Tilbage til sager

BRByretterne

BS-18092/2022-LYN

OL-2023-BYR-00052

Appelleret
Dato
28-06-2023
Sagsemne
Sag om sagsøgers krav på erstatning af sit tab som følge af sagsøgtes retsstridige handlinger i forbindelse med hans anlæggelse af en retssag, angiveligt som advokat for selskab og med dette selskab som sagsøger, anlagt imod sagsøgte
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 153.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 28. juni 2023

Sag BS-18092/2022-LYN

Sagsøger (advokat Jesper Krogh Støttrup)

mod

Sagsøgte (advokat Peter Bang)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 10. maj 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte, er erstatningsansvar-lig overfor Sagsøger, ved som advokat at have anlagt og ført en retssag mod Sagsøger på vegne af Cerix Holding ApS uden procesfuldmagt fra Cerix Holding ApS.

Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 492.812,50 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…. Sagens faktum 1.Den 16. marts 2018 anlagde CMHS Holding ApS sagsnr. BS-9389/2018-KBH mod CeriX Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger (“Hovedsagen”).

2.I Hovedsagen var CMHS Holding ApS fra sagens anlæg repræsen-teret af Advokat 1, men Sagsøgte indtrådte som advokat for CMHS Holding ApS i begyndelsen af 2020. I Hovedsagen var CeriX Holding ApS repræseneret af Advokat 2, og Virksomhed ApS og Sagsøger var repræsenteret af advokat Jesper Krogh Støttrup, der ligeledes repræsenterer Sagsøger i nærværende sag.

3.Ved Københavns Byrets dom af 17.11.2020 blev samtlige sagsøgte i Hovedsagen frifundet for CMHS Holding ApS’ påstande, og fik fuldt medhold i deres egne påstande.

4.Den 24.11.2020 ankede Sagsøgte som advokat for CMHS Holding ApS by-rettens dom i Hovedsagen. I ankestævningen nedlagde Sagsøgte 5 på-stande over for Virksomhed ApS og Sagsøger, lige som han påstod frifin-delse for CeriX Holding ApS’ påstande, som byretten havde givet CeriX Holding ApS medhold i.

5.Den 30.12.2020 anlagde Sagsøgte sagsnr. BS-51000/2020-KBH - CeriX Hol-ding ApS mod Sagsøger.

Han angav sig selv som advokat for CeriX Holding ApS, og nedlagte på vegne af CeriX Holding ApS tre påstande mod Sagsøger: ” Påstand 1: Sagsøger tilpligtes at anerkende, at ge-neralforsamlingsbeslutningen i CeriX Holding ApS den 1. oktober 2020 -om afvisning af at anlægge retssag mod Sagsøger for at handle erstatningsansvarspådragende over for CeriX Holding ApS ved i strid med reglerne om inhabilitet at disponere på vegne af selskabet i relation til den anlagte byretssag mellem CMHS Holding ApS, CeriX Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger - er ugyldig.

Påstand 2: Sagsøger tilpligtes at anerkende at have handlet ansvarspådragende over for CeriX Holding ApS ved i strid med reglerne om inhabilitet at disponere på vegne af selskabet i relation til den

3

anlagte by- og landsretssag mellem CMHS Holding ApS, CeriX Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger.

Påstand 3: Sagsøger tilpligtes at anerkende at hun alene skal afholde omkostningerne til CeriX holdings advokat i relation til den anlagte by- og landsretssag mellem CMHS Holding ApS, CeriX Hol-ding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger.” (bilag 11 s. 6).

6.Både Sagsøgers advokat (undertegnede) og CeriX Holding ApS’ virkelige advokat (Advokat 2) samt nys nævntes klienter var lam-slåede over, at en advokat kunne finde på at anlægge en retssag på vegne af en anden advokats klient, uden samtykke fra klienten (Ce-riX Holding ApS), og imod Cerix Holding ApS og dets direktions (dvs. Sagsøgers) vilje.

7.Straks efter Sagsøgtes uberettigede og uforståleige anlæggelse af BS-51000/2020-KBH protesterede både Sagsøgers og CeriX Holding ApS’ ad-vokater vedvarende og detaljeret imod sagsanlægget, og påstod sa-gen afvist.

8.Spørgsmålet om afvisning blev udskilt til særskilt behandling, og Sagsøgte afgav en række procesindlæg til støtte for sin ret til at anlægge og føre sagen på vegne af CeriX Holding ApS.

9.Den 11. februar 2021 afsagde Københavns Byret v/konstitueret Dommer 2 kendelse om, at sagen ikke skulle afvi-ses.

10.Sagsøgers advokat søgte om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære denne afgørelse (bilag 25), hvilket blev bevilget, og i mellemti-den blev BS-51000/2020-KBH udsat.

11.Procesbevillingsnævnet bevilgede kæretilladelse, hvorefter Sagsøgers ad-vokat indgav kæreskrift, bemærkninger og kærereplik i kæresagen, og Sagsøgte indgav kæresvarskrift og kæreduplik i kæresagen.

12.Den 28. februar 2022 afviste Østre Landsret herefter sagen ved dom, dvs. Sagsøger fik medhold i sin påstand om, at sagen skulle afvises pga. Sagsøgtes manglende procesfuldmagt. Den relevante del af Østre Landsrets afgørelser lyder således:

4

” Landsretten finder det på den baggrund ikke godtgjort, at advokat Sagsøgte har procesfuldmagt til at anlægge sag mod Sagsøger på vegne af CeriX Holding ApS.

Det, der er anført om, at sagen er anlagt ”ved CMHS Holding ApS” og om baggrunden for sagens anlæg på denne måde i øvrigt, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tager derfor afvisningspåstanden til følge.

Henset til baggrunden for sagens afvisning er der ikke grundlag for at på-lægge nogen af sagens parter at betale sagsomkostninger til den anden part.

THI KENDES FOR RET: Sagen afvises fra domstolene.”

13.Den 5. oktober 2022 idømte Advokatnævnet Sagsøgte en bøde på kr.

20.000 for at have tilsidesat god advokatskik ved at anlægge BS-51000/2020-KBH på vegne af CeriX Holding ApS uden den for-nødne procesfuldmagt.

14.Den 2. maj 2023 afsagde Østre Landsret dom i Hovedsagen. Ved dommen blev Virksomhed ApS og Sagsøger frifundet for samtlige CMHS Holding ApS’ krav.

15.CMHS Holding ApS havde tillige på vegne af CeriX Holding ApS nedlagt påstand 3 om, at Virksomhed ApS og Sagsøger skulle friholde CeriX Holding ApS for alle sagsomkostninger i sagen, og påstand 2 mere subsidiært om, at Virksomhed ApS og Sagsøger skulle betale kr. 6.208.923 med tillæg af procesrente til CeriX Holding ApS.

16.Virksomhed ApS og Sagsøger blev frifundet for påstand 3, men blev dømt til in solidum at betale kr. 1.862.967 til Cerix Holding ApS, altså ca. 30% af den mere subsidiære påstand 2.

17.Sagsøgte har repræsenteret CMHS Holding ApS i Hovedsagen fra starten af 2020 til sagens afslutning den 2. maj 2023.

Sagens omdrejningspunkt

18.Sagen handler om, hvorvidt Sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved at påstå, at han var advokat for Cerix Holding ApS, og uden aftale med Cerix Holding ApS, at anlægge og videreføre sagsnr. BS-51000/2020-KBH, CeriX Holding ApS mod Sagsøger (”Byretssagen”), samt tillige at føre BS-46282/2021-OLR, Sagsøger

5

mod CeriX Holding ApS (”Kæresa-gen”).

19.Sekundært handler den om, hvorvidt Sagsøgte er erstatningsansvarlig for det tab, som Sagsøger har lidt pga. den uhjemlede anlæggelse og videre-førelse af Byretssagen og Kæresagen.

20.Efter Østre Landsrets afgørelse af 28.02.2022 i Kæresagen, hvorved Byretssagen blev afvist fra domstolene, er det ubestridt mellem Par-terne, at Sagsøgte hverken havde procesfuldmagt eller anden hjemmel til at anlægge og videreføre Byretssagen og Kæresagen. Advokat-nævnt har desuden den 05.10.2022 givet Sagsøgte en bøde på kr. 20.000 for at have tilsidesat god advokatskik ved at anlægge Byretssagen uden at have procesfuldmagt fra CeriX Holding ApS.

