BS-24841/2019-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 174.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 12. august 2020

Sag BS-24841/2019-KBH

Sagsøger ApS (advokat Thomas Weitemeyer)

mod

Sagsøgte ApS (advokat Peter Schradieck)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 3. juni 2019, angår et nu ophørt samarbejde mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS, om køb og salg af kosmetikprodukter, herunder om parternes samarbejde har medført etable-ring af et Indre (stille) selskab . Sagen angår endvi-dere, om Sagsøger ApS i benægtende fald da ejer halvdelen af alle im-materielle rettigheder i ”Indre (stille) selskab” samt en tredjedel af varela-geret i Sagsøgte ApS pr. 30. november 2018.

Sagsøger ApS har nedlagt følgende påstand:

Principalt: Sagsøgte ApS tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ApS ejer 1/3 af Indre (stille) selskab.

Subsidiært: Sagsøgte ApS tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ApS har ejendoms-retten til halvdelen af alle imaterielle rettigheder i Indre (stille) selskab samt en tredjedel af varelageret pr. 30. november 2018 i Sagsøgte ApS.

2

Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger ApS, der tidligere har heddet Virksomhed ApS 1, driver ifølge en udskrift fra Erhvervsstyrelsen forretning med køb og salg af make-up artikler, fotografisk virksomhed, samt enhver anden i forbindelse hermed stå-ende virksomhed. Selskabet blev stiftet i efteråret 1997 og er 100 % ejet af Virksomhed ApS 2 med Person 1 som eneste reelle ejer og medlem af direktionen.

Sagsøgte ApS driver ifølge en udskrift fra Erhvervsstyrelsen forretning med køb og salg af make-up artikler samt enhver anden hermed forbunden virksom-hed. Selskabet blev stiftet i november 2005 og er ejet 100 % af Virksomhed ApS 3 med Person 2 som eneste reelle ejer. Direktionen består af Person 2 og Vidne 1, der er Person 2's ægtefælle.

Forud for stiftelsen af Sagsøgte ApS havde Person 2 en enkelt-mandsvirksomhed under navnet "Virksomhed 1."

I 2001 påtænkte Person 2 sammen med en samarbejdspartner at etablere en kosmetikvirksomhed under Varemærke. På grund af uoverensstemmelser blev der aldrig stiftet et selskab.

Person 1, der har været Person 2's barndomskæreste, og som hun derfor havde en tæt venskabelig relation til, bistod gennem Virksomhed ApS 1 Person 2 og hendes samarbejdspartner med forskellige opgaver i forbindelse med det påtænkte forretningskoncept. Der var i den forbindelse drøftelser mel-lem disse parter om, at Person 1 skulle have en fremtidig ejerandel på 3 pct. af Virksomhed 2.

Da der ikke blev stiftet et selskab, blev dette imidlertid aldrig aktuelt.

På et tidspunkt efter opgivelsen af konceptet Varemærke indledte Person 2 og Person 1 et samarbejde omkring lancering af Brand 1 . Der er under sagen fremlagt bøger, udskrifter af hjemmesider, artikler og videoklip, hvori det er beskrevet, at Person 2 i 2003 ”startede” eller ”grundlagde” ”Brand 1” sammen med Person 1. Person 1 er flere steder endvidere beskrevet som ”Co-Founder.” I en bog fra 2014 hedder det ”Om Brand 1” blandt andet:

”… Person 2 har skabt Brand 1 ud fra sin personlige skønhedsfilosofi:

(….)

3

Før hun etablerede Brand 1 i 2003 arbejdede Person 2 som ma-keup-artist.

Person 1 startede Brand 1 sammen med Person 2 i 2003. Person 1 har anvendt sin tidligere erfaring som modefotograf og konceptmager til at skabe Brand 1's visuelle udtryk. Han er an-svarlig for den kreative afdeling, og han er nøglen til, hvordan Brand 1 fremtræder i dag. Han er mastermind for den kreative del såsom kampagner, produktdesign, logo, udvikling, brochurer, bøger og web…”

Parternes samarbejde blev aldrig formaliseret, men beroede fra i hvert fald 2005 på en mundtlig aftale, hvorefter Sagsøger ApS skulle modtage halvdelen af indtægterne i Sagsøgte ApS mod at afholde halvdelen af de løbende udgif-ter til virksomhedens drift, herunder til vareindkøb, personaleomkostninger, m.v. Denne betalingsmodel fungerede i praksis således, at Sagsøgte ApS vi-derefakturerede halvdelen af afholdte omkostninger til fx varekøb til Sagsøger ApS samt overførte halvdelen af de løbende indtægter til Sagsøger ApS. Parterne indrettede efter det oplyste deres respektive bogføringer i overensstemmelse hermed.

I 2006 blev Vidne 1 ansat i Sagsøgte ApS. Vidne 1 drev på det tids-punkt eget firma under navnet Virksomhed 3, der efter det oplyste havde udvik-let en række avancerede kosmetikprodukter, som Vidne 1 tog med over i Sagsøgte ApS. I bogen fra 2014 fremgår om Vidne 1 blandt andet, at han:

”… blev en del af Brand 1 i 2006. Vidne 1 har brugt sine mange års videnskabelige erfaring fra bl.a. medicinal- og biotekindustrien – inklusive sin forskning og viden om hudpleje – til at udvikle den perfekte kombination af innovative, aktive ingredienser, der er nødvendig for en moderne, naturlig og effektiv produktlinje. Vidne 1's biokemiske viden er nøglen til Brand 1's produkter. Han er mas-termind bag produkterne og er ansvarlig for forskning og udvik-ling af ingredienserne og produktionen…”

I 2010 oprettede Sagsøger ApS en kassekredit på 500.000 kr. i Jyske Bank, der også var Sagsøgte ApS' bankforbindelse. I forbindelse med oprettelsen fik banken sikkerhed i form af virksomhedspant på 500.000 kr. i ”debitorer, varela-ger, driftsinventar og goodwill.”

I 2012 opstod der uoverensstemmelser mellem Person 1 og Person 2 omkring samarbejdet mellem Sagsøgte ApS og Sagsøger ApS, angiveligt fordi Person 2 ikke var tilfreds med Person 1's engagement og arbejdsindsats mv.

Den 18. maj 2012 indgik Sagsøgte ApS en distributionsaftale med Virksomhed A/S, som skulle stå for distribution af Sagsøgte ApS' produkter i Danmark og en række andre lande samt internationale lufthavne. I tillæg til distributionsaftalen

4

indgik Virksomhed A/S og Sagsøgte ApS en samarbejdsaftale (”Cooperation Agree-ment”), hvorved Virksomhed A/S forpligtede sig til - gennem Virksomhed A/S' internatio-nale distributionskanaler og kontakter - at forsøge at internationalisere Sagsøgte ApS i løbet af en periode på 3-5 år med henblik på et fremtidigt salg af Sagsøgte ApS til tredjemand. Som modydelse forpligtede Sagsøgte ApS sig til at betale Virksomhed A/S en bonus på 10 % af en fremtidig salgspris for virksom-heden, hvis denne blev solgt inden for en periode på 5 år til en tilfredsstillende salgssum.

I forbindelse med indgåelsen af distributions- og samarbejdsaftalen mellem Sagsøgte ApS og Virksomhed A/S - og i perioden herefter - var der drøftelser mel-lem parterne om Sagsøger ApS' ejerskab til Sagsøgte ApS, herunder om Sagsøger ApS skulle have en andel på 30 % af provenuet ved et eventu-elt salg af Sagsøgte ApS, mens Sagsøgte ApS skulle have 60 % og Virksomhed A/S skulle have 10 %.

I en mail af 9. august 2012 fra Vidne 1 til Person 1 hedder således bl.a:

”[…] Vi har kontaktet vores advokater og du får selvfølgelig dit pa-pir på de 30 % ved salg til Virksomhed ApS 1.”

Af en mail af 10. august 2012 til Vidne 1 anførte Person 1 bl.a.:

”[…] En fordelingskontrakt er for uigennemskuelig og mine advo-kater siger også, at vi skal fastholde det, som oprindeligt er aftalt mellem mig og Person 2, nemlig at halvdelen af virksomheden til-hører mig. Det at du nu siger, at du ejer en del, gør at jeg nu vil ha-ve det præciseret fuldstændig klokkeklart, hvem som ejer virksom-heden – derfor går jeg tilbage til udgangspunktet fra forleden, hvor jeg synes at Person 2 og jeg skulle splitte anparterne i Sagsøgte ApS eller fusionere de to selskaber.”

Person 2 besvarede mailen samme dag blandt andet således:

"[...] du ejer absolut ikke halvdelen af Sagsøgte ApS lige som jeg ikke ejer noget af dit selskab. Vi har hele tiden kørt Brand 1 gennem disse 2 uafhængige selskaber så der er ingen anparter i Sagsøgte ApS du kan få eller har del af??????? Det var aftalen fra starten!

Vi er samarbejdspartnere om Brand 1, som fungerer gennem både dit og mit firma, men du ejer intet af mit private Sagsøgte ApS.

Det er kun nødvendigt at præcisere ved et salg - da det er mig der har underskrevet aftalen med Virksomhed A/S - at du har en tredjedel af købssum-men selvfølgelig fratrukket Virksomhed A/S' del. Ellers har du intet med Sagsøgte ApS at gøre lige som jeg ikke har noget med Virksomhed ApS 1 at gøre. Så dine forslag er helt uforståelige, og kan ikke komme på tale"

5

Ved brev af 10. september 2012 fra Sagsøgte ApS' advokat, advokat Vidne 2, til Person 1's advokater afviste advokaten ligeledes, at Person 1 ”skulle eje 50 % af hendes klients selskab/virksomhed.” Det hedder i brevet bl.a.:

”… Som nævnt telefonisk stemmer samtlige oplysninger, som jeg har modtaget fra min klient, og fået bekræftet hos de involverede par-ters revisor, fuldt overens med det billede, som tegnes af selskabs-dokumenter, bogføring, regnskaber, eksterne kontrakter, skatte-mæssige opgørelser m.v. Nemlig et bevidst og stringent etableret og gennemført samarbejde mellem de to parter, i regi af hver deres særskilt ejede selskab, og uden noget sameje af nogen virksomhed eller selskab, derudover.

Baggrunden herfor var bl.a. den, at parterne slet ikke ønskede at være i noget sameje om nogen virksomhed eller selskab. Ifølge min klient og parternes revisor, bør det også for Deres klient stedse ha-ve stået meget klart, at ejerforholdene ikke er, som det nu er hæv-det i Deres brev.

Følgelig må det også på det bestemteste afvises, at Deres forslag skulle have karakter af ’’formalisering” .

Den økonomiske side af samarbejdet mellem de to parter har ifølge de for mig forelagte og af revisor bekræftede oplysninger, omfattet Deres klients køb/finansiering af visse dele af de af min klient ind-købte varelagre med efterfølgende udfakturering til Deres klient i forbindelse med min klients salg af nævnte dele af varelageret. De-res klient har igennem dette samarbejde over årene opnået en del af overskuddet fra varesalget.

Dette er den aftale parterne har haft og har praktiseret på i hoved-sagen uformelt og ikkeskriftligt grundlag. Deres klient har ikke derudover haft ejerskab til min klients virksomhed og selskab, an-dele deraf, eller deri værende værdier/aktiver eller rettigheder, lige-som Deres klient modsvarende ikke har haft nogen andel i den skyld og de forpligtelser, der har været i min klients virksomhed og selskab.

Det samme gælder vice versa i forhold til Deres klient. Det er netop i lyset heraf, at parternes drøftelse og enighed om split af købesum mellem Deres klient, min klient og Vidne 1 i til-fælde af fremtidigt salg af min klients selskab eller virksomhed skal opfattes og forstås.

Deres klient ville således ikke uden denne separate indrømmelse fra min klient have noget krav på nogen andel af nævnte købesum. Derfor var særlig aftale herom nødvendiggjort, hvis min klient øn-

6

skede at tilgodese og sikre Deres klient, hvilket min klient gjorde og fortsat gør, om end kun i det allerede drøftede omfang.

Jeg tillader mig i den forbindelse at henlede opmærksomheden på, at den mellem parterne drøftede og aftalte ordning omkring split af købesum ville forekomme noget malplaceret, i et scenarium som nu påstået af Dem, hvor Deres klient allerede var ejer af 50 %. Som te-lefonisk oplyst er eksistens såvel som indhold og udfald af de nævnte drøftelser bekræftet af parternes eksterne revisor.

På ovennævnte grundlag, og af hensyn til det fortsatte samarbejde mellem parterne, må jeg bede Dem og Deres klient om at forlade den mødedagsorden, som er skitseret i Deres brev af 6. september 2012.

Ifald Deres klient er indstillet på at vende tilbage til en drøftelse af, hvorledes aftalen om sikring af Deres klient i tilfælde af fremtidigt salg af min klients virksomhed/selskab bedst kan formaliseres, er min klient fortsat indstillet på at medvirke hertil, men kun indenfor de allerede drøftede rammer. …”

I perioden herefter og frem til december 2013 var der drøftelser mellem parter-ne og deres respektive advokater om et eventuelt kompromis, hvorefter Sagsøger ApS - i tilfælde af et salg i henhold til samarbejdsaftalen med Virksomhed A/S - skulle modtage et beløb svarende til 30 % af salgsprovenuet. Af et udateret udkast til "Aftale om købesum", som i den forbindelse blev forelagt Person 1, fremgår bl.a.:

”2.

Det er en forudsætning for den i punkt 1 nævnte rettighed for Person 1's anpartsselskab Virksomhed ApS 1

at Person 1 er i live på tidspunktet for gennemfø-relsen af Salget ved effektiv modtagelse af den fulde kø-besum.

at Person 1 kontinuerligt frem til gennemførelsen af Salget ved effektiv modtagelse af den fulde købesum, har ydet fortsat aktiv og loyal deltagelse i driften af virk-somheden i Sagsøgte ApS af sædvanlig art og i sæd-vanligt omfang.

(…)

7

at Virksomhed ApS 1 og Person 1 har over-holdt alle forpligtelser, herunder, i forhold til Sagsøgte ApS, Virksomhed ApS 3 og Person 2.

(…)

4.

Nærværende aftale ophører automatisk ved udløbet af den i Cooperation Agreement punkt 4 nævnte 5-års peri-ode, idet det er en væsentlig forudsætning for aftalen, at Salget gennemføres som forudsat i Cooperation Agree-ment, herunder med hensyn til tidshorisont.”

I en mail af 14. september 2012 fra parternes fælles revisor, Vidne 3, til Person 1 vedrørende de ”skattemæssige problemstillinger ved et salg af Sagsøgte ApS” til en tredjemand fremgå bl.a.:

”…Med den aftalte fordeling på 30 % til Virksomhed ApS 1Virksomhed ApS 1 ], 60 % til Virksomhed ApS 3 og 10 % til distributør, vil der for en salgssum for aktier på eksempelvis 100 mio. kr. være 60 mio. kr. til Virksomhed ApS 3, 30 – 7,5 = 22,5 mio. kr. efter skat til Virksomhed ApS 1 og 10 – 2,5 = 7.5 mio. kr. til distributør.

…

Hvis du og dine advokater skal i dialog omkring en aftale, tror jeg at I skal komme med et oplæg, da det fra starten og stadigvæk har været præmissen for jeres virksomhed, at dette ikke skulle foregå gennem et fælles ejet selskab. Derfor den – fra starten – særlige aty-piske virksomhedskonstruktion.

…

På sin vis kan man sige, at de involverede parters skattemæssige stilling er den anden part irrelevant. Jeg har dog forespurgt Revisionsfirma, om de kunne foreslå en anden løsning vedrørende den skatte-mæssige forskel end løsningen med et fælles selskab som foreslået af dine advokater. De ser tre muligheder:

1. Kompensation for skatten i tilfælde af salg af aktier.

(…)

2. Erhvervelse af 30 % i Sagsøgte ApS. Denne løsning er ikke i

overensstemmelse med de oprindelige præmisser for drift af Brand 1, og den vil også vanskeliggøre opretholdelse af fakturering af en andel af omsætning til Virksomhed ApS 1. Jeg anser ikke dette for en mulighed.

8

3. Evt. udstedelse af køberet til en 30 %’s andel af aktierne i

Sagsøgte ApS betinget af, at salget til trediemand sker som aktiehandel.

Jeg synes det rigtige må være, at du sammen med dine advokater overvejer om de alternative løsningsforslag kan bane vejen for, at der etableres et udkast til en aftale, som kan præsenteres og drøftes med Person 2 og hendes advokat. Jeg tror som sagt ikke, at der kommer noget ud af at fortsætte af sporet med et fælles selskab.

Som det også fremgår af svaret fra Revisionsfirma (… ) er det vanskeligt at have en anden fordeling af salgsprisen for varemærkerne – altså den aftalte 30-60 fordeling, når ejerskabet til et fremtidigt fælles sel-skab som foreslået af jer er 50-50, og i mine drøftelser med både dig og Person 2 er det min opfattelse, at begge parter står ved den af-talt fordeling af en eventuel salgssum til trediemand på 30, 60, 10.”

Af en mail af 27. december 2012 fra Vidne 1 til Person 1 hedder det blandt andet:

”Du kan selvfølgelig ikke tage en snak med Person 2 uden mig, da jeg også nu som tidligere ejer en del af Sagsøgte ApS ligesom du gør, og igen ligesom dig er en del af fordelingsaftalen ved evt. salg af Sagsøgte ApS.”

Parterne udvekslede i den følgende tid aftaleudkast, men kunne ikke nå til enighed om en aftale. Af et brev af 25. januar 2013 fra Sagsøgte ApS' advokat, advokat Vidne 2, til Person 1's advokater hedder det:

”[…] I lyset af den forudgående advokatkorrespondance, bør det ikke kunne overraske, at de fremsendte aftaleudkast, og de deri og i Deres følgemail indskrevne forudsætninger, er aldeles uacceptable, og meget langt fra at kunne danne udgangspunkt for en formalise-ring af de drøftelser, der har været mellem parterne omkring forde-ling af købesum ved eventuelt fremtidigt salg.

Jeg skal allerede med henvisning hertil på min klients vegne for-melt og udtrykkeligt afvise de fremsendte aftaleudkast, såvel som de deri og i forbindelse dermed anførte forudsætninger.

Min klient er fortsat indstillet på at imødekomme Deres klients øn-ske om en formalisering, der tager behørig højde for den skatte-mæssige behandling af Deres klient, men det må i sagens natur ske i respekt af de faktiske forhold, herunder de eksisterende ejerstruk-turer, realindholdet af de drøftelser parterne rent faktisk har haft, og den historik, der rent faktisk er gennemlevet, og uden karakter af fiktion med forsøgt tilbagevirkende kraft.

9

Med henblik på at forsøge at fremkomme med et konstruktivt alter-nativt forslag, har min klient og jeg i indeværende uge haft et møde med Advokat, som for os overordnet har skitseret en fornuftig og praktiserbar alternativ løsning.

Det er aftalt, at Advokat snarest vil udarbej-de og fremsende det alternative forslag til Dem, og min klient imø-deser en konstruktiv dialog med Deres klient omkring det.”

Parterne blev efterfølgende enige om at fortætte samarbejdet, men i henhold til en ændret fordelingsnøgle for udgifter og indtægter. Med virkning fra 1. januar 2014 blev Sagsøger ApS' andel af indtægterne i Sagsøgte ApS således reduceret fra halvdelen til en tredjedel mod afholdelse af en tilsvarende mindre andel af omkostningerne i Sagsøgte ApS. Som led i den ændrede fordelings-nøgle blev Sagsøger ApS kompenseret for sine nettoomkostninger til va-relageret, opgjort til selskabets andel af varelagerets kostpris.

I december 2016 opsagde Sagsøgte ApS samarbejdet med Virksomhed A/S.

