23/2022

[AM2023.01.11H] Retten på Frederiksbergs

KENDELSE

- 9. december 2021 - 2380/2021 - 0100-73111-00001-20

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod Kærende1, født marts 1997, Kærende2, født december 1997, Kærende3, født december 1993, Tiltalte1, født august 1998, Kærende4, født september 1987, Kærende5, født juli 1979 og Kærende6, født maj 1995

(Ekstraktudskrift af retsbogen)

Fortsat hovedforhandling Det tidligere fremlagte var til stede.

De samme var mødt som ved hovedforhandlingens start.

Dommerne afsagde

kendelse: Advokat Mai-Brit Storm Thygesen og advokat Jane Ranum har under hovedforhandlingen i retsmødet den 8. december 2021 nedlagt påstand om, at retten skal afvise at godkende beslaglæggelsen og ransagningen af deres respektive klienters mobiltelefoner, og at retten skal bestemme, at de beviser, som anklagemyn- digheden har tilvejebragt ved ransagningerne, skal udgå af sagen.

Samtlige forsvarere har endvidere i retsmødet nedlagt påstand om, at de beviser, som anklagemyndighe- den har tilvejebragt ved hjælp af retshjælpsanmodninger til Frankrig om udlevering af EncroChat-data, skal udgå af sagen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at retten skal godkende og opretholde beslaglæggelsen af mobiltelefonerne, og at retten skal godkende ransagningerne af mobiltelefonerne.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de ved ransagningerne og retshjælpsanmod- ningerne tilvejebragte beviser, skal indgå i sagen.

De omhandlede mobiltelefoner Ved rettens kendelse af 28. maj 2020 blev blandt andre Kærende1 og Kærende3 varetægtsfængslet, idet retten fastslog, at der var begrundet mistanke om, at de havde gjort sig skyldige i begge de forhold, de på dette tidspunkt var sigtet for.

Begge forhold angik overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. straffelovens 81 a, stk. 1, og begge forhold udsprang efter ankla- gemyndighedens opfattelse af en konflikt mellem LTF og Husumgrupperingen.

Begge forhold angik endvi- dere brug af den med påmonterede, stjålne polske nummerplader, brugsstjålne Audi, der er omhandlet i denne sags forhold 1, 4, 6 og 7. I denne Audi blev fundet en maskinpistol, en pistol og ammunition. Det før- ste af forholdene vedrørte desuden samme hændelsesforløb som omhandlet i denne sags forhold 6.

Betingelserne for i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, at beslaglægge de mobiltelefoner – en iPhone 6 SKY ECC, en Nokia 105 Dual Sim, en iPhone X, en iPhone 7 og en Aquaris X2 – som politiet be- slaglagde hos Kærende1 og Kærende3 i forbindelse med anholdelsen af dem den 28. maj 2020, var på denne baggrund opfyldt.

Det må lægges til grund, at hverken Kærende1 eller Kærende3 blev vejledt om deres ret til at få sagen fore- lagt for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt., og retten finder, at dette, uanset politiaktionens om- fang og karakter, er kritisabelt.

Hvis sagen var blevet forelagt for retten, som foreskrevet efter retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt., er der imidlertid efter rettens opfattelse ingen tvivl om, at indgrebet var blevet godkendt af retten, og retten fin- der ligeledes, at grundlaget for at opretholde beslaglæggelsen fortsat er til stede.

Retten godkender derfor beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt.

Den stedfundne ransagning af mobiltelefonerne er ikke sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejelo- vens kapitel 73. Det må imidlertid lægges til grund, at dette skyldes en fejl fra politiets side, idet man fik fo- retaget ransagningerne uden at sikre sig skriftligt samtykke fra de tiltalte eller en retskendelse.

Uanset, at denne fejl også er kritisabel, finder retten ikke, at fejlen i sig selv kan føre til, at de oplysninger, som er fremkommet ved ransagningerne, ikke kan anvendes under denne sag.

Retten lægger herved vægt på, at der efter rettens opfattelse ikke er tvivl om, at anklagemyndigheden un- der de foreliggende omstændigheder havde fået tilladelse til indgrebet, hvis anklagemyndigheden havde anmodet om rettens kendelse herom i medfør af retsplejelovens § 796, stk. 2.

Retten lægger endvidere vægt på, at den skete fejl under de foreliggende omstændigheder ikke har indebå- ret en svækkelse af de nu tiltaltes muligheder for at tilrettelægge deres forsvar under denne straffesag eller en risiko for deres retssikkerhed i øvrigt.

Forsvarernes påstand om, at det ved ransagningerne tilvejebragte materiale ikke kan indgå i sagen, tages derfor ikke til følge.

EncroChat-data For så vidt angår de beviser i sagen, der består af EncroChat-data, bemærker retten, at det af statsadvokat Person1’s notat af 21. maj 2021 om EncroChat bl.a. fremgår:

”De servere, som ENCROCHAT betjente sig af var alle placeret i Frankrig. På et tidspunkt i forbindelse med efterforskningen blev det muligt for de franske myndigheder at omgå krypteringen og dermed få adgang til en stor mængde data og korrespondance relateret til brugere i mange lande. Data blev tilgået med de fornødne franske retskendelser og i overensstemmelse med fransk lovgivning. … I forbindelse med den fransk-hollandske efterforskning blev data fra ENCROCHATs servere overgivet til Europol.”

Der foreligger ingen oplysninger, der gør det muligt for retten at vurdere, om de franske myndigheders sik- ring af de omhandlede data, angiveligt fra de pågældende servere, er sket på en måde, der opfylder betin- gelserne efter dansk ret for at foretage et sådant indgreb.

Retten bemærker imidlertid, at det af samme notat endvidere bl.a. fremgår:

”I en del år og frem til starten af 2020 var ENCROCHAT blevet en af de største udbydere af krypteret digital kommunikation med en meget høj andel af brugere knyttet til alvorlig og organiseret krimina- litet. … ENCROCHAT telefonerne, der blev solgt for omkring 1000 € stykket med et abonnent på 6 måneder for 1500 €, var indrettet således, at køberen/brugeren skulle være sikret fuldstændig anonymitet, ved at hverken telefon eller SIM kort kunne henføres til en bestemt persons køb af telefonen eller til brugerkonto/ abonnement.

