Tilbage til sager

BRByretterne

BS-8723/2021-KBH

OL-2021-BYR-00401

Appelleret
Dato
12-11-2021
Sagsemne
Sag om ophævelse af fælles forældremyndighed, bopæl og samvær
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 12. november 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-8723/2021-KBHMor(beskikket advokat Kirsten Reimers-Lund)modFar(advokat Anne Heide-Jørgensen)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretshuset har den 2. marts 2021 indbragt sagen for retten.Sagsøgeren Mor har under hovedforhandlingen

frafaldet sin tidligere nedlagte påstand om ophævelse af den fælles forældre-myndighed over Barn, cpr. nr. (Født 2012), dog således, at hun i relation til sagsøgtes selvstændige påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed har nedlagt påstand om, at forældremyndigheden tilfalder hende alene, såfremt retten finder, at der er grundlag for ophævelse af den fæl-les forældremyndighed. Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at det fremtidige samvær fortsætter som hidtil.

2

Såfremt sagsøgte måtte få medhold i, at bopælen overføres til sagsøgeren, har sagsøgeren derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at samværet for sagsøgeren skal fastsættes som følger:

Der er samvær fra fredag efter skoletid i lige uger til fredag i ulige uger med af-levering om morgenen på skolen.

Ferier og helligdage deles om efter hidtidig samværsordning.

Sagsøgte Far har påstået frifindelse for de af sagsøgeren nedlagte påstande.

Sagsøgte har derudover nedlagt følgende selvstændige påstande:

Den fælles forældremyndighed over Barn ophæves og til-lægges Far alene.

Barn får bopæl hos ham.

Såfremt Barn bor hos sin far, har Far nedlagt følgende samværspåstand:

Hverdagssamvær

Hver 2. fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19 og hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl.

Sommerferie: 16 dages sommerferie. Mor vælger først i lige år og inden den 1. marts. Andre ferier deles ligeligt.

Sagsøgte har derudover i sit afsluttende processkrift nedlagt påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Ifølge fremsendelsesskrivelsen fra Familieretshuset ophævede parterne samli-vet for omkring 8 år siden. Der har været et særdeles højt konfliktniveau i åre-vis, hvilket har givet bekymringer for Barn i skolen og hos kommunen.

Ved Københavns Byrets dom af 13. november 2017 blev det bestemt, at Barn fortsat skulle have bopæl hos Mor.

Den 11. september 2018 bestemte Statsforvaltningen, at Fars daværende samvær med Barn i ulige uger fra fredag til den følgende man-dag, og i lige uger fra torsdag til den følgende fredag skulle fastholdes. Statsam-

3

tet bestemte samtidigt, at sommerferiesamvær fastholdtes som hidtil som samvær i to sammenhængende uger med start fredag kl. 17.00 og med afslut-ning 16 dage senere søndag kl. 17.00, ligesom der fastsattes samvær omkring jul/nytår, påske og øvrige helligdage.

Ved Københavns Byrets dom af 28. juni 2019 blev Statsforvaltningens afgørelse af 11. september 2018 stadfæstet.

Der er i forbindelse med Familieretshusets behandling af sagen udarbejdet en børnesagkyndig erklæring af psykolog Børnesagkyndig 1. Af erklæringen, der er dateret den 23. januar 2020, fremgår blandt andet følgende:

”… SAMMENFATNING OG VURDERING

… Det er tidligere resumeret i nærværende erklæring, at en række fagper-soner har udtalt sig om Barn, Mor og Far. Forældrene har me-get divergerende opfattelser af familiesituationen og af Barn samt hvad der er bedst for Barn.

Det fremgår af sagsakterne, at der gennem en læn-gere årrække, nu snart 7 år, har været et højt konfliktniveau imellem Mor og Far og det vurderes af fagpersoner, som har haft kon-takt med familien, herunder skolen, sagsbehandler i kommunen, som har udarbejdet en § 50- undersøgelse og psykolog der har udarbejdet en PPV, at der ikke er noget der peger på, at der er noget iboende i Barn, der påvirker ham, men at det mere skyldes forældrenes høje konfliktni-veau, og at forældrene ikke formår at skærme Barn tilstrækkeligt, hvil-ket er overensstemmende med mit indtryk efter at have afholdt samta-ler med begge forældre.

