BR — Byretterne
SS-815/2021-NAE
OL-2021-BYR-00187
D36.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I NÆSTVED
D O M
afsagt den 24. marts 2021
Rettens nr. 815/2021 Politiets nr. 1900-73241-00911-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. februar 2021.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
Begge tiltalte
mishandling efter straffelovens § 245 stk. 1, jf. § 81 nr. 11, subsidiært vold efter straffelovens § 244 stk. 2, jf. § 81 nr. 11, ved fra 2012 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, i forening og efter fælles forståelse, flere gange om ugen at have forøvet vold mod Forurettede, født Dato, idet begge tiltalte gav drengen hårde lussin-ger ligesom Tiltalte 1, i overværelse af Tiltalte 2, gav drengen slag i ansigtet og på kroppen og benene med bæltespænder, en lang træstok og sandaler og pisk med sjippetov, nogle gange efter at hun havde beordret drengen til at tage tøjet af.
2.
Begge tiltalte
frihedsberøvelse efter straffelovens § 261 stk. 1, ved fra 2016 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, 2 gange at have låst Forurettede, født Dato, inde på et værelse i ejendommen Adresse i By 1 gennem mange timer, hvor han var frataget muligheden for bl.a. at komme på toilettet.
3.
Begge tiltalte
psykisk vold efter straffelovens § 243 ved fra den 1. april 2019 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, i forening flere gan-
Std 75284
side 2
ge om ugen at have udsat Forurettede, født Dato, for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til util-børligt at styre den anden, idet de nedgjorde ham ved bl.a. at bebrejde ham, at han var biseksuel, truede med at slå ham ihjel, ikke gav ham tilstrækkelig mad, sagde til ham, at han var en skuffelse og en skændsel og truede ham med, at han blev sendt tilbage til Kenya, hvor han ville blive skudt, ligesom de fratog ham hans mobiltelefon og iPad.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § , og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse) Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.
Der er afspillet videoafhøring af Forurettede.
Tiltalte 2Tiltalte 2, har forklaret, at han lærte Tiltalte 1 og Forurettede at kende i 2009 under et besøg i Kenya. Tiltalte 1 og hendes to drenge kom til Danmark i starten af 2013. Tiltalte 1 og han har dog besøgt hinanden flere gange i den mellemliggende periode både i Kenya og i Danmark. Tiltalte 1 har været i Danmark uden børnene.
Da Tiltalte 1 og børnene kom til Danmark i 2013, flyttede de ind til tiltalte på Vej i By 1. De blev ligesom en fa-milie, og han fungerede som en far for børnene. Han tog del i opdragelsen, men det var primært Tiltalte 1's ansvar. Han formoder, at de opdrager ligesom alle andre, ved at forklare, hvad der er rigtigt og forkert og baggrunden her-for.
Børnene har ikke været ulydige, men har altid gjort, hvad der blev sagt til dem. Kunne de ikke få børnene til at lytte efter, var der konsekvenser i form af, at de ikke fik penge til at snolde for eller ikke kom i biografen. Mo-biltelefonen fik Forurettede først, da han var 10-12 år gammel. Forurettede har udviklet en afhængighed af internettet.
Han kunne ligge vågen hele natten, fordi han var på nettet med sin telefon, og så var han ikke til så meget næste dag. De har derfor måttet tage telefonen fra ham, når han skulle sove. Hvis han var blevet bedt om at lave lektier og ikke havde gjort det, har de også haft taget telefonen fra ham i et kortere tidsrum. Deres lejlighed er på 1. sal. Drengene har haft et fælles soveværelse på 2. sal.
Forurettedes bror Vidne 9 flyttede hjemmefra i
side 3
december 2017. Drengene havde hver en nøgle til værelset og en nøgle til lejligheden i et nøglebundt. Vidne 9 afleverede nøglerne, da han flyttede hjem-mefra. Forurettede har haft en vane med at smide nøgler væk, og i en længere pe-riode har de kun haft et sæt. Tiltalte har ikke haft fat i Forurettede fysisk. De har heller ikke tumlet for sjovt. Han har ikke set sin kone være fysisk over for Forurettede.
De har ikke talt om, at Forurettede var biseksuel derhjemme. Forurettede var på kostskole og kunne ikke koncentrere sig. Han kom til psykolog. I december 2020 fik de en rapport tilsendt. Af denne rapport fremgik, at Forurettede havde udtalt, at han troede, at han var biseksuel. Tiltalte og han kone har ikke drøf-tet det med Forurettede. Tiltaltes opfattelse af seksualitet er, at det ikke er noget, man styrer selv.
Forurettede var ca. hjemme hver 14. dag i weekenden, mens han var på kostskole. Han var på kostskole fra september 2019, og indtil han blev smidt ud i december 2020. Han kom også hjem på ferie. Tiltalte synes ikke, at de har haft problemer med Forurettede. De har dog haft nogle udfordrin-ger med at få ham til at tage del i familien og lave nogle ting. De har forsøgt at lære ham at gå ned med affald.
Hvis han ikke ville, gjorde de det selv. Det var lettere. Da politiet var på besøg fik tiltalte bare at vide, at der var nogen, der havde foretaget en anmeldelse. Om eftermiddagen havde Forurettede sagt, at han ville ned og købe chips. Ved spisetid var han ikke kommet hjem. De ringede til hans storebror, men der var han heller ikke. Ved 20-tiden hørte tiltalte, at Forurettede gik op af trappen og ned igen.
Tiltalte så ham fra vinduet og kaldte ham tilbage. De havde en snak med ham om, at man skulle sige, hvis man gik, og hvor man var. Hans kone gik i seng, og tiltalte så håndbold i fjernsynet. Forurettede lånte sin mors telefon og ringede til sin bror. Bagefter bad tiltalte om at få telefonen tilbage, og det fik han også. Tiltalte så derefter fjernsyn igen, og pludselig ringede det på døren. Det var to betjente.
De ven-tede herefter længe på, at der skulle komme nogen fra kommunen og hente Forurettede. Det skete dog ikke, og politiet kørte fra stedet med Forurettede. En fra kommunen ringede og spurgte, om Forurettede måtte komme hjem og sove. Selv-følgelig måtte han det.
3 uger forinden havde Forurettede været på overnatning hos en kammerat. Tidligt lørdag morgen ringede Forurettede til sin mor og sagde, at han gerne ville hentes på stationen. Han havde været i København og vandret rundt hele natten. Han havde ikke haft nogen billet og havde fået en bøde i toget. De var meget bekymrede over dette og sagde til ham, at det var vigtigt, at de vidste, hvor han var. Episoden fik dog ikke nogen konsekvenser for Forurettede.
Inden politiet kom, havde de snakket med Forurettede om, at de var bekymrede for ham. De havde ikke snakket om det at være biseksuel.
Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 28:
"Den pågældende aften, hvor politiet kom, var Forurettede gået efter chips og kom ikke hjem til aftensmad. De blev bekymrede for ham, så de ringede til hans bror. Først ved 20.00-20.30 tiden hørte de ham komme hjem, da han var på vej op på sit værelse. Han forsøgte at forlade stedet igen, og de kaldte ham tilbage.
side 4
Moren sagde, at de skulle have en snak, hvor de forklarede ham, at de var bekymrede for ham, og de snakkede også om, at han var biseksuel."
forklarede tiltalte, at hvis han har sagt sådan, så er det nok rigtigt. Han husker det dog ikke i dag.
Efter Forurettedes bror flyttede, var Forurettede ikke så glad for at sove alene. Han sov derfor nede i lejligheden hos tiltalte og sin mor. Forurettede var i et andet værelse, da han lånte telefonen. Tiltalte kunne ikke høre, hvem Forurettede snakkede med. Politiet tog Forurettede med den aften. Da han kom hjem igen, sov han oppe på sit værelse på 2. sal. Tiltalte havde givet ham nøglerne til værelset.
Der er ikke lås på køleskabet, så Forurettede har kunne tage mad, når han havde lyst til det. Han har haft fri adgang til maden. Tiltalte og Forurettedes mor er ikke hjemme i løbet af dagen, da de er på arbejde. Der har ikke været regler for, hvornår man spiste, eller hvad man spiste. Ved aftensmaden har de sagt til ham, at han skulle spise lidt mindre, men det var af hensyn til hans helbred. Tiltalte husker ikke, at de har været oppe at skændes om det mad, der stod på bordet. Der er ikke nogen, der går sultne fra bordet. Han husker ikke en episode, hvor de skulle have været oppe at skændes over et stykke kød.
