BS-30298/2020-HJR

Frederiksberg Kommune var berettiget til at opkræve betaling for udnyttelse af vejareal i forretningsmæssigt øjemed Frederiksberg Kommune havde med henvisning til lov om offentlige veje § 80, stk. 2, opkrævet virksomhederne Reconor A/S og Balco Kontech A/S betaling for brug af offentligt vejareal til anbringelse af bl.a. containere i forbindelse med byggearbejde på ejendomme i kommunen. Efter § 80, stk. 2, kan vejmyndigheden opkræve betaling for brug af arealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed. Vejdirektoratet havde den 9. maj 2018 ophævet kommunens afgørelser, idet der efter direktoratets opfattelse ikke i de foreliggende tilfælde var hjemmel til at opkræve betaling. Sagen angik, om Vejdirektoratets afgørelser var gyldige. Højesteret fandt, at vejlovens § 80, stk. 2, mest nærliggende må forstås således, at det afgørende er øjemedet hos den, der anbringer det pågælden de materiel på arealet. Den omstændighed, at brugen af et areal sker til andre formål end trafikale, kan ikke i sig selv indebære, at øjemedet er forretningsmæssigt, og det kan ikke tillægges betydning, hvem der indgiver ansøgningen om tilladelse til anbringelse af materiel til kommunen. I sagen vedrørende Reconor blev det lagt til grund, at virksomheden som led i sin forretning havde anbragt containere til brug for andre virksomheders udførelse af arbejde på ejendomme. I sagen vedrørende Balco Kontech blev det lagt til grund, at virksomheden som led i sin forretning havde anbragt containere, en skurvogn og en borerig til brug for virksomhedens egen udførelse af arbejde på en ejendom. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at virksomhedernes udnyttelse af de pågældende vejarealer ved anbringelse af materiel måtte anses for sket i forretningsmæssigt øjemed. Frederiksberg Kommune havde som følge heraf været berettiget til i medfør af vejlovens § 80, stk. 2, at opkræve betaling for brug af arealerne, hvilket i øvrigt svarede til kommunens praksis forud for vejloven af 2014. Vejdirektoratets afgørelser af 9. maj 2018 skulle derfor ophæves. Landsretten var kommet til et andet resultat.