BR — Byretterne
AM2024.01.25B
AM2024.01.25B Retten i Aalborg’s
DOM
Dato: 25. januar 2024 Rettens sagsnr.: 7-4868/2023 Politiets sagsnr.: 5100-73241-00164-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født juli 1958 og Tiltalte2, født januar 1982 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 23. juni 2023 og berigtiget under hovedforhandlingen. Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1.-3. og 5.
Tiltalte1 straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 – vold mod person nært knyttet til husstanden, ved i perioden fra den 1. juli 2013 og frem til den 28. marts 2023 på adressen Adresse i By gentagende gange at have udsat Forurettede1, født … 2009, Forurettede2, født … 2011, Forurettede3, født …2010, Forurettede4, født … 2013 og Forurettede5, født … 2004 der er tiltaltes børnebørn og hvis bopæl tiltalte delte, for vold idet tiltalte: slog Forurettede1 en gang i hovedet med flad hånd, to gange i maven med flad hånd, skubbede hende en gang i brystet, hvorved Forurettede1 ramte en væg, ligesom tiltalte adskillige gange tog hårdt fat i armene på Forurettede1 og adskillige gange rykkede hende i håret, slog Forurettede2 en gang i maven med knyttet hånd, adskillige gange slog ham med flad hånd i hovedet, flere gange rykkede Forurettede2 i håret og flere gange tog hårdt fat i armene samt en gang med begge hænder skubbede ham i ryggen, rykkede Forurettede4 i håret en gang og en gang tog hårdt fat i hendes overarm, skubbede Forurettede3 i ryggen, hvorved hun ramte et køkkenskab, adskillige gange rykkede hende i håret, adskillige gange tog hårdt fat i hendes arm, samt flere gange sparkede hende over skinnebenene, rykkede Forurettede5 hårdt i armene adskillige gange og adskillige gange rev i hans øre, 4.
Tiltalte1 straffelovens § 245, stk. 1, – legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder, ved på et ukendt tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2021 og frem til den 28. marts 2023 på adressen Adresse i By, at have begået legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede3, født … 2010, som er tiltaltes barnebarn og hvis bopæl tiltalte delte, idet tiltalte slog Forurettede3 i hovedet med en fejekost, hvorved Forurettede3 fik en bule i panden, 6.
Tiltalte1 straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 – vold mod person nært knyttet til husstanden, ved i perioden fra den 1. januar 2009 og frem til den 1. september 2016 på adressen Adresse i By, gentagende gange at have udsat Forurettede6, født …2002, der er tiltaltes barnebarn, og hvis bopæl tiltalte delte, for vold idet tiltalte én gang slog Forurettede6 i hovedet med knyttet hånd, adskillige gange slog Forurettede6 i hovedet med flad hånd, adskillige gange vred hendes øre rundt, adskillige gange rykkede hende i håret, adskillige gange tog hårdt fat i hendes arme, adskillige gange skubbede hende i ryggen, hvorved hun i et enkelt tilfælde faldt, hvorefter tiltalte satte sig oven på hende, 7.
Tiltalte1 straffelovens § 245, stk. 1, – legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den 1. januar 2009 og frem til den 1. september 2016 på adressen Adresse i By, at have begået legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede6, født … 2002, som er tiltaltes barnebarn og hvis bopæl tiltalte delte, idet tiltalte flere gange slog Forurettede6 på kroppen med en støvsugerslange og i et enkelt tilfælde slog hende på kroppen med en fejebakke, 8.
Tiltalte1 straffelovens § 245, stk. 1, – legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den 1. januar 2011 og frem til den 9. september 2011 på adressen Adresse i By, at have begået legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede7, født … 2006, som er tiltaltes barnebarn og hvis bopæl tiltalte delte, idet tiltalte slog Forurettede7 med en tøjbøjle, 8 a.
