BR — Byretterne
SS-447/2018-RAN
OL-2018-BYR-00100
D40.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. maj 2018
Rettens nr. 5-447/2018 Politiets nr. 4200-73251-00118-17
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født Dato 1 Tiltalte 2 Født Dato 2 Tiltalte 3 Født Dato 3
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. februar 2018.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er til-talt for overtrædelse af
1. Tiltalte 1
straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig ka-rakter, ved den 30. juli 2017 ca. kl. 16.30 på parkeringspladsen ved Vej 1 og Vej 2 i By at have nikket Forurettede en skalle i hovedet, mens han var iført en styrthjelm, og slået hende i hovedet med en låsekæde af jern,
2. Tiltalte 2 og Tiltalte 3
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 30. juli 2017 ca. kl. 16.30 på parkeringspladsen ved Vej 1 og Vej 2 i By umid-delbart efter det i forhold 1 beskrevne i forening at have sparket Tiltalte 1 på kroppen og i hovedet flere gange, herunder mens Tiltalte 1 lå ned, givet ham flere knytnæveslag i hovedet og på kroppen og slået ham i panden med et brækjern eller lignende genstand,
Std 75284
side 2
3. Tiltalte 3
straffelovens § 266, trusler, ved den 30. juli 2017 ca. kl. 16.30 på parkerings-pladsen ved Vej 1 og Vej 2 i By i forlængelse af det i forhold 2 beskrevne til Tiltalte 1 at have udtalt: "Jeg slår dig ihjel" eller lignende, hvilket var egnet til hos Tiltalte 1 at frem-kalde alvorlig frygt for hans liv eller helbred.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en låsekæde af jern hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
De tiltalte har nægtet sig skyldige. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har i forhold 2 endvidere påstået sig straffri i medfør af straffelovens § 13.
Forurettede v/advokat Bjarne Frøberg har påstået, at Tiltalte 1 skal betale 1.300 kr. i erstatning.
Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og kravets stør-relse.
Sagens oplysninger
Tiltalte 1 har forklaret, at han har været kæreste med Forurettede. De har sammen en pige på 13 år. De gik fra hinanden for 7-8 år siden. Den 30. juli 2017 sad han hos sin fætter, Vidne 1, som fortalte, at Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Forurettede havde været hos ham for at true ham med en kniv, ligesom de havde kastet rundt med Vidne 1. Han kender Tiltalte 3 i forvejen og ved, at Tiltalte 2 er Forurettedes nye kæreste.
Han syntes, det lød voldsomt, og ringede til Tiltalte 3 for at tale med denne om hændelsen. Tiltalte 3 smækkede røret på. Kort efter rin-gede Forurettede og overfusede ham og sagde, at de skulle mødes på parkerings-pladsen ved Vej 1 i nærheden af Forurettedes bopæl for at tale ud om det. Han regnede med, at det kun var de to. Han kørte på scooter hen til parke-ringspladsen.
Her kom Forurettede, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 3's kæreste, Vidne 2, til stede. Forurettede gik hen mod ham og råbte og skreg, at han ingenting var værd og skulle tage tilbage til sygehuset, og at han bare skulle holde sin kæft. De fire stod om ham på en truende måde og med hænderne klar. Forurettede var helt oppe i hovedet på ham og råbte. Han fik ikke mulighed for at sige noget.
Han stod med scooteren mellem benene og havde sin styrthjelm på med visi-ret oppe. Han forsøgte at skubbe Forurettede væk ved at stange hende med styrthjelmen. Han fik stillet scooteren og vendte sig. Han så Tiltalte 2 løbe hen
side 3
og tage nøglerne til scooteren og smide dem ud over marken. Han gik over mod marken for at lede efter dem, da han hørte en stemme bag sig råbe: "Spring på ham". Han vendte sig, idet han havde låsekæden til scooteren i hånden med henblik på at låse scooteren. Idet han vendte sig, svingede han jernkæden med rundt, nok for at forsvare sig mod angrebet. Han ramte her-ved tilfældigvis Forurettede i hovedet med kæden.
