OLR — Østre Landsret
AM2021.06.07Ø
OL-2021-Ø-00036
[AM2021.06.07Ø2] Retten i Næstveds
DOM
- 28. februar 2020 - 9101/2019 - 1900-73112- 00002-19
Anklagemyndigheden mod T2 , født januar 1998, T1 , født oktober 1999 og T3 , født marts 2000.
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. september 2019. Anklageskriftets forhold 1 er berigtiget under sagen.
T2 , T1 og T3 er tiltalt for
1.
T2 T1 T3 forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf.§ 21, jf. straffelovens § 89 vedrørende T1 og T3 ved i forening og efter forudgående planlægning og aftale, al have forsagt at dræbe F1 , idet de tiltalte T2 og T3 den 15. februar 2019 købte en gps-tracker , som blev påmonteret personbil, grå Seat Altea, reg. ... , i den hensigt at lokalisere F1 , hvorefter de tre tiltalte den 1 8. februar 2019 ca. kl. 22.35 sam- men i en sort personbil, stationcar indfandt sig ud for Adresse1 Slagelse, hvorefter T2 og T1 stod ud af bilen og affyrede ikke under 5 skud med to pistoler mod F1 . som sad i personbil, grå Seat Altea, reg. nr. ..., hvorved køretøjet blev ramt af ikke under 4 projektiler, herunder to i bilens højre, forreste side, men F1 ikke blev ramt.
2. T2 T1 Overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved på samme tid og sted, som beskrevet i forhold 1, under særligt skærpende omstændigheder og på of- fentligt tilgængeligt sted, at have været i besiddelse af to funktionsdygtige pistoler samt tilhørende ammu- nition.
3.
T1 Overtrædelse af straffelovens§ 119, stk. 1, samt straffelovens § 121 ved den 13.juni 2019 ca. kl. 10.30 som indsat i Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1 i Nørre-Alslev, at have truet med at udøve vold samt med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet nogen i of- fentlig tjeneste under udførelsen af tjenesten, idet han til fængselsbetjent F2 IDnr. ... , udtalte:" Hvis du nogensinde tager fat i armen på mig igen, så brækker jeg armen på dig" og "Jeg brækker armen på dig, hvis du nogen sinde rører mig igen" eller lignende, ligesom han til fængselsfunktionær F3 , IDnr. ... udtalte "Jeg brækker armene på jer'' eller lignende og gentog udtalelsen to til tre gange, hvorefter han til F3 og F2 udtalte: "I er nogle fucking bøsserøve og homoer" eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
T2 har nægtet sig skyldig.
T1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 3.
T3 har nægtet sig skyldig
F1 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 89.342,85 kr. i erstatning.
Beløbet er fordelt således:
Psykolog foreløbige udgifter: 1.445,26 kr. Godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3: 30.000,00 kr. Ikke forsikringsdækket skade på køretøj (...): 17.589,91 kr. Ikke forsikringsdækket skade på køretøj (...): 40.007,68 kr. Tilskrevne rykkergebyrer: 300,00 kr. I alt 89.342,85 kr.
De tiltalte har bestridt pligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der indgik den 18. februar 2019 kl. 22.34 tiI 112 anmeldelse om, at der var påkørt to parkerede biler på par- keringspladsen ved Sted1 , og at to køretøjer havde forladt parkeringspladsen i høj fart. Anmelderen
havde endvidere i følge anmeldelsen hørt et højt brag, der kunne minde om et skud. Kl. 22.38 ringede F1 til 114 og anmeldte, at hun var blevet skudt på, idet der var blevet skudt mod den bil, hun kørte i.
Der er fremlagt fotos af gerningsstedet, af de to biler, F1 påkørte på parkeringspladsen og af den Seat, hun kørte i. Der blev på Seat'en fundet en GPS-tracker af mærket Yepzon.
Der afspillet videoovervågning fra Sted2 , oplaget på det tidspunkt, hvor GPS-trackeren blev købt.
Det fremgår af kriminalteknisk erklæring gerningsstedsundersøgelse af 29. maj 2019:
"... På parkeringspladsen blev der fundet 5 afskudte patronhylstre, et tygget stykke tyggegummi og en cigaret med aske. I et parkeret køretøj sad et projektil kilet fast i vinduesrammen i bagerste venstre siderude ved C-stolpen. I facadebeklædningen til bygning 34 - Fysioterapi var et indskudshul og bag beklædningen sad et projektil fast på bagpladen. Vurdering På baggrund af undersøgelsen, herunder de objektive fund pa gerningsstedet, er det nærlig- gende at tro, at standpladsen skal findes i området, hvor de afskudte patronhylstre blev fundet. ...”
Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 20. februar 2019 vedrørende Seat Altea ...
”... Skud nr.: X-længde Y-længde Højde Horisontal vinkel i ° Vertikal vinkel i°HF1 Ca. 6 cm Ca. 111 cm Ca. 80 cm 28° 2° HF2 Ca. 5cm Ca. 148 cm Ca. 80 cm - - VB3 Ca. 117 cm Ca. 387 cm Ca. 137 cm - - ... Udvendig undersøgelse: (se foto nr. 1-6) ... Ved den indledende besigtigelse af køretøjet sås der to indskudshuller i køretøjets højre side, HF1 og HF2 samt et udskudshul i køretøjets bagrude, VB3. Derudover fremstod køretøjets forre- ste højre siderude ødelagt, formodentlig som følge af skud.
Indledningsvis blev alle tre skudhuller undersagt med kemi for at påvise tilstedeværelsen af bly og/eller kobber/nikkelpartikler. Samtlige skudhuller havde et positivt resultat som for bly og kob- ber/nikkel. lndskudshullet HF1 fremstår uregelmæssigt af størrelse og er placeret over højre forhjul. lndskudshullet HF2 fremstår nærmest ovalt af størrelse og er placeret i forreste del af køretøjets højre fordør. Udskudshullet VB3 fremstår nærmest cirkulært af størrelse, er placeret i koretøjets bagrude og med en tydelig konisk form der påviser, at skudretningen har været indefra og ud.
Ad HF1 Der ses et indskudshul i køretøjets forreste højre forskærm. Efter gennembrydning af forskær- men er projektilet fortsat til anslag mod køretøjets A-stolpe (se foto 4 D). Det var ikke muligt at udfinde projektilet, men grundet indskudshullet i forskærmen samt anslagsmærket i A-stolpen. var det muligt at udfinde en omtrentlig skudbane.
Ad HF2 Der ses et indskudshul i køretøjets forreste højre sidedørs dørplade. Efter gennembrydning af dørpinden er projektilet fortsat til en afstivning i døren, og er fortsat indvendigt i døren i en ned- adgående retning. Som foto 5 viser, ses afstiveren (markeret med orange pil) og lakafskalningen (markeret med grøn pil) retningen for projektilet.
Selve projektilet, KT 15, blev udfundet inde i døren (se foto 6). lndskudshullet havde sådan en form, at det Ikke var muligt at påvise en retvi- sende skudbane. Det kunne dog konstateres, ved at lade spidsen af sonden hvile i selve skudhul- let, at den horisontale og vertikale vinkel med stor sandsynlighed stemmer overens med HF1's horisontale og vertikale vinkel.
Indvendig undersøgelse (se foto nr. 7-9) Ad VB3 I køretøjets bagrude ses der et udskudshul. Da der på ydersiden af bagruden er en konisk form, mens der på indersiden af bagruden ikke er nogen konisk form, betyder det, at VB3 er et ud- skudshul (se foto 7 og 8).
Hvis det antages, at forreste højre siderude er ødelagt som følge af skud, kan det, som det også fremgår af ovenstående skitse, være det der forsager udskudshullet i bagruden VB3.
Det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er fundet bevis for, at sideruden er blevet gennemskudt, men som foto 9 viser, er det muligt at gennemskyde sideruden hvor projektilet har en fortsat skudbane henover højre nakkestøtte og ud gennem bagruden.
Øvrige undersøgelser (se foto nr. 10 - 11) Ad KT 12 - GPS-tracker
KT I2 fremstår som en hvid GPS-tracker, der var fastgjort til højre bagbro med en rød snor. Den sås kilet ind mellem bagbroen og varmeskjoldet. GPS-trackeren blev ikke undersøgt nærmere, men videregivet til laboratorieafsnittet samt NC3. ... Undersøgelse Ad KT-15 projektil KT 15 fremstår som et projektil, der blev udfundet i køretøjets højre fordør. Projektilet har en ka- liber på 9 mm og en vægt på ca. 6,06 gram.
