.

Gennemsynet kan ske hos politiet med brug af sagkyndig bistand fra politiet (NC3) til at bistå med den praktiske gennemgang af materialet, idet repræsentanter for både anklage­ myndigheden og Aller Media A/S samtidig skal ha w mulighed tor at være til stede og ha­ ve adgang til at udtale sig om. hvorvidt de enkelte dokumenter mv . kan indgå i citerforsk­ ningen eller ej.

• 12 ~ Oc sogcord. dl!r foreslås i politiets notits ar 4. juni 2014, kan anvendes. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 11-07-2014 Peter Jansen Scl<tionslcdcr

.. Retten i Glostrup Udskrift af dombogen Lukkede døre

KENDELSE

afsagt den 17. juni 2014 Rettens nr. 15-5319/2014 og 5466/2014 Politiets nr. 0700-74216-0002-14 Anklagemyndigheden mod Aller Media A/S I den foreliggende sag skal retten tage stilling til Aller Media AIS' (herefter Aller) protest mod: l.

Beslaglæggelse foretaget den 14. maj 2014 i forbindelse med ransagning hos Aller ar elektroniske arbejdsredskaber i form af bærbare pc'erc, mobiltelefo­ ner og Ipads hos de nuværende og tidligere medarbejdere hos Se og Hør, 'X' J (koster 400-403), X2. (koster 41 0-413), X3 (koster 420-421, X4 (koster 430-433), X~ (koster 440-443), x 6 (koster 450-451 ), n (koster 460-461 ), x~ (koster 4 70-4 71 ). )('{ (koster 480- 483), )(/O (koster 490-492) og )(/l (koster 600-60 l) saml hos Aller media A/S koster 61 O og 611 harddiske indeholdende spejl fra nogle af de nævnte koster og et redaktionelt bogholderi omfattende bl.a.

B­ skaltehonorarcr bl.a. til tippere. Bogholderiet omfatter alle redaktioner hos Aller. Desuden er der hos Aller beslaglagt koster nr. 500 harddisk indehol­ dende spejl af mailbokse vedrørende de Il ovennævnte medarbejdere. 2. Beslaglæggelse den 14. maj 2014 hos X 1 2. af koster nr. 2-14 og koster nr. 9 som beskrevet i rapport B-1-21-1 og B-1-21-2. Det er oplyst, at XI?_ er tidligere medarbejder hos Se og Hør. 3.

Beslaglæggelse den 14. maj 2014 hos 305. 4. NS af koster nr. 30 1-

Beslaglæggelse den 14. maj 2014 hos X b af koster nr. 200-214. Det er oplyst, at X6 er ansat hos Aller som journalist. 5. Beslaglæggelse den 23. maj 2014 hos )(l O af koster nr. 900-902. Det er oplyst, at XIO har været administrerende chefredaktør for Se og Hør i dele af den relevante periode. 6. Beslaglæggelse den 22. maj 2014 hos X2.. af koster nr. 414.

Det er oplyst, at X'L har været administrerende chefredaktør for Se og Hør i dele af den relevante periode. Retten skal desuden tage stilling til: 7. Anklagemyndighedens begæring om tilladelse til ransagning af kosterne i det aflåste rum hos Aller, og Allcrs protest mod ransagning af de øvrige ovennævnte koster jf. retsplejelovens § 796, stk. 2, jf. § 794.

Påstande

Anklagemyndi~heden har principalt nedlagt påstand om, at beslaglæggelser­ ne godkendes, og at der gives anklagemyndigheden adgang til at ransage de beslaglagte koster, subsidiært at del tillades, at første gennemsyn af de be­ slaglagte koster kan ske som beskrevet i notits af 4. juni 2014 "Vedr.: Efter­ syn af beslaglagte effekter der pt. beror i fa.

Aller Media." med de tilføjelser, som er sket hertil under retsmøde den l O. juni 2014.

Aller har principalt nedlagt påstand om, at beslaglæggelserne ikke godken­ des, og at der ikke gives politiet tilladelse til at ransage de beslaglagte kos­ ter, subsidiært at det første gennemsyn af kosterne skal foretages af retten, mere subsidiært at retten skal udmelde en uafhængig person til at forestå gennemsynet og mest subsidiært, at det tillades Aller at overvåge processen.

Sagens oplysninger

Aller er sigtet for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og§ 299a,jf. markedsføringslovens § 19,jf. straffelovens§ 23 samt ovemædelse af§ 299, stk. 2, ved som udgiver af ugebladet Se og Hør i et større antal tilfælde at have formået X14 , der var ansat i NETS/IBM, til i finnaemes EDB-systemer uberettiget at have skaffet sig ad­ gang til en andens oplysninger og ligeledes i et større antaltilfælde mod be­ taling af et større beløb at udlevere finnaernes fon·etningshcmmeligheder i side 2

f01m af kreditoplysninger vedrørende en række offentlig kendte personer til ansatte på ugebladet Se og Hør.

Desuden er Aller mistænkt for overtrædelse af straffetovens § t 52, stk. 2, j f. stk. l, jf. § 23, ved som udgiver af ugebladet Se og Hør i tiden fra januar 2008 i et støn·e antaltilfælde at have formået offentlig ansatte, herunder en politimand, ansatte ved hoffet og en sygeplejerske til at bryde deres tavs­ hedspligt ved mod betaling uberettiget at have videregivet fortrolige oplys­ ninger om en række offentlig kendte personer til ugebladet Se og Hør.

Af afhøringsrapport af t. maj 20t4 vedrørende afhøring af tidligere medar- bejder på Se og Hør XI '2. fremgår blandt andet: " Omkring den I. maj 2008- mens afhørte var praktikant-fandt han ud af, at nogle medarbejdere på bladet havde en kilde der gav dem oplysninger i rela­ tion til kendisser. Dette var meget tys tys i begyndelsen og det var kun che- fen )(/~ og en mandlig journalist der havde kendskab til det.