I den efterfølgende periode var der igen løbende diskussioner mellem Person 1 og Person 2/Vidne 1 om parternes samarbejdsforhold, og i 2017 genoptog Sagsøgte ApS overvejelserne om at sælge Sagsøgte ApS til tredjemand. I den forbindelse blev der indhentet vurderinger fra tre forskellige finansielle rådgivere. Plesner ved advokat Vidne 4 bistod Sagsøgte ApS i forbindelse med salgsprocessen, der fandt sted i foråret 2018.

Af en mail af 29. august 2017 fra Vidne 1 til advokat Vidne 4 fremgår:

”[…] Vi har 2/3 af firmaet gennem Sagsøgte ApS (…) og Person 1 har 1/3 gennem firmaet Sagsøger ApS (…).”

Den 30. august 2017 skrev advokat Vidne 4 følgende til Vidne 1:

”[…] Når man ser i 2017 årsrapporten og oplysningerne på www.cvr.dk , så synes det at fremgå at

 Person 2 ejer 100 % af Virksomhed ApS 3,  Virksomhed ApS 3 ejer 100 % af Sagsøgte ApS

Når man ser i årsrapporten for Sagsøger ApS synes det ikke at fremgå, at Sagsøger ApS har en ejerandel i nogen af Selskaberne.

Er det registreringerne i Erhvervsstyrelsen der er forkerte ?”

10

Vidne 1 svarede samme dag:

”[…] Det er også korrekt.

Fordelingen som oplyst til dig er en gentleman aftale.

Dog fremgår kun 2/3 af overskud med mere hos Sagsøgte ApS. 1/3 faktureres videre til Sagsøger ApS.”

I forbindelse med salgsprocessen udarbejdede Handelsbanken i marts 2018 en såkaldt Management Presentation, hvori Person 1 er angivet som ”Co-Founder and Creative Director” og Vidne 1 som ”Partner and CSO.”

På tilsvarende vis som i 2012/2013 drøftede parterne muligheden for en forde-ling af et eventuelt provenu i tilfælde af et salg af Sagsøgte ApS.

Af et aftaleudkast af 7. marts 2018 med en såkaldt ”put and call option” fremgår det, at en eventuel aftale skulle være tidsbegrænset og automatisk ville ophøre i det omfang Sagsøgte ApS ikke blev solgt inden udgangen af 2018. Af aftalen fremgår i øvrigt blandt andet følgende:

”…

1. Preamble

The objective of this agreement is to formalize the explicit oral agree-ment between the Parties relating to the ownership of Sagsøgte ApS entered into between the Parties with incorporation of Sagsøgte ApS and initial development of the Brand 1 concepts.

2. Put and call option

Upon Virksomhed ApS 3 entering into a definitive agreement (“Sign-ing”) regarding a sale of the majority of the shares in Sagsøgte ApS to a bona fide third party (“Transaction”), Virksomhed ApS 2 shall be entitled and obligated to purchase from Virksomhed ApS 3, and Virksomhed ApS 3 shall be entitled and obliged to sell to Virksomhed ApS 2 (the “Put and Call Option”), nominally DKK 41,666 shares (“Shares”) in Sagsøgte ApS (“Aktie”) representing 33,22 % of the outstanding shares in Sagsøgte ApS.”

Da parterne ikke kunne opnå enighed om de øvrige vilkår for en sådan aftale, blev denne aldrig indgået.

Det lykkedes heller ikke at sælge Sagsøgte ApS, da der ikke var interesserede købere.

11

Uoverensstemmelserne mellem Person 1 og Person 2 om-kring Person 1's engagement og arbejdsindsats mv. fortsatte og eskalere-de yderligere i tiden efter den mislykkede salgsproces.

Ved brev af 28. november 2018 rettede Sagsøger ApS ved sin advokat henvendelse til Sagsøgte ApS med forslag om, at samarbejdet mellem parterne ophørte mod enten en betaling svarende til en tredjedel af værdien af anparter-ne i Sagsøgte ApS (til en påstået værdi af 81 mio. kr.) eller en overtagelse af to tredjedele af anparterne.

Ved brev af 3. december 2018 fra Plesner afviste Sagsøgte ApS forslagene og opsagde samtidigt Sagsøgte ApS' samarbejde med Sagsøger ApS med øjeblikkelig virkning.

I den efterfølgende korrespondance med Sagsøger ApS' advokat fast-holdt Sagsøgte ApS opsigelsen af samarbejdet, uanset at Sagsøger ApS fortsatte med at fakturere Sagsøgte ApS.

I et brev af 18. marts 2019 meddelte Sagsøgte ApS' advokat følgende til Sagsøger ApS' advokat:

” I ovennævnte sag… skal jeg hermed vende tilbage på din klients anmodning om udlevering af 1/3 af varelaget hos min klient op-gjort pr. 30. november 2018. Der henvises til korrespondance mel-lem dig og advokat Vidne 4, Plesner, i perioden december 2018 – april 2019.

Min klient har konstateret, at der endnu ikke er sket afhentning af 1/3 af varelaget som tidligere varslet af din klient. Dertil kommer, at din klient, på anmodning herom senest ved brev af 5. april 2019 fra advokat Vidne 4, ikke har erklæret at ville sæl-ge Brand 1's produkter i overensstemmelse med det af Sagsøgte ApS fastlagte selektive distributionssystem, som din klient de facto har accepteret og distribueret under gennem samarbejdsperioden med min klient. Det er en afgørende forudsætning for salg af Brand 1's produkter, at dette sker i overensstemmelse med den af Sagsøgte ApS valgte distributionsstrategi.

Det er i øvrigt min opfattelse at din klient - uanset den løbende af-holdelse af udgifter til 1/3 af varelaget - under alle omstændigheder ikke har en særskilt ret til udlevering af varelaget, men derimod alene er berettiget til at modtage et beløb svarende til kostprisen for denne del af varelageret.

På denne baggrund har min klient opgjort Deres klients andel af varelageret pr. 30. november 2018 til kr. 3.338.664,00, som vil blive overført til din klients konto inden udgangen af uge 33. Beløbet er i overensstemmelse med det anførte i regnskabet for

12

Sagsøger ApS for 2018…. Der er således herefter ikke grundlag for et syns-punkt om, at din klient ikke er i stand til at varetage sin tabsbe-grænsningspligt, hvilket gentagne gange er anført som baggrunden for din klients anmodning om udlevering af varelageret.”

I den efterfølgende korrespondance mellem parternes advokater fastholdt Sagsøger ApS, at Sagsøger ApS havde ret til at få udleveret varelage-ret.

Ved brev af 21. august 2019 bekræftede Sagsøger ApS' advokat modta-gelsen af 4.173.330 kr. (3.338.664,00 kr. med tillæg af moms) og meddelte, at be-løbet blev betragtet som en acontobetaling for markedsværdien af Sagsøger ApS' andel af varelageret.

Der er under sagen fremlagt regnskaber for Sagsøger ApS og en omfat-tende mailkorrespondance fra 2018 mellem parterne til illustration af de proble-mer, der angiveligt har været i parternes samarbejde.

Der er endvidere fremlagt notater vedrørende overdragelse af varelager fra Sagsøger ApS til Virksomhed ApS 4 og vedrørende ejendomsret udarbejdet af Deloitte på foranledning af Sagsøger ApS.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1, Person 2, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 1, Vidne 9, Vidne 3, Vidne 2, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 4.

Person 1 har forklaret, at han er uddannet fotograf og startede som selv-stændig fotograf i 1986. Ud over at være fotograf udviklede han en række kon-ceptuelle ting for sine kunder, der bl.a. var store danske firmaer.

Da han var 18 år, mødte han Person 2, og de var kærester i 7 år. Person 2 arbejdede som makeupartist. De boede og arbejdede sammen og var et godt team.

I 2001 havde han en veninde, Person 3, som gerne ville lave et makeupmær-ke sammen med Person 2. De spurgte, om han ville udvikle det visuelle koncept, herunder billeder og kataloger. De kunne ikke betale ham på det tidspunkt, men de tilbød ham hver en ejerandel på 1½ %, hvis de en dag fik succes. Det blev ikke aktuelt, da firmaet aldrig blev til noget. Nogle af de bille-der, han tog, blev senere genbrugt i Brand 1.

I 2002 ringede Person 2 og var ked af det og fortalte, at hun og Person 3 var blevet uvenner. Vidnet sagde, at de skulle slå pjalterne sammen og starte et nyt mærke under Navn 1. De udviklede herefter Brand 1 sammen. Han lavede et koncept for Brand 1, herunder at brandet skulle være lyseblåt og

13

stringent. De skulle hver eje halvdelen af Brand 1 uden at have noget fælles selskab, da de var enige om at holde deres privatøkonomier adskilte. Han hav-de på det tidspunkt sit eget selskab, og Person 2 havde et enkeltmandsfirma.

De kom først rigtigt i gang i 2003, hvor han fik kontakt med en makeup produ-cent i USA. De købte produkterne hos producenten og solgte dem med ”private label” under navnet ”Navn 1.” Han havde lavet designet til et logo, som han havde sendt til USA, hvorefter han i fællesskab med producenten fandt frem til en emballage. De drev fra 2003 Brand 1 fra Person 2 og Vidne 1's kæl-der.

I 2004 flyttede de Brand 1 til hans adresse i Hellerup, hvor de var indtil 2006, hvor de flyttede til Vej, og hvor Person 2's mand, Vidne 1, kom ind i firmaet. Vidne 1 havde udviklet sit eget Brand 2, men det gik ikke så godt, så Person 2 og Vidne 1 spurgte, om Vidne 1 kunne komme ind i Sagsøgte ApS mod at indskyde 8 produkter.

Han betalte Vidne 1 40.000 kr., og se-nere 50.000 kr., om måneden i løn, og det samme gjorde Person 2.

Parternes samarbejde gik fint indtil 2012, hvor Vidne 1 ville være medejer af Sagsøgte ApS. Det opponerede han imod, og han prøvede en gang for alle at få samar-bejdet formaliseret. Der blev foreslået flere forskellige konstruktioner. De kunne ikke blive enige, og derfor lod de det være, som det var, altså med to selskaber, som drev et brand i midten.

Grunden til, at samarbejdet ikke var blevet formali-seret på et tidligere tidspunkt, var, at de stolede 100 procent på hinanden, fordi han og Person 2 havde været barndomskærester. De var enige om, at de skulle have hver deres selskab, og at de ikke skulle blande deres privatøkonomier sammen. Meningen var, at de skulle eje brandet sammen og dele både indtæg-ter og udgifter.

Da tingene begyndte at eskalere, foreslog han på et tidspunkt, at Vidne 1 fik en tredjedel, så de i princippet hver ejede en tredjedel som partnere; Vidne 1 gennem Person 2's to tredjedele. Det skulle ske i det år, hvor det omsæt-ningsmæssigt ikke kom til at belaste ham så meget. Det passede fint med, at de på det tidspunkt forhandlede med Virksomhed A/S.

De aftalte, at Person 2 skulle købe 16,67 procent af varelageret, hvorefter han ejede en tredjedel af varelageret. De indgik i den forbindelse en afdragsordning, så det ikke kom til at belaste virk-somhedens økonomi. Til gengæld for, at Person 2 og Vidne 1 fik noget af hans va-relager, fik han en tredjedel af omsætningen, når varelageret blev omsat i Brand 1.

Fra 2014 til 2017 gik det igen fint, men i 2017 eskalerede situationen igen. Virksomhed A/S var på det tidspunkt kommet ind i billedet. Virksomhed A/S er et distributionsfirma, der distribuerer makeup og kosmetik til butikker i Norden. Virksomhed A/S skulle hjæl-pe Brand 1 med at blive solgt. De var ikke tilfredse med Virksomhed A/S, og det endte med, at de stoppede samarbejdet i slutningen af 2016.

Vidnets arbejdsopgaver i Sagsøgte ApS har helt fra starten været logistik, vareindkøb, alt det kreative, regn-skaberne og korrespondance med producenter om vareindkøb og designs. Nog-le af opgaverne blev senere uddelegeret, men han havde det overordnede an-svar. Der blev ikke taget arbejdsopgaver fra ham, da Virksomhed A/S kom ind i billedet.

Virksomhed A/S skulle have 10 procent af et eventuelt salgsprovenu, fordi Virksomhed A/S havde nogle kontakter, som skulle hjælpe Brand 1 med at vokse.

14

Da Virksomhed A/S var ude af billedet blev de på grund af uenigheder enige om, at for-søge at sælge Sagsøgte ApS, og i den forbindelse kontaktede de advokat Vidne 4, der skulle være behjælpelig med salgsprocessen. De endte med at vælge Handelsbanken til at stå for salget. På et møde med Vidne 4 forklarede de, hvordan ejerstrukturen havde været, så Vidne 4 var fulgt orienteret herom, jf. også Vidne 1's mail til ad-vokaten fra den 30. august 2017.

Udkastet til put and call optionen i 2012 gik ud på, at han skulle købe en tredje-del af anparterne i Person 2's selskab mod, at Person 2 tilbagekøbte dem, når selskabet på et tidspunkt var blevet solgt, hvorved han ville få et provenu ved salget. Det var samme koncept i 2018. Han bad i den forbindelse om et udkast til, hvordan han kunne løse det rent skattetekniske.

Vidne 4 kom med et udkast til en put and call aftale, hvor han skulle købe en tredjedel af Person 2's shares. Hvis de ikke fik solgt Indre (stille) selskab gennem Person 2's anpartsselskab skulle tingene bare gå tilbage til det normale. Det var naturligt, at aftalerne skulle være tidsbegræn-sede, da han aldrig har ejet noget af Person 2's selskab.

Han under-skrev ikke aftalerne, da han ville være med i salgsprocessen. Det var aldrig på tale, at hans medejerskab til Brand 1 skulle være tidsbegrænset.

Forsøget på at formalisere samarbejdet i 2012 var ikke blevet til noget, fordi de var uenige om det, der stod i kontrakterne. Han syntes blandt andet, at det var meget ubehageligt, at der stod allerførst i en af kontrakterne, at han skulle være i live på salgstidspunktet. En anden ting var, at Person 2 misforstod ham og troede, at han mente, at han ejede hendes selskab, hvilket han aldrig har givet udtryk for. Denne misforståelser kommer blandt andet til udtryk i den korre-spondance, der er med advokat Vidne 2. Han har alene foreslået, at de fusionerede deres selskaber, så der kom et samlet ApS.

Da Sagsøgte ApS ikke blev solgt i 2018, gik tingene ned ad bakke. De blev me-re og mere uenige, og han modtog mails om, at han ikke lavede noget. Han var på kontoret, og han lavede sine ting, men der blev kørt en hetz mod ham, og han var ikke i tvivl om, at de gerne ville have ham ud.

Efter efterårsferien kon-taktede han en advokat og tilbød Person 2, at de kunne købe ham ud, eller at han kunne købe dem ud, men deres samarbejde skulle stoppe. Efter kort tid fik han at vide, at samarbejdet mellem de to selskaber var ophørt, og han nu var konsulent og lavede konsulentydelser. Ordet konsulent mødte han først, da Person 2's nuværende advokat kom ind i billedet.

Det findes ikke offentligt om hans rolle, og hvis man googler hans eller Person 2's navn, omtales han altid som grundlægger, medstifter, co-founder eller lign.

Formaliseringsforsøgene strandede ikke på angivelsen af fordelingen af ejerska-bet, men på de andre vilkår i kontraktudkastene.

Hans arbejdsopgaver har aldrig været beskrevet, hverken skriftligt eller mundt-ligt. Da han var fotograf, var det naturligt, at han tog billeder og udviklede kon-

15

cepter. Han var også ferm til at bruge en computer, og derfor udviklede han bl.a. et logistiksystem og et faktureringsprogram. I starten, da de kun var to, traf de altid beslutningerne sammen på ledelsesplan. Senere, da de blev tre, var de enige om, at de var tre, der bestemte. Kontraktmæssige ting har været un-derskrevet i Person 2's selskab, men det ændrede ikke på ejerskabet.

Person 2 var ”giraffen” udadtil, og den hele brandet var bygget op omkring. Person 2 har taget møder alene, men det var der ikke noget unaturligt i. De talte sammen og mailede til hinanden, om de andre var enige. Han var også med til de fleste møder i salgsprocessen i 2018, men Person 2 og Vidne 1 vil gerne selv styre det.

Sagsøger ApS var med til at dække omkostningerne i Sagsøgte ApS, herunder indkøb af varer, husleje, administrationsomkostninger, stande, butik-ker, lønninger og computere mv. Han betalte også en andel af Vidne 1's løn fra 2006 og indtil 2014, hvor det blev aftalt, at Vidne 1 fik en ejerandel.

Der var nogle Mastercard bilag, som han ikke måtte se, og som han ikke havde lyst til at betale, men han betalte dem alligevel. Der er ikke noget, som han skulle betale, som han ikke har betalt. Sagsøger ApS fik halvdelen, og fra 2014 en tred-jedel, af alt salg i Virksomhed ApS 5. Da virksomheden voksede fik han en kassekredit på 500.000 kr. i Jyske Bank.

Den voksede senere til 4,3 mio. kr., og banken fik virksomhedspant i hans varelager. Størstedelen af aktiverne i hans selskab bestod af varelageret.

I forbindelse med ophøret af samarbejdet forsøgte han forgæves at få udleveret sin del af varelageret, men Sagsøgte ApS' advokat meddelte, at det ikke var hans varelager, hvilket han ikke forstod, da det havde stået i hans regnskaber i 16 år. I stedet fik han et beløb på 4,3 mio. kr. svarende til kostprisen, hvilket be-løb han betragtede som en a conto betaling, idet han havde regnet ud, at varela-geret var mindst 25 mio. kr. værd med tillæg af moms.

Varemærkerne er registreret i Sagsøgte ApS. Sagsøgte ApS betalte for vare-mærkerne og fakturerede efterfølgende Sagsøger ApS for halvdelen, og fra 2014 for en tredjedel, af beløbet. Sagsøger ApS har også betalt for for-nyelserne, men kun med en tredjedel på grund af den ændrede fordeling. Sagsøger ApS har betalt en tredjedel af omkostningerne i forbindelse med salgsprocessen i 2018.

Person 2 var gift med Vidne 1 i 2003. Vidne 1 er biokemiker, men han udviklede ikke deres produkter i starten. Vidne 1 var senere med til at udvikle deres produkter, men det var fabrikken i USA, der var primus motor på alle de-res skincare produkter. Han har ikke selv været med til den del, da det ikke er hans fagområde.

Adspurgt hvad han forstår ved ”Indre (stille) selskab” , har han forklaret, at det er rigtigt, at varemærkerne var registreret i Sagsøgte ApS, og at det var Person 2, der indgik aftaler på vegne af Sagsøgte ApS. I starten, da Person 2 havde et enkeltmandsfirma, købte han varerne gennem sine leverandører, hvor-efter han fakturerede Person 2 for hendes del. I 2006 blev det lavet om, så det

16

var Sagsøgte ApS, der blev faktureret af kreditorerne. Det var naturligt, at de samlede det i et selskab, og han var ikke bekymret for sin ejerandel. Han vil ik-ke kalde modellen med fakturering af udgifter og indtægter mellem selskaber-ne for en faktureringsmodel, men en ejermodel. Realiteten i modellen var, at de delte alt imellem sig som to ejere, der styrede et brand i midten.

Juridisk ejer virksomheden i midten ikke noget, men det er de to selskaber, der styrer virk-somheden i midten. Grunden til at de ikke fra starten lavede en model, hvoref-ter han ejede 50 procent af virksomheden, var nok, at Person 2 var hans barn-domskæreste, og at de havde kendt hinanden i 18 år, da de startede firmaet. De stolede på hinanden og var fuldstændig enige om ikke at lave nogen skriftlig af-tale.

Han tror ikke, at det blev sådan, fordi Person 2 ønskede at drive sin egen virksomhed.

Adspurgt hvorfor han i 2012 ikke fastholdt, at han ejede 50 procent af virksom-heden, har han forklaret, at han på det tidspunkt prøvede at få formaliseret ejer-forholdene til virksomheden i midten, men det gik i hårknude. Han accepterede i den forbindelse, at Vidne 1 blev medejer, så virksomheden kunne køre videre. En del af aftalen var, at han fik en tredjedel af omsætningen af de 16,67 procent af varelageret, som han solgte til Sagsøgte ApS.