Der er på projektilet udfundet 6 højresnoede feltspor, men det var kun 2 feltspor der fandtes eg- nede til i "IBOS". Der er ved søgning i "IBIS" ikke fundet overensstemmelse mellem spor i databa- sen og spor afsat på projektilet. Angående sammenligning med de andre i sagen udfundne projektiler - KT 9 og KT 10 henvises der til særskilt erklæring med dokument nr. 19 under samme journalnummer som denne erklæ- ring. ...
Vurdering Der er afgivet mindst tre skud mod køretøjet med et indskudshul i forreste højre forskærm, et indskudshul i højre fordør samt et udskudshul i bagruden. Det er ikke muligt at udtale sig om skuddenes rækkefølge. ...”
Det fremgår af kriminalteknisk erklæring undersøgelse af udfundne patrondele af 18. marts 2019: ”... De afskudte patronhylstre KT 3, KT 4, KT 5, KT 6 og KT 7 vurderes til, at være afskudt i to forskel- lige våben: ... Patronhylstrene KT 3 og KT 4 er med stor sandsynlighed (B) afskudt i et og samme våben. Patronhylstrene KT 5, KT 6 og KT 7 er med stor sandsynlighed (B) afskudt i et og samme våben.
Angående projektilerne KT 9, KT 10 og KT 15 kan det ikke udelukkes (C), at de er affyret i et og samme våben. ... KT 3, KT 4, KT 5, KT 6 og KT 7 fremstår som 5 stk. afskudte patronhylstre i kaliber .380 Auto. Se i effektbeskrivelsen angående patronhylstrenes bundmærkning.
Ved direkte indbyrdes sammen- ligning af patronhylstrene under Våbenafsnittets sammenligningsmikroskop vurderes det, tl pa- tronhylstrene er affyret i to forskellige våben. Patronhylstrene KT 3 og KT 4 er med stor sandsynlighed (B) afskudt i et og samme våben: Der er konstateret overensstemmelse med hensyn til placeringen af slagstiftindtrykket.
Der er ligeledes fundet enkelte individuelle specifikke detaljer på hylsterbunden. Ligeledes er patronhylstrene KT 5, KT 6 og KT 7 med stor sandsynlighed (B) afskudt i et og samme våben: Der er konstateret overensstemmelse med hensyn til placeringen af slagstiftindtrykket. Der er ligeledes fundet enkelte individuelle specifikke detaljer på hylsterbunden ... KT 9, KT 10 og KT 15 fremstår som 3 stk. afskudte projektiler. Projektilernes kaliber er udregnet til at være 9 mm. ... Det kan derfor ikke udelukkes (C), at projektilerne KT 9, KT 10 og KT 15 er affyret i et og samme våben. ...”
Det fremgår retsgenetisk erklæring - DNA - af 6. juni 2019:
”... i) KT nr. 14: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikrer fra: KT 12: Hele overfladen på GPS tracker Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt. jf. erklæring C2019-03644-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra T3 .
Dna-profilen for materialet blev be- regnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra T3 , end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra T3 . Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til T3 .
Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsi- den anførte personer. ...”
Af rapport af 18. marts 2019 fremgår udtræk af logningsdata fra Yepzon for tidsperioder og IP-adresser be- nyttet af bruger af den app, der har forespurgt GPS-trackeren på Seat'en om data/position:
”start kl slut kl lp
15-02-2019 23:17:11 16-02-2019 00:00:45 Ip-adresse1
16-02-2019 00:23:09 16-02-2019 01:44:10 Ip-adresse2
16-02-2019 01:50:27 16-02-2019 01:51:22 Ip-adresse3
16-02-2019 23:50:15 17-02-20191 01:42:12 Ip-adresse4
17-02-2019 18:34:42 17-02-2019 22:35:00 Ip-adresse4
18-02-2019 16:22:20 18-02-2019 22:28:57 Ip-adresse4
18-02-2019 23:23:10 18-02-2019 23:24:50 Ip-adresse5 ”
Der er fremlagt rapport 1. maj 2019, udarbejdet af B Specialkonsulent, EAE, hvoraf fremgår:
”... Fra firmaet Yepzon Enterprises er modraget tre logfiler vedr. brug af GPS-tracker. Der er modtager logfiler for IP-adresserne: Ip-adresse3 Ip-adresse1 Ip-adresse2 ... Telefonnummeret … er logget på alle tre IP-adresser. Ingen af de øvrige telefonnumre i data- sættet er registreret på mere end en IP-adresse. ..."
