SS-2527/2013-RAN

D20.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

D O M

afsagt den 7. november 2013.

Rettens nr. 7-2527/2013 Politiets nr. 4200-75211-03157-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer (Født 1964), Tiltalte 2 cpr-nummer (Født 1992) og Tiltalte 3 cpr-nummer (Født 1981)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. august 2013.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af

1. Alle de tiltalte

Straffelovens § 276, tyveri, ved i tidsrummet mellem den 23. november 2012 ca. kl. 16.00 og den 25. november 2012 ca. kl. 13.00 i forening at være brudt ind i villaen beliggende, Adresse, Område 1, Grenaa, hvorfra de blandt andet stjal bankoplysninger, bilnøgler, smykker, bærbar pc og andet elektronisk udstyr til en værdi af ikke under 40.000 kr.

2a.

Tiltalte 1 Tiltalte 3

Straffelovens § 266, trusler, ved den 13. november 2012 ca. kl. 16.20 på Adresse, Område 1, Grenaa, i forening at have truet Forurettede 1, idet Tiltalte 1 prikkede hende i brystet med en finger, hvorefter Tiltalte 3 udtalte ”at de tiltalte ville komme tilbage så det kunne ordnes ude i skoven” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.

Std 75284

side 2

2b.

Tiltalte 1 Tiltalte 3

Straffelovens § 244 og § 266, ved i forening og i forlængelse af at de tiltalte forlod den i forhold 2a omtalte adresse ca. 17.00 i nærheden af Område 2 at have udsat Forurettede 2 for vold og trusler, idet Tiltalte 1 slog ham over armen med skaftet fra en økse, ligesom Tiltalte 3 udtalte "Jeg knuser dig og din kærestes kranie og smider jer ud i skoven" eller lignende, hvorefter Tiltalte 1 udtalte "det kan du eddermande regne med" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's og Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd

4.

Tiltalte 2 Tiltalte 3

Straffelovens § 293a, brugstyveri af motorkøretøj, ved i perioden fra den 28. december 2012 til den 28. januar 2013 i forening uberettiget at have brugt en personbil af mærket Peugeot 306, Reg. nr. 1, blandt andet til kørsel fra Adresse, Område 1, Grenaa, til rasteplads ved Østbirk-vej i Horsens.

5 - 7.

Tiltalte 3 Tiltalte 2

Straffelovens § 276, tyveri, ved den 28. december 2012 i forening at have stjålet Forurettede 1's dankort fra den i forhold 4 omtalte per-sonbil, hvilket kort de tiltalte efterfølgende med rette kode anvendte til at hæve følgende beløb:

den 28. december 2012 ca. kl. 14.16 på Jet tankstation, Silkeborgvej, Horsens: kr. 450,04

den 28. december 2012 ca. kl. 14.25 i Sydbank, Bjerrevej 95, Horsens: kr. 2.000,00

den 28. december 2012 ca. kl. 15.19 på OK tanken, Vestergade 99, Horsens: kr. 294,90.

8a.

Alle de tiltalte

side 3

Straffelovens § 281, nr. 1, og § 261, stk. 1, afpresning og frihedsberøvelse, subsidiært straffelovens § 260, nr. 1, ulovlig tvang, ved den 29. december 2012 i perioden mellem ca. kl. 02.00 og kl. 03.30 i forening og efter forud-gående aftale i den hensigt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet Tiltalte 1 anstiftede at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 indfandt sig på Adresse, Område 1, Grenaa, hvor Tiltalte 3 truede Forurettede 1 ved at udtale: ”Du har fortjent den samme kugle som den hest har fået” eller lig-nende, ligesom Tiltalte 3 berøvede Forurettede 1's frihed, idet han under den i situationen liggende trussel om anvendelse af vold, tvang hende til at op-holde sig i et soveværelse i ca. 30 minutter, hvorefter han tvang hende med på en køretur i ca. 30 minutter, under hvilken køretur Tiltalte 3 flere gange truede med at skyde Forurettede 1, ligesom han i forlængelse af køreturen udtalte: ”Vi skal nok lade jer være, hvis I betaler 10.000 kr.” eller lignende.

8b.

Tiltalte 2 Tiltalte 3

Straffelovens § 123 ved i forening og efter forudgående aftale den 29. de-cember 2012 i perioden mellem ca. kl. 02.00 og kl. 03.30 på Adresse, Område 1, Grenaa, med trussel om vold at have forulempet Forurettede 2 og Forurettede 1 i anledning af deres forventede forklaring til politiet eller i retten vedrørende det i forhold 8a beskrevne, idet Tiltalte 2 overfor Forurettede 2 udtalte ”Det kan ikke nytte noget at gå til politiet, da Danmark er for lille at gemme sig i, og så går det rigtigt galt” , Hvis I begynder at gemme jer, så kommer vi tilbage og gør huset ubeboeligt” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's og Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 4, 8a og 8b.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig.

Forurettede 1 har påstået, at de tiltalte skal betale 13.528,25 kr. i erstatning for tingsskade og følgeomkostninger, samt 64.260,00 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 84.975,38 kr. i tabte arbejdsfortjeneste og 20.000 kr. i tortgodtgørelse.

Forurettede 2 har taget forbehold for erstatning og godt-gørelse.

side 4

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sparekassen Kronjylland har påstået, at de Tiltalte 3 og Tiltalte 2 skal betale 2.450,04 kr. i erstatning vedrørende forhold 5-7.

Tiltalte 3 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets stør-relse.

AROS Forsikring har påstået, at de tiltalte skal betale 137.153,39 kr. i erstat-ning.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte 1 forklarede, at Forurettede 1 har stjå-let en hest fra ham. Han havde tidligere købt hesten af Forurettede 1. Han kender medtiltalte Tiltalte 3 perifert. Medtiltalte Tiltalte 2 har han mødt et par gange, når denne har været sammen med Tiltalte 3.

Han købte hesten af Forurettede 1 den 6. oktober 2012, hvor han sammen med sin samle-verske, Vidne, og deres søn var kørt til Forurettede 1's adresse for at se på hesten. De havde forinden set hesten, en pinto pony, annonceret på Gul&Gratis. I annoncen var prisen 3.000 kr., men da de stod der, ville Forurettede 1 have 3.000 kr. med kvittering og 5.000 kr. uden kvittering. Dette accepterede de.

De fik hesten med hjem på prøve. Aftalen var, at de skulle betale senest den 20. ok-tober, hvis de ville beholde hesten. Det blev indført i kontrakten, at Forurettede 1 have 8 dages fortrydelsesret i prøveperioden. Hun skulle i så fald skriftligt meddele, at hun havde fortrudt. Dette skete ikke.

