SS-3386/2020-OLR

SD10N -

DOM

Bevisanke (Nye regler)

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 97.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 26. april 2022 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Lone Kerrn-Jespersen og Uffe B. Rasmussen (kst.) med domsmænd).

19. afd. nr. S-3386-20: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1974)) (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, beskikket)

Dom afsagt den 19. november 2020 af Retten i Næstved (4776/2020) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat og skærpelse.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om betaling af følgende krav med tillæg af procesrente: Godtgørelse for svie og smerte82.000,00 kr. Udgifter til tandlægebehandling1.290,88 kr. Udgifter til behandling/fysioterapi/massage5.385,00 kr. Udgifter til samtale/psykoterapi2.250,00 kr. Tabt arbejdsfortjeneste141.544,93 kr. Hun har endvidere taget forbehold for fremsættelse af yderligere erstatningskrav.

- 2 -

Tiltalte har heroverfor påstået frifindelse, idet såvel erstatningspligt som kravenes størrelse bestrides.

Ankesagen har tidligere været berammet til hovedforhandling den 26. august 2021. Under retsmødet viste det sig imidlertid, at den daværende forsvarer var inhabil, hvorfor hovedforhandlingen måtte omberammes.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har forklaret bl.a., at Forurettede 1 ikke kan have misforstået det ene skub som et slag. Hun

skubbede til Forurettede 1 og ramte hende i skulder/brystregionen. Hun er selv højere end Forurettede 1. Efter sin operation i skulderen kunne hun ikke løfte sin arm ret højt, og hun kunne ikke engang løfte en kaffekop. Tiltaltes mand lagde sin arm omkring hende som for at skærme hende og tog hende væk. Han tog fat i hende med en arm. I fyrrummet talte hun vredt og bestemt til Vidne 1.

Han gik ud fra fyrrummet, og hun fulgte efter. Stemningen var da fin. Hun blev forskrækket over og truet af Forurettede 1's adfærd. Forurettede 1 virkede aggressiv, og tiltalte var bange for selv at få en lussing. Hvis hun havde slået, ville hun sige det, ligesom hun har forklaret om de to skub. Hun kan ikke give nogen forklaring på det røde mærke på Forurettede 1's kind.

Vidnet Forurettede 1 har forklaret bl.a., at hun nåede at sige, ”Tiltalte vi må godt være her” , før tiltalte kom hen til hende og slog hende. Hun gik også selv frem mod tiltalte, men hun nåede ikke at komme hen til tiltalte. Tiltalte og Vidne 1 stod ved den anden dør, der ses i ekstrakten side 24, og hun kom selv rundt om hjørnet. Tiltalte stod og råbte; måske hævede hun selv stemmen.

Det var et voldsomt hårdt slag, hun blev ramt af. Det kunne ikke være givet med flad hånd. Hun har ikke tendens til at blive rød i ansigtet i en ophidset situation. Vidne 2 nåede at gribe i tiltaltes arm, da den var lidt tilbage og råbte ad tiltalte, at hun skulle stoppe nu. Hun blev vildt chokeret. Skubbet ramte hende ved brystpartiet. Hun kan ikke sige, om slaget var med venstre eller højre hånd.

Hun kan ikke sige, hvordan slaget faldt.

Hun har boet til leje hos tiltalte i 6 år. Hun har dagligt kunnet se tiltalte ride på sin ridebane. Hun har aldrig set hende bruge en slynge. Der har været en uoverensstemmelse

- 3 -

mellem hende og tiltalte vedrørende vidnets hest. Hun måtte flytte sin hest til en veninde, der er dyrlæge. Hesten blev aflivet i weekenden efter. På et tidspunkt havde hun og Vidne 1 en god snak med tiltalte og Vidne 2, men allerede ugen efter var forholdet dårligt igen. Hun gik ud til Vidne 1 og tiltalte, idet det jo er hende, der bor til leje. Hun var overrasket over, at tiltalte kunne finde på at råbe ad Vidne 1. Tiltalte og Vidne 1 stod lidt med siden til hende, da hun kom rundt om hjørnet.

Efter episoden har hendes liv taget en drejning helbredsmæssigt. Hun arbejdede som kontorchef i en entreprenørvirksomhed i København. Forinden var hun på et kirkekontor i en kort periode. Efter episoden forventede hun maksimalt at være sygemeldt en uge til 14 dage. Hun begyndte på arbejde, men fik hovedpine, opkast og besvimelse og måtte nogle gange hentes med ambulance.

Hun blev afskediget, fordi hun ikke kunne genoptage sit arbejde. Hun fik sygedagpenge, og da de ophørte fik hun en anden ydelse. Hun er fortsat mærket af episoden. Hun er træt og lider bl.a. af Hortons hovedpine. Hun har haft mange smerter i kæben og tog derfor til tandlæge. Tandlægen konstaterede, at hun har fået knust brusken i sin kæbe. Hun er blevet henvist til fysioterapi.

