BS-521/2019-HJO

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HJØRRING

DOM

afsagt den 24. oktober 2019

Sag BS-251/2019-HJO

Sagsøger (advokat Torben From)

mod

Sagsøgte ApS (advokat Axel Stausgaard Pallesen)

og

Sagsøgte (advokat Axel Stausgaard Pallesen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger, har et løntilgodehavende hos de sagsøgte, Sagsøgte ApS og Sagsøgte, i anledning af sit arbejde ved Sagsøgte ApS i perioden fra den 1. juni 2018 til den 30. september 2018.

Sagsøger har nedlagt følgende endelige påstande:

”Sagsøgte 1 og sagsøgte 2 tilpligtes in solidum at betale sagsøgeren 206.166,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra stævningens indlevering til betaling sker.

2

Subsidiært påstås de sagsøgte tilpligtet in solidum at betale sagsøgeren 74.900,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra stævningens indlevering til betaling sker.”

Sagsøgte ApS og Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 3. januar 2019.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han er 27 år. Han er i gang med en uddannelse som finansøkonom. I sommeren 2018 tog han et sab-batår for at arbejde for Sagsøgte. Sagsøgte søgte en, der kunne styre pizzeriaet selvstændigt, og han blev ansat pr. 1. juni 2018. Det var Sagsøgte, der havde rettet henvendelse til ham.

Sagsøgte havde fået ham anbefalet af en af hans tidligere arbejdsgivere, og han vil tro, at Sagsøgte rettede henvendelse til ham, fordi Sagsøgte havde fået at vi-de, at han selvstændigt havde styret andre forretninger, og at han havde alt det, der skulle til for at styre en forretning på egen hånd.

Han sagde til Sagsøgte, at han ville have en rigtig god løn, hvis han skulle holde et sabbatår fra sin uddannelse for at arbejde for Sagsøgte. Han sagde til Sagsøgte, at de kunne snakke om det efter et stykke tid, så han kunne vise, hvor meget han var værd, for sådan plejede han altid at gøre det.

De diskuterede lønnen ca. 2 uger senere og blev enige om, at han skulle have det, der svarede til 135 kr. i timen efter skat, det vil sige 242 kr. i timen.

Han skulle styre stedet og arbejde i køkkenet. Han skulle lave et nyt pizzakort og justere menukortet. Han skulle stå for at åbne en burgerrestaurant og stå for den mexicanske og den indiske buffet. Han stod for ansættelse af personale, og det var ham, der ledte og fordelte arbejde. Han sagde til Sagsøgte, at hvis han skulle stå for alt det, så skulle han have 135,00 kr. efter skat, det vil sige 242,00 kr. i ti-men inkl. skat. Der var ingen aftale om ferie. Han skulle bare sørge for at drive virksomheden i 1 år, og han skulle være der 24/7 hver dag.

Der blev lavet en kontrakt. Han fik ikke udleveret kontrakten, for Sagsøgte sagde, at han gerne ville have den, fordi han havde Told og Skat efter sig, så han ville gerne kunne vise dem den, når de kom.

Han var alene i køkkenet med hjælp fra en rumæner og 2 opvaskere, som også kunne hjælpe med at tilberede mad. De 2 opvaskere var der på skift. Den ene var Vidne. Sagsøgte stod for at tage sig af gæsterne om aftenen og vaske gulve og gøre rent på toiletterne.

3

Han arbejdede 14 – 15 timer om dagen. Han sov på Sagsøgte ApS, hvor han havde et værelse. Han stod også for at bestille varer og oplære personale. Det var Sagsøgte og hans søn, der stod for papirarbejdet og alt vedrørende kassen og omsætnin-gen.

Han tændte pizzaovnene ved 8-tiden. Så lavede han ris og hakkede grøntsager og gjorde klar til frokostbuffeten. Efter kl. 15 tog han buffeten ud og holdt pau-se indtil kl. 17, hvorefter han lavede buffet, som lukkede kl. 21.30. Herefter ord-nede han Too Good To Go og bestilte varer til næste dag. Han registrerede alle sine timer på timesedler. Det gjorde alle de ansatte. Timesedlerne lå i en mappe ved kassen. Registreringen var til Sagsøgte til brug for udbetaling af løn.