Varelageret i Sagsøgte ApS er ansvarsforsikret i Person 2's selskab, men han har betalt en tredjedel af forsikringen.

Adspurgt om han kunne nedlægge veto i Sagsøgte ApS har han forklaret, at det kunne de alle tre. De var enige om alle store beslutninger fx om antagelse af distributører og ansættelse af personale. Han var inde over alle væsentlige be-slutninger og havde medbestemmelsesret på lige fod med Person 2 og Vidne 1.

Han havde ikke andre aktiviteter i Sagsøger ApS end den indtægt han fik fra Sagsøgte ApS. Der var ikke andre ansatte i selskabet ud over ham selv.

Han har antaget og betalt Deloitte for at udarbejde de tre notatet, der er frem-lagt i sagen. Han fyrede deres fælles revisor, Vidne 3, da han mente, at han var partisk. Deloitte har været i kontakt med Vidne 3 i forbin-delse med udarbejdelsen af notaterne.

Det skete, at der var debitorer i Sagsøgte ApS, der ikke betalte, og han var med til at dække tabet. Hvis han havde fået penge for disse debitorer, betalte han pengene tilbage, men ellers fik han en faktura vedrørende debitortab. Der har aldrig været underskud Sagsøgte ApS. Han hæftede ikke direkte over for kre-ditorerne i Sagsøgte ApS.

Person 2 har forklaret, at hun har læst dansk og litteraturhistorie i 5 år, men i 1986/1987 startede hun som makeupartist, og arbejde herefter udeluk-kende med det. I 2000 blev hun kontaktet af Gyldendal, der ville have hende til at lave en coffee table bog om hendes makeup filosofi, der skulle hedde ”Bogtitel.” Det var bl.a. Person 1, der tog billederne til bogen.

17

Bogen blev en stor succes og udkom i 45.000 eksemplarer. Efter at have skrevet bogen fik hun kontakt til Person 3, der gerne ville lave et kosmetikmærke sammen med hende. Person 1 tog i den forbindelse nogle billeder til kon-ceptet, der skulle hedde Varemærke. Konceptet, der bl.a. bygger på en filo-sofi om at ”less is more” , var forløberen for Brand 1.

Meningen var, at hun og Person 3 skulle stifte et fælles selskab, som de hver skulle eje med halvde-len. Person 1 skulle have et medejerskab på 3 procent (1½ procent fra hver). Person 1 kendte ikke noget til makeup produkter, men han var god til at tage billeder. De fik registreret Varemærke, men de nåede ikke at udvikle nogle produkter.

Varemærke blev desværre ikke til noget, hvilket hun var ked af og frustre-ret over. Efter et par måneder sagde hendes mand, Vidne 1, at hun skulle starte sit eget firma og kalde det Navn 1, da det navn allerede var kendt af de 45.000 mennesker, der havde læst hendes bog. Person 1 var ikke inddra-get i hendes og Vidne 1's indledende snak om at starte en virksomhed ved Navn 1.

Hun er utrolig dårlig til fx computere, så hun behøvede noget hjælp til at starte firmaet. Hun kontaktede derfor Person 1, der sagde, at de kunne starte sammen, og at han ville hjælpe hende med benarbejdet og med at tage billeder. Vidne 1 var på det tidspunkt ansat i en anden virksomhed, men han skrev varemærkeansøgningerne vedrørende Brand 1.

Det var meget magtpåliggende for hende, at der ikke blev stiftet et selskab, som hun og Person 1 ejede i fællesskab, da hun kender Person 1 fra de-res 7 år som kærester og ved, at de har forskellige økonomiske værdier. Det var ikke på tale, at Person 1 skulle eje en procentdel. Alt vedrørende Brand 1 udsprang af hendes enkeltmandsfirma og siden af Sagsøgte ApS. Person 1 havde sit eget selskab ved siden af.

Fundamentet for deres samarbejde var, at de skulle knokle sammen, og at der skulle være en faktureringsmodel. De var enige om denne model. Fakturerings-modellen gik ud på, at Person 1's selskab skulle have halvdelen af de ind-tægter, der kom ind, og at Person 1's selskab skulle afholde halvdelen af omkostningerne. Aftalen var mundtlig, men den er blevet praktiseret efter sit indhold, indtil fordelingsnøglen blev ændret.

Det visuelle koncept/design, herunder det firkantede og det lyseblå, har fra starten været hendes ide. Skrifttypen og nogle billeder, som Person 1 havde ta-get for Varemærke, blev genbrugt i Brand 1. De startede med salg af ”pri-vate label” , hvor de købte produkter, som de satte deres egne labels på.

I 2006 kom Vidne 1 over i Sagsøgte ApS på fuld tid for at strømline Sagsøgte ApS' produkter. Vidne 1 havde allerede forud for 2006 udviklet en cos-meceutical linje, som han kaldte Brand 2. Produkterne havde succes, og et af produkterne havde allerede efter et halvt år på markedet vundet en stor pris. Vækstfonden havde også været interesseret i produkterne. Det var derfor en god ide at få produkterne over i Sagsøgte ApS, så Sagsøgte ApS kunne blive

18

stærkere, og så de kunne komme væk fra ”private labels” . Det er ikke rigtigt, at Vidne 1 kom ind i Sagsøgte ApS, fordi han ikke havde succes i Virksomhed 3. Det var således Vidne 1's opskrifter og produkter, der gjorde, at Sagsøgte ApS fik sine egne produkter.

I 2012 opstod der nogle uoverensstemmelser med Person 1, idet hun ikke fik det billedmateriale mv., hun skulle bruge fra Person 1. De valgte at kontakte en distributør, Virksomhed A/S, som havde bejlet til dem i et stykke tid, for at prøve at in-ternationalisere virksomheden med henblik på et salg. Det var hende, der hav-de de fleste møder med Virksomhed A/S, og hende, der underskrev distributøraftalen.

Hun og Person 1 talte sammen om tingene, da de sad på det samme kon-tor, men han havde ikke vetoret. Hun er ofte taget til vigtige møder om økono-misk store tiltag, bl.a. med Matas, alene med en brand manager, hvor hun har taget vigtige beslutninger på stedet.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen med Virksomhed A/S opstod der en diskussion om ejerskabet, idet Person 1 påstod, at han ejede 50 procent af Sagsøgte ApS. Hun tilkendegav, at det gjorde han ikke. De involverede begge advokater. Det, de havde en aftale om, var en faktureringsmodel, som forudsatte, at de begge knoklede. Et af de aftaleudkast, der kom fra Person 1's advokat, var helt uspiseligt.

Det endte med, at de fortsatte samarbejdet, men således at Person 1's ejerandel blev ændret fra 50 procent til en tredjedel, hvilket Person 1 accepterede i situationen. Varelageret blev afregnet til kostpriser fra Sagsøgte ApS til Sagsøger ApS.

Vidne 1 ejer ikke en tredjedel af Sagsøgte ApS. Han er lønansat, og indtil 2008 eller 2010 var det udelukkende hende, der betalte hans løn. Ændringen af fordelingen fra 50/50 til en tredjedel/to tredjedele var udtryk for, at fordelingen på 50/50 var urimelig i forhold til, hvor meget hun arbejdede.

Person 1 var alle-rede fra 2010 holdt op med at være dedikeret til virksomheden, hvilket hun havde gjort ham opmærksom på. Det største problem var, at Person 1 ofte forlod kontoret tidligt om eftermiddagen, hvorefter de ikke kunne få fat i ham. Der kom heller ikke noget kreativt fra ham, og han var mest interesseret i, om der var gået penge ind på hans konto.

Fordelingsnøglen på en tredjedel/to tredjede-le var derfor udtryk for en mere rimelig fordeling i forhold til deres arbejdsind-sats.

I perioden fra 2014 og frem fik hun en dygtig brand og marketing manager, og hun blev mere og mere selvkørende. I slutningen af 2016 ophørte aftalen med Virksomhed A/S. Samarbejdet med Virksomhed A/S havde ikke været nogen succes.

Virksomhed A/S skulle ifølge kontrakten udelukkede hjælpe med at gøre Sagsøgte ApS stor i udlan-det, da de selv havde godt styr på det danske marked, men Virksomhed A/S kunne ikke løse opgaven. For at understøtte bestræbelserne for et salg, måtte de til sidst og-så give Virksomhed A/S det danske marked, og de gik i den forbindelse ind i Matas.

Person 1 skulle i den periode lave nogle bagvedliggende systemer, som ikke fungerede. Person 1 ville ikke vidensdele, og de kunne derfor fx ikke få nødven-

19

dige tal til at gøre performance bedre. Det var altid ”på mandag” , men det blev aldrig på mandag. Der var derfor både fra hendes og Vidne 1's side en tiltagende frustration over samarbejdsrelationen.

På et tidspunkt anbefalede en ven, at de kontaktede advokat Vidne 4 med henblik på et eventuelt salg. På det tidspunkt var det blevet umu-ligt at blive i samarbejdet med Person 1, og formålet var, at de skulle væk fra hinanden. Der blev i den forbindelse udarbejdet nogle udkast til en aftale, hvorefter Person 1 kunne få en tidsbegrænset ret til en tredjedel af provenuet ved et salg.

Baggrunden herfor var, at de skulle have løst problemet, og de var -for at få løst problemet -villige til at give Person 1 en tredjedel af salgsprovenu-et, hvis der skete et salg inden den 31. december 2018. Selskabet blev prissat for højt bl.a. fordi en distributør i Mellemøsten havde lavet en businessmodel, som var alt for optimistisk.

Grunden til, at selskabet ikke blev solgt, var at der ikke var potentielle købere, da selskabet var for lille. Det var ikke for at hindre, at Person 1 fik en del af et eventuelt overskud.

Uoverensstemmelserne med Person 1 eskalerede efterfølgende, og i december 2018 besluttede de at stoppe faktureringsmodellen. Person 1 havde på det tids-punkt bl.a. fremsendt nogle krav om priser, som på ingen måde afspejlede sig i deres regnskaber.

Sagsøgte ApS' varelager ligger dels på kontoret i Vej og dels på fa-brikken i Jylland. Man kunne ikke se på en vare, om omkostningerne til købet var afholdt af Sagsøgte ApS eller af Sagsøger ApS. Konceptet var, at en tredjedel af varelageret var Sagsøger ApS', fordi Sagsøger ApS havde afholdt en tredjedel af omkostningerne. Afregningen af varelageret fore-gik i 2018 på samme måde som i 2014, hvor de ændrede fordelingsnøglen.

Virksomheden er gået godt efter samarbejdets ophør. De kan nu få lavet tingene til tiden. De har fået lavet en ny hjemmeside, som fungerer, og de har fået nye videoer og kampagner.

Foreholdt at Person 1 i bøger mv. er beskrevet som ”medstifter” og ”co- founder” , har hun forklaret, at det er en god historie, men det er ikke udtryk for, at Person 1 havde et reelt ejerskab.

Person 1 har ikke afholdt en andel af alle omkostninger i Sagsøgte ApS. I 2006 fik de et showroom, men Person 1 ville ikke deltage i betalingen af møble-mentet, da han syntes, at det var for dyrt. Det samme var tilfældet med showroomet i Vej. Han har heller ikke deltaget i betalingen af gimmi-cks og kunst mv. eller for middage til ansatte og sælgere, selv om de kun havde et lille budget til disse ting.

Sagsøgte ApS har registreret 151 varemærker og designs. En del af de tunge varemærker havde Vidne 1 med fra Virksomhed 3. Person 1 har efterfølgende

20

deltaget i betalingen for vedligeholdelsen. Alle registreringerne ligger i Sagsøgte ApS.

Det kan godt passe, at det i starten var Person 1, der bestilte varerne hos private label selskabet. Varerne blev leveret til lageret, hvorefter Sagsøger ApS fik en faktura på halvdelen (senere en tredjedel) af regningen og samtidig halvdelen (senere en tredjedel) af det, der kom ind ved salget. Hvis va-rer blev for gamle eller ikke blev solgt, betalte Sagsøger ApS stadig halv-delen (senere en tredjedel).

I mange år fakturerede Sagsøger ApS Sagsøgte ApS, længe før pengene kom ind fra kunden. Hvis kunden endte med ikke at betale, bad hun om at få pengene tilbage fra Sagsøger ApS, men indtil 2018, hvor systemet blev lavet om, lagde Sagsøgte ApS ofte ud i op til 3 år før tabet blev gjort op.

Grunden til at hun ikke bragte samarbejdet med Person 1 til ophør alle-rede i 2010 var nok, at hun havde kendt ham altid. Det var nok også derfor, at han blev tilbudt en andel af salgsprovenuet ved et eventuelt salg. Dertil kom, at Person 1 havde truet med retssager, og det ligger ikke godt til hendes psyke. Hun mener ikke, at hun har fået et købstilbud fra Person 1 vedrørende virksom-heden.

Efter ophøret af samarbejdet den 31. december 2018 er der ikke afregnet til Sagsøger ApS ved salg af varelageret, da Sagsøger ApS har fået sin tredjedel af kostprisen. Prisen svarer til den kostpris, der er opgjort i regnska-berne. Sagsøger ApS har ikke tilbudt, at sælge varelageret til den pris. Der havde forinden været en dialog om, hvorvidt Person 1 kunne kom-me og afhente en del af varelageret.

Sagsøgte ApS havde ikke nogen aftale med Sagsøger ApS om, hvordan han kunne realisere varelageret. Det fremgår af Sagsøgte ApS' aftaler med forhandlerne, at produkterne skal af-hændes i en distribution, og derfor var det bedre at betale Person 1. Sagsøger ApS havde heller ikke nogen ansvarsforsikring på produkterne.

Det vil-le have været fuldstændig ødelæggende for Sagsøgte ApS, hvis produkterne var blevet solgt svarende til parallelimporterede originalprodukter uden om di-stributionssystemet, herunder hvis produkterne var blev solgt for billigt eller med rabatter.

Adspurgt hvad der skal trækkes fra en salgspris for at nå den reelle indtjening, har hun forklaret, at hvis man har for 2,7 mio. rene varer, så skal dette beløb ganges med 10 for at få det beløb, produkterne skal ende med at koste ude hos forbrugerne, dvs. 27 mio. kr.

Af dette beløb skal der fratrækkes 25 % moms og 39 % til engrosleddet. 80 % af varerne sælges i Matas, der har yderligere 21 % i ekstra rabat og 10 % i markedsføringsbidrag. Efter fradrag af lønninger og hus-leje mv. er beløbet nede på 2,706 mio. inden daglig drift. Det er imidlertid ikke på beholdningen af basisvarer, at de tjener deres penge.

De tjener deres penge i sidste kvartal op til jul, og af de penge havde Sagsøger ApS lige fået ud-betalt sin 1/3 med 6 mio. kr. Sagsøger ApS er derfor ikke blevet snydt

21

ved at få udbetalt kostprisen. Der vil også være masser af varer, som vil nå at blive for gamle, og som derfor vil skulle destrueres.

Foreholdt lageropgørelsen (ekstrakten side 784) har vidnet forklaret, at opgørel-sen indeholder alt det, der ligger på lageret, herunder labels og krukker mv.

Vidne 1 har forklaret, at han ikke ejer nogen andel af Sagsøgte ApS. Han har været gift med Person 2 siden 1991. Han er uddannet cand scient i biokemi. Han har arbejdet i forskellige virksomheder, herunder i Novo Nordisk med bioteknologi, og i medicinalfirmaet Al Pharma. På et tidspunkt startede han selv Virksomhed 3.

Allerede i starten af 1990’erne havde Person 2 en drøm om at starte et kosme-tikfirma. De havde begge allergi, og de prøvede sammen at lave forskellige cre-mer derhjemme på baggrund af nogle basisopskrifter. Det blev ikke kommerci-aliseret på det tidspunkt.

På et tidspunkt startede Person 2 et firma, Virksomhed 2, sammen med en anden, men det blev ikke til noget på grund uenigheder. Person 2 var meget frustreret, og vidnet foreslog derfor, at hun startede sit eget firma, og at hun skulle kalde det Navn 1, da Navn 1 bl.a. var kendt fra den bog, som Person 2 havde udgivet i 2001.

Person 1 ville gerne bistå Person 2, og han tilbød at hjælpe Person 2 med en masse praktiske ting og med at tage billeder til eventuelle kataloger/kampagner. Person 1 kendte ikke noget til frem-stilling, salg og markedsføring af kosmetik. Virksomheden startede som Person 2's personlige virksomhed, og hun startede med ”private label” .

Vidnet bi-stod fra sidelinjen, fordi Person 2 havde en masse spørgsmål om ingredienser mv. Det var vigtigt for Person 2, at hun ejede selskabet 100 procent. Person 2 ville ikke have et fælles selskab med Person 1, da han var en dårlig betaler.

I Virksomhed 3 udviklede vidnet en produktlinje af meget avancerede hudpleje-produkter, der var baseret på hans videnskabelige erfaring. Det er produkter, hvor man tilsætter ingredienser, som på molekylært niveau virker i huden. Det er ikke rigtigt, at Virksomhed 3 ikke var en succes. Vidnet blev både kontaktet af Vækstfonden og af andre potentielle investorer.

Et af hans antiage produkter har også vundet en beauty award. Vidnet valgte at træde ind i Sagsøgte ApS for at hæve niveauet for Sagsøgte ApS' produkter til avancerede hudplejepro-dukter. Vidnets produkter hører til under begrebet cosmeceuticals, dvs. at pro-dukterne ligger på grænsen mellem kosmetik og lægemidler.

Vidnet havde 10-12 registrerede varemærker, som han uden vederlag tog med over i Sagsøgte ApS fra Virksomhed 3 i 2006. Vidnet gjorde det uden vederlag for sin kones og sin egen skyld.

Vidnets arbejdsopgaver i Sagsøgte ApS bestod i at forske og udvikle nye pro-dukter. Han udviklede over årene en række produktlinjer, herunder ”Produktnavn” , som er et af de mest avancerede kosmetikprodukter, der findes. Herud-over har han udviklet en række andre produkter, herunder nye produkter til

22

Produktlinje og nye fugt- og enzymmasker med højteknologiske ingredien-ser. Han har været med til at lave stort set samtlige produkter om, så de var hightech og økologiske. Vidnet er samtidig ”responsible person” . Ifølge EU-lov-givningen er det et krav, at der i et kosmetikfirma er en ”responsible person” med baggrund som biokemiker.

Personen skal kunne stå inde for, at firmaet ik-ke markedsfører og sælger produkter, der ikke er sikre for forbrugerne. Person 1 har ikke været inde over produkter fra 2006 og frem. Vidnet har stået for at opfinde alle slogans, navne på varemærker og tekster til nye creme- og makeupprodukter.

Vidnet betegner sig som CIPO (Chief Intellectual Property Officer), idet han står for hele den juridiske del, herunder håndhævelse af ret-tigheder. Sagsøgte ApS står som registret indehaver af rettighederne. Han vil tro, at der worldwide er registreret ca. 104 varemærker og designs. De er alle re-gistreret i Sagsøgte ApS.

Det har udelukkede været vidnet, der har stået for håndteringen af rettighederne, herunder registrering, vedligeholdelse, krænkel-sessager og kontakt med advokat mv.

Person 1's arbejdsopgaver bestod i at bistå Person 2 med at tage billeder og lave kataloger. De forsøgte at have Person 1 med på det designmæssige på websiden, men efter to år måtte de opgive og starte forfra.

Om de mails, vidnet har skrevet i 2012-2014 i forbindelse med, at Person 1 påstod, at han ejede 50 procent af Sagsøgte ApS, har vidnet forklaret, at han er lønansat, og de e-mails er taget ud af en sammenhæng. Han har skrevet de pågældende e-mails i afmagt og frustration for at beskytte Person 2, idet Person 1 i den periode stressede Person 2 hver dag. Det er ikke hans opfattelse, at Person 1 ejede 50 procent af virksomheden.