ANBRINGENDER

21.Sagsøger har fire hovedanbringender:

Hovedanbringende I:

22.Sagsøgte handlede culpøst og ansvarspådragende ved at anlægge BS-

51000/2020-KBH, CeriX Holding ApS mod Sagsøger (”Byretssagen”) på vegne af CeriX Holding ApS uden pro-cesfuldmagt eller anden hjemmel hertil, enten bevidst og i ond tro om sin ret hertil, eller uden på forhånd at have undersøgt rets-grundlaget herfor.

Hovedanbringende II:

23.Sagsøgte handlede culpøst og ansvarspådragende ved trods de mange indsigelser fra Sagsøgers og fra CeriX Holding ApS virkelige advokat at fortsætte BS-51000/2020-KBH, og tillige virke som CeriX Holding ApS (angivelige) advokat i kæresagen BS-46282/2021-OLR, Sagsøger mod CeriX Holding ApS (”Kæresagen”).

Hovedanbringende III:

24.Retsplejelovens mulighed for under en verserende retssag at ned-lægge påstand om, at modpartens advokat skal betale de omkost-ninger, som advokatens pligtstridige adfærd har forårsaget, og rets-plejelovens regler om fordelingen af sagens omkostninger mellem parterne, er uden betydning for afgørelsen om, hvorvidt Sagsøgte er er-statningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler.

6

Hovedanbringende IV:

25.I medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler er Sagsøgte erstat-ningsansvarlig for det tab, som Sagsøger led pga. Sagsøgtes ansvarspådragende adfærd ved anlæggelsen og fortsættelsen af Byretssagen og Kæ-resagen. Dette tab består af de advokatomkostninger Sagsøger har betalt til egen advokat for at repræsentere hende i sagerne.

Ad hovedanbringende I:

26.Med hensyn til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, at Sagsøgte som 1) en professionel og erfaren advokat med møderet for lands-retterne og Højesteret, 2) leder af advokatfirmaet Plesners procesaf-deling og 3) specialist i bl.a. selskabsret og ledelsesansvar er under-lagt et strengt professionsansvar og derfor en skærpet culpavurde-ring, når han – som i denne sag – handler inden for sin profession som advokat.

27.Det gøres gældende, at Sagsøgte har handlet culpøst ved 1) ikke at

sikre sig, at han havde den nødvendige procesfuldmagt fra CeriX Holding ApS, inden han på dets vegne - og med angivelse af at han var advokat for CeriX Holding ApS - udtog stævning imod Sagsø-ger, 2) ikke at læse, subsidiært forstå, teksten i selskabslovens § 364 stk. 1 og stk. 3, inden han udtog stævningen (jf. opfordring 1 og 3), og 3) ikke at undersøge retspraksis mht. § 364 stk. 3, inden han udtog stævningen, jf. opfordring 2.

28.Den afvisningspåstand fra såvel Sagsøgers advokat (JKS) og CeriX Hol-ding ApS’ rigtige advokat (Advokat 2), som Sagsøgte blev mødt med, og de to advokaters anbringender til støtte for afvisningspåstanden, som dels påviste, at Sagsøgte ikke have fuldmagt til at handle på vegne af CeriX Holding ApS, dels at selskabslovens § 364 stk. 3 ikke gav hjemmel til, at Sagsøgte kunne udtage stævning for CeriX Hol-ding ApS, burde senest da Sagsøgte fik kendskab til dem, have fået ham til at indse, at han ikke lovligt eller gyldigt kunne anlægge el-ler føre retssagen på vegne af CeriX Holding ApS.

Alligevel fremtu-rede Sagsøgte fra sagen blev anlagt den 30. december 2020 helt frem til hans indgivelse af kæreduplik i kæresagen den 7. februar 2022, og ret beset indtil Østre Landsret afsagde dom i kæresagen den 28. fe-bruar 2022, dvs. i 14 måneder, med at fastholde, at han kunne an-lægge sagen på vegne af CeriX Holding ApS og som advokat for dette selskab, selvom han var 100% klar over, at han ikke havde

7

fuldmagt fra, eller samtykke fra selskabet, dets ledelse, eller gene-ralforsamlingen.

29.Det var allerede ved sagens anlæg indlysende for CeriX Holding ApS’ rigtige advokat (Advokat 2) og Sagsøgers advokat (JKS), og så-mænd også for Sagsøger selv, at Sagsøgte ikke havde hjemmel i sel-skabslovens § 364 stk. 3 til at anlægge sagen på vegne af CeriX, og som nævnt fandtes der i dansk retspraksis ikke forud for Sagsøgtes anlæggelse af sagen eksempler på, at et kapitalselskab har anlagt sag mod dets ledelse (osv.) i medfør af § 364 stk. 3, jf. opfordring 2.

Sagsøgte burde som professionel advokat have indset dette, og af-holdt sig fra at anlægge sagen på vegne af CeriX Holding ApS, med dette selskab som Sagsøger, og med eksplicit angivelse af, at han var advokat for CeriX Holding ApS.

30.Sagsøgtes fejltagelser er helt elementære, idet (næsten) enhver ad-vokat ved, at han ikke kan eller må anlægge sager på vegne af sel-skaber eller personer, som ikke har meddelt ham fuldmagt hertil.

Nærmere om professionsansvaret og sagsøgtes professionelle for- pligtelser

31.Sagsøgte er som advokat, og i sit virke som advokat, forpligtet til at overholde de advokatetiske regler, jf. bilag 45.

32.Det følger af de advokatetiske regler, pkt. 8.1, at:

” En advokat må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmod-ning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter an-modning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ.”

33.Sagsøgte har overtrådt denne regel, idet han påtog sig en sag for CeriX Holding ApS – og førte den i 13 måneder – uden direkte an-modning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ.

Tværtimod fortsatte han med at føre sagen, skønt klienten (CeriX Holding ApS) voldsomt og vedvarende protesterede imod den, og han formåede endda at få CeriX Holding ApS’ rigtige advo-kat, Advokat 2, udelukket fra at deltage i sagen, mens den blev behand-let af byretten, jf. hans anbringender herom, bilag 23 s. 7 – 10, og Dommer 2's beslutning om, at Advokat 2 ikke repræsen-terede CeriX Holding ApS.

8

34.Det følger videre af de advokatetiske regler, pkt. 8.2, at: ”Advokaten

må ikke fortrænge en advokat fra en sag” .

35.Men ved at anlægge en sag på vegne af CeriX Holding ApS mod Sagsøger, forhindrede Sagsøgte Advokat 2 i at repræsentere CeriX Holding ApS i sagen, dvs. han fortrængte Advokat 2 fra sagen, og han fortsatte sine bestræbelser på at forhindre Advokat 2 i at repræsentere CeriX Hol-ding ApS i sagen, både mens den blev behandlet i byretten, og mens kæresagen blev behandlet i Østre Landsret. Det lykkedes endda for Sagsøgte at formå byretten til at afsige kendelse om, at Advokat 2 ikke repræsenterede CeriX Holding ApS i sagen.

36. Det følger af de advokatetiske regler, pkt. 8.3, at:

” En advokat må ikke påtage sig en sag, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale med klienten sik-rer sig samarbejde med en dertil kvalificeret kollega.”

37.Det gøres gældende, at Sagsøgte savnede de fornødne kompeten-cer, dvs. forståelse af reglerne for fuldmagt og repræsentation i en retssag, og af selskabslovens § 364, til at føre den anlagte retssag. At det er tilfældet, dokumenteres af Sagsøgtes egne handlinger og pro-cesskrifter i sagen.

38. Det følger af de advokatetiske regler, pkt. 9.1, at:

” En advokat skal som klientens uafhængige rådgiver varetage klientens in-teresser grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad be-rettigede hensyn til klientens tarv kræver.”

39.Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har varetaget CeriX Holding ApS’ (den af ham angivne klient) interesser i sagen, og at han ikke har gjort det grundigt eller samvittighedsfuldt, da han ikke inden sagens anlæg, eller mens han førte den, indså, at han ikke lovligt kunne anlægge eller føre den på vegne af CeriX Holding ApS.

40.Det gøres gældende, at Sagsøgtes repræsentation af CeriX Holding ApS i sagen var i strid med de advokatetiske regler, pkt. 12.1 og 12.2, om interessekonflikter, idet han fra han udtog stævning den 30. december 2020 førte en sag for CeriX Holding ApS mod Sagsøger, samtidig med at han repræsenterede CMHS Holding ApS i BS-46282/2021-OLR, CMHS Holding ApS mod CeriX Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger personligt. Han kan ikke samtidig være advo-kat for CMHS Holding ApS i en sag mod CeriX Holding ApS og

9

Sagsøger, og advokat for CeriX Holding ApS i en sag mod Sagsøger, og han vidste, at CMHS Holding ApS’s interesser var diametralt modsatte til CeriX Holding ApS’ og Sagsøgers interesser.