Det er indtrykket på baggrund af PPV´ en, at Barns udfordringer skal ses i relation til, at han har en ubalance i sit lim-biske system, hvilket er overensstemmende med mit indtryk på bag-grund af samtaler og det kliniske indtryk af Barn.

Der har været flere underretninger fra fagpersoner omhandlende be-kymringer for Barn og Barn har været ved at blive smidt ud af sin skole, grunden hans udadreagerende adfærd. Der er tilknyttet familievejler fra september 2020, som skal støtte forældrene i forhold til at få norma-liseret samarbejdet imellem dem.

11.1 Om Barn Barn er en dreng på nu otte år og ni måneder. Barn er en dreng som fremstår alderssvarende. Det kliniske indtryk af Barn, både under sam-talerne med ham og under observationerne hos begge forældre er, at Barn virker som en trist dreng, der ikke virker til at være i god trivsel og udvikling.

Aktuelt har skolen iværksat foranstaltninger, for at støtte op om Barn, hvilket vurderes at have en positiv effekt. Det er mit indtryk, at Barn er kraftigt påvirket af at have levet under flere års disharmoniske familie-forhold herunder på krisecenter samt af forældrenes konflikt og i en så-

4

dan grad, at hans psykiske trivsel og udvikling synes at være påvirket heraf. Indtrykket er som tidligere beskrevet, at Barn kan have en uba-lance i sit limbiske system. Det er mit indtryk, at Barn kan føle, at han står i en loyalitetskonflikt, idet forældrene kæmper om at have ham bo-ende. Skolen har beskrevet, at Barn har sociale udfordringer og mangler tillid og mod i forhold til, at indgå i sociale relationer og har svært ved at indgå i sociale relationer, men at de ser en positiv udvikling hos Barn.

Det er indtrykket på baggrund af samtalerne med Barn, at han føler sig socialt isoleret i hverdagen idet han ikke rigtigt har opbygget relationer til jævnaldrende kammerater. Det er ligeledes mit indtryk, at Barn rigtig gerne vil have nogle gode kammerater, men at han ikke selv ved, hvor-dan han skal agere og indgå i relationer med jævnaldrende kammera-ter.

Dette begrundes med, at Barn selv efterspørger hjælp til at lære at indgå i sociale relationer med andre børn. Det er min vurdering, at Barn har behov for social guidning og støtte i forhold til, at få mod til og opbygget sit selvværd og troen på, at andre gerne vil ham.

Det er mit indtryk, hvilket er overensstemmende med skolens indtryk og seneste udtalelse vedrørende Barn, at Barn kan være fastlåst i en rolle, og at de andre børn og forældre i klassen afviser Barn, idet han har haft en udadreagerende adfærd, hvilket også gør det svært for Barn, at føle sig integreret i klassen. Dette er overensstemmende med skolens oplevelse.

Det er skolens oplevelse, at Barn virker rodløs og uden social forankring og tætte relationer til jævnaldrende børn. Det er skolens vurdering, at Barns sociale selvværd halter.

Det er min vurdering, at Barns trivsel og udvikling er påvirket. Det fremgår af den børnefaglige undersøgelser udarbejdet i 2020, at der er behov for at forældrene samarbejder, hvis Barn skal heles. Det fremgår desuden, at Barn er et barn, der er følelsesmæssigt belastet og i en sådan grad, at han er fyldt med indre uro, er impulsiv, og udøver selvskade.

Begge forældre vil Barn rigtig meget, men deres indbyrdes konflikter, som har stået på siden Barn var lille, tager meget af forældrenes fokus og involverer Barn, som står midt konflikten, som har stor følelsesmæs-sig betydning for ham, da de han elsker højest, ikke taler pænt om hin-anden.

