AM2019.08.05V

AM2019.08.05V Retten i Herning

DOM

Dato: afsagt den 28. juni 2018 Rettens sagsnr.: 99-4328/2017 Politiets sagsnr.: 4100-76405-00009-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født september 1953. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. december 2017.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Straffelovens § 289a, stk. 1 ved i perioden fra den 2. februar 2015 til den 22. maj 2016 fra sin bopæl Adresse i Skjern eller hos A-kasse, til brug for arbejdsløshedskassens afgørelse af, hvorvidt han var berettiget til at få udbetalt dagpenge og feriedagpenge, at have afgivet urigtige oplysninger om sit lønarbejde hos Virksomhed, idet han dels undlod at oplyse om det fulde antal arbejdstimer, dels angav forkerte perioder for arbejdstimerne, ligesom han oplyste om afholdt ferie, selvom han ikke afholdt denne, alt hvorved han uberettiget fik udbetalt i alt 46.254 kr. i dagpenge og feriedagpenge, hvorved arbejdsløshedskassen led et tilsvarende tab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet Vidne1. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. A-kasse traf den 4. maj 2017 afgørelse om, at tiltalte med urette havde modtaget dagpenge og feriedagpenge, som derfor skulle tilbagebetales. Der er fremlagt et regneark udarbejdet af A-kasse, hvoraf det fremgår, hvordan det omhandlede beløb er opgjort.

Der er endvidere fremlagt indtastede oplysninger på tiltaltes dagpengekort i perioden fra uge 4 i 2015 til uge 19 2016. Endelig er der fremlagt oplysninger fra tiltaltes arbejdsgiver vedrørende tiltaltes arbejdstimer i den omhandlede periode.

Tiltalte er straffet ved: Dom af 16. september 2008 med bøde og fængselsstraf i 30 dage betinget med vil kar om samfundstjeneste, for overtrædelse af momsloven og skattekontrolloven. Ved kendelse af 18. marts 2009 blev længstetiden for udførelse af samfundstjeneste forlænget.

Kriminalforsorgen har bl.a. oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, såfremt tiltalte i retten erklærer sig indforstået hermed. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i 2017 fik en ballonudvidelse. Ca. 5 år forud herfor havde han også hjerteproblemer, og for 12 år siden fik han en blodprop. Han er for tiden hjemmegående.

Han venter pa at kunne gå på pension. Han ved ikke, om han kan holde til at udføre samfundstjeneste. Han tvivler på, at Kriminalforsorgen kan finde ham et egnet sted at afvikle samfundstjeneste, men hvis det er tilfældet, vil han ikke modsætte sig at udføre samfundstjeneste, såfremt han findes skyldig.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder vidnet Vidne1s forklaring og oplysningerne fra tiltaltes daværende arbejdsgiver, lægger retten til grund, at tiltalte har fået udbetalt 46.254 kr. i dagpenge og feriedagpenge, som han ikke var berettiget til. 1 af rettens medlemmer udtaler: Efter bevisførelsen finder jeg ikke, at der er det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger og derved påføre A-kassen et tab.

Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte. 2 af rettens medlemmer udtaler: Efter vidnet Vidne1s forklaring lægger vi til grund, at tiltalte. forud for at hans ret til supplerede dagpenge ville udløbe, blev vejledt herom, herunder at der alene kan opnås ret til supplerende dagpenge i 30 uger.

Herefter blev tiltaltes dagpengekort ændret således, at tiltalte angav at arbejde henholdsvis 40 timer og 0 timer hver anden uge, uanset at det ikke stemte overens med den faktiske fordeling af tiltaltes arbejdstimer. Efter oplysningerne fra tiltaltes daværende arbejdsgiver finder vi det endvidere bevist, at tiltalte har anført ferie i en periode, hvor han rent faktisk arbejdede.

Efter en samlet afvejning heraf sammenholdt med at tiltalte var blevet vejledt om, at han skulle angive de timer, han faktisk udførte arbejde, finder vi det bevist, at tiltalte i hvert fald har anset det for overvejende sandsynligt, at han ved at afgive urigtige oplysninger ville opnå uberettigede udbetalinger af dagpenge og ferie­dagpenge som anført i tiltalen.

Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 289a, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder beløbet størrelse, og tiltaltes personlige forhold, herunder hans alder og helbredsmæssige forhold.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

(dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Jakob Julskjær (kst.) med domsmænd) Dato: 5. august 2019 Rettens sagsnr.: S–1530–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1953, (advokat Jens Erik Pedersen, Ringkøbing) Retten i Herning har den 28. juni 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-4328/2017).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har efter bevisførelsen påstået frifindelse for den del af tiltalen, der vedrører uberettiget modtagelse af feriedagpenge med 2.508 kr. for uge 8 i 2016, og i øvrigt skærpelse.

