Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2024.04.11Ø

OL-2024-Ø-00023

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
11-04-2024
Sagsemne
spirituskørsel, hastighed / § 4 og § 42, spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden / § 117 a, undladt hjælp ved livsfare, spirituskørsel / § 53, THC
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.04.11Ø Retten i Glostrups

DOM

Dato: 15. december 2022 Rettens sagsnr.: Al-8297 2022 Politiets sagsnr.: 0700-73151-00001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. juli 2022.

Tiltalte er tiltalt for 1. - 4. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og 2, § 23 og § 41, stk. 1, jf. § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1 og § 53, stk. 1 samt § 54, stk. 1. nr. 1 og nr. 2, begge jf. § 117, stk. 2, nr. 1, nr. 3, nr. 6 og nr. 8, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3. ved den 15. april 2020 ca. kl 23.30, at have ført personbil med reg.nr. ”…” ad flere veje fra Østre Ringvej til Alfehøjen i Næstved uden at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og på særligt hensynsløs måde og herunder forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for andres person eller ting, idet tiltalte undlod at tilpasse køretøjets hastighed til forholdene, særligt med hensyn til andres sikkerhed, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 2,00 promille, samt efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof, tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent (THC) i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,009 mg THC pr. kilogram blod. ligesom tiltalte Forhold 2: Førte personbilen og undlod at efterkomme politiets anvisninger, idet tiltalte under eftersættelse af politiet, som kørte med brug af aktiverede horn og lygter, undlod at standse.

Forhold 3: Førte personbilen på Østre Ringvej og overskred spærrelinjer i forbindelse med overhaling.

Forhold 4: Førte personbilen frem til Alfehøjen, hvor han mistede herredømmet over køretøjet og påkørte en hæk, hvorefter eftersættelsen stoppede. 5. overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, ved den 15. april 2020 ca. kl. 23.30 at have ført personbil med reg.nr. ”…” ad flere veje fra Østre Ringvej til Alfehøjen i Næstved, uagtet han ved Retten i Glostrups dom af 12. juni 2018 var frakendt førerretten fra 12. juni 2018 indtil 11. juni 2023. 6. overtrædelse af nugældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 15. april 2020, ca. kl. 23.45 ud for adressen Adresse1 i Næstved, at have været i besiddelse af 13,0 gram hash til eget brug. 7. + 8. spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, samt overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, begge jf. § 117, stk. 2, nr. 3, nr. 6 og nr. 8, jf. stk. 1, nr. 2. og nr. 3 og overtrædelse af § 3, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, ved den 5. marts 2021, ca. kl. 09.25, at have ført varebil med reg.nr. ”…” ad Heimdalsvej i Hillerød, uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille og efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer tetrahydrocannabinol (THC) og ketamin, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådan omfang, at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen, for THCs vedkommende oversteg 0,003 men ikke 0,009 mg THC pr. kilogram blod og for ketamin oversteg bagatelgrænsen for stoffet, alt hvilket bevirkede, at tiltalte i forbindelse med bakning påkørte personbil med reg.nr. ”…”. 9. overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, ved den 5. marts 2021 ca. kl. 09.20 at have ført varebil med reg.nr. ”…” ad Heimdalsvej i Hillerød, uagtet han ved Retten i Glostrups dom af 12. juni 2018 var frakendt førerretten fra 12. juni 2018 indtil 11. juni 2023. 10. overtrædelse af nugældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 4, nr. 59 og nr. 185, dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. dagældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 29 og nr. 173, ved den 5. marts 2021, ca. kl. 09.45 ud for Adresse2 i Hillerød at have besiddet 10,03 gram hash, 1,10 gram amfetamin og 0,44 gram ketamin, til eget brug. 11. overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, ved den 9. februar 2022 ca. kl. 19.15 al have ført varebil med reg.nr. ”…” ad Avnøvej i Lundby, selv om han ved Retten i Glostrups dom af 12. juni 2018 var frakendt førerretten fra 12. juni 2018 indtil 11. juni 2023. 12. - 18. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, og stk. 4 og § 53, stk. 1 samt § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og stk. 2, jf. § 117, stk. 2, nr. 2, nr. 3, nr. 6 og nr. 8, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3, og § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 5, jf. § 117d, stk. 1 og § 118, stk. 1, nr. 1, ved den 4. marts 2022 kl. 23.33 at have ført personbil med reg.nr. ”…” fra krydset mellem Sommerfuglevej og Slotsherrensvej i Rødovre til krydset mellem Aallerup Boulevard, Slotsherrensvej og Vesterhusvej i Rødovre, uden at udvise agtpågivenhed, uden at tilpasse køretøjets hastighed til forholdene, særligt med hensyn til andres sikkerhed, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og på særlig hensynsløs måde, og herunder forsætlig at have voldt skade på andres person eller ting, eller fremkaldt nærliggende fare herfor og etter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille samt efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificerede som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen, for THCs vedkommende oversteg 0,003 men ikke 0,009 mg THC pr. kilogram blod og for ketamin oversteg bagatelgrænsen for stoffet, ligesom tiltalte under særdeles skærpende omstændigheder førte personbilen, selv om han som følge af opstemmende eller bedøvende midler eller lignende årsager befandt sig i en tilstand, hvor han var ude af stand til at føre personbilen på fuldt betryggende måde, og idet tiltalte: Forhold 13: førte personbilen ad Slotsherrensvej i Rødovre og frem for rødt lys ind i krydset med Sommerfuglevej i Rødovre.