Tiltalte2 straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, stk. 1 og straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk. 1 –– medvirken til vold mod person nært knyttet til husstanden og medvirken til legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særligt skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den 1. januar 2009 og frem til den 28. marts 2023 på adressen Adresse i By, at have medvirket til den ovenfor beskrevne vold, udøvet af hendes mor, Tiltalte1, mod hendes børn, Forurettede1, født … 2009, Forurettede2, født … 2011, Forurettede3, født … 2010, Forurettede4, født ... 2013, Forurettede7, født … 2006, Forurettede6, født … 2002 og Forurettede5, født … 2004, med hvem hun delte husstand, idet tiltalte var vidende om voldsudøvelsen, men forholdt sig passivt og accepterende hertil, idet tiltalte ikke greb ind, hvorved hun tilsidesatte sin omsorgspligt.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 4. Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om, at tiltalte, Tiltalte1, idømmes en ubetinget fængselsstraf, og at tiltalte, Tiltalte2, idømmes en betinget fængselsstraf. De tiltalte har nægtede sig skyldige. Forurettede6 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse.
Forurettede1 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse. Forurettede2 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse. Forurettede3 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse. Forurettede4 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse.
Forurettede5 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse. De tiltalte har i det hele bestridt kravene og gjort gældende, at der ikke er grundlag for tortgodtgørelse i en sag af denne karakter.
Sagens oplysninger
Sagen har været hovedforhandlet den 8., 9. og 25. januar 2024. Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne, Forurettede6, Forurettede7 og Forurettede5. Der er afspillet videoafhøringer af Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3 og Forurettede4. Afspilningerne er sket for lukkede døre.
Forklaringerne afgivet den 8. januar 2024 er i retsbogen gengivet på følgende måde: [FORKLARINGER UDELADT] Forklaringerne afgivet den 9. januar 2024 er i retsbogen gengivet på følgende møde: [FORKLARINGER UDELADT] Personlige forhold Der er den 4. juli 2023 foretaget en undersøgelse af Tiltalte1s personlige forhold. Af konklusionen i undersøgelsen fremgår følgende: "...
Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 ikke er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 ikke er egnet til samfundstjeneste, da Tiltalte1 har væsentlige helbredsmæssige problemstillinger i form af sukkersyge, KOL med en nedsat lungekapacitet på 57%, forhøjet blodtryk, hjertesvigt og fedme. Lidelserne er kroniske og hun kan maksimalt gå 1 km.
Ligeledes er der lagt vægt på, at Tiltalte1 har haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun blev tilkendt førtidspension i 2023 grundet helbredsmæssige problemstillinger og indikationer på nedsat kognitivt funktionsniveau. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det ikke kan rummes under afvikling af samfundstjeneste.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 ikke er egnet til en betinget dom med tilsyn af Kriminalforsorgen. De forsorgsmæssige behov som følge af hendes svære fysiske udfordringer bør varetages af en indsats i kommunalt regi og grundet det sandsynlige nedsatte kognitive niveau vurderes det ikke, at hun kan indgå i et kriminalitetsforebyggende tilsynsforløb.
Der kan heller ikke peges på vilkår tilnyttet en betinget dom, som skulle kunne forebygge ny kriminalitet. ..." Tiltalte, Tiltalte1, har om sine personlige forhold forklaret, at de fortsat er som beskrevet i undersøgelsen. Der er den 1. august 2023 foretaget en undersøgelse af Tiltalte2s personlige forhold. Af konklusionen i undersøgelsen fremgår følgende: "...
Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte2 er egnet til vilkår om samfundstjeneste, da hun de seneste fem år har haft en stabil tilknytning til uddannlese- og arbejdsmarkedet som social- og sundhedsassistent.
Kriminalforsorgen lægger vægt på, at Tiltalte2 har et godt fysisk helbred, og at hun er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen omkring afvikling af samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen vurderer, at Tiltalte2 på baggrund af sine gode personlige forhold i form af stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og stabil boligsituation, ikke har forsorgsmæssige behov, som der ikke allerede varetages af andre offentlige instanser.
Det er derfor Kriminalforsorgens anbefaling, at et tilsyn ikke bør strække sig ud over længstetiden for en eventuel samfundstjenesteafvikling. ..." Tiltalte, Tiltalte2, har om sine personlige forhold forklaret, at de fortsat er som beskrevet i undersøgelsen, dog er hun social- og sundhedshjælper og ikke assistent.