Det har aldrig været drøftet, at vidnet skulle være medejer af Sagsøgte ApS. Han ved fra Person 2, at der har været en faktureringsmodel, der allerede fra starten i 2006 var urimelig i forhold til de arbejdsopgaver, der blev udført i fir-maet. I starten var det udelukkende Person 2, der betalte hans løn. De burde nok allerede på det tidspunkt, hvor fordelingsnøglen blev ændret fra 50/50 til en tredjedel/to tredjedele have afsluttet deres samarbejde med Person 1, men de valgte at fortsætte og tro på det gode. De sidste 10 år har været dræben-de for iværksætterånden i firmaet på grund af Person 1's indstilling.

Det var vidnet, der udarbejdede juridiske kontrakter med distributører mv., men det var Person 2 alene, der styrede virksomheden. Hun tog sig af alle mø-der og forhandlinger mv., herunder med Virksomhed A/S og Matas, og efterfølgende ud-arbejdelse af juridiske dokumenter i samarbejde med advokat Vidne 2. Person 1 var overhovedet ikke inddraget i dette arbejde. Person 2 traf alle store beslutninger, og vidnet har ikke kendskab til, at Person 1 havde veto-ret. Vidnet havde ikke selv behov for at spørge Person 1 til råds eller få hans ac-cept til ting, han gjorde.

Foreholdt mailkorrespondance fra 2009-2012, hvor vidnet i flere tilfælde har skrevet til både Person 2 og Person 1 og spurgt: ”Hvad siger I” har vidnet for-

23

klaret, at det nok har været for at sikre, at Person 1 også bidrog fremad-rettet, herunder med betaling. Vidnet har ikke deltaget i de daglige diskussio-ner om, hvor meget Person 1 skulle betale, men Person 2 gav dagligt udtryk for, at der var penge, som ikke blev overført, og at Sagsøgte ApS agerede bank for Person 1.

Vidnet har aldrig hørt om, at der skulle være etableret en juridisk enhed eller et brand ved Navn 1, som ikke er Sagsøgte ApS.

Tilbuddet til Person 1 i 2012/2013 om, at han kunne få 30 procent af provenuet ved et muligt fremtidigt salg af Sagsøgte ApS, forudsatte, at virk-somheden blev solgt her og nu. Der blev dog ikke indgået nogen skriftlig aftale om ejerskab/fremtidigt salg.

I 2017 rettede vidnet og Person 2 henvendelse til Plesner via en anbefaling. Advokat Vidne 4 undersøgte ejerforholdene, og han konklude-rede, at Person 2 ejede hele Sagsøgte ApS. Det er korrekt, at vidnet i en mail fra sommeren 2017 har tilkendegivet noget om en gentlemen aftale. Gentlemen aftalen var udtryk for fordelingsnøglen, som lå i faktureringsmodel-len.

De gik i salgstanker, fordi en god ven fra KPMG under en middag havde sagt, at det måske var på tide, at de fandt en industriel partner eller en fond, der kunne hjælpe dem med at løfte virksomheden til et højere niveau. Salget blev dog aldrig til noget bl.a. fordi virksomheden nok var for lille. Der kom ingen konkrete bud på køb af virksomheden. De tal, der var fremme, havde heller in-gen gang på jorden.

Price Waterhouse kom med et estimat på 100 mio. kr., og de andre finanshuse lå eksorbitant højere.

Da salget ikke blev til noget, valgte de til sidst at stoppe samarbejdet med Person 1, da der ikke var nogen på kontoret, der ville være sammen med Person 1. Ofte flygtede medarbejderne hen på en cafe, hvis Person 2 eller vid-net ikke var på kontoret.

Adspurgt om vidnet og Person 2 har formuefællesskab eller særeje har vidnet svaret, at de er gift.

Foreholdt vidnets mail af 29. august 2017 til advokat Vidne 4, har vidnet forklaret, at mailen er taget ud af en kontekst og skal ses i forhold til et provenu ved et eventuelt salg. Vidnet skulle have Vidne 4 ind over, fordi Person 1 bad om nogle papirer på et eventuelt provenu af skattemæssige årsager. Vidnet gav med mailen udtryk for, at i forbindelse med et eventuelt salg, var der måske en mulighed for, at Person 1, kunne få noget af provenuet, hvis han fortsat bidrog i firmaet, men vidnet var lønansat, og han havde ikke nogen ret til at bestemme, hvad Person 1 skulle have eller ikke have.

Vidnet havde dialogen med advokat Vidne 2 om krænkelsessager og va-remærker. De var bl.a. involveret i en retssag i Sverige. Det var vidnet og Person 2, der repræsenterede selskabet. Person 1 var også med i Sverige.

24

Person 1 var blevet indsat i ledelsen i 1 måned, idet han ellers ikke kunne repræ-sentere selskabet i retssagen i Sverige. I en sag i 2011 i Sø- og Handelsretten måtte Person 1 ikke være til stede som partsrepræsentant, da han ikke ejede Sagsøgte ApS eller var en del af ledelsen.

Vidne 5 har forklaret, at hun er uddannet folkeskolelærer. Efter nogle år startede hun en forretning, hvor hun har forhandlet sko, tøj og tilbehør. Hun har forhandlet Brand 1 i sin forretning. Hun har været ven med Person 2, siden de var børn. Person 1 har hun lært at kende gen-nem Person 2, da de var kærester. Da Person 2 fandt sammen med Vidne 1, fortsatte hendes venskab med Person 2 og Vidne 1. I perioden herefter havde hun kun en relation til Person 1 i kraft af, at hun forhandlede Brand 1 produk-ter. For ca. 10 år siden fandt Person 1 sammen med hendes søster, hvorefter hun igen fik en tættere relation til Person 1.

Vidnet og Person 2 har talt om, at de startede deres virksomhed op, men hun ved ikke noget om konstruktionen af forretningen bag Brand 1, ud-over at Person 2 fortalte, at hun var partner med Person 1. Når hun bestilte va-rer, talte hun med den, der tog telefonen. Det kunne være Person 2, Person 1 el-ler en af deres ansatte. Senere bestilte hun over en web.

Det var hendes helt kla-re opfattelse, at Person 2 og Person 1 var partnere om brandet. Hun forhandle-de ikke som sådan med Person 2 og Person 1, når hun bestilte varer, men hun husker en episode, hvor hun spurgte efter noget rabat, fordi både Person 2 og senere også Person 1 fik rabat i hendes butik.

Hun fik at vide, at hun kunne få 5 procent, og Person 2 sagde i den forbindelse, at det var, hvad Person 1 ville gå med til. Hun vil tro, at det var før, Vidne 1 kom ind, men hun husker det ikke.

Vidnet havde en stor butik på Østerbro, der hed Navn 2, og en mindre butik i Lyngby. Hun lukkede butikkerne i 2017. Hun solgte Brand 1 produkter helt indtil da. Hun startede med at sælge produkterne et par år efter, at hun havde startet sin forretning i 2000. Butikken i Lyngby indkøbte i nogle år Brand 1 produkter for 250.000 kr. om året. Butikken på Østerbro har måske købt for det samme eller lidt mindre.

Hendes søster blev gift med Person 1 for 13 år siden.

Vidne 6 har forklaret, at han, der har en baggrund i den finansielle sek-tor, bl.a. har arbejdet som bankrådgiver i ca. 20 år og med bestyrelsesarbejde i 8 år. Vidne 5 er hans hustru. Han kender Person 2 og Person 1, fordi hans kone og Person 2 i mange år har været veninder. Efter at Person 2 og Person 1 gik fra hinanden, og Person 2 og Vidne 1 fandt sammen, har de været venner med Person 2 og Vidne 1 i mange år.

Vidnet og hans kone har selv været selvstændige, og da Person 2 og Person 1 startede som selvstændige, var det naturligt, at de talte om forskellige konstruktioner. De har bl.a. drøftet konstruktionen med fakturering mellem de to selskaber. Han fik det oprindeligt beskrevet som, at de startede virksomheden sammen, og at de - hvis virksomheden var en cirkel -hver havde deres virksomhed inde

25

under cirklen. Når vidnet betalte fakturaer for Brand 1 produkterne, har det været til Sagsøgte ApS. De var en af de første kunder, og de forhandlede pro-dukterne indtil for 3-4 år siden. De havde en butik på Østerbro og en i Lyngby. I forretningen i Lyngby havde de indkøb af Brand 1 produkter for over 250.000 kr. om året. I den anden butik var det nok for lidt mindre.

Han tænkte ikke over, at fakturaerne var udstedt af Sagsøgte ApS, selv om der var tale om en fælles virksomhed, da han kendte den bagvedliggende konstruktion.Han har aldrig været i tvivl om, at Brand 1 var ejet af Person 2 og Person 1 i fællesskab. Det har de begge beskrevet ved flere lejligheder, også uafhæn-gigt af hinanden.

Vidne 7 har forklaret, at han, der nu er politibetjent, fra 2014 og 3 år frem var ansat i Sagsøgte ApS som lagerdreng. Han overtog lageret, da han starte-de. Når de fik en ordre ind, blev produkterne pakket af nogle piger, og de bad ham om at hente produkterne på lageret. Han skulle også holde styr på lageret. Hvis de fik varer ind, stod han for at sætte varerne ned på lageret.

Han stod og-så for at sende varerne ud fra lageret. Det var primært Person 1 han gik til i forbindelse med bestilling af varer. Der var faste bestillinger, der kørte med bestemte tidsintervaller. Hvis han kunne se, at der manglede produkter, gik han primært til Person 1. Hvis Person 1 ikke var der, gik han til Person 2. Det var ikke hans indtryk, at de skulle vende det med hinanden, når der skulle be-stilles varer.

Det var nemt nok at få fat i Person 1. Han har altid været af den op-fattelse, at både Person 1, Person 2 og Vidne 1 var hans chefer, og at de ejede firmaet sammen. Han har nok den opfattelse, fordi han og hans kolleger har talt om det, men det er ikke noget han har fået at vide direkte. Lageret var delt op i makeup gangen med alle makeup produkterne og det store rum med alle de store produkter.

Han kunne omorganisere lageret, hvis han ville, og han har aldrig fået at vide, at ting skulle stå noget bestemt sted. De havde en del indpakning på lageret. De leverede til fx Matas, Magasin og Green Skin. Or-drerne kom til en person, der udskrev ordrerne på et stykke A4-papir, hvorefter produkterne blev pakket og sendt afsted.

Vidne 8 har forklaret, at hun, der er bankuddannet, har været an-sat i Jyske Bank i 21 år, og senest 7 måneder i Sparekassen Vendsyssel. Hun har været erhvervsrådgiver først for Person 2 og Sagsøgte ApS og se-nere også for Person 1 og Sagsøger ApS. Der var tale om to indivi-duelle selskaber, to forskellige kreditter og to forskellige engagementer med hver deres kassekredit og virksomhedspant.

I Sagsøger ApS havde ban-ken virksomhedspant i det varelager, der var bogført i regnskabet, og i debito-rer. Varelageret var Brand 1 produkter. Hun har aldrig set en tilsvarende konstruktion, hvor der som her blev faktureret mellem to selskaber. Som hun forstod det, var baggrunden for konstruktionen, at parterne ikke ville have et fælles selskab. Hun opfattede det som, at de var fælles om Brand 1.

Adspurgt hvad hun nærmere forstår ved, at de var fælles om Brand 1, har vidnet forklaret, at, som hun husker det, havde Person 2 og Person 1 startet Brand 1 sammen, og senere kom Vidne 1 til. Hvert år,

26

når de holdt kundemøder, der blev holdt hver for sig, sagde hun til parterne, at det var en mærkelig konstruktion, og at man - hvis man ejede noget sammen – også havde et fælles selskab. Parterne havde ikke et fælles selskab, og hverken Person 1 eller Sagsøger ApS ejede noget af Sagsøgte ApS. Hun har -primært i begyndelsen - sagt til Person 1 og Person 2, at Person 1 ikke ejede noget af Person 2's selskab, og at de skulle lave et fælles selskab. Hun kan ikke huske, om Person 2 har givet udtryk for, at det ville hun ikke, men der blev aldrig oprettet et fælles selskab.

Vidne 3 har forklaret, at han har været revisor for Sagsøger ApS og er revisor for Sagsøgte ApS. Han startede som revisor for Sagsøger ApS i 2004. I 2005 blev han præsenteret for Person 2, som havde en lille produktion af Brand 1 produkter. Det foregik i personligt regi, og han anbefalede, at Person 2 stiftede et selskab, da der var store forventninger til, at det ville blive stort. Der blev herefter i december 2005 stif-tet et holdingselskab, Virksomhed ApS 6, og et driftsselskab, Virksomhed ApS 5. Vidnet har siden været revisor for begge selskaber.

Om sin mail af 14. september 2012, har vidnet forklaret, at det i 2005 ville have været nemmest at oprette et fælles selskab. Det var dog helt klart, at Person 2 ikke ønskede et fælles selskab med Person 1.

Allerede inden Person 2 stiftede sine selskaber, havde parterne etableret en fakture-ringsmodel, som gik ud på, at udgifter afholdt af Person 2 blev fak-tureret med en andel til Person 1's selskab, og Person 1's selskab fak-turerede Person 2 for en andel af hendes omsætning. Det betød, at de hver havde en andel af overskuddet svarende til den aftalte fordelingsnøgle.

Modellen fortsatte, da Person 2 havde stiftet sine selskaber. Det ville have givet samme resultat, hvis parterne havde aftalt, at Person 1's sel-skab fik den samme andel af overskuddet. Faktureringsmodellen blev praktise-ret i alle de år, han var revisor for parterne. Hen ad vejen blev der dog på grund af uoverensstemmelser mellem paterne ændret på tidspunktet for, hvornår der blev faktureret/betalt.

Det betød bl.a., at der blev faktureret på baggrund af de indbetalinger, der kom fra debitorerne.

Uoverensstemmelsen mellem parterne i 2012-2014 resulterede i, at man ændre-de fordelingen fra 50/50 til en tredjedel/to tredjedele. Op til 31. december 2013, hvor princippet blev ændret, blev varekøb, der var foretaget op til denne dato, faktureret på den måde, at Person 1's selskab havde båret 50 procent af udgiften.

Når Person 1's selskab fremadrettet skulle have en tredjedel af omsætningen, skulle hans selskab kompenseres for, at hans selskab havde be-talt for meget for varelageret. Kompensationen skete til kostpris af 16,67 procent fordelt over 2 år. Faktureringsmodellen fortsatte herefter i 2014 og frem med den ændrede fordelingsnøgle.

Vidnet har ikke kendskab til nogen forretning, som genererer omsætning på baggrund af Sagsøgte ApS' produkter, varemærker eller koncept, og som ikke ligger i Sagsøgte ApS. Værdien af Sagsøgte ApS består jf. balancen af anlægs-

27

aktiver, varelager, debitorer, likvider og gældsposter. Virksomheden har herud-over selvfølgelig en værdi i form af goodwill og IP-rettigheder mv, men egen oparbejdet goodwill må regnskabsmæssigt ikke aktiveres i balancen. Omkost-ninger vedrørende IP-rettigheder kan aktiveres og afskrives over en årrække, men selskabet har valgt at udgiftsføre omkostningerne løbende.

Vidnet er ikke bekendt med, at Person 1 på noget tidspunkt har foretaget et kapitalindskud i Sagsøgte ApS. Det har aldrig været hans opfattelse, at Person 1 på noget tidspunkt har været medejer af Sagsøgte ApS. Det har han drøftet med og tilkendegivet over for Person 1 i forbindelse med uoverensstemmelsen i 2012-2014, hvor han var rådgiver for begge parter.

Om tab på debitorer i Sagsøgte ApS har vidnet forklaret, at Sagsøger ApS fakturerede Sagsøgte ApS på baggrund af de fakturaer, som Sagsøgte ApS udstedte. Nogle af disse fakturaer har været fejlbehæftet, og nogle faktura-er er ikke blevet betalt. Der skulle derfor ske en korrektion vedrørende disse fakturaer, idet det ellers så ud som om, Sagsøgte ApS skyldte en andel af belø-bene til Sagsøger ApS.

Tab på debitorer forekom derfor kun, hvis Sagsøger ApS fakturerede sin andel til Sagsøgte ApS samtidig med, at Sagsøgte ApS fakturerede sine kunder. Hvis Sagsøger ApS ventede med at fakturere til pengene var kommet ind i Sagsøgte ApS, var der ikke no-get tab på debitorer.

Praksis blev ændret i 2018, således at der blev faktureret ef-ter et betalingsprincip, men Sagsøger ApS skulle bære en andel af tabet på de gamle differencer på debitorer.

Vidnet var i 2012 med til at udarbejde en liste over Person 1's arbejdsop-gaver i Sagsøgte ApS. Baggrunden herfor var, at der havde været uoverens-stemmelser mellem parterne, og de arbejdede på at lave en form for samar-bejdsaftale med udgangspunkt i en I/S-kontrakt og en ejeraftale. Der kom i den forbindelse et papir fra Sagsøger ApS' advokat, som var helt uspiseligt for Sagsøgte ApS bl.a. vedrørende ejerforholdene.

De opstillede derfor nogle praktiske punkter, som bør være skrevet ned i ethvert samarbejde. Et af punk-terne var arbejdsindsats. På den baggrund blev der lavet nogle konkrete ar-bejdsopgaver, som Person 1 skulle udføre. Det var en betingelse for at der kunne indgås en aftale for Person 2, at Person 1's arbejds-opgaver blev præciseret.

Der var dog betingelser begge veje, og derfor nåede parterne ikke til enighed om en aftale.

Det har til stadighed været et diskussionspunkt mellem parterne, at Person 2 syntes, at Person 1 ikke bidrog nok.

Vidnet var involveret i forløbet i 2017/2018 for så vidt angår den skattemæssige model og den salgsproces, der var i gang, herunder dialogen med Handelsban-ken, som skulle stå for salget. På det tidspunkt drøftede man, at ved et potenti-elt salg, ville Person 2 være villig til indenfor en bestemt tidsmæssig ramme at give Person 1 en tredjedel af salgsprovenuet. De skattemæssige drøftelser, som vidnet var involveret i, gik på Person 1's forhold. Kon-

28

struktionen med et samarbejde mellem to selskaber, hvor man sælger et aktiv, som var beliggende i Sagsøgte ApS, gav anledning til et skattemæssigt pro-blem med at få en del over i Sagsøger ApS. Det kunne løses med en war-rant- eller optionsordning. Det havde været overvejet allerede i 2012, og det var overvejelserne fra dengang, man byggede videre på. Plesner overtog arbejdet med at udforme selve aftalen.

Problemstillingen var, at det som udgangspunkt ville være skattepligtigt, hvis Person 1 skulle have noget i forbindelse med et salg. Et eventuelt salg gav ikke anledning til problemer i Sagsøgte ApS. Problemet var at finde en løsning, der var skattemæssigt mest fordelagtig for Sagsøger ApS.

De materielle anlægsaktiver i Sagsøgte ApS bestod indtil 2017 - hvor distribu-tionsaftalen med Virksomhed A/S blev ophævet -mest af møbler, pc’ere og forskellige småting. Person 1 bidrog ikke til betalingen af disse anlægsaktiver, men der var også møbler mv. i Person 1's selskab. I 2016 blev distributionsafta-len med Virksomhed A/S ophævet.

I den forbindelse skulle man tilbagekøbe nogle af de stande, som stod ude i forretningerne. Samtidig skulle man selv have lavet nog-le stande. Der var tale om en relativ stor omkostning, der blev behandlet lige-som alle andre omkostninger, det vil sige fordelt mellem parternes selskaber med en tredjedel/to tredjedele.

Skattemæssigt blev det behandlet som et afskriv-ningsberettiget aktiv i Sagsøger ApS for den tredjedel af aktivet, som Sagsøger ApS havde betalt.