Foreholdt bilag A, faktura af 30. juni 2018 fra Virksomhed IVS til Sagsøgte ApS, forklarede han, at Virksomhed IVS er hans firma. Det er ikke ham, der har udstedt den faktura. Det hjalp Sagsøgte ham med. Det var sidst på måneden, og han havde ikke fået løn. Sagsøgte sagde, at hans revisor var syg.

Han sagde til Sagsøgte, at det duede ikke, for han havde en husleje, der skulle beta-les, og at han hverken fik SU eller andet. Sagsøgte nævnte så, at han ((Sagsøger) havde det her firma, og hvis han ville, kunne han få penge via fir-maet ved at udstede en faktura. Han sagde til Sagsøgte, at det havde han aldrig prø-vet. Sagsøgte sagde, at det kunne han hjælpe med.

Han lånte rumænerens compu-ter, og Sagsøgte lavede fakturaen og printede den ud, og dagen efter blev pengene betalt.

Det gentog sig, da han næste gang bad om løn, men han fik ikke nogen penge, og derefter spurgte Sagsøgte ham, hvad han manglede penge til, men han har kun en enkelt gang fået udbetalt penge fra Sagsøgte i den anledning, og det var 500,00 kr., som han skulle dele med rumæneren til en bytur.

Foreholdt bilag 2, ansættelsesaftale dateret 1. oktober 2018, forklarede han, at han bad om en ansættelseskontrakt, dels fordi han skulle bruge nogle penge, dels fordi han ville gå til advokat, og dels fordi han skulle i banken og låne pen-ge til huslejen. Han bad Sagsøgte om en ansættelseskontrakt, og Sagsøgte sagde, at han skulle komme tilbage senere, så ville han have en til ham.

Han valgte at optage samtalen med Sagsøgte. Sagsøgte viste ham bilag 2, som ikke stemte overens med den kontrakt, der allerede var lavet. Han ville derfor ikke skrive under på bilag 2, for det var ikke det, de havde aftalt. Han valgte at tage et billede af kontrakten. Han valgte herefter at stoppe ved Sagsøgte ApS.

Han havde ikke andre jobs, mens han arbejdede ved Sagsøgte ApS.

Han var ansat af Sagsøgte og kendte intet til, at der var tale om et selskab.

Foreholdt afskriften af lydoptagelsen forklarede han, at han optog samtalen, fordi han havde fået at vide, at Sagsøgte havde snydt mange mennesker. Sagsøgte skyld-

4

te ham rigtig mange penge. Spurgt hvor mange, det drejede sig om, forklarede han, at det fremgår af bilagene, hvor mange penge det er.

Foreholdt at der på side 1 i afskriften fremgår, at han på Sagsøgtes ud-talelse ”Så skylder jeg dig 60.000,00 kr.” svarede ”Du skylder mig ikke 60.000,00 kr.” , svarede han, at det er korrekt. Sagsøgte skyldte ham meget mere end 60.000,00 kr. Han sagde til Sagsøgte, at han skulle skrive timeløn. Når Sagsøgte spurgte, hvor mange timer, svarede han ikke på det, for det kunne Sagsøgte selv se ud af timesed-lerne.

Foreholdt side 4, hans udsagn ”Du kan også bare give mig 12.000,00 kr., så jeg ikke skal over til banken” , forklarede han, at det var til husleje og andre udgif-ter, og så kunne Sagsøgte få tid til at finde de sidste penge. Han skulle bruge ansæt-telseskontrakten for at vise banken, at han havde et arbejde og et tilgodehaven-de, så han kunne låne penge i banken til at betale regninger med, så han kunne undgå inkasso.

Han fik al sin kost på Sagsøgte ApS. Han måtte tage al den mad, han ville. Han overnattede på Sagsøgte ApS i hele perioden. Det skulle han ikke betale for. Han hentede alle sine ting, da han stoppede med at arbejde. Han havde en husleje ved siden af på Adresse.

Sagsøgte har forklaret, at han har haft Sagsøgte ApS siden 2016. Det var et gammelt bageri med tilhørende bolig, som han lejede og renoverede. Det var i samarbejde med Person 1, som havde udvik-let konceptet totalt. Person 1 er en meget dygtig kok, som udtænkte alle retterne og beskrev dem ned i mindste detalje. Der var plads til en burger-bar ved siden af, og den stod en, der hedder Person 2, for.