Hun bor fortsat sammen med sin mor Hun har ikke gjort sig tanker om at flytte et andet sted hen, da der har været så mange andre ting at tænke på.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forklaringerne afgivet af vidnerne Forurettede6, Forurettede5, Forurettede7, Forurettede1, Forurettede3, Forurettede2 og Forurettede4 har været detaljerede og endlydende omkring karakteren af volden, som vidnerne dog husker forskelligt og har håndteret forskelligt.
Særligt Forurettede6, Forurettede5 og Forurettede7, der alle har afgivet forklaring i retten, har været meget påvirkede heraf, og deres forklaringer har i forskellig grad båret præg af dette. Vidnerne har samstemmende forklaret, at det særligt har været i forbindelse med pligter, og hvis pligterne ikke blev udført eller ikke blev udført godt nok, at deres mormor blev sur og voldelig over for dem.
Både Forurettede6, Forurettede1 og Forurettede2 har forklaret om mærker efter volden i form af røde mærker, blå mærker og neglemærker, og flere af vidnerne har forklaret om løst hår, efter at de er blevet rykket i håret.
Vidnerne har endvidere forklaret, at det har gjort ondt, når er de er blevet rykket i håret, rykket i øret eller taget hårdt i armen, at de i flere tilfælde har været nødt til at værge for sig eller er blevet slæbt igennem et eller flere rum f.eks. ved et hårdt ryk i håret.
Retten har på baggrund af forklaringerne tilsidesat de tiltaltes forklaringer om, at der, bortset fra helt få situationer, hvor det var børnene, der slog først, alene har været tale om styrende tag i arm eller hår f.eks. i situationer, hvor flere børn har været oppe at skændes eller slås, og det har været nødvendigt at skille dem ad.
Forhold 1: Forurettede1 har forklaret, at hun, siden hun var 12 år gammel, mange gange er blevet revet i håret og taget hårdt fat i armene af sin mormor. Hun har forklaret, at der har været dage, hvor der ikke sker noget voldsomt, men at det ellers har været stortset dagligt, at der er sket noget voldeligt.
Hun har forklaret, at hun én gang er blevet skubbet i brystet, så hun ramte en væg, at hun én gang er blevet slået med flad hånd i ansigtet, og at hun 2 gange er blevet slået med flad hånd i maven, og at det er hendes mormor, der har gjort det. Forurettede1s forklaring støttes af flere af de forklaringer, hendes søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for.
Forklaringen støttes endvidere af Forurettede6s forklaring, herunder om en episode, hvor Forurettede1 blev rykket i håret og en episode, hvor Forurettede1 blev slået med flad hånd i ansigtet. Herudover støttes forklaringen af Vidne forklaring om de ting, han løbende har hørt fra bl.a. Forurettede1, og af Forurettede4s forklaring, herunder om, at hun har set, at mormor har rykket Forurettede1 i håret.
Forurettede2 har forklaret, at han, siden den dag han blev 8 år, er blevet slået én gang med knyttet hånd i maven, at han 20 gange er blevet slået med flad hånd i hovedet, og at han har holdt styr på antallet af gange via et stregsystem på et papir og på en væg ved hans seng, at han 2 gange er blevet rykket i håret, at han 3 gange er blevet taget hårdt i armen, og at han én gang med begge hænder er blevet skubbet i ryggen, så han faldt ned i sofaen, og at det er hans mormor, der har gjort det.
Forurettede2s forklaring støttes af de forklaringer, flere af hans søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for, ligesom hans forklaring støttes af både Forurettede6s forklaring, Forurettede4s forklaring og Vidnes forklaring.
Forurettede4 har forklaret, at hun, da hun gik i 2. klasse én gang er blevet rykket i håret og én gang er blevet taget hårdt i armen, og at det er hendes mormor, der har gjort det. Forurettede4s forklaring støttes af flere af de forklaringer, flere af hendes søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for, og af Vidneforklaring.