Han kontaktede Forurettede 1 den 18. oktober og spurgte, om de måtte komme forbi og aflevere pengene, idet de alligevel kørte forbi i forbindelse med en tur til Sverige. Forurettede 1 var inde i huset, da de kom, og tiltalte afleverede pengene til Forurettede 2, som stod i gårdspladsen. De havde opstaldet hesten på en rideskole.

Mens de var i Sve-rige, ringede Forurettede 1 til dem og sagde, at hun gerne ville se hesten. Han op-lyste, hvor den stod og sagde, at hun var velkommen til at tage hen og se den. En bekendt fra rideskolen kontaktede dem senere og oplyste, at Forurettede 1's børn red rundt på hesten inde i ridehuset. Vidne ringede til Forurettede 1 og sagde, at det ville de ikke have.

Forurettede 1 blev sur og råbte eder og forban-delser i telefonen. Til sidst sagde hun, at hun ville tage hesten med hjem. Det skete dog ikke på det tidspunkt. Hesten blev lukket ind i boksen til af-ten, men næste morgen var den væk. De ringede til Forurettede 1, som bekræfte-de, at hun havde taget hesten. Forurettede 1 virkede helt psykotisk og var umulig at snakke med.

Da de kom hjem fra Sverige søndag den 21. oktober, kontak-

side 5

tede de politiet. Politiet gjorde ikke noget ved sagen i den følgende uge. Til-talte kontaktede flere gange politiet for at spørge til sagen, og til sidst sagde en tydeligt irriteret betjent til ham, at så måtte de selv kontakte Forurettede 1 og lave en aftale med hende. Den 13. november kørte tiltalte og Vidne derfor op til Forurettede 1. Vidne blev siddende i bilen, mens tiltalte gik op og ringede på.

Forurettede 1 åbnede døren og de talte lidt frem og tilbage. De lavede en aftale om, at hesten skulle afleveres tilbage inden næste fredag. Hesten blev ikke afleveret som aftalt, og i weekenden fandt han ud af, at Forurettede 1 havde fået hesten skudt. Der lå en hvid kuvert i hans postkasse, hvori der lå en USB-brik med to billeder af den døde pony.

Han oprettede en hjemmeside, som han lagde alle sagens dokumenter ind på. Da han efterfølgende prøvede at kontakte Forurettede 1, besvarede hun ikke sin telefon. I løbet af weekenden var der 8-10.000 besøgende på hans hjemmeside. Nogen - formentlig politiet -lukkede hjemmesiden, og han lagde i stedet dokumenterne ind på Facebook. Han har også forgæves forsøgt at kontakte Forurettede 1 via Facebook.

Tiltalte har ikke begået indbrud på Forurettede 1's adresse. Han har aldrig været inde i hendes hus. Medtiltalte Tiltalte 3 har ikke været med tiltalte ude på adressen. Han har heller ikke foranlediget, at de medtiltalte skulle opsøge Forurettede 1. Tiltalte bor i en lille by i nærheden af Horsens, og Tiltalte 3 har bekendte i samme by.

Han mener ikke, at han selv har talt med Tiltalte 3 om sagen vedrørende hesten, men oplysningerne lå frit tilgængeligt på inter-nettet. Tiltaltes naboer og dermed sandsynligsvis også Tiltalte 3's bekendte, havde hørt om sagen. På et tidspunkt hjalp han Tiltalte 3 med at reparere hans bil, og i den forbindelse talte de i telefon med hinanden.

Han husker ik-ke, om han i den forbindelse nævnte, at han havde fået stjålet en hest. Han har aldrig spurgt Tiltalte 3, om han ville hjælpe ham med sagen. Foreholdt foto af sms, bilag 1.17, side 8, forklarede tiltalte, at nummeret Tlf nr. 1 ikke er et, han anvender. Nummeret siger ham ikke noget. Han har ikke sendt den anførte sms.

Han har på Facebook skrevet noget lignende, idet han skrev, at Forurettede 1 skulle have kaffen klar. Han mente dermed, at de skulle mødes og finde en afklaring på sagen. Foreholdt bilag 2.7 forklarede han, at det er salgsannoncen, der ses øverst. Udskriften er taget fra den hjemmeside, han oprettede. Hjemmeside er et stort forum, hvor hesteinteresserede køber og sælger heste.

Han lagde det ind på Hjemmeside for det tilfælde, at Forurettede 1 ville forsøge at sælge hesten til andre. Desuden ville han advare andre i hesteverdnen mod Forurettede 1. Foreholdt samme bilag side 13 forklarede han, at han skrev som anført, fordi han ikke havde til hensigt at stoppe sine offent-liggørelser, før Forurettede 1 havde afleveret hesten tilbage.

Samtidig tilkendegav han, at man skulle moderere sit sprogbrug, idet flere brugere havde skrevet hårde kommentarer. Da hesten ikke var blevet afleveret som aftalt, skrev han: "Vi ses snart". Han vidste, at Forurettede 1 ville se det, idet hun var meget aktiv på Hjemmeside.

Han er bekendt med, at at en person ved navn Person 1 fik taget en hest, som stod hos Forurettede 1, men det havde ikke noget med ham at gøre. Foreholdt bil-ag 1.14a, teleoplysninger vedrørende Tlf nr. 2, forklarede til-

side 6

talte, at dette nummer tilhører ham. Det kan godt passe, at han har kommu-nikeret med Tiltalte 3 via dette nummer. De talte sammen omkring repara-tionen af Tiltalte 3's bil. Bilen stod på en rasteplads lidt nord for Aarhus. Tiltalte kørte dertil og hjalp Tiltalte 3. De var sammen i en halv times tid, hvorefter tiltalte kørte hjem igen. De så ikke hinanden igen umiddelbart ef-ter.

Tiltalte 3 kontaktede ham, fordi han var bekendt med, at han lavede bil-er. Han tror, at han måske havde fået det at vide af deres fælles kammerat, Person 2, som bor få hundrede meter fra tiltalte. Person 2 bor på Vej, men han husker ikke nummeret.

Først da han havde været til afhøring hos politiet i Grenaa, fandt han ud af, at Tiltalte 3 var involveret i sagen. Tiltalte arbejder ikke med bilreparation, men det er almindelig kendt, at det er hans hobby. Hans offentliggørelse på internettet medførte mange kommentarer fra andre, som havde dårlige erfa-ringer med at handle hest med Forurettede 1. Kun to personer, Forurettede 1's barn-domsveninde og hendes bror, støttede Forurettede 1. Tiltalte blev anmeldt for at havde stjålet Person 1's hest fra Forurettede 1, men sagen blev frafaldet.