Der blev ved ransagning af lejligheden Adresse2 , 4000 Kalundborg fundet en sort lphone (koster 100) i en jakke. Der er fremlagt fotos af udvalgt indhold fra telefonen.
Der er dokumenteret historiske teledata vedrørende telefon … for perioden 1. december 2018 til 7. marts 2019. Det fremgår heraf, at telefonnummeret har været benyttet i telefonen koster 100 (imei-nummer … ) i perioden den 15. februar 2019 kl. 23.05 til den 18. februar 2019 kl. 04.41.
Der blev i en Mercedes … ved ransagning den 15. marts 2019 fundet bl.a. skimaske, handsker og hue.
Af retsgenetisk erklæring af 22. maj 2019 fremgår:
”... m) KT nr. 56: En maske Ifølge fremsender sikret fra: Mercedes Benz reg.nr. …. bagagerum. Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2019-03644-5, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra T2 . Dna-profilen for materialet blev be- regnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra T2 , end hvis ikke en del af del undersøgte dna stammer fra T2 . Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de
påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til T2 . Dna-profilen taler for, at en anden del af det undersøgte dna stammer fra C . Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra C , end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra C .
Beregningen er baseret på hyppig- heder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til C . Det er ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra T1 på grund af særlige forhold ved dna-pro- filerne.
Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsi- den anførte personer, for hvem der foreligger en dna-profil.
n) KT nr. 57: Handske lfølge fremsender sikret fra: Mercedes Benz reg.nr. … bagagerum Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2019-03644-5, taler for, at en del af det un- dersøgte dna stammer fra T2 . Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 2.770 gange mere sandsynlig, hvis en del af del undersøgte dna stammer fra T2 , end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra T2 . Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til T2 . ..."
Det fremgår af rapport af 10. maj 2019 fra Teknologisk Institut, at der på handsker (koster 501), masken (koster 503) og hue (koster 500) blev fundet krudtpartikler.
Der er vedrørende fotos modtaget fra D fremlagt undersøgelsesrapporter koster 800 lphone X udarbej- det af Bent Jensen dateret henholdsvis den 31. juli 2019 og den 1. oktober 2019 samt evaluering af digitalt billede IMG_0801.JPG af 12. december 2019, udarbejdet af E .
Forklaringer [ FORKLARINGER UDELADT ]
Personlige oplysninger T2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er 22 år og gik i gymnasiet, da han blev anholdt.
T1 er tidligere straffet
ved ankedom af 29. august 2019 for straftelovens § 245, stk. 1, jf. 247, stk. 2, med fængsel i 3 må- neder.
Tiltalte T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. marts 2019.
Tiltalte T1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. marts 2019.
Tiltalte T3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26.juni 2019.
Rettens begrundelse
og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
”KENDELSE: Samtlige nævninger og dommere udtaler: Forhold 1 og 2: På baggrund af vidnet F1’s forklaring, som støttes af de tekniske beviser i form af skudhuller på gerningsstedet og på den bil, F1 kørte i, og fundne projektiler og patronhylstre på gerningsste- det, lægges dels til grund, at der den 18. februar 2019 en. kl. 22.35 blev affyret mindst 5 skud mod F1 , mens hun sad i en bil, som hun havde lånt af vidnet A . Efter den kriminaltekniske erklæring af 18. marts 2019 lægges del til grund, at der blev anvendt to forskellige pistoler under skyderiet.
Vidnet V1 har forklaret, at hun så to personer blive sat af på parkeringspladsen foran Sted1 , og at bilen derefter parkerede på parkeringspladsen tæt ved. Vidnet har beskrevet bilen som en ældre mørk stationcar og har indsendt foto til politiet af en sort Peugeot stationcar med tagbøj- ler.
Vidnet har endvidere forklaret, at hun derefter hørte to skud, der kom fra den parkerings- plads. som de to personer var gået i retning af, og at to biler herunder den bil, der havde sat de to personer af umiddelbart efter korte derfra med høj fart.
Vidnet V2 har forklaret, at hun hørte 2-3 brag, og at en bil derefter kom kørende hurtigt ud fra parkeringspladsen og samlede to personer op, der satte sig ind i bilen fra hver sin side.
Retten finder det på den baggrund bevist, at gerningsmændene var kørende i den bil, der satte to personer af kort før skuddene blev afgivet, og at der følgelig deltog mindst tre gerningsmænd ved skyderiet. Retten finder det endvidere på baggrund af forklaringen fra F1 bevist, at bilen som hun beskrev som en sort stationcar forinden havde fulgt efter hendes bil i retning mod ger- ningsstedet, og at den kort tid, før hun ankom på stedet, overhalede hende.