Afregningen i 2018 af varelageret til Sagsøger ApS skete til kostpris som i 2013/2014, det vil sige til samme værdi, som Sagsøger ApS havde købt varerne til. Værdiansættelsen til kostpris mv. er sket på samme måde som i 2013/2014, og det er værdiansættelsen i regnskaberne, der er anvendt. Afregnin-gen er baseret på lagerlister, hvor optællingen er foretaget umiddelbart efter nytår. På baggrund af køb og salg i december 2018, er der regnet tilbage til den 30. november 2018.

Sagsøger ApS skiftede på et tidspunkt vidnet ud med Deloitte som re-visor. Vidnet har foretaget en sædvanlig overdragelse af revisionen til Deloitte i marts 2019. Vidnet er ikke blevet kontaktet af Deloitte i forbindelse med, at De-loitte efterfølgende har udarbejdet de i sagen fremlagte notater for Sagsøger ApS.

Notatet af 23. maj 2019 vedrørende medejendomsret er sat op som en erklæring, men det er et notat baseret på nogle observationer og meddelel-ser, som revisorerne har fået. Der er ikke tale om en erklæring, som i henhold til lovgivningen, skal udøves af en revisor.

Adspurgt om vidnet er enig i notatet, har vidnet forklaret, at der er nogle faktuelle ting, som ikke er helt rigtige, men observationerne er ikke som sådan forkerte. Formuleringen: ”… det kan hæv-des, at Sagsøger ApS har haft en medejendomsret til Sagsøgte ApS' ak-tiver samt nettoformue…” betyder, at det kan påstås, men der er tale om en juridisk vurdering.

Adspurgt om man kan overdrage en virksomhed som Sagsøgte ApS ved at sælge aktiver/passiver i selskabet uden at sælge anparterne i selskabet, har vid-

29

net forklaret, at man kan sælge aktiviteterne i et selskab, men det vil udløse skat, og sælgeren vil skulle have en væsentlig højere værdi for goodwill for at få det samme ud af det, som ved salg af anparterne i selskabet. Det sædvanlige vil være at sælge anparterne i selskabet, idet sælgeren så først skal betale skatten, når pengene tages ud af holdingselskabet.

Adspurgt om parterne efter hans opfattelse drev Brand 1 i fællesskab, har vidnet forklaret, at parterne havde et samarbejde omkring det med den beskrevne faktureringsmodel. Faktureringsmodellen svarer til at få en andel af nettooverskuddet. Adspurgt hvordan denne model adskiller sig fra at eje en virksomhed, har vidnet forklaret, at i et selskab ligger ejerskabet til værdien i selskabet. Så længe virksomheden har været i drift, har parterne fået betaling for den arbejdsindsats, de løbende har ydet.

Udkastene til aftalerne, hvorefter Sagsøger ApS skulle have en andel af provenuet ved salg af Sagsøgte ApS, var såkaldte put and call aftaler. I 2012 var aftalen, at Sagsøgte ApS skulle overtage Sagsøger ApS for en given pris svarende til, at pengene kom op i Person 1's holdingselskab i tilfælde af et salg. Det ville være salg af anparter og dermed skattefrit i Person 1's holdingselskab.

Det ville være en stor fordel for Person 1, idet han så kunne vente med at betale skat til han tog pengene ud af holdingselskabet. I 2018 var aftalen var omvendt, således at Person 1 skulle overtage en del af Virksomhed ApS 5. De to ordninger ville i princippet give samme re-sultat.

Foreholdt mail af 23. oktober 2012 (ekstrakten side 543), hvoraf fremgår: ” I dri-ver fælles virksomhed, og derfor er du ikke ”bare” en almindelig debitor/kreditor overfor Sagsøgte ApS, som kan henholde sig til betalingsbetingelserne” , har vidnet forklaret, at han forinden havde haft nogle telefonsamtaler med begge partere, fordi der var diskussioner mellem parterne om betalinger.

Person 1 henholdt sig til, at han kunne bruge de betalingsbetingelser, der stod på den faktura, der var sendt til Sagsøgte ApS, men når man driver samarbejde, som parterne gjorde, kan man ikke henholde sig til sine egne fastsatte betalingsbetingelser. Hvis pen-gene ikke kom ind til Sagsøgte ApS, så kunne Sagsøger ApS heller ikke kræve pengene af Sagsøgte ApS.

Der var ikke tale om at dække et underskud, men om periodisering, idet varekreditorerne skulle betales, før debitorerne be-talte, idet varerne lå på lager et stykke tid, før de blev solgt. Debitorerne havde en meget lang betalingsfrist, helt op til to måneder. Omdrejningspunktet for uoverensstemmelserne var likviditeten, da der altid var overskud. Hvis varerne på lagret blev for gamle, blev de nedskrevet.

Vidnet har faktureret bogføringsassistance for de respektive selskaber. Sagsøger ApS dækkede en del af hans honorar for bogføringen for Sagsøgte ApS. Aktiviteten i Sagsøgte ApS var større end i Sagsøger ApS. Forde-lingen har nok været 50.000 kr. om året til Sagsøger ApS og 240.000 kr. om året til Sagsøgte ApS, hvoraf Sagsøger ApS dækkede en tredjedel.

30

Person 1 eller hans selskab hæftede ikke for noget i Sagsøgte ApS og var ikke registreret som formel ejer af Sagsøgte ApS eller en anden virksom-hed vedrørende Brand 1. Parterne drev fælles virksomhed i kraft af faktureringsmodellen, og det parterne drev i fællesskab, var driften af Brand 1 i form af de arbejdsopgaver Person 2 og Person 1 havde. Afregningen var faktureringsmodellen. Hvis Sagsøgte ApS havde købt varer som selskabet ikke fik solgt, ville Sagsøgte ApS have haft et krav mod Sagsøger ApS for tabet, men Sagsøger ApS ville ikke have haft nogen hæftelse for produktansvar.

Vidne 2 har forklaret, at hun har været advokat for Sagsøgte ApS fra ja-nuar 2009 og frem. I starten hjalp hun mest med varemærkeretlige problemstil-linger, men da Sagsøgte ApS var i god vækst, hjalp hun også med andre pro-blemer, herunder en uoverensstemmelse med Matas og udfærdigelse af distri-butørkontrakten med Virksomhed A/S.

I den forbindelse talte hun normalt med Person 2 og/eller Vidne 1 om de problemstillinger, der måtte være. Hun havde ingen dialog med Person 1, som hun hørte om for første gang i starten af august 2012 i forbindelse med, at hun blev bedt om at lave udkast til en aftale, der skulle formalisere parternes faktureringssamarbejde.

Foreholdt brev af 10. september 2012 fra vidnet til Person 1's advokater, har vidnet forklaret, at hun havde spurgt Person 2, hvem Person 1 var, og hvorfor han mente, at han ejede en del af hendes selskab. På bag-grund af drøftelserne med Person 2 blev det klart for vidnet, at Person 2 al-drig havde ment, at hun havde stiftet noget selskab sammen med Person 1. Tværtimod havde hun ikke ønsket dette.

Vidnet kontaktede også sel-skabets revisor for at høre om faktureringssamarbejdet kunne have skabt en for-ventning om ejerskab hos Person 1. Revisors indtryk var også, at det handlede om det omvendte, nemlig at holde parterne økonomi adskilte, samti-dig med at de samarbejdede om nogle ting. I brevets 6. afsnit konkluderede hun, hvordan situationen så ud for hende på baggrund af de undersøgelser, hun havde foretaget.

Når hun skrev som anført, var det bl.a. fordi Person 1 og hans daværende advokater var af den modsatte opfattelse. Det var hendes indtryk, at det kom lidt som et chok for Person 2 at få brevet fra Person 1's advokater, og der var på det tidspunkt et meget højt konfliktniveau mellem parterne og mange følelser involveret.

Foreholdt brev af 25. januar 2013 fra vidnet til Person 1's advokater, har vidnet forklaret, at Person 1 over for Person 2 og Vidne 1 havde givet ud-tryk for, at vidnet var immaterielretsadvokat og derfor ikke vidste noget om sel-skabsret. For at dette ikke skulle være et svaghedspunkt, meddelte hun i brevet, at de antog en selskabsretsadvokat, Advokat.

Advokat var efter at have sat sig ind i sagen enig i vidnets vurdering af juraen i sagen. De fokuserede herefter på at finde ud af, hvordan de kunne få konflikten løst ved at lave en aftale med Person 1, som begge parter kunne være til-fredse med. Hele målet var at undgå en konflikt. Det lykkedes aldrig at få en af-tale på plads, og på et tidspunkt overtog Person 2 og Person 1 selv dialogen,

31

hvorefter vidnet og Advokat gled ud. Vidnet fik efterfølgende indtryk af, at Person 1 havde fundet sig til rette med situationen, hvoref- ter parterne fortsatte samarbejdet så godt, de nu kunne.Der havde været af- taleudkast fra begge sider, som var blevet kommenteret fra begge sider, herun-der udkast til en stor joint venture aftale fra Person 1's advokater. Af-taleudkastet var helt uspiseligt for Person 2, da det fra Person 2's synspunkt ville have vendt retsforholdet mellem parterne fuldstændig på hovedet.

Efter 2014 fortsatte vidnet som advokat for Person 2's selskaber, og hun var og er stadig en slags husadvokat

Det var vidnet, der foreslog Person 2 at rette henvendelse til en ad-vokat i Plesner i forbindelse med planerne om et salg i 2017/2018. Vidnet har tidligere været ansat i Plesner, men hun stoppede dér med udgangen af 2008.

Vidnet har ikke rådgivet Person 2's selskaber om de regler om regi-streringspligt i Erhvervsregisteret, der blev indført i 2017.

Vidne 9 har forklaret, at hun har været ansat som head of sales and marketing i Sagsøgte ApS siden 2017. Før da var hun fra 2012 ansat i det distri-butørselskab, Virksomhed 4, som Sagsøgte ApS og Virksomhed A/S hav-de sammen. Hun har samarbejdet med Person 1 siden 2013, hvor de fik Matas som kunde. Matas krævede noget salgs- og annoncemateriale, som Person 1 skulle være med til at lave.

Hun var ofte udfordret af, at Person 1 ikke leverede sit materiale til tiden. Når deadline nærmede sig, var stan-dardsvaret til sidst, at: ”Du får det i morgen eller på mandag.” Der har bl.a. væ-ret en episode, hvor Person 1 har sagt, at en samarbejdspartner ikke måt-te udlevere nogle materiale, som de stod og manglede, da det var hans materia-ler. De havde efterfølgende problemer med at få materialerne produceret.

Det kan godt passe, at Person 1 udformede bl.a. Art Work, men detaljerne kom fra Person 2. Hun har drøftet disse udfordringer med Person 2, der er hendes referenceperson. Hun har altid haft et godt forhold til Person 1, men fra sommeren 2018 havde hun ikke lyst til at være på kontoret, når han var der, idet stemningen var dårlig.

Vidnet og hendes kollega Vidne 10 sad derfor ofte ude, hvis Person 2 ikke var på kontoret.

Vidne 10 har forklaret, at hun har været ansat som PR- og kommuni-kationsansvarlig i Sagsøgte ApS siden 2015. Hun refererer til Person 2. Hun var afhængig af, at Person 1 leverede materialer til hende, her-under grafisk materiale, billedmateriale og materiale til web-delen. I starten var deres samarbejde fint, men efterhånden havde hun svært ved at få de materia-ler, hun skulle bruge.

Det gjorde, at hun havde svært ved at udføre sit arbejde. Der var tale om et reelt problem. Grunden var, at Person 1 ikke fik lavet materialerne. I starten blev materialerne leveret til sidst, men det sidste års tid fik hun lavet materialerne hos andre bureauer. Samarbejdet udviklede sig grad-vist negativt. Web-delen blev udviklet ekstern, men det var Person 1, der havde dialogen med den pågældende person.

Vidnet var inde over, og hun

32

endte med at side med meget af det til sidst. Det lykkedes aldrig at komme i mål med web-delen, fordi Person 1 ikke lavede sine ting. Person 1 påvirkede også klimaet på kontoret i negativ retning i det sidste års tid, og det var ekstremt ubehageligt at være på kontoret, når Person 2 ikke var der. De var 12-15 ansatte.

Person 1 talte ikke superpænt, og hun følte at hun ”blev banket i hovedet” af Person 1 over ting, som hun ikke var an-svarlig for. I den sidste del af 2018 gik hun og en kollega nogle gange om ugen ned på en cafe, hvor de arbejdede, hvis Person 2 ikke var på konto-ret. Hun havde et tæt samarbejde med Person 2, da alt, hvad hun la-vede, gik gennem hende.

Hun vil tro, at hun brugte 80 procent af sin tid sam-men med Person 2. Hvis Person 2 ikke var på kontoret, var hun til møde mv.

Vidne 4 har forklaret, at han er advokat og bl.a. beskæftiget med køb og salg af virksomheder. I den forbindelse blev han i 2017 hyret af Person 2 og Vidne 1. Han havde det første møde med Person 2 og Vidne 1 i august 2017, og de aftalte, at han skulle hjælpe dem med at forsøge at sælge Sagsøgte ApS.

I en sådan salgsproces er det normalt at have en finansiel rådgiver, der kan stå for at finde egnede købere til selskabet. De inviterede der-for 3 forskellige finansielle rådgivere, KPMG, PWC og Handelsbanken, ind til en ”beauty parade” , hvor de tre rådgivere kunne fremlægge deres syn på virk-somheden og fortælle, hvordan de ville gribe opgaven an. De endte med at væl-ge Handelsbanken.

Handelsbanken udarbejdede en management præsentation, der er det markedsføringsmateriale, man går ud med til mulige købere, for at beskrive virksomheden og vække eventuelle køberes interesse. Der blev først udarbejdet en ”teaser” på et par sider, som blev sendt ud til en del potentielle købere. De, der underskrev en fortrolighedsaftale, kunne herefter få adgang til management præsentationen.

Der var dog ingen interesserede købere. Handels-banken havde kontakt med 3-4, der viste en interesse, men af forskellige årsager var de pågældende alligevel ikke interesserede. Salget blev derfor ikke til noget, fordi de ikke kunne finde potentielle købere.

De tre finansielle rådgivere udarbejdede også en foreløbig prissætning af virk-somheden. Vidnet havde fået udleveret et regneark med tallene fra resultatop-gørelsen for 2016/2017. Det var en meget simplificeret opstilling, som han vide-regav til de tre finansielle rådgivere. På det grundlag lavede de en værdiansæt-telse.

De finansielle rådgivere tager udgangspunkt i tallene og fokuserer heref-ter typisk på selskabet evne til at generere indtjening. Ud fra forskellige vurde-ringsmekanismer, fx sammenligning med børsnoterede selskaber, prøver de at værdiansætte selskabet. De finansielle rådgiver var kommet frem til flotte vær-diansættelser, men der var et stort spænd mellem værdiansættelserne.

Materia-let blev herefter præsenteret, og Handelsbanken blev valgt. Der blev herefter underskrevet en mandataftale, hvorefter Handelsbanken gik i gang med opga-ven, herunder udarbejdelsen af management præsentationen.

En af de første ting Handelsbanken ønskede var at få et møde med Person 2 og revisoren, da der var nogle ting, som Handelsbanken ikke syntes hang sammen med de regn-skaber, de kunne trække i de offentlige registre. Det kom hurtigt frem, at bl.a. på grund af forskellige afregningsmetoder, var indtjeningsevnen, når man kom

33

ned i tallene, anderledes end det, de havde baseret deres værdiansættelse på. Man nåede at korrigere dette, før selskabet blev værdiansat. Grunden til, at man ikke fandt en køber, var at det typisk var industrielle købere, man talte med, og de mente, at omsætningen var for lille. En af de industrielle spillere, L’Oreal, vurderede fx, at det var et spændende brand, men at det var en for lille sag for dem.

På et tidspunkt blev han bedt om at lave udkast til en aftale, hvor Person 1 kunne få muligheden for at få 30 procent af provenuet ved et salg af Sagsøgte ApS. Vidnet havde fået at vide, at der var en ordning, hvor man fak-turerede og afregnede i en fordelingsnøgle mellem Sagsøgte ApS og Sagsøger ApS. Person 2 havde også fortalt ham, at der var en aftale om, at - hvis salget blev til noget - så skulle Sagsøger ApS have en andel af købesummen. Der forelå ikke nogen skriftlig aftale herom. Han havde også mødt Person 1 i starten af processen og havde også på ham forstået, at det var aftalen.

De blev bedt om at prøve at finde en løsning på, hvordan Person 1's sel-skab kunne få en andel af provenuet ved salget. En udfordring i den forbindelse var, at finde en løsning, så Person 1 kunne få provenuet på den skatte-mæssigt mest effektive måde. Realiteten var, at Sagsøgte ApS var ejet af Person 2 gennem Virksomhed ApS 3.

Udfordringen var at finde en model, hvor Person 1 fik en ejerandel, så han havde noget at sælge. Ifølge deres første model skulle Person 1 købe nogle anparter billigt for at han kunne sælge anparterne. Udfordringen var her, hvordan man skulle værdian-sætte anparterne, da selskabet havde en højere værdi end den nominelle værdi på 40.000-50.000 kr.

Skat var en drivende kraft for, hvordan man skulle gøre det, og revisoren, Vidne 3, var inddraget på et tidspunkt for at skabe den mest gunstige skattemæssige position for Person 1. Der blev lavet et udkast til en aftale i to forskellige versioner. Han blev bedt om, at aftalen blev tidsbegrænset, så der var en bagstopper, hvis salget ikke blev til noget.

Der hav-de i 2014 været nogle aftaleudkast med oplæg til en put and call aftale, som Person 2 ikke havde villet underskrive, da aftalen ikke var tidsbegræn-set.

Om den mundtlige aftale, der er omtalt i præamblen i pkt. 1.1 i udkastet til ”Agreement relating to the ownership of Sagsøgte ApS” har vidnet forklaret, at det blev formuleret på den måde for at kunne forklare over for skattemyn-dighederne, hvorfor Person 1 pludseligt skulle have lov til at købe anpar-ter svarende til en tredjedel af anpartskapitalen i Sagsøgte ApS for 40.000 kr.

Ved at sælge anparter så billigt, var der, set fra Person 2's syns-punkt, en risiko for, at det ville blive betragtet som maskeret udbytte. For at ret-færdiggøre det, var de nødt til at skrive, hvorfor aktierne blev solgt så billigt. Modellen blev dog aldrig relevant, da den ifølge Vidne 3 ikke virke-de skattemæssigt.

De blev herefter bedt om at lave et andet udkast, hvor model-len var, at Person 1 skulle skyde nogle værdier ind i Virksomhed ApS 5 mod at få anparter for på den måde at retfærdiggøre det. Udfordringen

34

var, at man skulle kunne forklare, at det, han skulle skyde ind, mindst skulle svare til det, han fik ud. Man skulle med andre ord kunne retfærdiggøre, at det Person 1 skød ind i selskabet svarede til en tredjedel af værdien af anpar-terne. Ifølge revisor var der også en risiko for, at Person 1 ville blive be-skattet af goodwill ved apportindskuddet, så denne model var derfor heller ik-ke relevant.

Revisor foreslog derfor, at de gik tilbage til den gamle model fra 2014 i form af en put and call. De fandt således ikke en model, der kunne løse de skattemæssige udfordringer, og det viste sig heller ikke at være relevant, da der ikke kunne findes en køber.

Vidnet blev involveret igen i forbindelse med ophøret af parternes samarbejde i 2018. Op mod sommerferien i 2018 gik det op for parterne, at salgsprocessen ik-ke ville blive til noget. Vidnet havde herefter ikke kontakt med virksomheden, før han blev ringet op af Person 2 i oktober/november 2018. Hun be-klagede sig over samarbejdet med Person 1, herunder at han ikke var særlig meget til stede på kontoret, at han skabte problemer over for andre an-satte og/eller lavede fejl. Vidnet fik til opgave at bringe samarbejdet til ophør.