Herefter sprang en eller to per-soner op på ryggen af ham. Det var ikke Tiltalte 2, som stadig stod henne ved scooteren. Han blev lagt ned og sparket og trampet på kroppen og i hovedet af flere, mens han lå ned. Efter et spark i hovedet gik han ud, og det næste, han så, var, at Tiltalte 3 slog ham i hovedet med et koben. Efter slaget sagde Tiltalte 3, at denne ville slå ham ihjel.
Han blev ved med at have styrthjelmen på under episoden. Han blev ramt i panden af kobenet gennem visirhullet. De skader, der ses på sagens side 74-79, er skader efter episoden. Han tror også, at han fik bøjet ribben. Han kom op og trak scooteren derfra. Han foretog ik-ke umiddelbart anmeldelse, men anmeldte overfaldet, da han blev afhørt af politiet i anledning af, at Forurettede havde anmeldt ham.
Den låsekæde, der ses på sagens side 32, er ikke hans låsekæde. Den kan godt ligne hans, men der var ikke lås på hans. Han har efterfølgende solgt scooteren med låsekæde. Han er i tvivl om den præcise rækkefølge i forløbet, herunder hvornår han ville låse scooteren, idet der var en oppisket stemning.
Det er nok rigtigt, at han var ved Forurettedes lejlighed en times tid før episoden og der råbte til Tiltalte 3, at denne skulle lade hans fætter være. Episoden, hvor hans fætter var ble-vet truet af Tiltalte 2 og Tiltalte 3, var vist nytårsaften.
Tiltalte 2 har forklaret, at han er kæreste med Forurettede og har været det i 6 år. De bor ikke sammen. Han var hos Forurettede den 30. juli 2017 med to af børnene. Tiltalte 3 og dennes kæreste kom til lejligheden, og Tiltalte 3 var rystet over, at Tiltalte 1 hav-de truet denne med tæsk. Forurettede ringede til Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvad samtalen gik ud på.
På et tidspunkt gik Tiltalte 3 ned efter sin telefon i bilen. Han hørte Tiltalte 1 råbe dernedefra: "Kom her, du skal have nogle tæsk", hvoref-ter Tiltalte 3 kom løbende op i lejligheden. Forurettede gik derned, og hun fortalte bagefter, at Tiltalte 1 havde været ved at køre hende ned med scooteren. Han gik også derned, og Tiltalte 1 kom truende mod ham med scooteren.
Tiltalte 3 kom til, og de fik Tiltalte 1 jaget væk. Efterfølgende kørte Tiltalte 1 rundt om blokken og dytte-de. De gik ned for at få ham væk. Tiltalte 1 holdt på parkeringspladsen ved Vej 1. Tiltalte 1's scooter var parkeret i bunden af parkeringspladsen, og Tiltalte 1 stod midt på parkeringspladsen med en låsekæde i hånden. Tiltalte 1 råbte, at han ville have fat i Tiltalte 3.
Tiltalte 1 virkede påvirket og aggressiv. Forurettede gik hen til Tiltalte 1 for at få denne til at lade være med at slå Tiltalte 3. Han råbte, at Forurettede ikke skulle gå derhen. Tiltalte 1 gav nu Forurettede en skalle i hovedet med styrthjel-men, så hun røg lidt tilbage, hvorefter Tiltalte 1 gav hende et slag med jernkæden i hovedet, hvorved hun røg ned på jorden.