Det er min vurdering, at det at Barn gennem en længere årrække har le-vet under disharmoniske familieforhold og perioder med turbulens øger risikoen for, at Barn kan komme i en alvorlig fejludvikling samt at det øger risikoen for, at han kan få psykiske vanskeligheder og udfor-dringer senere i livet. Det er mit indtryk, at Barns trivsel og udvikling al-lerede er påvirket og at han har nogle socioemotionelle vanskeligheder samt er en dreng, der føler sig socialt isoleret og ensom.

Det er min vurdering, at Barn under begge samtaler med ham meget klart tilkendegiver, at han har et ønske om at bo hos sin far og komme på samvær hos moderen. Det er mit indtryk, at Barn føler sig mere som en del af et fællesskab i faderens hjem, ligesom han synes, at faderen har mere tid til at engagere sig i ham, mens moderen ofte afviser ham, hvis han foreslår at de skal foretage sig noget sammen. Det er indtryk-ket, at Barn savner sin far meget i hverdagen samt sine mindre søskende hjemme hos faderen. Indtrykket er desuden, at Barn også er glad for fa-

5

derens kone; Person 1 samt at han har en god relation til hende. Ind-trykket er desuden, at Barn har en oplevelse af, at faderen vil kunne støtte mere op om legerelationer samt fritidsinteresser, hvilket han ikke oplever moderen gør.

Det er mit indtryk, at ønsket om at bo hos faderen kommer fra Barn selv og at han har gjort sig overvejelser om, hvordan hans hverdag vil komme til at se ud, hvis han kommer til at bo hos sin far. Barn virker ærlig og ægte og han udtaler også selv, at de ting han overfor underteg-nede har udtalt sig om, kommer fra hans hjerte.

Familievejleder Person 2, som er tilknyttet familien siden september 2020 oplyser, at det er hendes vurdering, at Barn virker gladere, mere fri og tager flere initiativer i faderen hjem sammenholdt med i moderens hjem, hvor tingene virker mere iscenesat og opstillet og hvor man får indtryk af, at der er opstillet en ramme for samværet.

Ovenstående indtryk er overensstemmende med undertegnedes ind-tryk under hjemmebesøgene hos begge forældre. Det er dog mit over-ordnede indtryk, at Barn er glad for begge sine forældre og gerne vil have kontakt til dem begge.

Person 2 har oplyst, at hun mener Barn vil kunne profitere at et sce-neskift.

I forhold til observationerne hos begge forældre er det indtrykket, at Barn er knyttet til begge sine forældre og der ses fysisk kontakt og flere gode mødeøjeblikke mellem Barn og begge hans forældre. Det er ind-trykket, at Barn føler sig mere glad og fri i samværet med faderen og virker til at profitere af at være en del af et større fællesskab.

Det er set, at Barn er glad for sine mindre søskende og interagerer fint sammen med dem. Det vurderes, at Barn har en god tilknytning til begge sine forældre, men at han føler faderen er mere tilstedeværende, nærvæ-rende og engageret i ham, hvilket han har udtalt flere gange.

Det er set under observationerne at begge forældre virker engagerede og interes-serede i Barn, men at faderen er mere aktivt deltagende i legene og mere nærværende overfor Barn, mens moderen er mere med på sidelinjen og guider Barn. Det er min vurdering, at Barn ser meget op til sin far, og profiterer af at have en faderfigur han kan identificere sig med. …

11.4 Forældrenes evne til fremover at kunne imødekomme Barns behov Det er mit indtryk både under samtalerne med Mor, at hun kan virke mere optaget af egne behov og af sin karriere, end Barns be-hov, hvilket er overensstemmende med familievejlederens vurdering. Mor har for eksempel bedt familievejlederen om at hjælpe med at undersøge mulighederne for nogle fritidsinteresser til Barn, hvil-ket hun har gjort.

Ifølge familievejlederen har Mor ikke hand-let på dette og fået Barn skrevet op til nogle fritidsinteresser. Barn har selv udtalt, at han ikke oplever moderen, støtter særlig meget op om le-geaftaler efter skole. Det er mit indtryk, både på baggrund af samtaler med Barn samt udtalelser fra andre fagpersoner, herunder familievejle-deren, at både Barn og hans Søster har en oplevelse af, at

6

moderen ikke har tid til dem. Man får indtryk af, at der har været en del konflikter mellem Mor og hendes datter, hvilket har resulteret i, at hun har valgt at bo hos sin far. Dette er også noget Barn har oplyst, at han har været vidne til flere gange.