I de oprindelige præsentationer fra ”beauty parade” lå spændet for prisen for virksomheden på mellem 200 – 350 mio. kr. Vidnet fik aldrig oplyst, hvilken pris Handelsbanken realistisk forventede at få for selskabet, men det var væ-sentligt lavere end den pris, man oprindeligt havde skønnet, og så væsentligt lavere, at Handelsbanken anmodede om en genforhandling af mandataftalen, idet mandataftaler typisk går ud på, at den finansielle rådgiver får en bestemt procentdel af provenuet ved salget. Aftalen om fordelingen af provenuet med 30 procent til Person 1's selskab kom på banen som led i salgsforberedel-serne.

Parternes synspunkter Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

2.

Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:

2.1 Overordnede anbringender

2.1.1 Parterne har ved deres handlemåde stiftet et indre selskab (”Virk-somheden”) i relation til udviklingen og driften af konceptet ”Brand 1” .

2.1.2 Sagsøgers ultimative ejer, Person 1, var medstifter af Virk-somheden og konceptet Brand 1 i 2003. Parternes implicitte aftale om et indre selskab har Parterne efterlevet siden stiftelsen i 2003.

35

2.1.3 Sagsøger ejer 1/3 af Virksomheden og Sagsøgte var derfor uberetti-get til at opsige Parternes samarbejde om Virksomheden den 3. decem-ber 2018.

2.2 Samarbejdet mellem Sagsøgte og Sagsøger om Virksomheden

2.2.1 Sagsøgte har på intet tidspunkt – forud for denne tvist – bestridt, at Sagsøger har et medejerskab til Virksomheden. Det gøres derfor gæl-dende, at Sagsøgtes ultimative ejer, Person 2, har accepteret Sagsøgers medejerskab af Virksomheden. Dette bekræftes yderligere af det faktum, at Person 2 siden stiftelsen i 2003 har godkendt og accepteret alt offentligt markedsføringsmateriale vedrørende Virk-somheden, hvori Sagsøger var angivet som medejer og medstifter af Virksomheden.

2.2.2 Endvidere har Vidne 1 flere gange bekræftet, at han var me-dejer sammen med Sagsøger og Person 2, hvilket Person 2 ikke har bestridt, men derimod forholdt sig passivt til. Så-fremt det ikke var Person 2's opfattelse, må det som minimum forven-tes, at Person 2 have protesteret imod såvel Sagsøgers, som Vidne 1's angivne ejerskab i Virksomheden, når det adskillige om-gange blev angivet som en realitet.

2.3 Parterne har via deres ageren etableret et indre selskab (”stille sel-skab”) i relation til ejerskabet af Virksomheden

2.3.1 Parterne har indgået en aftale om at stifte et indre selskab i relation til ejerskabet af Virksomheden, som herefter er effektueret, jf. bilag 1 og 2.

2.3.2 Et indre selskab er et samlebegreb for en gruppe af retsforhold, der befinder sig mellem et traditionelt låneforhold og almindelige selskabs-forhold, herunder i særdeleshed kommanditselskabet. Denne selskabs-form er flere gange bekræftet i praksis blandt andet i dommene U.1976.74.HD, U.1978.205V og U.1990.174H. I dommen U.1976.74.HD bekræftede mindretallet i Højesteret endvidere, at et indre selskab kan stiftes stiltiende alene gennem selskabsdeltagernes adfærd, jf. nærmere nedenfor.

2.3.3 Et indre selskab kan endvidere opstå stiltiende i kraft af deltager-nes adfærd. Det ses eksempelvis i U.1976.74. HD, hvor mindretallet på 2 ud af 5 dommere forudsatte, at der var dannet et indre selskab mel-lem to søskende, der sammen havde arvet et selskab, som broderen drev videre.

Mindretallet mente, at det indre selskab var opstået, idet søsteren ikke havde deltaget aktivt i selskabets drift, og at hun blot hav-de udfærdiget selvangivelser på baggrund af regnskaberne og under-skrevet kassekreditkontrakt med selskabets bank. Det bør i denne for-bindelse nævnes, at flertallet modsat mente, at der var tale om, at søste-

36

ren var ansvarlig medindehaver af selskabet. Denne dom understreger, at det ikke er udelukket, at der stiltiende kan opstå et indre selskab, og det er således ikke korrekt, når Sagsøgte anfører, at indre selskaber per definition ikke anerkendes i dansk ret.

2.3.4 Det er i den henseende uden betydning, at Parterne ikke eksem-pelvis har anvendt betegnelsen ”stille selskab” ordret i deres indbyrdes aftale, idet Parterne de facto har ageret som om, at der var etableret et ”stille selskab” .

Virksomhedens fremtræden udadtil

2.3.5 Et indre selskab er kendetegnet ved, at der udadtil er mindst én ansvarlig deltager, der hæfter principalt og solidarisk, og mindst én in-dre deltager, der ikke hæfter over for selskabskreditorerne. Dette er net-op tilfældet i Parternes forhold, hvor Sagsøgte hæfter udadtil, og heref-ter fakturerer en fast andel af omkostningerne til Sagsøger. Omverde-nen er ikke nødvendigvis bekendt med den indre deltagers selskabsdel-tagelse, da det blot er den eller de ansvarlige deltager(e), der fremtræ-der som ejer(e) af selskabet.

2.3.6 Dette er tilsvarende tilfældet i nærværende sag, hvor Person 2 er ejer af Sagsøgte ApS. Sagsøger - og for den sags skyld og-så Vidne 1 – har formelt set ikke været ejere af Sagsøgte ApS, og dermed ikke har fremtrådt som ejere af Virksomheden. Dette er også bekræftet i bilag 9, hvor Person 2 netop udtaler:

” Vi er samarbejdspartnere om Brand 1, som fungerer gennem både dit (Person 1, red.) og mit (Person 2, red.) firma, men du ejer intet af mit private Sagsøgte ApS.” .

2.3.7 Ovenstående citat understreger, at Person 2 har været fuldstændig bevidst om, at der har eksisterende en aftale om et indre selskab sideløbende med eksistensen af Sagsøgte ApS.

2.3.8 Det er yderligere en betingelse, at tredjemand generelt ikke er vi-dende om den indre selskabsdeltager. Sagsøger har ikke udadtil været kendt af tredjemand. I litteraturen anføres det således, at det i alminde-lighed ikke er uforeneligt med et indre selskab, at bankforbindelser og SKAT er vidende om den indre deltager.

Det er heller ikke uforeneligt med et indre selskab, at tredjemand bliver bekendt med den indre del-tager. Det afgørende er således, at det alene er den ansvarlige deltager, der optræder som virksomhedsindehaver over for omverdenen. Netop denne konstellation ses i Parternes indbyrdes forhold, hvor Sagsøgte fremstår som den, forretningsforbindelser indgår aftaler/kontrakter med.

Endvidere er Sagsøgte ultimativt ejet 100 % af Person 2, og der fremgår således ikke andre selskabsejere udadtil.

37

2.3.9 Tredjemands ukendskab til Sagsøger som selskabsdeltager bekræf-tes ligeledes af bilag 13, side 4, hvor det udadtil fremstod som om, at Sagsøgtes ultimative ejer var Person 2.

2.3.10 Slutteligt er det er betingelse, at den indre deltager har medejen-domsret til virksomhedens formue. I Parternes indbyrdes forhold er dette også tilfældet, idet Sagsøger har oppebåret udgifter, modtaget indtægter og generelt båret 1/3 af den nødvendige finansiering i Virk-somheden.

2.3.11 Såfremt samarbejdet i nærværende sag måtte blive betragtet som et låneforhold, gøres det fortsat gældende, at der er stiftet et indre sel-skab. I litteraturen er den afgørende sondring mellem et atypisk låne-forhold og et indre selskab, hvorvidt bidragsyderen (i denne sag Sagsø-ger) er tillagt en medejendomsret til virksomhedsaktiverne.

I tilfælde, hvor bidragsyderen er tillagt en medejendomsret anses vedkommende for indre deltager. Sagsøgte ApS har i flere tilfælde, herunder senest ved aconto betaling for varelageret den 14. august 2019, anerkendt, at Sagsøger havde en ejendomsret til varelageret. Netop varelageret er og-så det største aktiv i Virksomheden. Endvidere har Sagsøger afholdt udgifter til forretningsstande, messer, mv.

Sagsøger har derfor gennem hele samarbejdet været tillagt en medejendomsret til aktiverne i Virk-somheden, hvilket understreger, at denne betingelse for det indre sel-skab ligeledes er opfyldt.

2.3.12 Der har på intet tidspunkt været tvivl om, at Parterne har været indforståede med et samarbejde og et fælles ejerskab over Virksomhe-den, og det har gennem årene været Parternes hensigt.

2.3.13 Bilag 30, der udgør en e-mail dateret 17. marts 2014, hvorved journalist Person 4 har interviewet Person 2 til avisen Berlingske, der på den baggrund fremsendte en tekst vedrørende Virk-somheden, som Person 2 godkendte, dokumenterer sam-men med de i sagen øvrige fremlagte bilag, at Sagsøgtes opfattelse af ejerskabet i Virksomheden var, at Sagsøger var medstifter af Virksom-heden og tilsvarende ejede en andel heraf. Det fremgår blandt andet at teksten:

” … Person 2, der har en fortid som makeupartist, skabte sam-men med fotografen Person 1 for ti år siden Brand 1 ud fra en filosofi om, at hudpleje og makeup skal være simpelt og hurtigt...”

2.3.14 Ovenstående bekræfter at betingelserne for stiltiende stiftelse af et indre selskab er opfyldt. Parterne har været velvidende om, at der skulle være flere medejere af Virksomheden, hvilket også blev efterle-vet både i forhold til Sagsøgers og senere ved Vidne 1's indtræ-den.

38

2.4 Sagsøger er den stille deltager i det indre selskab.

Ledelsen i Virksomheden

2.4.1 Et stille selskab er endvidere defineret ved, at den ansvarlige delta-ger står for den daglige og overordnede ledelse. Sagsøgtes ultimative ejer er CEO i Virksomheden, og står for den daglige drift.

2.4.2 Det indre selskab ledes af en ansvarlig deltager, men der kan ikke foretages dispositioner i strid med forudsætninger for Parternes samar-bejde uden samtykke fra den eller de indre deltager(e). Denne betingel-se er tilsvarende opfyldt, idet Person 2 har inddraget såvel Sagsøger og Vidne 1 i alle relevante ledelsesbeslutninger i Virk-somheden.

2.4.3 Indtil Sagsøgtes ”opsigelse” af Parternes samarbejde blev Sagsøger inddraget i alle væsentlige beslutninger i Virksomheden og kunne også nedlægge veto mod sådanne. Dette bekræfter, at der er tale om et indre selskab.

2.4.4 Desuden bemærkes, at i det tilfælde, hvor der indtræder en ny del-tager i det indre selskab, vil dette kræve samtykke fra samtlige indre deltagere. I nærværende sag var Sagsøger dybt engageret i processen omkring Vidne 1's indtræden som partner i ejerkredsen, og Person 2 måtte da også have samtykke fra Sagsøger for, at Vidne 1 kunne optages i ejerkredsen i Virksomheden.

Regnskab – overskud og underskudsdeling

2.4.5 En indre deltager skal have ret til at modtage regnskaberne og de oplysninger der kan verificere rigtigheden heraf, med henblik på at kontrollere den beregning, der ligger til grund for den overskudsandel, der tilfalder vedkommende. Denne fremgangsmåde har også været fulgt i nærværende sag, hvor Sagsøger har haft en andel i Virksomhe-dens resultater og Parterne har beregnet Sagsøgers tilgodehavende på baggrund heraf.

2.4.6 Sagsøger har løbende haft adgang til regnskaber og bilagsmateria-le, hvilket kan lægges til grund som ubestridt. Sagsøger har igennem hele forløbet (indtil opsigelsen af samarbejdet) været berettiget til at til-gå regnskabs- og bilagsmateriale. Dette krav er derfor ligeledes opfyldt og fremgangsmåden har været efterlevet af Parterne i ca. 16 år.

2.4.7 En indre deltager er derudover forpligtet til at tage del i værdistig-ninger og –tab på Virksomhedens aktiver, ligesom det kan bestemmes, at vedkommende skal tage andel i underskuddet.

39

2.4.8 Sagsøger har siden Parternes stiftelse af Virksomheden modtaget overskudsandel og afholdt omkostninger til dækning af underskud på en sådan måde, at Sagsøger har været berettiget til - og de facto har valgt - at inkludere 1/2 hhv. 1/3 af Virksomhedens årlige resultat i sit regnskab hvert år siden stiftelse.

Det kan lægges til grund som ube-stridt, at Sagsøger har taget del i værdistigninger og – tab i Virksomhe-den herunder – men ikke begrænset til - varelager, forretningsstande til diverse butikker, inventar, mv. På intet tidspunkt er Sagsøger blevet bedt om ikke at tage del i sådanne under- og overskud igennem Parter-nes 16-årige samarbejde.

2.4.9 Dette underbygges af, at Sagsøger siden Virksomhedens stiftelse har været berettiget til at foretage – og de facto foretaget – afskrivninger på 1/2 hhv. 1/3 af Virksomhedens afskrivningsberettigede aktiver.

2.4.10 De i 2.4.5 og 2.4.9 nævnte forhold har fremgået af både Sagsøger og Sagsøgtes regnskaber siden Parternes samarbejde startede i 2003.

2.4.11 Endvidere bemærkes, at Parterne hver især har afholdt skattebe-talinger, idet et stille selskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

2.4.12 Der henvises også til bilag 17, hvoraf det fremgår, at Sagsøger har udgiftsført tab på debitorer fra Virksomheden i henhold til opkrævning fra Virksomheden, hvorfor det kan konstateres, at Sagsøger var med til at bære risikoen vedrørende debitortab i Virksomheden.

2.4.13 Der henvises yderligere til bilag 26, der udgør en korrespondance mellem revisor, Vidne 3 og Person 2, hvorved Virksomhedens tab for 2017 drøftes, ligesom Vidne 3 gør Sagsøger opmærksom på, at der er konstateret et tab i Virksomheden for 2017.

2.4.14 Sagsøger fik allerede i oktober 2010 etableret en kassekredit på kr. 500.000, som Sagsøger anvendte til at inddække sin del af Virksomhe-dens driftskonto, idet den blev anvendt til betaling af Sagsøgers løben-de andel af Virksomhedens udgifter. Af bilag 27 fremgår oplægget til kassekreditten fra Jyske Bank. Det fremgår tilsvarende af bilag 27, at Sagsøger hæftede som selvskyldner-kautionist, hvilket dokumenterer, at Sagsøger hæftede for Virksomhedens eventuelle underskud.

2.4.15 I forbindelse med etableringen af Sagsøgers driftskonto pantsatte Sagsøger endvidere til fordel for Jyske Bank Sagsøgers andel af varela-geret i Virksomheden (virksomhedspant) som sikkerhed for kassekre-ditten. Dette forhold dokumenterer dels, at Sagsøger har påtaget sig gældsforpligtelser med henblik på at skabe likviditet for Virksomhe-den, og dels at Jyske Bank har haft den opfattelse, at Sagsøger ejede 1/3 af varelageret i Virksomheden, idet varelageret i modsat fald ville være uden værdi for Jyske Bank.

40

2.4.16 Bilag 28, der udgør en udskrift fra tingbogen, dokumenterer Jy-ske Banks virksomhedspant på kr. 4.300.000.

Økonomiske forhold

2.4.17 Sagsøger har afholdt 1/2 hhv. 1/3 af alle økonomiske omkostnin-ger i virksomheden inklusiv, men ikke begrænset til personaleomkost-ninger, registrering af immaterielle rettigheder, vareindkøb, indkøb af materiel, mv. Dette underbygger også, at der på ingen måde var tale om et almindeligt konsulentforhold eller lignende, men at Sagsøger som medejer afholdt en andel af samtlige af Virksomhedens omkostninger.

2.4.18 Sagsøger har selv afholdt flere af disse udgifter i sin helhed, hvor-efter disse er faktureret ind i Virksomheden og dermed det indre sel-skab.

2.4.19 Sagsøger er endvidere blevet opkrævet 1/3 af alle advokatom-kostninger i forbindelse med ønsket om at sælge Virksomheden i 2017.

2.4.20 Sagsøger har været involveret i alle afskygninger af økonomiske forhold i relation til Virksomheden.

Opsummerende

2.4.21 Sagsøger skal af ovennævnte grunde betragtes som deltager i Parternes stille selskab og dermed de facto medejer af Virksomheden.

2.5 Sagsøgers procentuelle ejerandel af Virksomheden er 1/3.

2.5.1 Sagsøger har oprindeligt afholdt 1/2 af omkostningerne i Virksom-heden og tillige været berettiget til 1/2 af Virksomheden, jf. ovenfor.

2.5.2 Efter Vidne 1's indtræden i ejerkredsen, har Sagsøger efter af-tale med Sagsøgte og Vidne 1 afholdt 1/3 af omkostningerne og oppebåret en tilsvarende del af indtægterne i Virksomheden.

2.5.3 Nedgangen i Sagsøgers procentuelle ejerandel er kommet til ud-tryk ved b.la. frasalg af Sagsøgers andel af Virksomhedens varelager ved Vidne 1's indtræden i ejerkredsen og er baseret på en aftale mellem Parterne.

2.5.4 Sagsøger ejer således 1/3 af det indre selskab/Virksomheden.

2.6 Sagsøgte ”opsigelse” er ugyldig

2.6.1 Under de foreliggende omstændigheder tilkommer der ikke Sagsøgte en retmæssig grund til at opsige samarbejdet med Sagsøger, idet Sagsøger ikke har misligholdt nogen form for aftale mellem Parter-ne.

41

2.6.2 Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS ikke ensidigt kan opsige medejerskabet af det stille selskab (Virksomheden). Dette har Sagsøger også fastholdt i brev-udveksling mellem Parternes advokater i perioden november 2018 og indtil indlevering af stævningen.

2.6.3 I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at den uretmæs-sige opsigelse ikke er foretaget med et passende varsel, idet opsigelsen skete fra dag til dag, og at konsekvensen ved en opsigelse i givet fald skulle være, at Parterne opnåede enighed om en samlet ophør/opløs-ning af den samejede Virksomhed.

2.7 Varelageret

2.7.1 Såfremt Retten måtte finde, at Sagsøger ikke er medejer af Virk-somheden gøre det gældende, at Sagsøger har ret til straks at få udleve-ret varelageret baseret på lageropgørelsen af 30. november 2018, jf. bilag 18. Sagsøger har betalt for denne tredjedel af varelageret og således har ejendomsret til denne andel af varelageret.

2.7.2 Sagsøger er ikke forpligtet til at sælge sin 1/3 af varelageret til Sagsøgte. Sagsøger har aldrig accepteret salgsprisen eller andre sæd-vanlige vilkår i forbindelse med salget, og Parterne har ikke indgået en aftale om overdragelse af varelageret.

2.7.3 Sagsøgtes overførsel af kr. 3.338.664 med tillæg af moms til Sagsø-ger må derfor forstås som et aconto beløb i forhold til den reelle mar-kedsværdi af varelageret, som Sagsøgte som minimum vil være forplig-tet til at betale til Sagsøger for varelageret.

2.7.4 Sagsøger har fra tidspunktet, hvor Virksomheden blev etableret, oppebåret 1/2 af alle udgifter til varelageret indtil 2014, hvor Vidne 1 købte sig ind i Virksomheden. På dette tidspunkt blev Sagsøger betalt for at afstå en del af sit varelager. Herefter ejede Sagsøger 1/3 af varelageret, og idet forholdene er uændret siden da, tilkommer 1/3 af varelageret retsmæssigt Sagsøger.

2.8 Immaterielle rettigheder:

2.8.1 Det gøres gældende, at Sagsøger har ejendomsret til 1/2 af alle im-materielle rettigheder i Virksomheden, jf. blandt andet de i bilag 25 op-listede, idet Sagsøger har betalt for 1/2 af alle udgifter til immaterielle rettigheder herunder varemærke- og patentansøgninger, jf. bilag 4.

