VLR — Vestre Landsret
BS-40313/2020-VLR
OL-2021-V-00125
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 25. oktober 2021
Sag BS-40313/2020-VLR (9. afdeling)
Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard)
mod
Sagsøgte (advokat Helle Hougård Porsfelt)
Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Dorte Jensen og Mikkel Bensby Nøhr (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den 18. juni 2020. Ved kendelse af 1. okto-ber 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte, som er tidligere ene-anpartshaver i Virksomhed ApS, skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af løbende hævninger og efterfølgende indsættelser af tilsvarende beløb bog-ført på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret ét eller flere lån.
Påstande
Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013.
2
Over for Sagsøgtes påstande har Skatteministeriet påstået frifindelse.
Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, samt at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal nedsættes med 200.000 kr.
Sagsøgte har subsidiært påstået frifindelse, mere subsidiært at Skattemi-nisteriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere beløb end 400.000 kr., og mest subsidiært, at Skatte-ministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere beløb end 400.000 kr., og at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne for fastsættelse af beløbet.
Sagsfremstilling
Landsskatteretten har den 19. marts 2020 truffet afgørelse i sagen.
SKAT havde forud herfor truffet afgørelse blandt andet om for indkomståret 2013 at forhøje Sagsøgtes personlige indkomst med 629.768 kr., idet lån posteret på mellemregningskontoen ansås for yderligere løn. Dette beløb blev af Landsskatteretten nedsat til 224.714 kr. Det er oplyst, at differencen mellem de to beløb og beløbet på 200.000 kr. i det væsentlige er de beløb på henholdsvis 400.000 kr. og 200.000 kr., som udgør påstandene i sagen.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse blandt andet:
” …
Faktiske oplysninger Klageren er eneanpartshaver i Virksomhed ApS (herefter selskabet). Selskabet er i CVR registreret med branchekode 46 63 00 ”Engroshan-del med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed” . Af CVR fremgår desuden, at selskabets formål er at drive virksomhed med salg og service indenfor hydrauliske pumper samt anden i natur-lig forbindelse hermed stående virksomhed.
Der er i sagen fremlagt kontospecifikationer for konto 5880 Kapitale-jerlån. På kontoen er der i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 foretaget følgende posteringer:
5880,0 KapitalejerlånDatoTekstBeløb driftSaldo drift01-01-2013Overført saldo16.044,3116.044,3104-01-2013Hævet kontant157,0016.201,3122-01-2013Elgiganten, byttepenge200,0016.401,3125-01-2013Zap, vin844,6917.246,0001-02-2013Vand+spiritus+slik købt i tyskland1.096,7518.342,75
3
07-02-2013Hævet kontant200,0018.542,7508-02-2013Hævet kontakt200,0018.742,7511-02-2013Initialer200.000,00218.742,7511-02-2013Hævet kontant200,00218.942,7513-02-2013Hævet kontant200,00219.142,7518-02-2013Hævet kontant200,00219.342,7521-02-2013Hævet kontant200,00219.542,7522-02-2013Hævet kontant200,00219.742,7525-02-2013Hævet kontant200,00219.942,7501-03-2013Batterier, betalt privat-39,00219.903,7501-03-2013Vand+vin købt i fleggard2.119,40222.023,1506-03-2013Silvan, hævet kontant366,35222.389,5006-03-2013Hævet kontant200,00222.589,5011-03-2013Harald nyborg, hævet kontant1.000,00223.589,5019-03-2013Hævet kontant200,00223.789,5025-03-2013Initialer-200.00023.789,5002-04-2013Brugsen Juelsminde86,0023.875,5002-04-2013Hævet kontant200,0024.075,5014-04-2013Biltema, luftmasres mm695,5024.771,0018-04-2013Plus,byttepenge200,0024.971,0023-04-2013Hævet kontant200,0025.171,0003-05-2013Hævet kontant200,0025.371,0003-05-2013Hævet kontant200,0025.571,0003-05-2013Hævet kontant200,0025.771,0007-05-2013Hornsyld slagter117,6025.888,6007-05-2013Hævet kontant200,0026.088,6008-05-2013Jem &Fix, bet.
Privat-197,0025.891,6009-05-2013Hævet kontant200,0026.091,6012-05-2013Brændstof, bet privat-553,5425.538,0613-05-2013NavnNavn4.217,5029.755,5629-05-2013Hævet kontant200,0029.955,5611-06-2013Hævet kontant200,0030.155,5621-06-2013Hævet kontant200,0030.355,5628-06-2013Initialer200.000,00230.355,5628-06-2013Udbytte, modregnet i mellemreg--20.044,00210.311,56ningen03-07-2013Hævet kontant200,00210.511,5619-07-2013Hævet kontant200,00210.711,5605-08-2013Hævet kontant200,00210.911,5606-08-2013Djurspakke, gave, mellemregning3.030,00213.941,56privat12-08-2013Hævet kontant200,00214.141,5619-08-2013Ovf-100.000114.141,5619-08-2013Hævet kontant200,00114.341,5621-08-2013Initialer-100.00014.341,5604-09-2013Hævet kontant200,0014.541,5606-09-2013Hævet kontant200,0014.741,5617-09-2013Hævet kontant200,0014.941,5621-09-2013Hævet kontant200,0014.141,5629-09-2013Hævet kontant200,0014.341,5601-10-2013Hævet kontant200,0014.541,56
4
11-10-2013Hævet kontant200,0014.741,5615-10-2013Hævet kontant200,0014.941,5616-10-2013Initialer200.000214.941,5621-10-2013Zap, alufolie + rødvin438,44216.380,0001-11-2013Hævet kontant200,00216.580,0006-11-2013Kaffevand osv.
