BS-38916/2020-HER

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 25. maj 2021

Sag BS-38916/2020-HER

Sagsøger (advokat Christina Kirk Mizzi)

mod

Sagsøgte (advokat Allan Sørensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 6. oktober 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt der er indgå-et en bindende aftale om køb af hesten Kronborgdiges Flika.

Sagsøger har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de har indgået en bindende aftale, hvorfor sagsøgte tilpligtes at tilbagelevere hesten Kronborgdiges Flika mod samtidig betaling af den aftal-te købesum pålydende kr. 17.000.

Over for sagsøgtes selvstændige påstand 1+2 påstås: Frifindelse

Sagsøgtes selvstændige påstand 3: Frifindelse, dog afhængig af dommens udfald.

Sagsøgte har over for den af sagsøger nedlagte påstand frem-sat følgende påstande:

2

Påstand 1: Principalt: Frifindelse

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at udlevere hesten Kronborgdiges Flika mod sagsøgers samtidige betaling af en af retten fastsat købesum med tillæg af procesrente fra aftalens indgåelse og mod sagsøgers anerkendelse af sagsøgtes tidsubegrænsede ret til at avle føl på hesten Kronborgdiges Flika.

Såfremt sagsøgte ikke måtte få medhold i den principale påstand 1, nedlægges til kompensation følgende påstand 2:

Påstand 2: Sagsøger tilpligtes at dække de af sagsøgte afholdte pasningsomkostninger med et af ret-ten fastsat beløb i perioden fra en eventuel købsaftales indgåelse og frem til hestens over-levering til sagsøger.

Til selvstændig påstand nedlægges i forlængelse af den principale påstand 1 følgende påstand 3:

Påstand 3: Sagsøger tilpligtes at udlevere hestepasset tilhørende hesten Kronborgdiges Flika til sagsøgte senest 7 dage efter domsafsigelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager.

Oplysningerne i sagen Der har været fremlagt uddrag af Messenger korrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøgte. Heraf fremgår bl.a. følgende fra den 9. juni:

Vidne 1: ”Jeg har snakket med Sagsøger. Og vi vil gerne lave en aftale om at hvis Flika ikke er solgt d 28/6 eller vi er i gang med en handel med en anden køber, så må vi købe hende til 17.000 kr og du kan lave føl på hende. Grundet til vi gerne vil have en aftale om det er fordi vi skal finde pengene og gerne vil vide hvad der skal ske. Er det noget du vil gå med til?”

Sagsøger: ”hvad med det 2500 for dyrlæge og de 6000 til dig”

Vidne 1: ”De 2500 for handelsundersøgelse skal jeg stadig have og så skal jeg selv ingen penge have. Så du får 17.000 kr og så skal jeg nok betale benzin og køre hende frem og tilbage fra insiminering og scanning. ”

3

Sagsøger: ”Okay”

Vidne 1: ” Er det en aftale?”

Hvilket blev besvaret af Sagsøger med en emoij, der viste en tommel op.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte og Vidne 1.

Sagsøger har forklaret, at hun er førtidspensionist og hjælper sin søn med at passe hestene i en privat hesteopstaldning. Vidne 1 havde en hest stående hos hendes søn og fik på et tidspunkt yderli-gere hesten Flika i ridning der. Det var den 18. december. Herefter var det mest hende, der stod for at trække Flicka ind og ud på fold, mens Vidne 1 selv stod for den egentlige pasning af hesten.

Et halvt års tid senere var der tale om, at Flicka skulle sælges, og i den forbindelse var den til handelsundersøgelse. Bag-efter ringede Vidne 1 til hende og spurgte, om hun stadig gerne ville købe he-sten for 17.000 kr. Det ville hun godt, da hun havde en svaghed for dyret, men som førtidspensionist ikke havde råd til at betale mere. Hun skulle ikke have en springhest, men gerne en hest til hyggeridning.

Vidne 1 spurgte bare, om hun ville give de 17.000 kr. for den, og det sagde hun ja til. Herefter var det Vidne 1, som havde alle drøftelserne med Sagsøger. Hun fik at vide, at Sagsøger havde accepte-ret det. Det er rigtig nok, at Vidne 1 sagde noget om, at Sagsøger skulle have lov til at lave føl på den. Hun var indforstået med ét føl, men ikke flere, da hesten var 14 år og aldrig havde haft føl.

Hun ønsker heller ikke at få udgifter på hesten i den forbindelse.