Forurettede3 har forklaret, at hun én gang er blevet skubbet ind i et skab og efterfølgende rykket i håret af sin mormor. Forurettede3 har forklaret, at hun mener, at hendes mormor rykkede hende i håret, så det ikke skulle gøre ondt at ramme det køkkenbord, hun blev skubbet ind i.
Forurettede4 har om samme episode forklaret, at hendes mormor skubbede Forurettede3 i ryggen og rykkede hende i håret, fordi Forurettede3 lukkede en skabslåge for hårdt. Forurettede3 har endvidere forklaret, at hendes mormor har taget hårdt fat i hendes arm 10 gange, og at hun 2 gange er blevet sparket af sin mormor over skinnebenene.
Forurettede3s forklaring støttes af de forklaringer, flere af hendes søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for, forklaringen støttes endvidere af Forurettede4s forklaring, herunder om at hun har set sin mormor rykke Forurettede3 i håret, og af Vidne forklaring, ligesom den til dels støttes af Forurettede6s forklaring.
Forurettede5 har forklaret, at han, da han boede på adressen Adresse i By, hvilket han gjorde frem til 2021, flere gange har tumlet med sin mormor, hvor de har slået på hinanden, og at det nogle gange var hans mormor, der slog først. Han har endvidere forklaret, at hans mormor blev sur og voldelig, hvis han ikke gjorde sine pligter godt nok, og at hun rykkede i hans øre eller tog ham hårdt i armen, når hun blev sur.
Forurettede5 har forklaret, at det skete ugentligt og nogle gange flere gange om ugen. Forurettede5s forklaring støttes af de forklaringer, flere af hans søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for, ligesom hans forklaring støttes af Forurettede6s forklaring og til dels af de fotos, der er forevist af skader på både tiltalte, Tiltalte1, og på Forurettede5.
Efter forklaringerne, og da størstedelen af volden er begået efter ikrafttræden af straffelovens § 244, stk. 2, finder retten det bevist, at tiltalte, Tiltalte1, i det i forklaringerne anførte omfang, og som er omfattet af tiltalen, har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, i dette forhold.
Forhold 4: Efter bevisførelsen og i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte, Tiltalte1, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i dette forhold.
Forhold 6: Forurettede6 har forklaret, at hun i perioden fra den 1. januar 2009, hvor hun sammen med sin mor og sine søskende flyttede ind hos sin mormor og morfar på adressen Adresse i By, til den 1. september 2016, hvor hun startede på efterskole, kontinuerligt og i nogle perioder dagligt er blevet slået med flad hånd i ansigtet, vredet i øret, rykket i håret, taget hårdt i armen og skubbet, samt at hun i samme periode mindst én gang er blevet slået med knyttet hånd i ansigtet og mindst én gang er blevet skubbet, så hun faldt, hvorefter hendes mormor satte sig oven på hende.
Forurettede6s forklaring støttes af flere af de forklaringer, flere af hendes søskende har afgivet om karakteren af den vold, de selv har været udsat for.
Hendes forklaring støttes endvidere til dels af Forurettede5s forklaring og af Vidnes forklaring, herunder om en konkret episode, hvor han kom til adressen, og tiltalte, Tiltalte1, sad oven på Forurettede6, ligesom han har forklaret, at Forurettede6 løbende har fortalt ham om nogle ting, som han dog på det tidspunkt var i tvivl om, hvorvidt var sket for sjov.
Herefter, og da volden er begået før ikrafttrædelsen af straffelovens § 244, stk. 2, finder retten det bevist, at tiltalte, Tiltalte1, i det anførte omfang har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, i dette forhold.
Forhold 7: Forurettede6 har forklaret, at hun i samme periode, som i forhold 6 flere gange er blevet slået i hovedet med en støvsugerslange, ligesom hun har forklaret, at hun i hvert fald én gang er blevet slået på kroppen med en fejebakke. Forurettede6 har forklaret, at det er sket i forbindelse med, at hun har haft pligter i hjemmet.