Supplerende oplysninger Der har for landsretten været fremlagt lønsedler for tiltalte for uge 5-26 og uge 33-52 i 2015 og for uge 2-5 og uge 8-21 i 2016 samt oversigter fra Virksomhed over fordeling af ruter til de enkelte medarbejdere hver ugedag fra uge 5-26 og 33-50 i 2015 og uge 2-21 i 2016.

Der er endvidere fremlagt kopi af tiltaltes pas, hvoraf det bl.a. fremgår, at han indrejste i Vietnam den 14. februar 2016 og udrejste igen den 26. februar 2016. Forklaringer Tiltalte og vidnet Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne2. Tiltalte har supplerende forklaret, at han arbejdede som …chauffør fra 2014.

Han havde forskellige ruter. Forevist oversigtsskema for fordeling af ruter for uge 2-6 i 2016 har han forklaret, at han har kørt forskellige ruter. Han kørte ofte de samme ruter, men chaufførerne byttede også indbyrdes. Han mener ikke, han har været til et møde med fagforeningen om netop supplerende dagpenge, men han var der ofte, og han havde forskellige sagsbehandlere.

Han har tidligere udfyldt dagpengekort i hånden, og A-kassen havde svært ved at finde ud af det selv, da det gik over til edb. Han har fået fejlagtig rådgivning af A-kassen, idet han havde planlagt at holde med at arbejde ved påbegyndelsen af sommerferien 2015. Det kunne han dog ikke, da han manglede op mod 100 timer. Han havde svært ved at regne arbejdstiden ud.

Han fik oplysningerne om arbejdstiden fra Person, som styrede det hele, og efterhånden kendte tiltalte også den tid, som den enkelte rute tog. Han ved ikke noget om, hvordan Person indberettede hans timer. Han fik løn for de timer, han kørte. Han tjekkede ikke lønsedlerne i forhold til sine indberetninger på dagpengekortene.

Han fik at vide i A-kassen, at han skulle indberette de timer, han kørte i, og at det var arbejdsgiverens problem, hvis vedkommende betalte ham løn for mere. Han aftalte på et tidspunkt med Person, at han kørte hver anden uge, og at han skulle have løn for 40 timer. Forevist arbejdsskema for uge 2-6 i 2016, hvorefter der er arbejdet fra onsdag til fredag, har tiltalte forklaret, at han kun kørte hver anden uge.

Oversigterne over rutefordelingen stemmer ikke overens med virkeligheden. Arbejdsgiveren ville gerne have, at han blev. Han kunne godt holde til at arbejde 40 timer i en uge, når han havde fri en uge bagefter, og arbejdsgiveren havde andre, der mødte ind i de uger, han havde fri. Han ved ikke, hvorfor arbejdsgiveren har oplyst, at han arbejdede 20 timer om ugen.

Han husker ikke, om han talte med A-kassen om de 40 timer hver anden uge. Han var nødt til at skrive 40 timer på dagpengekortene, når han fik løn for 40 timer. Han holdt ferie den 24.-26. februar 2016, hvor han var i Vietnam, som det fremgår af stemplet i hans pas. Han var først hjemme fra Vietnam et par dage efter, han udrejste. Det tog nok et par dage at rejse derud og et par dage at rejse hjem.

De tog af sted to-tre dage før, de ankom i Vietnam. Han holdt ferie i ugerne 6, 7 og 8. Han har ikke arbejdet på det tidspunkt, og det var heller ikke tilfældet, da han holdt ferie i april 2016. Den holdt han, fordi han ellers ville miste retten hertil, når det nye ferie år begyndte pr. 1. maj. Han har ikke tilbagebetalt noget af det beløb, A-kassen hævder at have udbetalt til ham med urette.

Forevist arbejdsgiverens indberetning for uge 53 i 2015 for tirsdag til fredag har han forklaret, at han ikke var på arbejde i den periode, som lå mellem jul og nytår. Busruterne var lukket i den periode. Han har aldrig kun arbejdet i 0,62 timer, som det fremgår af indberetningen for onsdag i uge 1 for 2016. Han fik først i april 2016 besked om, at hans supplerende dagpenge var opbrugt.

Han ringede til A-kassen herom, men han kunne ikke rigtig få ordentlig besked. A-kassen krævede, at han skulle komme med en ny ansættelseskontrakt, og det rykkede han også Person for. Vidne1 har supplerende forklaret, at de timer, man faktisk arbejder, og de timer, man får løn for, som altovervejende hovedregel svarer til hinanden. Medlemmet skal indberette de timer, vedkommende får løn for.