Kæden blev svinget med højre arm, og Forurettede blev ramt på venstre kind med enden af kæden og en lås, der sad i kæden. Han løb rundt om Tiltalte 1 og hen til scooteren, hvor han tog nøglen fra låsen og smed den væk. Han ved ikke hvorfor. Tiltalte 1 begyndte at løbe efter ham med kæden i hånden. Tiltalte 3 fik spændt ben for Tiltalte 1, og Tiltalte 1 kom ned at
side 4
ligge. Der blev tumult. Tiltalte 1 rejste sig op igen. Han og Tiltalte 3 gav nu Tiltalte 1 knytnæveslag forskellige steder på kroppen og i hovedet. Tiltalte 1 gav også dem slag. Tiltalte 1 kom ned at ligge igen og slap kæden, hvorefter de ikke gjorde mere ved Tiltalte 1. De sparkede og trampede ikke Tiltalte 1, og der var ikke noget koben til stede.
Tiltalte 1 fik styrthjelmen af, da denne kom ned på jorden første gang. De havde ikke mulighed for at løbe væk, fordi Tiltalte 1 ville slå Tiltalte 3 med kæden. Han har ikke hørt Tiltalte 3 sige, at denne ville slå Tiltalte 1 ihjel. De gik væk fra Tiltalte 1, og der blev råbt ting fra begge sider. Det var ikke trusler. Forurettede blev helt bleg oppe i lejligheden, og de måtte ringe til skadestuen.
Ved 20-tiden kom Tiltalte 1 igen til stede ved Forurettedes lejlighed og råbte, at de skulle komme ned og få nogle tæsk. De så, at Tiltalte 1 havde to personer med, som stod lidt derfra. En nabo råbte, at denne ville ringe til politiet, hvorefter Tiltalte 1 gik. Han var un-der episoden på parkeringspladsen bange for, at der var sket Forurettede noget, idet hun lå på jorden.
Han husker ikke, om han og Tiltalte 3 prøvede at få kæ-den fra Tiltalte 1. Der gik nok et par minutter, fra Forurettede fik slaget, til det var overstået. Da han nogle timer senere gik ned for at handle, lå jernkæden sta-dig på parkeringspladsen, og han tog den med for efterfølgende at give den til politiet.
Efter at Tiltalte 1 havde slået Forurettede, sagde Tiltalte 1: "Kom så her din mor-der, så er det din tur" til Tiltalte 3. De fire gik ned til Tiltalte 1 på parkeringsplad-sen, fordi de ville have Tiltalte 1 til at ophøre med at genere dem ved at køre rundt og dytte. De gik ikke ned for at slås. Han havde klipklappere på. Efter at styrthjelmen var faldet af Tiltalte 1, havde Tiltalte 1 den ikke på mere.
De slog Tiltalte 1, til denne slap kæden. Der var slag begge veje. Han væltede selv omkuld under tumulten.
Tiltalte 3 har forklaret, at han kan bekræfte det, der er forklaret af Tiltalte 2 om optakten til episoden. Han er fætter til Forurettede, og Vidne 2 er hans kæreste. De bor ikke sammen. Den 30. juli 2017 sagde Vidne 2 til ham, at en person ved navn Tiltalte 1 havde ringet og bedt ham ringe tilbage. Det gjorde han, og Tiltalte 1 spillede i telefonsamtalen smart og kaldte sig for Store Tiltalte 1.
Tiltalte 1 sagde, at han skulle stille op og smadres, fordi han havde generet Tiltalte 1's fætter, Vidne 1. Han var noget rystet, fordi han ved, hvad Tiltalte 1 er i stand til, og tog hen til Forurettede og Tiltalte 2. Tiltalte 1 har noget imod ham på grund af noget lort, han har lavet i gamle dage.
Hos Forurettede gik han ned i opgangen for at hente sin tele-fon, da Tiltalte 1 kom til stede og forfulgte ham og ville give ham tæsk. Han gik op i lejligheden igen. Forurettede gik ned til Tiltalte 1. De ville have Tiltalte 1 væk, fordi der var børn i lejligheden, heriblandt Tiltalte 1's eget barn. Forurettede og Tiltalte 1 skændtes, idet Forurettede sagde, at Tiltalte 1 skulle stoppe.