Hun er også blevet henvist til psykolog, fordi hun er blevet så påvirket. I 2010 da hun faldt fra en hest, fik hun en hjernerystelse, som hun imidlertid var kommet sig over. Inden episoden var hun også kommet sig over en episode, hvor hun slog sit hoved op i en hest. Hun har ikke tidligere været sygemeldt med hovedpine.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at tiltalte kom råbende ud til ham i

fyrrummet. Hun råbte, hvad han lavede der. Han husker, at Forurettede 1 sagde, at de godt måtte være i det rum. Han så ikke selve kontakten ved slaget. Han stod skråt bagved. Tiltalte havde helt klart knyttet hånd, da hun trak armen tilbage, og den var knyttet på vej op. Han kan ikke sige, om tiltalte bevægede sin hånd nedefra, fra siden eller oppefra. Vidne 2 nåede at gribe tiltaltes hånd, da hun havde den tilbage igen. Han mener, at Vidne 2 hev tiltalte tilbage. Han kan ikke sige, hvordan tiltalte stod, da Forurettede 1 kom til stede.

Der havde tidligere været konflikter mellem udlejer og Forurettede 1, men senest havde der været ro i flere måneder. Forurettede 1 holdt sig inde på sit eget. De undrede sig over Forurettede 1's høje elforbrug, og de havde talt med tiltalte om det. De havde en sms, hvorefter de gerne måtte gå ind til elmåleren, der hørte til lejemålet. Da Forurettede 1 kom, havde han taget fronten af elmåleren for at konstatere, hvordan ledningerne løb.

- 4 -

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han gik imellem tiltalte og Forurettede 1. Han havde

ikke fat i nogen. Det er heller ikke rigtigt gengivet i byrettens retsbog, at han skulle have forklaret, at ” Han så ikke, om tiltalte var klar til at slå en gang til” – der var jo ikke blevet slået.

Han tog om tiltalte og bad hende gå i stalden og bad Forurettede 1 gå væk. Han måtte tage fat om maven på tiltalte for at få hende til at gå. Han kan ikke udelukke, at han har haft fat i tiltaltes underarm. Tiltalte kunne efter operationen ikke arbejde med sin højre arm. Hun havde ikke slynge på den pågældende aften. Han husker det ikke sådan, at han tænkte, at han skulle passe på tiltaltes arm.

Forurettede 1 var kommet løbende og råbte. Han mener ikke, at hun havde løftede hænder. Da han kom ud ad hoveddøren, var Vidne 1 og tiltalte på vej væk fra fyrrummet. Da han nåede hjørnet, kom Forurettede 1 råbende og skrigende. Hverken tiltalte eller Forurettede 1 var rolige. Han tør ikke sige, om Forurettede 1 var rød i ansigtet. Fra han så Forurettede 1 komme, iagttog han det, der foregik. Tiltalte og Vidne 1 gik hen mod hjørnet og forbi det. Han kom selv fra hovedhuset, hvor hoveddøren er placeret ca. 4 meter fra hjørnet ved nedløbsrøret (ekstrakten side 24).

Der har været en sag mellem dem og Forurettede 1 om el-udgifterne i lejemålet. Denne sag har de vundet. Da Forurettede 1 var kommet til at låne noget med, da hun flyttede, skrev han til hende. Da hun kun havde oplyst sin arbejdsmail og ikke svarede på hans henvendelser, kontaktede han Forurettede 1's arbejdsgiver. Han fik da at vide, at Forurettede 1 forud for episoden havde haft et langt forudgående sygeforløb med migræne.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun Udeladt på grund af personfølsomme oplysninger på landsholdsniveau. Hun har måttet opgive at være på landsholdet, fordi hun ikke ved, om hun på grund af sagen vil kunne tage til udlandet, ligesom hun har vanskeligt ved at deltage i kvalifikationsstævner, hvis hun skal udføre samfundstjeneste i weekenderne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at det efter forklaringerne afgivet af Forurettede 1 og Vidne 1 er bevist, at tiltalte med en vis kraft har skubbet til Forurettede 1, og at dette skub er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, samt at der ikke er grundlag for at anvende

- 5 -

nødværgebestemmelserne. Landsretten finder endvidere efter indholdet af politiattesten, politiets besigtigelse af Forurettede 1 og forklaringerne fra Forurettede 1 og Vidne 1, at det er bevist, at tiltalte har tildelt Forurettede 1 et slag, men at det ikke er bevist, at der var tale om et knytnæveslag.

Straffen nedsættes til fængsel i 30 dage. Landsretten tiltræder, at straffen kan gøres betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Efter straffens længde nedsættes antallet af samfundstjenestetimer til 40 og længstetiden til 4 måneder.

De juridiske dommere finder, at der efter indholdet af speciallægeerklæringen er en sådan usikkerhed om erstatningskravet, at dette må henskydes til behandling ved Erstatningsnævnet eller anlæggelse af civil sag.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med de ændringer, at straffen

nedsættes til fængsel i 30 dage, at antallet af samfundstjenestetimer nedsættes til 40, og at længstetiden nedsættes til 4 måneder.

Prøvetiden regnes fra landsrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.