Tiltalte har aldrig låst Forurettede inde oppe på værelset. Han har aldrig hørt om nogen episoder, hvor Forurettede skulle være låst inde. Han forstår ikke, hvorfor vedkommende, der har anmeldt det, først har anmeldt det nu. Det har været en gåde for tiltalte, at denne påstand er fremsat.
Tiltalte har aldrig haft behov for at føre Forurettede nogen steder hen.
På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han er 66 år gammel. Han har ikke selv nogen børn. Da han mødte sin kone, boede han alene i ejendommen. Han har købt ejendommen af sine forældre. Det er en mindre udlejningsejendom med to erhvervslejemål og 3 lejligheder. Forretningsdelen er udlejet til Danbolig og Nordea. Han har boet der, siden han blev født.
Hans forhold til lejerne er generelt godt, men der opstår nogle gange nogle knaster mellem lejerne og udlejer. De fleste lejere bor der dog i rigtig mange år. Han havde lejet et af forretningslokalerne ud til et ægtepar, der gik fallit med deres virksomhed. Ægteparret var bundet af lejekontrakten for en periode, hvor de fremlejede forretningen til Folkekirkens Nødhjælp.
Der var 30-35 damer, der arbejdede i butikken på skift.
Tiltalte arbejdede i Fødevareministeriet i København og var tit afsted 4 gange om måneden på fleredagsrejser til udlandet. Han tager hjemmefra kl. 6.15 og er hjemme igen mellem kl. 17-18 om aftenen.
Forurettede er en god dreng, der ikke er noget ondt i. De har haft problemer med, at han blev mobbet i skolen. Det har de brugt meget tid på at tale med ham om, og de har forsøgt at hjælpe ham, bl.a. ved at skifte skole, så han kunne få nogle nye kammerater. Han er normalt altid glad og har et godt talent for at omgås andre. Han kendte både de små og de store børn på de skoler, hvor han gik. Efter han kom til By 2 og kom i puberteten, har han skiftet karakter. Det er vel meget normalt i den alder. Da han var på kostskole, blev han mere og mere
side 5
følsom over for bemærkninger om sin hudfarve. De haft talt med Forurettede om det og sagt, at han skulle ryste det af sig.
Da Forurettede var lille, gik tiltalte og han på biblioteket for at låne bøger og videofilm. Senere har de cyklet ture sammen og været ved stranden. Om vinteren har han kørt ham til svømmehallen i både Slagelse og Ringsted. Forurettede er ikke den sportslige type. Han har været med i et drenge-kor, og tiltalte har kørt ham rundt til koncerter.
Tiltalte har gjort, hvad han kunne inden for den tid, han har haft til rådighed. Hvert andet år har familien været i Afrika i 5 uger og besøgt familien. De har boet på hotel med svømmehal og børneklub af hensyn til Forurettede. De andre år har de besøgt Bornholm, Århus m.m. De har været i zoologisk have, La Landia, Tivoli m.m. Tiltalte synes, at hans forhold til Forurettede er godt.
Forurettede er i dag anbragt på et kollegieværelse på Seminarium i By 1. Forurettede har opsøgt tiltalte flere gange. Tiltalte er glad for Forurettede, og Forurettede kalder tiltalte for far.
Der har været en episode med Skole 1, hvor de fik et brev fra kommunen. Det er 4 år siden. De svarede på brevet, og der skete ikke mere ved det. Forurettede har været på skadestuen efter et fald på cyklen og to gange, hvor han havde fået sine fingre i klemme i en dør, som en elev havde smækket i. I de senere år har de bemærket, at Forurettede ikke har sagt det helt korrekte.
Det har kunne være små ting, om han havde lektier for. Han har også fortalt nogle røverhistorier om, hvor han skulle hen. Det er en gåde for tiltalte, hvorfor Forurettede beskylder ham for alle de ting. Han tror, at Forurettede har behov for opmærksomheden. Det kan også hænge sammen med, at han er kommet i puberteten. Han tror også Forurettede savner kammerater i denne Corona-tid.
Skolen indstillede samarbejdet med Forurettede. Han ved ikke hvorfor. De har udtalt, at Forurettede var en "tung elev". Tiltalte ved ikke helt, hvad de mener med "tung elev", udover at Forurettede måske krævede meget opmærksomhed. Forurettede har haft problemer med skolegangen, måske fordi han så video hele natten. Det har ligget tiltalte og hans kone meget på sinde, at Forurettede fik en god uddannelse.
Forurettede har dog ikke kunnet se, at det var for hans egen skyld.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede har skiftet skole fra Skole 2, til Skole 1 og derefter til Kostskole, hvor han gik fra september 2019 til december 2020. Tiltalte har ikke rigtigt fået at vide årsagen til, at Forurettede blev smidt ud af skolen. De fik alene et brev på fire linjer fra skolen, Han har forsøgt at få at vide, hvad problemet var.
Der blev udarbejdet en psykologiske-pædagogiske vurdering, der skulle hjælpe skolen med, hvordan de skulle tilpasse undervisningen til Forurettede. Forurettede har boet hos tiltalte, fra han var 6 år. Tiltalte kender ikke Forurettedes far, og han mener ikke, at Forurettede nogen sinde har set sin biologiske far. Tiltalte har fungeret som Forurettede far.
De har forsøgt at følge med i, at Forurettede gjorde som han skulle i skolen, men han har haft et problem med at koncentrere sig. Hvis de har spurgt ind til hans lektier, har han ofte sagt, at han havde lavet det i skolen. Tiltalte har aldrig givet Forurettede hårde lussinger og har heller ikke set moderen give ham det. Han kan ikke forklare, hvorfor Forurettede har fortalt det.
Han har aldrig været låst inde på sit værelse. Han er sikker på, at hans kone har samme mening om seksualitet som han selv, nemlig, at det kan man ikke bebrejde nogen. De har heller aldrig truet Forurettede med at blive sendt tilbage til Kenya. De har forsøgt at
side 6
regulere, at han sov om natten og ikke om dagen, hvorfor de har været nødt til at inddrage telefonen en gang imellem.
På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede skulle låne sin mors telefon den dag, politiet kom, fordi hans egen telefon på dette tidspunkt var inddraget.
Tiltalte 1, har forklaret, at hun mødte sin mand i Ke-nya i 2009, hvor han var på ferie med en kricket-klub. Da hun kom til Dan-mark i 2013, flyttede hun ind til ham. De besøgte hinanden i den mellemlig-gende periode. Der har ikke været forskel på, hvordan hun har opdraget sine drenge i Kenya og i Danmark. Hun kommer fra en meget kristen familie. Hun har opdraget sine børn efter biblen.
Forurettede gik i drenge-kor og en af koncerterne gik på bibel-historien, så han kender biblen. Biblen indeholder henholdsvis straf og velsignelser. Nogle gange fastede tiltalte og bad i op til 4 dage for Forurettede. Nogle gange gad Forurettede ikke lave lektier. Hun sagde, at han skulle lave lektier. Han sad med høretelefoner på imens. Hun sagde, at han skulle koncentrere sig og give hende sin telefon.
Så fik han den tilbage, når han var færdig. Nogle gange sagde han, at han ikke kunne logge ind på sin computer for at slippe for at lave lektier. Hendes ældste søn er 23 år. Da de kom til Danmark, var Forurettede normal af sin størrelse. Nu er han blevet tyk. Tiltalte har ikke været fysisk over for Forurettede i forbindelse med opdragelsen. Forurettede har ret til at vælge, om han vil være kristen.
Hun synes dog, at han er kristen, da han selv valgte at komme på kostskole.
Tiltalte var ikke vågen den aften, da politiet kom. Da Forurettede tog afsted, var det efter de havde spist i spisestuen. Forurettede havde dog ikke spist mad. Da Forurettede kom hjem, sad de i dagligstuen. Hendes mand kunne høre Forurettede komme gående op og ned af trappen. Han så fra vinduet, at Forurettede gik ned ad gaden. Han kaldte Forurettede til sig. Da Forurettede kom tilbage, havde de en snak med ham.
Hun sagde til Forurettede, at han skulle tage noget mad. Han var dog ikke sulten. Det undrede tiltalte. Hun var meget bekymret som mor. Der havde været et andet tilfælde, hvor Forurettede var taget til København, og hun var bekymret for, at han skulle tage afsted igen. De talte om, at han skulle komme hjem og spise med sin familie. De prøvede at ringe til ham, men han svarede ikke.