F1 har umiddelbart efter skyderiet og vedholdende forklaret, at de to maskerede mænd, der skød mod hendes bil, var de tiltalte T2 og T1 , som hun er opvokset i Sted3 sammen med,
og at hun ikke var i tvivl om, hvem de var, da hun så dem. Parkeringspladsen var oplyst, og F1 har forklaret, at bl.a. bilens forlygter lyste på de to mænd, som stod med front mod hende på 3-4 meters afstand. F1 har endvidere forklaret, at T2 løftede en pistol med venstre hånd og skød mod hende.
T2 har ifølge politirapport af 7. marts 2019 under transport udtalt, at han i forbin- delse med en trafikulykke havde lært at anvende venstre hånd, hvilket han dog har bestridt i ret- ten.
F1 har endvidere forklaret, at hun ikke så, om T1 havde noget i hænderne. men at hun straks bakkede mod højre, hvorfor det første skud ramte ruden i passagersiden, og at hun ikke så flere skud blive affyret mod hende, men at hun hørte 4-5 skud i alt, heraf et skud, da hun kørte derfra.
Der blev på den bil, F1 bil var fører af, fundet en GPS-tracker.
Tiltalte T3 har erkendt, at han den 15. februar 2019 købte den GPS-tracker, der blev fundet på F1’s bil, men at han købte den for en mand ved navn G . Han har endvidere forklaret, at han ikke vidste, at den skulle bruges til noget kriminelt. Politiet har forgæves forsøgt al udfinde perso- nen G . Ifølge T3’s forklaring i grundlovsforhøret var T2 var med i Sted2 , da han købte GPS-trackeren. T3’s DNA blev endvidere rundet på GPS-trackeren, der blev aktiveret første gang den 15. februar 2019 kl. 23.17 via app'en Yepzon.
Under ransagningen af Adresse2 , i Kalundborg blev der fundet en lphone uden simkort. T1 har forklaret, at det ikke er hans telefon. På telefonen blev fundet app’en Yepzon. Telefonen var logget på T1’s iCloud-konto, og telefonens kode er enslydende med T1’s fødselsdag og den kode, han har oplyst på den telefon, han var i besiddelse af ved anholdelsen. T1’s SIM-kort var i perioden 13.-15. februar 2019 isat telefonen.
De fotos m.m., som blev fundet på telefonen fra blandt andet januar 2019, lyder endvidere på, at T1 var bruger af telefonen omkring gernings- tidspunktet. Herefter, og idet T1’s forklaring om, hvorfor hans fotos m.m. blev fundet på tele- fonen, tilsidesættes som utroværdig, lægger retten til grund, at telefonen omkring gerningstids- punktet blev benyttet af T1 .
Ifølge forklaringen fra teleanalytiker H og dennes rapport af 1. maj 2019 gik telefonnummer ... , der havde siddet i den pågældende telefon, som det eneste telefonnummer på alle tre IP-adresser, som blev benyttet til at lokalisere GPS-trackeren. Retten lægger derfor til grund, at T1’s telefon blev benyttet til at lokalisere GPS-trackeren.
Der er på en skimaske og handsker, som blev fundet i den formodede gerningsbil som blandt an- dre T1 og T2 kørte i den 19. februar 2019 fundet DNA, som med den højeste grad af sikker- hed for skimasken og med en mindre grad af sikkerhed for handskerne matcher T2’s DNA. Der blev endvidere fundet krudtpartikler på både maske og handsker.
De tiltalte har forklaret, at de kender A , men at de ikke har et udestående med hverken F1 eller A . Det er oplyst, at T1’s bror, I , af Retten i Holbæk er dømt for at have stukket A med en kniv, og at F1 og A vidnede i sagen.
A har forklaret, at der er en igangværende konflikt i Sted3 , og at han frygtede for sin egen sik- kerhed, hvorfor han blandt andet ikke benyttede sin egen bil.
Retten finder det herefter bevist, at de tiltalte T2 og T1 , er identisk med de to personer, som var til stede på gerningsstedet og skød mod F1 .
Uanset at retten finder, nt T3’s forklaring om, at han købte GPS-trackeren for en person ved navn E , er utroværdig, finder retten ikke, at det med den til domfældelse tilstrækkelige sikker- hed er bevist, at T3 befandt sig på Adresse1 i Slagelse på gerningstidspunktet og deltog i sky- deriet mod F1 , herunder som chauffør.