Spiritus + vin ovf til1954,43218.534,4306-11-2013Hævet kontant200,00218.734,4308-11-2013Øl+vand mm, Tyskland1.190,37219.924,8016-11-20134x27,taxa bet privat-490,00219.434,8031-12-2013Initialer primo tilbageført-16.044,31203.390,4931-12-2013Overført saldo16.044,31219.434,8031-12-2013Renter af lån til Initialer5.053,62224.488,42Selskabets revisor har i årsrapporten for 2013 angivet supplerende op-lysninger.
Der fremgår følgende af den uafhængige revisorerklæring:”Selskabet har i stridmed selskabslovens § 210, stk. 1, ydet et lån til selskabets kapita-lejer. Selskabets ledelse kan ifalde ansvar herfor.I forbindelse med ovenstående lån har selskabet i strid med ligningslovens § 16 E, stk.1, undladt at beregneog indberette skat af ydede lån.
Selskabets ledelse kan ligeledesifalde ansvar herfor.”I årsrapporten erdet ulovlige aktionærlån for regnskabsåret 2013 op-gjort til 224.488 kr.Der er i indkomståret 2013 indberettet løn til klageren med 391.245 kr.For indkomståret 2014 er der i sagen fremlagt kontospecifikationer forkonto 5880 Kapitalejerlån.
På kontoen er der i perioden fra 1. januar2014 til 31. december 2014 foretaget følgende posteringer:5880,0 KapitalejerlånDatoTekstBeløb driftSaldo drift01-01-2014Overført saldo224.488,42224.488,4213-01-2014Initialer-200.000,0024.488,4231-01-2014Hævet kontant200,0024.688,4206-02-2014Cyprestræ199,0024.887,4207-02-2014Hævet kontant200,0025.087,4222-03-2014Hævet kontant200,0025.287,4222-04-2014Fakta Gmbh2.528,0127.815,4322-04-2014SKY Flensborg2.083,9729.899,4002-05-2014Strøgbageriet, hævet kontant200,0030.099,4005-06-2014Hævet kontant200,0030.299,4016-06-2014Hævet kontant500,0030.799,4021-08-2014Hævet kontant500,0031.299,4022-09-2014Fakta Gmbh2.206,4333.505,4322-09-2014Fakta Gmbh1.640,8135.146,6422-09-2014Fakta Gmbh211,9135.358,5501-12-2014Indgang Tivoli300,0035.658,5501-12-2014XL Byg-304,1835.354,3722-12-2014Fleggard2.722,4738.076,84
5
30-12-2014Rente af mellemregning3.351,5641.428,4031-12-2014Overført saldo 31/12-2014600,0042.028,4031-12-2014Rente af mellemregning1.345,5243.373,9231-12-2014Rente af mellemregning-1.345,5242.028,40Selskabets revisor har i årsrapporten for 2014 angivet supplerende op-lysninger.
Der fremgår følgende af den uafhængige revisorerklæring:”Selskabet har i stridmed selskabslovens § 210, stk. 1, ydet et lån til selskabets kapita-lejer. Selskabets ledelse kan ifalde ansvar herfor.I forbindelse med ovenstående lån har selskabet i strid med ligningslovens § 16 E, stk.1, undladt at beregne og indberette skat af ydede lån.
Selskabets ledelse kan ligeledesifalde ansvar herfor.”Det ulovlige kapitalejerlån er i regnskabsåret 2014 opgjort til 42.028kr. Der er i indkomståret 2014 indberettet løn til klageren med 481.743kr.…Der er fremlagt kontospecifikationer for klagerens private bankkontoi perioden fra den 11. marts 2013 til den 13. januar 2014.