Hun sagde, at de betalte for hans telefon, og det var ikke for sjov, de havde købt den til ham. Hun bad om at få telefonen fra ham, fordi han ikke havde besvaret deres opkald. De havde også ringet til Forurettede storebror for at spørge, om Forurettede var der. Det var han ikke. Forurettede og hans bror er tæt knyttede. Hun gav Forurettede sin telefon, så han kunne tale med sin bror.
Han begyndte at græde, da han troede, at han havde gjort noget galt. Tiltalte skulle i seng og bad om at få telefonen, da hun bruger den som alarm. Forurettede talte med broderen og gav telefonen til hendes mand, som skulle stille alarmen. På et tidspunkt stod hun op for at gå på toilettet og kunne høre folk, der talte. Det var politiet, der var der. Hun gik i panik.
Hun troede, at hendes mand var faldet sammen, da han har pace-maker. Hun spurgte politiet, hvad de lavede der, men de var blevet ringet op. Da bad hende sætte sig ned, og hun havde brug for noget at drikke. Forurettede var der
side 7
ikke. Forurettede var i køkkenet, og hun bad om et glas vand. Forurettede sagde nej. Der kom en anden betjent fra køkkenet og sagde, at Forurettede var bange for hende. Han fortalte også, at det var årsagen til, at politiet var der. Politiet stillede herefter spørgsmål til hende om, hvad der var sket om aftenen, og hun forklarede det.
Da Forurettede blev smidt ud fra kostskolen, sendte de en mail om, at de var færdige med Forurettede. Hun havde dagen før været til et møde med skolen, hvor de havde fortalt, at Forurettede ikke kunne koncentrere sig. Hun bad om hjælp for at finde ud af, hvad problemet var. Der kom en psykolog-rapport. Det var første gang, det var nævnt, at Forurettede havde sagt, at han måske var biseksuel.
Hun har talt med Forurettede på et andet tidspunkt om det, men han har ikke sagt noget konkret. Forurettede havde haft sin computer åben og havde vendt den mod hende, så at hun kunne se, at han så en pornofilm. Det var ligesom om, at han ville fortælle hende noget med filmen. Han rejste og gik væk fra computeren. Hun talte med ham om, at hun ikke syntes, at det var i orden, at han så pornografi på computeren.
Hun ved, hvis du vil have den rigtige historie fra et barn, skal du være venlig. De talte ikke om seksualitet. Hun spurgte istedet, hvilken slags far Forurettede ville være. Forurettede sagde først, at han slet ikke ville være far endnu. Men så bad hun ham igen om at svare på spørgsmålet, og Forurettede sagde, at han ville have en kone og to børn, en dreng og en pige, og så ville han adoptere 10 børn.
Han fortalte hende også, at han havde fået pornofilmen tilsendt fra en skolekammerat, der synes, at han skulle se det. Han blev ringet op af en kammerat og glemte at slukke for computeren. Det var derfor, at computeren havde stået åben, så at hun kunne se den. Forurettede havde ikke lyst til at se filmen. Tiltalte har ikke noget problem med biseksualitet. Det kan man ikke kontrollere.
Hun ved ikke, hvordan man ser på biseksualitet i Kenya. Samfundet ønsker ikke at beskæftige sig med dette problem. Hun har ikke talt med Forurettede om dette.
Forurettede er stemningspræget. Han siger ikke altid nej. Han siger bare nogle gange det, som nogle andre ønsker, at han skal sige. Hun siger til ham, at skolen er vigtig. Forurettede elsker sin telefon mere end alt andet. Hvis hun ønsker, at han skal gøre noget bestemt, så tager hun hans telefon. Forurettede er forfalden til sin telefon og internettet.
Da hun så videoafhøringen af Forurettede første gang, græd hun. Det var et chok. For hende var det ligesom at se en film. Hun kan ikke genkende noget af det, som bliver sagt. Det er kun hendes mand og tiltalte, der har stået for opdragelsen af hendes ældste søn. Hun ved ikke, om Forurettede havde dårlige venner, der har sagt, at han skulle sige det han har gjort. Hvis han møder nogen, der er venlige over for ham, så vil han opfylde deres ønsker.
På et tidspunkt på vej hjem fra skole samlede Forurettede noget træ sammen og legede med det. Da han var lille, elskede han skoven. Han samlede altid de blade, der findes i det canadiske flag, og klistrede dem ind i et hæfte. Han har ikke haft pinde liggende derhjemme.
side 8
På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede er blevet mobbet. Hver gang han finder en god ven, vil han gøre alt for at beholde denne ven. Den dag politiet kom, var Forurettede gået ud for at købe chips med en pige. Hun havde det ikke godt og græd. Forurettede fortalte, at han havde sagt til pigen, at hun skulle slappe af. Hver gang han ville gå hjem, havde pigen bedt ham blive.
Han ønsker at beholde sine venner. Hver weekend kom han hjem fra kostskolen med sin taske. En gang, da hun skulle vaske hans tøj, fandt hun noget snus. Hun spurgte, hvad det var. Hun kan se på hans øjne, når han lyver. Denne dag fortalte han sandheden. Det var en ven, der havde bedt Forurettede opbevare snuset, da vennen ville blive smidt ud af sine forældre, hvis de opdagede, at vennen tog snus.
Det var endnu engang på grund af venner. Forurettede kender ikke grænsen for at bevare venner. Hun har ikke givet ham lussinger, slået ham med bæltespænder, træstok eller sandaler. Hun har aldrig slået ham.
Forurettede og hans bror har boet sammen på det samme værelse og haft nøgle til værelset begge to. Hun ved ikke, om de kan havde lukket hinanden ude. Hun har aldrig låst ham inde på værelset, og det har hendes mand heller ikke. Forurettede mistede altid sine nøgler, så de måtte få lavet kopier mange gange. Han har også mistet sine nøgler til kostskolen 3 gange, som de har måttet betale for. Det ville ikke stride imod hendes religion, hvis Forurettede var biseksuel. Han må gøre, hvad han vil, når han fylder 18 år.
På advokats Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede tiltalte, at hun kan bekræfte, at hendes mand har lavet forskellige aktiviteter sammen med Forurettede. Tiltalte 2 er en faderfigur for Forurettede. Det har glædet hende, at de har kørt cykelture sammen i skoven og til svømning. Når Forurettede lægger sig til at sove, låser han døren med nøglen. Hvis han glemmer, hvor han har lagt sine nøgler, så kan han ikke låse døren op.
Politibetjent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han den 15. de-cember 2020 var på Adresse i By 1. De blev kaldt ud til husspektakler. Der var en veninde til en dreng på adressen, der havde tilkaldt politiet. Han mødte drengen og drengens stedfar, da han ankom til adressen. De var begge ved døren, da den blev åbnet. Manden var lidt forvirret over, at politiet kom. De ville gerne ind og se, at alle havde det godt.
De fik lov at komme ind, og der var ro på stedet. Det var et helt almindeligt hjem. Drengen virkede lidt ked af det, men han vidste godt, hvorfor politiet var kommet. Manden var bare forundret over deres tilstedeværelse. På et tidspunkt kom drengens mor også til stede. Hun var oprindeligt gået i seng. Drengen ville ikke sige noget, mens han var i stuen sammen med forældrene.
Vidnet gik ud i køkkenet med drengen, der fortalte, at han igennem nogle år var blevet slået, og at hans forældre ikke talte pænt til ham. Han fortalte, at han var biseksuel, og det syntes forældrene ikke så godt om. Han havde også haft det fagligt svært i skolen. Hans lærer mente, at han var ordblind. Han var ikke blevet testet, da moderen ikke ønskede det, da det kun var dårlige folk, der var ordblinde.
side 9
Han havde fået at vide, at i Afrika, skød man homoseksuelle. Forældrene var gået forbi køkkenet et par gange, men det var ikke for at opsøge drengen. In-gen af forældrene virkede påvirkede af alkohol. Moderen mente, at drengen havde været ude at drikke i løbet af dagen, men drengen sagde selv, at han havde drukket et shot i løbet af dagen. Vidnet kunne dog ikke lugte noget på ham.
Drengen var ked af det og bange og ville ikke efterlades på stedet. Vid-net havde svært ved at få fat i kommunen, hvorfor de endte med at være længe i lejligheden. Til sidst opgav de og tog Forurettede med til stationen. Der blev lavet en socialrapport, da de var bekymrede for drengen. De kunne ikke vurdere, om der var sket noget med drengen. Drengen havde oplyst, at det både var moren og stedfar, der slog.
