Tilbage til sager

BRByretterne

SS-7767/2009-KBH

OL-2009-BYR-00147

Appelleret
Dato
09-09-2009
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

7767-09.dtd

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 236.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Adv. SA 1-2009-6240-0012

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 9. september 2009 i sag

SS 2-7767/2009 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1985) P.t. Københavns Fængsler

Sagens baggrund og parternes påstande.

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2009.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 216, stk. 1, ved den 20. juli 2008 ca. kl. 10.25 i Consul Solcenter, Fensmarkgade 27, 2200 København N, ved vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med Forurettede, idet han ved at løsne en loftsplade i den tilstødende kabine og kravle over skillevæggen skaffede sig adgang til den aflåste kabine, hvor Forurettede lå upåklædt i et solarium, hvorefter han greb og trykkede hårdt om hendes hals med sin arm, slog hende flere gange med knytnæve i ansigtet og i maven og bed hende ved venstre albue, ligesom han flere gange sagde, at han ville slå hende ihjel, hvorefter han tvang hende ned på gulvet og gennemførte samleje, mens han fastholdt hende, alt hvorved Forurettede pådrog sig talrige underhudsblødninger og hudafskrabninger i ansigtet, på armene, på overkroppen og på for- og bagside af begge ben.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffe-lovens § 70, stk. 2, dømmes til forvaring.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for påstan-den om forvaring og idømmelse af en udmålt fængselsstraf i stedet.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 70.000 kr. godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Der er endvidere rejst krav om erstatning, hvilket er udskudt til behandling ved Erstatnings-nævnet for Voldsofre.

Side 2/11

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede og rets-genetiker Vidne.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte forklarede, at han boede i Århus på tidspunktet for episoden. Tiltalte var ikke i København. Han var i Århus. I løbet af sommeren var han nogle gange i København. Tiltalte var mange forskellige steder. Han er 100% sik-ker på, at han ikke var i København, men han husker ikke, hvor han var. Han kender omtalte solcenter, da han tidligere boede i området. Han har et par gange ventet på nogen i solcenteret.

Han har aldrig været inde ved sola-rierne. Foreholdt at hans fingeraftryk er fundet på et solarie fastholdt tiltalte, at han ikke har været inde ved solarierne. Han husker ikke, hvornår han sidst var i solcenteret. Tiltalte oplyste, at Tlf nr. er hans, og at han brugte det i sommeren 2008.

Foreholdt at tiltaltes nummer i følge te-leoplysninger har befundet sig i København den 19. juli 2008 forklarede til-talte, at han bor sammen med mange mennesker. Nogle gange bytter de SIM-kort. En anden må have brugt det.

Foreholdt fra ekstraktens side 33, retspsykiatrisk erklæring af 19. december 2008, sidste afsnit, fra 3. sidste linie, til og med side 34, 3. linie, hvoraf fremgår, at han i forbindelse med personundersøgelse skulle have forklaret, at: "Han har af sin advokat fået forklaret, at han med stor sandsynlighed bli-ver dømt, da der er fældende DNA-bevis. Han angiver, det er forfærdeligt, og det aldrig vil ske igen.

Han forklarer, at han anvendte magt ved overgre-bet, fordi kvinden (forurettede) gjorde modstand, og han er glad for, at hun ikke døde, da han på film har set, hvor lidt der skal til for at slå et menneske ihjel. Han er glad for, at hun ikke var jomfru, idet overgrebet således har væ-ret mindre fysisk indgribende.", nægtede tiltalte at have sagt sådan. Tiltalte forklarede, at han ikke har noget alkoholproblem.

Han har tidligere haft et problem og har fået antabus, efter at han blev prøveløsladt. Tiltalte ryger en gang imellem hash. Nu afholder han sig fra alt stimulerende.

Adspurgt af forsvareren angående det fundne fingeraftryk på solariet forkla-rede tiltalte, at han tror, at de er efter ham på grund af hans tidligere sag. Til-talte tror, at det er en stor fejl med hensyn til DNA. Han er sikker på, at han ikke er gerningsmanden. ..."