Den 1. juli kom Sagsøger og en veninde pludselig med en hestetrailer for at hente Flicka. Hun blev meget chokeret, da hun jo skulle overtage den, og hun sagde til Sagsøger, at denne ikke skulle have hesten med. Hun forlangte også at få betalt for en måneds opstaldning, da der var en kontrakt, som ikke var opsagt. Det ville Sagsøger dog ikke, og det endte med at Sagsøger tog hesten med. Hun sagde nok nogle knap så pæne ord i afmagt. Sagsøger spurgte ikke til hestepasset den dag. Det havde Vidne 1 i øvrigt, men hun har senere fået det af Vidne 1.

Sagsøgte har forklaret, at hun har været i hesteverdenen i 35 år og ejet Flicka siden den var ½ år gammel. Den er i dag omkring 14 år gammel. Hun har selv reddet på den, men den blev for stor til hende, så den skulle egentlig sæl-ges. På et tidspunkt havde hun lavet et opslag om en vallak, som skulle lånes ud. Vidne 1 kontaktede hende i den anledning. Hun spurgte Vidne 1, om hun kunne være interesseret i en salgshest i stedet for. Det endte med, at de blev enige om, at Vidne 1 skulle stå for at ride Flicka til, tage den til stævne og annoncere og sælge den for hende, mens hun selv betalte for alle udgifterne

4

til pasning. Flicka havde tidligere været i kommission hos en berider. Da den blev hentet ved berideren, havde den det ikke godt, og hun bestilte kiropraktor og dyrlæge til den. Der var en formodning om, at den havde mavesår, så den blev behandlet herfor. Vidne 1 hjalp hermed, og efter nogen tid havde den fået det bedre, og Vidne 1 red den til. Det så fint ud på video. Flicka kunne derfor snart komme til stævne og blive sat til salg.

Hun havde snakket med flere og undersøgt priserne, og på den baggrund satte hun prisen til 75.000 kr. Det var dog ikke en mere fast pris end, at det kunne forhandles, hvis den rette rytter dukkede op. Der var nogle, som godt ville købe hesten, og den blev derfor taget til handelsundersøgelse. Hun var ikke selv med. Hun er svagtseende og har hverken bil eller kørekort, så det kunne hun vanskeligt.

Det var derfor Vidne 1, der tog Flicka til handelsundersøgelsen. Den gik ikke igennem bøjeprøven, men dyrlægen anbefalede, at den blev un-dersøgt 3 uger efter igen. Køberen ville derfor kun have den på prøve, men det ville hun ikke være med til.

Vidne 1 havde tidligere nævnt, at hun havde en køber til Flicka, og det viste sig så at være Sagsøger. Vidne 1 nævnte, at Sagsøger godt ville betale 17.000 kr. for Flicka, og at hun som sælger måtte bevare retten til at lave alle de føl på hesten, som hun ville. De snakkede sammen i lang tid om det.

Der var imidlertid nogle ting, som hun skulle finde ud af først, førend hun ville sælge hesten på de vilkår, herunder om hun kunne forsikre føllet, hvis hun solgte hesten, ligesom hun skulle finde ud af, om de familiemedlemmer, som hun skyldte penge for en ri-debane, godt ville vente med at få deres penge. Hun sagde ikke noget om, hvor-når hun ville vende tilbage herom.

Det var også sådan, at de havde aftalt, at Vidne 1 skulle have 10 % af købesummen eller i hvert fald 6.000 kr., som Vidne 1 sagde, hun havde haft udgifter på Flicka bl.a. til noget til hovene. Det var ikke noget, som de havde drøftet under telefonsamtalen, hvorfor hun spurgte hertil, da Vidne 1 skrev til hende på Messenger.

Da hun sendte en emoij med tommel op, var det ikke, fordi hun mente, at de havde indgået en endelig aftale, da hun jo stadig skulle undersøge nogle ting, men blot for at vise, at hun havde modta-get beskeden. Det er normalt sådan hun bruger den emoij.

De familiemedlemmer, som hun skyldte penge, ville ikke vente på deres penge, og forsikringen fortalte hende også, at hun ikke kunne forsikre føllet, hvis Fli-cka var solgt til en anden. Hun ringede derfor til Vidne 1 og sagde, at det ikke kunne komme på tale med den aftale og spurgte, om Vidne 1 fortsat ville ride Flicka og tage den til stævne og forsøge at sælge den. Det ville Vidne 1 godt.