Pizzeriaet var en del af Koncept. De startede op den 1. juni 2018. Han forpagtede forret-ningen ud pr. 1. december 2018. I starten havde de åben fra kl. 12 til kl. 14.00 og igen fra kl. 17 til ca. kl. 20.30. Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at der ikke var så mange kunder, så allerede fra august var der kun åbent fra kl. 17 til kl. 21.

Der har således slet ikke været åben i så mange timer, som Sagsøger kræver betaling for.

Årsagen til, at Sagsøger kom ind i billedet, var, at han manglede en kok, og det var ikke nemt at finde. En kollega i byen, Restaurant, henviste til Sagsøger. Han kontaktede Sagsøger, og Sagsøger blev oplært af Person 1 og en anden kok, som også var ansat på det tidspunkt. Sagsøger lærte retterne at kende sammen med en rumæner.

Sagsøger er ikke kok og arbejdede som køkkenassi-stent med et bredt spektrum af opgaver i køkkenet. Det er også derfor, at der står køkkenassistent i bilag 2. Sagsøger blev ansat som køkkenassistent pr. 1. juni 2018. Sagsøger sagde til ham, at han ikke kunne modtage almindelig løn og spurgte, om han kunne få sorte penge. Han svarede, at det kunne han ikke, og de drøftede det frem og tilbage.

Sagsøger sagde, at han havde et holdingselskab, og de aftalte, at Sagsøger kunne skrive en faktura til ham for arbejdet i restauran-ten via selskabet. Der var på daværende tidspunkt ikke en ansættelseskontrakt.

5

Man kan ikke både skrive en faktura og have en ansættelseskontrakt. Han har ikke lavet fakturaen. Sagsøger er rigtig dygtig til alt med computere, og som Sagsøger selv har forklaret, er Sagsøger rigtig velbevandret i alt det der finanshalløj. Det var Sagsøger selv, der lavede fakturaen. De 15.100 kr. var honorering/ løn/ve-derlag for juni måned. Fakturaen blev betalt den 4. juli 2018.

Sagsøger sendte og-så en faktura for juli måned på ca. 15.000 kr., men de penge ville Sagsøger ikke have sendt til banken. Han ville have dem udbetalt kontant. Han gav derfor Sagsøger 15.000 kr. for juli måned i henhold til den faktura, som Sagsøger havde lavet. Betalingen af de 15.000 kr. skete som næsten daglige acontobeløb i for-hold til de timer, Sagsøger arbejdede.

Efter dagens arbejde kiggede de på hinan-den og drøftede, hvor mange timer, det drejede sig om, og så fik Sagsøger et acontobeløb. Han følte sig presset til at betale acontobeløb til Sagsøger, som altid gav udtryk for at være presset økonomisk og truet af inkasso.

Han har aldrig set de fremlagte timesedler før i forbindelse med sagen. Sagsøger skrev timerne op på sin mobiltelefon. De afstemte hver aften, hvor mange timer Sagsøger havde arbejdet. De andre medarbejdere kørte gennem et sædvanligt lønsystem, hvor de afleverede timeopgørelser til bogholderen hver den 20. Sagsøger var ikke med på den liste. Sagsøger har aldrig været i deres lønsystem.

Han havde brug for Sagsøger, og derfor var han tvunget til at acceptere Sagsøgers måde at ville aflønnes på. De havde fra starten en fast aftale om, at Sagsøger skulle ha-ve 100 kr. i timen, hvilket svarer til det, Sagsøger havde fået de andre steder i By, han havde arbejdet. De har aldrig aftalt 240 kr. i timen. Det vil ikke engang en mesterkok få.

Han var selv til stede i restauranten hver dag. Han gjorde rent, åbnede og luk-kede, og servicerede publikum og serverede mad og drikke. Han var direktør for Sagsøgte ApS og var den, der satte rammerne for åbningstiderne.

Han har været så dum ikke at få kvittering på de acontobeløb, han har betalt til Sagsøger. De var venner, og det kørte meget tillidsbaseret. Han skylder Sagsøger et beløb på ca. 5.000 kr., men derudover skylder han ikke Sagsøger noget. Sagsøger har boet i lejligheden helt gratis, ofte sammen med sin kæreste. Før boede Sagsøger hjemme hos sin mor på en madras i stuen, og derfor flyttede Sagsøger op i lejligheden med sine ting. Sagsøger betalte ikke for kost og logi. Der lå en indbyr-des aftale om, at det kompenserede de for.