Samtalefunktion, kamera, mikrofon og GPS var deaktiveret på telefo- nerne. Kommunikationen benyttede sig af en særlig krypteret interface. Der var alene mulighed for at bruge telefonerne til at skrive beskeder og chatte samt til at sende billeder.

Særlige hurtige slette- funktioner var tilgængelige, f.eks. hvis brugeren skulle blive anholdt af politiet. … På europæisk plan har indgrebet i kommunikationsplatformen indtil videre forhindret/opklaret drab, omfattende narkohandel/ smugling, voldelige overfald og tilføjet adskillige hundreder efterforsknin- ger på europæisk plan relevante oplysninger, ligesom oplysningerne har afstedkommet et stort antal af nye efterforskninger internt i staterne samt på tværs af landegrænser.”

Efter det oplyste er de EncroChat-data, der indgår i denne sag, indhentet ved en anmodning i overensstem- melse med EU-retshjælpskonventionens regler, og anklagemyndigheden har i øvrigt henvist til bl.a. afgørel- sen af 30. september 2020 fra undersøgelsesdommeren i Lille, hvoraf fremgår bl.a.:

”Under henvisning til den af fru Person2, specialanklager ved statsadvokaturen inden for organiseret kriminalitet ved KØBENHAVNS Politi i DANMARK, trufne beslutning om europæisk efterforskning un- der j.nr. … som følge af drabsforsøg ved organiseret bande, overtrædelser af lovgivningen om våben, stiftelse af/deltagelse i forbrydersammenslutning,

Under henvisning til Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union af 29. maj 2000 og protokollen af 16. oktober 2001, … Under henvisning til den til hr. Generaldirektør for det Nationale Gendarmeri afleverede/udstedte retsanmodning, giver vi herved ved hr.

Generaldirektør for det Nationale Gendarmeri, som er ansvar- lig for nærværende retsanmodning og den vedrørende forundersøgelserne … afleverede/ udstedte retsanmodning, tilladelse til overdragelse/overførsel af dataet, som er et resultat af den digitale da- tafangst udført inden for rammerne af forundersøgelserne nr. …, vedrørende de forhold, som synes at være begået på dansk territorium af brugerne "Profilnavn1", til fru Person2, specialanklager ved statsadvokaturen inden for organiseret kriminalitet ved KØBENHAVNS Politi i DANMARK.

Der kan gøres brug af det overdragne data inden for rammerne af nærværende anmodning om gen- sidig retshjælp inden for alle undersøgelser og med henblik på enhver retssag, retsforfølgning,”

Når dette sammenholdes med det oplyste i notatet af 21. maj 2021 om EncroChat om, at dataene fra En- croChat ”blev tilgået med de fornødne franske retskendelser og i overensstemmelse med fransk lovgiv- ning”, finder retten, at det kan lægges til grund, at det til brug for denne sag indhentede EncroChat-data er lovligt tilvejebragt af anklagemyndigheden.

Retten bemærker i øvrigt, at Østre Landsret ved kendelse af 7. oktober 2021, jf. U 2022.57 Ø, i en straffe- sag, hvor anklageskriftet endnu ikke var indleveret til byretten, har fastslået:

"...at anklagemyndighedens anvendelse af udskrifter fra Encrochat som led i efterforskningen i den pågældende straffesag efter det foreliggende ikke i sig selv udgør sådanne konkrete efterforsknings- skridt, som kan gøres til genstand for rettens legalitetskontrol efter reglen herom i retsplejelovens § 746, stk. 1, eller princippet heri.

Der er herunder lagt vægt på de oplysninger, som er fremlagt af anklagemyndigheden, hvoraf det fremgår bl.a., at de omhandlede oplysninger fra Encro-chat er indsamlet af de franske myndigheder i overensstemmelse med fransk lovgivning, uden at der er fremlagt nærmere oplysninger herom, og at oplysninger fra denne indsamling på baggrund af retsanmodninger fra de danske myndigheder til de franske myndigheder efterfølgende er blevet udleveret til brug for politiets efterforskning og som bevis i straffesager i et antal tilfælde.

Der er ikke oplysninger om, at indsamlingen i sin tid skulle være sket på foranledning af danske myndigheder.

Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage forsvarerens på- stand om rettens prøvelse efter retsplejelovens § 746, stk. 1, under realitetsbehandling.

Der er ikke herved taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt udskrifterne fra Encro-chat vil kunne fremlægges som bevis under en eventuel hovedforhandling."

Retten bemærker herefter, at det må lægges til grund, at andre efterforskningsskridt, end indhentelse af det omhandlede data, ikke ville have været egnet til at sikre tilsvarende bevis i nærværende sag, der vedrø- rer manddrab og forsøg på manddrab under anvendelse af skydevåben i det offentlige rum i forbindelse med en bandekonflikt.

Efter de foreliggende oplysninger er der desuden ikke grundlag for at antage, at tilvejebringelsen af de om- handlede data og de omstændigheder, hvorunder tilvejebringelsen er sket, i sig selv kan udgøre et retssik- kerhedsmæssigt problem i forbindelse med sagens afgørelse.

De bevismæssige spørgsmål, der knytter sig til det omhandlede data, herunder betydningen af, at data ikke nødvendigvis er fuldstændige og kan være fejlbehæftet, samt den omstændighed, at telefoner og profiler kan være benyttet af mere end én person, vil skulle indgå i rettens fri bevisbedømmelse.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tage påstanden om, at det omhandlede data skal udgå af sagen, til følge.

Thi bestemmes

: Retten godkender, at politiet den 28. maj 2020 hos Kærende1 og Kærende3 har beslaglagt henholdsvis en iPhone 6 SKY ECC, en Nokia 105 Dual Sim, en iPhone X, en iPhone 7 og en Aquaris X2.

Beslaglæggelsen af mobiltelefonerne kan opretholdes.

Påstanden om, at de ved ransagningen af de omhandlede mobiltelefoner tilvejebragte beviser skal udgå af sagen, tages ikke til følge.