Det er mit indtryk, at Far formår at sætte Barns behov foran egne be-hov, hvilket kommer tydeligt til udtryk under samtalerne med ham, samt under observationerne. Det er min vurdering, at Far har god ind-sigt i Barns situation og de udfordringer han har. Samtidig er det mit indtryk, at Far virker meget engageret og nærværende overfor Barn og indgår i en naturlig kontakt med Barn og at Barn føler sig set og mødt.

Det er påfaldende, at forældrene har meget forskellige opfattelser af Barn hvor moderen beskriver, at Barn har gode kammerater og trives godt i skolen, hvilket ikke er overensstemmende med udtalelserne fra Barn, faderen og de fagpersoner der udtaler sig om Barn. Skolen har be-skrevet, at Barn virker som en dreng, der ikke har nogen social forank-ring eller relationer til jævnaldrende kammerater.

Det er Barns egen op-levelse, at han ikke har særlig mange kammerater og at han føler sig alene og ofte vælger at være alene, idet han ikke kan finde ud af, hvor-dan kan skal interagere med jævnaldrende kammerater. På baggrund af ovenstående kan man få indtryk af, at moderen kan have en tendens til at bagatellisere de udfordringer Barn har.

11.5 Vurdering af forældrenes evne og indstilling til at samarbejde Det er mit helt klare indtryk, at samarbejdet imellem forældrene er me-get konfliktfyldt og at det har en stor betydning for Barns manglende trivsel. Samtlige fagpersoner har netop beskrevet at det manglende samarbejde forældrene imellem vurderes at påvirke Barn.

Det er min vurdering, at dette kan have resulteret i, at Barn ikke har haft det psyki-ske overskud til at indgå i sociale fællesskaber og at det kan være en medvirkende faktor til, at Barn kan have nogle socioemotionelle vanske-ligheder. Familievejleder Person 2 udtaler, at det er hendes oplevelse, at begge forældre involverer Barn i konflikterne, herunder, at der skal starte en injuriesag.

Person 2 oplever, at begge forældre giver udtryk for, at de godt kan se at konflikten påvirker Barn, men at de ikke formår at handle derefter, men fortsat er optaget af deres indbyrdes kampe og konflikten imellem dem og herved glemmer at have fokus på Barn. Dette er overensstemmende med mit indtryk.

Både Mor og Far virker begge optaget af deres indbyrdes konflikt og muligvis magt-kampe, hvilket ikke vurderes at være fremmende for Barns psykiske trivsel og udvikling.

Undertegnede har dog ikke oplevet under observationerne, at forældrene har involveret Barn i voksenproblema-tikker, men under samtalerne med dem begge, er de begge mere opta-get at konflikten imellem dem, Der har nu været konflikter parterne imellem igennem flere år, og det er min vurdering, at det vil være van-skeligt for parterne fremadrettet at samarbejde og kommunikere, idet de har meget forskellige måder at anskue tingene på, og begge ser tin-gene ud fra deres eget perspektiv.

Det er min vurdering, at forældrene godt kan se vigtigheden i at kunne samarbejde, men at de begge er så optagede og påvirket af konflikten,

7

at det er vanskeligt at forestille sig, at de fremadrettet vil kunne samar-bejde.

Der er min vurdering, at der er behov for at opstille meget konkrete af-taler op for at undgå for meget kommunikation og misforståelser par-terne imellem, primært med der formål at skærme Barn mod konflik-terne.

Undertegnede vurderer sammenfattende, at Barn er en dreng med rigtig mange kvaliteter og ressourcer, men en dreng hvis trivsel og udvikling er alvorligt truet, hvis der ikke snart kommer ro på familiesituationen og hvis Barn ikke får den opbakning og støtte både i skolen og i hjem-met i forhold til at komme i god trivsel og udvikling som er absolut på-krævet.