Foreholdt bilag 2, ansættelsesaftalen, forklarede han, at Sagsøger var meget fortvivlet på grund af regninger, husleje m.v. og sagde, at han skulle bruge 15.000 kr. Han (Sagsøgte) havde ikke 15.000 kr. Sagsøger sagde, at ban-ken ville låne ham 15.000 kr., hvis han havde et ansættelsesbevis. Han sagde til Sagsøger, at det kunne de godt lave, men at det skulle være fremadrettet.

Sagsøger var vred over, at det ikke kunne være med tilbagevirkende kraft. Han sagde til Sagsøger, at han ikke kunne lave et ansættelsesbevis med virkning fra 1. juni, når Sagsøger reelt set havde udstedt fakturaer og ikke var inde i deres lønsystem. Han lavede en kladde, og det er den, der fremgår af bilag 2. Den ville Sagsøger ikke acceptere, og den blev nærmest revet i stykker. Han har aldrig givet

6

Sagsøger bilag 2. Han var nødt til at holde fast i, at han ikke kunne lave den med til-bagevirkende kraft. Så ville Sagsøger jo kunne anmelde et krav ved Lønmodta-gernes Garantifond. Det ville han ikke blandes ind i. Han sagde til Sagsøger, at han kunne ansætte ham fremadrettet med en aftale om løn.

Det skulle så være en fast løn og ikke en timeløn, men de kom aldrig så langt, at de fik talt om, hvad Sagsøger skulle præstere for de 20.000 kr. om måneden. Det med en ansæt-telsesaftale kom først på tale i forbindelse med bilag 2, som var samme dag eller dagen før, Sagsøger forlod stedet. Der havde aldrig før været tale om et ansættel-sesbevis, idet Sagsøger jo udstedte fakturaer og fik pengene a conto.

Det var også det, han gav udtryk for i samtalen. Sagsøger var ikke lønmodtager. Han var selv-stændig.

Det var tydeligt, at det var Sagsøgte ApS, som Sagsøger havde en aftale med. Det fremgik tydeligt af fakturabilagene. Det fremgik af alt, hvad de foretog sig. Der stod Sagsøgte ApS alle steder.

Bilag 2 må være selvfabrikeret, forstået på den måde, at han aldrig har udleve-ret bilag 2 til Sagsøger. Sagsøger må have være inde på kontoret uden hans viden og taget billedet.

Sagsøger var ansat som køkkenassistent og blev oplært af blandt andre Person 1. Sagsøgers opgave var at lave mad ud fra de detaljerede koncepter, der var lavet, samt forskelligt forefaldende arbejde. Sagsøger bestilte varerne, for-di han var skrap til det med en computer, men det var altid efter hans (Sagsøgtes), opgørelse over, hvad der skulle bestilles.

Person 1 var idémanden og konceptudvikler. Person 1 havde lånt ham en anseelig bunke penge til at starte op for. Alle retter var defi-neret ned til mindste milligram. Der var ikke ansat nogen køkkenchef. Det var simple retter, som alle ville kunne lave.

Sagsøger kunne af en eller anden grund ikke modtage løn som almindelig løn-modtager. Han ved ikke hvorfor, men det var derfor, de kom ind i situationen med, at Sagsøger udstedte fakturaer.

Forud for den 1. oktober 2018 var Sagsøger på timebetaling, og det blev opgjort ca. hver anden dag, og der skete løbende udbetalinger. Det byggede på tillid, og derfor foreligger der ikke noget skriftligt om det.

Vidne har som vidne forklaret, at hun i en periode var ansat på Sagsøgte ApS til en timeløn på 63 kr. i timen. Det var Sagsøger, der ansatte hende. Der blev ikke lavet en ansættelseskontrakt. Hun har én gang spurgt Sagsøgte om en ansættelseskontrakt, men hun kan ikke huske, hvad han svarede. Hvis hun var syg, var det Sagsøger, hun kontaktede. Sagsøger var altid til stede i køkke-net og hjalp alle andre. Det var ham, der havde ansvaret for køkkenet. Hun re-gistrerede sine timer på en lønseddel, sådan en seddel, som lå på en hylde i ba-ren.