Kommunikationen med Forurettede 1 skete fra tiltaltes telefon Tlf nr. 2 el-ler Vidnes telefon Tlf nr. 3.

Tiltalte 3 forklarede, at han ikke ved, hvem de foruret-tede er. Han kender medtiltalte Tiltalte 2. I 2012 boede de en over-gang i sammen i tiltaltes lejlighed, fordi Tiltalte 2 og hans kæreste var flyttet fra hinanden. Han har mødt medtiltalte Tiltalte 1 et par gange hos deres fælles kammerat, Person 2. Han har fra Tiltalte 1's nabo hørt om heste-handlen.

På et tidspunkt, hvor han var på vej hjem fra Nordjylland, gik hans bil i stykker. Han husker ikke datoen. Han ringede til Person 2, men han var til fest og havde ikke mulighed for at hjælpe. Person 2 sagde, at Tiltalte 1 måske kunne hjælpe ham i stedet. Tiltalte holdt på en rasteplads, og Tiltalte 1 kom dertil og hjalp ham.

Det tog ca. en halv time, før bilen var ladet op via de startkabler, som Tiltalte 1 havde medbragte. Senere sendte han en sms til Tiltalte 1, hvori han skrev tak for hjælpen. Tiltaltes telefon nr. er Tlf nr. 4. Det er rigtigt, at han til politiet sagde, at han ikke kendte en person ved navn Tiltalte 1. Han kendte dengang ikke Tiltalte 1's efternavn.

Foreholdt teleoplysninger, bilag 1.14a, forklarede tiltalte, at det så må have været den 23. november, hans bil gik i stykker. Han var den dag i kontakt med Tiltalte 1 flere gange for at aftale, hvad der skulle laves ved bilen. Dagen efter sendte han en enkelt sms for at takke for hjælpen. De talte ikke om hestehandlen.

Han har aldrig været på Adresse i Område 1. Han kender ikke no-get til et brugstyveri af en Peugeot fra den nævnte adresse. Han har været med til at tanke en bil sammen med Tiltalte 2. Foreholdt foto, bilag 5.4, be-kræftede tiltalte, at det er ham og Tiltalte 2, der ses på dette foto. Det er Tiltalte 2's bil. Han husker ikke, hvor de kom fra. De var på vej til Horsens for at besøge Person 2. Tiltalte havde Tiltalte 2's kort i lommen, for at det ikke skulle blive væk for Tiltalte 2. Han satte kortet i automaten, og Tiltalte 2 indtastede ko-

side 7

den. Han tjekkede ikke, om det var Tiltalte 2's eget kort. Derefter kørte de vide-re hen til Person 2. De var der kun i ganske kort tid, fordi det passede Person 2 dårligt den dag. De tog i stedet på værthus. Han har ikke været med til at hæve penge ved Sydbank eller på en OK-tank. Han ved ikke, om Tiltalte 2 har gjort det. Han mener, at han også var sammen med Tiltalte 2 den følgende dag. De var ikke i Område 1.

De var i byen i Fredericia, og derefter tog de hjem til tiltalte. Det var i den periode, hvor Tiltalte 2 boede hos ham. Foreholdt hånd-skrevet seddel, bilag 8.7, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har skre-vet denne seddel. Han skriver altid med skråskrift.

Da hans bil gik i stykker, var det kilremmen, der skulle skiftes. Han kendte ikke størrelsen på den, og bl.a. derfor var han flere gange i kontakt med Tiltalte 1. Han ringede også til Tiltalte 1 for at sige, at han skulle huske at med-bringe startkabler.

Tiltalte 2 forklarede, at han har kendt medtiltalte Tiltalte 3 i 1½-2 år. Han fik lov at flytte ind hos Tiltalte 3 i en periode, da han flyttede fra sin kæreste. Han har set medtiltalte Tiltalte 1 en en-kelt gang, hvor de kørte forbi på vej ud til Person 2, men han har aldrig talt med ham. Han har via Facebook hørt om hestehandlen, fordi han har mange veninder, som er hesteinteresserede.

Han kender ikke de forurettede. Han kender ikke noget til brugstyveriet af de forurettedes bil. På et tidspunkt par-kerede han på en samkørselsplads ved Horsens. Ved siden af holdt en sort Peugeot, som var ulåst. I bilens handskerum fandt han en pung, hvori der lå et Dankort med tilhørende kode. Koden var skrevet på et stykke malertape. Han var alene, da han fandt kortet. Senere på dagen mødtes han med Tiltalte 3.

Han gav Tiltalte 3 kortet, fordi han selv har tendens til at smide ting væk. Tiltalte 3 troede, at det var tiltaltes kort. De kørte i tiltaltes bil, som er en sølvfarvet Opel Astra. Han husker ikke registreringsnummeret. Da de skulle tanke, satte Tiltalte 3 kortet i automaten, hvorefter tiltalte tastede ko-den. Foreholdt foto, bilag 5.4, bekræftede tiltalte, at det er ham og Tiltalte 3, der ses på billedet.

Han kørte derefter Tiltalte 3 ud til Person 2. Der er ca. et kvarters kørsel. Han kørte selv videre først til en bank og senere til en tankstation, hvor han hævede penge på kortet. Bagefter hentede han Tiltalte 3 igen, og de tog på værtshus. Han havde til hensigt at bruge pengene. Ud på natten kørte de tilbage til Tiltalte 3's lejlighed, hvor de så film og hyggede sig, inden de lagde sig til at sove.

Han husker ikke, om de både var i byen i Horsens og i Fredericia den pågældende aften. Han har aldrig været på Adresse ved Grenå.

Foreholdt foto, bilag 6.5, forklarede tiltalte, at koden stod bag på kortet. Han kiggede på koden, da han skulle hæve penge ved banken.

Tiltalte 3 forklarede supplerende, at han har været ude at køre i en Citroen Xsara. Han har flere gange lånt bilen af en kammerat ved navn Person 3, som er kæreste med bilens registrerede ejer, Person 4. I au-gust 2012 blev han to gange stoppet af politiet, mens han kørte i bilen. Han

side 8

kørte ikke i bilen i november 2012, idet han ikke måtte låne den mere efter at være blevet stoppet.

Forurettede 1 har forklaret, at hun og Forurettede 2 er kærester. De har kendt hinanden i 7 år og har to børn sammen. De købte huset på Adresse for 6 år siden. De flyttede derfra i januar i år. Tiltalte 1 og hans kæreste, Vidne, købte en pony af hende i oktober 2012. Hun havde sat ponyen til salg via internettet, og Vidne kontaktede hende på baggrund af denne annonce.