41.Jeg henviser til ordlyden af AER pkt. 12.1 og 12.2 nr. 1 – 2:

” 12.1 Ved modtagelsen af enhver ny sag skal advokaten i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestem-melserne om interessekonflikter.

12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekon-flikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.Sådanne situationer foreligger, når:

1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstri-

dende interesser af ikke uvæsentlig karakter.

2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i samme sag.”

42.Endelig følger det af de advokatetiske regler, pkt. 12.6, at:

” når der i henhold til disse regler foreligger en interessekonflikt eller nær-liggende risiko herfor, skal advokaten udtræde af den eller de konkrete sa-ger i forhold til alle de involverede klienter.”

43.Men det gjorde Sagsøgte ikke; han fortsatte med at repræsentere CeriX Holding ApS skønt han vidste, at dette medførte en voldsom interessekonflikt.

44.I medfør af de advokatetiske regler, pkt. 13.1, 13.2, 14.1 og 14.2, har advokaten pligt til at give sin klient en række oplysninger, herun-der prisoplysninger osv. Heller ikke disse krav har Sagsøgte op-fyldt i forhold til CeriX Holding ApS. Han var også – selvsagt – for-pligtet til at indgå en repræsentationsaftale med klienten, inden han påbegynder sit arbejde for klienten – men heller ikke denne regel har Sagsøgte overholdt.

45.De advokatetiske regler er et udtryk for de offentligretslige krav, som stilles til advokaters virke, dvs. for den gældende professions-norm. Det gøres gældende, at Sagsøgtes massive overtrædelse af en lang række af de advokatetiske regler i forbindelse med anlæggelse af sagen på vegne af CeriX Holding ApS mod Sagsøger dokumenterer, at hans handlinger ikke er i overensstemmelse med de krav til omhu, samvittighedsfuldhed, juridisk kompetence m.m., som følger af

10

professionsnormen for advokater, og at han derfor har handlet cul-pøst.

46.Det gøres gældende, at Advokatnævnet ved at give Sagsøgte en bøde på kr. 20.000 for at have anlagt BS-51000/2020-KBH har statueret, at Sagsøgte har overtrådt god advokatskik ved at anlægge retssag på vegne af CeriX Holding ApS uden at have den fornødne proces-fuldmagt fra selskabet.

47.Eftersom Advokatnævnet er et brancheorgan, der har til opgave at fastlægge rammerne for god advokatskik, er nævnets afgørelse om at Sagsøgte har overtrådt god advokatskik ved at anlægge retssag på vegne af CeriX Holding ApS uden at have den fornødne proces-fuldmagt fra selskabet samtidig en afgørelse om, at Sagsøgte hand-lede culpøst eller ansvarspådragende ved at anlægge retssag på vegne af CeriX Holding ApS uden at have den fornødne proces-fuldmagt.

For det er ansvarspådragende, når en advokat handler i strid med de bindende regler – her retsplejelovens § 126 stk. 1 – der gælder for hans virke, og da særligt når advokaten (som i denne sag) handler inden for sin profession, hvor han har professions-ansvar, hvorfor det er ansvarspådragende, når han handler i strid med almindelig god praksis for uddannede advokater.

48.Advokatnævnets afgørelse herom er naturligvis ikke bindende for byretten, der selvstændigt tager stilling til dette forhold, men afgø-relsen viser dog, at advokaternes brancheorganisation er ganske enig med Sagsøger i, at Sagsøgte handlede culpøst og ansvarspå-dragende ved at anlægge retssagen uden samtykke fra CeriX Hol-ding ApS, og at det ikke fritager ham for sit ansvar, at han (i hvert fald angiveligt) befandt sig i en retslig vildfarelse om, at selskabslo-vens § 364 stk. 3 gav ham mulighed for at føre sagen uden bemyn-digelse fra CeriX Holding ApS.

49.For en god ordens skyld bemærkes, at Sagsøger ikke i denne sag anmoder byretten om at foretage en prøvelse af, hvorvidt Sagsøgte overtrådte god advokatskik ved at handle som beskrevet, allerede fordi kun Sagsøgte kan indbringe Advokatnævnets realitetsafgø-relse for domstolene. Sagsøgte hævder, at Advokatnævnets afgø-relse i bilag 48 er indbragt for domstolene. Hvis det er tilfældet, har Sagsøger fuld tillid til, at bøden på kr. 20.000 vil blive stadfæstet i samtlige mulige instanser.

50.Det gøres endvidere gældende, at BS-51000/2020-KBH fra starten blev anlagt som et chikanøst søgsmål med den hensigt, eller i hvert

11

fald med den forudsigelige virkning, at det ville påføre Sagsøger formueskade, m.m., og at dette er culpøst. Eftersom sagen blev an-lagt med CeriX Holding ApS som Sagsøger, risikerede Sagsøgtes virkelige klient (CMHS Holding ApS, Person 1, jf. fuldmagten i bilag 17 s. 6) ikke at skulle betale sagsomkostninger til Sagsøger, der omvendt med sikkerhed måtte betale udgifter til egen advokat og – hvis hun tabte sagen – ville skulle betale sagsomkostninger til CeriX Holding ApS.

51.Dette underbygges af, at CMHS Holding ApS – der (i modsætning til CeriX Holding ApS) lovligt kunne anlægge sag mod Sagsøger i med-før af selskabslovens § 364 stk. 3, aldrig har gjort det. Sagsøgte eller CMHS Holding ApS har derfor aldrig haft den opfattelse, at CMHS Holding ApS ville kunne få medhold i de nedlagte påstande.

52.Endelig gøres det gældende, at Sagsøgte er erstatningsansvarlig over for Sagsøger, også selv hvis hans adfærd ikke skal bedømmes efter det skærpede professionsansvar. Hvis en person uden juridisk uddannelse anlægger en retssag på vegne af person/selskab A imod B, selvom han ikke har fuldmagt fra A til at anlægge eller føre sa-gen, så skal han erstatte det tab, han ved den uberettigede anlæg-gelse af retssagen påfører B. Erstatningsansvaret følger af, at A ikke har den fornødne fuldmagt, og dette er tilstrækkeligt til at statuere culpa.

53.Hvis det ikke forholder sig sådan, ville enhver kunne anlægge sag på vegne af andre personer – og derved påføre både Sagsøger i sa-gen, og Sagsøgte i sagen, væsentlige udgifter, uden at være erstat-ningsansvarlig over for Sagsøger og Sagsøgte, og en sådan retstil-stand er utålelig og ekstremt uhensigtsmæssigt.

54.Det gøres gældende, at ovenstående tillige følger af princippet i af-talelovens § 25. I Karnovs note 97 til bestemmelsen anføres det, at: ”Fuldmægtigen er altså i almindelighed ubetinget erstatningsansvarlig (objektivt ansvarlig), hvis det viser sig, at fuldmagten ikke var i orden” , og det gøres gældende, at dette princip ligeledes gælder for en per-sons førelse af en sag på vegne af et firma, uden fuldmagt for fir-maet; både for personens erstatningsansvar i forhold til firmaet, og hans erstatningsansvar i forhold til den, som firmaet sagsøger.

55.Sagsøgte har handlet som advokat, da han anlagde sagsnr. BS-51000/2020-KBH (angiveligt som advokat for CeriX Holding ApS), imod Sagsøger. At Sagsøgte ikke havde et aftaleforhold til CeriX Holding ApS eller Sagsøger, fritager ham ikke for det professions-

12

ansvar, han har, når han handler som advokat. Professionsansvaret er ikke en følge af kontraktforholdet mellem advokaten og hans kli-ent, men en følge af advokatens uddannelse og profession.

56.Se herom f.eks. Bo von Eyben og Helle Isager, ”Lærebog i erstat-ningsret” , 9. udg., DJØF Forlag 2019 s. 126:

” Professionsmålestokken gælder såvel inden for håndværksmæssige fag – hvor ansvaret ofte er et ansvar i kontraktsforhold – som vedrørende libe-rale erhverv, som f.eks. advokat-, ejendomsmægler-, ingeniør-, edb-konsu-lent-, revisor- og lægevirksomhed, hvor lægers ansvar traditionelt har væ-ret opfattet som et ansvar uden for kontraktsforhold.”

57.I U.2002.562H havde en advokat berigtiget en ejendomshandel for sin klient, de Suhrske Institutioner (køber). Sælgeren af ejendom-men SDC, gjorde gældende, at advokaten var erstatningsansvarlig for et rentetab, SDC havde lidt, fordi advokaten var alt for længe om at gennemføre overdragelsen.