7

Foreholdt bilag 1 forklarede vidnet, at det var på sådan en seddel. Mappen lå i baren. Det var Sagsøgte, der lavede lønnen. Sagsøger var på arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Hun havde jobbet som et fritidsjob ved siden af sin skole. Hun mødte kl. 10 eller kl. 14. Det er Sagsøger, der fortalte hende, at han mødte fra tid-ligt om morgenen, og hun kunne mærke, at han var stresset. Hun kunne også se det på hans lønseddel, at han skrev sine timer ind.

Parternes synspunkter (proceduren)

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på-standsdokumenter.

Sagsøger har til støtte for sine påstande anført føl-gende i påstandsdokument af 12. september 2019:

”Anbringender:

Sagsøger gør på baggrund af ovenstående gældende:

at sagsøger blev med virkning fra 1. juni 2018 ansat af sagsøgte 2 som køkken-

chef i ”Sagsøgte ApS” – reelt sagsøgte 1.

at sagsøger har krav på løn for juni, juli, august og september måned 2018. at sagsøger har krav på en timeløn på kr. 242,00 for de timer, som der er anført

på timesedlerne, som er opgjort til 655 timer.

at sagsøgers timeantal for september 2018 kan opgøres til 218 timer, svarende

til det gennemsnitlige timeantal for månederne juni, juli og august 2018.

at de sagsøgte ikke har udleveret ansættelseskontrakt til sagsøger ved ansættel-

sesforholdets start, eller umiddelbart herefter, hvorfor sagsøger har krav på godtgørelse herfor, jf. ansættelsesbevisloven §6, stk.1. Denne godtgørelse bør – henset til at det manglende ansættelsesbevis har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet – fastsættes til kr. 10.000,00.

at den principale påstand er derfor opgjort således:

Juni 2018: 238 timer (á kr. 242,00) kr. 57.596,00 Juli 2018: 215 timer (á kr. 242,00) kr. 52.030,00 August 2018: 202 timer (á kr. 242,00) kr. 48.884,00 September 2018: 218 timer (á kr. 242,00) kr. 52.756,00 Manglende udstedelse af ansættelsesbevis kr. 10.000,00 I alt kr. 221.266

at for så vidt angår den subsidiære påstand gøres det yderligere gældende, at

sagsøger i henhold til bilag 2, som minimum har været berettiget til en fast månedslån på kr. 20.000,00, hvorfor den subsidiære påstand kan opgøres således: Løn juni 2018: kr. 20.000,00 Løn juli 2018: kr. 20.000,00 Løn august 2018: kr. 20.000,00 Løn september 2018: kr. 20.000,00

8

Manglende udstedelse af ansættelsesbevis kr. 10.000,00 I alt kr. 90.000,00

at kravet på den manglende løn samt manglende ansættelsesbevis kan rettes

mod både sagsøgte 1 og sagsøgte 2. Sagsøger blev ikke ved ansættelsesfor-holdets begyndelse informeret om, at sagsøgte 1 er et kapitalselskab med deraf følgende begrænset hæftelse. På timesedlerne og i ansættelseskontrakten udarbejdet pr. 1. oktober 2018 er navnet ”Sagsøgte ApS” anført uden selskabsfortegnelse. Et anpartsselskab skal i deres navn benytte fortegnelsen ApS eller anpartssel-skab, jf. selskabsloven §2, stk.1. Sagsøger har derfor ikke været klar over, at ”Sagsøgte ApS” er et kapital-selskab med begrænset hæftelse.”

Sagsøgte ApS og Sagsøgte har til støtte for deres på-stand anført følgende i påstandsdokument af 12. september 2019:

”ANBRINGENDER:

De sagsøgte gør følgende gældende,

at sagsøger i den nævnte periode har arbejdet som køkkenassistent, at sagsøger har oppebåret løn for sit arbejde i perioden, at de fremlagte timesedler med beløbsangivelse og sammentælling af timer

bestrides,

at de sagsøgte først i forbindelse med nærværende sag, har fået kendskab til

de af sagsøger ensidigt udarbejdede timesedler,

at der ikke er blevet udarbejdet en ansættelseskontrakt, at det i bilag 2 nævnte ansættelsesbevis først blev produceret efter arbejdsfor-

holdets ophør og til brug for sagsøgers anmodning om lån i sit pengeinstitut,

at et ansættelsesbevis ikke har haft nogen konkret betydning for arbejdsforhol-

det,

at sagsøger udover daglig betaling for sit arbejde i juli og august måned 2018

har fået sit tilgodehavende for juni måned 2018, jfr. det i sagen fremlagte bi-lag A — faktura fra sagsøgers firma, Virksomhed IVS for konsulentbi-stand.”