2.8.2 Der henvises endvidere til bilag 24, hvilket er et uddrag af de fak-turaer, som løbende er blevet viderefaktureret og afholdt af Sagsøger på vegne af Virksomheden i relation til etableringen og opretholdelsen af Virksomhedens immaterielle rettigheder. Der henvises også til bilag 5,

42

der dokumenterer, at Sagsøger har afholdt omkostninger til immateriel-le rettigheder for Virksomheden.

2.9 Uoverensstemmelser mellem Sagsøgte og Sagsøger samt mislykkede salgsforsøg af Virksomheden

2.9.1 Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøgers rolle i Virk-somheden kan sidestilles med Virksomhed A/S' rolle som distributør. Der er ikke indgået en konsulentaftale, distributøraftale eller anden samarbejdsafta-le mellem Sagsøgte, Virksomheden og Sagsøger. Dette bekræfter at alle Parterne indtil opsigelsen var af den opfattelse, at Sagsøger er medejer af Virksomheden.

2.9.2 Det bestrides, at Sagsøgers ultimative ejer, Person 1, skulle have frafaldet sit ejerskab til sin retmæssige del af Virksomheden, hvil-ket Sagsøgte da heller ikke har løftet bevisbyrden for, er tilfældet.

2.9.3 Det bestrides, at der var tale om en mundtligt tidsbegrænset aftale, som automatisk ville ophøre i det omfang Virksomheden ikke blev solgt. Sagsøgte har ikke dokumenteret eller løftet bevisbyrden for, at det skulle være tilfældet.

2.9.4 Som det fremgår af bilag 29, var der ikke tvivl om Parternes opfat-telse af, at Sagsøger havde et uformaliseret ejerskab på 1/3 af Virksom-heden, hvilket Parterne ønskede at tage højde for i forbindelse med et eventuelt salg af Virksomheden. Sagsøger var imidlertid ikke tilfreds med betingelserne for den foreslåede ”Put and Call Option” , der var nye forhold. Dette var baggrunden for, at aftalen aldrig blev underskre-vet, og kan ikke ses som udtryk for, at Sagsøgers har frasagt sig ejerska-bet til sin retmæssige 1/3 af Virksomheden.

…”

Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

”…

4 SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER (Sagsøger ApS' PRINCIPALE PÅSTAND)

64. Det gøres overordnet gældende, at Sagsøger ApS ikke har løftet

bevisbyrden for, at Sagsøger ApS ejer en tredjedel af Sagsøgte ApS /Virksomheden, eller at der består et såkaldt "indre/stille selskab", hvorigennem Sagsøger ApS måtte eje en tredjedel af værdien af Sagsøgte ApS/Virksomheden.

43

65. Allerede som følge af dét forhold, at det "indre/stille selskab" ikke

anerkendes i dansk selskabsret, jf. afsnit 4.2.1, bestrides Sagsøger ApS anbringender herom, og det er således vanskeligt at se, hvad det juridiske grundlag for Sagsøger ApS' anbringender skulle være.

66. I det følgende er der redegjort for, hvorfor det alene er Virksomhed ApS 3

Virksomhed ApS 3, ultimativt Person 2, som ejer Sagsøgte ApS, og at Sagsøger ApS ikke har en ejerandel på 33,3 %. Som en kon-sekvens af Sagsøger ApS' uklare anbringender er Sagsøgte ApS' ar-gumentation opdelt i følgende afsnit:

i. Sagsøger ApS ejer ikke kapitalandele i Sagsøgte ApS (afsnit 4.1)

ii. Ingen selvstændig selskabskonstruktion ved siden af Sagsøgte ApS (afsnit 4.2)

iii. Parternes mundtlige aftale om fordeling af omkostninger /ind-tægter i Sagsøgte ApS (afsnit 4.3)

iv. Ingen aftale om fælles ejerskab mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS (afsnit 4.4)

4.1 Sagsøger ApS ejer ikke kapitalandele i Sagsøgte ApS

67. Ejerskab til et selskab er knyttet til kapitalandele, hvilke udover at

skulle noteres i ejerbogen, skal registreres i det Det offentlige Ejer-register ("Ejerregisteret"), jf. bl.a. selskabslovens §§ 50-53 og § 58. Som det fremgår af udskift fra Erhvervsstyrelsen i bilag 16, er Sagsøgte ApS 100 % ejet af Virksomhed ApS 3 med Person 2 registreret som eneste reelle ejer.

68. Hverken Sagsøger ApS eller Person 1 er registreret som

værende legal/reel ejer af Sagsøgte ApS.

69. Eftersom et medejerskab til Sagsøgte ApS havde forudsat, at Sagsøger ApS

Sagsøger ApS havde købt kapitalandele (anparter) i Virksomheden og re-gistreret disse i Ejerregisteret, bestrides det af ovenstående grunde, at Sagsøger ApS ejer en tredjedel af Sagsøgte ApS.

70. Til støtte for sin principale påstand gør Sagsøger ApS gældende,

at Sagsøger ApS har deltaget i ledelsen af Virksomheden.

71. Indledningsvist bestrides det, at Sagsøger ApS blev inddraget i

beslutninger vedrørende den daglige drift. Det er imidlertid alene Person 2 - og Vidne 1 i den periode han har været en del af direktionen

44

72. Under alle omstændigheder medfører udlicitering af ledelse ikke

de facto ejerskab. Uanset at Person 1 - gennem Sagsøger ApS - i et vist omfang har været inddraget i beslutninger vedrø-rende den daglige drift har dette således ikke medført et ejerskab til Sagsøgte ApS.

73. Dét forhold, at Sagsøger ApS har foretaget skattemæssige af-

skrivninger på henholdsvis halvdelen og en tredjedel af Virksom-hedens afskrivningsberettigede aktiver er endvidere uden betyd-ning for den juridiske vurdering af ejerskab til en virksomhed.

74. Til støtte for sine synspunkter om delvist ejerskab til Sagsøgte ApS har

Sagsøger ApS henvist til to notater, "Notat vedrørende medejen-domsret" (bilag 17) og "Notat vedrørende overdragelse af varelager fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS" (bilag 12), som begge er udarbejdet af Deloitte på foranledning af Sagsøger ApS og date-ret 23. maj 2019 (under to uger fra indgivelse af stævning i sagen). Notaterne beskriver blot de regnskabsmæssige sammenhænge ved samhandlen mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS, hvilket selvsagt ikke udgør et grundlag for en vurdering af spørgsmålet om mede-jerskab til Sagsøgte ApS.

4.2 Ingen selvstændig selskabskonstruktion ved siden af Sagsøgte ApS

75. Det bestrides, at der skulle bestå en (juridisk eller faktisk) selskabs-

konstruktion udover Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS.

76. Sagsøger ApS har således ikke løftet bevisbyrden for, at der eksi-

sterer en selskabskonstruktion, hvori både Sagsøgte ApS og Sagsøger ApS indgår som selskabsdeltagere. Der henvises til, at der hver-ken foreligger en interessentskabskontrakt eller en aftale om opret-telse af et kommanditselskab, jf. afsnit 4.2.1 og 4.2.2. I øvrigt ses Person 1 ikke registreret som reel ejer i andre virksomheder end Sagsøger ApS, hvilket er et krav i henhold til Lov nr. 262 af 16. marts 2016 (om registrering af reelle ejere).

77. Samtlige omstændigheder omkring den af parterne etablerede og

opretholdte Faktureringsmodel, herunder separate (anparts) sel-skabsforhold, bogføring, regnskaber, eksterne kontrakter, m.v., un-derstøtter derimod, at der ikke foreligger et sameje mellem de to virksomheder.

78. Der er alene tale om dét juridiske scenarie, at to selskaber har ind-

gået en mundtlig aftale om et løbende samarbejde, hvor Sagsøger ApS er blevet honoreret for sine ydelser baseret på den aftalte Faktureringsmodel (som økonomisk set har været til fordel for Sagsøger ApS).

45

79. Med parternes oprettelse af selvstændige anpartsselskaber - og der-

med tilvalg af begrænset hæftelse - må det endvidere have formod-ningen imod sig, at parterne skulle have aftalt eller forudsat, at væ-sentlige værdier skulle oparbejdes uden for disse selskaber i et uformaliseret fællesejet regi med ukendt og uvis hæftelsesform. Der henvises til, at det netop var en klar forudsætning for Person 2, at hun og Person 1 ikke skulle drive fælles virk-somhed, jf. afsnit 3.1.

80. De i bilag 27 og 28 fremlagte dokumenter vedrørende Sagsøger ApS

Sagsøger ApS kassekredit i Jyske Bank vedrører alene den daglige drift i Sagsøger ApS og ikke Sagsøgte ApS/Virksomheden. Bilagene er gan-ske uden bevisværdi, ligesom det er uden betydning for sagen, at Person 1 hæfter som selvskyldnerkautionist i sin egen virk-somhed.

4.2.1 Sagsøger ApS' påstande omkring stiftelsen af et "indre/stille sel-skab"

81. Sagsøger ApS' argumentation omkring stiftelsen af et indre/stille

selskab synes hovedsageligt at være baseret på forfatteren Noe Munck, der forekommer at være den eneste teoretiker, som argu-menterer for eksistensen af en sådan selskabsform, der angiveligt skulle være en mellemgruppe mellem egentlige låneforhold og in-teressentskaber. Sagsøger ApS synes imidlertid at overse, at

både Erhvervsankenævnet og den øvrige juridiske litteratur definerer samtlige de selskaber, som Noe Munch betegner som "indre selskaber" som omfattet af definitionen af begrebet kommanditselskab, jf. bl.a. Er-hvervsankenævnets kendelse af 10. oktober 2000 og Søren Friis Hansen, m.fl., "Dansk selskabsret 3", 3. udgave (2015), s. 210 og 213.

82. I den pågældende kendelse fra Erhvervsankenævnet havde Er-

hvervsstyrelsen konkluderet, at et såkaldt "stille selskab" var et re-gistreringspligtigt kommanditselskab, hvilket Erhvervsankenævnet tiltrådte og fandt, at selskabet som følge heraf var omfattet af års-regnskabsloven og skulle registreres i henhold til de gældende reg-ler herom i Lov nr. 659 om visse erhvervsdrivende virksomheder ("Erhvervsvirksomhedsloven"). Manglende overholdelse af disse bestemmelser vil selvsagt være ulovlig.

83. Det er ubestridt, at der ikke foreligger en registrering hos Erhvervs-

styrelsen af et selskab udover Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS, hvor-for der allerede af denne grund ikke består en selvstændig sel-skabskonstruktion ved siden af disse selskaber med en fælles for-mue, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. i Erhvervsvirksomhedsloven. Dertil kom-mer, at Sagsøger ApS ikke er registreret som reel ejer i andre virksomheder end Sagsøger ApS, jf. Lov nr. 262 af 16. marts 2016

46

(om registrering af reelle ejere). Sagsøger ApS synes imidlertid heller ikke at gøre gældende, at der er etableret et kommanditsel-skab.

84. Selv for det tilfælde at retten måtte anerkende indre/stille selskaber

som en del af dansk selskabsret, er betingelserne for, at der er stiftet et indre/stille selskab mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS, ikke opfyldt.

85. Samtlige de indre/stille selskaber, som Noe Munck beskriver, har

foretaget et kapitalindskud i en virksomhed, hvorved der er etable-ret en fælles formue/medejendomsret i Virksomheden. Det bestri-des for det første, at Sagsøger ApS har foretaget et kapitalind-skud i Sagsøgte ApS, hvorved der er etableret en fælles formue.

Dét forhold, at Sagsøger ApS i henhold til den mellem parterne etab-lerede og opretholdte Faktureringsmodel, har afholdt en del af om-kostningerne i Sagsøgte ApS og taget del i overskuddet med en tilsva-rende del, indebærer ikke, at der er etableret en fælles formue mel-lem parterne. For det andet ligger det ikke i sagsøgers påstand, at sagsøger har opnået medejendomsret til Sagsøgte ApS/Virksomheden.

Så uanset, om der måtte være foretaget et kapitalindskud (som no-torisk må være foretaget i den juridiske enhed Sagsøgte ApS/ Virksom-heden), er der ikke derved etableret en yderligere juridisk enhed udenfor Virksomheden, der ejer Virksomheden helt eller delvist, og som sagsøger igen er medejer af.

86. På tilsvarende vis kan den retspraksis, som Sagsøger ApS på-

beråber sig under sagen, ikke anses for at underbygge Sagsøger ApS' synspunkter om, at der er stiftet et indre/stille selskab mellem parterne.

87. Sagsøger ApS kan således ikke med sin argumentation omkring

indre/stille selskaber skabe et grundlag for en rettighed Sagsøger ApS.

4.2.2 Der er ikke stiftet et interessentskab mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS

88. Eftersom det er uklart, hvorvidt Sagsøger ApS gør gældende, at

der er etableret et interessentskab mellem parterne, er der i det føl-gende redegjort for, at dette ikke er tilfældet. De anførte synspunk-ter understøtter endvidere det allerede anførte om indre/stille sel-skaber i afsnit 4.2.1 ovenfor.

89. Som anført indledningsvis foreligger der ikke en interessentskabs-

kontrakt mellem parterne, ligesom der ikke er sket registrering af et interessentskab i henhold til Erhvervsvirksomhedsloven § 2, stk. 3, 2. pkt.

47

90. Brand 1, som henhører under Sagsøgte ApS/Virksomheden,

drives i Person 2's navn. Alle aftaler der er blevet indgå-et på vegne af Sagsøgte ApS er således sket på vegne af Person 2, og Person 2 har hverken inddraget eller ind-hentet accept fra Sagsøger ApS/ Person 1 som led i al-le/væsentlige beslutninger truffet af Virksomheden.

91. Dertil kommer, at indholdet af Sagsøgte ApS' salgsmateriale, m.v. un-

der ingen omstændigheder kan tages som udtryk for et juridisk ejerskab til Virksomheden, men illustrerer derimod blot at Person 1 var tiltænkt som en central samarbejdspartner i relation til brandingen af Sagsøgte ApS' produkter og derfor havde ansvaret for den kreative del af Virksomheden (bilag 1, 2, 3, 14 og 30).

92. Som anført under pkt. 85 ovenfor har Sagsøger ApS ikke som led

i parternes samarbejde foretaget et kapitalindskud, hvorved der er skabt en fælles formue tilhørende parteren. Af denne grund er en af de grundlæggende betingelser for, at der er etableret et interessent-skab mellem parterne, ikke opfyldt. Det er i den forbindelse uved-kommende, at Sagsøger ApS har afholdt en del af omkostninger-ne og taget del i en tilsvarende andel af overskuddet i Sagsøgte ApS. Til støtte herfor henvises til Søren Friis Hansen, m.fl., "Dansk sel-skabsret 3", 3. udgave (2015), side 181:

"[...] I så fald kvalificeres samvirket som hovedregel som et lånefor-hold, uanset at indskyderen ved aftalen om stiftelsen af samvirket er blevet tillagt ret til en del af samvirkets overskud eller ret til at føre kontrol med driften af samvirkets virksomhed."

93. Heraf følger også, at dét forhold, at Sagsøger ApS til en vis grad

har været inddraget i driften af Sagsøgte ApS, ikke indebærer etable-ring af et medejerskab/sameje. At Person 1 har været ansvar-lig for den kreative del af Virksomheden er således uvedkommen-de for dette spørgsmål.

94. Det bestrides, at Sagsøgte ApS ved at kompensere Sagsøger ApS for

varelagerets kostpris (ved ændring af fordelingsnøglen i januar 2014 og senest ved udstedelse af kreditnotaen i august 2019 (bilag I), har anerkendt en ejendomsret for Sagsøger ApS til varelageret. Dertil kommer, at Person 1 har afhentet alt inventar, som til-hørte ham personligt efter ophøret af parternes samarbejde.

95. Endeligt medfører dét forhold, at det alene er Sagsøgte ApS som hæfter

for Virksomhedens gæld, garantiprovisioner, kautioner, m.v. at der ikke er etableret et interessentskab mellem parterne.

96. For det tilfælde, at retten måtte imødekomme Sagsøger ApS'

synspunkt om, at der er etableret et stille/indre selskab eller anden

48

selskabskonstruktion mellem parterne, gøres det gældende, at Sagsøgte ApS har været berettiget til at opsige dette "forhold" den 3. december 2018 som følge af de foreliggende omstændigheder om-kring Sagsøger ApS' manglende efterlevelse af sine forpligtelser over for Sagsøgte ApS og parternes betydelige samarbejdsvanskelighe-der, jf. afsnit 4.3 nedenfor.

4.3 Parternes mundtlige aftale om fordeling af omkostninger/ indtæg-ter i Sagsøgte ApS

97. Den eneste aftale, som har foreligget mellem Sagsøger ApS og

Sagsøgte ApS, er den mundtlige aftale om, at Person 1 skulle bi-stå Person 2 med den kreative del af Virksomheden, som var underlagt en betalingsmodel baseret på en fordeling af Virksomhedens omkostninger og indtægter (Faktureringsmodel-len).

98. Der gøres gældende, at Sagsøgte ApS opsagde denne aftale i overens-

stemmelse med de regler, som gælder for opsigelser af aftaler inden for uregulerede retsområder. Der henvises til det altovervejende udgangspunkt, hvorefter en part selv uden hjemmel, i mangel af modstående aftale, kan opsige en aftale med rimeligt varsel, og det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøger ApS ikke har fremlagt dokumentation for, at parternes samarbejde var underlagt uopsige-lighed. Dertil kommer, at det henset til det længerevarende forløb med parternes betydelige samarbejdsproblemer og Person 1's manglende arbejdsindsats i Sagsøgte ApS må anses for berettiget, at opsige samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

99. Uanset at en opsigelse af samarbejdet således ikke forudsatte en

misligholdelse udvist af Sagsøger ApS, gøres det gældende, at samarbejdet på tidspunktet for opsigelsen de facto var misholdt af Sagsøger ApS, og at denne misligholdelse var væsentlig. Sagsøgte ApS var dermed under alle omstændigheder berettiget til at ophæ-ve aftalen med Sagsøger ApS.

100.

Opsigelsen af samarbejdet indebar, at begge parter blev frigjort for deres respektive forpligtelser, herunder et ophør af den aftalte fak-tureringsmodel for omkostninger og indtægter i Sagsøgte ApS.

101.

Sagsøger ApS har under sagen fremført en række synspunkter omkring Vidne 1's rolle i Sagsøgte ApS og dennes udtalelser i re-lation til parternes drøftelser omkring en eventuel fordelingsaftale. Som det fremgår af sagens faktiske omstændigheder og dokumen-

49

tation i sagen, er Vidne 1 ansat i Sagsøgte ApS og har aldrig væ-ret medejer. Vidne 1 og Person 2 er imidlertid gift med fælleseje siden 1991, hvorfor de i realiteten har ejet Sagsøgte ApS sammen siden stiftelsen af Virksomheden. Vidne 1 har heller ikke på noget tidspunkt hverken afholdt omkostninger til driften af Sagsøgte ApS eller taget del i Virksomhedens overskud/underskud. Det gøres gældende, at Vidne 1's tidligere udtalelser i bilag 6, 8 og 13 er taget ud af kontekst, idet de relaterede sig til salgsproces-sen for Sagsøgte ApS og således blev fremsat i denne forbindelse.

4.4 Ingen aftale om fælles ejerskab mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS

102.

Det gøres gældende, at der ikke foreligger en aftale mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS om, at Sagsøger ApS ejer en tredjedel af Virksomheden eller indgår i nogen form for ureguleret sameje med Sagsøgte ApS.

103.

Sagsøger ApS/Person 1 har fra indledningen af parternes samarbejde indvilget i en model, som indebar, at han ikke var me-dejer af Sagsøgte ApS eller i øvrigt indgik i et sameje med Sagsøgte ApS. Henset til de drøftelser, som Person 1 og Person 2 havde omkring et eventuelt ejerskab på 3 pct. af Varemærke, som ikke blev til noget (pkt. 12), kan Person 1 ikke have været uvidende om, at ejerskab til et selskab forudsætter en klar og udtrykkelig aftale mellem selskabsdeltagerne.