Vidne kom hjem til hende sammen med sine børn, og Vidnes største søn prøvede ponyen. Tiltalte 1 var ikke med. Vidnet havde printet en standardsalgskontrakt ud fra nettet. Dertil blev tilføjet, at vidnet havde tilbagekøbsret, samt at der var gensidig fortrydelses-ret. Hun husker ikke, om der var tidsfrist på fortrydelsesklausulen. De aftalte en pris på 3.000 kr.

Vidne havde ikke pengene med, og de skrev i kontrak-ten, at vidnet skulle hente pengene den 20. oktober. Ponyen var speciel, og vidnet ville samtidig sikre sig, at den havde det godt. Efterfølgende sms'ede hun et par gange med Vidne, som skrev, at ponyen havde det godt, og at de havde valgt at flytte den til en rideskole. Den 18. oktober meddelte Vidne, at hun ville komme op til vidnet med pengene.

Dette afslog vidnet, idet hun svarede, at de skulle holde sig til kontrakten. Hun mente, at det var i begge parters interesse, at kontrakten blev overholdt.

Vidne, som virkede til at været rigtig træt af det, ringede derefter til hende og sagde, at hendes børn ville blive meget kede af det, hvis hun valgte at tage ponyen hjem, og at hun ikke havde mulighed for at være hjemme den 20. oktober, da hun og famili-en havde fået mulighed for at tage en tur til Sverige. Forurettede 2 modtog pengene den 18. oktober om aftenen, mens vidnet var på arbejde.

Den 20. oktober kørte hun sammen med Forurettede 2 og deres børn til det sted, hvor ponyen opholdt sig. Inden da havde hun sms'et med Vidne for at få oplyst adressen. Ponyen stod i en boks og hang med hovedet, hvilket var usædvanligt for den ellers meget friske pony. Hun undersøgte den for at finde ud af, hvad der var galt, og hun kunne umiddelbart se, at alle fire ben var tykke.

Hun kontaktede Vidne og sagde, at ponyen var syg. Dette benægtede Vidne. Vidne bad hende om at tage ponyen med ind i ridehallen og trække lidt rundt med den for bedre at kunne vurdere den. Vidnet gjorde dette, hvorefter hun sendte en sms til Vidne, hvori hun skrev, at hun ville hente ponyen hjem. Hun havde ingen hestetrailer med, men samme aften kørte Forurettede 2 og Person 1 ned og hentede den.

Hun blev derefter ringet op af en mand, som præsenterede sig som Tiltalte 1. Han sagde, at ponyen straks skulle leveres tilba-ge, og han blev hurtigt meget ubehagelig. Hun tilså ponyen i et stykke tid, men til sidst tog hun beslutning om, at den skulle aflives. Så vidt hun hus-ker, var det ca. tre uger efter, hun havde hentet den hjem.

Den 13. november 2012 blev hun opsøgt på bopælen af to mænd. Hun var lige kommet hjem med børnene. Bryggersdøren stod åben, og pludselig stod de to mænd i døren. Den ene, som hun senere fandt ud af var Tiltalte 1, sagde, at hun havde noget af hans. Da hun spurgte, hvem han var, svarede han, at hun udmærket godt vidste, hvem han var. Han bad hende om

side 9

at lade være med at spille dum, og han blev mere og mere ubehagelig. Han sagde, at han ville have sin pony. Ponyen var blevet aflivet dagen forinden, men det turde hun ikke fortælle ham. Da hun bad ham om at tage det roligt, gik han hen mod hende og prikkede hende i brystet med en finger. Han skubbede også til hende med to hænder, så hun var ved at falde bagover.

Hun sagde, at hun ville gå ind og lukke døren, da hendes to børn sad derinde. Tiltalte 1 svarede, at det var han ligeglad med, da det skulle gå ud over hendes børn, ligesom det var gået ud over hans børn. Den anden mand, Tiltalte 3, blandede sig i samtalen og sagde, at de kunne tage hende med ud i skoven. Vidnets datter kom ud og spurgte, hvad der skete, og det fik mænde-ne til at forlade stedet.

Vidnet skyndte sig at lukke døren, men holdt samti-dig øje med, hvilken bil mændene kørte i. Det var en Citroen. Hun ringede straks til Forurettede 2 og fortalte, hvad der var sket. Han spurgte, hvilken bil de kør-te. Lige inden han lagde på, sagde han, at han måtte snakke med dem. Vid-net ringede derefter til politiet.

Ca. to uger senere var der indbrud i deres hus. Forurettede 2 var på det tidspunkt i sommerhus med børnene, mens vidnet var hos en kammerat. I den periode var hun og Forurettede 2 flyttet fra hinanden. Hun fandt to billeder af den døde pony på nettet, og hun ringede straks til Forurettede 2 og skældte ham ud, fordi hun troe-de, at det var ham, der stod bag dette.

Forurettede 2 benægtede og sagde, at billeder-ne kun lå på deres computer. Vidnets kammerat kørte derefter til huset og konstaterede, at der havde været indbrud. Hun kontaktede politiet og aftalte med dem, at de skulle mødes ved huset. Hun viste politiet en besked, som hun havde modtaget fra Tiltalte 1.

I beskeden stod der: "Aflever den pony, eller ha' kaffen klar til uventede gæster." Han havde to gange for-inden ringet til hende, og hun havde i den forbindelse tastet nummeret ind som kontakt i sin telefonbog. Hun husker ikke, om han præsenterede sig, men hun kunne genkende hans stemme. Første gang begyndte han at sige noget, men anden gang lagde hun straks røret på.

Han havde på et tidligere tidspunkt ringet truet hende. Han sagde herunder, at han havde noget af hen-des, og at de jo kunne bytte. Da hun sagde, at han ikke havde noget af hen-des, svarede han, at det ville hun finde ud af, når hun kom hjem. Hun og Forurettede 2 sad på det tidspunkt hos en ejendomsmægler, fordi de ville sætte huset til salg. Forurettede 2 kørte hjem og konstaterede, at Person 1's hest var væk.

Person 1 an-meldte det som tyveri.

Den 28. december 2012 havde de foreskellige gøremål. Om eftermiddagen byttede de julegaver. Pludseligt fungerede Forurettede 2's dankort ikke. Da de kom hjem, var bilen, hvor i hendes pung og dankort befandt sig stjålet.

Den 29. december 2012 låste to mænd sig ind i deres hus om natten, mens de lå og sov. Hun hørte fodtrin i gangen og i køkkenet, og hun gemte sig un-der dynen. Forurettede 2 rakte ud efter sin telefon, men i det samme kom en mand kom ind og sagde: "Den tager jeg". Begge mænd gik over til Forurettede 2's side af sengen. De sagde, at Forurettede 2 skulle følge med ind i stuen. Hun blev i sovevæ-relset. Tiltalte 3 blev hos hende. Hun kender hans navn, fordi han senere lagde

side 10

en seddel med sit navn og telefonnummer. Hun bad om lov til at tage tøj på. Tiltalte 3 stod og kiggede på hende imens, og det var meget ubehageligt. Han satte sig ned på sengen og fik hende til at sætte sig ved siden af. Han sagde, at det var noget lort hun havde lavet med den pony. Han talte lavt og meget truende.