Der er fore-taget følgende posteringer på klagerens konto:DatoTekstIndsat/hævetSaldo11.03.13KP4.687,50 -161.069,85 -25.03.13Initialer200.000,00 -361.069,85 -27.03.13GEBYR20,00 -361.089,85 -31.03.13RENTE AF GÆLD4.979,01 -366.068,86 -11.06.13OVERFØRSEL6.500,00359.568,86 -28.06.13FRA Initialer4.000.00,00355.568,86 -28.06.13FRA Initialer50.000,00305.568,86 -28.06.13Initialer200.000,00105.568,86 -30.06.13RENTE AF GÆLD7.246,31 -112.815,17 -05.08.13OVERFØRSEL5.000,00107.815,17 -19.08.13Initialer100.000,00 -207.815,17 -21.08.13Initialer100.000,00 -307.815,17 -06.09.13OVERFØRSEL10.000,00297.815,17 -18.09.13AFDRAG5.000,00292.815,17 -30.09.13AFDRAG AF GÆLD3.764,78 -296.579,95 -02.10.13Initialer5.000,00291.579,95 -16.10.13Initialer200.000,0091.579,95 -05.11.13Initialer4.000,0087.579,95 -31.12.13RENTE AF GÆLD2.506,79 -90.086,74 -13.01.14Initialer200.000,00 -290.086,74 - Følgende fremgå r af brev fra selskabets revisor til SKAT dateret den 16. november 201 5:
”I løbet af 2013 og 20 14 har selskabets direktør og kapitalejer hævet midler ud af selskabet til privatfo rbrug i form af kontanter, private udgifter betalt af selskabet
6
og udlån. På denne måde har selskabet igennem hele perioden haft et tilgodeha-vende hos kapitalejer. Idet dette kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse, er dette forhold om-talt i revisionspåtegningen som en supplerende oplysning.
Det fremgår ligeledes af selskabets bogføring og indberetninger til skat i form af løn og udbytte, at udlånet til kapitalejer ikke er blevet korrekt beskattet. Også dette kan være ansvarspådragende for ledelsen, hvorfor også dette forhold nævnes som en supplerende oplysning i selskabet årsrapporter.
Vedr. tilbagebetaling, kan det ses af vedlagte kontospecifikation fra regnskabsår 2015, at lånet er indfriet 22.06.2015. Indfrielsen er sket ved at der i selskabet er ud-loddet ekstraordinært udbytte, hvor nettoudbyttet er ført på mellemregningskon-toen.” . …
SKATs afgørelse
… Klagerens opfattelse
…
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke skal be-skattes af lån over mellemregningskontoen.
…
Klageren har desuden anført følgende:
…
I perioder i 2013 og 2014 havde selskabet overskudslikviditet stående uden forret-ning, samtidig med at Sagsøgte havde en personlig byggekredit med en høj rente.
Selskabet og han så dermed en fordel i at selskabet flyttede midler fra sin indlåns-konto til hans private byggekredit, da der derved kunne opnås en væsentlig rente-fordel for både selskabet og ham personligt.
I perioderne med overskudslikviditet flyttede selskabet kr. 200.000 over på bygge-kreditten. Når selskabet selv skulle bruge midlerne, blev pengene flyttet tilbage til selskabets konto.
Formålet med transaktionerne var ikke at Sagsøgte skulle opnå en økono-misk fordel på selskabets bekostning eller omvendt.
Derimod var hensigten, at selskabet og han tilsammen kunne opnå en rentefordel på bankens bekostning. Selskabet havde dermed uafhængigt af aktionærrelationen en selvstændig forretningsmæssig interesse i flytningen.
7
…
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mel-lem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., fin-der ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forret-ningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Af bemærkningerne til lovforslaget (L 199A, Folketinget 2011-12) fremgår, at formålet med beskatning af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån.
2 retsmedlemmer bemærker, at der over mellemregningen er hævet
200.000 kr. henholdsvis den 11. februar 2013, den 28. juni 2013 og den 16. oktober 2013. Klageren tilbagebetalte tilsvarende beløb ved indbe-talinger den 25. marts 2013 med 200.000 kr., den 19. august 2013 med 100.000 kr., den 21. august 2013 med 100.000 kr. og den 14. januar 2014 med 200.000 kr.
Disse retsmedlemmer lægger til grund, at der ved hævningerne den 28. juni 2013 og den 16. oktober 2016 er tale om de samme midler, der er krediteret mellemregningskontoen henholdsvis den 25. marts 2013, den 19. august 2013 og den 21. august 2013.
Henset til formålet med ligningslovens § 16 E finder retsmedlemmer-ne, at hævningerne med 200.000 kr. henholdsvis den 28. juni 2013 og den 16. oktober 2013 efter en konkret vurdering ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E. Der er henset til, at det ikke var par-ternes hensigt at yde et lån til klageren, som han frit kunne disponere over. Det bemærkes herved, at klageren i overensstemmelse hermed rent faktisk ikke har disponeret over beløbene, som efterfølgende og-så blev tilbageført til selskabet. Klagerens forklaring om den samlede rentebesparelse for klageren og selskabet understøtter dette.
…
Retsmedlemmerne finder herefter, at klagerens lån samlet kan opgøres til 224.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret 2014. Klageren beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
8
Retsformanden bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget (L 199A, Folketinget 2011-12), at sædvanlige forretnings-mæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellem-regningskonti. Dog fremgår af bilag 14 til lovforslaget:
”Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispo-sitioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set fore-ligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrolleren-de selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse med-virker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.