Medlemmet får vejledning om udfyldelse af dagpengekort, når vedkommende begynder at få dagpenge. A-kassen har mange afdelinger, der giver mulighed for personlig kontakt med medlemmerne og dermed også mundtlig vejledning udover de skriftlige vejledninger. Tiltaltes ret til supplerende dagpenge var helt sikkert ophørt, da A-kassen sendte brevet af 30. november 2015 herom til tiltalte.

Tiltalte samlede sine timer i puljer af 40 timer hver anden uge. Hun kan ikke forestille sig, at nogen i A-kassen har sagt til tiltalte, at det var lige meget, om han skrev 40 timer på hver anden uge, selv om han ikke havde arbejdet i 40 timer. Sagens bilag 1.1.b viser ikke noget om arbejde i 20 dage, som der ikke er oplyst noget om. De 20 dage er ikke en del af anmeldelsen.

Udfyldelsen af dagpengekortet svarer til udfyldelsen af ugesedler, når man er i arbejde. Ophør af ret til supplerende dagpenge medfører ikke, at dagpengekortet skal udfyldes anderledes.

Forevist meddelelse af 18. april 2016 fra A-kassen, hvorefter de supplerende dagpenge er opbrugt ifølge registreringen for uge 13 i 2016, har vidnet forklaret, at medlemmet inden da havde fået en meddelelse om, at retten til supplerende dagpenge var opbrugt. Kravet mod tiltalte er sendt til inddrivelse hos SKAT, og derfor har A-kassen ikke længere et krav mod tiltalte på tilbagebetaling.

Vidne2 har forklaret, at hun har været bogholder hos Virksomhed siden 2006/2007. Hun har indberettet løn ud fra oplysningerne fra driftslederen i Ringkøbing-afdelingen. Forevist oversigter over fordeling af ruter for uge 2-6 i 2016 har hun forklaret, at hun har indberettet løn på grundlag heraf sammenholdt med et regneark med oplysning om, hvor længe det tager at køre de enkelte ruter.

Medarbejderne kunne og kan i deres egen vagtplan se, hvor længe de skal arbejde hver dag. Hun formoder, at hun har fået besked om ændringer og vagtbytter fra driftslederen. Den enkelte medarbejder fik en vagtplan for en given periode. Der var en vagtplan ved siden af oversigterne over fordelingen af ruterne til de enkelte chauffører.

Hun har udfyldt skemaerne med de håndskrevne oplysninger fra arbejdsgiveren til A-kassen. De er sket på grundlag af lønsedlerne og vagtplanen. De skete først, da A-kassen under denne sag bad om oplysningerne.

Det er korrekt, at hun først har oplyst, at tiltalte i uge 8 i 2016 var på arbejde fra onsdag til fredag, men efter henvendelse fra efterforskerne i sagen er det senere konstateret, at tiltalte havde holdt ferie i hele uge 8. Der har enkelte gange været forskydninger af timer, men det var hendes indtryk, at driftslederens oplysninger var rigtige, og der var ikke klager over lønsedlerne fra chaufførerne.

Hun kan ikke sige, hvorfor der i 2016 skete en ændring, så der blot skulle stå 20 timer pr. uge uden angivelse af timer for den enkelte dag. Der var ikke tale om, at tiltalte fik en fast løn, men om timebetaling for de udførte timer. Hun har ikke kendskab til, at tiltaltes faktiske arbejde ændrede sig – der var tale om de samme vagtplaner og ruter.

Hun kunne ikke se, hvor de sidste minutter kom fra i forhold til vagtplanen, men det kan bero på en særlig aftale med driftslederen, der også gav hende besked på, at tiltalte skulle aflønnes for 20 timer om ugen. Driftslederen er ikke længere ansat, og hun kender ikke omfanget af hans bemyndigelse. Med de vagter, der skal udføres, kan en chauffør som udgangspunkt ikke nå op på at komme til køre 40 timer i en uge.

Der er ingen kørsel i skoleferier, herunder mellem jul og nytår. Hun kan ikke redegøre for, hvorfor der er anført timer i uge 53 for 2015, men det kan have været hjælp til kørsel til basketball-cup. Normalt vil der ikke ske en indberetning for 0,62 timer for en dag, men der må være en tastefejl for så vidt angår tirsdag i uge 1 i 2016.

Hun har stolet på de oplysninger, der kom fra driftslederen, da det ville være alt for ressourcekrævende at dobbelttjekke dem.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byrettens flertal har anført, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale for så vidt angår uberettiget modtagelse af dagpenge og feriedagpenge, dog at beløbet nedsættes med 6.643 kr., idet der ikke er ført bevis for, at tiltalte uberettiget har modtaget dagpenge for uge 53 i 2015 og feriedagpenge for uge 8 i 2016. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

. Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.