Hun tænkte, at han ville gøre hende noget, fordi han havde truet med dette, første gang han opsøgte hende. I et stykke tid talte de om kon-trakten. Han kaldte hende gentagne gange for en luder og en dum kælling. Til sidst sagde han, at hun skulle følge med ham uden for. Hun sagde, at det ville hun ikke, da hun ville blive og passe på sine børn.

Han tog fat om hen-des skuldre og sagde meget bestemt, at de skulle ud at køre. De gik hen til en bil, som holdt på tværs i indkørslen. Han åbnede døren i passagersiden, så hun kunne sætte sig ind. Han satte sig selv ind på førersædet og begyndte at køre mod Glesborg. Han sagde, at det var synd for det kræftramte barn, det var gået ud over, at hun havde taget ponyen.

Hun svarede, at hun ikke havde solgt ponyen til et sygt barn, men til Vidne og hendes store søn. I Glesborg vendte han bilen og begyndte at køre tilbage igen. I skoven stoppe-de han bilen og sagde, at han burde sætte hende af. Hun blev ved med at si-ge, at hun skulle hjem til sine børn. Han kørte videre forbi deres hus ind til Område 1 og ud til Område 3. Han sagde ikke så meget mere.

Da hun sagde, at der ikke var noget ud ad den vej, sagde han: "Så vender jeg bare her". Han holdt igen ind til siden og fortalte hende, at hun var en møgluder, der burde sælges. Under hele turen kørte han meget langsomt, omkring 30 km/t. Han aede hende på håret. Han tog en dildo frem, som han kastede efter hende og sagde, at hun skulle "stoppe den langt op". Hun genkendte dildoen hjemme-fra.

I det samme kom en bil imod dem, og det fik Tiltalte 3 til at "vågne op". De kørte tilbage til Område 1. Han sagde, at han nok skulle lade hende være, hvis han fik 10.000 kr. Han sagde, at han ville være fair, hvorfor hun ikke behøvede at betale det hele på én gang.

Da de havde parkeret i indkørslen, sagde han, at det foregik på den måde, at han skrev sit navn og nummer, så hun kunne ringe til ham, når hun havde pengene. Da de gik ind i huset, mød-te de den anden mand, som spurgte, om det gik godt. Tiltalte 3 svarede: "Det går som det skal". Tiltalte 3 skrev en seddel, hvorefter vidnet og Forurettede 2 fik der-es telefoner og nøgler tilbage.

Den anden mand, som havde taget noget at drikke, vaskede og tørrede sit glas af. Derefter gik de, idet de sagde: "Kan I have en god aften". Hun lagde ikke så meget mærke til den mand, der blev hos Forurettede 2. Hun så ham kun i kort tid, og hun har derfor ikke kunnet udpege ham hos politiet.

Inden de kørte fra huset, spurgte Tiltalte 3, hvad hun skulle skyde den hest for. Han sagde, at han burde trække hende med ud bagved og skyde hende på samme måde. Hun husker ikke, om han også truede med at skyde hende, mens de var ude at køre. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 8.2, side 5, midt på, bekræftede vidnet, at hun forklarede politiet som anført. Hun kan huske det, nu hvor hun får det læst op.

Da de kom tilbage til huset, spurgte hun Tiltalte 3, om han lovede, at hverken han eller de andre ville opsøge dem igen, hvis han fik pengene. Hun sagde i den sammenhæng, at så skulle de vel ikke kontakte politiet. Hertil svarede Tiltalte 3, at det ville være rigtig dumt.

side 11

Da Forurettede 2 og den anden mand havde forladt soveværelset, lukkede Tiltalte 3 døren og stillede sig op ad den. Hun var i soveværelset sammen med ham i mindst en halv time. Hun husker, at hun kiggede på uret, og at klokken da var 2. Da mændene var gået, kiggede hun igen på uret, og da var klokken 3.15. Køreturen varede også mindst en halv time.

Foreholdt håndskrevet seddel, bilag 8.7, forklarede vidnet, at hun så Tiltalte 3 skrive sedlen. Hun forsøgte ikke at gå ud af soveværelse, idet hun ikke følte det som en mulighed. Da de kom uden for, og hun kortvarigt protesterede ved at sige, at hun ikke ville med, tog Tiltalte 3 kraftigt fat i hende.

Den 6. oktober var Tiltalte 1 ikke med, da Vidne og hendes børn kom for at se på ponyen. Han var med, da pengene blev afleveret til Forurettede 2 den 18. oktober. Næste gang han kom var den 13. november 2013. Dette var første gang, vidnet så ham. Hun konkluderede, at det var Tiltalte 1, fordi han sagde, at hun havde taget en pony fra hans børn. Hun mener kun, at hun har set ham den ene gang. De to mænd kørte i en mørk bil, måske mørkeblå. Hun lavede ikke nogen aftale om, at hun skulle levere ponyen til-bage, da Vidne kom tilbage fra Sverige. Hun talte kun i telefon med Tiltalte 1, Vidne ville ikke tale med hende.

Hun så ikke noget skydevåben, hverken i soveværelset eller under køreturen.

Den hjemmeside, hvor hun fandt billederne af den døde pony, var oprettet af Tiltalte 1. Hun talte ikke med den mand, der blev hos Forurettede 2. Da hun og Tiltalte 3 forlod huset, sad Forurettede 2 og den anden mand i stuen, hvorfra de ik-ke kunne se hianden. Da de kom tilbage efter køreturen, gik der kun ganske få minutter, før mændene forlod huset.

Da politiet kom den 25. november, viste hun dem sin telefon med beskeden fra Tiltalte 1. Hun så ikke, at politiet tog et billede af hendes tele-fon. Foreholdt sms, bilag 2.6, forklarede vidnet, at hun på et tidspunkt talte med en betjent, som bad hende om at sende beskeden til ham.

Hun husker, at hun, mens hun kørte rundt med Tiltalte 3, sagde til ham, at hun gerne ville have børnenes dåbsattester og sin computer tilbage. Babybilleder af børnene har hun kun på computeren. Tiltalte 3 svarede, at han vidste, hvor computeren var, og at hun nok skulle få tingene, når han fik pengene. Hun opbevarer ikke koden til sit Dankort sammen med kortet. Hun ved ikke, hvordan gerningsmanden er kommet i besiddelse af koden.