Retten har derfor ikke fundet anledning til at vurdere ægtheden af de billeder, der er fremlagt af T3’s hustru D . Således som tiltalen er formuleret, finder retten ikke grundlag for at tage stilling til, om forhold 1 i forhold til T3 kan henføres un- der straffelovens § 245.jf. § 246, jf. § 21, subsidiært§ 252, herunder som medvirken i medfør af straffelovens § 23. Tiltalte T3 frifindes derfor i forhold 1.
Henset til, at der blev afgivet mindst 5 skud fra to pistoler og våbnenes farlighed, og idet skud- dene blev affyret i retning mod og i højde med F1’s hoved og overkrop i en afstand af 3 4 me- ter, finder retten, al T2 og T1 med overvejende sandsynlighed har indset, at skuddene ville ramme føreren af bilen, og at føreren som følge af skuddene ville afgå ved døden, hvorfor T2 og T1 findes skyldige i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Det blev således ved den kriminaltekniske erklæring af 20. februar 2019 påvist, at bilen blev ramt af 3 skud, hvoraf det ene skud gik gennem ruden ud for forreste passagersæde og ud gennem bagruden i venstre side af bilen i en højde af ca. 137 cm, og at de to andre skud ramte henholdsvis over højre forhjul og i forreste del af højre fordør i en højde af ca. 80 cm.
Henset til, at T1 og T2 således har været i besiddelse af to pistoler på offentligt sted og har afgivet mindst 5 skud mod F1 , mens hun sad i en bil, finder retten, at pistolerne er besiddet under særligt skærpende omstændigheder.
De tiltalte T1 og T2 findes herefter skyldige i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med tillalen.
Forhold 3. Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig. Forklaringen støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist. at tiltalte T1 er skyldig i forhold 3 i overensstemmelse med anklageskrif- tet.
Thi bestemmes
: Tiltalte T2 er skyldig i forhold 1 og 2.
Tiltalte T1 er skyldig i forhold 1, 2 og 3.
Tiltalte T3 er ikke skyldig.”
Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes for T2 og T1 efter straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, og for T1 tillige straffelovens § 119, stk. 1, og § 121.
Samtlige voterende stemmer for at fastsætte straffen for T2 og T1 til fængsel i 8 år.
Straffen er for tiltalte T1 en tillægsstraf til Østre Landsrets ankedorn af 29. august 2019, jf. straffelovens § 89.
Straffen er fastsat med udgangspunkt i den normale retspraksis vedrørende dels forsøg på manddrab, dels besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, idet retten finder, at der ikke forelig- ger sådanne omstændigheder, der kan bevirke nedsættelse eller forhøjelse af straffen.
Således som tiltalen er formuleret, finder retten ikke, at der er grundlag for at tage stilling til, om forholdet er omfattet af straffelovens § 81 b.
Erstatning De juridiske dommere tager erstatningskravet fra F1 til følge med dækning af psykologudgifter med 1.445,26 kr. og erstatningskravene for ikke forsikringsdækket skade på køretøjer med 57.897,59 kr., idet skaderne var en direkte følge af skudafgiveisen. Erstatningskravet forrentes fra den 18. februar 2020.
Henset til, at forsøget på manddrab alene udspillede sig over få sekunder, og da det ikke medførte nogen skade for F1 , finder dommerne, at der ikke er grundlag for at tilkende hende en godtgørelse efter erstat- ningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Thi kendes for ret
: T3 frifindes.
T2 skal straffes med fængsel i 8 år.
T1 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 8 år.
Statskassen betaler sagens omkostninger for T3 .
T2 skal betale sagens omkostninger.
T1 skal betale sagens omkostninger.
T2 og T1 skal in solidum inden 14 dage betale 59.342,85 kr. til F1 v/advokat Louise Tschernja. Beløbet forrentes med procesrente fra den 18. februar 2020.
Camilla Ljørring dommer
:::::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 15. afdelings
DOM
- 7. juni 2021 - S-687-20 (landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Ellen Skodborggaard (kst.) med nævninger).