Han ønskede for nuværende ikke al oplyse hvem denne mandlige journalist var. Det afhørte løbende fandt ud af var, at der var en person der havde adgang til alle danskeres kreditkortoplysninger. Sådan som athørte fik det fortalt, sad personen i IBM hvilket afhørte umiddelbart havde svært ved at forstå, idet det jo normalt var PBS der stod for disse ting.

Han fandt dog ud af, at grunden til at det var lliM, var at PBS havde outsourcet flere opgaver til IBM. Personen/kilden havde ikke noget navn. men gik bare under øgenavnet "tys tys kilden". Rygtet om den hemmelige kilde bredte sig dog snart i hele redaktionen. Men hele ledelsen fra chefredaktør, redaktionschef til redaktionssekretær kendte til kilden før den brede del af journalisterne på bladet fik kendskab til det.

Afhørte forklarede, at hvis "tys tys kilden" havde konstateret, at X/6 eller anden kendis havde brugt sit betalingskort på en restaurant - f.eks. på en re­ staurant på Bali -så informerede kilden den mandlige journalist som var kontaktpersonen-identisk med den person afhørte ikke ville oplyse navnet på-om hvad han havde konstateret omkring betalingskort.

Kontaktpersonen gik herefter enten til XI~ eller redaktionsche- fen XJ.t og fortalte hvad kilden havde konstateret. De to chefer be­ sluttede så hvad der skulle ske-om man sku\le arbejde videre med oplys­ ningerne eller om de skulle lægges i bero. " side 3

Af afhøringsrapport af 5. maj 2008 vedrørende afuøring af medarbejder på Se og Hør ~l~ fremgår blandt andet: 11 Hun forklarede herefter, at hun blev ansat på SE & Hør den l. dec. 2007- hun blev ansat som redaktionssekretær. Afhørte oplyste på forespørgsel, at hun fandt ud af det med kilden, idet XI S havde fortalt, at han havde holdt et møde med "en fed kilde".

Afuørte var ikke sikker på ordvalget, men XI S'" var meget be- gejstret. Afhørte oplyste på forespørgsel, at hun ikke kunne erindre, hvomår hun blev klar over, at kilden arbejdede på PBS - men hun tik det at vide på et tids­ punkt. Afhørte kan ikke erindre, hvem der fortalte, at kilden arbejdede på PBS.

Afuørte oplyste på forespørgsel, at hun ikke havde nogen anelse om, hvorle­ des kilden skaffede oplysningerne-bortset fra, at det var kreditkortoplys­ ninger. Af afhøringsrapport af 6. maj 2014 vedrørende afuøring af XI 'l fremgår blandt andet: ..

Direkte forespurgt oplyste sigtede, at han hos PBS havde adgang til syste­ merne- han ved ikke lige hvad systerneme hedder, men han havde adgang til "alt det han bliver beskyldt for". Det blev aftalt, at sigtede skulle komme til SE og HØR på adressen på Vi­ gerslev Alle og mødes med XI!:" .

Da han kommer på redaktionen sidder hele redaktionen samlet og sigtede gik sammen med XI~ og den u­ navngivne journalist ind i et mødelokale, hvor kun de er til stede. X l s­ siger tak for historien og taler lidt frem og tilbage og han vil gerne have, at sigtede kommer med flere oplysninger. Det skal være nogen personer på "request" og på de folk som er oppe lige nu.

Med XI~- blev det aftalt, at sigtede blev tilbudt 5000 kr. om måneden for at "stå til rådighed". Sigtede var ikke lige tilfreds, hvorefter XIS" til­ bød sigtede l 0000 kr. pr. måned. Forespurgt oplyste sigtede, at han i alt har forespurgt på ca. 40 personer. Han har ikke det nøjagtige antal. Han forklarede, at han har været aktiv søgende på systemerne fra ca. 24. maj 2008 tilca.maj 2011. side 4

Det fremgår af afuøtingsrapport af 14. maj 2014 vedrørende afuøring af )('J1.. blandt andet: ti Afuørte forklarede, at X Iif en dag i begyndelsen af 2008, mødte op på x l s·~ ko n tor og fortalte ham, at "det kunne han le­ vere" og spurgte om det havde interesse for Se og Hør. Det han tilbød X~ var en vare og denne vare drejede sig om at indhente og levere kredit­ kortoplysninger på de kendte. )(/~ svarede ja.

De diskuterede herefter hvad 'X/'1 skulle have for at levere varen. Jtlr ville give 5000 kr. pr. måned- XJ l{ ville dog have l 0.000 kr. Det blev herefter aftalt at 'til{ fik 10.000 kr. om måneden. Afuørte forklarede adspurgt, at han ikke selv var med til mødet. Han fik det efterfølgende at vide af både ){/~ og siden hen også af Xb Indledningsvis have al11ørte dog intet med kilden at gøre.

Det var først på et tidspunkt efter at afuørte blev fastansat på Se og Hør den l. august 2008, at han sammen med X6 blev kontaktpersonen til kilden. Det var X.ls der kaldte afhørte ind og spurgte om han ville "back-up" til XC og tillige modtage beskeder fra kilden. Dette svarede afhørte ja til. han vidste egentlig samtidig godt, at hvis han svarede nej, var han nok ikke ansat særlig længe.

Der kom løbende sms'er fra kilden til afhØrte og X"6 . De kom dagligt og alle sms'er fra kilden kom med en smiley med solbriller på. Det var x J li''~ ide. Da 'il~ holdt op den l. januar 2009 blev hans job midlertidigt overta- get af )(IO -næstkommanderende i Aller-koncernen. I forbindelse hermed fik X'lO af }(i.f at vide, at der var en hemmelig kilde.

Dette ændrede dog ikke noget-kilden fortsatte med at forsyne dem med oplysnin­ ger. XIO fungerede som chefredaktør indtil en ny chefredaktør var fundet, hvilket skete omkring sommeren 2009. Da }(2 blev ansat og havde sin første dag på redaktionen, hev afuørte og X'b ham til side og gik ud på altanen og orienterede ham om, at der altså var en hemmelig kilde som man gjorde brug af på Se og Hør.