Vidnet Forurettede har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Side 3/11

"... Vidnet forklarede, at hun gik i solcenteret om formiddagen. Hun gik ind i centeret. Der er 3 kabiner. Den ene ligger for sig selv. Hun plejer at være i kabine nr. 1 lige til venstre. Døren var lukket til den kabine, og hun gik hen og åbnede døren. Der var en mand derinde. Hun blev lidt forlegen, und-skyldte og gik ud igen. Døren var ikke låst. Manden i kabinen var mørk. Ka-binen var halvmørk.

Solariet var ikke tændt. Manden havde tøj på. Hun nåe-de ikke at få fornemmelse af, om han så hende. Hun gik derefter til den ba-geste kabine og gik i gang med at spritte solen af. Døren var ikke låst. Hun huskede ikke, om døren stod åben. Vidnet var påklædt. Derefter kom man-den ind i hendes kabine, undskyldte og gik ud igen. Hun er ikke 100% sik-ker på, at det var den samme mand.

Hun gik ud og kom penge i og gik deref-ter ind til solariet, der gik i gang. Hun havde taget alt sit tøj af. Kort tid efter så hun gennem sprækken i solariet, i et spejl på den anden side af væggen, at der var en mand på vej over skillevæggen fra nabokabinen. Vidnet sprang ud af solariet og begyndte at skrige og råbe om hjælp. Idet hun kom ud af sola-riet, sprang manden ned og tog hårdt fat i hende om halsen.

Hun skreg hele tiden. Manden sagde ikke noget i starten. Vidnet fik kæmpet sig fri. Hun husker ikke helt hvordan. Manden var lidt større end hende. På et tidspunkt havde manden fat om hånden på hendes hals. Vidnet gjorde modstand, og der var tumult. Hun prøvede at komme hen til døren. Vidnet husker ikke, om manden på det tidspunkt sagde noget. Hun skreg om hjælp.

Hun kom hen til døren, men manden fik stillet sig, så hans kropsvægt holdt døren luk-ket. Vidnet mener, at hun fik fat i dørhåndtaget. Vidnet begyndte at græde og bad ham om at slippe fri. Manden tyssede på hende. På et tidspunkt fik hun en fornemmelse af, at hun kunne overtale ham til at slippe hende fri. Manden sagde, at han ville lade hende gå, hvis hun gik ned bag i lokalet. Det ville hun ikke, da hun var bange.

Manden slap grebet i døren og var uop-mærksom, hvorefter vidnet fik rykket døren op. Manden var ½ meter væk, men kom hen og pressede døren i igen, mens hendes hånd var i døråbnin-gen. Hun måtte tage hånden til sig. Han bed hende på et tidspunkt i armen. Manden fik låst døren igen. Hans temperament vendte, og han blev meget aggressiv. Han begyndte at slå hende i ribbenene og flere gange i ansigtet. Han slog hårdt.

Det var med knytnæve. Hun væltede rundt. Vidnet havde på det tidspunkt fået en hættebluse på, men ikke lynet den. Hun havde haft tøjet liggende på gulvet ved solariet. Det var blevet rodet rundt, og i det rolige øjeblik fik hun sin hættebluse på. Inden han slog hende, fik han fat i hendes venstre bryst. Han råbte, hvad der skulle til for at få hende ned at ligge.

Han fik væltet hende ned på knæ og råbte flere gange, at han ville slå hende ihjel. Hun kom ned at ligge på ryggen mellem væggen og solariet. På et tidspunkt slap han hendes skuldre og sagde, at hun skulle sprede sine ben. Hun forstod det først ikke, hvorfor han forsøgte at sprede hendes ben med sine hænder. Hun kæmpede ikke imod længere. Han tog fat i hendes ben og rykkede hen-de lidt ud fra væggen.

Han havde en langærmet bluse på og boksershorts. Han trak sin penis frem. Han tog ikke shortsene af. Hun spurgte, om hun kunne få lov til at gøre det med hånden i stedet for, men han sagde, at så kunne han selv have gjort det, hvorefter han trængte ind i hende. Han bevæ-

Side 4/11

gede sig. Hun følte ikke, at hun var til stede mere og havde ingen tidsfor-nemmelse. Hun lå stille. Hun tænkte kun på at slippe levende ud af solcente-ret. Hun ved ikke, om han fik udløsning. Pludselig rejste han sig. Manden spurgte, om hun havde bind. Hun forstod det først ikke, men tænkte at det var fordi, at hun havde forsøgt at sige til ham, at hun havde menstruation. Det, som han spurgte efter, var dog penge.

