221/2009

Selskab kunne ikke kræves opløst. Andel af selskabets egenkapital kunne heller ikke kræves udbetalt. Dom afsagt den 9. juni 2010. Sag 221/2009 Jørn Astrup Hansen mod TryghedsGruppen s.m.b.a. Selskab kunne ikke kræves opløst. Andel af selskabets egenkapital kunne heller ikke kræves udbetalt. Et medlem i TryghedsGruppen s.m.b.a. anlagde i 2007 sag mod selskabet for at få det opløst, subsidiært at få udbetalt sin andel af TryghedsGruppens egenkapital, opgjort til likvidations¬værdi. Medlemmerne i TryghedsGruppen er blandt andre forsikringstagerne i Tryg-Vesta For¬sikring A/S. TryghedsGruppen ejer 60 % af aktierne i Tryg-Vesta A/S, der ejer 100 % af Tryg-Vesta Forsikring. Medlemmet anførte, at hans forudsætninger for at forblive medlem af TryghedsGruppen var bristet som følge af de vedtægtsændringer, som repræsentantskabet – uden at høre medlem¬merne – havde gennemført efter 1991, samt som følge af børsnoteringen og salget af 40 % af TryghedsGruppens aktier i Tryg-Vesta A/S i 2005. Medlemmet henviste til, at repræsentant¬skabet ikke har varetaget medlemmernes økonomiske interesser, herunder i lave præmier. Det fremgår af Tryghedsgruppens vedtægter, at medlemmerne er de til enhver tid værende medlemmer i nærmere angivne forsikringsselskaber, og at medlemmerne udtræder uden krav på formueandel. Højesteret udtalte, at påstanden om selskabets opløsning angår en aktuel og konkret retstvist. Kravet er rejst på egne vegne som en minoritetsbeføjelse, og det forhold, at en opløsning uundgåeligt vil berøre andre medlemmer, indebærer ikke, at han skal have bemyndigelse fra dem til sagsanlægget. Medlemmet blev derfor anset for at have fornøden retlig interesse. Hø¬jesteret fandt, at der ikke efter almindelige retsgrundsætninger er grundlag for at fastslå en så vidtgående retsfølge af medlemmets eventuelle bristede forudsætninger for deltagelse i sel¬skabet, som en opløsning, der ville berøre alle medlemmerne og påvirke forsikringskoncer¬nens virksomhed, ville være, og frifandt allerede af denne grund for denne påstand. I forhold til den subsidiære påstand fandt Højesteret – henset til den særlige karakter af Tryg¬hedsGruppen, herunder medlemmernes begrænsede rettigheder og forpligtelser – at de ved¬tægtsændringer, som er foretaget efter 1991 og de dispositioner, som sagsøgeren havde ind¬draget under sagen, ikke har ført til, at hans stilling som forsikringstager og medlem kunne anses for væsentligt ændret. Der var således ikke sket en tilsidesættelse af en retsbeskyttet forventning hos medlemmet, og allerede derfor tiltrådte Højesteret, at Tryghedsgruppen var frifundet for den subsidiære påstand. Højesteret afviste en mere subsidiær påstand om, at TryghedsGruppen skulle anerkende, at den ikke er en selvejende institution, men et selskab med begrænset ansvar ejet af forsik¬ringstagerne. Landsretten havde afvist påstanden om selskabets opløsning, men var i øvrigt nået til samme resultat.