De var nødsaget til at orientere ham, da der jo skulle ske godkendelse af de tip der kom ind .... Senere blev X2 uddybende orienteret om kilden af ~"' og XT1 Adspurgt omkring hvilke personer "tys, tys kilden" skulle føde dem med op- lysninger på, forklarede afuørte, at X6 på et tidspunkt allerede tidligt i side 5

forløbet, sendte en mail rundt til journalisterne på redaktionen og spurgte dem hvilke personer de mente kunne være interessante at få kilden til a søge oplysninger på. Dette blev hurtigt til, at dette i stedet gik fra mund til mund, idet det var for farligt at sende rundt pr. mail.

Det skete en gang om måneden, idet kilden netop kun en gang om måneden havde mulighed for at gå ind og tilføje nye navne, som så fremover kunne døgntjekkes af kilden uden at der var risiko for at efterlade spor i systemet.

Som afuørtc fik det oplyst, var det for farligt for kilden at gå ind i systemer­ ne løbende og tilføje nye navne, ligesom kilen i forbindelse med tilføjelse af nye navne heller ikke brugte sit eget Jock-in. Han brugte i stedet kollegers Jock-in. Det var i hvert fald sådan afhørte fik det forklaret.

Adspurgt om hvorledes afregning af kilden foregik, forklarede afhørte, at mens Aller stadig havde domicil i Valby, foregik udbetalingerne kontant i Hovedkassen. Det foregik ved, at kilden en gang om måneden kom ind med kvitteringer for 10.000 kr.-det kunne være rcstaurationsregninger, rejser, kamera m.v. Det skulle helst være regninger der var forenelige med hvad der kunne an­ vendes på en redaktion som Se og Hør.

De blev herefter underskrevet af en- ten XI~ , af X'-1 -med XIO godkendelse-eller af X2. . Kvitreringerne blev skrevet som om, at det var udgifter som X6 havde haft i forbindelse med en journalistisk opgave.

Når dette var i or- den, gik X6 ned i Hovedkassen og fik de l 0.000 kr. udbetalt, hvorefter han afleverede pengene til kilden 'il 'l Efter Aller flyttede til nyt domicil i sydhavnen. var det ikke længere muligt at få udbetalt penge kontant. Der var ikke en gammeldags hovcdkasse. X2 var derfor nødt til at tage rundt i byen og hæve penge i automater til kilden.

Afuørtc mente, at det var et Mastereard hvor der stod ler Medier. -Al- Afuørte skønnede at kilden under de 4 år afuørte var ansat, ikke havde fået under 1/2 mil!. kr. udbetalt. Afuørte forklarede adspurgt, at det var et fast beløb der blev udbetalt til kilden hver måned og ikke et beløb der tilfaldt kil~ den en gang imellem.

Adspurgt om der var nogen i Allersledelse-ud over X/O -der var vidende om kilden, forklarede afuørte, at den administrerende direktør for Aller-koncernen, . XI g , på et tidspunkf kom ned til Se og Hør redaktionen og bad )(2. om at stoppe med kilden, idet det kunne bli- ve for farligt hvis det fortsatte. Dagen efter kaldte ~Z... afuørte og Xb ind og fortalte, at han havde haft nævnte møde med x~9. .

X2 meddelte dog, at de på trods af advarslen fra XJj fortsatte med kilden, men at det fremover nu side6

kun var afuørt, Xb }(l{ X f? og X2 selv, der vidste hvad der foregik .... " Af ransagningsrapport af 14. maj 2014 vedrørende ransagning hos >(12. fremgår vedrørende koster nr.

Il bl.a.: "Il: A4 papir udskrift af mailkorrespondance mellem "kilde" og )(L på SE & Hør omhandlende kildens viden om en forestående rejse for en gruppe politifolk til USA med henblik på udlevering af fire personer i en Ecstasy sag, og hvor disse fire personer der skulle udleveres angivelig er venner med X/t:/ " Af afhøringsrapport af 14. maj 2014 vedrørende afuøring af Xb fremgår blandt andet: " Sigtede oplyste, at han ikke kunne erindre, hvornår han fik oplyst, at "kilden" var ansat på NETS/IBM, men han fik del at vide på et tidspunkt.

X/s tilbød XJlf kr. 5.000,-pr. mdr., men dette var X J 'f ikke tilfreds med. ){Il/ oplyste, at han ville have kr. 10.000,-pr. mdr. )<'/l..f havde ikke oplyst, hvorfor han ville have merc. Sigtede oplyste, at XI& _ straks slog til, da nævnte kr. 10.000,-. Sigtede oplyste på forespørgsel, at han i løbet af det næste l Vz år (maj 2008 til dec./jan 20 l 0) havde udleveret kr. l 0.000,-c a. 15 gange.

Sigtede var dog ikke sikker på antallet. Sigtede oplyste videre, at der var udbetaling max en gang pr. måned- indtil Aller flyttede til Havneholmen 33. Her blev Aller-huset gjort kontantløs. Sigtede oplyste på forespørgsel, at det var ham, der ringede til XI l/ og fortalte, at der skulle laves om på betalingsmåden -det kunne ikke længere være "sort".

Sigtede oplyste videre, at det nu var således, at X/Lf fik udbe- talt kr. 30.000,-pr. kvartal. Sigtede var dog ikke sikker på beløbet. Dette beløb blev udbetalt over kontoen for Tiptele fonen. Sigtede oplyste, at han i perioden flere gange havde haft dårlig samvittighed over, at de arbejdede med oplysninger, som var skaffet-på ikke helt lovlig vis.

Sigtede oplyste videre, at han til }(/~ havde forespurgt, om dette-med kilden -ikke var meget risikabelt. 5ide7

X l~ gav indtryk af, at sigtede blot skulle fortsætte samarbejdet med X/LI Sigtede oplyste, at han på et tidspunkt fik oplyst, at X/il ar- bejdede på NETS/IBM- og derigennem kunne skaffe oplysninger om kendte og royale. Det var sigtedes opgave at sortere S M S'erne-og kun sende det videre, der var vigtigt. Det var så chefens opgave at beslutte, om det var noget man skulle gå videre med.

