244/2009

Ikke grundlag for at fastslå at landsretten havde begået fejl ved afsigelsen af udeblivel¬sesdom Efter sagens forberedelse i en ankesag ved Vestre Landsret og inden afsigelsen af den indan¬kede dom blev hovedforhandlingen på appellanten As anmodning af forskellige grunde tre gange udsat og endeligt omberammet til hovedforhandling den 24. og 25. au¬gust 2009. Den 13. august 2009 anmodede A med en ny begrundelse om udsættelse af ho¬vedforhand¬lingen, hvilket landsretten afslog. Den 21. august 2009 anmodede A på ny om, at hovedfor¬handlin¬gen blev udsat under henvisning til, at A, der befandt sig i Frankrig, var blevet syg, og at lands¬retten ville modtage en lægeerklæring. Den 24. august 2009 var hverken A eller As advokat mødt til hovedforhandlingen, og retsformanden konstaterede, at landsret¬ten ikke havde mod¬taget lægeerklæringen fra A. Landsretten optog derfor sagen til dom, som ville blive afsagt den 25. august 2009, kl. 13.00. Den 25. august 2009, kl. 11.40 modtog landsretten en erklæ¬ring på fransk fra et hospital i Nice, hvoraf det fremgik, at A var blevet indlagt den 22. august 2009, og at han også havde været på hospitalet den 23. august 2009. Erklærin¬gen var vedlagt information på fransk fra hospitalet til patienter, der skal have foretaget ekko¬kar¬diografisk undersøgelse via spiserøret. A gjorde på den baggrund gæl¬dende, at hans ude¬blivelse fra ho¬vedforhandlingen var begrundet i lovligt forfald, og at lands¬retten derfor ikke havde grundlag for at afsige udeblivelsesdom. Landsretten traf herefter beslutning om, at sa¬gen ikke skulle udsættes, jf. retsplejelovens § 360, stk. 7, og fastholdt beslutningen om at af¬sige udeblivel¬sesdom den pågældende dag. A indbragte dernæst udeblivelsesdommen for Højesteret. Højesteret udtalte, at landsretten ikke havde modtaget lægeerklæring vedrørende den sygdom, A angav at lide den 21. august 2009. På baggrund af sagens hidtidige forløb udgjorde det materiale, landsretten modtog vedrørende hospitalsindlæggelsen den 22. august 2009, desu¬den ikke fornøden dokumentation for, at A havde haft lovligt forfald den 24. august 2009. Efter det forudgående forløb kunne det endvidere ikke kritiseres, at landsretten – uanset op¬lysningen om hospitalsindlæggelse – undlod at give A en frist til fremlæggelse af yderligere doku¬mentation for, at han havde haft lovligt forfald. Højesteret fandt derfor, at der ikke var grundlag for at fastslå, at landsretten havde begået fejl ved sagsbehandlingen, jf. rets¬plejelo¬vens § 369, stk. 4. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.