Tilbage til sager

BRByretterne

AM2024.02.12B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
12-02-2024
Sagsemne
miljø, færdsel / færdselsloven
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.02.12B Københavns Byrets

DOM

Dato: 12. februar 2024 Rettens sagsnr.: 4-26511/2023 Politiets sagsnr.: 0100-88112-03458-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født …. Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 1. november 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, jf. § 110 c, stk. 1, jf. § 15 b, stk. 2, nr. 2, ved den 16., 17., 18., 20., 23., 25., 26., 29., 31. august, 1., 2., 6., 7., 10., 13., 14., 15., 17., 20., 21., 22., 24. september, 18., 19., 21., oktober, 15., 16., 17., 19., 22., 24., 25. november 2022, i alt 32 gange, som registreret ejer (bruger) af køretøjet … , der er drevet af en motor med kompressionstænding, at have været ansvarlig for, at køretøjet blev ført i København, der er beliggende i en miljøzone, uden at være monteret med et partikelfilter og selv om køretøjet ikke er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 20.000 kr. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært en mindre bøde. Under sagen har der været enighed om, at bilen har foretaget de kørsler, der er nævnt i anklageskriftet, i miljøzone, og at bilen var omfattet af de nævnte regler i miljøbeskyttelsesloven.

Til støtte for frifindelsespåstanden har tiltalte anført, at han havde søgt om dispensation fra kravet om eftermontering af partikelfilter, og at bilen var nødvendig i hans fødevarevirksomhed. Forklaringer Den 11. august 2022 søgte tiltalte på ny om dispensation.

Det fremgår af ansøgningen, at tiltalte kørte i Kødbyen hver morgen mellem kl. 6 og 8.30, og at det var en kølebil, hvilket var vigtigt for kølekæden af fødevarer. Tiltalte søgt om dispensation for perioden 10. august 2022 - 1. oktober 2022. Begrundelsen for ansøgningen var, at værkstedet ikke kunne levere partikelfilteret på grund af manglende komponenter.

Som dokumentation for dette var vedhæftet et dokument fra Virksomhed, hvoraf fremgår, at leverandøren havde udskudt leveringsdato til ca. 1. oktober 2022 på grund af manglende komponenter fra underleverandør. Miljøstyrelsen meddelte den 26. september 2022 dispensation gældende fra den 26. september 2022 til og med den 15. oktober 2022.

Det fremgår af afgørelsen, at køretøjet efter dispensationens ophør skulle opfylde miljøzonekravene ved kørsel i miljøzonen. Den 20. oktober 2022 søgte tiltalte dispensation for perioden fra den 14. oktober 2022 til den 14. november 2022. Det fremgår af ansøgningen, at tiltalte kørte med fødevarer og derfor havde brug for kølebilen.

Begrundelsen for ansøgningen var, at tiltalte var tvunget til at køre med køl på varevognen, da det var en fødevarevirksomhed, som bragte madvarer ud. Tiltalte kørte også dagligt til Kødbyen for at hente friske varer. På nuværende tidspunkt var der ikke økonomi til en ny kølevarevogn. Miljøstyrelsen meddelte den 25. oktober 2022 dispensation gældende fra den 26. oktober 2022 til og med den 14. november 2022.

Det fremgår af afgørelsen, at køretøjet efter dispensationens ophør skulle opfylde miljøzone-kravene ved kørsel i miljøzonen. Bilen blev registreret med eftermonteret partikelfilter den 29. november 2022

Retsgrundlaget

Det følger af miljøbeskyttelseslovens§ 15 b, stk. 2, nr. 2, at varebiler, der var drevet af en motor med kompressionstænding, fra den 1. juli 2022 skulle have monteret et partikelfilter ved kørsel i miljøzone, medmindre køretøjet var registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere. Af miljøbeskyttelseslovens § 15 c fremgår, at miljøministeren i særlige til fælde kan dispensere fra kravet om partikelfilter.

Af forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S om blandt andet digital håndhævelse af miljøzoner fremsat den 16. april 2020 (LFF 2020 170) fremgår af de almindelige bemærkninger, at miljøbeskyttelsesloven § 15 c giver mulighed for dispensation for miljøzonereglerne. Beføjelsen til at meddele dispensation er delegeret til Miljøstyrelsen.

I en dispensationsafgørelse vil det fremgå, i hvilket tidsrum Det forhold, at tiltalte på ny søgte om dispensation henholdsvis den 11. august og den 20. oktober 2022, og det, som tiltalte har forklaret om varebilens betydning for hans virksomhed, kan ikke fritage tiltalte for strafansvaret, heller ikke for så vidt angår de kørsler, der er foretaget, efter indlevering af ansøgning om dispensation.

Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at tiltalte ikke havde et retskrav på dispensation, og at tiltalte ikke straffrit kunne anvende varebilen i forventning om at få dispensation. Retten finder heller ikke, at tiltalte kunne have en berettiget forventning om, at han kunne opnå dispensation med virkning for tiden før en afgørelse om dispensation.

Uanset om Miljøstyrelsen i forbindelse med den første dispensationsansøgning den 29. juni 2022 meddelte dispensation samme dag, kunne tiltalte ikke have en berettiget forventning om, at sagsbehandlingstiden i forbindelse med de efterfølgende ansøgninger om dispensation ville være tilsvarende kort. Sagsbehandlingstiden kan derfor heller ikke føre til straffrihed, strafbortfald eller nedsættelse af bøden.

Retten bemærker, at forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser ikke indeholder bemærkninger om fastsættelse af bøden i tilfælde, hvor flere forhold er til samtidig pådømmelse. Bøden, som anklagemyndigheden har beregnet for de første 20 overtrædelser, er i overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse om bødepåstanden.

Retten finder, at bøden for 32 overtrædelser herefter passende kan fastsættes skønsmæssigt som påstået af anklagemyndigheden, og at de forhold, som tiltalte har påberåbt sig, ikke kan føre til bortfald eller nedsættelse af bøden. Straffastsættelse Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. miljøbeskyttelseslovens§ 110, stk. 1, nr. 1, jf. § 110 c, stk. 1, jf. § 15 b, stk. 2, nr. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2024.02.12B
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/6f9d1f93-1337-4a03-a2aa-e7c24f85c152