Anklagemyndigheden mod 1) T1 , født oktober 1999, (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) og 2) T2 , født januar 1998, (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)
Retten i Næstveds dom af 28. februar 2020 (sag nr. 9101/2019) er anket af T1 med påstand om frifin- delse i forhold 1 og 2 og i øvrigt formildelse og af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har med rettens tilladelse nedlagt påstand om, at forhold 1 og 2 henføres under straffelovens § 81 b, og har påstået skærpelse.
F1 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 112.404,10 kr. med renter af 89.342,85 kr. fra den 18. februar 2020 og af 23.061,25 kr. fra den 27. juni 2021. Der er endvidere taget generelt forbehold for yderli- gere erstatning og godtgørelse.
Påstandsbeløbet omfatter de for byretten fremsatte krav samt yderligere 14.350 kr. i godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 19. februar til den 1. maj 2019 samt en forhøjelse af kravet vedrørende til- skrevne renter fra 300 kr. til i alt 9.011,25 kr. svarende til foreløbigt påløbne rykkergebyrer, inkassogebyr, inkassosalær og foreløbige renter.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten, herunder også pligten til at betale krænkelsesgodtgørelse. De til- talte har ikke haft bemærkninger til kravenes størrelse.
Forklaringer [ FORKLARINGER UDELADT ]
Personlige forhold T1 er yderligere straffet ved
− Retten i Holbæks dom af 21. februar 2019 med bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af værnepligtslo- ven, − Retten i Næstveds dom af 29. marts 2019 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af værne- pligtsloven og − Københavns Byrets dom af 3. september 2020 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straf- felovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
T2 er yderligere straffet ved
− Retten i Roskildes dom af 9. september 2020 med fængsel i 7 dage for overtrædelse af straffelo- vens § 124, stk. 5, 1. pkt.
Begge de tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
”Retten i Næstveds dom af 28. februar 2020 (sags nr. 9101/2019) er anket af tiltalte T1 med påstand om frifindelse i forhold 1 og 2 og af tiltalte T2 med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har vedrørende skyldspørgsmålet påstået domfældelse i overensstem- melse med den rejste tiltale i forhold 1 og 2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at der den 18. februar 2019 ca. kl. 22.35 på parkeringspladsen ved Sted1 fra to pistoler blev affyret mindst fem skud mod F1 , mens hun sad i en bil, der tilhørte A , og at skuddene blev affyret af to personer, der begge var maskerede således, at deres underansigter var tildækkede.
Landsretten lægger efter vidnet V1’s forklaring endvidere til grund, at de to personer kort forinden skyderiet var blevet sat af ved ger- ningsstedet af en sort stationcar med langsgående tagbøjler med midterstøtte, og at de umiddel- bart efter skyderiet blev samlet op af samme bil, der i høj fart kørte fra gerningsstedet.
Det læg- ges efter F1’s forklaring ligeledes til grund, at en sort stationcar forud for skyderiet fulgte efter hendes bil frem mod gerningsstedet.
Det fremgår, at de tiltalte den 19. februar 2019 blev antruffet i en sort Mercedes Benz stationcar, hvis udseende på en række punkter, herunder de langsgående tagbøjler med midterstøtte, sva- rer til vidnet V1’s beskrivelse af den bil, som gerningsmændene kørte i til og fra gerningsstedet. I bilen blev blandt andet fundet en skimaske og handsker, hvorpå der kunne konstateres et stort antal krudtpartikler samt DNA-materiale, der med en forskellig grad af sandsynlighed hidrørte fra tiltalte T2 .
Det fremgår endvidere, at der på den bil, som F1 kørte i den pågældende aften, var monteret en GPS-tracker svarende til den, som blev indkøbt den 15. februar 2019 i Sted2 i Glostrup, og som blev aktiveret første gang den 15. februar 2019 kl. 23.17 via en app udbudt af Yepson. Efter bevisførelsen finder landsretten imidlertid – modsat byretten – ikke grundlag for at fastslå, at til- talte T1 skulle have benyttet sin egen iPhone 7 eller den iPhone SE, som blev fundet under ran- sagningen af Adresse2 , til at lokalisere den pågældende GPS-tracker.
Som anført af byretten har F1 umiddelbart efter skyderiet og under sagen vedholdende forkla- ret, at hun genkendte de to maskerede personer, der skød mod hende, som værende de tiltalte, som hun er vokset op med i området omkring Sted3 i Kalundborg, og at hun ikke var i tvivl om, hvem de var, da hun så dem på parkeringspladsen. F1’s forklaring fremstår sammenhængende og troværdig.