På et tidspunkt gav Vidne 1 hende besked om, at Flicka var blevet halt. Hun anbe-falede hende at få den hjem og undersøgt. Hun fik ikke forevist noget video. Det er rigtig nok, at hun på et tidspunkt har anbefalet Vidne 1, at hun kunne få Flicka tilset af en kiropraktor, Person. Der gik et par dage og pludselig påstod

5

Vidne 1 nu, at de havde købt hesten. Det blev de meget uenige om. Hun endte med at skrive til Vidne 1, at hun ville hente hesten, men denne svarede, at den skulle blive stående i stalden. Efter at have konsulteret en advokat, kørte hun dog sammen med en veninde op for at hente hesten. Her mødte hun Sagsøger, som ikke ville have, at hun hentede den. Sagsøger forlangte også, at hun skulle betale for halvanden måneds opstaldning, hvad hun gjorde. De tog hesten med, men fik ikke udleveret hestepasset.

Da hun fik hesten hjem, kunne hun ikke se på den, at den var halt. Hun fik sin hestemassør til at se på den, men denne mente heller ikke, at der var andet galt med den end en gammel fibersprængning og lidt puder foran, hvor sadlen hav-de trykket. De problemer, som Vidne 1 havde oplevet, kunne meget vel skyl-des disse forhold.

Vidne 1 har forklaret, at hun har reddet fra hun var lille og har tilre-det og solgt mange heste. Hun havde sin egen hest opstaldet hos Sagsøgers søn. Sagsøgte kendte hun fra hesteverdenen. Hun tilbød at tage Flicka i ridning mod, at hun fik andel i salgssummen. Hun var ude at se Flicka hos en anden rytter. Den trivedes tydeligvis ikke og var underernæret.

Sagsøgte ville hurtigst muligt have den derfra, og aftalen blev, at hun fik den hjem og plejede den. Aftalen var, at hun skulle ride den til og have provision i form af 10 % ved salg. Udgifterne un-dervejs blev afholdt af Sagsøgte. Der var mange ting galt med hesten, den havde hovkræft i alle fire hove, svamp, skab og mavesår.

Den fik medicin og begyndte at få det bedre, og Sagsøgte ville gerne have, at hun prøvede at tage den til stævne, så de kunne se, om den kunne sælges. Den gik også fint ved det første stævne. Selvom den ikke var helt ovenpå, blev de derfor også enige om at sætte den til salg.

Hun rådede Sagsøgte til at sætte den til salg for 40.000 kr., da den havde mange problemer i kroppen, men Sagsøgte forlangte, at den skulle sættes til salg for 75.000 kr., hvilket hun gik med til. Der var nogle enkelte interesserede købe-re, og der var også nogen som tilbød 50.000 kr. for den. Det ville Sagsøgte imidler-tid ikke gå med til.

Til sidst var der en ung pige, som gerne ville købe den, også selvom de ikke kunne presse Sagsøgte med prisen. Hun og dressurrytteren, som også havde reddet Flicka, tog den derfor til handelsundersøgelse. Køberne var også med. Efter undersøgelsen fik de at vide, at den ikke havde bestået bøjeprø-ven på et at bagbenene.

Det kunne selvfølgelig være en muskelskade, og dyrlæ-gen anbefalede derfor, at der blev foretaget en fornyet undersøgelse efter 3 uger. Køberen tilbød at tage hesten på prøve i 14 dage, men det ville hun ikke anbefale, da den tidligere havde haft tendens til mavesår, hvorfor den ikke ville have godt af at blive flyttet for 14 dage. Det var Sagsøgte også enig i.

Køberen fik herefter en frist på et par dage til at afgøre, om de ville købe den eller ej. Samti-dig talte hun med Sagsøgte om, at hvis Flicka ikke gik igennem handelsprøven næste gang, kunne det være en nødplan, at Sagsøger købte hesten, og så kunne Sagsøgte tjene nogle penge ved at få et føl på den. På den måde ville Flicka blive, hvor den var og havde det godt. Det var også noget, som de havde talt om tidli-

6

gere. De talte om, hvor der skulle findes en hingst til at bedække Flicka, og hvor der skulle findes penge fra til inseminering. Det var tydeligt, at Sagsøgte mangle-de penge. De talte også om, at det var ved at være tid, da det var midt på sæso-nen, ligesom Sagsøgte spurgte, om hun kunne hjælpe med at køre Flicka til inse-minering. Sagsøgte påpegede også, at der jo så ikke ville blive nogle penge til hen-de, hvilket hun straks accepterede.

Hun startede med at foreslå, at Sagsøger købte Flicka for 10.000 kr., men Sagsøgte men-te, at det skulle være mere. Hun ringede derfor til Sagsøger for at spørge, om det vil-le være i orden med 15.000 kr., og det accepterede Sagsøger, idet Sagsøger dog samtidig gjorde opmærksom på, at det ikke kunne blive mere.