Barn skal have ro til at udvikle sig ligesom andre jævnaldrende børn og ro til at få lov til at koncentrere sig om at gå i skole og knytte relationer til andre jævnaldrende børn, hvilket vil kræve, at han holdes ude af forældrenes konflikt. Dette vurderes at ville kræve massiv foræl-dreopbakning samt et tæt samarbejde med Barns skole. …”

Af Kommunes handleplan af 18. januar 2021 fremgår det blandt andet under den faglige vurdering, at Borgercenter finder det bekymrende, at Barns adfærd i skolen er urolig, at Barn op til 4 gange har kastet sten på både læ-rere og elever, og at Barn har svært ved at se og overholde de andre elevers grænser. Det fremgår endvidere, at det vurderes, at Barn har behov for støtte, og at forældrene har behov for støtte til at håndtere deres svære samarbejde og Barns behov.

Af skoleudtalelse fra Skole af 15. juni 2021 fremgår blandt andet føl-gende:

”… Udvikling og adfærd Han er intelligent, kreativ, idé- og initiativrig. Han er glad for at bruge sine hænder og i den slags arbejde er han ofte rolig.

Barn har – især for tiden – en meget lav grad af selvkontrol. Han er ty-deligt bevidst om at hans forældre er i konflikt, og han ved, at der nok snart falder en afgørelse. …

Vi oplever, at han er i fysisk uro, manglende selvkontrol, træthed, barn-lig adfærd, trodsighed og ligegyldighed (overfor generelle regler og rammer såvel som overfor konkret stillede opgaver i timerne). … Hans temperament og humør er utroligt svingende. … Skiftedagene mellem Far og Mor har altid været lidt svære, men for tiden er det utroligt hårdt. Han savner den ene forælder, når han er hos den anden og særligt efter weekender hos far har jeg måttet ringe ham tidligere hjem til mor eller bede om, at han blev hentet lige

8

fra skole, fordi hans energi slet ikke er til at være i SFO om ef-termiddagen. …

Han har altid været forstyrrende i undervisningen og under frokosten, men for tiden er det på det højeste siden han startede.

Barn har jævnligt lege- og pasningsaftaler hos klassekammeraterne. Han glæder sig altid til at skulle med de andre hjem og flere børn vil gerne lege med ham. De børn, han føler sig tryg ved, er han meget glad for og de andre kan godt lide ham. Dette er et fremskridt ift. Hvordan det var, da han startede, hvor flere børn var utrygge ved ham og han manglede relationer i klassen.

Barn er god til at danne relationer til de voksne og udviser samvittighedsfuldhed, når det f.eks. går op for ham, at han er gået over stregen. Han kommer ofte og giver de voksne et kram og han har stor gavn af – og er god til at deltage i – små en-til-en samtaler med voksne, han er glad for. …”

Af underretning til Kommune af 2. november 2021 fra Barns klasselærer og skoleleder fremgår blandt andet følgende:

”… Hvad bekymrer? Konkrete iagttagelser af barnet eller familien. Hvordan og i hvilke situationer -og evt. relationer - kommer det til udtryk? Hvis der ikke sker en forbedring i forhold til bekymringen, hvad er din faglige vurdering af barnets eller den un-ges udvikling og trivsel på sigt?

Vi oplever et meget presset og stresset Barn. Hans forældre ligger i retssag om bopælsret mm. og Barn er yderst påvirket af den proces, og det der omgiver den. Retssagen trækker ud og vi mener, at Barn har brug for, at der falder en afgørelse så hurtigt som muligt. Han er i klemme, og vi er dybt bekymrede.

Barns stress gør, at han ofte får skabt en konflikt med andre børn. Før ef-terårsferien, som vi netop er kommet tilbage fra, oplevede vi, at Barn hurtigt reagerede voldeligt over for de andre børn, hvis han blev sur på dem. Han synes at have en kort lunte!

Barns humør kan være meget svingende.