Forurettede 2 har forklaret, at han er samlevende med Forurettede 1. Han var hjemme, den dag Forurettede 1 fik besøg af Vidne og hendes børn, som skulle se på en pony. Det er rigtigt, at han sam-men med en anden senere hentede ponyen tilbage. Den dag, Forurettede 1 blev opsøgt at to mænd på bopælen, var han kørt på genbrugspladsen. Forurettede 1

side 12

ringede til ham og fortalte, at Tiltalte 1 og en anden havde været der. Forurettede 1 var helt ude af den. Hun fik fortalt, at hun var blevet skubbet. Han spurgte, hvilken bil de kørte i, og han skyndte sig at køre fra genbrugspladsen i håb om at få øje på bilen. Han kom til at køre bag bilen ved landsbyen Område 2. Det var en sort Citroen Xsara. Han kørte tæt bag den og fulgte med, da den over-halede en anden bil.

Han tror, at de derved blev opmærksomme på, at han fulgte efter dem. De holdt ind til siden, og det samme gjorde vidnet. Tiltalte 3, som førte bilen, steg ud af bilen samtidig med vidnet. Vidnet præsenterede sig og sagde, at der var noget, de blev nødt til at snakke om. Tiltalte 3 "gjorde sig bred" og gik hen mod ham, mens han sagde, at der ik-ke var noget at tale om. Vidnet blev stående ved sin bil.

Nu steg også Tiltalte 1 ud, men han lænede sig kort efter ind i bilen igen og tog et øk-seskaft. Han kom hen mod vidnet og sagde, at ponyen skulle leveres tilbage, og at de ikke anede, hvad de havde rodet sig ud i. Tiltalte 3 sagde noget i retning af, at hvis de ikke rettede sig efter, hvad der blev sagt, så ville han komme igen og slæbe dem med ud i skoven, hvor han kunne slå hul på deres kranie.

Han sagde, at han havde siddet inde i 2 år for trusler, og at han ville gøre det igen. Tiltalte 1 stod lidt i baggrunden og sagde: "Kan du fatte det", "har du forstået det" og lignende. Tiltalte 1 lagde økseskaftet på vidnets skulder, mens han sagde, at hvis ikke ponyen blev leveret tilbage, så ville det gå ud over hele vidnets familie. Som afslutning på dette slog han vidnet på højre skulder med økseskaftet.

Da de gik tilbage mod deres bil, sagde Tiltalte 1, at hvis hesten ikke var tilbage inden fredag kl. 12, så vil de vende fuldtalligt tilbage. Vidnet havde ikke synlige mærker efter slaget, men han kunne mærke det gennem sin vinterjakke og en tyk trøje. Han kan i dag ikke huske bilens registreringsnummer, men dengang noterede han det ned og gav det til politiet.

Foreholdt afhøringsrapport af 15. november 2012, bilag 3.2, bekræftede vidnet, at han forklarede politiet som anført. Han husker, at han rettede registreringsnummeret under genafhøringen, fordi betjenten hav-de anført det forkerte registeringsnummer, som Forurettede 1 havde oplyst, at hun ringede til ham.

Den 28. december 2012, hvor han og Forurettede 1 stod og skulle betale i en for-retning, kunne de ikke bruge deres kort, selv om de vidste, at der skulle være penge på kortet. Da de kom hjem, opdagede de, at deres anden bil manglede. I den stjålne bil lå Forurettede 1's pung og hendes Dankort. Under det første ind-brud blev alle nøgler og reservenøgler stjålet.

Den 29. december 2012 vågnede han om natten, fordi han hørte skridt i køk-kenet. Han satte sig afventende op i sengen. Døren til soveværelset blev åb-net, og lyset blev tændt. Tiltalte 3 stod i døren, og Tiltalte 2 stod bag ham. Navnene har han først fået på plads efter afhøringerne hos po-litiet. Han genkendte Tiltalte 3, idet det var den samme person, som var fø-rer af Citroenen den 13. november 2012.

Begge mænd havde sorte handsker på. Vidnet spurgte, om de ikke kunne sætte sig ind i stuen og tale om det. Det sagde de ok til. Tiltalte 3 gik om og tog vidnets telefon ud af opladeren og puttede den i lommen. Vidnets stod op og tog bukser på, inden han gik

side 13

ind i stuen og satte sig på sofaen. På det tidspunkt opdagede han, at det kun var Tiltalte 2, der var fulgt med. Tiltalte 2 sagde, at de var mange, der var trætte af det, og at de ikke gad køre til Område 1 hele tiden. Da vidnet spurgte, hvad der skulle ske, svarede Tiltalte 2, at Tiltalte 3 og Forurettede 1 lige skulle tale sam-men og finde en løsning.

Han sagde, at Forurettede 1 skulle fatte alvoren, og at de skulle aftale en pris, som de fandt var fair. Han sagde: "Hvis hun ikke forstår det, så må hun betale med denne her", mens han kiggede ned mellem sine egne ben. Vidnet svarede, at det kunne man ikke tvinge folk til. Tiltalte 2 sag-de derefter, at der bare var to, der skulle holde hende, mens hun fik et skud heroin.

Han sagde, at han havde kørt med ludere før, og at Tiltalte 3 havde gjort det hele klart, hvis det blev nødvendigt. Der blev stille lidt, og derefter begyndte Tiltalte 2 at fortælle om sig selv, bl.a. at han var tidligere bokser, men at han blev smidt ud af klubben på grund af en voldsdom. Da vidnet på et tidspunkt spurgte, hvad de andre lavede, svarede Tiltalte 2, at de vist var kørt en tur.

På det tidspunkt blev vidnet for alvor bange. Han havde ikke ob-serveret, at de havde forladt huset. Tiltalte 2 nævnte, at det ikke kunne nytte noget at gå til politiet, da Danmark var for lille at gemme sig i. Han sagde dette i forbindelse med, at han spurgte ind til en anmeldelse mod Tiltalte 1. Vidnet havde anmeldt Tiltalte 1 for vold og trusler.

Tiltalte 2 sagde, at han nok gjorde bedst i at trække den anmeldelse tilbage, da Tiltalte 1 kun-ne slå hårdere, end han anede, og at han gerne gjorde det igen. Børnene lå og sov på deres værelser under episoden. På et tidspunkt vågnede deres datter, og han sagde til Tiltalte 2, at han var nødt til at gå ind til hende. Han gav datte-ren et glas vand og puttede hende igen.