Påstanden om, at det indhentede EncroChat-data skal udgå af sagen, tages ikke til følge.

:::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 22. afdelings

KENDELSE

- 31. januar 2022 - S-3424- 21 Som dommere fungerede landsdommerne Karen Hald, Alex Puggaard og Kasper Madsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod 1) Kærende1, født marts 1997, (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, beskikket), 2) Kærende2, født december 1997, (advokat Peter Secher, beskikket), 3) Kærende3, født decem- ber 1993, (advokat Jane Ranum, beskikket), 4) …, 5) Kærende4, født september 1987, (advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket), 6) Kærende5, født juli 1979, (advokat Torben Brøndum Rasmussen, beskikket) og 7) Kærende6, født maj 1995, (advokat Jakob Buch-Jepsen, beskikket)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Derudover fremlagdes kærereplik af 21. december 2021 fra advokat Jakob Buch-Jepsen og kærereplik af 5. januar 2022 fra advokat Jane Ranum.

Kærende1, Kærende2, Kærende3, Kærende4, Kærende5 og Kærende6 har kæret Retten på Frederiksbergs kendelse af 9. december 2021 (2380/2021), hvorved følgende blev bestemt:

”Retten godkender, at politiet den 28. maj 2020 hos Kærende1 og Kærende3 har beslaglagt henholds- vis en iPhone 6 SKY ECC, en Nokia 105 Dual Sim, en iPhone X, en iPhone 7 og en Aquaris X2.

Beslaglæggelsen af mobiltelefonerne kan opretholdes.

Påstanden om, at de ved ransagningen af de omhandlede mobiltelefoner tilvejebragte beviser skal udgå af sagen, tages ikke til følge.

Påstanden om, at det indhentede EncroChat-data skal udgå af sagen, tages ikke til følge.”

Kærende1 har nedlagt påstand om, at politiets beslaglæggelse og ransagning af hans mobiltelefoner ikke var lovlig og ikke efterfølgende kan godkendes, samt at udskrifter fra EncroChat ikke kan indgå som bevis under sagen. Beslaglæggelsen og ransagningen bør ikke godkendes, da han ikke blev vejledt om, at spørgs- målene kan indbringes for retten.

En Aquaris X2 Encro-mobiltelefon, som blev beslaglagt hos Kærende3, er i politiets materiale anført med to forskellige IMEI-numre, men anklagemyndigheden har ikke kunnet rede- gøre for, hvilket IMEI-nummer er det rigtige, selvom IMEI-nummeret fra den pågældende telefon dannede grundlag for indhentning af oplysninger fra Europol vedrørende profilen ”Profilnavn1.

Den manglende prø- velse af indgrebet har bevirket, at der ikke nu kan opnås et klart svar på, hvilket IMEI-nummer, der dannede

grundlag for anmodningen til Europol, hvilket IMEI-nummer, der er knyttet til profilen ”Profilnavn1”, eller om anmodningen til Europol er lovlig. Politiet har også ved en fejl i rapportmaterialet byttet om på den te- lefon, som han blev anholdt med, med en telefon fundet i midterkonsollen i den bil, han befandt sig i. Han fik endvidere ikke under et retsmøde lejlighed til at forklare om sagens rette sammenhæng.

Det retlige grundlag for at anvende udskrifterne fra EncroChat som bevis i sagen er ikke til stede, idet dansk politis modtagelse af udskrifterne fra EncroChat fra fransk politi må kunne sidestilles med tilfældigheds- fund, jf. retsplejelovens § 789, stk. 2. Dansk politi har derfor kunnet bruge materialet i forbindelse med ef- terforskningen, men ikke som bevis under en straffesag.

Derudover er der så store usikkerheder forbundet med materialet, at det vil være i strid med grundlæggende retsprincipper at tillade det anvendt. Der er ek- sempelvis mangler vedrørende lokaliseringsdata, mange dubletter som ses med forskellige afsendelsestids- punkter og manglende beskeder.

Data fra EncroChat er det afgørende bevis i sagen, og når dette sammen- holdes med de nævnte usikkerheder, er beviset så usikkert, at det ikke kan anvendes i straffesagen. Det er ikke tilstrækkeligt, at retten bedømmer beviset i lyset af de nævnte usikkerheder, idet retten ikke kan vur- dere, i hvilke tilfælde materialet er korrekt, og i hvilke tilfælde det er fejlbehæftet i en grad, der gør det uanvendeligt.

Kærende2 har nedlagt påstand om, at udskrifterne fra EncroChat ikke tillades anvendt som bevis under sa- gen. Dansk politi har via samarbejdet i Europol og Eurojust, samt muligt via deltagelse i et joint investiga- tion team nedsat med det formål at dekryptere EncroChat, deltaget i den indledende aflytning og sikring af kommunikation mellem danske brugere med henblik på at opklare kriminalitet. Det er uklart og udokumen- teret, hvordan sikringen af data er sket. Der er ikke anmodet om eller givet tilladelse til indgrebet af en dansk domstol, og det er udokumenteret, om andre landes domstole har tilladt dette.

Retsplejelovens regler om tvangsindgreb er derfor ikke overholdt, og en så væsentlig tilsidesættelse af reg- lerne må karakteriseres som forsætlig. Der er derfor sådanne mangler ved bevisets tilvejebringelse, at det ikke bør tillades som bevis under hovedforhandlingen. Beviset kan endvidere være forvansket, og det er umuligt at foretage en bedømmelse af bevisernes vægt. Adgangen til kontradiktion i forbindelse med spørgsmålet om bevisets pålidelighed er derfor ikke til stede, ligesom det reelt ikke er muligt at anfægte. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er derfor krænket, hvis beviserne tillades ført.

Kærende3 har nedlagt påstand om, at politiets beslaglæggelse og ransagning ikke godkendes, og at udskrif- ter fra EncroChat ikke tillades anvendt som bevis under sagen. Indgrebene bør ikke godkendes, da de fandt sted uden samtykke eller forudgående retskendelse, hvorfor de var ulovlige.