(….) det kan ikke bekræftes, at alle reguleringer via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dæk-ker over.”
Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 199 af 14. august 2012) fremgår bl.a.:
”(….) Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede be-stemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er på taget i forbin-delse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sæd-vanlige forretningsområde.
(….)
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktio-nærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.” Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfat-tet af ligningslovens § 16 E, jf. Landsskatterettens afgørelse af 11. ok-tober 2017, offentliggjort som SKM2018.10.LSR.
En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgo-dehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet, jf. Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR.
Det anses ikke for godtgjort, at posteringerne på 200.000 kr. hen-holdsvis den 11. februar 2013, den 28. juni 2013 og den 16. oktober 2013 udgør sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Det forhold, at betalingerne er bogført på mellemregningskontoen, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om sædvanlige forretnings-mæssige dispositioner.
Ved at betalingerne er bogført på mellemregningskontoen, har par-terne herved tilkendegivet, at beløbene vedrører klageren privat. Sel-skabets lån til klageren i den forbindelse anses ikke for en sædvanlig
9
forretningsmæssig disposition, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt. Der er herved henset til, at udlån ikke er omfattet af selskabets for-mål, at selskabet ikke tidligere har ydet lån til en uafhængig part, og at det ikke er påvist, at selskabet ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig part.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ved betalingerne er tale om selskabets tilbagebetaling af lån til klageren. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har et tilgodehavende hos selskabet. Det kan til gengæld konstateres, at sel-skabets lån til klageren øges ved debiteringerne, jf. ligningslovens § 16 E.
Krediteringerne på 200.000 kr. den 25. marts 2013, på 100.000 kr. den 19. august 2013 og den 21. august 2013 samt på 200.000 kr. den 13. ja-nuar 2014 anses at udgøre tilbagebetalinger, der ikke har betydning for opgørelsen af lånet. Det er herved uden betydning, om det rent faktisk måtte være de samme midler, som tidligere var blevet debite-ret på mellemregningskontoen.
…
Retsformanden finder derfor, at klagerens lån samlet kan opgøres til 624.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret 2014.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at klagerens lån samlet kan opgøres til 224.714 kr. for indkomståret 2013 og til 14.492 kr. for indkomståret 2014. Klageren beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
…
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at forhøjelserne af klagerens personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 405.054 kr. i 2013 og med 3.352 kr. i 2014.”
Af en posteringsoversigt for Sagsøgtes private bankkonto i Spar Nord Bank A/S fremgår det, at der forud den periode, som er omfattet af den konto-specifikation, der er medtaget i Landsskatterettens afgørelse, den 11. februar 2013 blev indsat 200.000 kr.
Spar Nord Bank A/S har i en mail af 30. marts 2017 oplyst, at rentebesparelsen på Sagsøgtes konto som følge af indsættelserne af 3 gange 200.000 kr. i perioden fra 11. februar 2013 til 13. januar 2014 udgjorde i alt 7.006,72 kr.
Anbringender
Skatteministeriet har anført, at Sagsøgtes tre hævninger på selskabets
konto på hver 200.000 kr. alle udgør kapitalejerlån omfattet af ligningslovens §
10
16 E, stk. 1, 1. pkt . Det følger af forarbejderne, at hensigten med bestemmelsen var at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån, og at be-stemmelsen således skulle imødegå, at kapitalejerlån anvendes som et skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.
Et lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse i det långivende selskab skal derfor i skattemæssig henseende behandles som en hævning uden tilbage-betalingspligt på udbetalingstidspunktet, uanset at lånet fortsat består civilret-ligt, og uanset at kapitalejeren selskabsretligt er forpligtet til at tilbagebetale lånet. Hver gang, Sagsøgte hævede beløbene i selskabet, og de i alt 600.000 kr. derved blev debiteret ifølge posteringerne på mellemregningskonto-en, medførte det, at selskabets tilgodehavende hos ham blev forøget svarende til den hævning, som blev foretaget.
Han har dermed ved hver af hævningerne etableret et kapitalejerlån, der er om-fattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Alle tre hævninger blev ubestridt overført til Sagsøgtes private byggekreditkonto, og han opnåede derved privat rådighed over midlerne. Sagsøgte opnåede også personligt en rentebesparel-se.
Det kan også konstateres, at posteringerne på mellemregningskontoen medførte supplerende oplysninger i årsrapporterne om låneforholdet mellem Sagsøgte og selskabet. Det er uden betydning, hvad hensigten med overførslerne måtte være. Ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. er en objektiv beskatningsregel, og det er derfor ikke afgørende, hvad parternes subjektive opfattelse af disposi-tionen har været. Det er kun sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, som kan undtage et lån fra bestemmelsens anvendelsesområde, og det er der ube-stridt ikke tale om.
