164/2008

Fastsættelse af erhvervsevnetab Dom afsagt den 17. august 2010. Sag 164/2008 TrygVesta Forsikring A/S mod Finansforbundet som mandatar for A Fastsættelse af erhvervsevnetab i sag, hvor den administrative rekurs ikke var udnyttet A blev i maj 2002, mens han var på arbejde, påkørt bagfra, hvorved han pådrog sig en piskesmældslæsion. Efter at have været sygemeldt i en periode genoptog han i efteråret 2002 sit arbejde på nedsat tid. Kort tid herefter blev A’s søn alvorligt kvæstet i en færdselsulykke, og A blev på ny sygemeldt. A udviklede en depression og blev under henvisning hertil og til følgerne efter piskesmældslæsionen førtidspensioneret i 2005. I 2005 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadesikringsloven, at A som følge af påkørslen i maj 2002 var påført et erhvervsevnetab på 65 %. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at A’s samlede erhvervsevnetab var 80 procent, men fradrog 15 % heri under henvisning til A’s konkurrerende lidelser. A indbragte ikke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen. A rettede et erstatningskrav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab, B. B accepterede kun at udbetale differenceerstatning i forhold til et erhvervsevnetab på 50 %. A indbragte herefter sagen for landsretten med påstand om, at B skulle udbetale differenceerstatning svarende til et erhvervsevnetab på 80 %. B fastholdt, at A’s erhvervsevnetab efter færdselsuheldet i maj 2002 kun var 50 %, og gjorde yderligere gældende, at A havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at klage til Ankestyrelsen, hvorfor differenceerstatningen under ingen omstændigheder kunne overstige 65 %. Landsretten fandt, at A havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, og afviste allerede af den grund at fastsætte erhvervsevnetabet højere end 65 %. Landsretten fandt dog også, at B ikke havde godtgjort, at der skulle foretages et højere fradrag end 15 % for A’s konkurrerende lidelser, og dømte B til at betale differenceerstatning svarende til et erhvervsevnetab på 65 %. B ankede dommen til Højesteret og fastholdt, at A’s erhvervsevnetab som følge af færdselsuheldet i maj 2002 var 50 %. Arbejdsskadestyrelsen udtalte, at A’s erhvervsevnetab også i henhold til erstatningsansvarsloven var 65 %. Herefter udbetalte B differenceerstatning svarende hertil. A fastholdt imidlertid, at B skulle udbetale differenceerstatning svarende til et erhvervsevnetab på 80 %. Heroverfor anførte B, at erhvervsevnetabet kun var 65 %, men såfremt det fastsattes til 80 %, skulle erstatningen reduceres som følge af, at A ikke havde udnyttet den administrative rekurs. På baggrund af de fremlagte lægelige erklæringer fandt Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering og stadfæstede landsrettens dom om differenceerstatning svarende til et erhvervsevnetab på 65 %. Den omstændighed, at A havde undladt at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, kunne ikke tillægges den betydning, som landsretten havde gjort.