Den første dag hev sigtede og X'l2... X2 til side, hvor de gjorde ham opmærksom på, at de (SE & HØR) havde en kilde, som skaffede oplysninger om kendte og royale- ved hjælp af kreditkortoplysnin­ ger. Sigtede kunne ikke erindre, hvad X2. havde sagt til dette, men dybest set mente han, at dette skulle fortsætte-han sagde i hvert fald ikke fra.

Af afhøringsrapport af 22. ma j 2014 vedrørende afhøring af XI~ fremgår blandt andet: "Sigtede oplyste vedr. den i sagen nævnte kilde, at han blev præsenteret for kilden i foråret 2008.

Sigtede oplyste, at han ikke umiddelbart kunne erindre, hvem der havde præsenteret kilden for ham, men det kunne meget vel være Y6 Sigtede kunne ikke erindre, hvad X6 nøjagtig havde sagt, men noget i retning af, at X6 kendte en, som kunne noget, som SE & Hør kunne bruge, og var ansat på IBM.

Sigtede havde fået oplyst, at det var en mand, der havde adgang til nogle op­ lysninger om. hvor de kendte befandt sig-sigtede kan ikke erindre, om han på daværende tidspunkt havde fået oplyst, at kilden - ved hjælp af kredit­ kortoplysninger-kunne finde frem til de kendte.

Sigtede oplyste nærmere, at han ikke kunne erindre, at han skulle have nævnt kr. 5.000,-ved mødet, men det var helt klart ham, der havde lukket sagen i forbindelse med de kr. l 0.000,-som blev aftalt, idet det kunne }(6 ikke gøre. Sigtede oplyste, at han ikke havde fundet anledning til at underretce ledelsen om kilden, idet han ikke var klar over, at kilden indhentede oplysningerne på ulovlig vis.

Sigtede oplyste -som tidligere, at han havde i dag en vag fornemmelse af, at han dengang havde hørt, at kilden var ansat ved IBM. Sigtede vidste godt, al kilden arbejdede med noget IT. side 8

På forespørgsel om, hvordan han vidste dette oplyste sigtede, at han mente, at kilden selv havde fortalt, at han arbejdede med IT. Sigtede oplyste, at han måske fik at vide, at kilden havde adgang til oplys­ ninger om, hvor de kendte befandt sig, men om det var fordi kilden havde adgang til de kendtes kreditkortoplysninger eller på anden måde fik adgang til oplysningerne ved sigtede ikke.

Sigtede oplyste, at de oplysninger, der kom ind på Tip-telefonen-kom fra alle slags mennesker. De havde ligeledes nogle faste kilder-bl.a. hos hoffet -politiet-sygeplejersker-Tårnet i lufthavnen.

Sigtede mente ikke, at der var den store forskel på de personer, der gav oplysninger til SE & HØR­ herunder oplyste sigtede, at sygeplejersken -politibetjenten -hoffet og tår­ net i lufthavnen heller ikke måtte give oplysninger om de kendte. Sigtede oplyste videre, at han ikke var gået ned i detaljer om, hvad der kun· ne være lovligt eller ikke lovligt.

Sigtede oplyste på konkret forespørgsel, at han aldrig havde tænkt over, at bmgen af kilden-kunne være en overtrædelse af straffeloven -og at han ikke kendte til nogen ting, der kunne give anledning til, at han skulle tro, at kilden havde gjort noget ulovligt. Sigtede forklarede, at de derved havde en kilde, der kunne levere en vare­ som SE & HØR betalte en "slik" for.

Netop fordi kilden var parat til at "gå'' for kr. l 0.000,-pr. mdr. - havde sigtede en ekstra grund til at antage, at der ikke var tale om noget ulovligt. Sigtede oplyste på forespørgsel, at han ikke vidste, hvorledes kilden var ble­ vet betalt efterfølgende, men han ville ikke afvise, at kilden var kommet med nogle bilag/regninger, hvorefter han fik udbetalt penge- kontant-af SE& HØR.

Sigtede oplyste her, at dette var der ikke noget underligt i, idet der var man­ ge "tippere", der ikke ønskede at blive afsløret som den, der havde givet op­ lysninger om enten det ene eller det andet. Foranstående betalingsmåde skulle ses som en måde at holde "tipperne" anonyme på. Det kunne dog også være sådan, at "tippere" opgav deres navn og adresse mm, hvorefter de fik sat penge ind på deres konto.

Sigtede forklarede videre, at det så var op til "tipperen" selv at angive belø­ bet til skat. Sigtede forklarede videre, at såfremt der var kommet et bilag fra Kilden - )(1'/ -var det ham, der havde underskrevet disse bilag. Sigtede oplyste videre, at det typisk var sådan, at bilagene blev hæftet på et blåt ''udgiftsbilag", som sigtede underskrev, hvorefter journalisten kunne gå til "kassen" og få pengene udbetalt.

Sigtede oplyste på forespørgsel, at han ikke havde nævnt noget om kilden til )(IO , idet han ikke mente, at der var noget at orientere om i forhold til side 9

kilden - idet han fortsat ikke mente, at der var forskel på kilden fra IBM - set i forhold til andre kilder. Sigtede oplyste videre, at han ikke var gået længere op i ledelsen-for at un­ detTctte dem om kilden-da han standsede på SE & HØR.

IO Af brev af 27. maj 2014 fra Nets til Københavns Vestegns Politi fremgår: "Vi skal herved anmode Københavns Vestegns Politi ... om at undersøge, om der skulle være foretaget strafbare forhold, hvorved X/il har overtrådt straffelovens§ 263, stk. 3, jf. stk. 2 og§ 299a, jf. markedsfø­ ringslovens § 19, ved som ansat i mM fra 2008 uberettiget at have skaffet sig adgang til Nets' EDB-systemer og herefter udleveret forretningshemme­ ligheder til ansatte på ugebladet SE&HØR." På retsm~~de den 3. juni 2014 blev det oplyst, at Se og Hør ikke er en selv­ stændig juridisk person i forbindelse med den foreliggende sag.