Tiltalte 1 kørte, og Forurettede kom op i lejligheden igen. Der var sms-kontakt mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Kort tid efter kom Tiltalte 1 igen, idet Tiltalte 1 forinden havde skrevet eller sagt til Forurettede, at de skulle troppe op nede på parkeringspladsen. De gik alle fire derned, hvor Tiltalte 1 stod. Forurettede gik hen til Tiltalte 1 og bad de andre blive tilbage. De stod nok 20-30 meter væk.
Forurettede og Tiltalte 1 diskuterede. Forurettede var oprevet. Tiltalte 1 gav nu Forurettede en skalle med styrthjelmen, hvorefter Tiltalte 1 slog Forurettede med en låsekæde med lås i enden, som Tiltalte 1 havde i højre arm, og ramte Forurettede foran øret. Forurettede faldt sammen. Tiltalte 1 sagde rettet mod ham: "Nu er det din tur, din morder". Han lagde sin
side 5
mobiltelefon og sine nøgler på jorden og gik frem mod Tiltalte 1, som kom mod ham med kæden i hånden. Tiltalte 2 løb forbi Tiltalte 1, og Tiltalte 1 vendte sig og be-gyndte at løbe efter Tiltalte 2. Han løb efter Tiltalte 1 og fældede Tiltalte 1 med et bens-pænd, idet Tiltalte 1 forinden havde svunget kæden baglæns. Han undgik at blive ramt af kæden. Tiltalte 1 lå på jorden.
Han sprang på Tiltalte 1 for at forhindre denne i at rejse sig og slog denne to gange med knytnæve i hovedet og på kroppen. Tiltalte 1 kom ikke helt op. Tiltalte 1 gav ham et par slag i nyrerne. Tiltalte 2 kom til og hjalp ham. Det lykkedes at passivisere Tiltalte 1, som slap kæden. De rejste sig, og Tiltalte 1 rejste sig og fik lov til at hente sin scooter.
Han har ikke sagt til Tiltalte 1, at han ville slå denne ihjel. Han har ikke slået Tiltalte 1 med et koben eller overhovedet været i besiddelse af et koben. Styrthjelmen røg af Tiltalte 1, da han fældede bene-ne på Tiltalte 1. Tiltalte 1 blødte fra hovedet, da denne røg ned, måske fordi Tiltalte 1 ramte gruset. Han har ikke sparket Tiltalte 1, da denne lå på jorden, men det er muligt, at hans knæ har ramt Tiltalte 1.
Både han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var nede at ligge på et tids-punkt. Han havde forskellige skrammer bagefter. Han har ikke villet udtale sig til politiet, fordi han ikke mener, at politiet skal blandes ind i den slags. Han syntes, at Tiltalte 1 så lidt påvirket ud den pågældende dag.
Forurettede har forklaret, at hun indtil for 6-7 år siden var kæreste med Tiltalte 1, og at de har et barn sammen. Hun er nu kæreste med Tiltalte 2, og de har et barn på 4 år. Tiltalte 3 er hendes fætter. Hun og Tiltalte 1 har et dårligt forhold og har haft det i mange år.
Den 30. juli 2017 ringede Tiltalte 3 til hende og sagde, at Tiltalte 1 havde truet Tiltalte 3 i telefonen i anledning af en episode fra nytårsaften. Tiltalte 3 var u-tryg og ville gerne komme over til hende. Hun ringede til Tiltalte 1, som var meget ophidset og sagde, at Tiltalte 3 skulle smadres. Hun ringede til Vidne 1 for at høre, hvad det drejede sig om.