Han fik øje på hendes pung længst væk fra døren, hvorefter han hentede den og kom tilbage og stod mellem hende og døren. Han tog ikke penge eller noget andet, da hun kun havde småpenge. Han sagde, at der ikke var noget at gå efter. Derefter gik han hen til døren, åbnede den og kiggede ud og så sig søgende omkring. Han lukkede og låste derefter døren igen.

Vidnet mener, at han havde tabt sit ur, som han tog op fra gulvet. Han spurgte hende så, om han skulle tænde for solariet, men vidnet svarede, at det kunne være lige meget. Derefter kravlede manden over skillevæggen igen. Vidnet husker ikke, om hun blev liggende til hun mente, at manden var væk. Hun var stiv af skræk. Kort efter tog hun sit tøj på og gik ud.

Hun havde haft sin cykel med, men kunne ikke finde si-ne nøgler, så hun gik hjem. Vidnet ved, at hun var i solcenteret i cirka ½ ti-me. Da hun kom hjem, ringede hun til en veninde, som arbejdede i nærhe-den, og bad hende komme med det samme. Veninden kom kort tid efter. Vidnet kunne slet ikke fatte, hvad der var sket. Vidnet tog ikke bad.

Vidnet beskrev manden som af afrikansk oprindelse, næsten skaldet, kruset hår, to fregner på venstre kindben, lidt højere end hende. Vidnet genkendte i retten tiltalte som værende identisk med gerningsmanden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun var på fototeket hos politi-et dagen efter i 4 timer og så en masse billeder, men der var ingen, hun gen-kendte. Hun har ikke efterfølgende set billeder.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun har været syge-meldt lige siden med undtagelse af 5 uger. Vidnet har stadig ømme ribben, og hun bruger for stor bh, da den ellers strammer for meget, hvilket hun al-drig har haft problemer med før. Hun har gået til samtaler på Center for Voldtægtsofre, men går ikke til psykolog mere. Hun har været i behandling hos en kropsterapeut med samtale og kropsterapi. Hun har tidligere brugt samme slags behandling. ..."

Vidnet retsgenetiker Vidne har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er ansat på Retsgenetisk Afdeling. Vidnet forklare-de, at de havde fået en sag med nogle spor, der ikke kunne identificeres. Sporene blev indlæst til søgning i det centrale DNA register. Hvis de får nogle sammenfald, får de besked, hvorefter der laves en undersøgelse og be-regnes sandsynlighed. Afdelingen fik oplysning om, at spor kunne hidrøre fra tiltalte, hvorefter der blev lavet en undersøgelse. Der er udarbejdet erklæ-

Side 5/11

ring af 28. august 2008, således som det fremgår af ekstrakten side 157, hvor spor og fund er beskrevet. Der er lavet erklæring af 9. september 2008 ved-rørende sammenfald, således som det fremgår af ekstrakten side 169. Når den bevismæssige vægt er anført som > 1.000.000 betyder det, at der er lavet en beregning ud fra, hvor stor sandsynligheden er for, at det fundne DNA hidrører fra tiltalte fremfor en anden tilfældig person.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de via fax blev stillet opgaven, men at de fysisk har prøver til undersøgelse. En "tilfældig anden" er kun gældende, hvis der ikke sammenlignes med nært beslægtede til tiltalte.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at de i dette tilfælde havde at gøre med en ren DNA profil, hvilket giver en højere sandsynlighed. Hvis der havde været en blandet DNA profil, ville bevisværdien falde. ..."

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen dokumenteret personundersøgelseserklæring af 22. juli 2008 vedrørende undersøgelse af Forurettede foretaget den 20. juli 2008, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Undersøgelsen viste: ... Med undersøgte i afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:

1. Under venstre øje en rødblå underhudsblødning målende 4 x 4 cm.

2. Lidt til venstre for venstre brystvorte en rød underhudsblødning målende 2 x 1 cm.

3. Under venstre bryst en rød underhudsblødning målende 1 x 1 cm.

4. På indsiden af venstre albue en rød underhudsblødning målende 3 x 1 cm.

5. På bagsiden af venstre albue en rød underhudsblødning målende 6 x 6 cm med centralt en rød underhudsblødning målende 2 x 2 cm. Undersøgte angav, at læsionen stammede fra bid.