Se og hør er en selvstændig redaktion under Aller. Desuden blev det oplyst, at kosterne beslaglagt i forbindelse med ransagning hos Aller den 14. maj 2014 er låst inde i et lokale hos Aller, og kun politiet har nøgle til dette lokale.

Endetig oplystes det, at de Il personer, som der i forbindelse med ransagningen hos Aller beslaglagdes arbejdsredskaber hos, er omfattet af en intern advokatun­ dersøgelse hos Aller vedrørende deres rolle i kontakten med kitden )O f . De er alle suspenderet fra deres arbejde, og de beslaglagte ar­ bejdsredskaber var inddraget af Aller.

I notits af 4. juni 2014 "Vedr.: Eftersyn af beslaglagte effekter der p t. beror i fa. Aller Media." udarbejdet af anklagemyndigheden er en beskrivelse af den fremgangsmåde, som anklagemyndigheden subsidiæ11 ønsker, at det tillades, at første gennemsyn af de beslaglagte koster gennemgås i henhold til med de tilføjelser, som er sket hertil under retsmøde den l O. juni 2014.

Af nOlitsen fremgår: "Ved atbentning af effekterne vil de af særlige udvalgte efterforskere fra Kbh. V es tegns Politi b li ve transporteret direkte til NC3, hvor der vil b li ve foretaget en fuldstændig spejling af effekterne. I NC3 vil en særlig udvalgt medarbejder foretage en fuldstændig spejling af computerne. Herefter vil der blive taget en kopi af aktive filer og kopien vil blive overleveret til Kbh.

Vestegns Politi, der så vil søge i kopien. (af udvalgte medarbejdere, se senere) Selve spejlingen vil blive opbevaret i aflåst brandskab i NC3 og fra spejlingen kan der så foretages søgning i slettede filer af Kbh . Vestegns politi (udvalgte medarbejdere, se senere), hvis det bliver nødvendigt. Spejlingerne bliver opbevaret i NC3 således, at der ikke kan ændres i det faktiske indhold i computerne. side 10

Det gøres på denne måde fordi, medarbejderen på NC3 i videst muligt omfang IKKE skal have det store kendskab til computerens indhold. NC3 skal kun tage en kopi af aktive tiler og lave den aktiv til søgning hos Kbh. Vestegns politi (af udvalgte medarbejdere, se senere), hermed minimeres antal af medarbejdere, der kommer i kontakt med indholdet af computeren.

Det samme gør sig gældende for de andre beslaglagte effekter, Ipad m.v. Vedr. de beslaglagte telefoner vil der i NC3 blive foretaget en fuldstændig spejling og udleveret til Kbh . Vestegns politi, UDEN medarbejderen ser indholdet af telefonen. Mens effekterne opbevares hos NC3 vil de blive opbevaret i et aflåst kosterskab, således at kun medarbejderen har adgang til effekterne.

Under spejlingen kan det forekomme, at en spejling skal forløbe i flere timer uden for arbejdstid og det vil så foregå i et aflåst lokale. Efter spejling vil original effekterne blive udleverettil fa Aller Media. Spejlingen og kopien vil herefter blive opbevaret p:i Albertslund Politigård, Organiseret kriminalitet i et aflåst brand<;kab i el aflåst kontor.

Nøglen til delle kontor har medarbejdere i Org. kriminalitet. men til brandskabet har kun 2 medarbejdere nøglen, projektleder X'!, 'Z.. og sagsleder 'f..ll:>\ En første gennemgang af kopien og spejlingen vil foregå på politigården i Albertslund og medarbejdere fra fa.

Aller Media kan deltage i den forbindelse med henblik på at vurdere om der skal gøres indsigelse mod konkrete filer, hvorefter disse enten vil blive undtaget eller forelagt for Glostmp ret. Arbejdet med kopien og spejlingen vil blive foretaget af 4 udvalgte efter· forskere, Y"~"> )C~'-\ )('2_,~ og )<~~ , der har arbejdet med sagen siden opstarten.

Ved rengøring af kontoret vil der kun ske rengøring, når der ikke arbejdes på sagen og med overvågning af en medarbejder. Når der arbejdes med spejlingen og der er behov for, at forlade kontoret, kortvarigt/længerevarigt vil kontoret blive aflåst. DER ER INGEN UDENFORSTÅENDE DER VIL FÅ ADGANG TIL MATERIALET.

SØGEORD Nedenfor nævnte ord/tlf. nr./mailadresser/forkortelser vil blive brugt i søgning i det beslaglagte materiale. side 11

,, Der er i notitsen herefter anført en lang række søgeord mv . Anklagemyndigheden har på retsmøde den IO. juni 2014 i tilknytning til ovennævnte notits oplyst, at den omtalte medarbejder fra NC3 vil være fra Rigspolitiet. som NC3 henhører under, og medarbejderen vil blive en navn­ gi ven person, der ikke har noget med den konkrete sag at gøre.

Medarbejde­ ren vil b li ve instrueret i, at han i videst muligt omfang skal undlade at se op­ lysninger i de beslaglagte koster, og i det omfang, det af tekniske årsager måtte ske, da har han tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. således at de ikke må videregives til nogen, herunder efterforskerne i sagen eller andre myndigheder.

Anklagemyndigheden oplyste på retsmøde den IO. juni 2014 yderligere bl.a., at man frafaldt tidligere indsigelser om , at Aller ikke kunne protestere mod dele af de foretagne beslaglæggelser omfattet af den her foreliggende sag, herunder vedrørende X 11. og XI> AIS.