Under hovedforhandlingen har Sagsøgte som yderligere anbringende gjort gældende, at han ikke hæfter personligt for et eventuelt krav, idet Sagsøgers aftalepart var Sagsøgte ApS.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan som ubestridt lægges til grund, at Sagsøger arbejdede hos Sagsøgte ApS fra den 1. juni 2018 til udgangen af september 2018. Allerede efter Sagsøgtes egen forklaring kan det læg-ges til grund, at Sagsøger blev aflønnet ved timebe-

9

taling og ifølge Sagsøgte til en timeløn på 100 kr. for sit arbejde som køkkenassistent.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Sagsøger registrerede sine timer, som det fremgår af bilag 1.

Sagsøger har bevisbyrden for, at der var aftalt en ti-meløn på 242 kr. Den bevisbyrde har han ikke løftet.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der for juni 2018 blev afregnet med 15.100 kr. den 3. juli 2018 i henhold til en faktura udstedt af Sagsøger i det af ham ejede iværksætterselskab. Det fremgår ikke af fakturaen, at der er tale om et á conto beløb.

Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, atSagsøger fik kost og logi i forbindelse med sit arbejde.

På denne baggrund og sammenholdt med det dokumenterede fra afskriften af lydoptagelsen fra primo oktober 2018, hvoraf det fremgår, at Sagsøgte synes at være bekymret for at skrive under på ”en blankocheck” , og at der ikke var enighed om 20.000 kr. om måneden og sammenholdt med det registrerede timetal for juni måned 2018, lægger retten til grund, at Sagsøgers månedsløn inkl. kost og logi kunne opgøres til 15.100 kr.

Da der er sket betaling for juni 2018, kan Sagsøgers krav for manglende løn for juli, august og september 2018 opgøres til 45.300 kr.

Efter karakteren af ansættelsesforholdet, som af Sagsøgte er beskrevet som køkkenassistent på timeløn, har de sagsøgte bevisbyrden for, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold. Uanset bilag 1 har de sagsøgte ikke løftet denne bevisbyrde, og retten lægger derfor til grund, at Sagsøger var ansat som lønmodtager. Da der ubestridt ikke var udleve-ret ansættelseskontrakt eller ansættelsesbevis til Sagsøger, har han krav på godtgørelse i henhold til ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1. Henset til, at det manglende ansættelsesbevis har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet, fastsættes godtgørelsen til 10.000 kr.

Sagsøgers krav kan herefter opgøres til 55.300 kr., som også Sagsøgte hæfter for. Retten har herved lagt vægt på, at det ubestridt var Sagsøgte, der ansatte Sagsøger, at det af svarskriftet fremgår, at ”Det er korrekt, at sagsøgeren blev ansat hos de sagsøgte pr. den 1. juni 2018…” , at der i intet af det fremlagte ma-teriale fremgår en selskabsbetegnelse, og at det af det dokumenterede fra af-skriften af lydoptagelsen fremgår, at Sagsøgte flere gange giver udtryk for, at han skylder Sagsøger penge.

10

Sagsøgers påstand tages herefter til følge med 55.300 kr. med renter som påstået.

Efter sagens karakter og resultat sammenholdt med de nedlagte påstande skal Sagsøgte ApS og Sagsøgte betale sagsomkostninger til Sagsøger i forhold til det vundne beløb. Sagens omkostninger fastsættes således, at 1.620 kr. dækker retsafgift og berammelses-afgift, 160 kr. dækker udgift til vidneførelse og 22.500 kr. vedrører udgift til ad-vokatbistand og indbefatter moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokatbi-stand har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Inden 14 dage skal de sagsøgte, Sagsøgte ApS og Sagsøgte, in solidum, til Sagsøger, be-tale 55.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. januar 2019, samt sagens om-kostninger med 24.280 kr.