6. På tommelfingersiden af venstre underarm en rød underhudsblødning målende 5 x 1 cm.

7. På bagsiden af højre overarm en svag rød, delvist hvid hudafskrabning målende 1 x 0,5 cm.

8. Over højre albue en rød underhudsblødning målende 2 x 2 cm.

9. Under højre albue en rød underhudsblødning målende 1 x 1 cm.

10. På højre håndryg ved lillefingersiden en rød, indtørret hudafskrabning målende 3 x 1 cm.

11. På ryggen over lænden et område med spredte, rødlige underhudsblødninger målende 20 x 10 cm.

Side 6/11

12. Over lænden en rød underhudsblødning målende 4 x 1 cm.

13. På udsiden af venstre balde en delvis rød, delvis hvid hudafskrabning målende 2 x 1 cm.

14. På højre knæ en rød/hvidlig hudafskrabning målende 8 x 5 cm.

15. På højre fods fodryg ved anklen en rød hudafskrabning målende 1 x 1 cm.

16. På venstre knæ en rødlig hudafskrabning målende 3 x 3 cm.

17. På venstre fodryg en rød underhudsblødning målende 1 x 1 cm.

18. På bagsiden af højre underben rød underhudsblødning målende 1 x 1 cm.

19. På venstre hæl en rød, tværgående, rød hudafskrabning målende 1 x 0,2 cm.

Den 22-07-2008 kl. 12.00 blev undersøgte igen undersøgt på Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, idet undersøgte havde bemærket, at der var tilkommet yderligere voldstegn.

Af yderligere tegn på vold påvistes:

20. På venstre side af underkæben en blå underhudsblødning målende 4 x 4 cm.

21. På bagsiden af venstre overarmen rødblå underhudsblødning målende 3 x 2 cm.

22. På bagsiden af venstre underben lidt over hælen en svag, blålig underhudsblødning målende 4 x 4 cm

Der var ingen særlige kendetegn.

Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Ved den gynækologiske undersøgelse fandtes mulig tilsmudsning af sæd svarende til, hvor de store skamlæber mødtes bagtil. Indgangen til vagina frembød normale forhold. Der var ingen rødme, udrifter eller arvævsdannelser. Vagina var uden rødme eller tilsmudsninger. Livmodermunden var rund. Forholdene omkring endetarmsåbningen var normale.

Graviditetsundersøgelse foretaget på urin var negativ.

Ved mikroskopisk undersøgelse af sekret fra vagina påvistes sædceller.

KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 20-07-2008, kl. 12.20 og den 22-07-2008 kl. 12.00, af Forurettede, cpr.nr......, fandtes en 33-årig kvinde med udseende svarende til alderen. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt ved undersøgelsen og forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Intelligensen skønnedes normal.

Af tegn på vold påvistes en underhudsblødning under venstre øje og på venstre side af underkæben samt talrige hudafskrabninger og underhudsblødninger på armene, på venstre side af brystet, på ryggen og på for- og bagside af begge ben. Disse læsioner var friske og opstået ved let stump vold, meget vel som i sagen oplyst ved afværge i forbindelse med voldtægt den 20-07-2008. ..."

Af kriminalteknisk erklæring af 22. september 2008 udarbejdet af Rigspoli-tiet, Kriminalteknisk Center, vedrørende undersøgelse af gerningsstedet

Side 7/11

fremgår blandt andet:

"... Undersøgelsen Indledningsvis blev gerningsstedet fastlagt til at være solkabine 3 med tilgang fra solkabine 2. Dette på grundlag af de taktiske oplysninger, samt den visuelle undersøgelse af forholde-ne.

Derunder at en loftsplade var løftet af forsænkningen over skillevæggen mellem solkabi-ne 2 og solkabine 3, ligesom forholdene i solkabine 3 indikerede at mindre håndgemæng eller lignende havde fundet sted. ..." Af daktyloskopisk erklæring udarbejdet af Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center, dateret den 14. maj 2009 fremgår blandt andet, at tiltaltes fingeraft-ryk er fundet i solkabine nr. 3, udvendig på øverste halvdel af solariet, afsat i ben-enden.