På retsmødet den IO. juni 2014 blev det desuden oplyst, at der var enighed om, at kosterne skal behandles efter en ensartet fremgangsmåde uanset de enkelte kosters karakter, således at det lægges til grund, at der kan være be­ skyttede kildeoplysninger i alle de beslaglagte koster.

Forklaringer Der er under sagen afgivet vidneforklaring af :X1.0 X li og )<.g X1..0 har forklaret bl.a., at han den blev chefre~ daktør på Se og Hør. Han kom fra en stilling hos k/-Blcu\. ,~ g har også arbejdet i år hos Xl-l)i~l De beslaglagte koster må antages at omfatte rigtig mange oplysninger om kilder. Alene i tiphonorarsystemet har Se og Hør honoreret i hver fald 4.000 personer.

Disse personer har henvendt sig til Se og Hør i forventning om at kunne være anonyme. Udbetalingerne til disse personer er registreret i bog· holderiet omfattende B-skattehonorarer. Kilder er altafgørende for de enkelte journalister, og derfor er kildebeskyttel­ sen af tilsvarende betydning. En journalist, som bryder kildebeskyttelsen, vil være nænnes t færdig som journalist.

Foreholdt bilag A, artikel i Se og Hør vedrørende Xl 2 '.s bryllups- rejse med fotos herfra, og artikel i Se og Hør om ~· 1 > og )('Ib~~ ferie i Tyrkiet med fotos herfra, forklarede han, at det er typiske Se og Hør artikler. Bladet består i høj grad af artikler som disse om de kendte. For at side lZ

kunne skrive artikler som disse, er det nødvendigt med oplysninger om, hvor de kendte befinder sig. Derfor har Se og Hør bedt læserne om at være deres øjne, og Se og Hør får henvendelser fra tutister og andre. som har set nogen kendte diverse steder. Foreholdt bilag B, side fra Se og Hør Blad. hvoraf fremgår bl.a.: "SCOR KASSEN. Ring eller sms på vores varme tip-telefon ...

Honoraret er op til 10.000 kr .... ja. i nogle tilfælde er vi parate til at betale endnu mere.", for­ klarede han. at denne fremgangsmåde med at skaffe oplysninger fra læseme om de kendte ikke er anderledes, end det var i hans år på )(2.-'c\0\d Tip-ordningen er suspenderet for tiden, "da den giver for meget støj". De mener ikke, at ordningen er ulovlig. og de forventer. at den kommer op at køre igen.

Se og Hør kan ikke produceres uden hjælp i form af tip fra læser­ ne. )(l l har forklaret bl.a .• at han i blev ansat som juri- disk chef hos Aller. Jobbet indeholder mange forskellige opgaver, henmder vedrørende personaleforhold, markedsføring og ophavsret. Han er ikke som sådan involveret i redaktionelt arbejde. Aller er en virksomhed i Aller-koncernen og fungerer som udgiverselskab i Danmark.

Selskabets primære aktiviteter er udgivelse af bl.a. 7 ugeblade og 14 magasiner. Internt er organisationen således, at hvert blad har en ansvars­ havende redaktør. Hver redaktør og blad er også interne økonomiske enhe­ der og har fuld redaktionel frihed i forhold til selskabets direktion og besty­ relse. Når der er straffesager. er det den enkelte ansvarshavende chefredaktør. som bliver tiltalt.

Aller er ikke ligeglad med sådanne sager, da de har økonomisk betydning. I henhold til Allers it-politik tilhører indholdet af de elektroniske arbejds­ redskaber, som Aller Media A/S stiller til rådighed for medarbejderne, Aller Media NS. Eneste undtagelse er indhold, som tydeligt er markeret som privat.

Tilsyneladende har )(J 1... uretmæssigt medtaget mate- riale tilhørende Aller, da hans ansættelse hos Aller ophørte. Til sikring af, at medarbejdere ved ophør i virksomheden afleverer arbejdsredskaber tilhøren­ de Aller, plejer det at være nok. at Aller i forbindelse med medarbejderes ophør på arbejdspladsen kræver arbejdsredskaberne tilbageleveret, og ophø­ rende medarbejdere plejer at få pålæg herom.

Det ville være usædvanligt, hvis X 12 skulle have fået lov til at beholde sin telefon. Deri- mod kan man godt rå lov til at beholde sit telefonnummer. Det kan have væ­ ret sådan. at telefonen blev vurderet som værende uden værdi, men det er en fejl. hvis han har fået lov at tage telefonens indhold med sig. side 13

Typisk tager den enkelte joumalist sine kilder med sig, når vedkommendes ansættelse hos Aller ophører. Aller har selv iværksat en advokatundersøgelse i den foreliggende sag, og man har i den forbindelse givet advokaten og rcvisionsselskabet, der forestår undersøgelsen, tilladelse til at se kildcoplysninger.

Baggmnden herfor er, at de er undergivet en fortrolighedsklausul, og advokaten har tilkendegivet, at hans kendskab til oplysninger fra undersøgelsen er omfattet af retspleje­ lovens § 170.

Ellers giver man ikke udenforstående adgang til kildeoplysnin­ ger. l forbindelse med den interne advokatundersøgelse hos Aller er der fire per­ soner fra PwC og to advokater, som har adgang til indholdet af de koster, som er beslaglagt hos Aller. Undersøgelsen bliver foretaget på udstyr, som Aller ejer.

Kontoret, hvor de hos Aller beslaglagte koster befinder sig, vil kunne indret­ tes til gennemgang af alle de af denne sag omfattede koster, og Aller vil kunne stille udstyr til rådighed for gennemgang heraf. SpejlingenafAllers harddiske indeholder redaktionelt bogholderi vedrøren­ de alle redaktioneme under Aller og således ikke bare Se og Hør.

X g har forklaret bl.a., at han er journalist på Se og Hør og har været det i over år. Hans primære arbejdsområde er kendtes boligkøb og salg. Hans beslaglagte mailbokse og arbejdsredskaber indeholder en mæng­ de oplysninger om kilder, herunder mails fra kilder og dokumenter sendt fra kilder. Ud fra dette vil man nemt kunne identificere kilderne.