Forhold 14: førte personbilen ad Slotsherrensvej i Rødovre og frem for rødt lys ind i krydset med Madumvej i Rødovre. Forhold 15: førte personbilen ad Slotsherrensvej i Rødovre og frem for rødt lys ind i krydset med lslevdalvej i Rødovre.

Forhold 16: førte personbilen ad Slotsherrensvej i Rødovre, med mindst 100 km t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed.

Forhold 17: førte personbilen i krydset mellem Ballerup Boulevard, Slotsherrensvej og Vesterhusvej i Rødovre og frem for rødt lys, i hvilken forbindelse tiltalte påkørte Forurettede, der som følge heraf afgik ved døden.

Forhold 18: førte personbilen og med eller uden egen skyld blev involveret i et færdselsuheld og undlod straks at standse, ligesom tiltalte undlod at yde hjælp til Forurettede, der kunne være kommet til skade og undlod at underrette politiet til trods for den skade tiltalte havde forvoldt på Forurettede. 19. uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, 2. pkt., ved den 4. marts 2022, ca. kl. 23.35, i krydset mellem Ballerup Boulevard, Slotsherrensvej og Vesterhusvej i Rødovre, at have ført personbil med reg.nr. ”…” som beskrevet i forhold 12-18, og uagtsomt og under særligt skærpende omstændigheder, som følge af spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1 og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer efter færdselslovens § 54, stk. 1 og stk. 2, at have påkørt Forurettede, der som følge af påkørslen afgik ved døden. 20. overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 4. marts 2022 ca. kl. 23.35 i krydset mellem Ballerup Boulevard, Slotsherrensvej og Vesterhusvej i Rødovre, at have ført personbil med reg.nr. ”…” og, uagtet det var ham muligt, uden særlig fare eller opofrelse for ham selv eller andre, at have undladt at hjælpe Forurettede, idet tiltalte fortsatte sin kørsel, som anført i forhold 12-18 og forhold 19, efter at have påkørt Forurettede. 21. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved den 4. marts 2022 ca. kl. 23.35 i krydset mellem Ballerup Boulevard, Slotsherrensvej og Vesterhusvej i Rødovre, at have ført personbil med reg.nr. ”…” og af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for Forurettedes liv, idet tiltalte forte personbilen som anført i forhold 12-18. 22. overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, ved den 4. marts 2022 kl. 23.33 at have fort varebil ”…” ad Slotsherrensvej i Rødovre, uagtet han ved Retten i Glostrups dom af 12. juni 2018 var frakendt førerretten fra 12. juni 2018 indtil 11. juni 2023.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af personbil med reg.nr. ”…” i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 2 hos bilens ejer, Virksomhed1. Derudover har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af 10,03 gram hash, 1,10 gram amfetamin og 0,44 gram ketamin (forhold 10) og 13,0 gram hash (forhold 6), i medfør af straffelovens § 75.

Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6 og § 125, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 4, nr. 5, nr. 6 og nr. 9, jf. § 128, stk. 3, subsidiært jf. stk. 2, jf. stk. 1, ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, med undtagelse af lille knallert.

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 1-4, idet han har erkendt kørsel med alkohol og THC i blodet og uden at efterkomme politiets anvisninger, og nægtet forhold 3, idet han ingen erindring havde herom. Tiltalte har erkendt forhold 5-11.

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 12-18, idet han har erkendt kørsel med alkohol, THC og ketamin i blodet, men ikke kørsel på særlig hensynsløs måde og ikke forsætligt at have voldt skade på nogen, og har nægtet forhold 13-18. Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 19, idet han har erkendt uagtsomt manddrab, men ikke under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 20 og 21. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 22. Tiltalte har påstået rettens mildeste dom for så vidt angår de erkendte forhold og i øvrigt frifindelse. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstandene. Tiltalte har ikke protesteret mod frakendelsespåstanden, såfremt der måtte ske domfældelse, men har protesteret mod, at frakendelsen skal ske for bestandigt.

Ejer af personbilen med reg.nr. ”…”, Virksomhed1, har ikke protesteret mod konfiskationen og har ikke påstået erstatning under nærværende sag. Virksomhed2 har påstået, at tiltalte skal betale 4.517,75 kr. i erstatning (forhold 7-8). Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men bestridt erstatningskravets størrelse. De efterladte til afdøde, Forurettede, har taget forbehold for at rejse et eventuelt erstatningskrav.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, Vidne8, Vidne9, politibetjent Vidne10 og bilinspektør Vidne11. [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Forhold 1-6 (Næstved) Der blev den 16. april 2020 kl. 00.18 taget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,14 promille alkohol, ligesom der i blodprøven blev påvist stoffet THC med en koncentration på mindst 0,011 mg kg. Der er under hovedforhandlingen forevist bl.a. fotos fra gerningsstederne og af bilen samt oversigtskort. Forhold 7-10 (Hillerød) Der blev den 5. marts 2021 kl. 10.33 taget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,31 promille alkohol, ligesom der i blodprøven blev påvist stoffet THC med en koncentration på mindst 0,0036 mg/kg, og stoffet ketamin med en mindsteværdi på 0,17 mg kg. Der er under hovedforhandlingen forevist bl.a. fotos af bilerne samt oversigtskort. Forhold 11 (Lundby) Der er under hovedforhandlingen forevist bl.a. fotos af bilen.

Forhold 12-22 (Rødovre) Der blev den 5. marts 2022 kl. 08.09 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 0,07 promille alkohol, ligesom der i blodprøven blev påvist stoffet THC med en koncentration på mindst 0,0039 mg/kg og stoffet ketamin med en mindsteværdi på 0,031 mg/kg.

Der er efterfølgende foretaget tilbageregning af alkoholkoncentrationen, hvorefter det ubestridt kan lægges til grund, at tiltaltes alkoholindhold i blodet var på 0,935 promille på uheldstidspunktet. Der er under hovedforhandl ingen forevist bl.a. en række fotos af gerningsstedet, bilen og cyklen samt diverse oversigtskort og skitser, ligesom der er dokumenteret rapporter vedrørende undersøgelser af bil og cykel.

Der er under hovedforhandlingen endvidere afspillet overvågningsvideoer fra henholdsvis Tankstation beliggende Adresse3, Autoforhandler beliggende Adresse4 og en privat have beliggende Adresse5 (med lyd). Af erklæring udarbejdet af bil inspektør Vidne11 den 25. maj 2022 fremgår bl.a.: "… 1. Indledning Uheldet skete fredag den 4. marts 2022 kl. 23:33 i Krydset Slotsherrensvej Ballerup Boulevard, 2610 Rødovre.

Uheldet involverede en Ford varebil med reg.nr. ”…” (den i politirapporten benævnte part 1), og en cyklist (den i politirapporten benævnte part 2). Varebilen korte ad Slotsherrensvej mod vest og påkørte cyklisten der krydsede Slotsherrensvej mod syd. Uheldsstedet, varebilen og cyklen blev undersøgt den 5. marts 2022 kl. 00:19. Varebilen og cyklen blev yderligere undersøgt d. 14. marts 2022 hos Virksomhed3, Adresse6.