Sagsøgtes tilbagebetaling af de tre tilsvarende beløb på hver 200.000 kr. er uden betydning for beskatningen. Det følger direkte af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, stk. 2, at der i dette tilfælde i skattemæssig henseende er tale om tilskud til selskabet. Sagsøgte er ikke blevet beskattet af samme disposition flere gange, og der foreligger derfor hverken dobbelt- eller trippel-beskatning. Det er i øvrigt klart forudsat i forarbejderne, at der vil ske beskat-ning, sådan som Skatteministeriet påberåber sig.
Beskatningen af Sagsøgte er en konsekvens af, at hver enkelt hævning i skattemæssig henseende betragtes som en endelig udbytteudlodning eller lønudbetaling, og at løbende tilbagebetaling derfor ikke har nogen betydning for beskatningen. Tilbagebetaling kan ikke føre til genoptagelse af beskatnin-gen, og selv om det kan siges at være de samme midler, som Sagsøgte anvendte til at tilbagebetale med, ændrer det ikke herved.
11
Det bestrides, at tilbagebetaling i skattemæssig henseendeskaber et tilgodeha-vende hos selskabet, som frit kan hæves. Derved ville formålet med bestemmel-sen være forspildt, da der i så fald de facto kunne opnås den skattemæssige genoptagelse, som lovens forarbejder netop fastslår ikke skal kunne ske.
Sagsøgte har anført, at formålet med flytningen af pengene ikke var, at
han skulle råde privat over midlerne, hvilket heller ikke skete, men at opnå en rentefordel på bankens bekostning. Rentefordelen var udelukkende til selska-bets fordel. Årsagen til, at midlerne blev flyttet frem og tilbage tre gange i stedet for kun én gang, var, at selskabet i perioder havde behov for at anvende mid-lerne. Det var ikke hans private forhold, der begrundede dispositionerne.
Sel-skabets placering af midler på hans konto udløser ikke pr. definition beskatning efter ligningslovens § 16 E. Det kræver en hensigt til, at overførslen har til for-mål at yde et lån til ham med en egentlig dispositionsret. Er denne hensigt ikke til stede, finder ligningslovens § 16 E ikke anvendelse. Der skal ved vurderin-gen heraf skeles til den praksis, der gælder for maskeret udlodning.
Det for-hold, at selskabets aktiver befinder sig på en lokalitet tilhørende kapitalejeren, kan ikke i sig selv tages som udtryk for, at kapitalejeren har lånt eller rådet pri-vat over selskabets aktiver.
Hvis vurderingen af overførslen sker uden skelen til hensigten med placerin-gen, opnås formålet med at indføre ligningslovens § 16 E ikke. Formålet varne-top at undgå, at kapitalejere benytter selskabets midler som skattefri kredit, dvs. i egen interesse. Hvis overførslen sker i selskabets interesse, f.eks. for at selskabet opnår en bedre placering af sine midler og ikke for at stille midlerne til privat rådighed for kapitalejeren, er der ikke tale en disposition omfattet af ligningslovens § 16 E.
Selskabet har ikke stillet kontante midler til rådighed for ham til privat brug. Landsskatteretten har da også fastslået, at selskabets overførsel af midler til hans konto pr. 28. juni 2013 og 16. oktober 2013 ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da det ikke var selskabets hensigt at yde et lån til ham.
I forhold til de subsidiære påstande er det gjort gældende, at der ikke i lignings-lovens § 16 E er hjemmel til at gennemføre trippelbeskatning og dermed beskat-te Sagsøgte af 3 gange 200.000 kr. Det kan konstateres, at der ikke fra hverken den daværende eller nuværende skatteministers side har været et poli-tisk ønske om, at reglerne skal føre til dobbeltbeskatning. Han kan derfor i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse maksimalt beskattes af den første overførsel.
Ligningsloven og forarbejderne hertil bygger på den fiktion, at et kapitalejerlån ikke eksisterer i skattemæssig forstand. I alle skattemæssige relationer skal et selskabsretligt kapitalejerlån i stedet behandles som enten løn eller udbytte. Det
12
må følge af denne juridiske konstruktion, at kapitalejeren i skattemæssig hense-ende erhverver en ejers ret over det hævede beløb, da løn og udbytte dækker over beløb, som tilkommer kapitalejeren. Hvis kapitalejeren efterfølgende ind-betaler et beløb til selskabet, vil der i skatteretlig forstand ikke kunne være tale om indfrielse af et lån. Hans indbetaling til selskabet kan derfor ikke i skatte-mæssig forstand være en indfrielse af et lån, og det har formodningen imod sig, at der skulle være tale om en gave. Bevisbyrden for, at der skulle foreligge en gavedisposition, påhviler Skatteministeriet.
Det bestrides, at ligningslovens § 16 E, stk. 2, indeholder hjemmel til at anse kapitalejerens indbetaling til selskabet for et tilskud eller en gave fra kapitaleje-ren til selskabet. En sådan retsstilling ville stride imod formålet med ligningslo-vens § 16 E, som netop er at sidestille kapitalejerlån med løn og udbytte. Deru-dover ville en sådan retsstilling stride imod ordlyden af stk. 2.