Både for ham og kollegaer vil det være en katastrofe, hvis der åbnes op for, at der kan gi­ ves politiet adgang til disse kilder. Hvis kilders navne risikerer at havne hos politiet i forbindelse med en historie, som de ingen andel har i, da vil det være ødelæggende for muligheden for at få kilder.

Hvis man søger på hans navn i de beslaglagte koster, vil der komme oplys­ ninger om kilder frem, herunder hans mailkorrespondance med kilder.

Procedure Anklaeemyndigheden har til støtte for den principale påstand gjort gælden­ de, at retsplejelovens § 172 ikke finder anvendelse i en situation som den fo­ religgende, hvor det er mediet, der selv er mistænkt Dette kan udledes af forarbejderne til § 172, og det støttes af, at det i den foreliggende situation er Allers primære sigte at beskytte sig selv og ikke kilderne.

Man må i denne sammenhæng have for øje, at der efter det fremkomne, herunder )(J~~ forklaring og mailkorrespondancen gengivet i forbindelse med koster Il beslaglagt hos X 1'2.. , med rette er mistanke sidel4

om, at Se og Hør har tilskyndet offentlig ansatte til at bryde deres tavsheds­ pligt. Subsidiært gøres det gældende, at efter en proportionalitetsafvejning i hen­ hold til § 172, stk. 5 og 6 må der gives anklagemyndigheden adgang til at ransage de beslaglagte koster.

At det er ubetænkeligt at give politiet adgang til at ransage støttes bl.a. af, at Aller selv har givet udenforstående adgang til kildeoplysningerne i forbindelse med den interne advokatundersøgelse.

Når man foretager afvejningen af A liers behov for at kunne beskytte sine kilder over for hensynet til efterforskningen i sagen, jf. § 172, stk. 5, må det indgå i vurderingen, at Se og Hørs virke er underholdning uden egentlig samfunds­ mæssig interesse. EMRK art.

IO indeholder også en prop011ionalitetsafvejning, og en sådan fø· rer til, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at der gives politiet ad­ gang til at foretage ransagning af de beslaglagte koster.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det ved den i no­ titsen beskrevne fremgangsmåde med de tilføjelser, som er sket hertil i for­ bindelse med retsmøde den lO. juni 2014, sikres, at politiet ikke ved gen­ nemsynet kommer i besiddelse af beskyttede kildeoplysninger. &kr har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at mistanken om medvirken til overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, j f. stk. l, jf. § 23, ikke er rimeligt begrundet.

Der er ikke holdepunkter i XI 5: '~ forklaring for, at der skulle være videregivet fortrolige oplysninger, og der er ikke noget nærmere om, hvilke oplysninger der er tale om. Der er heller ikke oplysninger om, at det skulle være sket mod betaling.

Eventuelle forhold vil­ le også være forældede henset til, at X l S'" stoppede på Se og Hør Straffelovens § 299, stk. 2, vedrører efter sin ordlyd "varetagelse af en an­ dens f01mueanliggendcr", og det er der ikke tale om i den foreliggende sag, og derfor er Aller heller ikke rimelig begrundet mistænkt herfor.

Der er heller ikke rimetig gnmd til at mistænke Aller for overtrædelse af straffelovens § 299a, henset til, at det er en bestemmelse om industrispiona­ ge, og Se og Hør har på ingen måde været interesseret i erhvervshemmelig­ heder eller fået sådanne. Se og Hør har på ingen måde bistået X IL/ med indhentelse af de fortrolige oplysninger, som han har videregivet til Se og Hør.

Der er intet, som tyder på, at Se og Hør havde specifik viden om, hvordan han fik oplys­ ningerne. Se og Hør har derfor ikke ovet1rådt straffelovens § 263, stk. 3, j f. stk. 2, jf. § 23, og efter sine egne oplysninger havde XJ4 fri adgang til oplysningerne, og således har han heller ikke set v overtrådt denne bestemmelse. side 15

Hertil kommer, at i det presseretlige ansvarssystem er det nonnalt redaktø­ ren og ikke udgiveren, der er den strafansvarlige. l den foreliggende sag har politiet, dels ved at rette sigtelserne mod Aller, dels ved sit valg af lovbe­ stemmelser, som påstås overtrådt, sat sig udover hensynene i det presseretli­ ge ansvarssystem og dermed skabt en juridisk meget vanskelig situation i forhold til kildebeskyttelsesreglernc.

Sagen burde løses inden for det presse­ retlige ansvarssystem. Aller er således ikke med rimelig grund mistænkt for nogen af de af ankla­ gemyndigheden til støtte for indgrebene anførte lovovertrædelser, og derfor kan beslaglæggelserne ikke godkendes. Hvis beslaglæggelserne godkendes gøres det gældende, at retsplejelovens § 172 finder anvendelse, ligesom der er kildebeskyttelse efter EMRK art. l O.

Aller har ikke begået kriminalitet, som ikke har været knyttet til mediepro­ fessionen, og dermed er kildebeskyttelseshensynet fuldt til stede. Det er kil­ derne selv, der eksempelvis er ansvarlige for brud på tavshedspligten, og dermed er det også kilderne, som er den beskyttede personkreds.

Med hensyn til spørgsmålet om ransagning af kosterne skal der foretages en proportionalitetsafvejning i henhold til retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6. Grundlæggende er den egentlige sag vedrørende oplysningerne fra 'XII/ opklaret, og der er bl.a. skrevet en bog, som beskriver det hele. Allerede derfor kan denne sigtelse ikke føre til en tilsidesættelse af hensynet til kildebeskyttelsen efter § 172.

I forhold til de andre kilder fører proportio­ nalitetsafvejningen efter såvel de nævnte bestemmelser som EMRK art. l O til, at den samfundsmæssige betydning af kildebeskyttelsen må veje væsent~ ligt tungere end hensynet til efterforskningen, som derfor må vige i forhold til hensynet til de tusinder af kilder, som fremgår af de beslaglagte koster.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det er helt grundlæggende, at folk skal kunne komme ind fra gaden og give oplysninger til medieme og være sikret anonymitet i forhold til statsmagten, herunder politiet. Det er i lyset heraf, at Aller kræver, at et første gennemsyn af de be­ slaglagte koster foretages af retten, jf. retsplejelovens § 807, stk. 3.