Som udgangspunkt ville ind- grebene antageligvis være godkendt, hvis de var indbragt for retten umiddelbart efter grundlovsforhøret den 28. maj 2020, men mistanken har vist sig ikke at være tilstrækkelig, idet der er sket påtaleopgivelse af det forhold, som han blev fængslet for.

Oplysningerne fra en af de beslaglagte mobiltelefoner – Aquaris- telefonen – er desuden anklagemyndighedens absolutte hovedbevis i sagen, og der bør derfor stilles meget strenge krav til, at også formelle regler overholdes.

Udskrifterne fra EncroChat udgør et ulovligt bevis, da det ikke er oplyst, hvordan de er indhentet, og det er udokumenteret, at tvangsindgrebene er lovligt foretaget, herunder at de er sket på baggrund af retskendel- ser. Ifølge Højesterets kendelse gengivet i TfK 2005.684/3 H gælder bestemmelserne i retsplejeloven om

efterforskningsskridt også for foranstaltninger rettet mod fysiske eller juridiske personer i udlandet. Det kan således på det foreliggende grundlag ikke lægges til grund, at udskrifterne er tilvejebragt i overens- stemmelse med bestemmelserne i retsplejeloven, og politiet havde inden modtagelsen af materialet ingen konkret mistanke mod Kærende3 vedrørende de forhold, der er omfattet af tiltalen. Der er derfor tale om et ulovligt bevis eller i hvert fald et bevis med tilblivelsesmangler, hvilket udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.

Kærende3 har i øvrigt tilsluttet sig det, som de øvrige kærende har gjort gældende, herunder at kæremålet først afgøres, når det af forsvarerne nærmere efterlyste materiale er tilvejebragt og fremlagt i sagen.

Kærende4 er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger for landsretten.

Kærende5 har tilsluttet sig det, som de øvrige kærende har anført.

Kærende6 har nedlagt principal påstand om udsættelse af sagen, subsidiært at data fra EncroChat ikke kan indgå som bevis i sagen. Den omhandlede chat er foregået mellem danske statsborgere på dansk territo- rium, hvilket en fransk undersøgelsesdommer ikke har jurisdiktion eller kompetence til at foretage indgreb i, og der er derfor sket en krænkelse af dansk suverænitet.

Det må endvidere antages, at statslige myndig- heder i Frankrig har hacket EncroChat, hvorfor en begæring om og retsgrundlaget for et sådant indgreb skal fremlægges, inden det er muligt for danske domstole at vurdere, om grundlæggende rettigheder bevidst er tilsidesat, så materialet helt skal udgå af sagen, eller om det alene kan indgå med svækket bevisværdi.

Dan- ske myndigheder må også foretage en nærmere kvalificeret vurdering af det modtagne materiale, herunder hvordan hackingen teknisk er foretaget. Ønsker anklagemyndigheden ikke under en udsættelse at medvirke hertil, skal EncroChat udgå af sagen.

Kærende6 har endvidere anmodet om, at der afsættes et beløb, så forsvarerne kan indhente egen sagkyn- dig vurdering af, om materialet kan være forvansket og i øvrigt ufuldstændigt, og at anklagemyndigheden dokumenterer, at retsplejelovens § 783, stk. 5, er overholdt. Kærende6 har endelig anmodet om, at det på- lægges anklagemyndigheden at udlevere bagvedliggende materiale til notat af 12. april 2021 udfærdiget af statsadvokat Person1 og til politiets redegørelse af 30. august 2021.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse og har til støtte herfor anført navnlig, at de materielle be- tingelser for på øjemedet at beslaglægge mobiltelefonerne hos Kærende1 og Kærende3 var opfyldt, jf. rets- plejelovens § 802, stk. 1, jf. § 801, stk. 1, nr. 1, og § 806, stk. 4.

At politiet forsømte at vejlede om mulighe- den for at indbringe spørgsmålet om beslaglæggelserne for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt., skyldes en beklagelig fejl, men bør ikke føre til, at beslaglæggelserne ikke godkendes. Politiet foretog heref- ter ransagninger på øjemedet af telefonerne og forsømte også i den anledning at vejlede om muligheden for at indbringe spørgsmålet for retten.

Dette skyldes igen en beklagelig fejl, men trods den manglende vej- ledning er der dog tale om lovlige indgreb, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1 og stk. 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, og § 796, stk. 3.

Der er tale om et teknisk bevis, som ikke kan påvirkes af, at der ikke forelå samtykke eller var indhentet retskendelser, og der er således ingen risiko for, at tilsidesættelse af reglerne kan have påvirket bevisets pålidelighed.

Udskrifterne fra EncroChat skal ikke udgå af sagen. Som det fremgår af politiets redegørelse af 30. august 2021, kan der være en række potentielle fejlkilder og usikkerheder forbundet med anvendelsen af En- croChat-materialet, men der er på trods heraf ingen tvivl om, at de forskellige brugerprofiler på EncroChat kan knyttes til de tiltalte, herunder via sagens øvrige beviser.

Derudover bør usikkerhederne ligeledes ses i lyset af, at oplysningerne fra EncroChat faktuelt stemmer overens med de strafbare forhold, som den ver- serende nævningesag drejer sig om, herunder drabsforsøget i forhold 6 og drabet i forhold 8. Tidsstem- plerne og de afsendte fotos stemmer også overens med tidspunkterne for de strafbare handlinger i sagen, og sproget i stort set samtlige 45.050 linjer er dansk.

Det materiale fra EncroChat som dansk politi har mod- taget fra de franske myndigheder, er ikke tilvejebragt ved, at de franske myndigheder har iværksat tvangs- indgreb på grundlag af en dansk anmodning. Oplysningerne er derimod tilvejebragt af de franske myndig- heder med de fornødne franske retskendelser og i overensstemmelse med fransk lovgivning.

Derefter er oplysningerne lovligt udleveret til dansk politi på baggrund af en retsanmodning, som er godkendt af en fransk undersøgelsesdommer. Retsplejelovens § 783, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse. Domstolene bør ikke på forhånd udelukke, at oplysningerne kan have en betydning for sagen, og rettens senere bedøm- melse af beviserne er fri.