Dokumentation for uheldsstedsundersøgelse, køretøjsundersøgelser, fotomapper for samme samt beregning findes vedlagt. 2. Konklusioner Påkørslen var sket ved den mod syd krydsende cykelsti. Se endvidere vedlagte skitse bilag 2. Varebilens hastighed ved påkørslen af cyklen, vurderes til at have været ca. 75 km/h. Cyklen var forsynet med lygter for og bag.

På undersøgelsestidspunktet på uheldsstedet, var disse tændte og lyste svagt. Der blev ikke fundet køretøjstekniske fejl eller mangler på køretøjerne, der kan have været årsag eller medvirkende årsag til uheldets opståen eller forløb. Der blev ikke fundet fejl ved vejafmærkning eller færdselstavler. Vejbelægningen var i fin stand og uden huller eller ujævnheder. Der var gode oversigtforhold på stedet. 3.

Begrundelser 3.1. Uheldsstedsundersøgelse Ved undersøgelsen af uheldsstedet kunne der konstateres spor som angivet på vedlagte uheldsstedsundersøgelse bilag 1, skitse bilag 2 samt fotomappe bilag 3. Der blev ikke fundet spor i form af bremsespor, skridspor eller spor efter anden form for afværgemanøvre forud for påkørselsstedet.

Der blev ikke fundet vejtekniske fejl eller mangler, der kan have været årsag eller medvirkende årsag til uheldets opståen eller forløb. Vejbanen var i fin stand og uden huller eller ujævnheder. Der var gode oversigtforhold på uheldsstedet. 3.2. Køretøjsundersøgelse Der blev ikke fundet tekniske fejl eller mangler på køretøjerne, der kan have været årsag eller medvirkende årsag til uheldets opståen eller forløb.

Ved undersøgelsen af cyklen på uheldsstedet kunne det at konstateres, at cyklen var forsynet med lygter for og bag. På undersøgelsestidspunktet på uheldsstedet, var disse tændte og lyste svagt. Se endvidere køretøjsundersøgelser bilag 4 og 6 samt fotomapper bilag 5 og 7. 3.3. Hastigheder. Det har ikke været muligt at fastslå varebilens hastighed ved påkørslen med den nødvendige nøjagtighed.

Alene vurderet ud fra ud fra statistiske værdier som beskrevet i vedlagte bilag 8, vurderes varebilens hastighed til at have været ca. 75 km h.

Hastigheden er i overensstemmelse med crash-test under identiske forhold med kendte hastigheder. (www.crashtest-service.com) Da der blev ikke fundet spor i form af bremsespor, skridspor eller spor efter anden form for afværgemanøvre forud for påkørselsstedet, har det ikke været muligt at vurdere varebilens hastighed forud for dette. …” Bilinspektorerklæringen er vedlagt følgende bilag 1-8: "… Uheldsstedsundersøgelse.

Skitse. Fotomappe for uheldsstedsundersøgelse. Køretøjsundersøgelse for Ford varebil reg.nr. ”…”. Fotomappe for Ford varebil reg.nr. ”…”. Køretøjsundersøgelse for Ford varebil reg.nr. ”…”. Fotomappe for Ford varebil rcg.nr. ”…”.

Hugemann, kastelængde, cyklist. …" Tiltaltes personlige forhold: Tiltalte er tidligere straffet ved bl.a.: Retten i Nykøbing Falsters dom af 23. november 2012 med fængsel i 30 dage og frakendelse af førerretten i 3 år og 6 måneder fra den 23. november 2012 indtil den 22. maj 2016, jf. færdselslovens § 1, 26, stk. 1, nr. 2. jf. § 128, for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, § 291, stk. 2 og § 293 a, færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 2, og § 54, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A. nr. 1.

I medfør af straffelovens § 61. stk. 2, nr. 1. havde det sit forblivende med dom af 11. januar 2012. Konfiskation af hash, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Løsladt den 27. december 2013.

Retten i Næstveds dom af 7. marts 2013 med bøde på 4.500 kr. og frakendelse af førerretten i 3 år og 6 måneder fra den 30. september 2011 indtil den 29. marts 2015, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53. stk. 1, og § 54, stk. 1, jf. § 118 a, stk. 3, jf. straffelovens § 89, straffelovens § 290, stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og beredskabslovens § 71, nr. 1.