Den skattemæs-sige bedømmelse af kapitalejerens indbetaling må i mangel af klart lovgrundlag baseres på almindelige skattemæssige principper.
Da der ikke skatteretligt er tale om tilbagebetaling af lånet, må udgangspunktet være, at han ved indbeta-lingen til selskabet har fået et skatteretligt tilgodehavende mod selskabet eller med andre ord foretager et udlån til selskabet, som han i skattemæssig forstand frit kan hæve igen uden en ny beskatning.
Retsgrundlaget
Ligningslovens § 16 E, har følgende ordlyd:
Ӥ 16 E.
Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebe-talingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbin-delse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabs-loven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikker-hedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, med-regnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligti-ge indkomst.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven mv. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 199 af 14. august 2012) fremgår blandt andet:
” …
3.1. Beskatning af aktionærlån
13
Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige inci-tamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og ind-satsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anven-des til finansiering af privatforbrug.
De ulovlige aktionærlån træder re-elt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skatte-mæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.
…
3.1.2.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbyt-ter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebe-talingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de kon-krete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende reg-ler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om.
Hvis et aktionærlån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lig-ningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der foreligger en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ved anvendelsen af skattelovgivningen vil der ikke være tale om en for-dring henholdsvis gæld.
For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslås det, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager.
Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke af-gørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har be-stemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelses-medlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E.
Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulovli-ge. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab.
Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for per-soner, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridi-ske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det
14
långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situatio-ner, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretnings-mæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemreg-ningskonti.
…
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, der er § 1, nr. 2, i lovforslaget, fremgår blandt andet:
Til nr. 2
Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede be-stemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.
Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebe-talingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.
….
Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i sel-skabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbyt-te m.v. finder anvendelse.
Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebe-løbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle ren-teindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selska-bet.
Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke fø-re til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebeta-ling af løn eller udbytte.
…
Til § 16 E, stk. 1
15
Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.
Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.
Beskatning efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, omfatter således en del af de lån, der er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Det gælder f.eks. lån til hovedaktionærer, mens f.eks. lån til mindretalsaktionærer og le-delsesmedlemmer ikke nødvendigvis vil være omfattet af den foreslåe-de § 16 E.
…
Til § 16 E, stk. 2
Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, stk.1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ik-ke skattemæssigt anses at foreligge et lån. For at undgå dobbeltbeskat-ning foreslås det, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
…”
Skatteministeriet har til brug for lovforslagets behandling i Folketinget udar-bejdet et høringsskema, bilag 2 til lovforslaget, hvoraf fremgår blandt andet:
”
OrganisationBemærkningerKommentarerAdvokatrådetAktionærlånLovforslaget er ændret såle-Advokatrådet finder detdes, at beskatningen ikke erbetænkeligt, at afhængig af, om der er talenisteriet tilsyneladendeom et ulovligt aktionærlån,har til hensigt alene atmen om aktionæren har be-søge problemet med ulov-stemmende indflydelse overlige aktionærlån løst gen-det långivende selskab.
Lov-nem en ændring af skatte-forslagets formål er dog fort-lovgivningen, da den afsat at fjerne det skattemæssi-Skatteministeriet ønskedege incitament til at omdøbeløsning ikke blot resultererhævning af skattepligtig løni en fuldstændig mangeleller udbytte til skattefri lån.på sammenhæng mellemhenholdsvis det selskabs-De påpegede økonomiskeretlige og det skatteretligekonsekvenser indtræder kun,regelsæt om ulovlige ak-hvis de pågældende optagertionærlån, men tilligelån i selskabet.
Aktionærenmedfører sådanne øko-er således selv herre overnomiske konsekvenser forkonsekvenserne.
16
modtageren af det ulovli-ge aktionærlån, at der reeltDet er i bemærkninger tyde-er tale om pålæggelse afliggjort, at der er mulighedstraf, uden at dette dogfor omgørelse, hvis den skat-sker i et strafferetligt regitepligtige kan godtgøre, atmed de deri indeholdtevedkommende ikke var vi-retssikkerhedsmæssigedende om de skattemæssigegarantier for "tiltalte".konsekvenser af låneoptagel-sen.
Endvidere er ikrafttræ-Efter forslaget skal aktio-delsesreglerne ændret, såle-nærlån betragtes som ud-des at beskatningen af aktio-lodninger uden tilbagebe-nærlån ikke omfatter lån, dertalingspligt, uanset at dereroptaget før lovforslagetsefter det selskabsretligefremsættelse.
Der ses heref-regelsæt ubetinget påhvi-terikke at være tilfælde,ler modtageren af de ulov-hvor nogen uforskyldt bliverlige aktionærer en tilbage-omfattet af den foreslåedebetalingspligt.