Vidne 1 sagde, at der havde været noget, men at det var noget, han havde fortalt Tiltalte 1 om for mere end en uge siden. Tiltalte 3 var kommet , men skulle hente sin telefon nede i bilen. Hun hørte i den for-bindelse Tiltalte 1 råbe nogle grimme ting efter Tiltalte 3 nede i opgangen. Tiltalte 3 kom op igen. 5 minutter efter gik hun ned, og Tiltalte 1 kom kørende mod hende på scooteren.
Tiltalte 1 lavede et sving mod hende, så hun blev lidt bange for, at han skulle køre hende ned. Tiltalte 1 stillede scooteren. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom ned, og Tiltalte 1 gik truende hen mod dem, men gik så igen. Hun skrev efterføl-gende nogle sms´er til Tiltalte 1 om, at hun syntes, han gik over stregen. Lidt sene-re kom Tiltalte 1 tilbage og kørte og dyttede foran blokken.
De gik alle fire ned til Tiltalte 1 for at få denne til at falde til ro. Tiltalte 1 kørte hen til en grusparkeringsplads og parkerede scooteren og steg af. De gik hen til Tiltalte 1, som stod med hjelm på og en kæde i hånden. Tiltalte 1 begyndte at gå frem mod dem. De andre blev stå-ende, mens hun gik frem mod Tiltalte 1 for at få denne til at smide kæden og lade være med at gøre Tiltalte 3 noget.
Hun havde bedt de andre blive tilbage. Hun bad Tiltalte 1 smide kæden. Tiltalte 1 råbte og skreg, at Tiltalte 3 var en morder. Hun havde ikke drømt om, at Tiltalte 1 ville slå hende med kæden. Tiltalte 1 gav hende nu en skalle i panden med hjelmen. Den ramte ikke særlig hårdt, men hun bøjede sig nok bagover. Tiltalte 1 svingede nu kæden mod hende og ramte hende på vens-tre side af hovedet.
Der var en lås i enden af kæden. Hun røg ned på jorden som følge af slaget. Hun så, at Tiltalte 1 gik ned mod Tiltalte 3, og at Tiltalte 2 løb
side 6
udenom Tiltalte 1, hvorefter Tiltalte 1 løb efter Tiltalte 2. Tiltalte 3 løb efter Tiltalte 1 og fik sparket benene væk under Tiltalte 1. Tiltalte 1 kom op igen, men Tiltalte 3 fik igen spar-ket Tiltalte 1 ned. Herefter fik Tiltalte 1 knytnæveslag af Tiltalte 3 og Tiltalte 2, blandt an-det i hovedet. Tiltalte 1's styrthjelm var da kommet af. Hun så ikke hvordan. Tiltalte 1 lå på jorden og sprællede med arme og ben.
Tiltalte 2 og Tiltalte 3 gav kun Tiltalte 1 slag, ikke spark. Tiltalte 1 smed kæden, og herefter stoppede slagene. Hun hørte ikke Tiltalte 3 true Tiltalte 1, men Tiltalte 1 truede Tiltalte 3 mange gange. Hun havde rejst sig under episoden, men blandede sig ikke i slagsmålet. De fire gik tilbage til lejligheden bagefter. Her fik hun det dårligt og ringede til skadestuen.
Senere samlede Tiltalte 2 jernkæden op fra parkeringspladsen. Det er den kæde, der blev givet til politiet (sagens side 32). Billederne på sagens side 30-31 viser hende efter episoden. Hun fik strips over flængen på kinden. Tiltalte 1 kom tilbage senere samme aften med to kammerater og optrådte truende overfor Tiltalte 2. Der blev råbt, at der ville blive ringet efter politiet, hvorefter Tiltalte 1 forsvandt.
Tiltalte 1 fremstod påvirket den dag. Hun så ikke noget brækjern. Hun gik med strips i 10 dage og har stadig smerter. Hendes Samsung mobiltelefon blev smadret, da hun faldt omkuld efter slaget. Hun havde givet 1.300 kr. for den for under 1 år siden.