58.I sagen påstod advokaten frifindelse for sælgers erstatningskrav bl.a. med anbringende om, at:

” han kun var berigtigende advokat vedrørende handlen mellem SDC og hans klient, De Suhrske Institutioner. Derfor er han som udgangspunkt alene forpligtet over for sin egen klient, Suhr. Han var ikke advokat for SDC. Arealoverførselssagen blev ikke udliciteret til ham, som anført af Advokat 3, og han modtog ikke honorar eller andet herfor. Der forelå således ikke noget kontraktforhold med SDC. SDC har derfor bevis-byrden for, at der er et andet professionsansvar og et adækvat tab.”

Landsretten siger herom:

” Sagsøgte, Person 2, påtog sig som advokat at berigtige hand-len mellem sagsøgeren, SDC, som sælger og hans klient, De Suhrske Insti-tutioner, som køber, herunder at sørge for en arealoverførsel, der var nød-vendig som følge af, at kun en del af ejendommen var omfattet af handlen. Restejendommen solgte SDC kort efter til Klippen.

Skødet mellem SDC og De Suhrske Institutioner blev underskrevet i september 1995, og handlen blev afsluttet i maj 1999 efter 45 måneders sagsbehandling. Der er med de nedlagte påstande enighed om, at advokaten har pådraget sig et professionsansvar over for sagsøger, SDC, ved sin ekspedition af sagen og for, at handlens afslutning blev forsinket ” (min udhæv-ning).

Landsrettens dom stadfæstes af Højesteret, der dog dømmer advokaten til at betale kr. 300.000 mere end Landsretten.

13

59.U.2002.562H viser således, at en advokat udmærket kan være er-statningsansvarlig over for den part, han ikke selv repræsenterer, og at hans ansvar over for denne også bedømmes efter professionsnor-men. I øvrigt viser U.1990.43/2H, at en advokat over for sin klient bliver erstatningsansvarlig, hvis han ikke kender og følger de gæl-dende processuelle regler i retsplejeloven.

Processuel skadevirkning af Sagsøgtes manglende besvarelse af Sagsøgers opfordringer:

60.Jf. den manglende besvarelse af opfordring 1 gøres det gældende, at Sagsøgte har handlet culpøst ved at anlægge BS-51000/2020-KBH, CeriX Holding ApS mod Sagsøger, med angivelse af sig selv som advokat for CeriX Holding ApS, uden først at have læst ordlyden af selskabslo-vens § 364, den af ham selv angivne hjemmel for at anlægge sagen på vegne af CeriX Holding ApS, som ellers var hans modpart, og som han vidste var repræsenteret af Advokat 2 Advokatfuldmægtig.

61.Jf. den manglende besvarelse af opfordring 2 kan det lægges til grund, at Sagsøgtes søgsmål i BS-51000/2020-KBH er det eneste eksempel i dansk ret på, at et kapitalselskabs søgsmål mod stiftere, medlem-mer af ledelsen, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd, ejerbogsførere eller kapitalejere efter §§ 361 og 362, er anlagt af ka-pitalselskabet (som sagsøger) i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3.

62.Det gøres gældende, at der ikke findes andre eksempler på dette i dansk ret, fordi alle andre advokater, som har skullet anlægge en sag i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3 har kunnet læse og forstå stk. 3, og har indset, at det er kapitalejeren (og ikke kapitalselska-bet), der skal anlægge retssagen. Sagsøgte er det eneste kendte eksempel på en dansk advokat, som ikke har kunnet indse dette.

63.Jf. den manglende besvarelse af opfordring 3 kan det lægges til grund, at Sagsøgte ikke læste Karnovs note 1704 (nu 1627) til selskabslo-vens § 364 stk. 3, inden han udtog stævning i byretssagen, eller mens sagen blev behandlet af Københavns Byret og Østre Landsret. Det gøres gældende, at dette i sig selv er culpøst af Sagsøgte, da læsning af noten – i hvert fald hvis noten blev forstået – ville have gjort det klart for Sagsøgte, at han ikke i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3 kunne anlægge BS-51000/2020-KBH med CeriX Holding ApS som

14

Sagsøger, og at det i stedet var hans klient, CHMS Holding ApS, der skulle optræde som Sagsøger.

64.Sagsøgtes juridiske vildfarelse har medført store omkostninger for Sagsøger, og Sagsøgte er selvsagt erstatningsansvarlig herfor, så Sagsøger skal stilles som om Sagsøgte ikke havde gennemført det retsstridige søgsmål. Det bemærkes, at Sagsøgte har oplyst at være dækket af en ansvarsforsikring.

Ad hovedanbringende II: 65.Til støtte for dette hovedanbringende gentages anbringenderne un-der hovedanbringende I.

66.Desuden gøres det gældende, at det var endnu mere culpøst af Sagsøgte at videreføre sagen efter de mange, og veldokumenterede, indsigel-ser fra Sagsøgers advokat og CeriX Holding ApS virkelige advokat, her-under ved at Sagsøgte opnåede at fortrænge CeriX Holding ApS’ virke-lige advokat fra sagen, idet denne efter byrettens kendelse af 11.02.2021 (bilag 23 s. 25 øverst) ikke havde mulighed for at indgive procesindlæg i den verserende sag

67.Sagsøgte burde senest efter at have læst de fremkomne indsigelser have indset, at det ikke blot var juridisk forkert af ham at anlægge sagen med CeriX Holding ApS som sagsøger, og med angivelse af sig selv som CeriX Holding ApS’ advokat, skønt han udmærket vidste, at CeriX Holding ApS til stadighed var repræsenteret af Advokat 2 – både pga. hendes procesindlæg i Byretssagen, og fordi Sagsøgte samtidig repræsenterede CMHS Holding ApS i Hoved-sagen (BS-9389/2018-KBH og BS-9389/2018-KBH BS-46244/2020-OLR - CMHS Holding ApS mod CeriX Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger).

Der verserede mellem Sagsøgtes virkelige klient, CMHS Holding ApS, og CeriX Holding ApS, re-præsenteret ved Advokat 2 (senere Advokat 4) fra 16. marts 2018 til Østre Landsrets dom i sagen den 2. maj 2023), dvs. længe før Byretssagen blev anlagt, og længe efter den blev afvist af Østre Landsret.

Ad betydningen af byrettens kendelse i BS-51000/2020-KBH. 68.Det kan lægges til grund, at byrettens kendelse (bilag 23) om ikke at afvise sagen, er juridisk forkert.

69.Sagsøgte gør gældende, at det ikke var åbenbart, at selskabslovens § 364 stk. 3 ikke giver hjemmel til, at Sagsøgte kunne anlægge BS-51000/2020-KBH som advokat for CeriX Holding ApS og med dette selskab som sagsøger. Sagsøger fastholder, at det var og er åben-

15

bart, og dermed også at Københavns Byret ved sin kendelse begik en grov fejltagelse.

70.Der henvises i den forbindelse til Sagsøgers ubesvarede opfordring 2:

”Sagsøgte opfordres (2 ) til at fremlægge andre eksempler end BS-51000/2020-KBH på, at et kapitalselskabs søgsmål mod stiftere, medlem-mer af ledelsen, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd, ejerbogs-førere eller kapitalejere efter §§ 361 og 362, er anlagt af kapitalselskabet (som sagsøger) i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3.”

71.Sagsøgte har ikke besvaret opfordringen, hvilket som tilkendegivet skal tillægges processuel skadevirkning, så det lægges til grund, at der ikke findes andre eksempler end BS-51000/2020-KBH på, at et kapitalselskabs søgsmål mod stiftere, medlemmer af ledelsen, vur-deringsmænd, revisorer, granskningsmænd, ejerbogsførere eller kapitalejere efter §§ 361 og 362, er anlagt af kapitalselskabet (som sagsøger) i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3.

72.Det faktum, at der ikke findes andre eksempler på et sådant søgs-mål, dokumenterer, hvor indlysende det er, at selskabslovens § 364 stk. 3 ikke giver hjemmel til, at kapitalselskabet kan anlægge sag imod sin egen ledelse i medfør af § 364 stk. 3.

Dertil kommer, at Sagsøgte ikke blot har misforstået § 364 stk. 3 (eller rettere – han havde ikke læst bestemmelsen, inden han anlagde sagen, jf. den ubesvarede opfordring 1, så han havde ingen kendskab til bestem-melsens indhold, men påberåbte sig den alligevel som hjemmel for at anlægge sagen).