Forurettede6 har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring, og retten har sammenholdt med oplysningerne i sagen i øvrigt og efter formuleringen af tiltalen samt efter påstanden fra anklagemyndigheden fundet det bevist, at tiltalte, Tiltalte1, har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved flere gange at have slået Forurettede6 på kroppen med en støvsugerslange og ved en enkelt gang at have slået Forurettede6 på kroppen med en fejebakke.
Forhold 8: Efter bevisførelsen finder retten det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte, Tiltalte1, har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i dette forhold.
Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet oplysninger om, at underretningen i forbindelse med Forurettede7s oplysninger i børnehaven førte til yderligere fra kommunens side, og at forklaringen afgivet af Forurettede6 ikke har været tilstrækkelig detaljeret i relation til beskrivelsen af en episode med en tøjbøjle. Tiltalte, Tiltalte1, frifindes derfor i dette forhold.
Forhold 8a: Forurettede6, Forurettede5, Forurettede1, Forurettede3, Forurettede2 og Forurettede4 har samstemmende forklaret, at de har fortalt deres mor, Tiltalte2, om den vold, de er blevet udsat for af deres mormor, og at Tiltalte2 også i flere tilfælde har overværet epsioder med vold og kommenteret dem over for deres mormor med henblik på at stoppe det.
Vidne har forklaret, at han løbende har spurgt Tiltalte2 om de ting, børnene har fortalt ham om, og at han er af den opfattelse, at børnene også selv har fortalt Tiltalte2 om episoderne, som hun derfor var bekendt med. Forurettede6 har forklaret, at hun har fortalt sin mor om det, mormor gjorde, men at det ikke hjalp og ikke fik de voldelige episoder til at stoppe.
Efter indholdet af forklaringerne og henset til den meget lange periode, hvor der løbende har været episoder, som det må lægges til grund, at tiltalte, Tiltalte2, løbende er blevet gjort bekendt med, finder retten det bevist, at hun var vidende om volden, at hun forholdt sig passivt og accepterende hertil, og at hun herved efter karakteren og omfanget af volden har tilsidesat sin omsorgspligt over for sine børn.
Herefter, og da retten ikke på baggrund af Forurettede6s forklaring finder det bevist, at tiltalte, Tiltalte2 var bekendt med den vold, tiltalte, Tiltalte1, i forhold 7 er fundet skyldig i, og i øvrigt alene i de forhold og i det omfang tiltalte, Tiltalte1, er fundet skyldig, finder retten det bevist, at tiltalte, Tiltalte2, har gjort sig skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 23. 2 voterende stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte, Tiltalte1, til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og § 245, stk. 1. 1 voterende stemmer for at fastsætte straffen for tiltalte, Tiltalte1, til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og § 245, stk. 1.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at straffen for tiltalte, Tiltalte1, fastsættes til fængsel i 6 måneder. Alle voterende har ved straffens fastsættelse på den ene side lagt vægt på, at der er tale om vold udøvet over en meget lang periode og over for 6 af tiltaltes børnebørn, som på tidspunktet for volden boede hos hende, og som hun til dels varetog omsorgen for.
Retten har på den anden side lagt vægt på karakteren af volden, som alene i ganske få tilfælde kan henføres under straffelovens § 245, og som i relation til nogle af børnene alene har omfattet et mindre antal tilfælde. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen hverken hel eller delvis betinget.
Straffen for tiltalte, Tiltalte2, fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at tiltalte alene er fundet skyldig i medvirken i form af, at hun ikke har handlet, hvor det var påkrævet, og at det alene er bevist, at tiltalte har været vidende om vold, der kan henføres under straffelovens § 244, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1. Retten har med samme begrundelse fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget som anført.
Efter forholdenes karakter er der ikke gurndlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, som påstået, og de tiltalte frifindes derfor for påstandene herom.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, Tiltalte1, skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte, Tiltalte2, skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen for Tiltalte2 skal ikke fuldbyrdes, hvis hun overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, som ophører, når samfundstjenesten er udført. De tiltalte skal hver betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.