Andre efterforskningsskridt end indhentelse af materialet fra EncroChat ville ikke være egnet til at sikre tilsvarende bevis i sagen, der vedrører manddrab og forsøg på manddrab under an- vendelse af skydevåben i det offentlige rum i forbindelse med en bandekonflikt, og tilvejebringelsen af ma- terialet udgør ikke et retssikkerhedsmæssigt problem.

Efter votering afsagdes

kendelse: Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at betingelserne for at beslaglægge de omhandlede mobiltelefoner er opfyldt, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, og at formålet med indgrebet ville være forspildt, såfremt politiet skulle have afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Det forhold, at de tiltalte Kærende1 og Kærende3 ikke blev vejledt om muligheden for at få spørgsmålet indbragt for retten, er kritisabelt, men henset til sagens karakter og indgrebets begrænsede betydning til- træder landsretten, at det ikke i den foreliggende situation bør føre til, at indgrebet ikke kan godkendes.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at politiets beslaglæggelse af mobiltelefonerne godkendes og op- retholdes.

Ransagningen af mobiltelefonerne er foretaget uden at sikre de tiltaltes skriftlige samtykke eller forudgå- ende retskendelse, jf. retsplejelovens § 796, stk. 2 og stk. 5. Derudover er der ikke vejledt om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.

Med samme begrundelse som anført ovenfor vedrørende beslaglæggelsen finder landsretten, at betingel- serne for at foretage ransagning af de omhandlede mobiltelefoner er opfyldt, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, og at formålet med indgrebet ville være forspildt, såfremt politiet skulle have

afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3. Endvidere finder landsretten, at politiets mang- lende vejledning om muligheden for at få spørgsmålet indbragt for retten er kritisabel, men henset til sa- gens karakter sammenholdt med den begåede, formelle fejl bør dette i den foreliggende situation ikke føre til, at det ved ransagningerne tilvejebragte materiale skal udgå af sagen.

På denne baggrund finder landsretten, at politiets ransagning af mobiltelefonerne kan godkendes, og lands- retten tiltræder, at de herved tilvejebragte beviser ikke skal udgå af sagen.

På grundlag af anklagemyndighedens oplysninger lægger landsretten til grund, at de omhandlede data fra EncroChat er indsamlet af de franske myndigheder i overensstemmelse med fransk lovgivning og med de fornødne franske retskendelser. Data fra denne indsamling er på baggrund af retsanmodninger fra de dan- ske myndigheder til de franske myndigheder efterfølgende udleveret til brug for politiets efterforskning og bevis i straffesager i et antal tilfælde. Indsamlingen af oplysninger er i sin tid ikke sket på foranledning af danske myndigheder.

På den baggrund, og uanset om de franske myndigheders sikring af de omhandlede data er sket på en måde, der opfylder betingelserne efter dansk ret for at foretage et sådant indgreb, findes der ikke grundlag for at træffe bestemmelse om, at de indhentede EncroChatdata skal udgå af sagen.

Landsretten har ikke herved taget stilling til den bevismæssige vægt af dataene fra EncroChat.

Herefter, og da det for landsretten i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens kendelse.

De af forsvarerne i øvrigt fremsatte påstande og anmodninger vedrører forhold, der ikke er omfattet af by- rettens kendelse, hvorfor der ikke kan ske en prøvelse heraf. Landsretten afviser derfor at tage stilling til disse spørgsmål.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes.

De i øvrigt af forsvarerne fremsatte påstande og anmodninger afvises.

Sagen sluttet.

:::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets

KENDELSE

- 11. januar 2023 - 23/2022 I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard.

Anklagemyndigheden mod Kærende2, (advokat Peter Secher), Kærende3, (advokat Jane Ranum) og Kæ- rende6, (advokat Jakob Buch-Jepsen)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten på Frederiksberg den 9. december 2021 (2380/2021) og af Østre Landsrets 22. afdeling den 31. januar 2022 (S-3424-21).

Påstande

De kærende, Kærende2, Kærende3 og Kærende6, har nedlagt påstand om, at udskrifter fra EncroChat ikke tillades som bevis i sagen, subsidiært at spørgsmålet hjemvises til ny realitetsbehandling, og mere subsidi- ært at behandlingen af kæremålet for Højesteret udsættes.

Indkærede, anklagemyndigheden, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Straffesagen Den 8. december 2021 blev der ved Retten på Frederiksberg indledt hovedforhandling i en nævningesag mod i alt syv tiltalte om bl.a. drab, drabsforsøg og våbenbesiddelse. Her nedlagde forsvarerne påstand om, at udskrifter fra kommunikation via den krypterede tjeneste EncroChat skal udgå af sagen. I kendelse af 9. december 2021 bestemte byretten, at påstanden ikke skulle tages til følge. Af byrettens begrundelse frem- går:

”EncroChat-data … Der foreligger ingen oplysninger, der gør det muligt for retten at vurdere, om de franske myndighe- ders sikring af de omhandlede data, angiveligt fra de pågældende servere, er sket på en måde, der opfylder betingelserne efter dansk ret for at foretage et sådant indgreb. … Efter det oplyste er de EncroChat-data, der indgår i denne sag, indhentet ved en anmodning i over- ensstemmelse med EU-retshjælpskonventionens regler, og anklagemyndigheden har i øvrigt henvist til bl.a. afgørelsen af 30. september 2020 fra undersøgelsesdommeren i Lille, hvoraf fremgår bl.a.:

”Under henvisning til den af fru Person2, specialanklager ved statsadvokaturen inden for organi- seret kriminalitet ved KØBENHAVNS Politi i DANMARK, trufne beslutning om europæisk efter- forskning under j.nr. … som følge af drabsforsøg ved organiseret bande, overtrædelser af lovgiv- ningen om våben, stiftelse af/deltagelse i forbrydersammenslutning,

Under henvisning til Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemssta- terne i Den Europæiske Union af 29. maj 2000 og protokollen af 16. oktober 2001, …

Under henvisning til den til hr. Generaldirektør for det Nationale Gendarmeri afleverede/ud- stedte retsanmodning, giver vi herved ved hr.