Sagsøgte har også handlet i strid med helt ele-mentære aftaleretslige regler om fuldmagt og anlagt en sag ”på vegne af ” CeriX Holding ApS med dette selskab som sagsøger, skønt han udmærket vidste, at CeriX Holding ApS ikke havde, og aldrig ville give ham samtykke eller fuldmagt til at anlægge sagen.

73.Det gøres gældende, at Sagsøgtes misforståelse af SL § 364 stk. 3 i sig selv er culpøs, men det er også culpøst af Sagsøgte, at han har anlagt og videreført sagen i modstrid med de hele elementære afta-leretslige regler.

74.Det gøres gældende, at det er åbenlyst, at en advokat ikke kan an-lægge sag på sagsportalen på vegne af et selskab, og med angivelse af dette selskab som sagsøger, når han ved, at selskabet er repræ-senteret af en anden advokat, at selskabet ikke ønsker at anlægge retssagen, at selskabet ikke har givet samtykke til, at han anlægger

16

retssagen eller repræsenterer selskabet, og at selskabet direkte modsætter sig, at han anlægger retssagen. Men alligevel gjorde Sagsøgte præcis det ovenstående.

75.Sagsøgte hævder, at det ikke kan være ansvarspådragende at an-lægge en sag i 1. instans, når man får medhold, og at det ikke kan være ansvarspådragende at ”forsvare” sin klient i en ankesag ”i forhold til en vunden sag” .

76.Det er Sagsøger naturligvis ikke enig i, da det må afhænge af sa-gens nærmere omstændigheder og advokatens konkrete handlin-ger. Men Sagsøgtes ”klient” fik ikke medhold i retssagen 1. instans, kun medhold i et enkelt formalitetsspørgsmål om afvisning. Der var ikke tale om en ankesag, men et kæremål, og allermest væsent-ligt, så arbejdede Sagsøgte ikke for sin klient, CHMS Holding ApS, der ikke var part i BS-51000/2020-KBH, men imod sin ikke-klient, CeriX Holding ApS, som han foregav at være advokat for.

77.Sagsøgtes handlinger i BS-51000/2020-KBH må nødvendigvis være ansvarspådragende. For hvis de ikke er ansvarspådragende, så ska-bes der en utålelig retstilstand, thi da åbner det en juridisk mulig-hed for, at alle andre advokater ustraffet, uhindret og uden erstat-ningsansvar kan begå det samme overgreb – både imod Sagsøger og Sagsøgte i sådanne sager – når blot de forsvarer sig med, at de befandt sig i en undskyldelig retsvildfarelse om, at de kunne repræ-sentere sagsøger uden samtykke og imod sagsøgers protest.

Ad hovedanbringede III:

78.Sagen handler ikke om, hvorvidt Sagsøgte, ved på sin kli-ents vegne at anlægge og føre BS-51000/2020-KBH, har handlet an-svarspådragende overfor sin klient (CHMS Holding ApS), for Sagsøgte anlagde ikke retssagen på vegne af CHMS Holding ApS, han anlagde den på vegne af CeriX Holding ApS, som aldrig har været hans klient, som aldrig har givet samtykke til, at han an-lagde sagen på vegne af selskabet, og som uden ophør protesterede imod, at han havde anlagt og fortsatte sagen med CeriX Holding ApS som sagsøger.

79.Sagsøgte skriver korrekt i svarskriftet s. 2, at der er tale om erstat-ning uden for kontrakt. Dermed indrømmer Sagsøgte også, at der ikke fandtes nogen aftale eller kontrakt mellem CeriX Holding ApS og Sagsøgte om, at Sagsøgte skulle anlægge sagsnr. BS-51000/2020-KBH for CeriX Holding ApS.

17

80.Sagsøgers erstatningskrav mod Sagsøger skal derfor også bedøm-mes efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-reglen). At retsplejelovens § 319 giver hjemmel til, at modparten – under retssagen – kan nedlægge påstand om, at en advokat skal pålægges at bære de omkostninger, som de har forårsaget ved pligtstridig op-førsel, er ikke til hinder for, at Sagsøger efter retssagen er afsluttet nedlægger påstand om, at advokaten skal betale Sagsøgers tab som følge af advokatens culpøse adfærd.

81.RPL § 319 giver hjemmel til, at en part – mens sagen verserer – kan nedlægge påstand om, at modpartens advokat skal betale de om-kostninger, som advokatens pligtstridige opførsel har medført for ham.

82.Men intet i bestemmelsen antyder, at fordi den giver hjemmel til at en sådan påstand nedlægges, mens sagen verserer, afskærer den samtidig muligheden for at nedlægge en sådan påstand, efter sagen er afsluttet.

83.For det andet giver RPL § 319 kun hjemmel til at retten pålægger advokaten at betale de sagsomkostninger, som retten tilkender modparten i medfør af retsplejelovens kapitel 30. Dette er normalt væsentligt mindre end de faktiske advokatudgifter, modparten har haft. I nærværende sag kræver Sagsøger erstatning for samtlige sine advokatomkostninger til at forsvare sig i sagen. Allerede af den grund skal nærværende sag ikke bedømmes efter RPL § 319.

84.For det tredje kræver RPL § 319, at advokaten har udvist ”pligtstri-dig opførsel” . Dette kræver en langt højere grad af culpa end det kræver at bliver idømt erstatningsansvar efter dansk rets alminde-lige regler. En advokat er erstatningsansvarlig efter culpanormen (professionsansvar) blot han handler simpelt uagtsomt, mens pligtstridig opførsel svarer til at handle groft uagtsomt, eller måske endda overordentligt groft uagtsomt. Der henvises i denne forbin-delse til U.2007.35Ø, hvor Østre Landsret giver et eksempel på, hvad der skal til, før en advokat ved anlæggelse af en retssag har handlet pligtstridigt.

85.Der er stor forskel på de sagsomkostninger, som en part kan døm-mes til at betale til modparten i medfør af retsplejelovens kapitel 30, og den erstatning, en part evt. kan dømmes til at betale modparten.

18

86.Størrelsen af sagsomkostningerne afgøres efter reglerne i RPL kapi-tel 30, og betingelsen for blive dømt til at betale disse omkostninger er blot, at man har tabt sagen.

87.Størrelsen af erstatningen afgøres efter dansk rets almindelige reg-

ler, der bl.a. medfører, at man højst kan få erstattet det lidte tab, og betingelsen for at blive dømt til at betale erstatningen er dansk rets almindelige regler, herunder at der skal være et ansvarsgrundlag i form af culpa eller objektivt ansvar. Sagsøgers krav er et erstat-ningskrav, som skal bedømmes efter dansk rets almindelige regler, ikke efter retsplejelovens kapitel 30.

88.Endeligt så sigter RPL § 319 på sager hvor der er tale om et lovligt og gyldigt søgsmål, hvor en af parterne kan tilkendes sagsomkost-ninger. Men da Sagsøgte jo netop ikke repræsenterede nogen part i sagen, og da Sagsøgte ikke selv var part i sagen, så kunne Retten ikke dømme nogen af parterne til at bære sagens omkostninger, og derfor heller ej Sagsøgte til at betale sådanne sagsomkostninger jf. RPL § 319 hf. også straks nedenfor.

Ad hæftelse for sagsomkostninger:

89.Det må kunne lægges til grund, at årsagen til, at Østre Landsret ikke pålagde CeriX Holding ApS at betale sagsomkostninger til Sagsøger i BS-51000/2020-KBH er, at det ville være urimeligt, efter-som CeriX Holding ApS jo reelt ikke var part i sagen. Den reelle sagsøger var Sagsøgte, men han havde (uden fuldmagt eller samtykke) angivet CeriX Holding ApS som sagsøger.

90.Videre bemærkes, at Sagsøger i denne sag ikke nedlægger påstand om, at Sagsøgte skal betale de sagsomkostninger, som Sagsøgte ”burde” være blevet tilkendt i BS-51000/2020-KBH i medfør af reg-lerne i retsplejelovens kapitel 30. Sagsøger nedlægger påstand om, at Sagsøgte skal erstatte det tab, som Sagsøger har lidt i form af ud-gifter til egen advokat for at varetage sine interesser i BS-51000/2020-KBH, under anbringende om, at Sagsøgte er

erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Dette spørgsmål skal og kan ikke bedømmes efter reglerne i retspleje-lovens kapitel 30.

91.Samlet set er retsplejelovens § 319 således uden betydning for Ret-tens vurdering af, hvorvidt Sagsøgte er ansvarlig for Sagsøgtes tab (betalte advokatudgifter) som følge af Sagsøgers retsstridige sags-anlæg ”på vegne af” CeriX Holding ApS mod Sagsøger.

