221-231/2016

Der var ikke grundlag for at forhøje salærerne til de beskikkede forsvarere med betaling for de retsdage, der var blevet aflyst med mere end dags varsel I en ankesag om organiseret hashhandel på Christiania blev 13 personer idømt mellem 1 år og 6 måneder og 2 år og 9 måneders fængsel for deltagelse i hashhandlen. Sagen var nr. 4 ud af seks i de såkaldte ”Pusherstreetsager”, hvor der i alt var rejst tiltale mod 76 personer. Landsretten havde oprindelig berammet 36 retsdage til hovedforhandlingen fordelt over godt tre måneder. Hovedforhandlingen blev gennemført på 17 retsdage. I byretten var der anvendt 50 retsdage. Forsvarerne mente, at der burde tilkendes salær for samtlige retsmøder, der var blevet aflyst med mellem en og 27 dages varsel. For fire retsmøder, der var blevet aflyst med dags varsel, fandt landsretten, at der i overensstemmelse med de vejledende salærtakster burde udmåles salær svarende til en halv retsdag. For de øvrige retsmøder, der var blevet aflyst med tre dages varsel eller mere, havde landsretten ikke fundet grundlag for at tilkende salær. Højesteret udtalte, at salær til en beskikket forsvarer i en straffesag skal fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster og med hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang, jf. herved Højesterets kendelse af 9. oktober 1990 gengivet i UfR 1990.885/2. Højesteret fandt, at landsrettens salærfastsættelse var sket i overensstemmelse hermed. Det forhold, at forsvarerne ikke havde fået salær for de dage, der løbende og efter drøftelser med parterne var blevet aflyst med mere end dags varsel, gav ikke Højesteret grundlag for at tilsidesætte landsrettens skøn og forhøje det tilkendte salær. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens afgørelse.