Alterna­ tivt kan Aller gennemgå de beslaglagte koster under rettens opsyn. Mere subsidiært skal retten udmelde en uafhængig person til at forestå gennem~ gangen og mest subsidiært skal det tillades Aller at overvåge processen. Det gøres vedrørende eventuel gennemsyn af de beslaglagte koster gælden­ de, at søgeordene omtalt i anklagemyndighedens notits af 4. juni 2014 skal begrænses, da de vil opfatte stort set alt.

Rettens begrundelse

og afgørelse Anklagemyndigheden har oplyst, at man ikke vil gøre gæ ldende, at Aller ik- side16

ke kan protestere mod beslaglæggelserne omfattet af den her foreliggende sag foretaget hos andre end Aller. Det lægges herefter efter omstændighe­ derne til grund, at Aller er berettiget til at protestere mod alle beslaglæggel­ serne omfattet af den foreliggende sag, ligesom Aller kan protestere mod ransagning også af de koster, som ikke er beslaglagt hos Aller.

På grundlag af politiets afhøtinger af Y11 X6 og X:i 4 , som til dels støttes af politiets afuøringer af )(If. og X.J~ , lægger retten til grund, at Aller med ri- mel i g grund er mistænkt for at have tilskyndet X l 'l til mod betaling uberettiget at skaffe kreditkortoplysninger vedrørende en række kendte personer fra IBM/Nets edb-systemer, og at det er sket under særligt skærpende omstændigheder samt systematisk og organiseret.

Desuden lægger retten efter politiets afuøting af X'J S: til grund, at Aller med timelig grund er mistænkt for at have tilskyndet offentligt an­ satte personer, henmdcr bl.a. hos politiet, hospitalsvæsnet og hoffet mod be­ taling til uberettiget at videregive oplysninger, der har været nødvendige at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, og som således har været fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3.

Aller er således med rette mistænkt for overtrædelse af i hvert fald straffelo­ vens~ 152, stk. 2,jf. stk. !,jf.§ 23 og§ 263, stk. 3,jf. stk. 2,jf. § 23. Der er ikke i øvrigt gjort indsigelse mod de foretagne beslaglæggelser, som herefter godkendes.

Efter formålet med retsplejelovens § 172, som blandt andet er at beskytte anonyme kilder, finder retten, at retsplejelovens regler om beskyttelse af ma · teriale omfattet af bestemmelsen skal iaguages i den foreliggende sag, uan­ set at Aller er sigtet.

Anklagemyndigheden og Aller har oplyst, at der er enighed om, at kosterne skal behandles efter en ensartet fremgangsmåde uanset de enkelte kosters karakter, således at det lægges til grund, at der kan være beskyttede kildcop· lysninger i alle de beslaglagte koster. Retten kan tiltræde delte.

Henset hertil, og idet politiet ønsker at ransage de beslaglagte koster bl.a. med henblik på at efterforske ikke nænnere identificerede offentlig ansattes eventuelle ikke nænnerebeskrevne overtrædelser af straffelovens§ 152, stk. 2, jf. stk. l, kan Aller efter retsplejelovens § 807. stk. 3. kræve, at det første gennemsyn af de beslaglagte koster skal foretages af retten.

Imidlertid finder retten, at fremgangsmåden beskrevet i notits af 4. juni 2014 "Vedr.: Eftersyn af beslaglagte effekter der pt. beror i fa. Aller Media." med de tilføjelser, som er sket hertil under retsmøde den lO. juni 2014, varetager de hensyn, der ligger bag retsplejelovens § 807, stk. 3, med undtagelse af, at side 17

gennemsynet yderligere skal tilrettelægges således, at politiet ikke i forbin­ delse hermed tilegner sig beskyttede kildeoplysninger fra filnavne. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at det ved den beskrevne fremgangsmåde, herunder om at "En første gennemgang af kopien og spejlingen vil foregå på politigården i Albertslund og medarbejdere fra fa.

Aller Media kan deltage i den forbindelse med henblik på at vurdere, om der skal gøres indsigelse mod konkrete filer. hvorefter disse enten vil blive undtaget eller forelagt for Glostmp ret.", sikres, at politiet ikke i forbindelse med gennemsynet kom­ mer i besiddelse af beskyttede kildeoplysninger.

Det bemærkes desuden, at det er i overensstemmelse med retsplejelovens § 807, stk. 3, sidste pkt., at de beslaglagte koster kan transporteres til politiets lokaler. Retten kan derfor efter omstændighederne tillade, at første gennemsyn af de beslaglagte koster sker som beskrevet i notits af 4. juni 2014 "Vedr.: Efter­ syn af beslaglagte effekter der pt. beror i fa.

Aller Media." med de tilføjelser, som er sket hertil under retsmøde den lO. juni 2014, dog skal gennemsynet yder! igere tilrettelægges således, n t politiet ikke i forbindelse hermed tileg­ ner sig beskyttede kildeoplysninger fra filnavne.

Thi kendes for ret

: De foretagne beslaglæggelser hos Aller Media A/S, )(1'1 AIS, )('6 X/b og godkendes. XI l X l. Det tillades, at første gennemsyn af de beslaglagte koster sker som beskrevet i notits af 4. juni 2014 "Vedr.: Eftersyn af beslaglagte effekter der pt. beror i fa. Aller Media." med de tilføjelser, som er sket hertil under retsmøde den l O. juni 2014, dog skal gennemsynet yderligere tilrettelægges således, at po­ litiet ikke i forbindelse hermed tilegner sig beskyttede kildeoplysninger fra filnavne. Harald Micklander dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 17.juni 2014 Camilla Boye retsassistent side 18