Generaldirektør for det Nationale Gendarmeri, som er ansvarlig for nærværende retsanmodning og den vedrørende forundersøgelserne … afle- verede/udstedte retsanmodning, tilladelse til overdragelse/overførsel af dataet, som er et resul- tat af den digitale datafangst udført inden for rammerne af forundersøgelserne nr. … , vedrø- rende de forhold, som synes at være begået på dansk territorium af brugerne "Profilnavn1", til fru Person2, specialanklager ved statsadvokaturen inden for organiseret kriminalitet ved KØBEN- HAVNS Politi i DANMARK.

Der kan gøres brug af det overdragne data inden for rammerne af nærværende anmodning om gensidig retshjælp inden for alle undersøgelser og med henblik på enhver retssag, retsforfølg- ning,”

Når dette sammenholdes med det oplyste i notatet af 21. maj 2021 om EncroChat om, at dataene fra EncroChat ”blev tilgået med de fornødne franske retskendelser og i overensstemmelse med fransk lovgivning”, finder retten, at det kan lægges til grund, at det til brug for denne sag indhentede En- croChat-data er lovligt tilvejebragt af anklagemyndigheden. … Retten bemærker herefter, at det må lægges til grund, at andre efterforskningsskridt, end indhen- telse af det omhandlede data, ikke ville have været egnet til at sikre tilsvarende bevis i nærværende sag, der vedrører manddrab og forsøg på manddrab under anvendelse af skydevåben i det offentlige rum i forbindelse med en bandekonflikt.

Efter de foreliggende oplysninger er der desuden ikke grundlag for at antage, at tilvejebringelsen af de omhandlede data og de omstændigheder, hvorunder tilvejebringelsen er sket, i sig selv kan ud- gøre et retssikkerhedsmæssigt problem i forbindelse med sagens afgørelse.

De bevismæssige spørgsmål, der knytter sig til det omhandlede data, herunder betydningen af, at data ikke nødvendigvis er fuldstændige og kan være fejlbehæftet, samt den omstændighed, at telefo- ner og profiler kan være benyttet af mere end én person, vil skulle indgå i rettens fri bevisbedøm- melse.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tage påstanden om, at det omhandlede data skal udgå af sagen, til følge.”

Seks af de syv tiltalte i sagen kærede byrettens kendelse til Østre Landsret, der ved afgørelse af 31. januar 2022 stadfæstede byrettens kendelse. Af landsrettens begrundelse fremgår:

”På grundlag af anklagemyndighedens oplysninger lægger landsretten til grund, at de omhandlede data fra EncroChat er indsamlet af de franske myndigheder i overensstemmelse med fransk lovgiv- ning og med de fornødne franske retskendelser. Data fra denne indsamling er på baggrund af retsan- modninger fra de danske myndigheder til de franske myndigheder efterfølgende udleveret til brug for politiets efterforskning og bevis i straffesager i et antal tilfælde. Indsamlingen af oplysninger er i sin tid ikke sket på foranledning af danske myndigheder.

På den baggrund, og uanset om de franske myndigheders sikring af de omhandlede data er sket på en måde, der opfylder betingelserne efter dansk ret for at foretage et sådant indgreb, findes der ikke grundlag for at træffe bestemmelse om, at de indhentede EncroChat-data skal udgå af sagen.

Landsretten har ikke herved taget stilling til den bevismæssige vægt af dataene fra EncroChat.

Herefter, og da det for landsretten i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens kendelse.

De af forsvarerne i øvrigt fremsatte påstande og anmodninger vedrører forhold, der ikke er omfattet af byrettens kendelse, hvorfor der ikke kan ske en prøvelse heraf. Landsretten afviser derfor at tage stilling til disse spørgsmål.”

Byretten afsagde den 11. maj 2022 dom i straffesagen. Ved dommen blev Kærende3 og Kærende6 idømt henholdsvis fængsel på livstid og fængsel i 10 år. Kærende2 blev frifundet. Det er oplyst, at Kærende3 og Kærende6 har anket dommen.

Retsanmodninger i sagen Om behandlingen af de retsanmodninger, der vedrører udskrifter fra EncroChat, er det oplyst, at Appelret- ten i Douai, Interregional specialenhed ved straffedomstolen i Lille, ved kendelse af 30. september 2020 i sag CRI nr. … gav tilladelse til, at generaldirektøren for det nationale gendarmeri kunne overdrage/overføre data fra EncroChat til den danske anklagemyndighed om de forhold, der synes at være begået på dansk ter- ritorium af brugerprofilen ”Profilnavn1”, som efter de danske myndigheders opfattelse var blevet brugt af Kærende3.

Ved kendelse af 8. december 2020 i sag CRI nr. … gav samme ret en tilsvarende tilladelse til at overdrage/overføre data fra EncroChat om bl.a. brugerprofilen ”Profilnavn2”, som efter de danske myndig- heders opfattelse var blevet brugt af Kærende6.

EncroChat Der er fremlagt en række oplysninger om EncroChat, herunder et notat af 21. maj 2021 fra den danske re- præsentant ved Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), hvoraf fremgår bl.a.:

”I en del år og frem til starten af 2020 var ENCROCHAT blevet en af de største udbydere af krypteret digital kommunikation med en meget høj andel af brugere knyttet til alvorlig og organiseret krimina- litet. De særlige telefoner, som ENCROCHAT solgte til brugerne, blev i stigende grad fundet i forbin- delse med aktioner mod de relevante miljøer over store dele af Europa, herunder i Danmark.

De ser- vere, som ENCROCHAT betjente sig af, var alle placeret i Frankrig. På et tidspunkt i forbindelse med efterforskningen blev det muligt for de franske myndigheder at omgå krypteringen og dermed få ad- gang til en stor mængde data og korrespondance relateret til brugere i mange lande.

Data blev til- gået med de fornødne franske retskendelser og i overensstemmelse med fransk lovgivning. … Da forholdene omkring ENCROCHAT var blevet offentlig kendt, holdt Frankrig, Holland samt Europol og Eurojust den 2. juli 2020 en fælles pressekonference og udsendte en fælles pressemeddelelse.