Han er ekstremt impulsstyret og formår kun sjældent at bruge de stra-tegier, vi prøver at lære ham, som at tælle til ti, gå ind i klassen, hente en voksen osv. Når det så er gået galt, så kan han godt selv se det, og han bliver meget tit utroligt ked af det.

9

Den 13/10-2021 skrev vi følgende note (tilrettet, så de øvrige er ano-nyme):

"Barn har inden for en uge været direkte voldelig i 4 forskellige episo-der. Alle gange har han reageret langt over mål ift. det, der evt. er gjort mod ham. Han blev f.eks. i går ringet hjem, da han havde skubbet en dreng fra klassen hårdt ind i en bordkant, fordi drengen havde kastet en blyant på Barns arm. Blyanten blev kastet, fordi Barn havde drillet i frikvarteret.

En anden dag i den forgangne uge fik en pige fra klassen et knytnæveslag nederst til venstre på ryggen, fordi hun i sjov "sladrede"om, at Barn gemte sig og ikke ville gå ud til lufter. Han virker ekstremt stresset og ude af stand til at styre sine impulser."

Barn har en konstant uro i kroppen og har et stort behov for at holde sin krop og især sine hænder aktiveret. I timerne sidder han aldrig bare og lytter til det, der bliver fortalt. Hvis der er højtlæsning kan han koncen-trere sig, hvis man må sidde og tegne, men hvis han ikke må tegne eller "dimse" med noget andet, så sniger han noget frem alligevel og gør det i det skjulte. Også når det er en faglig gennemgang af en opgave, klassen skal til at arbejde med.

Han taler, når han får impulsen, hvilket han ofte gør: kommenterer på stort set alt, retter på både lærere og børn og kan virke irriteret og råbe op, hvis man får lavet en formulering eller sagt noget, han mener er for-kert (selvom det ikke handler om ham).

Han gør meget ofte ting, han ikke må, både i frikvartererne og i klassen. Han virker ureflekteret eller ligeglad med, at det ind imellem kan være decideret farligt for ham selv eller andre.

Det bevirker, at der opstår en fortælling i klassen om ham som en, der larmer og en, det er okay, man ikke altid gider være sammen med. Der er hele tiden en underliggende risiko for at der opstår mobning mod ham, hvilket vi lærere og pædagoger er meget obs på.

Vi er bekymrede for, om Barn tager varig mental og social skade af at have det sådan, som han har det nu. Der er ingen tvivl om at han er skadet lige nu. …”

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

10

Psykolog Børnesagkyndig 2 og Dommer har afholdt en samtale med Barn. Hovedindholdet af samtalen fremgår af retsbog af 13. september 2021.

Mor har fri proces under sagen.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og Far.

Mor har forklaret, at hun er 39 år gammel. Hun har en kæreste. Det er hendes opfattelse, at Barn skal holdes ude af forældrenes konflikter. Han skal have ro til at passe sine ting.

Hun ville ønske, at hun og sagsøgte kunne finde en løsning. De har tidligere været på kurser med henblik på at lære at samarbejde. Hun vil strække sig langt for at blive bedre til at samarbejde.

Sagsøgte har anlagt en injuriesag mod hende, som han involverer Barn i. Retssa-gen skal foretages over tre retsdage i oktober/november i år. Hun involverer ikke Barn i problemerne.

I forbindelse med samvær for nyligt skulle sagsøgte aflevere Barn kl. 8 om mor-genen på skolen, da Barn kunne følges med resten af klassen på lejrskole. Sagsøgte sendte imidlertid en sms-besked til hende om, at Barn var træt, og at det ikke var Barns behov at følges med klassen, så derfor afleverede han i stedet Barn senere på lejrskolen. Hun ønsker, at de laver klare aftaler, som sagsøgte overholder.

Hun henter og bringer Barn til skole. Han går ikke alene. Hans storesøster tog toget hjem til sin far fra 11-års alderen sammen med en veninde. Hun har ikke talt med Barn om, at han selv skal tage toget.