19

Ad hovedanbringende IV: 92.Overordnet gøres det gældende, at Sagsøgte er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for det tab, han har påført Sagsø-ger ved at anlægge retssag imod hende på vegne af CeriX uden at have fuldmagt hertil, og uden i lovgivningen at have hjemmel her-til.

93.Sagsøgers har lidt et tab, som svarer til de advokatudgifter, hun måtte afholde for at varetage sine interesser i BS-51000/2020-KBH og kæresagen BS-46282/2021-OLR.

94.Tabets størrelse er dokumenteret af bilag 41 – 43, og bilag 43 doku-menterer, at Sagsøger har betalt honoraret.

95.Der er kausalitet, da tabet kun er lidt, fordi Sagsøgte anlagde sagen imod Sagsøger på vegne af CeriX Holding ApS uden fuldmagt eller hjemmel.

96.Tabet er adækvant eller påregneligt, idet Sagsøgte kunne forudse, at sagen ville medføre, at Sagsøger måtte lade sig repræsentere ved advokat og betale dennes salær.

97.Der foreligger ingen egen skyld hos Sagsøgte, der endda af Køben-havns Byret er blevet frifundet for at have overtrådt selskabsloven i forbindelse med hendes dispositioner på vegne af CeriX Holding ApS, jf. bilag 9 s. 78:

”Allerede på denne baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at finde Sagsøger erstatningsansvarlig i medfør af selskabslovens § 127, li-gesom retten ikke finder grundlag for af kende den trufne generalforsam-lingsbeslutning i Cerix Holding ApS, eller den skete overdragelse på gene-ralforsamlingen, ugyldig ihenhold til selskabslovens § 108.”

98.Sagsøgte har ikke kunnet begrænse sit tab yderligere, men ville tværtimod have lidt et større tab, hvis den afviste byretssag havde fået lov at fortsætte.

99. Det fremgår af selskabslovens § 364 stk. 3, at hvis en kapitalejer anlægger retssag mod kapitalselskabets ledelse i medfør af denne bestemmelse, så skal kapitalejerne betale sagens omkostninger.

100.I BS-51000/2020-KBH, valgte Sagsøgte at udgive sig for at være ad-

vokat for CeriX Holding ApS, hvorefter han anlagde retssag mod

20

CeriX Holding ApS’ direktør (Sagsøger), under anbringende om, at han havde hjemmel til at gøre dette i selskabslovens § 364 stk. 3.

101.Det gøres gældende, at da Sagsøgte (ubestridt) ikke var advokat for

CeriX Holding ApS (selvom han overfor Københavns Byret angav det modsatte), skal Sagsøgte selv betale sagens omkostninger i sagsnr. BS-51000/2020-KBH ud fra en analogi af selskabslovens § 364 stk. 3.

102.Det samme følger tillige af aftalelovens § 25 stk. 1, enten direkte el-

ler analogt.

103.Sagsøgte skriver i duplikken, at Sagsøgtes ansvarsgrundlag skulle være

”toleddet” , dvs. dels at Sagsøgte ikke havde sikret sig den fornødne pro-cesfuldmagt, dels at Sagsøgte ”efter Sagsøgers opfattelse” misfortolkede selskabslovens § 364 stk. 3.

104.Hertil bemærkes, at det ikke kun er Sagsøger, men også Østre

Landsret og al eksisterende selskabsretlig litteratur, samt Karnovs noter til selskabslovens § 364 stk. 3, og Advokatnævnet, der mener, at Sagsøgte fejlfor-tolkede selskabslovens § 364 stk. 3. Desuden findes der ingen andre eksempler i dansk ret end Sagsøgtes egen sag, BS-51000/2020-KBH, på at en advokat har anlagt en sag i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3 i kapitalselskabets navn i stedet for – som det står i bestemmelsen – i kapitalejerens navn.

105.Dernæst bemærkes, at Sagsøgtes ansvarsgrundlag slet og ret består i, at

han anlagde BS-51000/2020-KBH på vegne af CeriX Holding ApS mod Sagsøger uden at have procesfuldmagt hertil.

106.På generalforsamlingen i CeriX Holding ApS den 1. oktober 2020

nedstemte Sagsøger CMHS Holding ApS’ forslag om, at CeriX Holding ApS skulle anlægge dette søgsmål imod Sagsøger for at ”have handlet ansvarspådragende over for CeriX Holding ApS” m.m., jf. bilag 12 s. 1, 7 og 8. Ergo var det kendeligt for Sagsøgte, at han ikke havde en procesfuldmagt fra Cerix Holding ApS. Han har i øvrigt ikke an-modet Sagsøger om at give samtykke til anlæggelse af BS-51000/2020-KBH, jf. bilag 13, og heller aldrig fået samtykke.

107.Som tidligere nævnt er det i strid med god advokatskik, at en advo-

kat anlægger en retssag på vegne af en klient uden at have sikret sig klientens samtykke til at anlægge sagen først (advokaten vil jo også selv komme til at betale sagsomkostningerne, hvis han ikke har fuldmagt fra klienten, jf. aftalelovens § 25). Det bekræftes da

21

også at Advokatnævnet, som i sin kendelse i bilag 48, s. 17 skriver, at:

”advokat Sagsøgte efter en samlet vurdering har tilsidesat god ad-vokatskik ved at anlægge en retssag på vegne af CeriX Holding ApS uden den fornødne procesfuldmagt fra selskabet. Det forhold, at advokat Sagsøgte fortolkede bestemmelsen i selskabslovens § 364, stk. 3, således, at han kunne anlægge sag på vegne af selskabet efter bemyndigelse fra en minoritetsanpartshaver, kan ikke føre til en ændret vurdering.”

108.Procesfuldmagten kunne alternativt ligge i selskabslovens § 364 stk.

3, som Sagsøgte under hele sagen hævdede gav ham bemyndigelse til at anlægge sagen på vegne af CeriX Holding ApS. Men som det frem-går af ordlyden af § 364 stk. 3, og Karnovs note 1627 (1704), og al eksisterende selskabsretlig litteratur om spørgsmålet, ”kan enhver kapitalejer anlægge søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at betale kapitalselskabet erstatning for det tab, det har lidt.

Ka-pitalejere, som herefter anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostnin-gerne, dog med ret til at få disse godtgjort af kapitalselskabet” (citat fra § 364 stk. 3, min udhævning), dvs. det er kapitalejeren, her CMHS Holding ApS, der skal optræde som Sagsøger i sagen.

109.Selskabslovens § 364 stk. 3 har aldrig kunnet give nogen proces-

fuldmagt til at anlægge sagen med CeriX Holding ApS som Sagsø-ger, og enten har Sagsøgte ikke kunnet forstå det – hvilket er culpøst, eller også har Sagsøgte udmærket vidst det, men har mod bedre vidende an-lagt sagen for derved at chikanere CeriX Holding ApS og Sagsøger, der begge måtte afholde betragtelige udgifter til advokat. Dette er også culpæst og ansvarspådragende af Sagsøgte.

110.Samtidig har Sagsøgtes klient i sagen, CMHS Holding ApS, tilsynel

adende ikke betalt noget for hans arbejde med sagen, jf. opfordring 5, så økonomisk set har chikanen været ganske effektiv.

111.Eftersom CMHS Holding ApS og senere Sagsøgte tidligere var i stand til

at fortolke selskabslovens § 364 stk. 3 korrekt, da Hovedsagen blev anlagt, og eftersom Københavns Byret i dommen i Hovedsagen, bi-lag 9 s. 78 – 79 detaljeret forklarer, hvordan en sag i medfør af sel-skabslovens § 364 stk. 3 skal anlægges, hvem der skal være sagsø-ger (kapitalejeren), og hvem erstatningsbeløbet tilkommer (kapital-selskabet), har det formodningen for sig, at Sagsøgte vidste, at selskabslo-vens § 364 stk. 3 ikke gav ham hjemmel til at anlægge BS-51000/2020-KBH på vegne af CeriX Holding ApS. Det er derfor overordentlig culpøst at han gjorde det alligevel, og det har for-

22

modningen for sig, at formålet med sagsanlæg alene var at chika-nere CeriX Holding ApS og Sagsøger.

112.Samlet set har Sagsøgte handlet culpøst ved at anlægge BS-51000/2020-

KBH uden procesfuldmagt, i strid med god advokatskik og i strid med de advokatetiske regler pkt. 8.1 (samtykke fra klienten) og 8.3 (fornøden kompetence til at varetage sagens behandling), samt pkt. 12 om interessekonflikter.