Imens stod Tiltalte 2 afventende uden for døren. Vidnet hørte døren gå, da Forurettede 1 og Tiltalte 3 kom tilbage. Tiltalte 2 rejste sig og gik ud til dem. Han hørte Tiltalte 2 spørge, om det var gået godt, hvilket Tiltalte 3 bekræftede. Vidnet rejste sig, fordi han ville ud at se til Forurettede 1. Tiltalte 3 sagde til Forurettede 1: "Du ringer bare" og "I får lige jeres nøgle igen", mens han pegede på hoveddøren.

Derefter forlod de stedet. Vid-nets telefon lå da på køkkenbordet. Han tog den og kiggede på den, og klok-ken var da kl. omkring 03.20 eller 03.30.

Han er sikker på, at Tiltalte 1 ikke var med, da Vidne og børnene kom og kiggede på ponyen den 6. oktober 2012. Han så Tiltalte 1 første gang den 13. november 2013. Han ræsonnerede sig frem til, at det måtte være Tiltalte 1. Han udpegede i retten Tiltalte 1 som værende den person, der truede ham og slog ham under episoden den 13. november.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. januar 2013, bilag 4, forklarede vidnet, at han forklarede politiet om det, Tiltalte 2 sagde om heroin og eskort, men at po-litiet valgte at henlægge det som "historier". Alt det, han har forklaret i ret-ten i dag, forklarede han også politiet. Hans forklaring dengang var nok me-re detaljeret, idet han huskede det bedre dengang.

Foreholdt afhøringsrapport af 15. november 2012, bilag 3.2, side 2, med-terst, bekræftede vidnet, at han forklarede politiet som anført. Han forklare-de, at han fik slaget øverst på armen, hvilket for ham er det samme som

side 14

skulderen.

Vidne har som vidne forklaret, at det var hende, der tog kontakt til Forurettede 1 i forbindelse med køb af ponyen. Hun ringe-de til Forurettede 1 og aftalte, hvornår de kunne komme og se på ponyen. De afta-le også, at hun kunne tage ponyen med hjem, hvis det var noget. Hun kørte til Område 1 den 6. oktober 2012 sammen med Tiltalte 1 og deres tre børn. Hun er sikker på, at Tiltalte 1 var med.

De tog ponyen med hjem samme dag og fik den opstaldet på en rideskole. Aftalen var, at de skulle betale senest den 20. oktober, når de havde haft den på prøve. De kørte forbi og betalte penge-ne den 18. oktober, da de var på vej i sommerhus i Sverige. De afleverede pengene til Forurettede 2. Mens de var i Sverige skrev Forurettede 1 til dem, at hesten havde det skidt.

Forurettede 1 havde fået lov til at køre ned og se til ponyen. Vid-net var i kontakt med rideskolen, som oplyste, at der ikke var noget galt med ponyen. De oplyste også, at Forurettede 1's børn havde redet rundet på ponyen. Hun sagde til Forurettede 1, at det skulle hun holde op med, da det nu var deres pony. Ponyen blev lukket ind omkring kl. 18.

Rideskolen havde i den for-bindelse tjekket den en ekstra gang og skrevet til hende, at alt var ok. Næste morgen fik hun besked fra rideskolen om, at ponyen var væk. Efter råd fra rideskolen sendte hun en sms til Forurettede 1, hvori hun skrev, at ponyen skulle afleveres tilbage inden 24 timer, og at hun ellers ville kontakte politiet. Den 13. november 2012 kørte hun og Tiltalte 1 igen til Område 1.

Hun mener, det var om eftermiddagen, inden det blev mørkt. De kørte i en hvid kassevogn, som Tiltalte 1 bakkede ind i indkørslen. Vidnet blev siddende i bilen, mens Tiltalte 1 gik ind og talte med Forurettede 1. Da han kom tilbage sagde han, at de havde aftalt, at ponyen kom tilbage fredagen efter.

Hun kunne se Forurettede 1 og Tiltalte 1 stå i døren og tale frem og tilbage, men hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Tiltalte 1 var ikke ophidset. Han sagde bare, at nu var Forurettede 1 en-delig kommet til fornuft. Derefter kørte de hjem og hentede deres børn. Tiltalte 1 var hjemme resten af aftenen.

Hun gav Forurettede 2 3.000 kr. "på papir" og 5.000 kr. "under bordet" som betaling for ponyen. Da hun havde betalt, fik hun udleveret hestepas m.v. vedrørende ponyen. I kontrakten indførte de en gensidig fortrydelsesret. Hvis en af par-terme ville gøre brug af demme, skulle dette meddeles senest 7 dage før den 20. oktober. Vidnet har ikke trailerkørekort, og Tiltalte 1 er derfor altid med, når hun skal transportere heste.

Tiltalte 2 er af betydning for sagen straffet ved

betinget dom af 14. december 2012 med fængsel i 28 dage for hæleri. Afsagt af Landesgericht Wien.

udeblivelses dom af 19. december 2012 med 5 dagbøder af 200 kr. for tyve-ri.

dom af 28. august 2013 med fængsel i 1 år og 8 måneder for tyveri, to tilfæl-

side 15

de af røveri jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr.1, og bekendtgørelse om eufori-serende stoffer.

Tiltalte 3 er straffet senest ved

dom 9. november 2009 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192A, stk. 1, nr. 1. Løsladt 11. august 2010. Prøvetid 2 år. Reststraf 160 dage.

dom af 26. febuar 2013 med fængsel i 60 dage for tyveri og overtrædelse af færdselsloven

Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet smed. Har har en kæreste, som har et barn på 11 år. De har kendt hinanden i et år. Han har ikke selv børn. Har har egen bolig, bil og fast arbejde.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han og Vidne har boet sammen i 14 år. De bor i eget hus. De har tre børn på henholdsvis 13, 8 og 7 år. Deres yngste søn har en tumor i hjernen, som han er i behandling for. Hans samleverske har orlov til at passe deres søn. De er begge hjemme om aftenen, således at der er en til at passe de to ældste børn, hvis én af dem pludselig skal på sygehuset med den yngste. Han er uddannet både som kok og som smed, men han modtager nu førtidspension. Han er blevet kontaktet af Kriminalforsorgen, men kan ikke se formålet med at del-tage i en personundersøgelse.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Vedrørende forhold 2.

Den 6. oktober 2012 fik Tiltalte 1's samlever Forurettede 1's pony på prøve. Købesummen blev betalt den 18. oktober 2012. Den 20. oktober 2012 tog Forurettede 1 ponyen tilbage. Tiltalte 1 mente ikke, at Forurettede 1 var berettiget hertil, og Tiltalte 1 oprettede en hjemmeside vedrørende tvisten.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 kendte hinanden, og at Tiltalte 2 i den for denne sag relevante periode boede hos Tiltalte 3 i Fredericia.

Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 3 har haft adgang til at bruge en Citroen Xsara med Reg. nr. 2, i det han er standset i denne bil den 8. august 2012 og den 30. september 2012.