Der fastsattes ingen tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. I medfør af straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, havde det sit forblivende med hensyn til den betingede straf ved dom af 11. januar 2012. Konfiskation af hobbykniv, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 8. maj 2018 med bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 119.

Retten i Glostrups dom af 12. juni 2018 med fængsel i 10 dage betinget af prøvetid pa 2 år fra endelig dom, heraf 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen, og vilkår om alkoholistbehandling, og bøde på 20.500 kr. samt frakendelse af førerretten i 5 år fra den 12. juni 2018 indtil den 11. juni 2023, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.

Det bestemtes ved Retten i Glostrups dom af 8. juli 2019 i medfør af straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, at straffen skulle fuldbyrdes. Løsladt den 5. december 2019. Tiltalte Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han var i arbejde frem til varetægtsfængslingen. Han arbejdede ved byggeriet af det nye hospital i Hillerød. Han arbejdede på fuld tid.

Han er i gang med at tage 9. klasses eksamen i Vestre Fængsel. Derefter har han planer om at tage tømreruddannelsen og eventuelt videreuddanne sig til ingeniør. Han har ikke kæreste eller børn. Han har familie, der kan hjælpe med bolig. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 5. marts 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1-6 (Næstved) Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder bortset fra, at han ikke huskede at have overskredet spærrelinjerne i forbindelse med overhaling (forhold 3) og har i overensstemmelse hermed uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1-2 og 4-6.

Tilståelsen vedrørende disse forhold støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder særligt vidnet Vidne1s forklaring om færdselsforholdene i området og om tiltaltes kørsel, samt fotos, oversigtskort og retskemiske erklæringer. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 1-2 og 4-6.

For så vidt angår forhold 3 lægger retten efter vidnet Vidne1s detaljerede og troværdige forklaring om, at tiltalte overhalede en bil på et sted på Østre Ringvej, hvor der var fuldt optrukne spærrelinjer, samt fotos af den pågældende vejstrækning til grund, at tiltalte tillige er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 3.

Forhold 7-10 (Hillerød) Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder, idet han dog ikke huskede at have påkørt den bagvedkørende personbil (forhold 7-8) og har med denne modifikation erkendt sig skyldig i forhold 7-10. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder særligt vidnet Vidne2s forklaring, samt fotos, oversigtskort og retskemiske erklæringer.

Særligt for så vidt angår påkørslen af den bagvedkørende personbil, som tiltalte ikke erindrede, lægger retten efter vidnet Vidne2s sikre og troværdige forklaring samt fotos af skaderne på den bagvedkørende bil til grund, at tiltalte tillige er skyldig i at have påkørt personbilen med registreringsnummer ”…”.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 7-10. Forhold 11 (Lundby) Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder fotos af varebil holdende på en mark. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 11.

Forhold 12-22 (Rødovre) Tiltalte har nægtet kørselsforløbet, men har erkendt uagtsomt manddrab, dog ikke under skærpende omstændigheder. Tiltalte har erkendt at have indtaget alkohol, ketamin og røget hash svarende til den retskemiske erklæring og den foretagne tilbageregning af alkoholpromillen.

På baggrund af forklaringerne fra vidnerne Vidne4, Vidne5, Vidne6 og Vidne7 og til dels de afspillede overvågningsvideoer samt den retskemiske erklæring finder retten kørselsforløbet (forhold 12, 13, 14, 15 og 17) bevist, herunder at tiltalte har kørt over for fire røde lys, og at han ved det sidste røde lys påkørte Forurettede, der som følge heraf afgik ved døden.

For så vidt angår indholdet af THC og ketamin i blodet finder retten på det foreliggende grundlag, at forholdet alene skal henføres under færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, men ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under færdselslovens § 54, stk. 2, og derfor heller ikke færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 2.

Med denne modifikation finder retten herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 12, 13, 14, 15 og 17, herunder at tiltalte førte bilen under særdeles skærpende omstændigheder.

Vedrørende spørgsmålet om hastigheden (forhold 16) finder retten, at det alene er bevist, at tiltalte har kørt med en hastighed, der væsentligt oversteg den tilladte hastighed på 60 km t, men ikke bevist at der var tale om en hastighed på mindst 100 km t. Med denne modifikation finder retten tiltalte skyldig i forhold 16.