Det kunne være med hænder eller et bælte eller andre ting. Drengen var urolig og gik rundt ude i køkkenet, hvor han tog en træpind og sagde, at det kunne være med sådan en, at han blev slået. Drengen var ikke blevet slået den aften, og han havde ikke mærker ef-ter slag. Vidnet mener ikke, at drengen har serveret vand for sin mor eller stedfar, mens han har været til stede.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen synlige tegn på, at han var blevet slået.
På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at stedfaderen ikke var aggressiv over deres tilstedeværelse, men han lidt sur over, at politiforretningen trak så længe ud. Vidnet tog drengen med derfra, da han mente, at det var det bedste for drengen. Han er forundret over, at kommunen sendte drengen hjem igen for at sove.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejder i Sorø Kommune. Hun stiftede bekendtskab med Forurettede den 16. december 2020, da hun blev kon-taktet af politiet. Hun passede den kommunale døgnvagt. Hun kender ikke drengen ellers. Hun tog ud på politistationen og snakkede med drengen. De kendte ham ikke i forvejen i forvaltningen. Drengen havde oplyst, at hans mor slog ham og havde gjort det gentagne gange.
Han ville ikke bo hjemme mere. Drengen virkede træt. Han sagde ikke så meget. Han virkede ked af det. Det havde stået på i længere tid, at moderen havde slået ham både med hænderne og andre genstande, og at han blev udsat for verbale overfusnin-ger, da han var biseksuel. Hans stedfar slog ikke, men var vidne til det og gjorde ikke noget for at stoppe det. Drengens venner havde tilkaldt politiet.
Han havde snakket med vennerne fra kostskolen tidligere på dagen og var kommet for sent hjem. Der var så opstået en konflikt med forældrene. Det var derfor, at vennerne havde kontaktet politiet. Hun sad nogle timer og snakkede med Forurettede, og han blev derefter sendt hjem igen af vidnet. De op-lysninger, som Forurettede kom med, gjorde, at hun fandt det forsvarligt at sende ham hjem og sove.
Hendes vurdering var baseret på, at han tidligere havde været omkring fagfolk, hvor han var blevet vurderet, uden at dette havde gi-vet anledning til noget. Forurettede havde sagt, at han ikke var blevet slået lige netop denne dag, og at han boede ovenpå med egen indgang og egen nøgle. Han skulle kun være på værelset, og det var han ok med.
Hun menter derfor, at der ikke var nogen risiko for, at Forurettede ville blive udsat for overgreb. Vid-
side 10
net talte med stedfaderen, og moderen sov. Hun var ikke ønsket i lejlighe-den. Hun aftalte, at de blev kontaktet af forvaltningen kl. 9 om morgenen for det videre forløb. Forurettede kunne ikke ringe til nogen, da hans telefon var ble-vet taget, da han var kommet 3 timer for sent hjem til aftensmad. Der blev spurgt om telefonen kunne blive udleveret, og det kunne den ikke ifølge stedfaderen. Vidnet har ikke haft kontakt til familien derefter.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at det var en vurdering af den konkrete situation, der gjorde, at Forurettede fik lov at komme hjem igen. Hun vurderede, at der ikke var nogen risiko for overgreb den nat. Hun kunne se, at der havde været en konflikt, der var blevet løst uden vold. Forurettede var ikke selv bekymret over at skulle være der i 6-8 timer. Hun tænkte, at Forurettede var meget træt.
På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at hun forsøgte at ringe, men hun kunne ikke få fat i moderen. Hun fik dog fat i stedfaderen.
På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at det var et væsentligt element i vurderingen, at han havde et separat værelse.
På dommerens forespørgsel forklarede vidnet, at Forurettede havde fortalt, at han havde gået i en speciel klasse tidligere. Hun vidste, at den klasse var for personer med kognitive problemer. Hun kunne forstå på Forurettede, at det var de samme problemer, som gjorde, at han var blevet sendt hjem fra skolen.
Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun har haft tilknyt-ning til Folkekirkens Nødhjælp i By 1. Hun arbejdede i genbrugsbutikken, som fra 2013-2017 lå i Adresse. Hun havde vagter på 4-5 timer ad gan-gen. Forurettede kom af og til på besøg i butikken sammen med sin mor.
Hun husker, at i 2014, 2015 eller 2016, hvor hun mødte kl. 8.30, og hvor hun havde været der i et stykke tid sammen med sin kollega, at der så var en værre larm og råben og banken oven på. Det viste sig, at det var Forurettede, der var bag en lukket dør og ikke kunne komme ud. Han havde ingen nøgle og kunne ikke komme ud. Hun kontaktede forældrene i lejligheden nedenunder, men der blev ikke lukket op.
Hun tog kontakt til Forurettede igen, der oplyste, at moderen var på arbejde, og faderen var på forretningsrejse. De spurgte Forurettede, om han havde noget at spise eller drikke. Det havde han ikke. De lo-vede ham, at han nok skulle komme ud på en eller anden måde. De fik ham dog ikke ud, men de talte om, at de ville få fat i en låsesmed. Det skulle dog gå over politiet.
Imens var der en anden lejer, der havde fået drengen ud på en eller anden måde. Han kom ned i butikken og fik noget at drikke. Hun har aldrig fået en forklaring på, hvorfor drengen var låst inde. Han havde været syg dagen før og var alene hjemme. Vidnet kender ikke noget til for-ældrene. Det var Forurettedes forældre, der ejede lejemålet. Forurettede havde ikke selv en nøgle på tidspunktet.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke
side 11
var inde på værelset for at se, hvordan der så ud. Hun ved ikke, om Forurettede kan have mistet nøglen på værelset. Han sagde ikke, hvem der havde låst ham inde. Det var mellem kl. 8.30 - 11.00 det skete. Forurettede sagde, at hans mor arbejdede i en bagerforretning.
På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvordan Forurettede kom ud fra værelset.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke har spurgt moderen om, hvad der var foregået.
På dommerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun talte dansk med Forurettede.
På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at Forurettede ikke har fortalt, hvorfor døren var låst.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun kender Forurettede flygtigt. Hun har mødt ham på trappen og talt med ham nogle gange. Han har haft låst sig selv ude et par gange, hvor han har ringet på og fået lov at komme ind og vente. Hun boede ovenover familien. Forurettedes værelse lå ved siden af hendes lejlighed. Hun har hørt ham græde voldsomt nogle gange. Det var en hysterisk gråd.
Hun har hørt denne gråd flere gange. Hun husker ikke, hvor-når det var. Men det er mange år siden. Hun har ikke talt med Forurettede om det-te. De har talt om, at han kunne få en nøgle, som man måske kunne lægge i cykelskuret, så han selv kunne komme ind. Moderen har fortalt, at Forurettede blev mobbet på Skole 2. Så flyttede han skole, og der gik det heller ik-ke så godt. Så kom han på kostskole.
Vidnet talte med forældrene, men de havde ikke noget tæt forhold. Hun har ikke talt med dem om Forurettede. Forurettede har boet der i 8-9 år, og vidnet har boet der i over 30 år. Det var midt i perio-den, at hun hørte, at Forurettede græd hysterisk. Vidnet kan godt huske, at hun har talt med en fra politiet i telefonen.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 46:
"Ved siden af afhørtes lejlighed var der et værelse, hvor Forurettede boede en overgang. Der var en periode, hvor afhørte kunne høre ham græde som en vanvittig derinde. Han hylede og skreg. Afhørte inviterede ham indenfor og prøvede at snakke med ham om, hvad der plagede ham, men han ville intet sige. Afhørte mente, han var flov"
forklarede vidnet, at det var umuligt at nå ind til Forurettede. Han var kørt helt op. Han havde på et tidspunkt været låst inde af sin storebror. Hendes nøgle passede til døren, og hun fik låst ham ud. Forurettede har vist nok fortalt, at det var broderen, der havde låst ham ind. Hun hørte i hvert fald, at broderen gik fra værelset, og det var lige efter, at Forurettede begyndte at råbe og banke.
Forurettede boede sammen med broderen. Det var kun, fordi Forurettede græd, at hun blev opmærksom på, at han var låst inde. Der var meget lydt i ejendommen. Hendes mand var også til stede. Der var ikke andre til stede. Hun har kun oplevet, at han ikke har
side 12
kunnet komme ud en gang. Han har et par gange selv haft glemt nøglen, så han ikke kunne komme ind. Hun har ikke hørt andre stemmer i forbindelse med Forurettedes gråd. Hun har ikke talt med andre om episoden. De kom ikke sammen med andre i ejendommen. Der var også skiftende beboere i ejendommen. Hun har ikke indtryk af, at der var venner på besøg hos Forurettede og hans bror. Der var meget stille.