Når prisen endte på 17.000 kr., hang det sammen med, at hun selv havde lagt ud for handelsundersøgelsen med 2.500 kr. og var villig til at give delvis køb herpå mod at Flicka fik et godt hjem. Da Sagsøger svarede ”Okay” var hun lidt i tvivl, om de havde en aftale, eller det bare var et ”OK” til, at hun ikke skulle have nogle penge.

Hun skrev derfor og spurgte udtrykkeligt, om de havde en aftale, og da hun fik en tommel op til-bage, mente hun helt sikkert, at de havde en aftale.

På et tidspunkt ringede Sagsøgte imidlertid og sagde, at hun skyldte sine sviger-forældre nogle penge, og at de ikke ville vente på at få penge fra et føl, hvorfor hun ikke kunne holde aftalen. Det var ikke noget, som Sagsøgte havde sagt noget om tidligere. Sagsøgte havde heller ikke nævnt, at der var nogle ting, som hun skulle undersøge først.

Hun sagde til Sagsøgte, at hun troede Sagsøger ville blive ked af det, da der jo var indgået en aftale. Tre dage senere var der problemer med Fli-cka, og hun sendte noget video heraf til Sagsøgte. Hun sendte det også til Person, som var en kiropraktor, som Sagsøgte tidligere havde henvist hende til, og Person bekræftede, at den var halt.

Der blev snakket om noget yderligere halt-hedsun-dersøgelse, men hun havde ikke tid til at få det foretaget lige der.

Den 28. juni var den tidsmæssige grænse for deres aftale. Sagsøgte gjorde det her klart, at hun ikke havde tænkt sig at overholde aftalen, selvom hun fik at vide, at de var klar til at overføre pengene for Flicka. Både hun og Sagsøger var meget be-rørt heraf.

Sagsøgte påstod, at de tilbageholdt hesten, og pludselig - mens hun selv var på vej til sin kræftsyge svigermor - fik hun at vide, at Sagsøgte var der for at hente hesten. Hun havde selv hestepasset med sig i bilen, da hun havde været ude at køre med Flicka dagen i forvejen. Hun rådede Sagsøgte til ikke at tage he-sten med, da der var indgået en aftale.

Hertil kom, at det var ulovligt at køre med en hest uden hestepasset, men Sagsøgte tog den alligevel med.

Det var Sagsøgte selv der bragte nødplanen på bane om salg af Flicka til Sagsøger, da køberen sprang fra. Der blev aldrig talt noget om forsikring af føllet. Det var selvfølgelig Sagsøger, der skulle forsikre Flicka. Der var ikke snak om flere føl. Hele ideen med handlen var, at Flicka bare skulle gå på fold og have et godt liv.

7

Sagsøgte ville ikke have lavet en ny bøjeprøve efter den første, da hun ikke ville betale herfor.

Vidne 2 har forklaret, at hun er lægesekretær, men har et bi-job som hestemassør. Hun uddannede sig hertil i 2012. Hun har kendt Sagsøgte og hesten Flicka i mange år. Hun har aldrig oplevet den halt, inden den kom i ridning andet steds. Da den kom tilbage til Sagsøgte i sommeren 2020, vurderede hun, at den var fin og velplejet. Hun undersøgte benene og ho-vene. De så fine ud, og den ømmede sig ikke.

Hun så den mønstre og med ryt-ter på såvel blød som hård bund, og den haltede ikke. Den var dog lidt muskel-fattig specielt over ryggen, hvilket bar præg af, at der var blevet anvendt en for lille saddel, som havde klemt den, så den havde udviklet pølser foran. Den hav-de også en gammel fibersprængning, men den var af ældre dato og allerede ved at hele op.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende, at der er indgået en bin-dende skriftlig aftale på Messenger om køb af hesten, idet der er afgivet et til-bud på hesten, som tydeligt er accepteret, jf. herved aftalelovens § 1. En emoijs af en tommel op kan kun forstås som et ja eller OK, hvilket også må siges at væ-re i overensstemmelse med Sagsøgtes egen forståelse heraf.

Det er korrekt nok, at et vilkår i handlen er, at Sagsøgte ubegrænset kan avle føl på hesten. Hendes fuldmægtig Vidne 1 har overholdt afta-len om fortsat fremvisning af hesten til den angivne dato, og der er ikke sket salg til anden side, hvorfor hun har krav på at købe hesten for den angivne pris.