104.

Sagsøger ApS kunne have betinget indgåelsen af samarbejdet med Sagsøgte ApS af en skriftlig aftale, hvori parterne regulerede de-res respektive rettigheder og forpligtelser. Risikoen for den usikker-hed, der sædvanligvis er forbundet med en mundtlig aftale, påhvi-ler alene Sagsøger ApS, der som sagsøger har bevisbyrden for sit krav om medejerskab. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og det kan på baggrund af den foreliggende dokumentation i sagen lægges til grund, at Sagsøgte ApS aldrig havde indvilget i et samarbejde på de vilkår, som Sagsøger ApS gør gældende.

105.

Dertil kommer, at Person 2 - fra første gang Person 1 påstod et ejerskab til Sagsøgte ApS - klart og entydigt har afvist ethvert form for medejerskab. Udover at dette er meddelt

50

Person 1 direkte (bilag 9), har Sagsøgte ApS' tidligere advokater gentag-ne gange meddelt dette til Person 1's advokater i forbindelse med parternes uoverensstemmelser i 2012/2013 (bilag S og T).

106.

Det gøres gældende, at den eneste (mundtlige) aftale, som blev ind-gået mellem parterne relaterer sig til det samarbejde mellem parter-ne, under hvilket Person 1 leverede konsulentydelser til Sagsøgte ApS, og som var baseret på Faktureringsmodellen.

Person 1 er herigennem blevet fuldt ud kompenseret for sit arbejde i Virksomheden ved at modtage først halvdelen - og senere hen en tredjedel - af indtægterne i Sagsøgte ApS. Det har dermed aldrig været forudsat mellem parterne, at Sagsøgte ApS' betaling af Sagsøger ApS for de af Person 1 leverede konsulentydelser havde grundlag i et fælles ejerskab.

Dét forhold, at Sagsøger ApS løben-de er blevet fuldt ud kompenseret for sin arbejdsindsats i Virksom-heden understøtter således Sagsøgte ApS' synspunkter i sagen.

107.

En aftale som den Sagsøger ApS har indgået med Sagsøgte ApS er helt sædvanlig og indebærer selvsagt ikke ejerskab til Virksomhe-den. Samarbejdet har derimod - set i forhold til omfanget af Person 1's arbejdsindsats i Virksomheden - været gunstig for Sagsøger ApS, hvis økonomiske situation har forbedret sig markant som følge af samarbejdet (bilag H).

108.

Som det fremgår af afsnit 3.4 og 3.5 har Sagsøgte ApS og Sagsøger ApS i forbindelse med tidligere salgsprocesser-/forhandlinger tilbage i 2012/2013 og 2018 drøftet en fordelingsaftale, hvorved Sagsøger ApS ville få en andel af salgsprovenuet, såfremt et salg af Sagsøgte ApS blev realiseret dengang.

Samtlige drøftelser omkring indgåelsen af en sådan fordelingsaftale relaterede sig således til en konkret salgsproces, jf. bl.a. bilag R, og ikke til ethvert fremtidigt salg af Sagsøgte ApS.

109.

I relation til parternes drøftelser i 2012/2013 var en fordelingsaftale forudsat af et salg på samme vilkår som Virksomhed A/S og forudsatte derudover en vedvarende og tilstrækkelig arbejdsindsats fra Person 1. På samme vis forudsatte aftalen med Virksomhed A/S en fremgang i Virksomhedens resultater, hvilket imidlertid ikke ind-

51

traf, hvorfor Sagsøgte ApS var berettiget til at opsige aftalen med Virksomhed A/S i 2016.

110.

Parterne opnåede imidlertid hverken i 2012/2013 eller 2018 enighed om en fordelingsaftale, der således aldrig blev indgået.

111.

Det gøres på denne baggrund gældende, at Sagsøgte ApS i henholds-vis 2012/2013 og 2018 alene har givet Person 1 et tidsbegræn-set tilsagn om, at han kunne få en andel af salgsprovenuet, såfremt et salg af Sagsøgte ApS blev realiseret i forbindelse med de pågælden-de salgsforsøg. Eftersom Virksomheden ikke blev solgt, er grundla-get for de pågældende tilsagn nu bortfaldet. Sagsøger ApS har i øvrigt ikke under nærværende sag nedlagt påstand om, at Sagsøger ApS har ret til en del af noget provenu fra et eventuelt salg af Sagsøgte ApS i fremtiden.

112.

Dertil kommer, at det I forbindelse med parternes drøftelser om en fordelingsaftale omkring provenuet ved salg af Virksomheden, var en grundlæggende forudsætning for indgåelsen af en sådan aftale, at Person 1 kontinuerligt op til et salg af Sagsøgte ApS ydede en aktiv og loyal deltagelse i driften af Virksomheden (sædvanlig art og i sædvanligt omfang) samt i øvrigt levede op til de aftalte for-pligtelser, jf. afsnit 3.4. Det fastholdes, at Sagsøger ApS ikke på noget tidspunkt levede op til denne forudsætning, hvilket også var baggrunden for Sagsøgte ApS' opsigelse af parternes samarbejde.

113.

At der ikke foreligger en aftale om et fælles ejerskab mellem parter-ne understøttes tillige af de foreliggende udtalelser fra parternes fælles revisor, Vidne 3, jf. bl.a. sagens bilag 10.

114.

Der henvises endvidere til, at Sagsøger ApS ikke modtog nogen betaling fra Sagsøgte ApS i anledning af den ændrede fordelingsnøgle for indtægter og udgifter i januar 2014, idet Sagsøger ApS alene blev kompenseret for differencen i varelagerets kostpris. Det må have formodningen for sig, at Sagsøger ApS havde krævet beta-ling for afståelse af en påstået ejerandel.

115.

52

Endeligt henvises til dét forhold, at Person 1 tilbage i 2013 frafaldt sine indsigelser omkring ejerskab til Sagsøgte ApS, og det gø-res gældende, at et sådant krav er forældet og/eller fortabt ved pas-sivitet.

5 SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER (Sagsøger ApS' SUBSIDIÆRE PÅSTAND)

5.1 Varelager

116.

Det bestrides, at Sagsøger ApS har ejendomsret til en tredjedel af varelageret i Sagsøgte ApS opgjort pr. 30. november 2018, jf. Sagsøger ApS' subsidiære påstand (bilag E-G).

117.

Sagsøgte ApS anerkender imidlertid, at Sagsøger ApS er berettiget til betaling af et beløb svarende til kostprisen for en tredjedel af vare-lageret pr. 30. november 2018, hvilet er baggrunden for, at Sagsøgte ApS den 14. august 2019 har udbetalt DKK 3.338.664,00 med tillæg af moms til Sagsøger ApS (bilag I-L). Sagsøger ApS burde som følge heraf have frafaldet denne del af sagens subsidiære påstand.

118.

Sagsøger ApS har ikke under sagen været i stand til at redegøre for, hvorfor selskabet på tidspunktet for ændringen af fordelings-nøglen i januar 2014 accepterede en kompensation baseret på vare-lagerets kostpris og således ikke krævede en udbetaling baseret på værdien af Sagsøgte ApS i overensstemmelse med Sagsøger ApS' anbringender om ejerskab i nærværende sag.

Denne handlemåde understøtter Sagsøgte ApS' synspunkter om, at Sagsøger ApS ikke ejer Sagsøgte ApS, og dermed at Sagsøger ApS heller ikke er beretti-get til hverken at få udleveret en ikke nærmere defineret del af va-relageret eller at modtage yderligere kompensation end udbetalt i medfør af bilag I.

5.2 Immaterielle rettigheder

119.

Det bestrides, at Sagsøger ApS har ejendomsret til halvdelen af alle immaterielle rettigheder i Indre (stille) selskab, jf. Sagsøger ApS' subsi-diære påstand. Det bemærkes i den forbindelse, at alle immaterielle rettigheder er registreret under Sagsøgte ApS.

120.

53

Et ejerskab til de immaterielle rettigheder i Indre (stille) selskab forudsætter en aftale mellem parterne om overdragelse, hvilket der ubestridt ik-ke foreligger. Sagsøger ApS har således ikke løftet bevisbyrden for, at halvdelen af de immaterielle rettigheder tilkommer Sagsøger ApS.

121.

Dét forhold, at Sagsøger ApS har afholdt omkostninger til regi-strering af nogle af de immaterielle rettigheder i Indre (stille) selskab i over-ensstemmelse med Faktureringsmodellen mellem parterne, medfø-rer selvsagt ikke et ejerskab til disse.

122.

Langt størstedelen af omkostningerne til etablering og opretholdel-se af Indre (stille) selskabs immaterielle rettigheder er desuden afholdt fuldt ud af Sagsøgte ApS. Hertil kommer, at en stor del af de immaterielle rettigheder blev overført fra Vidne 1's tidligere firma, Virksomhed 3, hvorfor Sagsøger ApS ikke har haft udgifter hertil.

Til støtte herfor henvises til, at de i bilag 24 fremlagte fakturaer alene i begrænset omfang vedrører omkostninger til etablering og opret-holdelse af immaterielle rettigheder, ligesom den i bilag 25 fremlag-te liste over immaterielle rettigheder i Indre (stille) selskab langt fra er udtømmende.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad Sagsøger ApS' principale påstand: Samarbejdet mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS er aldrig blev for-maliseret og beror derfor udelukkende på parternes mundtlige aftale. De afgiv-ne forklaringer og manglen på skriftlige aftaler efterlader derfor nogen uklar-hed om indholdet af parternes samarbejde.

Det er ubestridt, at Person 2 og Person 1 som et led i samar-bejdet har haft hver deres selskab, at al aktivitet og omsætning i forbindelse med forhandlingen af Brand 1 produkter har fundet sted i Person 2's selskab, Sagsøgte ApS, at samtlige immaterielle rettigheder vedrørende Brand 1 produkterne er registreret i dette selskab, og at Person 1's sel-skab, Sagsøger ApS, ikke hæfter over for Sagsøgte ApS' kreditorer.

Det er endvidere ubestridt, at parternes samarbejde har fungeret således, at Sagsøger ApS har modtaget halvdelen (senere en tredjedel) af indtæg-

54

terne i Sagsøgte ApS mod at afholde en tilsvarende andel af de løbende udgif-ter til virksomhedens drift, og at betalingsmodellen i praksis har fungeret såle-des, at Sagsøgte ApS har viderefaktureret halvdelen (senere en tredjedel) af omkostningerne til varekøb mv. til Sagsøger ApS samt overført en tilsva-rende andel af de løbende indtægter i Sagsøgte ApS til Sagsøger ApS. Sagsøger ApS har ikke herudover foretaget kapitalindskud i Sagsøgte ApS.

Efter bevisførelsen, herunder revisor Vidne 3's forklaring, lægges det til grund, at baggrunden for denne faktureringsordning navnlig var, at Person 2 ikke ønskede at drive fælles selskab med Person 1.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at parterne efterfølgende ved flere lej-ligheder har forsøgt at formalisere samarbejdet, herunder ejerforholdene, men parterne er aldrig nået til enighed om en sådan formalisering.

Det lægges til grund, at Person 1 som led i disse forsøg på at formalisere samarbejdet i 2012/2013 gjorde gældende, at Sagsøger ApS havde en me-dejendomsret til halvdelen af Sagsøgte ApS, og at dette klart blev afvist af Person 2, af Sagsøgte ApS' advokat, og af parternes fælles revisor, og at Sagsøger ApS ikke søgte ejerforholdene endeligt fastlagt.

Tværtimod medførte parternes uoverensstemmelser, at Sagsøger ApS accepterede, at selskabets andel af indtægterne i Sagsøgte ApS med virkning fra den 1. ja-nuar 2014 blev reduceret fra halvdelen til en tredjedel mod afholdelse af en til-svarende mindre del af omkostningerne i Sagsøgte ApS.

Sagsøger ApS modtog ikke nogen betaling fra Sagsøgte ApS i anledning af ændringen af for-delingsnøglen, idet Sagsøger ApS alene blev kompenseret for differen-cen i varelagerets kostpris.

Parterne har i to tilfælde i forbindelse med salgsprocesser drøftet en fordelings-aftale, hvorefter Sagsøger ApS inden for en tidsmæssigt afgrænset tids-periode kunne opnå en andel af et eventuelt provenu i forbindelse med et kon-kret salg af Sagsøgte ApS. Virksomhed ApS 5 tilkendegav dog allerede i 2012, at Sagsøger ApS ikke uden en særskilt indrømmelse fra Sagsøgte ApS i form af en særlig aftale havde noget krav herpå.

Således som Sagsøger ApS' påstand er formuleret, gør Sagsøger ApS da heller ikke gældende, at Sagsøgte ApS skal anerkende, at Sagsøger ApS ejer en tredjedel af Sagsøgte ApS.

Sagsøger ApS' påstand går derimod ud på, at Sagsøgte ApS skal aner-kende, at Sagsøger ApS ejer en tredjedel af ”Indre (stille) selskab.” Sagsøger ApS gør i den forbindelse gældende, at parterne har indgået en aftale om at stifte et indre selskab (”stille selskab”), og at Sagsøger ApS gennem denne aftale er tillagt en medejendomsret til aktiverne i ”Indre (stille) selskab.”

55

Sagsøger ApS' påstand må som sagen er procederet forstås således, at der mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte ApS er etableret en selvstændig selskabskonstruktion eller et selvstændigt samvirke om driften af erhvervsvirk-somheden med en fælles formue, der er forskellig fra de to selskabsdeltageres, og at Sagsøger ApS ved stiftelsen af denne selskabskonstruktion eller dette samvirke har opnået en medejendomsret til en tredjedel af Sagsøgte ApS.

Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS ikke gør gældende, at denne selskabskonstruktion eller dette samvirke er et interessentskab eller et komman-ditselskab, idet konstruktionen defineres som et ”retsforhold, der befinder sig mellem et traditionelt låneforhold og almindelige selskabsforhold, herunder i særdeleshed kommanditselskabet.” Der foreligger da heller ikke nogen skriftlig interessentskabs- eller kommanditselskabskontrakt, og der er ikke hos Er-hvervsstyrelsen nogen registrering af et interessentskab eller kommanditsel-skab, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. i erhvervsvirksomhedsloven.

Person 1 er heller ikke registreret som reel ejer af andre virksomheder end Sagsøger ApS, hvilket er et krav efter erhvervsvirksomhedsloven.

Retten finder på den anførte baggrund ikke, at Sagsøger ApS har ført be-vis for, at der er indgået en aftale med det af Sagsøger ApS anførte ind-hold.

Retten lægger i den forbindelse vægt på, at det må have formodningen imod sig, at parterne skulle have aftalt en sådan selskabskonstruktion, der i det væ-sentlige ville stille Sagsøger ApS på samme måde, som hvis parterne havde drevet et fælles selskab, dog uden at Sagsøger ApS hæftede over for Sagsøgte ApS' kreditorer, idet det var en væsentlig forudsætning for Person 2, at parterne netop ikke drev et sådant fælles selskab.

Retten lægger endvidere vægt på, at det må have formodningen imod sig, at Sagsøger ApS, i tilfælde af en aftale om en sådan selskabskonstruktion mellem parterne, i 2012/2013 ville have nøjedes med et provenu på 30 % af en eventuel salgssum, og at selskabet i forbindelse med ændringen af fordelings-nøglen i 2014 fra 50/50 til en tredjedel/to tredjedele ikke ville have krævet beta-ling for afståelse af den påståede ejerandel på 16,67 %.

De mellem parterne førte drøftelser om en fordelingsmodel har endvidere væ-ret knyttet til konkrete salgsforsøg, og har fra Sagsøgte ApS' side været for-bundet med krav om tidsmæssig begrænsning mv., hvorfor forsøgene på at indgå fordelingsaftalerne aldrig blev til noget.

Sagsøger ApS' påstand om stiftelsen af et indre (”stille selskab”) må - uanset påstandens formulering – reelt anses for et forsøg på alligevel at blive stillet som om, Sagsøger ApS ejer en andel af Sagsøgte ApS, hvilket Person 2 stedse har afvist siden 2012 uden at Sagsøger ApS har taget skridt til at få ejerforholdene afklaret, og hvilket Sagsøger ApS da heller ikke gør gældende. Påstanden, der i givet fald ville være vanskelig at

56

tvangsfuldbyrde, synes endvidere at forudsætte, at der ved etableringen af det indre/stille selskab er blevet etableret en egentlig fællesformue tilhørende det indre selskab, hvilket ikke kan antages at være i overensstemmelse med gæl-dende ret.

Sagsøger ApS' påstand om, at selskabet ejer en tredjedel af ”Indre (stille) selskab” tages derfor ikke til følge.

Ad Sagsøger ApS' subsidiære påstand: Indledningsvist bemærkes, at Sagsøger ApS' påstand er nedlagt i tilfæl-de af, at retten ikke finder, at Sagsøger ApS er medejer af Indre (stille) selskab.

Det bemærkes endvidere, at påstanden efter sin formulering ikke vedrører im-materielle rettigheder i Sagsøgte ApS, men immaterielle rettigheder i ”Indre (stille) selskab.”

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Sagsøger ApS som led i den mellem parterne aftalte faktureringsmodel i et vist omfang har bidraget til betalingen af de immaterielle rettigheder, der alle er registreret i Sagsøgte ApS.

Det lægges dog til grund, at en uvis, men stor del, af de immaterielle ret-tigheder er medtaget af Vidne 1 fra hans tidligere firma, Virksomhed 3, og at Sagsøger ApS ikke har afholdt udgifter i den forbindelse.

Det må end-videre lægges til grund, at Sagsøger ApS fra den 1. januar 2014 alene har afholdt en tredjedel, og ikke halvdelen, af eventuelle udgifter til anskaffelse og/eller vedligeholdelse af de immaterielle rettigheder.

Herefter, da det ikke er bevist, at der mellem parterne er indgået en aftale om, at Sagsøger ApS ejer halvdelen af de immaterielle rettigheder i Sagsøgte ApS, og da samtlige immaterielle rettigheder i øvrigt er registreret i Sagsøgte ApS, og ikke i en selskabsretlig konstruktion ved navn ”Indre (stille) selskab” , frifindes Sagsøgte ApS for denne del af påstanden.

For så vidt angår påstanden vedrørende varelageret har Sagsøger ApS til støtte for denne gjort gældende, at Sagsøger ApS har ret til at få udleve-ret varelageret pr. 30. november 2018 i Sagsøgte ApS, jf. lageropgørelsen i bi-lag 18. Det ikke er specificeret, hvilken del af varelageret, der er tale om, og det bemærkes i den forbindelse, at varelageret pr. 30. november 2018 må antages ik-ke længere at være – i hvert fald fuldt ud - i behold.

Hertil kommer, at Sagsøger ApS har modtaget et beløb på 3.338.664 kr. med tillæg af moms fra Sagsøgte ApS for varelageret, og at Sagsøger ApS har valgt at beholde beløbet som en a conto betaling for varelagerets mar-kedsværdi.

Da varelageret således må antages ikke længere at bestå fuldt ud, og da Sagsøger ApS har accepteret delvis betaling for varelageret, er det ikke læn-

57

gere muligt at identificere den del af varelageret, som Sagsøger ApS i kraft af parternes faktureringsordning eventuelt er ejer af og kræver udleveret. Tvisten mellem parterne må derfor antages reelt at bestå i, hvilket yderligere beløb Sagsøger ApS eventuelt kan forlange som kompensation for vare-lageret i forbindelse med ophøret af parternes samarbejde.

Da retten således som påstanden er formuleret hverken kan eller skal tage stil-ling til dette spørgsmål, frifindes Sagsøgte ApS allerede af denne grund også for denne del af den subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 180.000,00 kr. Sagsøgte ApS er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte ApS frifindes.

Sagsøger ApS skal betale sagsomkostninger til Sagsøgte ApS med 180.000,00 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

58