På baggrund af forklaringerne fra vidnerne Vidne6 og Vidne7, der holdt for rødt lys i det kryds, hvor påkørslen af Forurettede fandt sted, forklaringen fra vidnet Vidne3, samt den afspillede overvågningsvideo med lydspor og til dels tiltaltes egen forklaring lægger retten endvidere til grund, at tiltalte efter påkørslen af Forurettede undlod straks at standse, undlod at yde hjælp til Forurettede og undlod at underrette politiet.

Retten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 18. Tiltalte har erkendt uagtsomt manddrab, men ikke at det skete under særligt skærpende omstændigheder.

Efter en samlet vurdering af sagens beviser, herunder særligt vidneforklaringerne fra Vidne6, Vidne7 og bilinspektør Vidne11, bilinspektørerklæringen sammenholdt med oversigtskort og fotos fra uheldsstedet og fotos af bilen, herunder den smadrede forrude og cyklen samt den retskemiske erklæring, finder retten det bevist, at tiltalte under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt har forvoldt Forurettedes død, og at forholdet derfor skal henføres under straffelovens § 241, 2. pkt.

Som oven for anført finder retten ikke grundlag for at henføre forholdet under færdselslovens § 54, stk. 2, men alene stk. 1. Med denne modifikation finder retten herefter tiltalte skyldig i forhold 19.

På baggrund af forklaringerne fra vidnerne Vidne6, Vidne7 og bilinspektør Vidne11, den afspillede overvågningsvideo med lydspor og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med bilinspektørerklæringen og fotos af bilen, herunder den smadrede forrude, lægger retten til grund, at tiltalte efter at have påkørt Forurettede fortsatte sin kørsel uagtet det var ham muligt, uden særlig fare eller opofrelse for ham selv eller andre, at have undladt at hjælpe Forurettede.

Retten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 20.

Efter en samlet vurdering af sagens beviser, herunder forklaringerne fra vidnerne Vidne4, Vidne5, Vidne6, Vidne7, bilinspektør Vidne11 og til dels vidnerne Vidne3 og Vidne10, bilinspektørerklæringen, de afspillede overvågningsvideoer og den retskemiske erklæring finder retten det bevist, at tiltalte ved sin kørsel som anført i forhold 12-18 af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv.

Retten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 21. Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 22. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 22.

Sanktion Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 241, 2. pkt. § 252, stk. 1, og § 253, stk. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, nr. 3, nr. 6 og nr. 8, jf. stk. 1. nr. 2 og nr. 3. jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. § 118, stk. 10, jf stk. 1, nr. 1, jf. § 3. stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, § 23 og § 41, stk. 1, § 117 d, stk. 1 og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 5. og § 117 a, stk. 2. nr. 1, jf. stk. 1, samt nugældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste 13, nr. 4. nr. 59 og nr. 185, dagældende lov om euforiserende stoffer § 3. stk. 1, jf. § 1, stk. 3. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. og liste B, nr. 29 og nr. 173.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 290 af 27. februar 2021 om ændring af bl.a. straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel mv.), der trådte i kraft den 1. marts 2021, (L 141 fremsat den 20. januar 2021, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3.2.

Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder) om strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab bl.a.: ”… Det foreslås endvidere, at strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovene; § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for uagtsomt manddrab begået ved kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km t samt ved kørsel med en hastighed på 200 km t eller derover, fastsættes på et tilsvarende niveau.

Forslaget indebærer, at en overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., der i dag ville blive straffet med 18 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med omkring 3 år og 9 måneders fængsel.

Herudover vil der ligesom det er tilfældet etter gældende ret skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven.

Rigsadvokaten har oplyst, at der i tilfælde, hvor et kørselsforløb omfattet af § 241, 2. pkt., tillige vurderes at have været særligt hensynsløst, i praksis ses at være udmålt straffe fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års fængsel. Der foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder.

Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., hvor der samtidig foreligger yderligere skærpende omstændigheder, der i dag ville blive straffet med 2 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 5 års fængsel.

Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens§ 54. stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe. der er væsentligt højere end 5 års fængsel.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den foreslåede skærpelse af strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. nødvendiggør, at der også foretages en forhøjelse af strafferammen.

Som anført ovenfor forudsættes det således, at der for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.