Følges detbeskatning.selskabsretlige regelsæt vilmodtageren af det ulovli-ge aktionærlån ende medat tilbagebetale lånet, mendenne tilbagebetaling vilvære uden skattemæssigeffekt.Advokatrådet finder detretssikkerhedsmæssigtbetænkeligt, at omfangetaf ulovlige aktionærlånsøges begrænset gennemen form for strafpålæggel-se, der sker i ly af et civil-retligt skattesystem ogikke en strafferetligidømmelse af en bøde foren overtrædelse af sel-skabslovgivningens for-bud mod at yde et sådantlån.
Efter Advokatrådetsopfattelse bør antallet afulovlige aktionærlån somudgangspunkt søges re-duceret via en ændring afdet selskabsretlige regel-sæt.…FSR - danskerevisorer……Den påpegede dobbeltbe-skatning kan undgås vedatundlade at optage lån i
17
Det synes forudsat i deforeslåede regler, at ak-tionæren skal dobbelt-beskattes. Aktionærenbeskattes jo ved etable-ringen af det ulovligeaktionærlån. Aktionæ-ren vil herefter – for atoverholde selskabsloventilbagebetale lånet tilselskabet.
Når aktionæ-ren senere på korrektmåde hæver det beløb,der blev tilbagebetalt tilselskabet, vil der så vidtses ske beskatning end-nu en gang af sammebeløb.Det fremgår ikke af lov-bestemmelsen, hvordantilbagebetalingen af lå-net skal behandles hoslåntager.
Det fremgårblot (side 53), at beskat-ningen ikke kan ophæ-ves ved tilbagebetaling.Hvis der ikke skal skedobbeltbeskatning afaktionæren, bør det ef-terfølgende være muligtat udlodde et beløb sva-rende til det beskattedebeløb uden beskatning.Alternativt bør tilbage-betalingen af lånet ansessom yderligere anskaf-felsessum for aktierne iselskabet.således selv herre overkonsekvenserne.Sebemærkningerne oven-for om undgåelse af dob-beltbeskatning.………SRF – Skattefag-lig ForeningAktionærlån…Det følger af lovforsla-…get, at ulovlige aktio- selskabet.
Aktionæren er
18
nærlån skattemæssigt
skal behandles som enhævning uden tilbage-betalingspligt og skalbetragtes som enten løneller udbytte. Da lånetimidlertid civilretligtfortsat betragtes som etlån, skal lånet forrentes ihenhold til selskabslo-ven, ligesom lånet skaltilbagebetales. Skatte-mæssigt vil aktionærenikke få fradrag for ren-teudgiften, medens sel-skabet skal beskattes afrenteindtægten som til-skud.
Tilbagebetaling aflånet vil ikke have skat-temæssig betydning foraktionær og selskab.Når aktionæren senerehæver det tilbagebetaltelån, vil hævningen påny blive beskattet somenten løn eller udbytte.På denne måde bliverder reelt tale om endobbeltbeskatning.Derudover må det ansessom en urimelig forskel-sbehandling af den ak-tionær, der tilbagebeta-ler lånet, og den aktio-nær der undlader dette.Aktionæren, der undla-der at tilbagebetale (selvom han civilretligt erforpligtet hertil) undgårdobbeltbeskatningen afhævningen. skatning kan undgås vedat undlade at optage lån iselskabet.
Aktionæren ersåledes selv herre overkonsekvenserne.Det er i bemærkningernetydeliggjort, at der er mu-lighed for omgørelse, hvisaktionæren ikke var vi-dende om de skattemæs-sige konsekvenser af låne-optagelsen. Endvidere erikrafttrædelsesreglerneændret, således at beskat-ningen af aktionærlån ikkeomfatter lån, der er opta-get før lovforslagets frem-sættelse.
Der ses herefterikke at være tilfælde, hvornogen uforskyldt bliveromfattet af den foreslåedebeskatning.…… Den påpegede dobbeltbe-
Af skatteministerens ko mmentar af 30. august 2012 til e n henvendelse fra Corit Advisory P/S, som indg år som bilag 14 til lovforslaget, fremgår blandt andet:
”Corit Advisory har stillet en række spørgsmål vedrørende L 199. Disse er gengivet i bo ksene nedenfor og kommentere s efterfølgende.
…
19
Dobbeltbeskatning:Vi skal bede Skatteministeren om at genoverveje sit svar til FSR’s høringssvar,hvorefterdetfremgår,atdenmuligedobbeltbeskatningiforbindelsemedbeskatningafaktionærlånogefterfølgendeudbyttebeskatningkanundgåsblotvedatundladeatoptageaktionærlån.Dettesvarforekommerunødigtufleksibelt.Efter den foreslåede LL § 16 E, stk. 2 følger det allerede, at det långivende sel-skab ikke skal beskattes ved tilbagebetalingen.