113.Sagsøgte udtog stævningen i BS-51000/2020-KBH, og førte sagen i 14 må-

neder, som et led i sit professionelle virke som advokat. Som advo-kat var og er han underlagt et skærpet professionsansvar, som stil-ler høje krav til hans faglige juridiske standard og etiske adfærd.

114.De etiske krav, som stilles til professionelle advokater under udfø-

relsen af deres hverv, og de professionelle kompetencekrav, der li-geledes stilles, er sammenfattet under forpligtelsen i retsplejelovens § 126 stk. 1 til at advokater handler i overensstemmelse med god advokatskik. At det var i strid med god advokatskik, at Sagsøgte anlagde – og videreførte - BS-51000/2020-KBH uden at have procesfuldmagt fra CeriX Holding ApS, er fastslået af Advokatnævnet. Dermed lig-ger det også fast, at Sagsøgte handlede culpøst, dvs. i strid med de mini-mumskrav, der stilles til ham som professionel advokat.

115.Det gøres gældende, at Sagsøgte handlinger også ville have været cul-

pøse, hvis det blot var en jurist, eller anden person uden juridisk uddannelse, der havde anlagt en retssag på vegne af et selskab, uden på forhånd at have sikret sig fuldmagt hertil fra selskabet.

Dette følger af aftalelovens § 25 stk. 1, som fastslår, at hvis man ud-giver sig for at være fuldmægtig for en person/selskab uden at kunne dokumentere fuldmagtens eksistens, så bliver man erstat-ningsansvarlig for det tab, som tredjemand (og den opgivne fuld-magtsgiver) lider herved.

Når det er culpøst, selv for en u-uddan-net person, at handle som Sagsøgte gjorde, er det så meget mere culpøst, når handlingerne udføres af en tilsyneladende erfaren advokat med møderet for Højesteret.

116.Af Dommer 2 (jf. bilag 23) mente, at Sagsøgte havde pro-

cesfuldmagt fra CeriX Holding ApS til at anlægge sagen, og tilsyne-ladende har befundet sig i samme retsvildfarelse som Sagsøgte, gør det ikke mindre culpøst af Sagsøgte at anlægge sagen på vegne af CeriX Hol-ding ApS. Hvis byretten frifinder den anklagede for bedrageri og mandatsvig, mens landsretten domfælder, er det jo også landsret-tens afgørelse, der står ved magt. Heldigvis havde Østre Landsret i

23

BS-51000/2020-KBH ikke problemer med at konkludere, at Sagsøgte ikke havde procesfuldmagt, og heller ikke havde hjemmel i selskabslo-vens § 364 stk. 3 til at anlægge sagen med CeriX Holding ApS som sagsøger; og som nævnt vejledte Københavns Byret i dommen i bi-lag 9, s. 78 – 79, også grundigt Sagsøgte om, hvorledes en erstatningssag i medfør af § 364 stk. 3 anlægges.

117.De synspunkter, som advokat Sagsøgte fremlægger som sit

forsvar i denne sag forekommer at være en slags undskyldning for hans skadelige handlinger. Disse undskyldninger ændrer imidler-tid ikke på, at advokat Sagsøgte i den konkrete situation ikke levede op til de professionelle normer for forsvarlig adfærd.

118.Jf. stævningens anbringende 3.1 – 3.10 fastholdes det, at samtlige

dansk rets almindelige betingelser for, at advokat Sagsøgte ifalder erstatningsansvar, er opfyldt…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

” …. 1.Denne sag omtaler to nu afsluttede sager dels BS-46244/2020-OLR herefter benævnt "Anpartsoverdragelsessagen" og sagen BS-1000/2020-KBH og BS-46282/2021-OLR – herefter benævnt "Retssa-gen".

2.Retssagen, som er grundlaget for kravet i nærværende sag, blev an-lagt som sket blandt andet på baggrund af, at Sagsøger i Anpartsoverdragelsessagen havde gjort gældende, at søgsmål ikke kunne iværksættes med mindretalskapitalejeren som sagsøger, samt på baggrund af den præklusive tidsfrist i selskabslo-vens § 365 stk. 1.

Det overordnede synspunkt, der lå til grund for de anlagte sager, var, at majoritetskapitalejeren misbrugte sin rådighed over det fælles selskab til skade for mindretalskapitalejeren, og søgs-målet skulle efter mindretalskapitalejerens opfattelse anlægges uan-set hvad, enten af hendes eget selskab eller af det fælles selskab, Ce-rix Holding ApS.

3.Sagsøgte anlagde Retssagen, ikke som personlig sagsøger, men som advokat for mindretalskapitalejeren (CMHS Holding ApS) som således var den juridiske person, der traf beslutning om sagsan-læg på vegne CeriX Holding ApS med hjemmel i selskabslovens § 364.

24

4.Det er ubestridt, at beslutningen om sagsanlæg blev taget på grund-lag af juridisk rådgivning ydet af Sagsøgte.

5.Sagsøgte i Retssagen - der er sagsøger i denne sag - påstod afvis-ning.

6.Københavns Byret behandlede i en 25 sider lang kendelse (bilag 23) påstanden om afvisning og kom frem til, at der ikke var grundlag for at tage påstanden om afvisning til følge.

7.Kendelsen kunne som udgangspunkt ikke kæres, men sagsøger op-nåede kæretilladelse, og Østre Landsret omgjorde byrettens ken-delse og afviste sagen ved dom (bilag 40).

Nærværende sags genstand

8.Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte, ved på sin klients vegne at anlægge og føre Retssagen, har handlet ansvarspådragende overfor sagsøger og følgelig er pligtig at godt-gøre de advokatomkostninger, sagsøger hævder at have haft til Retssagens førelse.

Ansvarsgrundlaget

9.Som ovenfor nævnt var Sagsøgte ikke part i Retssagen og har heller ikke truffet beslutning om sagens anlæg, men alene virket som rådgiver. Sagsøger er imidlertid ikke Sagsøgtes klient eller en tidligere klient.

10. Ansvarsnormen er følgelig ikke professionsansvar men erstatning

uden for kontrakt.

11. Stævningen må forstås således, at det er sagsøgers synspunkt, at det

var så åbenbart, at der ikke var juridisk grundlag for Retssagen, at Sagsøgtes medvirken som rådgiver er ansvarspådragende -ikke overfor Sagsøgtes egen klient men overfor klientens modpart.

12. Det er væsentligt, at retten holder sig for øje, at nærværende sag i

følge stævningen omhandler spørgsmålet om hvorvidt :

"…Sagsøgte er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for det tab, han har påført sagsøger ved at anlægge en retssag imod hende på

25

vegne af CeriX uden at have hertil, og uden i lovgivningen at have hjemmel hertil."

13. Ansvarsgrundlaget er således ifølge sagsøger toleddet.Dels bebrej-

des Sagsøgte, at han ikke havde sikret sig fornøden proces-fuldmagt, og dels gøres det gældende, at Sagsøgte ifalder ansvar for hans, efter sagsøgers opfattelse fejlagtige, fortolkning af selskabslovens § 364, stk. 3.

14. For så vidt angår spørgsmålet om procesfuldmagt, kom Køben-

havns Byret frem til (bilag 23), at der forelå fornøden procesfuld-magt. Landsretten kom til det modsatte resultat (bilag 40). Spørgsmålet var således ingenlunde åbenbart. Derimod må det være åbenbart, at det ikke kan være ansvarspådragende at rådgive om at anlægge en sag med en procesfuldmagt, som byretten anser til-strækkelig, eller at repræsentere samme klient i en anke iværksat af modparten om samme spørgsmål.

15. Det vil være en nyskabelse i dansk ret, hvis en advokat, skulle

kunne blive personligt erstatningsansvarlig overfor en klientsmod- part, udenfor rammerne af retsplejelovens § 319, som følge af det forhold, at en appelinstans (modsat første instans) kommer frem til, der ikke foreligger fornøden procesfuldmagt fra det sagsøgende sel-skab (men alene en specifik fuldmagt fra minoritetskapitalejeren til at anlægge sagen på vegne det sagsøgende selskab).

16. I relation til selskabslovens § 364 stk. 3 fremgår det eksplicit af byret-

tens kendelse, at byretten ikke har forholdt sig til dette spørgsmål, og landsretten fremhæver i sin dom, at landsretten alene har taget stilling til spørgsmålet om procesfuldmagt (og således ikke søgsmålskompetencen i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3.).

17. Der foreligger således ikke en retskraftig afgørelse, der slår fast, at

Sagsøgtes vurdering af om sagen kunne anlægges med Ce-riX Holding ApS som sagsøger er forkert. Allerede af den grund kan retten ikke komme frem til, at der i den relation er handlet an-svarspådragende.