Vidne 2 har forklaret, at hun er kæreste med Tiltalte 3 og kender Tiltalte 2 gennem Tiltalte 3. Hun kender ikke Tiltalte 1. Den 30. juli 2017 blev hun ringet op af Tiltalte 1, som ville tale med Tiltalte 3. Hun gav besked til Tiltalte 3, som ringede til Tiltalte 1, da han kom hjem. Tiltalte 3 var nervøs efter samtalen og sagde, at Tiltalte 1 var en, han havde været bange for i længere tid.
De kørte over til Forurettede og Tiltalte 2, hvor de talte om situatio-nen. På et tidspunkt talte Forurettede og Tiltalte 1 sammen i telefonen. Efterfølgende kom Tiltalte 1 i flere omgange til opgangen, første gang da Tiltalte 3 havde været nede for at hente en telefon. Tiltalte 3 sagde efterfølgende, at Tiltalte 1 stod derne-de.
Forurettede gik nærmest i panik, og de var bange for, at Tiltalte 1 skulle komme op i lejligheden. Der var noget telefonkontakt mellem Forurettede og Tiltalte 1, og det endte med, at de gik ned til en parkeringsplads ved bebyggelsen for at mødes med Tiltalte 1. Forinden havde hun hørt Tiltalte 1 køre rundt om ejendommen på scooter.
På parkeringspladsen kom Tiltalte 1 på scooteren, steg af og tog en kæde i hånden, som han svingede med, mens han råbte alt muligt. Tiltalte 1 havde styrthjelm på og gik hen mod dem. Forurettede gik alene hen mod Tiltalte 1, idet de an-dre blev stående i baggrunden. Forurettede var bange, ikke aggressiv. De andre gjorde eller råbte ikke noget.
Da Forurettede var henne ved Tiltalte 1, nikkede Tiltalte 1 hen-de en skalle med hjelmen og slog hende efterfølgende med kæden, idet Tiltalte 1 svingede kæden med højre arm. Forurettede blødte fra kinden bagefter. Hun er i tvivl om, om der var en lås for enden af kæden. Hun råbte til Tiltalte 1, hvad den-ne bildte sig ind. Tiltalte 2 løb ned for at tage nøglerne fra scooteren. Tiltalte 1 løb efter Tiltalte 2.
Hun ved ikke, om Tiltalte 1 stadig havde kæden i hånden. Hun så ik-ke, hvad der herefter skete med Tiltalte 1. Hun så Tiltalte 2 trække af sted med sco-oteren med Tiltalte 1 gående bagefter. Hun så Tiltalte 1 ligge ned, men så ikke hvad der skete med Tiltalte 1. Hun så Tiltalte 2 og Tiltalte 3 give Tiltalte 1 nogle knytnæveslag i selvforsvar. Tiltalte 1 stod og slog ud efter dem. Hun har ikke hørt nogen trusler,
side 7
og hun så ikke noget koben. Det var først efter, at de havde været nede at ligge, at Tiltalte 2 tog nøglerne fra scooteren. Episoden varede maksimalt 10 minutter. Hun ved ikke, hvornår Tiltalte 1 fik styrthjelmen af.
Vidne 3 har forklaret, at han i juli 2017 var nabo til Forurettede. Han kender hende og de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3, men ikke Tiltalte 1. Den 30. juli 2017 var han uden-for sin bopæl på Vej 1 og så Forurettede og nogle andre 3-400 meter væk. Han hørte Forurettede spørge Tiltalte 1, hvorfor denne havde slået hende. Forurettede havde blod i hovedet. Han så Tiltalte 1 sidde på en scooter med styrthjelm på.
Forurettede vir-kede ked af det og sur. De andre personer stod lidt fra Forurettede og Tiltalte 1. Han så dem ikke gøre noget. Han husker ikke at have set et koben eller en kæde. Tiltalte 1 blødte fra ansigtet. Han sagde til Forurettede, at hun skulle have noget hjælp.