På grundlag af Forurettede 1's og Forurettede 2 sikre og detaljerede forklaringer, og da det kan lægges til grund, at ger-

side 16

ningsmændene kørte i en Citroen Xsara med Reg. nr. 2, finder retten det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 den 13. oktober 2012 omkring kl. 16 sammen opsøgte Forurettede 1 på hendes bopæl i Område 1. Retten finder det på grundlag af vid-nets forklaring bevist, at de to tiltalte i forening udsatte Forurettede 1 for de i tiltalen beskrevne trusler.Retten finder det endvidere bevist, at Forurettede 2 kørte efter den sorte Zsara, der standsede op, hvorefter han blev udsat for den i anklageskriftet beskrevne vold og trusler.

Vedrørende forhold 1, 4 og 5-7.

Den 23. november 2012 var der indbrud i ejendommen Adresse, og i forbindelse med indbruddet blev blandt andet stjålet en computer, bankop-lysninger og reservenøgler til familiens to biler. Tyveriet af reservenøglerne er særskilt anmeldt den 16. december 2012.

Den 28. december 2012 efter kl. 11.00 blev familiens Peugeot 206 stjålet ved brug af nøgle, og i bilen befandt sig Forurettede 1's pung og kreditkort. Kort efter kl.14 samme dag blev dette kreditkort anvendt i Horsens. Overvågningsbillederne viser, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 begge var tilstede på tankstationen, da kortet første gang blev an-vendt. Kortet blev anvendt med rette kode.

Retten finder det med det for domfældelse fornødne bevis godtgjort, at Tiltalte 3, der havde været på ejendommen Adresse den 13. november 2013, har udført eller deltaget i indbruddet den 23. no-vember 2012, og at han derfor den 28. decmber 2012 var i besiddelse af re-servenøglen til den stjålne Peugot 206 samt koden til kreditkortet. Tiltalte 3 findes derfor skyldig i indbrud, brugstyveri af bil, samt 3 ty-verier ved brug af kreditkortet.

Den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem brugstyveriet og anvendelsen af kortet udgør et for domfældelse fornødet bevis for, at Tiltalte 2 er skyldig i begge disse forhold. Der foreligge ikke bevis for, at Tiltalte 2 tillige deltog i indbruddet den 23. november 2012.

Tiltalte 1's konflikt med Forurettede 1 havde givet an-ledning til episoden den 13. november 2012, og konflikten var endvidere grundlaget for episoden den 29. december jf. nedenfor.

Tiltalte 1 har nægtet at have deltaget i indbruddet den 23. november 2012, og hans forklaring om, at de mange telefonkontakter i perioden fra den 23. til den 25. november 2012, der fremgår af de historike teleoplysninger, der er indhentet vedrørende Tiltalte 1's mobiltelefon, skyldes, at han assisterede Tiltalte 3 i forbinelse med reperation af Tiltalte 3's bil kan ikke afvises, da der ikke foreligger oplysninger op, hvor Tiltalte 3 befandt sig, da han modtog opkaldene.

Forurettede 1 har for-

side 17

klaret, at billederne af den aflivede pony alene fandtes på den stjålne compu-ter. Der foreligger imidlertid ikke bevis for, at det var Tiltalte 1 der i tidsmæssig sammenhæng med indbruddet lagde billederne af den nu afli-vede pony på internettet. Retten finder således ikke, at der foreligger det for domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 1 har deltaget i eller medvirket til indbruddet.

Vedrørende forhold 8 a og 8 b.

Tiltalte 3 havde været på Adresse den 13. og 23. novem-ber og den 28. december 2012. De to personer, der kom ind i huset en 29. dcember 2012 omkring kl. 02:00 anvendt en nøgle til husets fordør. De foru-rettede har med stor sikkerhed begge udpeget Tiltalte 3 og Tiltalte 2 som gerningsmændene, og retten finder det bevist, at det forholder sig således.

På grundlag af de forurettedes forklaringer lægger retten til grund, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 tog de forurettedes mobiltelefoner, hvo-refter Tiltalte 2 fulgte Forurettede 2 ind i stuen. Tiltalte 3 blev i soveværelset med Forurettede 1.

Retten finder det bevist, at han ved sin adfærd, der i sig selv indeholdt en trussel om vold, og ved at fremsætte trusler som beskrevet i tiltalen og ved efter ca. 30 minuter at forlange og ved at tage fat i hende gennemføre, at Forurettede 1 steg ind i gerningsmændenes bil, hvorefter han i ca 30 minuter kørte rundt med hende og udsatte hende for yderligere trusler, har udsat Forurettede 1 for frihedsberøvelse.

Retten finder det endvidere bevist, at Forurettede 1 med afsæt i konflikten ved-rørende hesten blev afkrævet 10.000 kr., og at hun således tillige blev udsat for afpresning, ligesom retten finder det bevist, at såvel Tiltalte 3 og Tiltalte 2 truede de forurettede til ikke at gå til politiet som beskrevet i tiltalen. Retten finder det bevist, at alt blev begået i forening og efter fælles overenskomst.

Uanset episodens tilsyneladende tilknytning til Tiltalte 1's konflikt med Forurettede 1 finder retten det ikke bevist, at Tiltalte 1 har anstiftet, at de to medtiltalte handlede som ovenfor beskrevet og Tiltalte 1 frifindes derfor i forhold 8a.

Tiltalte 1 er således skyldig i forhold 2a og 2b.

Tiltalte 3 er således skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Tiltalte 2 er således skyldig i forhold 4, 5-7, 8a og 8b.

Vedrørende Tiltalte 1 fastsættes straffen til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 266 og § 244.

side 18

Der findes ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Vedrørende Tiltalte 3 fastsættes straffen til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 285, jf. § 276, § 266, § 244, § 293a, § 281, nr.1, § 261, stk. 1, og § 123 jf. § 89.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at denne tiltalte flere gange foru-lempede Forurettede 1 og dennes samlever og på grovheden af den adfærd denne tiltalte udviste i forbindelse med frihedsberøvelsen.

Vedrørende Tiltalte 2 fastsættes straffen til fængsel i 6 måneder jf. straffelovens § 293a, § 285, jf. § 276, § 281, nr. 1, § 261, stk. 1, og § 123, jf. § 89.

Der er lagt vægt på grovheden af forhold 8a og 8b.

De fremsatte krav på erstatning og godtgørelse henvises til evt. civilt søgs-mål. Vedrørende kravene for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste fin-ders der ikke at foreligge tilstrækkeligt sikre oplysninger om sygeperiodens længe og årsag. Uanset grovheden af forhold 8a er der ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for tort.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

Dommer