Der er ikke forhold, der berettiger Sagsøgte til at udtræde af aftalen. Det er således ubestridt, at hesten ikke gik gennem handelsundersøgelsen, da den ikke bestod bøjeprøven, og Sagsøgte har også fået forevist video af he-sten, hvor den var halt. Hestemassørens udtalelser om dennes efterfølgende iagttagelser er i denne sammenhæng helt uden betydning for sagen. Det er end-videre ikke godtgjort af Sagsøgte, at hesten havde en værdi af 75.000 kr.

Det bestrides, at Sagsøgte har krav på at få dækket sine omkostninger på hesten i den periode, hvor Sagsøgte selv har hentet hesten og nægtet at fuldbyrde købet ved at udveksle ydelser. Sagsøgte har da også i denne tid haft den fulde nytte af hesten, mens hun på den anden side har tilbudt at ha-ve den stående.

Sagsøgte har gjort gældende, at Sagsøger ikke har løftet sin bevis-byrde for, at der er indgået en endelig aftale om køb af hesten som påstået. Vidne 1 og hun havde umiddelbart forud for den pågældende Messen-ger korrespondance haft en længere telefonsamtale, hvor hun udtrykkeligt til-

8

kendegav, at der var nogle forhold, som hun skulle have undersøgt nærmere, inden en aftale kunne komme på plads. Hun opfattede derfor heller ikke Vidne 1's besked som et tilbud, men som en opsurmering af dele af den telefon-samtale, som de netop havde haft. Der var således ikke tale om et klart tilbud, der tog stilling til alle vilkår i forbindelse med handel af en hest, og da hun ef-terfølgende sendte en emoijs var det bare for at vise, at hun havde modtaget be-skederne.

Subsidiært har hun gjort gældende, at Vidne 1 i ond tro har bragt hende i vildfarelse om hestens tilstand og værdi, eller at aftalen er indgået un-der bristende forudsætninger, hvorfor aftalen skal tilsidesættes i medfør af afta-lelovens § 33 eller § 36. Grundet fuldmagtsforholdet skal der ske identifikation mellem Sagsøger og Vidne 1.

Den eneste grund til, at hesten ikke blev taget gennem en ny bøjeprøve, var Vidne 1's påstand om, at hesten var halt. Den video, som hun i sin tid fik forevist, udgør ikke tilstræk-keligt bevis herfor, når hestemassøren klart har udtalt, at der ikke var andet at spore på hesten, da den kom retur, end nogle utaktheder, der formentlig skyl-des for lille saddel.

Da hestepasset til enhver tid skal følge hesten, er Sagsøger forpligtet til at udlevere det til hende.

Hvis retten finder, at der er indgået en endelig handel om Flicka, indebærer den i givet fald en ubegrænset ret for hende til at avle føl på hesten. Hertil kommer, at Sagsøger må være forpligtet til at betale for de udgifter, som hun ube-stridt har haft på den. Det er udokumenteret, at Sagsøger har tilbudt at hesten blev passet hos hende.

Rettens begrundelse og resultat

Det påhviler køberen at bevise, at der er indgået en endelig aftale om køb af he-sten. Den påberåbte Messenger korrespondance fandt sted i forlængelse af en længere telefondrøftelse og bør derfor efter rettens opfattelse ikke ses helt isole-ret herfra.

Sagsøgte har forklaret, at der var flere forhold, som hun skulle undersøge, inden hun endelig ville indgå en sådan aftale, og under alle om-stændigheder var det meningen, at Vidne 1 fortsat skulle forsøge at sælge hesten i en periode og således havde mulighed for at påvirke en del af be-tingelserne for handlen.

Der foreligger endvidere en vis usikkerhed om, hvor-vidt hesten var mere permanent halt på dette tidspunkt, hvilket påvirkede mu-ligheden for en handel til anden side.

Efter en samlet vurdering finder retten på denne baggrund, at Sagsøgtes afgivelse af en emoij med en tommel op som svar på en kort forespørgsel fra Vidne 1 af, om de havde en af-tale, ikke udgør et sådant tilstrækkeligt bevis for, at der er indgået en endelig og bindende aftale, hvis vilkår er opfyldt, at denne bevisbyrde er løftet. Som følge

9

heraf frifindes Sagsøgte, og Sagsøger skal i stedet udlevere heste-passet til hende som rette ejer af hesten.

Da Sagsøgte med anvendelsen af den pågældende emoij efter rettens op-fattelse selv har været medvirkende til tvistens opståen, finder retten efter om-stændighederne, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den an-den part.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte frifindes.

Inden 14 dage skal Sagsøger udlevere hestepasset tilhø-rende hesten Kronborgdiges Flika til Sagsøgte.

Sagens omkostninger ophæves.

2