Vidne 1 har forklaret, at han er fætter til Tiltalte 1, som han taler ofte med. Tiltalte 1 var på besøg hos ham den 30. juli 2017. De talte om, at Tiltalte 1 ville tale med moderen til Tiltalte 1's børn, Forurettede. De talte ikke om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2. Der havde været en episode nytårsaften, hvor Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Forurettede var kommet op til hans lillesøster.
Det var ikke noget, han i juli 2017 var sur over. Han hørte, at Tiltalte 1 talte i telefon med Forurettede. De var ikke gode ven-ner. Tiltalte 1 havde da ikke skader i ansigtet. Tiltalte 1 tog afsted for at mødes med Forurettede. Da Tiltalte 1 kom tilbage, havde denne et sår i panden. Tiltalte 1 sagde, at han havde fået et koben i hovedet. Tiltalte 1 tog på skadestuen.
Tiltalte 1 var ikke fuld eller i øvrigt påvirket den dag. De havde dog drukket nogle øl.
Der har under hovedforhandlingen været forevist fotografier af gerningsste-det, af en jernkæde, af Forurettede og af Tiltalte 1.
Der har endvidere været fremlagt en politiattest af 4. august 2017 vedrørende skader på Forurettede og en politiattest af 22. august 2017 vedrørende skader på Tiltalte 1.
Tiltalte 1 er af betydning for sagen tidligere straffet ved
Aalborg Rets dom af 5. juli 2017 med fængsel i 10 dage, betinget med prøve-tid til den 19. juli 2018, samt bøde for overtrædelse af færdselsloven, og ved
Randers Rets dom af 22. januar 2018 med fængsel i 10 dage, betinget med prøvetid til den 21. januar 2019, bøde og førerretsfrakendelse for overtræ-delse af færdselsloven. Straffen ved denne dom omfatter også den betingede straf i dommen af 5. juli 2017.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 6. september 2017 blandt andet ud-talt, at Tiltalte 1 anses for egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om behandling mod misbrug af
side 8
euforiserende stoffer og om psykiatrisk behandling, såfremt Kriminalforsor-gen finder det fornødent.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er før-tidspensionist som følge af to blodpropper i hjernen.
Tiltalte 2 er af betydning for sagen tidligere straffet ved Ran-ders Rets dom af 16. august 2010 med fængsel i 40 dage for blandt andet vold.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 2. februar 2018 blandt andet udtalt, at Tiltalte 2 anes for egnet til at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte 3 er af betydning for sagen tidligere straffet ved
Randers Rets dom af 15. november 2011 med fængsel i 30 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste samt bøde for trusler, ved
Viborg Rets dom af 18. marts 2013 med fængsel i 5 måneder for vold og ved
Hillerød Rets dom af 29. juni 2015 med fængsel i 4 måneder, heraf 60 dage ubetinget, for vold og trusler.
Tiltalte 3 er desuden af betydning for sagen straffet ved Randers Rets dom af 4. august 2017 med bøde for blandt andet overtrædelse af be-kendtgørelse om euforiserende stoffer.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 31. januar 2018 blandt andet udtalt, at Tiltalte 3 anses for egnet til at udføre samfundstjeneste, men at samfundstjeneste dog ikke vurderes at have nogen recidivnedsættende effekt for Tiltalte 3.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 1
Efter Forurettede og Vidne 2's forklaringer sammenholdt med de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3's forklaringer og de lægelige oplysninger vedrørende Forurettede lægger retten til grund, at Tiltalte 1 nikkede Forurettede en skalle i hovedet, mens han var iført styrthjelm, og at han efterfølgende med højre arm svingede en låsekæde af jern mod Forurettede og ramte hen-de på venstre side af hovedet.
Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at Tiltalte 1 handlinger var nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Tiltalte 1's handlinger er derfor ikke straf-
side 9
frie efter straffelovens § 13.