Hun har set Forurettede gå op og ned ad gaden med en Ipad, telefon eller løbehjul. Han har gået stille og roligt omkring for sig selv. Hun tror ikke, at der var så meget samvær med forældrene, da de arbejdede meget. Hun havde ikke indtryk af, at forældrene foretog sig noget med Forurettede, når de havde fri. Når Forurettede var alene hjemme, gik han i Aldi og købte franske kartofler.
Hun kender ikke noget til, om Forurettede skulle have lidt fysisk overlast. Hun har aldrig set mærker på ham. Hun flyttede i august 2020.
På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at den gang hvor Forurettede græd hysterisk, var hun ikke i kontakt med ham. Det var kun, da broderen havde låst ham inde. Hun havde ikke indtryk af, at brødrene havde hver sin nøgle.
På advokat Henrik Rasmussens forehold af ekstrakten, fil 1, side 47:
"Afhørte havde dog ikke indtryk af, at Forurettede blev slået",
forklarede vidnet, at det er korrekt.
På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke havde kontakt med Forurettede de gange, hvor han græd.
På advokats Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen andre indblandet, da Forurettede var låst inde.
Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at han kender Forurettede fra en fest, hvor han blev hidkaldt. Hans datter var også med. Det var måske i august 2020. Forurettede havde ikke noget telt med, og de skulle finde et sted, hvor han kunne sove. De talte om, hvor han boede, og om at han ikke kunne tage hjem. Han ville ikke sige, hvor han boede.
Vidnet tilbød Forurettede at tage med hjem at sove til sidst. De unge mennesker havde nok fået en øl. Der var ikke nogen årsag til, at Forurettede ikke ville hjem. Dagen efter fik vidnet lov til at kontakte kostskolen for at sikre sig, at Forurettede var kommet godt frem. Forurettede havde sagt, at han var bange for, at der ikke ville blive åbnet for ham, hvis han tog hjem. Han sagde ikke noget om sin papfar.
Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 58:
"Afhørte kørte til festen og tilbød at hjælpe Forurettede med at køre ham hjem, men dette afviste Forurettede. Forurettede var bange for at komme hjem og ville ikke sige, hvor han boede. Forurettede fortalte, han havde aftalt med sin mor, at han skulle sove hos sin kammerat, og at han ikke måtte komme hjem før tid."
forklarede vidnet, at det er nok rigtig nok, at han har forklaret som gengivet. Han kan ikke huske ordret, hvad han forklarede. Det var bare Forurettede, der var
side 13
bange for at komme hjem.
Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 59:
"Da Forurettede ikke kunne blive ved festen og ikke kunne komme hjem, tog afhørte Forurettede med hjem til sig selv og lod ham sove i en campingvogn, der stod i haven. Dagen efter snakkede de lidt med Forurettede, og Forurettede fortalte, at hvis han havde ringet på derhjemme om natten, og hans mor så, at det var ham, ville hun bare være gået i seng igen. Der var også noget om, at papfaren ikke var så flink ved ham, men dette blev ikke nærmere beskrevet.",
forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have forklaret sådan om papfaderen. Det var kun frygt for, at døren ikke ville blive åbnet, når han kom hjem. Vidnet kørte Forurettede ned til byen og sikrede sig, at han kom godt videre. Vidnet aftalte med Forurettede, at han ville ringe og høre, om han var kommet godt frem til kostskolen. Han spurgte, om de vidste, om der var noget med Forurettede. De var opmærksomme på det, og de havde åbenbart et møde med forældrene. Vidnet har ikke talt med Forurettede siden. Han har heller ikke mødt ham siden.
Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 59:
"Afhørtes kone mødte Forurettede før jul, hvor Forurettede sagde tak for hjælpen."
forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have sagt.
På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke mindes, at Forurettede har sagt, at han skulle være på kostskolen hele weekenden.
Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun kender Forurettede, som hun har været klasselærer for på Kostskole. Forurettede startede i 7. klasse og sluttede i klassen lige før jul 2020. Vidnet har kun haft kontakt til Forurettedes mor, mens Forurettede var på skolen. De skrev sammen, og der var et godt samarbejde. Forurettede ville ikke hjem i weekenderne, han kedede sig derhjemme, han havde ingen venner og ville hellere blive på skole.
Forurettede var glad for sin mor, men ikke så glad for stedfaren, som han ikke mente, kunne lide ham. Moderen var streng. F.eks. var han blevet syg på skolen og han havde farvet sit hår gult. Moderen havde sat ham til at lave lektier, selvom han var syg, og hun havde klippet ham helt skaldet, da hun syntes, at han havde ”bøssehår” .
Skolen havde talt med moderen om, at finde andre muligheder for skolegang for Forurettede, og det var aftalt med moderen, at hun ikke skulle sige noget til Forurettede. Da Forurettede vendte tilbage til skolen, var han ked af det og fortalte, at moderen havde sagt til ham, at han ikke kunne gå på skolen mere, fordi han var for dum. Han var også meget ked af, at hans hår var klippet af, og at moderen havde kaldt det ”bøssehår” . Skolen og moderen havde samme formiddag talt om og lavet aftaler om, at der ikke skulle nævnes noget om de undersøgelser, man var i gang med. Forurettede var klar over, at moderen ikke
side 14
var særlig begejstret for, at han var bøsse.
Forurettede mistede ofte sine ting, og der gik lang tid, før han fik nogle nye ting. Forurettede havde omtalt en episode, hvor han mistede sine nøgle, hvor han var ude til en fest, og så måtte han ikke komme hjem før næste formiddag. Vidnet havde hørt det fra Forurettede og fra en voksen, som havde taget hånd om Forurettede den pågældende nat. Den voksne, Vidne 4, fortalte vidnet, at Forurettede havde været meget ked af det. Forurettede har aldrig talt om, at mor eller stedfaren har været fysiske over for ham.
Foreholdt Ekstraktens fil 1, side 54, 4. afsnit, afhøringsrapport af 17. november 2020, telefonisk og ej underskrevet:
”Afhørte snakkede med Forurettede og spurgte ham blandt andet, om han blev slået derhjemme. Forurettede svarede nej, men nævnte alligevel en gang, hvor han fik en lussing af sin papfar. Forurettede kom dog ikke nærmere ind på det og trak nærmest udtalelsen tilbage.”
bekræftede vidnet, at have sagt sådan. Det var rigtigt, at Forurettede havde trukket det tilbage. Forurettede havde talt sådan lidt frem og tilbage, at han havde fået lussing, men at det så nok ikke var en lussing af alligevel.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at Forurettede var fagligt meget langt bagud, så skolen ville gerne finde et sted, hvor han kunne udvikle sig bedre fagligt. Forurettede måtte gerne være fortsat på skolen og få undervisning et andet sted, men det var forældre og kommunen ikke interesseret i. Forurettede var socialt velfungerende i klassen, men det var fagligt, at han var på et langt lavere niveau.
Vidnet var blevet kontakte af klassekammerater, som var bekymret for Forurettede, som havde skrevet til dem om natten. Efterfølgende havde læreren talt med Forurettede.
Foreholdt stedfarens forklaring, at han ikke havde forbudt Forurettede at komme hjem, var det vidnets opfattelse, at Forurettede havde ringet til sin mor, og at han ikke havde fået lov til at komme hjem. Vidnet er overbevist om, at Forurettede ikke lyver, hans sind er meget barnligt, hvorfor vidnet ikke mener, at han ville lyve. Den dag Forurettede var syg, var han ikke alvorligt syg, han skulle hjem på grund af Corona. Han kom hjem om eftermiddagen den ene dag og vendte tilbage til skolen næste dag.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettede var meget barnlig og genert, da han begyndte på skolen. Undervejs blev han mere teenageragtigt, og det var svært for ham. Forurettede havde det svært med, at han ikke havde let ved at lære ting. Han var ked af sin hudfarve. Han var udfordret omkring sin seksualitet. Han eksperimenterede med make-up. Han havde gode venner i skolen, men på
side 15
kostskolen følte han sig mobbet af de større drenge, fordi han var anderledes, og han nogle gange klædte sig ud. Forurettede er ikke helt som alle andre på hans alder. Forurettede er nogle gange ”næsten for ærlig” . Vidnet forklarede, at der er andre unge i klassen som hver i sær er udfordret, så det var ikke derfor Forurettede ikke kunne være der. Forurettede var meget i specialtilbud, og der blev brugt mange ressourcer på ham, men han udviklede sig ikke.