18.Om selskabslovens § 364 stk. 3 i alle tilfælde indebærer, at minori-tetskapitalejeren skal anlægge sagen i eget navn, eller bestemmel-sen også rummer mulighed for, at sagen anlægges på minoritetska-pitalejerens initiativ og for dennes regning, men i kapitalselskabets navn, er ikke afgjort i retspraksis. Det er således et åbent spørgsmål,

26

om Sagsøgtes fortolkning af bestemmelsen vil finde støtte i retspraksis eller ej.

19.Som fremhævet i Sagsøgtes procesindlæg af 22. januar 2021 i Retssagen (bilag 17 s.5) havde CeriX Holding ApS i øvrigt selv, op til anlæg af Retssagen, gjort gældende, at minoritetsejeren (CMHS Holding ApS) ikke havde søgsmålskompetence i en erstatningssag mod ledelsen, rådgivere eller kapitalejere [i Cerix Holding ApS] "udenom Cerix Holding ApS ". Sagsøgte var således tilskyn-det til at rådgive sin klient til at anlægge sagen som sket, idet det gentages, at sagen ikke er anlagt af Sagsøgte, men af dennes klient.

20.For så vidt angår Advokatnævnets kendelse af 5. oktober 2022 (bi-lag 48) bemærkes, at kendelsen er indbragt for domstolene (bilag A). Kendelsen er således ikke endelig.

21.Det gøres gældende, at det under alle omstændigheder må anses for upåregneligt, at sagsøger ville kunne opnå appeltilladelse til at kære en ellers inappellabel kendelse, der gik sagsøger imod.

Hæftelse for sagsomkostninger

22.Hjemlen til at pålægge en advokat at betale sagsomkostninger til hans klients modpart i en sag findes i retsplejelovens § 319 : og andre rettergangsfuldmægtige kan ifølge modpartens påstand under sagen pålægges at bære de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har forårsaget.

23.Sagsøger kunne have nedlagt en sådan påstand under Retssagen men afstod herfra, men mener ikke desto mindre nu at have "for-trydelsesret" ved på uhjemlet grundlag at anlægge nærværende sag og tilmed kræve sagsomkostninger efter regning, hvilket er udelukket i kraft af retsplejelovens § 316 stk. 2.

24.Fastsættelse af sagsomkostninger sker, i forbindelse med en anlagt retssag, efter rettens bestemmelse og i medfør af reglerne i retsplej-elovens kap. 30.

25.I Retssagen har landsretten truffet endelig afgørelse om sagsom-kostninger for begge instanser - og ved den lejlighed truffet bestem-melse om, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger

27

til den anden part (bilag 40), og der er derved på retskraftig måde endegyldigt gjort op med spørgsmålet om sagsomkostninger ved Retssagens førelse.

Sagsøgers tab

26.Det er væsentligt at være opmærksom på, at Retssagen blev anlagt med påstand om, at et provenu til sagsøger i Retssagen (bilag 11) ville tilgå CeriX Holding ApS (samme påstand som skulle have været nedlagt, hvis CMHS Holding ApS havde været sagsøger), li-gesom omkostningerne blev og ville blive afholdt/udlagt af CMHS Holding ApS, fuldstændig som tilfældet havde været, hvis den formelle sagsøger havde været CMHS Holding ApS, idet sagen var anlagt i medfør af selskabslovens § 364 stk. 3 og således underka-stet denne bestemmelses vilkår.

27.Det havde således ikke haft nogen anderledes økonomisk konse-kvens for sagsøger i nærværende sag, hvis Retssagen var blevet an-lagt med CMHS Holding ApS som sagsøger. Tværtimod har det været en fordel for sagsøger, at Retssagen ikke blev anlagt med CMHS Holding ApS som sagsøger, henset til at Retssagen derved fik et langt forløb, end der ellers ville skulle påregnes.

28.Til tabet bemærkes supplerende, at det forhold at der er opkrævet og betalt et advokathonorar ikke er ensbetydende med, at en erstat-ningspligtig skal betale en erstatning svarende til det opkrævede honorar. Det gøres gældende, at en eventuel erstatning skal ske på baggrund af et udmålingsskøn svarende til det, der fremgår af rets-plejelovens § 316.

29.Det bemærkes yderligere, at sagsøger i medfør af retsplejelovens § 351 stk. 4 kunne have indskrænket sig til i sit svarskrift at gøre for-malitetsindsigelsen om manglende procesfuldmagt 4 gældende, hvorved tidsforbruget på sagen kunne have indskrænket sig til et par timer. Erstatningsretligt foreligger der derved en høj grad af egen skyld, og en advokatomkostning på tæt på kr. 500.000 er helt ude af proportioner i forhold til det arbejde, det reelt havde været nødvendigt at udføre.

30.Som ovenfor anført, er der ikke i dansk ret hjemmel til, at sagsom-kostninger kan udmåles efter regning, og det vil være en omgåelse af retsplejelovens § 316 stk. 2, hvis sagsøger skulle kunne få med-hold i, at sagsøger har lidt et erstatningsberettiget tab eller, at tabet kan opgøres som sket.

28

31.En betydelig del af sagsøgers advokats tidsforbrug er endvidere medgået til opnåelse af procesbevilling, hvilket ikke kan anses som omfattet af sagens førelse…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

En advokat, der anlægger og fører en retssag, indestår for, at advokaten har den fornødne procesfuldmagt efter retsplejelovens § 260, stk. 2.

Det kan lægges til grund, jf. Østre Landsrets dom af 28. februar 2022, at Sagsøgte som advokat den 30. december 2020 anlagde sagen sagsnummer BS 5100/2020 ved Københavns Byret og førte sagen først i byretten og senere under sagsnummer BS-46282/2021-OLR i landsretten mod Sagsøger på vegne af Cerix Holding ApS og uden at have procesfuldmagt fra Cerix Holding ApS.

Udgangspunktet er derfor, at Sagsøgte har handlet ansvarspådragende overfor Sagsøger.

Det af Sagsøgte anførte om, at søgsmålskompetencen indeholdt i sel-skabslovens § 364, stk. 3, ikke er endelig afklaret i retspraksis, og at Københavns Byret i den kendelse, der blev omgjort ved Østre Landsret dom af 28. februar 2022, fandt, at Sagsøgte havde fornøden procesfuldmagt til at repræsen-tere Cerix Holding ApS, fører ikke til, at Sagsøgte er fri for ansvar for at have anlagt og ført retssagen BS-5100/2022-KBH og BS-46282/2021-OLR uden procesfuldmagt.

Det gælder navnlig i den foreliggende situation, hvor sagsan-lægget på vegne af Cerix Holding ApS skete efter byrettens dom af 17. novem-ber 2020 i sagen BS-93892018-KBH anlagt af CMHS Holding ApS mod Cerix Holding ApS, Virksomhed ApS og Sagsøger.

Sagsøgte er derfor ansvarlig for det tab, som sagsanlægget har påført Sagsøger.

Det er ubestridt, at Sagsøger som en følge af det ube-rettigede sagsanlæg har afholdt udgifter til advokatbistand på i alt 492.812,50 kr.

Sagsøgers krav på at få dækket sine udgifter til advo-katbistand er et krav på erstatning uden for kontrakt for det af hende lidte tab ved, at Sagsøgte har anlagt og ført en retssag uden procesfuldmagt. Et

29

sådant krav er ikke begrænset til de omkostninger, der kan kræves dækket efter retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger.

Sagsøgte har ikke godtgjort at udgifterne 492.812,50 kr. er urimelige, el-ler at Sagsøger i øvrigt har tilsidesat sin tabsbegræns-ningsforpligtelse.

At retsplejelovens § 319 ikke er gjort gældende af Sagsøger under behandlingen af sagen BS-5100/2022-KBH og BS-46282/2021-OLR, afskærer ikke Sagsøger fra at kræve erstatning hos Sagsøgte for det af hende lidte tab, efter at sagen BS-5100/2022-KBH og BS-46282/2021-OLR er endelig afsluttet ved Østre Landsrets dom af 28. februar 2022.

Derfor tager retten Sagsøgers påstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., af retsafgift med 9.500 kr., i alt 49.500 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte skal til Sagsøger betale 492.812,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte skal til Sagsøger betale sagsomkost-ninger med 49.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 28-06-2023 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Jesper Krogh Støttrup, Advokat (H) Peter Bang

Sag om sagsøgers krav på erstatning af sit tab som følge af sagsøgtes retsstridige handlinger i forbindelse med hans anlæggelse af en retssag, angiveligt som advokat for selskab og med dette selskab som sagsøger, anlagt imod sagsøgte
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10536