Af erklæring vedrørende sammenfald i DNA-profilregister, udarbejdet af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, dateret den 9. september 2008 fremgår blandt andet, at materiale fra Forurettede sikret fra skedeindgangen, sædcellefraktionen, er sammenlignet med tiltaltes DNA-profil. Det fremgår, at materialet med en sandsynlighed på mere end 1.000.000 stammer fra tiltalte end fra en anden person i den danske befolk-ning.

Der er endvidere indhentet teleoplysninger vedr. Tlf nr., uregistreret taletidskort.

Personlige oplysninger.

Der er af Retspsykiatrisk Klinik udarbejdet retspsykiatrisk erklæring vedrø-rende tiltalte, dateret den 17. december 2008, hvoraf det blandt andet frem-går:

"... Psykologisk undersøgelse Der er 28. november 2008 ved cand.psych. Person psykologisk undersøgelse med vi-suelle gestalter, talspændvidde, 100-7, lighedsprøve, block design, Rorschach og ordassoci-ationsprøve.

Den sammenfattende konklusion heraf lyder: "Prøvematerialet er sparsomt, og observanden er undersøgt uden tolk, og konklusionen må derfor tages med et vist forbehold.

Man får indtryk af en primært normalt begavet mand, der imidlertid bærer præg af mangel-fuld skolegang, og observanden fungerer ikke svarende til sit niveau. Først og fremmest er han ikke særlig motiveret for undersøgelsen, og han samarbejder kun overfladisk. Endvidere er han særdeles koncentrationsforstyrret, hvilket går ud over andre kognitive funktioner som f.eks. indprentning.

Pga. det sproglige er det vanskeligt at bedømme hans begreber og tænk-ning, men der er intet, der tyder på formelle forstyrrelser, derimod er han noget konkret og opgivende. En del af den dårlige intellektuelle funktionsmåde skal derudover formentlig ses i lyset af hans særlige personlighed.

Personlighedsmæssigt er observanden som nævnt overfladisk og undvigende samt med en uforpligtende og uengageret holdning til undersøgelsen. Han er kontaktmæssigt meget svag

Side 8/11

og uden mulighed for en naturlig, empatisk indleven i andre mennesker. Kontrollen over af-fekter og impulser er defekt, hvilket i kombination med den manglende empati gør, at han formentlig kan handle uden at kere sig om andres følelser.

Observanden har konventionelle tankebaner til sin rådighed, der er ingen sikre formelle for-styrrelser i tænkningen, og han er ikke psykotisk. Men der ses træk, der giver mistanke om, at han huser en vag og diffus angst samt en vis ængstelse vedrørende egen legemlig tilstand.

Diagnostisk er der på denne baggrund sandsynligvis tale om en mand med en personlig-hedsforstyrrelse præget af mangelfuld empati og en defekt affekt- og impuls-forvaltning, og man kan pga. den diffuse angst ikke udelukke, at han er noget skrøbeligt integreret. Det skal anføres, at han denne gang i forhold til sidste undersøgelse i 2006 er noget mindre angst.".

Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ej heller antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han var da muligt påvirket af alkohol, men der er ikke mistanke om abnorm rus. Han er begavet inden for normalområdet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.

Observanden har haft en noget ustabil opvækst, og hans skolegang og uddannelse er man-gelfuld. Han har aldrig været i psykiatrisk behandling. Han har episodisk misbrugt alkohol og hash.

Observanden har i 2006 været mentalundersøgt ved herværende klinik. Såvel dengang som ved den aktuelle undersøgelse er han fundet personlighedsforstyrret, herunder overfladisk og impulsiv.

Observanden findes omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf. Under hensyn til karakteren af den tidligere pådømte og den nu påsigtede kriminalitet samt under hensyn til observandens personlighedsmæssige egenart, må det antages, at han, såfremt han findes skyldig, frembyder en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare. ..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i udtalelse af 6. februar 2009 har anført:

"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på grundlag af fremsendt materiale med retspsykiatrisk erklæring af 17.12.08 fra Læge, Justitsministeriet, Rets-psykiatrisk Klinik, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg og ikke var sinds-syg på tiden for det påsigtede. Han var da muligt påvirket af alkohol, men der er ikke holde-punkter for, at en abnorm tilstand udløst heraf har foreligget. Han er normalt begavet.