Den pågældende weekend, hvor Forurettede ikke kunne komme hjem efter en fest i By 1, var vidnet ikke på skolen i weekenden. Hun er kun der i dagtimerne.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at hun var lærer fra september 2019 til december 2020 for Forurettede, hvor han både var dag- og kostskoleelev. Forurettede var hjemme under Corona lukningen fra 11. mart 2020 til slutningen af maj 2020. Skolen havde lukket fra juli og til midten af august 2020 på grund af sommerferie.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettede gerne måtte være blevet på kostskolen, men forældrene ønskede ikke at betale for opholdet, når han ikke gik på deres skole.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at skolen også var lukket ned omkring julen fra den 18. december 2020 og skolen åbnede først op i foråret 2021.
Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er kostinspektør på Kostskole, og han kendte Forurettede rigtigt godt. Han har været sammen med ham dagligt. Vidnet var der også om aftenen og i weekenderne sammen med 3 andre kollegaer på skift. Vidnet har også samarbejdet med Forurettedes forældre. Det var et fint samarbejde. Der har været indkaldt til møder, hvor moderen har deltaget.
De har talt om hans sociale liv og hans skole. Forurettede var fagligt udfordret. Han var også udfordret socialt, men han havde det godt. Forurettede har selv givet udtryk for, at det var et sted, hvor han var tilfreds og var en del af fællesskabet. Forurettede kæmpede meget for at blive en del af gruppen. Han var ”for meget” for nogle.
Forurettede blev testet for ordblindhed sent i forløbet, og skolepsykologen havde nogle samtaler med Forurettede. Det tager noget tid at falde til på en Kostskole, og Forurettedes udfordringer var primært på skoledelen. De voksne var også ”lidt efter ham” i forhold til, at han kom i seng, fik lavet lektier og den slags. Forurettede ville gerne tale med en psykolog udefra, men det blev aldrig rigtigt etableret. Det gik i stå, fordi man skal til egen læge for at blive henvist. Vidnet har ikke oplevet, at det var svært at få underskrifter fra forældrene.
Vidnet havde arbejdet hen mod, at Forurettede kunne komme på Julemærkehjem og det var lidt udfordret. Nogle af tingene har de talt med Forurettede om. Forurettede har fortalt lidt om svære ting fra sin barndom i Kenya. Forurettede har ikke fortalt om udfordringer, efter han kom til Danmark. Forurettede ville helst ikke hjem,
side 16
han ville gerne blive hos dem. De opfordrede gerne de unge til at tage hjem, men Forurettede ville ikke hjem. Den nærhed som unge mennesker får af forældre, kan skole ikke give, så derfor opfordrer de til, at de unge tager hjem i weekenderne. Der blev lavet aftaler om, at Forurettede skulle hjem i weekenderne. Forurettede talte ikke om, hvordan det gik derhjemme. Det var mest, at han ikke havde venner derhjemme.
Det var vidnets indtryk, at Forurettede havde det godt med sin mor. Forurettede talte ikke om papfar, som hentede ham på skolen om fredagen. Forurettede har aldrig talt om vold og heller ikke om noget nedladende fra forældrene. Forurettede ville helst, at der ikke var nogen kontakt til hans forældre, hvorfor han måske ikke delte så meget med dem.
Forurettede har ikke talt om, hvordan familien havde det med Forurettedes seksualitet. De største udfordringer, Forurettede havde, var skolegang. Forurettede klædte sig ud og brugte make-up, men talte ikke direkte om det. Vidnet ved ikke, om Forurettede talte med forældrene om det.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet at han ikke har hørt om episoden, hvor Forurettede var fuld og ikke måtte komme hjem til forældrene. Hvis man skal til fest, så skal der være kontakt til forældrene. Hvis det var en weekend, hvor Forurettede var på skolen, var det uden for reglementet, hvis han var til fest.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettedes udfordringer er, at han er meget på og har svært ved at give plads til andre. Hvis de andre sagde stop til ham, stoppede han ikke med at være sjov. Forurettede blev i visse i situationer for meget. Kammeraterne skulle have hjælp af de voksne til at trække sig væk fra situationen, og så prøvede de voksne at aflede Forurettede lidt. Vidnet mener ikke, at Forurettede ”pyntede” på situationerne. Forurettede har ikke forladt skolen, hvor han skulle være på skolen.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de unge mennesker på skolen er grundskoleelever og gymnasieelever. Blandt grundskoleeleverne er det 2/3-dele, der tager hjem i weekenderne. Hvis man er på skolen i weekenden, så er regelsættet det samme, men der er mere fri tid i weekenden, til at lave andre ting, men der er fast sengetid ved midnat. Hvis en elev ikke er der til sengetid, så vil der være en samtale. Hvis det er gentagne gange, vil man kunne sendes hjem. Ved første gang, vil forældre blive underrettet, men man bliver ikke hjemsendt.
Den primære årsag til, at Forurettede stoppede, var det faglige niveau. Skolen havde anbefalet, at man fandt et sted til Forurettede, hvor der kunne være en tættere voksenkontakt.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at det ikke var ham, der var i kontakt med forældrene om at Forurettede skulle forlade skolen.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at
side 17
Forurettede havde samme forhold til sin mobil som andre unge. Hvis Forurettede havde svært ved at passe skole og svært ved at komme op, var der i perioder aftaler med Forurettede om, at han ikke havde sin telefon om aftenen.
Vidne 9 har som vidne forklaret, at han, moderen og Forurettede kom til Danmark for 8 år siden, hvor han var 15 og Forurettede var 5 år. De boede i By 1 sammen med stedfaren. Vidnet og Forurettede havde fælles værelse, som var ovenpå lejligheden. Man skulle ud i opgangen for at komme til deres værelse. Vidnet flyttede hjemmefra i december 2017, og han har kun været hjemme til fødselsdage, og når mor lavede mad.
Han kom ikke ugentligt. Han går i skole, men bor stadig i By 1. Vidnet er tæt knyttet til sin lillebror og de taler sammen jævnligt. Det er ofte i telefonen. Forurettedes forhold til deres mor er godt. Forurettede har aldrig beklaget sig til vidnet om moderen. Moderen er en streng mor, men straffer dem ikke. Forurettede har aldrig sagt noget om, at moderen har slået ham.
Vidnet har aldrig oplevet, at moren har slået Forurettede.
Vidnet har kun hørt om, at Forurettede skulle være låst inde på sit værelse, men han har ikke noget kendskab til episoden eller hvornår, at den skulle have fundet sted. Den, som forlod værelset sidst, skulle låse døren. Vidnet forklarede, at han måske kender lidt til det. Indtil nu har der været 2 nøgler, en nedenfor og en ovenpå. Vidnet har ikke længere nogen nøgle.
Forurettede gik tidligere i seng end vidnet, og han ville tage sine egne nøgler med op. Hvis vidnet gik op for at sove, så åbnede han døren og lagde sig indenfor. Det er på samme måde om morgen, hvor der blev banket på døren, så var det vidnet som åbnet døren.
Nogle gange kom Forurettede til at tisse på sig selv, og så tog smed han bukserne under sin seng, hvor nøglerne måske lå i lommen, så ringede han til vidnet, som kom og låste op. Det skete mange gange, at Forurettede ikke kunne finde sine nøgler.
Forurettede er afhængig af sin mobiltelefon og er på internettet 24-timer i døgnet. Han har flere platforme. Vidnet ved, at moderen har måtte inddrage Forurettede telefon i perioder, for at han kunne sove eller få spist. Han fik den altid tilbage. Hvis telefonen blev inddraget, så havde Forurettede sin IPad eller computer.
Hvis Forurettede har problemer, vil han altid drøfte det med vidnet.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen forklarede vidnet, at Forurettede er en ”forkælet unge” og beklager sig ofte til vidnet, at han ikke får det han ønsker sig. Forurettede har aldrig talt om, at stedfaren slog ham. Forurettede har været i Kenya mange gange sammen med forældrene, næsten hver sommer, hvor de var afsted ca. 1 måned, afhængig af Forurettedes skole.
Stedfaren har taget sig af Forurettede, og Forurettede har været i et kor, hvor stedfaren har kørt Forurettede. Han har også taget sig af Forurettede og taget ham med på ture. Stedfaren har altid været god mod både Forurettede og vidnet. Han har altid været venlig over for dem. De har fået gaver af stedfaren. Forurettede kalder stedfaren
side 18
som far. Vidnet kalder ham ved navn.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han var 15 år, da de flyttede til Danmark. Vidnet var hjemme hele tiden, da han ikke kendte nogen. Stedfaren meldte vidnet ind i en fodboldklub, hvor han mødte sin bedste ven. Vidnet var meget hjemme, også efter han fik venner. Han gik på en international skole, som er vanskeligere end en almindelig skole.