Det skal understreges, at der frem til dette tidspunkt ikke havde været nogen form for dansk delta- gelse i efterforskningsaktiviteterne omkring ENCROCHAT.

Danmark var gennem Europol uden at være inddraget i efterforskningen og uden at kende den nærmere baggrund for oplysningerne blevet underrettet i enkelte konkrete tilfælde, hvor der ud fra ENCROCHAT data skønnedes at være tale om umiddelbar fare for enkeltpersoners liv eller helbred.

Europol delte således, hen over medio og ul- timo 2020, et begrænset antal rapporter med efterretninger om aktiviteter og mistænkte, med Dan- mark til brug for videre analyse og efterforskning.

I forbindelse med den fransk-hollandske efterforskning blev data fra ENCROCHATs servere overgivet til Europol. I Europol regi blev der herefter oprettet en operationel task force – OTF Emma. Danmark blev inviteret ind i OTF Emma samarbejdet i december 2020, og der blev fra starten af januar 2021 givet adgang til, at danske efterforskere kunne arbejde særskilt med data om mistænkte i Danmark.

Derigennem kunne dansk politi få adgang til at analysere de data fra ENCROCHAT, som vedrørte dan- ske forhold, ligesom dansk politi kunne begynde arbejdet med at identificere de danske brugere.

Brug af oplysningerne i politiets efterforskning samt som bevis i straffesager kræver i hvert enkelt tilfælde fremsendelse af en retsanmodning til den kompetente undersøgelsesdommer i Frankrig, idet franske myndigheder er dataejer grundet servernes geografiske placering. Efter en konkret vurdering godkender de franske myndigheder herefter den konkrete judicielle brug af oplysningerne.

Retsan- modninger fra Danmark fremsendes gennem den danske og franske desk ved Eurojust.”

Politiet udarbejdede i 2021 en ”varedeklaration”, der omhandler anvendelse af data fra EncroChat i forbin- delse med efterforskningen og behandlingen af straffesager. Varedeklarationen har til formål at beskrive data sikret fra EncroChat samt eventuelle fejl og usikkerheder ved anvendelse af disse data i straffesager. I varedeklarationen gennemgås nogle generelle punkter, som myndighederne skal være opmærksomme på bl.a. som følge af, at dansk politi ikke har den tekniske dokumentation for, hvordan de franske myndighe- ders sikring af data fra EncroChat skete.

Anbringender

De kærende har til støtte for påstanden om, at udskrifter fra EncroChat skal udgå af sagen, anført navnlig, at Danmark gennem Europolog Eurojust-samarbejdet har deltaget i sikringen, dekrypteringen og håndterin- gen af EncroChat-materialet. Der er derfor tale om efterforskningsskridt omfattet af den legalitetskontrol, som de danske domstole skal foretage. Det indebærer, at materialet kun kan indgå som bevis i sagen, hvis

tilvejebringelsen, sikringen og håndteringen har levet op til de krav, der i dansk ret stilles til sådanne alvor- lige efterforskningsindgreb.

Disse betingelser er ikke opfyldt. Materialet er tilvejebragt ved, at de franske myndigheder har foretaget datafangst af samtlige EncroChat-brugeres kommunikation fuldstændigt uafhængig af konkret mistanke om den enkelte brugers tilknytning til strafbare forhold. Dermed strider tilvejebringelsen af materialet ikke blot mod retsplejelovens regler om efterforskningsindgreb, men også mod grundlæggende danske retsprincip- per.

Den generelle og automatiske sikring af samtlige brugeres beskeder er endvidere et indgreb i kommunikati- onshemmeligheden i strid med e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt arti- kel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der foreligger tillige en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til privatliv.

Der er en formodning for, at EncroChat-materialet ikke alene er indhentet fra servere i Frankrig, men også fra EncroChat-brugeres telefoner, herunder fra danske brugeres telefoner. Det er ikke entydigt oplyst, hvil- ken rolle henholdsvis de franske og danske myndigheder i givet fald har spillet ved tilvejebringelsen af data fra telefonerne.

Det står heller ikke klart, hvilke tekniske procedurer myndighederne har anvendt for at undgå, at der som led i sikringen, dekrypteringen og håndteringen af EncroChat-materialet kunne ske f.eks. sammenblanding af forskellige brugeres beskeder eller forvanskning af tidsstempler på beskeder.

Hvis En- croChatmaterialet tillades ført som bevis, vil disse uklarheder reelt afskære forsvarerne fra konkret at be- lyse og anfægte materialets værdi som bevis i sagen.

Vigtigheden af forsvarernes adgang til nærmere oplys- ninger om tilvejebringelsen og håndteringen understreges af, at de franske domstole i konkrete sager har gjort anvendelsen af EncroChat-materiale som bevis i straffesager betinget af, at efterforskningsmyndighe- derne godtgør oplysningernes ægthed eller giver en nærmere redegørelse for materialets tilvejebringelse og håndtering.

Hvis udskrifter fra EncroChat tillades anvendt som bevis, må de forventes at få afgørende betydning. Straf- fesagens meget alvorlige karakter taler imod at lade materialet indgå på trods af betydelig tvivl om, hvor- vidt sikringen, dekrypteringen og håndteringen er sket på en teknisk betryggende måde og i overensstem- melse med grundlæggende straffeprocessuelle retsgarantier og frihedsrettigheder.

Til støtte for påstanden om udsættelse er det anført navnlig, at anklagemyndigheden ikke har fremlagt en nærmere redegørelse fra den franske anklagemyndighed eller Eurojust om, hvorvidt de franske domstole har taget endelig stilling til, om de franske myndigheders behandling af data fra EncroChat har været lovlig.

Den franske kassationsdomstol har i en kendelse af 11. oktober 2022 i en anden sag hjemvist spørgsmålet om anvendelse af EncroChat-materiale på grund af mangelfuld attestation om materialets ægthed og påli- delighed. Hertil kommer, at Landgericht Berlin i en kendelse af 19. oktober 2022 har stillet nogle præjudici- elle spørgsmål til EU-Domstolen.