Hun er sikker på, at Barn gerne vil være sammen med sagsøgte. Barn ser op til sin far, og han er nok bange for, at hvis han ikke vælger at ville være sammen med sin far, så kan hans far forsvinde, ligesom han tidligere har gjort. I julen 2019 meddelte sagsøgte, at han ikke længere ville have samvær med Barn. Samværet skulle indstilles, da han var psykisk nedbrudt og ikke kunne klare problemerne mere.

Hun sagde til Barn, at sagsøgte ikke havde det godt, og at hun ikke vidste, hvornår de kunne få samvær igen. Barn brød helt sammen. Da hun på et senere tidspunkt skulle hente Barn, viste det sig, at sagsøgte alligevel havde hentet ham for at fortælle ham hans version.

11

Det er hendes indtryk, at Barn er glad for sine samtaler med Person 2, og at han også er glad for Person 3, der er hans sagsbehandler. Hun har ikke klaget over Person 2, der er familiebehandler, men hun har bedt om at få svar på nogle forskel-lige spørgsmål. Hun har ikke sagt, at hun var utilfreds.

Hun er overrasket over, at de ikke længere er enige om valg af skole. Hun me-ner, at Barn har det bedst i små miljøer. Barn er faldet til i sin skole, og han tri-ves. Det gjorde han ikke i starten. Han har rigtigt mange gode venner, og han har legeaftaler. Han går til Sport med 12 andre elever fra klassen. Han har bare brug for ro.

Det er i overensstemmelse med udtalelserne fra skolen, der også udtaler, at Barn er i trivsel, og at han ikke har været udadreagerende siden 1. klasse. Han har dog haft det svært i tiden op til sommerferien som følge af forældrenes konflikt. Barn har udfordringer, men han er i bedring. Det vil være synd for Barn, hvis han skal væk fra sin skole.

Hun er indstillet på at udvide omfanget af sagsøgtes samvær med Barn, hvis det kan betyde, at Barn føler sig hørt.

Far har forklaret, at han er 44 år gammel. Han bor i By 1 sammen med Person 1 og deres to fælles børn på henholdsvis 1½ og 4½ år. Han arbejder som Stilling i et flexjob 16 timer om ugen.

Det er hans opfattelse, at Barn ikke er i trivsel. Det har han aldrig været. Barn har altid haft det svært. Barn skiftede skole, da han var oppe at slås hver uge. Det var svært for ham at skifte skole, så det blev voldsommere i den nye skole.

Det går rigtigt skidt for Barn i skolen. Barn kan ikke sidde stille, og de andre ele-ver vil ikke lave opgaver sammen med ham, så han bliver overladt til sig selv i timerne. Han har spurgt Barn om han gerne vil skifte skole igen, og Barn sva-rede, at han havde prøvet det før, og at han fortsat kan se kammeraterne fra den gamle skole, hvis han vil.

Det er hans opfattelse, at det ikke betyder så meget for Barn, for han har ikke nogen rigtige venner. Barn kan ikke lege med de an-dre, for Barn har svært ved at tilpasse sig, så der opstår konflikter. Familiebe-handleren Person 2 har været med Barn i skole, og hun har udtalt, at han er over-ladt til sig selv.

Siden 2014 har Barn udtrykt ønske om, at han gerne vil bo hos ham, og han har fastholdt det siden. Han ved, at Barn vil få det bedre af at bo sammen med ham. Han føler det er sidste chance for at vende Barns udvikling.

Han har altid håbet på, at samarbejdet med sagsøgeren blev bedre, men han tror ikke, at de vil kunne samarbejde. De har flere gange været til konfliktmæg-ling, men han tror ikke, at det har været reelt fra sagsøgerens side. Han tænker, at tingene nu skal falde til ro, og så kan de eventuelt senere prøve igen.

12

Barn spørger ham om mange ting, herunder om Barn skal flytte til By 1, og han svarer han. Han taler meget med familiebehandleren Person 2 om samarbejdet med sagsøgeren, og om Barn.

Person 2 har forstået, at sagsøgeren har udtrykt utilfredshed med hende, så Person 2's indsats over for ham og sagsøgeren er sat i bero, men det gælder ikke Person 2's samtaler med Barn. Han har selv på et tidspunkt klaget over en sagsbehandler.