Han var mest sammen med venner i weekenderne, idet han havde mange lektier på hverdage. Han gik til fodboldtræning 2 gange om ugen. Hans ven havde en bil, så han kunne godt komme forbi og besøge vidnet. Vidnet var oftere hjemme, end han var ude. Vidnet har ikke talt med Forurettede om denne sag, da det ikke ville være en god ide. Vidnet har ladet det ligge. Når de taler sammen, er det helt almindeligt snak.
Vidnet har talt med moderen og stedfaren om sagen, men vidnet vil ikke indblandes i sagen.
Vidnet forklarede, at hvis Forurettede gjorde noget han ikke måtte, så kunne han få inddraget sin telefon eller forbud mod at spille på play-station. Han kunne også få taget sine slikpenge. Forurettede og vidnet havde hver deres nøgle, som hang på et søm på væggen. Vidnet havde nøglen med, når han f.eks. var til fodboldtræning. Forurettede mistede ofte sin nøgle og ringede til vidnet, som altid var let at få fat i.
Forurettede talte altid med vidnet om sine problemer i skolen. De talte aldrig specifikt om seksualitet, og der vil være nogle ting, som de ikke taler om. Forurettede har altid været meget udadvendt og så blev han mobbet omkring det, hvor vidnet sagde, at han ikke skulle tænke på det.
Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at Forurettede bor på Seminarium i By 1. Vidnet har hørt fra sine forældre, at Forurettede ikke vil hjem, og det har undret vidnet. Til moderens fødselsdag havde Forurettede fortalt til moderen, at han kom, og vidnet havde glædet sig til at se ham, men han kom ikke.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun var sagsbehandler i Sorø kommune, da sagen kom i vagten. Hun har været hjemme og tale med familien.
Vidnet kender kun Forurettede fra denne sag. Vidnet havde vagten, og hun fik et notat fra sagen. Sigtede ringede til vidnet og spurgte, hvornår hun ville komme. Der var aftalt, at Forurettede skulle være på sit eget værelse, men han var i stuen, da vidnet ankom til hjemmet. Der var de to tiltalte og Forurettede til stede. Vidnet havde en samtale med dem samlet i stuen. Forurettede prøvede at fortælle nogle ting, men blev afbrudt af moderen. Moderen vil gerne forklare det på en anden måde end Forurettede.
Vidnet var tilkaldt, da Forurettede havde fortalt til nogle venner, at hans mor havde taget hans mobil, og han blev udsat for vold. Vennerne havde så
side 19
anmeldt det til politiet. Forurettede fortalte, at han blev udsat for vold. Moderen forklarede, at Forurettede kun var alderssvarende som en 10-årig. Hun havde ”taget” ham i at kigge på hardcore bøsseporno. Vidnet havde sagt, at det var almindeligt, at man så porno i den alder, men forældrene fandt, at pornoen var hardcore bøsseporno og for voldsom for ham.
Vidnet talte med moderen næste dag omkring Forurettede og hans oplysning om at han er bøsse, men moderen fortæller, at Forurettede har sagt, at han vil giftes med en kvinde og adoptere børn fra Kenya. De har talt om, at han måske er biseksuel. Vidnet forklarede, at moderen har set, da Forurettede har brugt en app på moderens telefon, at han har skrevet noget om, at han er biseksuel.
Årsagen til at moderen havde inddraget telefonen, var, at moderen mente, at Forurettede var blevet afhængig af sociale medier.
Vidnet talte alene med Forurettede på hans værelse og her fortalte Forurettede, at han også blev slået, og moderen kunne finde på at slå ham med ting. Han var bange for, at moderen skulle få ham til at ændre hans forklaringer. Forurettede talte ikke om, at stedfaren var voldeligt overfor ham.
Det blev aftalt med Forurettede og vidnet, at hun gik tilbage og talte med politiet og vidnet ville komme op på kommunen. Da vidnet forlod værelset var Forurettede alene. Forurettede kom ikke til det aftalte tidspunkt og vidnet ringede til stedfaren og fik oplyst, at Forurettede var gået. Han kom senere og havde ikke fået sin telefon, så han kunne ikke ringe og sige, at han var forsinket.
Forurettede fik først sin telefon næste dag. Selvom Forurettede kom for sent, fik det talt sammen alligevel. De talte om, at vidnet havde talt med politiet og der var sket anmeldelse. Vidnet ville bringe ham i sikkerhed, indtil det blev klart, hvad han blev udsat for.
Forurettede fortalte, at da han fortalte moderen, at han var biseksuel, havde moderen fortalt. at det var noget man blev slået ihjel for, og hun ville sende ham tilbage. At Forurettede var biseksuel, så er det et problem for moderen på grund af hendes kristne tro.
Vidnet talte med moderen, som havde fortalt, at Forurettede var hendes ønskebarn og hun havde gjort meget for at få ham. Hun talte ikke omkring sin tro og families holdning til Forurettede seksualitet.
Forurettede havde fortalt, at han kunne blive slået med ”hvad der var ved hånden” . Han virkede ikke bange i stuen.
Vidnet talte med moderen i telefonen næste dag. Efter samtalen med Forurettede gav moderen samtykke i telefonen, at Forurettede kom på aflastning på Opholdssted. Vidnet gik med Forurettede hjem og hentede dennes ting, og kørte ham ned til kollegiet. Forurettede spurgte, om moderen måtte besøge ham og vidnet oplyste, at det skulle aftales. Vidnet havde aftalt med moderen, at hun kørte de resterende ting ned til ham. Der blev ikke drøftet konsekvenser af en politianmeldelse. Vidnet har ikke haft mere med sagen at gøre.
side 20
Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at hun ikke umiddelbart finder Forurettede alderssvarende. Han var 14 år, snart 15 år, men han virkede ikke, som en der var tæt på 15 år.
Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at familien ikke var kendt i kommunalt regi. Forældrene havde selv klaret noget omkring skolegang. Det var forældrene, som fortalte om Forurettedes skoleforløb, og at han var blevet mobbet på skolen. Kostskolen ville foretage nogle ændringer af skoleophold, men havde vist glemt at involvere forældrene. Vidnet havde læst i en rapport i sagen, at Forurettede havde talt med psykologen om, hvordan man kunne komme til bo hos en anden familie.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at ved hendes møde i hjemmet var hele familien trykket. Stedfaren var den eneste, som var hjemme, da de var hjemme og hente Forurettede ting. Vidnet bad Forurettede sige farvel, men der blev ikke svaret.
Foreholdt ekstraktens fil 1, side 76, udskrift af aktivitet 16. december 2020:
”Under samtalen sidder Forurettede og rokker i stolen og dimser i nogle snore på sin trøje. Han kigger meget ned. Han forsøger at sige noget, men afbrydes af sin mor.”
forklarede vidnet, at hun har skrevet notatet, og at det er rigtig. Forurettede havde nogle snore på sin trøje, som han pillede i.
Tiltalte 2, forklaret supplerende adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, at den omtalte hændelse, hvor Forurettede var til fest og ikke kunne komme hjem, måtte være foregået i en weekend, hvor han var på kostskolen. Når Forurettede var til fest derhjemme, var det tiltalte der bragte og hentede hjem igen, og tiltalte har aldrig kørt ham til en fest, uden at hente ham igen.
Når Forurettede var på skolen i weekenderne, var der altid opsyn, men Forurettede talte kun om nogle damer fra byen, som havde opsyn med dem på skolen. Forurettede havde ikke lyst til at komme hjem, idet han formentlig havde været til den fest uden tilladelse. Tiltalte huskede ikke at være blevet kontakte af skolen om Forurettede måtte deltage i nogen fest.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Forurettede var til fester, fødselsdagsfester, afslutningsfester og den slags. Tiltalte blev opmærksom på, at Forurettede havde været til den fest, da han læste papirerne i forbindelse med sagen.
Tiltalte 1Tiltalte 1, har forklaret supplerende, adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, at Forurettede fortæller om de hændelser, fordi han er blevet teenager. Ofte syntes teenagere, at forældre er
side 21
strenge. Forurettede har glemt, at han kun er 14 år, og der skal være grænser og regler. Måske har han haft nogle venner, som har fortalt, at de har måtte meget mere. Forurettede har mange venner på kostskolen, og hans bror er lige flyttet hjemmefra, så derfor vil han måske ikke hjem til ”de gamle forældre” . Nogle af hans venner bor normalt i udlandet, så de weekender, hvor han skulle hjem, så havde han nogle gange aftaler med nogle elever på skolen og derfor ville han ikke hjem.