Han har haft ustabil opvækst i Nigeria og fra 1996 i Danmark. Han har mangelfuld skole-gang og uddannelse, men kan læse og skrive dansk. Han har aldrig været psykiatrisk indlagt eller behandlet. Han har tidvis misbrug af hash og alkohol og har været antabusbehandlet senest efter løsladelse april 2008 til juni 2008.

Ved den aktuelle ambulante observation findes han – ligesom i 2006 – præget af en person-lighedsforstyrrelse med begrænset evne til at leve sig ind i andres følelser, og dertil med rin-ge impulskontrol, specielt ved alkoholindtagelse.

Retslægerådet finder herefter Tiltalte omfattet af straffelovens § 69. Så-fremt han findes skyldig, kan Retslægerådet ikke pege på foranstaltninger efter samme lovs

Side 9/11

§ 68, 2. pkt., som værende mere formålstjenlige end eventuelt forskyldt straf til imødegåelse af en ikke ubetydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. Risikoen vurderes sammen-hængende med Tiltaltes misbrug af alkohol.

Retslægerådet finder, at Tiltalte frembyder en så væsentlig fare for an-dres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring er påkrævet for at forebyg-ge denne fare.

Ved betinget retsfølge eller prøveløsladelse anbefales vilkår om lægelig ledet behandling imod alkoholmisbrug. ..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han var i gang med at ta-ge en uddannelse, da han blev anholdt. Han ville uddannes som håndværker. Han manglede 2 måneder af uddannelsen. Tiltalte synes, at det er bedst for ham at få en tidsbestemt straf for at komme videre med sit liv.

Tiltalte er tidligere straffet

vedKøbenhavns Byrets dom af 27. marts 2006 for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, § 232 og § 264, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, med fængsel i 3 år. Løsladt den 14. april 2008, prøve-tid indtil den 14. april 2010, reststraf fængsel i 198 dage.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. september 2008.

Rettens begrundelse

og afgørelse.

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

KENDELSE

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har anført, at han ikke var i Køben-havn på gerningstidspunktet.

Der er afgivet en detaljeret, sikker og troværdig forklaring af vidnet Forurettede. Når denne sammenholdes med indholdet af personundersøgel-sen og indholdet af gerningsstedsundersøgelsen finder retten det bevist, at hun har været udsat for fuldbyrdet voldtægt under udøvelse af vold og trus-ler som beskrevet i anklageskriftet.

Der er fundet DNA-materiale på vidnet, hvilket er sammenholdt med DNA-profil for tiltalte. Med en sandsynlighed på mere end 1.000.000 stammer det fundne fra tiltalte fremfor en tilfældig anden. Der er oven på solariet fundet fingeraftryk, der stammer fra tiltalte. Der er indhentet teleoplysninger, hvor-af det fremgår, at det af tiltalte anvendte telefonnummer er benyttet i Køben-havn dagen før gerningstidspunktet. Når dette sammenholdes med den af vidnet afgivne forklaring, herunder hendes beskrivelse af gerningsmanden,

Side 10/11

samt at hun i retten genkendte tiltalte som gerningsmanden, finder alle næv-ninger og dommere det bevist, at tiltalte er identisk med den mand, der over-faldt og voldtog vidnet.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Thi bestemmes

:

Tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. "

Alle nævninger og dommere har fundet, at tiltalte efter de lægelige erklærin-ger er omfattet af den af straffelovens § 69, stk. 1, nævnte personkreds, men at der ikke findes foranstaltninger, jf. § 68, 2. pkt., der er mere formålstjenli-ge end straf.

Efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person, herunder navnlig hans tidligere kriminalitet og de foreliggende lægelige er-klæringer, må det i overensstemmelse med anbefalingerne i erklæringerne antages, at tiltalte frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Det findes for at forebygge denne fare påkrævet, at tiltalte døm-mes til forvaring i stedet for fængselsstraf. På denne baggrund stemmer alle nævninger og dommere for, at tiltalte dømmes til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 2.

Påstanden om godtgørelse tages efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte dømmes til forvaring.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 41.200 kr. + moms i sa-lær til den beskikkede forsvarer, advokat Finn Holm-Jørgensen.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede c/o advokat Helle Hald, Holmes Kanal 7, 1060 København K, betale 70.000 kr. med til-læg af procesrente fra den 8. september 2009 til betaling sker.

Dommer 1Dommer 2

Side 11/11

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2841