Tiltalte T2 Tiltalte T2 har for landsretten forklaret, at han ikke vil udelukke, at han befandt sig i Sted2 i Glostrup på tidspunktet for indkøbet af en GPS-tracker svarende til den, som var monteret på den bil, F1 kørte i på gerningstidspunktet. T3 har i sin vidneforklaring for landsretten bekræf- tet, at dette var tilfældet.
Herefter og i lyset af F1’s klare identifikation af tiltalte T2 som væ- rende en af gerningsmændene samt af de af byretten i øvrigt anførte grunde finder samtlige nævninger og juridiske dommere, at det er bevist, at tiltalte T2 er identisk med den ene af de to personer, som var til stede og affyrede skud mod F1 .
Af de af byretten anførte grunde sammenholdt med, at skudepisoden fremstår som nøje plan- lagt, herunder som følge af monteringen af en GPS-tracker på den bil, som F1 kørte i, finder samtlige nævninger og juridiske dommere endvidere, at det er bevist, at tiltalte T2 i hvert fald anså det som overvejende sandsynligt, at føreren af bilen ville afgå ved døden som følge af de afgivne skud.
Tiltalte T2 findes herefter skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Tiltalte T1 Seks nævninger og tre juridiske dommere udtaler: Som anført ovenfor har vidnet F1 med sikkerhed genkendt tiltalte T1 som den anden af de to maskerede personer, der affyrede skud mod hende. Hendes forklaring herom fremtræder sikker og troværdig, og forklaringen understøttes til en vis grad også af den omstændighed, at tiltalte T1 sammen med blandt andre medtiltalte den følgende dag blev antruffet i en sort Mercedes Benz, som meget vel kan have været den bil, som gerningsmændene benyttede.
Vi finder det herefter bevist, at tiltalte T1 er identisk med den anden af de to personer, der var til stede og affyrede skud mod F1 . Henset til den sikre identifikation er det uden betydning, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte T1 skulle have benyttet sin egen iPhone 7 eller den iPhone SE, der blev fundet i lejligheden Adresse2 , til at lokalisere GPS-trackeren.
Af samme grunde, som er anført ovenfor vedrørende medtiltalte, finder vi endvidere, at det er bevist, at tiltalte T1 anså det i hvert fald som overvejende sandsynligt, at føreren af bilen ville afgå ved døden som følge af de afgivne skud.
Vi stemmer herefter for at finde tiltalte T1 skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Tre nævninger udtaler: Vi finder efter en samlet vurdering, at det ikke alene ved F1’s forklaring er godtgjort med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed, at tiltalte T1 er identisk med den anden af de to gerningsmænd. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte T1 for den rejste tiltalte i forhold 1 og 2.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte T1 herefter skyl- dig i forhold 1 og 2.
T h i b e s t e m m e s:
Tiltalte T1 og T2 findes skyldige i forhold 1 og 2. ”
Strafudmåling Der er afgivet 18 stemmer for at forhøje straffen for begge de tiltalte til fængsel i 12 år.
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at overtrædelserne i forhold 1 og 2 er begået på of- fentlig tilgængeligt sted ved brug af skydevåben og således skal henføres under straffelovens § 81 b, lige- som landsretten har lagt vægt på karakteren af og omstændighederne i forbindelse med lovovertrædel- serne omfattet af disse forhold, herunder at skudepisoden fremstår som nøje planlagt.
Straffen er for begge de tiltalte en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, og fastsættes efter de af byretten cite- rede bestemmelser, dog således at der efter de citerede bestemmelser i våbenloven tilføjes ”jf. i det hele straffelovens § 81 b”.
Erstatning De juridiske dommere tiltræder, at kravet om erstatning for psykologudgifter er taget til følge med 1.445,26 kr., og at kravet om erstatning for skade på to køretøjer er taget til følge med 57.897,58 kr. Det tiltrædes endvidere, at der henset til, at drabsforsøget ikke har medført skade for F1 , ikke er grundlag for at til- kende hende godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Da kravet om godtgørelse for svie og smerte ikke er tilstrækkeligt dokumentet, henskydes dette krav til Er- statningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Endvidere henskydes kravet vedrørende påløbne inkassoom- kostninger til eventuelt civilt søgsmål.
Thi kendes for ret
: T1 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 12 år.
T2 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 12 år.
I øvrigt stadfæstes byrettens dom, for så vidt den er anket.
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem hver især.
Marina Høgh Staufeldt Retsassistent