Det synes ikke i strid med for-målet og forhindrer ej heller opfyldelsen heraf, hvis en tilsvarende passus ind-sættes med henblik på at undgå dobbeltbeskatning på aktionærniveau. Kommentar: Formålet med b eskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamen-tet til at udbetal e løn eller udbytte i form af lån.
Dette formål vil i vidt omfang forspild es, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved til-bagebetaling, f.e ks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis be-tingelserne for o mgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.”
I skatteministerens svar af 5. april 2019 til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål nr. 331 er blandt andet anført:
”Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, …
Svar Advokat Helle Porsfelt, …, har henvendt sig til Skatteudvalget om be-skatning af aktionærer, der optager lån i eget selskab. … Hun finder det urimeligt, at aktionærer, der har optaget lån i eget selskab, i mange til-fælde bliver dobbeltbeskattet.
Dobbeltbeskatningen opstår i forbindelse med, at aktionæren forsøger at rette op på situationen ved at tilbagebetale lånet til selskabet. Helle Porsfelt finder, at skattemyndighederne bør give tilladelse til omgørelse af den disposition, der giver anledning til dobbeltbeskatning, så det sik-res, at lånet kun beskattes én gang.
Hertil bemærkes: Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det aldrig må være hensigten med lovgivningen at gennemføre dobbeltbeskatning. Samme indkomst bør kun beskattes én gang. Det er efter min mening ikke hensigten med reglerne, at en borger skal komme i den situation at blive udsat for dobbeltbeskatning.
20
Nogle gange har borgeren selv bragt sig i den uheldige situation ved at foretage uhensigtsmæssige dispositioner, men andre gange kan det skyldes, at reglerne er for bøvlede og komplicerede.
Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at hensigten med værnsreglen om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for en ak-tionær at tage midler ud af selskabet uden beskatning. De gældende regler sikrer derfor, at aktionæren beskattes af hævninger i eget selskab enten som løn eller udbytte. Det gælder, selv om de hævede beløb be-tegnes som lån.
Der er dog grundlag for se reglerne efter i sømmene og få analyseret, om det er muligt at undgå den dobbeltbeskatning, som advokat Helle Porsfelt forståeligt nok retter fokus på. Som skatteminister sætter jeg retssikkerheden på skatteområdet meget højt, og jeg mener, det vil være et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan nå frem til en løsning på dob-beltbeskatningsproblemet. Jeg har derfor også allerede igangsat en un-dersøgelse af området. Advokat Helle Porsfelts forslag vil indgå i disse overvejelser.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøgtes forbindelse til Virksomhed ApS er omfattet af ligningslovens § 2, og at der i overensstemmelse med opgørelsen på mellemregningskontoen er hævet blandt andet de tre gange 200.000 kr. i indkomståret 2013 på selskabets konto.
Overførslerne skete til Sagsøgtes private konto i Spar Nord Bank A/S og nedbragte den negative saldo på kontoen, hvorved hans private renteforpligtel-se blev reduceret.
På trods af, at det ikke var hensigten, at Sagsøgte i for-længelse af overførslerne skulle beholde beløbene, og at det var meningen, at pengene skulle tilbagebetales til Virksomhed ApS, finder landsretten, at der var tale om lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Det forhold, at Sagsøgte efter det oplyste ikke havde til hensigt i øvrigt at disponere over de overførte beløb, og at han samtidig fik en forpligtelse til at betale renter til Virksomhed ApS, kan ikke føre til et andet resultat.
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at lån, der ydes af et selskab til en ka-pitalejer med bestemmende indflydelse i selskabet, skattemæssigt anses som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette indebærer, at kapitalejeren skal beskattes allerede på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af lånet ikke medfører genoptagelse af skatteansættelsen hos kapitalejeren. Formålet med indførelsen af bestemmelsen var ifølge forarbejderne at fjerne de dengang eksi-sterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve skattepligtig løn eller udbytte i selskabet.
21
Det fremgår af bilagene til lovforslaget, herunder det høringsskema, som Skat-teministeriet har udarbejdet til brug for lovforslagets behandling i Folketinget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af forslaget til ligningslovens § 16 E, stk. 1 og 2, at kapitalejeren ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbin-delse med tilbagebetaling af kapitalejerlån og efterfølgende hævning af tilsva-rende beløb i selskabet. Der er således ikke i lovens ordlyd eller forarbejder støt-te for, at de efterfølgende indbetalinger og hævninger har kunnet foretages uden skattemæssige konsekvenser som påstået af Sagsøgte.
Landsretten finder på denne baggrund, at de tre hævninger på hver 200.000 kr. udgør lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og at de enkelte hævninger derfor alle skattemæssigt skal behandles som hævninger uden tilbagebetalings-pligt med den virkning, at der skal ske beskatning på udbetalingstidspunktet.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om, at Sagsøgtes personlige indkomst skal forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013, til følge, og Skatteministeriet frifindes for Sagsøgtes påstande.
Under hensyn til sagens principielle karakter og forløb skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013.
Skatteministeriet frifindes for Sagsøgtes påstande.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.