Der lægges derfor op til at forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år. …” Retten lægger ved strafudmålingen vægt på forholdenes karakter og grovhed og særligt for så vidt angår forhold 12-22 (Rødovre), at der foreligger særligt skærpende omstændigheder, herunder at der er tale om uagtsomt manddrab, flugtkørsel, kørsel med spiritus, THC og ketamin i blodet, og kørsel over for fire røde lys, kørsel med en hastighed, der væsentligt oversteg den tilladte hastighed på 60 km t, samt gentagen kørsel i frakendelsestiden.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at der er tale om grove forhold, herunder uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, men retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at henføre forholdene under den kategori, der i lovforarbejderne omtales som "de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab”, hvor der ifølge lovforarbejderne som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.

På baggrund heraf finder retten, at straffen passende kan fastsættes til samlet 5 års fængsel. Frakendelse af førerretten Henset til de forhold, tiltalte er fundet skyldig i, skal tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder tiltaltes tidligere frakendelser af førerretten, at frakendelsestiden passende kan fastsættes til 10 år, jf. færdselslovens § 128, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 125, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 125, stk. 2, nr. 2 og nr. 3. jf. § 126, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 4, nr. 5, nr. 6 og nr. 9.

Retten bemærker herved, at praksis vedrørende frakendelse af førerretten for bestandig er restriktiv.

Det følger af praksis på området, at ved ubetinget frakendelse inden udløbet af frakendelsestiden for en tidligere ubetinget frakendelse lægges den nye frakendelsestid til den igangværende frakendelsestid, dog således at hvis grænsen på 10 år vil blive overskredet, udmåles frakendelsestiden til 10 år fra seneste endelige dom, medmindre de særlige betingelser i færdselslovens § 128, stk. 3, for førerretsfrakendelse for bestandig undtagelsesvist er opfyldt.

Frakendelsestiden skal derfor regnes fra seneste endelige dom med frakendelse af førerretten, og frakendelsen sker herefter i 10 år fra den 12. juni 2018. Konfiskation af euforiserende stoffer Retten tager påstanden om konfiskation af 13,0 gram hash (forhold 6) og 10,03 gram hash, 1,10 gram amfetamin og 0,44 gram ketamin (forhold 10) til følge, jf. straffelovens § 75.

Konfiskation af bil Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der ske konfiskation af et køretøj i bl.a. tilfælde, hvor køretøjet er anvendt i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, selv om køretøjet ejes af en anden end den person, der har ført det.

Det gælder dog ikke, hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en sådan kørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen til den anden person. Undtagelsesadgangen er snæver.

Bilen med registreringsnummer ”…” ejes af Virksomhed1, som ikke har protesteret mod konfiskation af bilen. Henset til, at ejeren af bilen ikke har protesteret mod konfiskation og til, at ejeren af bilen som tiltaltes arbejdsgiver på uheldstidspunktet kendte tiltalte, finder retten, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., om konfiskation af bilen hos tredjemand.

Retten tager derfor påstanden om konfiskation af person bilen med registreringsnummer ”…” til følge, jf. færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal tiltalte betale sagens omkostninger. Erstatning Retsformanden tager Virksomhed2s krav om erstatning til følge som nedenfor bestemt.

De efterladte til afdøde Forurettede har ved den beskikkede bistandsadvokat taget forbehold for at rejse et eventuelt erstatningskrav.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 5 år. Tiltalte frakendes retten til at fore motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert i 10 år fra den 12. juni 2018. Hos tiltalte konfiskeres 13,0 gram hash (forhold 6) samt 10,03 gram hash, 1,10 gram amfetamin og 0,44 gram ketamin (forhold 10). Der konfiskeres en personbil med registreringsnummer ”…” hos bilens ejer, Virksomhed1.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Virksomhed2 (skadenummer ”…”) betale 4.517,75 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. januar 2023. :::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 3. afdelings