Herefter, og da volden efter sin karakter er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 1.
Forhold 2
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har erkendt i fore-ning at have tildelt Tiltalte 1 flere knytnæveslag i hovedet og på kroppen, herunder mens Tiltalte 1 lå ned på jorden.
Herefter og efter de lægelige oplysninger om skader på Tiltalte 1 lægger ret-ten til grund, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i forening hver har tildelt Tiltalte 1 flere knytnæveslag i hovedet og på kroppen, herunder mens Tiltalte 1 lå ned på jorden.
Efter bevisførelsen finder retten - uanset Tiltalte 1's forklaring herom - ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge til grund, at Tiltalte 2's og Tiltalte 3's vold mod Tiltalte 1 tillige bestod i spark og tramp samt slag med et brækjern. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er andre beviser i sa-gen end Tiltalte 1's forklaring, der støtter dette, herunder at ingen af vidnerne Forurettede, Vidne 2 og Vidne 3 har forklaret at have set et brækjern i forbindelse med episoden, og at det ikke kan afvises, at såret i Tiltalte 1's pande kan være påført ham på anden måde end med slag af et brækjern.
Tiltalte 2 og Tiltalte 3 findes derfor skyldige i for-hold 2 i det ovenfor angivne omfang, idet forholdet efter karakteren af den vold, de er fundet skyldige i, alene henføres under straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.
Uanset at Tiltalte 3 efter forklaringen fra Tiltalte 2 og Forurettede og Vidne 2 måtte gå ud fra, at Tiltalte 1 havde et ønske om at få fat i ham, finder ret-ten det ikke bevist, at Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 forud for voldsudøvelsen mod Tiltalte 1 var udsat for eller i overhængende fare for et angreb, som gjorde det nødvendigt for dem at overfalde Tiltalte 1 som sket.
Retten har herved lagt vægt på Tiltalte 3's forklaring om, at han, før han løb efter Tiltalte 1, lagde sin telefon og sine nøgler fra sig på jorden, og på, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 må anses for at have opsøgt situationen og havde mulighed for at forlade stedet i stedet for at udøve vold mod Tiltalte 1.
Tiltalte 2's og Tiltalte 3's voldsudøvelse kan herefter ikke anses for omfat-tet af straffelovens § 13, stk. 1, og heller ikke denne bestemmelses stk. 2.
side 10
Forhold 3
Tiltalte 1 har forklaret, at Tiltalte 3 i forbindelse med episoden på parkeringspladsen udtalte: "Jeg slår dig ihjel" til Tiltalte 1. For-klaringen er ikke støttet af andre beviser, herunder vidneforklaringerne i sa-gen. Herefter finder retten det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 3 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, og Tiltalte 3 frifindes derfor i forhold 3.
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straf-felovens § 245, stk. 1. Straffen omfatter den betingede straf i Randers Rets dom af 22. januar 2018, jf. straffelovens § 61, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens grovhed, og der er un-der hensyn hertil ikke grundlag for at gøre straffen betinget.
Straffen for hver af de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Straf-fen for Tiltalte 3 er i medfør af straffelovens § 89 fastsat som en tillægsstraf til straffen ved Randers Rets dom af 4. august 2017.
Retten har ved straffastsættelsen for disse tiltalte lagt vægt på karakteren af volden, som blev begået i forening, og på, at disse tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Retten har vedrørende disse tiltalte i formilden-de retning lagt vægt på, at volden må anses for motiveret af den oprørte sindstilstand, som de tiltalte var i som følge af Tiltalte 1's over-fald på Forurettede.
Det nedlagte erstatningskrav henskydes til eventuelt civilt søgsmål.
Den nedlagte konfiskationspåstand tages til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 4 måneder.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 60 dage.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog hver især salær til egen for-svarer.
Hos Tiltalte 1 konfiskeres en låsekæde af jern.
side 11
Dommer