Adspurgt af dommeren forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det var i 2017, hvor Forurettede blev syg og mistede alt sit hår. Sygehuset kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Tiltalte tog til en privat hudlæge i København, som mente, at det kunne være ”ringworms” , og at det ville koste mange penge at behandle ham. Forurettede skal behandles med creme, der smøres ind i hovedbunden.
Efterfølgende tog tiltalte til sygehuset i Roskilde, hvor man tog billeder til undervisningsbrug, idet man ikke har mange tilfælde herhjemme. Man kan kun lægge creme på Forurettede hoved, når hans hår er klippet, idet cremen skal ned i hovedbunden. Ved den omtalte episode, hvor hun klippede ham, havde Forurettede ikke fået klippet hår i længere periode på grund af, at han havde farvet håret.
Han har haft farve i håret siden sidste sommer. Forurettede begyndte at klø sig i hovedbunden, så derfor klippede hun Forurettede. Hun klipper alt håret væk, fordi cremen skal smøres ned i hovedbunden. Hans hår vokser hurtigt. Håret skal klippes med det samme, når han begynder at få kløe.
Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 1 findes egnet til at modtage en betinget dom.
Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 2 findes egnet til at modtage en betinget dom.
Udlændingestyrelsen har den 8. marts 2021 vedrørende Tiltalte 1 udtalt:
"Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 1 fik den 4. marts 2013 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 indtil den 4 marts 2015. Denne tilladelse er senest den 31. juli 2018 forlænget indtil den 14 maj 2022.
Tiltalte 1 indrejste i Danmark den 15. maj 2013 og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 15. maj 2013, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte 1 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 10 måneder, jf. udlændin-
side 22
gelovens § 27.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 3.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlæn-dingen efter straffelovens § 245, § 244 eller § 243 idømmes ubetinget friheds-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8 januar 2021.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at hun:
Er opvokset i Kenya, hvor hun har arbejdet som chauffør
Er uddannet og arbejder som buschauffør i Danmark Er opereret og modtager hormonmedicin Er gift med en dansk statsborger Har to herboende sønner på 14 og 23 år, der begge er statsborgere i Kenya Ikke har nogen øvrige familiemedlemmer i Danmark Har daglig kontakt til hendes mor i Kenya, som hun besøger hvert andet år
Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældendes herboende børns opholds-tilladelse er betinget af den pågældende.
Såfremt Tiltalte 1 bliver udvist af Danmark vil Udlændinge-styrelsen tage stilling til om pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstæn-digt grundlag.
Udlændingestyrelsen skal dog bemærke, at pågældendes yngste barn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet det indrejste den 15. maj 2013 og har opholdt sig i Danmark i 6-7 år af de formative år, hvorfor det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet i Kenya, idet Danmark er nærmest til at be-skytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN konventionen om Barnets Rettigheder, ligeledes bør indgå i Do-stolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-
side 23
vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 8 måne-ders fængsel sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hen-syn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 3.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Tiltalte 1, har forklaret om sine personlige forhold, at hun er opereret for struma og får noget hormonmedicin, som ikke er muligt at få i Kenya, uden at det skal bestilles særligt. Tiltalte har dårligt hjerte og skal opereres. Tiltalte kunne ikke tale i 2 uger efter sin strumaoperation, og så begyndte hun at træne det igen.
Tiltalte får ikke medicin for sit dårlige hjerte, der er kun operation, men hun er bange for operation. Hun er ikke oplyst om, hvad hendes sygdom hedder, men den kan ikke helbredes med medicin. 808-undersøgelsen var korrekt, men det var ikke nævnt, at hun blev fejlopereret og mistede sin stemme. Tiltalte arbejder 34 timer om ugen i busselskabet.
Tiltalte 2 har forklaret om sine personlige forhold, at han gik i folkeskole fra 1-7. klasse og så i realklasse. Han har kontakt til Forurettede, som var på besøg i sidste uge, hvor tiltalte skulle hjælpe ham med hans telefon. Forurettede havde ringet og bedt tiltalte om at køre sig til en kammerat i By 2. Tiltalte vil gerne genetablere kontakten med Forurettede efter denne sag.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forurettede har under videoafhøringen forklaret, at han først den 16. de-cember 2020, hvor politiet blev tilkaldt, fortalte sine forældre, at han var bi-seksuel. Forurettede har både over for politiet samme dag, de to sagsbe-handlere fra kommunen og under videoafhøringen forklaret, at han den 16. december 2020 ikke blev udsat for vold, ligesom der ikke er oplysninger
side 24
om, at han skulle være tilbageholdt i lejligheden mod sin vilje. Forurettede har ikke forud for den 16. december 2020 i følge sagens oplysninger meddelt nogen, at han skulle være udsat for hverken fysisk eller psykisk vold af de tiltalte, eller at han skulle være blevet holdt indespærret i lejlighe-den uden adgang til mad eller drikke. Der er ikke vidner, der har set eller hørt, at Forurettede blev udsat for vold.
Det forhold, at en nabo nogle år efter, at Forurettede var flyttet ind i ejendommen, hørte flere gange, at Forurettede græd hysterisk, er ikke et bevis for, at der er udøvet vold. Der er ikke oplysninger om, at der er fundet mærker på Forurettede stammende fra slag eller andre former for mishandling.
Der er ingen oplys-ninger om, at der tidligere skulle have været indberettet mistanke om fysisk eller psykisk vold mod Forurettede til kommunen. Det bemærkes hertil, at Vidne 2 har forklaret, at der tidligere har været foretaget faglige vurde-ringer af Forurettede, uden at det har givet anledning til mistanke om misrøgt.
Der er to vidner, der har afgivet forklaring om, at Forurettede ikke kunne komme ud af sit værelse, fordi døren var låst. Der er ingen af disse vidner, der har kunne forklare, at dette skyldtes, at Forurettede var låst inde af de tiltalte. Det ene vidne har derimod forklaret, at Forurettede var blevet låst inde af sin storebror, og at hun formodede, at dette beroe-de på en fejl.
Der er ikke nogen oplysninger om, at Forurettede ikke skulle få tilstrækkeligt med mad.
Under disse omstændigheder finder retten, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at de tiltalte har udøvet vold mod Forurettede, som beskrevet i anklageskriftets forhold 1. Det bemærkes hertil, at Forurettede først kom til Danmark i 2013, hvorfor gerningstidspunkt tidligst kan løbe fra dette tidspunkt, og ikke fra 2012.
Det forhold, at Forurettede under videoafhøringen har forklaret, at han skulle være udsat for for-skelllige former for vold, kan ikke føre til et andet resultat, da denne forkla-ring ikke er understøttet af andet.
Det bemærkes hertil, at Forurettede har afgivet forskellige forklaringer om, hvem der har udøvet volden og forkla-ringen fremstår detalje fattig og i det væsentligste uden angivelse af konkre-te episoder for den udøvede vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 1.
Der har ikke været nogen bevisførelse, der understøtter Forurettedes for-klaring om, at han skulle være låst ind af de tiltalte, som beskrevet i forhold 2. Det bemærkes hertil, at ved den ene af episoderne var Tiltalte 2 ikke hjemme, men på forretningsrejse, hvorfor han allerede af den grund ikke har kunne have låst Forurettede inde. De tiltalte frifindes derfor i forhold 2.
Da de tiltalte i følge Forurettedes egen forklaring først den 16. december 2020 blev bekendt med, at Forurettede var biseksuel, kan de ikke med henvisning hertil siden 1. april 2019 have udsat Forurettede for psykisk vold ved at have bebrejdet ham dette og truet med, at han blev sendt til Ke-nya og skudt. Det forhold, at de tiltalte har frataget Forurettede sin mobil og Ipad i forbindelse med, at han skulle sove eller lave lektier eller i øvrigt være tilstedeværende, kan ikke anses for at være psykisk vold. Der er ingen
side 25
oplysninger om, at Forurettede ikke har fået tilstrækkelig mad, eller at dette skulle være sket som led i psykisk vold mod ham. Forurettede har forklaret, at han er blevet kaldt en skændsel og en skuffelse. Der er ikke no-gen oplysninger om, hvornår dette skulle være fundet, herunder om dette er sket før eller efter den 1. april 2019, og forklaringen herom er ikke i sig til-strækkelig til at anse det for bevist, at Forurettede er blevet udsat for psykisk vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 3.
Thi kendes for ret
:
De Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