DOM

(landsdommerne Morten Christensen, Bo Østergaard og Ditte Obel Skriver (kst.) med domsmænd). Dato: 11. april 2024 Rettens sagsnr.: S-3991-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1992, (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 15. december 2022 (”…”) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse både for så vidt angår fængselsstraffen og frakendelsen af førerretten.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 12, bortset fra domfældelsen for kørsel med THC og ketamin i blodet, i forhold 13-18, i forhold 19, bortset fra domfældelse for uagtsomt manddrab uden særligt skærpende omstændigheder, og i forhold 20-21 samt påstand om formildelse. Sagens forhold 1-11 og 22 samt dommens bestemmelse om konfiskation er ikke omfattet af anken.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne bilinspektører Vidne11, Vidne6 og Vidne7. De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne1, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne8, Vidne9 og politibetjent Vidne10 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at hans chef Person ringede til hans fætter og fortalte om ulykken. Han husker ikke særlig meget om kørslen den 4. marts 2022. Han husker, at det sidste lys skiftede fra grønt til gult, hvorefter han satte hastigheden op. Foreholdt sin forklaring i byretten om, at lyset skiftede fra gult til rødt, lige før han satte hastigheden op, ved han ikke, om det var sådan, det var.

I dag husker han det som nu forklaret. THC, ketamin og alkohol oplevede han som en meget stærk sløvende kombination. Vidnet bilinspektør Vidne11 har forklaret blandt andet, at hans vurdering af bilens hastighed på påkørselstidspunktet var baseret på måling, ikke en beregning, ud fra de statistiske værdier for kastelængde. Både bil og cykel blev indbragt til undersøgelse.

Han kontrollerede lysreguleringens skiftemønster den følgende dag, og det var i orden. De afsatte dækspor skyldtes, at bilen skred sidelæns. Selv om tiltalte måtte have ”klodset” bremserne, ville der ikke blive afsat bremsespor, da bilen havde ABS-bremser. Vidnet Vidne6 har forklaret blandt andet, at der i hans færdselsretning ikke holdt andre biler og ventede for rødt lys.

Lyset gik ud og det hele blev sort, da uheldet skete. Vidnet Vidne7 har forklaret blandt andet, at hun ikke husker, om der var andre trafikanter i krydset. Hun hørte ikke påkørslen. Det hele gik meget hurtigt. Personlige oplysninger Der har været fremlagt udskrivningsnotat udskrevet den 14. februar 2023 vedrørende misbrugsbehandling gennemført af tiltalte i perioden 15. oktober 2022 til 8. februar 2023.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han ønsker at modtage videre misbrugsbehandling i døgnregi, men dette har måttet afvente sagens endelige afslutning. Under varetægtsfængslingen har han taget 9. og 10. klasses eksamen samt HF. Han har også fulgt et anger management kursus. Hans plan er at få gennemført tømreruddannelsen, så snart han får mulighed for det.

Alt vedrørende narkotikamisbrug er fortid for hans vedkommende. Tiltalte har under anken fortsat været frihedsberøvet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i forhold 12-21 i det ved dommen fastslåede omfang, dog at kørslen i forhold 12-15 og 17 ikke skete under særligt skærpende omstændigheder, jf. færdselslovens § 54, stk. 2, jf. § 117, stk. 2, nr. 2.

Landsretten lægger vedrørende forhold 12 efter resultatet af den retskemiske undersøgelse af tiltaltes blod, tidspunkterne for henholdsvis påkørslen af forurettede og blodprøveudtagelsen og tiltaltes forklaring om sin indtagelse af alkohol til grund, at tiltalte forud for kørslen havde indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet på ulykkestidspunktet var mindst 0,935 promille.

Landsretten bemærker, at det er tiltaltes kørsel i forhold 12, 16 og 17, der er grundlaget for domfældelsen i forhold 21, og at der findes at foreligge det fornødne forsæt i relation til såvel forhold 20 som 21. Straffen forhøjes til fængsel i 6 år og 6 måneder. Landsretten har lagt vægt på de samme momenter, som byretten har anført vedrørende straffastsættelsen.

Landsretten tiltræder dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten, dog således at frakendelsen løber fra landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder og frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra landsrettens dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2024.04.11Ø · UfR: U.2024.3201 og TfK: TfK2024.190
Landsretten fandt, med henvisning til forarbejderne til lov nr. 290 af 27. februar 2021 om ændring af bl.a. straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel mv.), der trådte i kraft den I. marts 2021 at straffen skulle forhøjes fra 5 år til 6 år og 6 mdr.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2c95bf16-1634-4085-97f0-af5146d24a7c