Besvarelsen heraf vil være egnet til at belyse, om franske myndigheders sikring af EncroChat-data har været forenelig med EU-retten.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at de franske myndigheders sikring af data fra EncroChat ikke er sket på foranledning af de danske myndigheder. Materialet er indsamlet af de franske myndigheder i over- ensstemmelse med fransk lovgivning og efterfølgende overdraget til de danske myndigheder på baggrund af retsanmodninger og i henhold til kendelser afsagt af en fransk domstol.

De danske domstole skal i en så- dan situation ikke foretage en prøvelse hverken efter dansk eller fransk ret af de franske myndigheders sik- ring, dekryptering og håndtering af EncroChat-materialet, men skal alene vurdere, om der er grundlag for at antage, at materialet er tilvejebragt i strid med grundlæggende danske retsprincipper.

I den foreliggende sag er der ikke holdepunkter for at antage, at grundlæggende danske retsprincipper er tilsidesat. Navnlig kan en sådan antagelse ikke støttes på, at de franske regler for efterforskningsmyndighe- ders tilvejebringelse af materiale af den omhandlede karakter måtte være mere lempelige end de tilsva- rende danske regler.

Anvendelse af data fra EncroChat som bevis i straffesager indebærer ikke en overtrædelse af e-databeskyt- telsesdirektivet sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sådan som de pågældende rettigheder er blevet fortolket i bl.a. EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag C- 140/20 (GD-dommen). Dette følger allerede af, at det i dommen udtales, at spørgsmål om anvendelse af beviser som udgangspunkt hører under national ret.

Der er ikke holdepunkter for en forhåndsantagelse om, at data fra EncroChat blev sikret af de franske myn- digheder på en måde, der ikke var teknisk betryggende. De usikkerhedsmomenter og fejlkilder, der er i ma- terialet, har dansk politi beskrevet i en varedeklaration og kvalitetsrapporter. Forsvarerne er derfor ikke af- skåret fra at anfægte materialets bevisværdi, hvorefter retten på sædvanlig vis vil kunne foretage en samlet bevisbedømmelse, herunder af udskrifter fra EncroChat sammenholdt med sagens andre beviser.

I vurderingen af, hvorvidt EncroChat-materialet skal udgå som bevis på grund af eventuel tvivl med hensyn til retmæssigheden eller den tekniske fremgangsmåde ved indhentningen, må det også indgå, at sagen an- går særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet, som samfundet har en væsentlig interesse i at kunne retsfor- følge effektivt. Indvendinger, der i det væsentlige svarer til de kærendes synspunkter i denne sag, har i an- dre europæiske lande, herunder Norge og Sverige, ikke ført til, at anklagemyndigheden er blevet nægtet at fremlægge EncroChatmateriale, der er tilgået disse landes myndigheder på tilsvarende måde.

Der er ikke grundlag for at hjemvise eller udsætte afgørelsen af, om EncroChat-materialet skal udgå af sa- gen. Den franske kassationsdomstols kendelse af 11. oktober 2022 angik en mangel ved underinstansens begrundelse og ikke tvivl med hensyn til lovligheden af indsamlingen af EncroChat-data efter fransk ret.

De præjudicielle spørgsmål, som Landgericht Berlin ved kendelse af 19. oktober 2022 har forelagt EU-Domsto- len, kan heller ikke begrunde, at sagen udsættes. Selv hvis indsamlingen og behandlingen af EncroChat-data på visse punkter måtte være sket i strid med EU-retlige regler, er det ikke ensbetydende med, at udskrifter fra EncroChat skal nægtes tilladt som bevis.

Højesterets begrundelse og resultat

Spørgsmålet er, om udskrifter fra EncroChat skal udgå af straffesagen mod de kærende.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, herunder notatet af 21. maj 2021 fra den danske repræsentant ved Eurojust, at sikringen, dekrypteringen og håndteringen af indsamlede oplysninger fra EncroChat blev fore- taget af de franske myndigheder som led i en efterforskning i Frankrig, som danske myndigheder ikke del- tog i.

Danske myndigheders deltagelse i ”OTF Emma” i Europol-regi som beskrevet i notatet kan ikke i sig selv føre til, at de danske myndigheder må anses for at have deltaget i de franske myndigheders efterforsk- ning, jf. Højesterets kendelse af 27. september 2022 (UfR 2022.4878).

Det må derfor lægges til grund, at de franske myndigheders indsamling af oplysninger fra EncroChat ikke skete som led i danske myndigheders efterforskning eller på foranledning af danske myndigheder. Under disse omstændigheder finder Højeste- ret, at der ikke skal foretages en bedømmelse af indsamlingen efter den danske retsplejelovs regler om straffeprocessuelle indgreb.

Baggrunden for de franske myndigheders indsamling af data fra EncroChat var efter det oplyste, at det havde vist sig, at EncroChat som udbyder af krypteret digital kommunikation havde en meget høj andel af brugere knyttet til alvorlig og organiseret kriminalitet.

Anklagemyndigheden har på baggrund af retshjælpsanmodninger fået de franske myndigheders tilladelse til at anvende indsamlede data fra EncroChat i straffesagen mod de kærende.

Udskrifter fra EncroChat kan herefter som udgangspunkt anvendes i straffesagen, og Højesteret finder, at der ikke foreligger retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kan begrunde, at dette udgangspunkt fra- viges. Det bemærkes herved, at politiet har udfærdiget en ”varedeklaration” til brug for anvendelsen af En- croChat-materiale i straffesager. Heri gennemgås eventuelle fejlkilder og usikkerheder, som myndighe- derne skal være opmærksomme på bl.a. som følge af, at det ikke er nærmere oplyst, hvordan de franske myndigheder foretog den tekniske sikring af data fra EncroChat.

Efter det anførte er der ikke grundlag for at hjemvise eller udsætte afgørelsen af, om udskrifterne skal næg- tes anvendt som bevis i straffesagen mod de kærende.

Højesteret tiltræder herefter, at udskrifterne fra EncroChat ikke skal udgå af sagen, og stadfæster derfor landsrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse stadfæstes.