Det er korrekt, at han ikke afleverede Barn ved skolen, så han kunne følges med de andre elever i bussen til lejrskolen. Det skyldtes, at de havde været i Lego-land hele weekenden, og kom sent hjem pga. megen trafik. Da Barn kom sent i seng, og da lejrskolen var i By 2, tænkte han, at det var bedre for Barn, at han kørte ham direkte til lejrskolen. Han sendte en sms-besked til sagsøgeren om aftenen.

Han besluttede ved nytårstid, at han måtte aflyse samværet med Barn indtil, at injuriesagen var afsluttet. Han hentede imidlertid Barn alligevel, og sendte en mail til sagsøgeren om, at han havde hentet Barn. Han hentede også Barn til det efterfølgende samvær. Han har alene aflyst tre dages nytårssamvær. Han valgte at fortælle Barn, hvorfor han havde aflyst, da Barn havde fået fortalt, at han var så syg, at han ikke kunne gennemføre samvær med ham. Han fortalte om injuri-esagen, som han havde anlagt, da sagsøgeren havde beskyldt ham for at være voldelig mod hende, hvilket ikke er korrekt.

Det er korrekt, at han har lavet en indberetning, da han bemærkede, at Barn havde et sår på benet, som så mærkeligt ud. Barn sagde, at det var sagsøgeren, der havde gjort det, da hun var vred over retssagen, og at Barn ville bo hos ham. Det er hans opfattelse, at det kan være sket, når sagsøgeren hjalp Barn trøjen af. Han drøftede med Person 2, om han skulle lave en indberetning, og hun svarede ham, at han generelt skulle lave en indberetning, såfremt han var bekymret over nogle forhold. Barn skal til samtale hos kommunen i denne uge i anledning af indberetningen.

Rettens begrundelse og resultat

Ifølge forældreansvarslovens § 11 kan den fælles forældremyndighed kun op-hæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samar-bejde om barnets forhold til barnets bedste. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der har været et højt konfliktniveau mellem parterne siden, at de ophævet deres samliv for ca. 9 år siden. Der har verseret en retssag mellem parterne om omfanget af Fars samvær med Barn, og senest har der været anlagt en injuri-

13

esag af tre dages varighed til foretagelse i efteråret 2021, som dog er blevet for-ligt.

Det må endvidere på baggrund af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at parternes konflikter påvirker Barns trivsel og udvikling på en særdeles negativ måde.

På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at an-tage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til hans bedste, og at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. foræl-dreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Retten finder endvidere, at det vil være bedst for Barn, at forældremyndigheden tillægges Far alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at Barn ifølge de foreliggende oplysninger ikke ses at være i trivsel under den nuværende ordning, samt Barns meget klare ønske om at bo hos sin far, som han flere gange har givet udtryk for under forskellige børnesamtaler - her-under i samtalen med dommeren og den børnesagkyndige. Et ønske, der virker som Barns eget valg, og et ønske, som han har gjort sig mange overvejelser om-kring, herunder i relation til, at det vil betyde, at han skal skifte skole.

Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder at Barn nu har behov for ro og at finde sig tilrette i en ny skole, finder retten, at Barn skal have samvær med Mor, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Med hensyn til Fars påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retspleje-lovens § 480, stk. 2, finder retten, at der henset til oplysningerne i indberetnin-gen af 2. november 2021 fra Barns skole, er grundlag for at bestemme, at dom-men skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb.

THI KENDES FOR RET:

Den fælles forældremyndighed ophæves, og Far skal have forældremyndigheden alene over Barn, født dato 2012.

14

Mor skal fremover have følgende hverdags-samvær med Barn

”Hver 2. fredag med afhentning i skole til søndag kl. 19, og hver 2. torsdag efter skole til kl. 19 med afhentning på mors bopæl.”

Ferier og helligdage deles i overensstemmelse med Statsforvaltningens afgø-relse af 11. september 2018, som stadfæstet ved Københavns Byrets dom af 28. juni 2019.

Denne dom kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens ud-løb.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om ophævelse af fælles forældremyndighed, bopæl og samvær
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1158