VLR — Vestre Landsret
AM2022.10.19V
OL-2022-V-00050
[AM2022.10.19V] Retten i Koldings
KENDELSE
- - 12. oktober 2022 - 1-2509/2022 - 4200-76501-00002-21
Retsmødet var offentligt.
Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.
Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1974, Tiltalte2, født juli 1985, Tiltalte3, født marts 1974, Tiltalte4, født oktober 1968, Tiltalte5, født juni 1950, Tiltalte6, april 1960, Tiltalte7, født oktober 1970, Til- talte8, født marts 1979, Tiltalte9, født juni 1979, Tiltalte10, født juli 1986, Tiltalte11, marts 1970 og Til- talte12, født maj 1986
Specialanklager Jacob A. Gents og senioranklager Jeanni Andreeva var mødt for anklagemyndigheden.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Sagens akter forelå digitalt.
Advokat Snorre Andreas Kehler var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte1.
Advokat Tim Leckl var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte2.
Advokat Mikkel Cramer var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte3.
Advokat Camilla Puggaard var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte4.
Advokat Brian W. Lassen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte5.
Advokat Lars Thousig var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte6.
Advokat Nils-Erik Kallmayer var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte7.
Advokat Rune Wiborg var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte8.
Advokat Tobias Engby var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte9.
Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte10.
Advokat Dominika Prokop var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte11.
Advokat Karsten Rifbjerg Erichsen var mødt som beskikket forsvarer for tiltalte Tiltalte12.
Person1 og Person2 var mødt som polske tolke.
Person3 og Person4 var mødt som ukrainske tolke.
De tiltalte var fremstillet.
Efter votering afsagde retten dom.
De tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.
Forsvarerne havde lejlighed til at tale med de tiltalte i enrum.
Advokat Snorre Andreas Kehler oplyste, at Tiltalte1 anker dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.
Advokat Tim Leckl oplyste, at Tiltalte2 anker dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.
Advokat Mikkel Cramer oplyste, at Tiltalte3 anker dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.
Advokat Camilla Puggaard oplyste, at Tiltalte4 anker dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.
Advokat Brian W. Lassen oplyste, at Tiltalte5 anker dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.
Advokat Lars Thousig oplyste, at Tiltalte6 udbeder sig betænkningstid.
Advokat Nils-Erik Kallmayer oplyste, at Tiltalte7 udbeder sig betænkningstid.
Advokat Rune Wiborg oplyste, at Tiltalte8 udbeder sig betænkningstid.
Advokat Tobias Engby oplyste, at Tiltalte9 udbeder sig betænkningstid.
Advokat Jakob Dalsgaard-Hansen oplyste, at Tiltalte10 modtager dommen.
Advokat Dominika Prokop oplyste, at Tiltalte11 udbeder sig betænkningstid.
Advokat Karsten Rifbjerg Erichsen oplyste, at Tiltalte12 udbeder sig betænkningstid.
Domsmændene fratrådte.
Anklageren påstod Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5 og Tiltalte6 fortsat varetægtsfængslet un- der eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, subsidiært § 762, stk. 2, nr. 1.
Anklageren påstod endvidere Tiltalte7, Tiltalte8, Tiltalte9, Tiltalte10, Tiltalte11 og Tiltalte12 fortsat vare- tægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, subsidiært § 762, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte6, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte10, Tiltalte11 og Tiltalte12 erklærede sig med deres forsvareres tiltræden indforstået hermed.
Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 og deres forsvarere protesterede imod, at der sker varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, men erklærede sig i øvrigt indforstået med fortsat varetægtsfængsling i medfør af de påberåbte bestemmelser.
Tiltalte8 og hans forsvarer protesterede imod, at der sker varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, men erklærede sig i øvrigt indforstået med fortsat varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, nr. 1.
Retten bestemte, at Tiltalte3, Tiltalte4 og Tiltalte6 skal være varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, 2. pkt., jf. 3. pkt., jf. retsplejelovens §
762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, samt at Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte10, Tiltalte11 og Tiltalte12 skal være varetægts- fængslet under eventuel appel, eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, 2. pkt., jf. 3. pkt., jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte6, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte10, Tiltalte11 og Tiltalte12 blev ført ud af retslokalet, og advokat Mikkel Cramer, advokat Camilla Puggaard, advokat Lars Thousig, advokat Nils-Erik Kallmayer, advokat Tobias Engby, advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, advokat Dominika Prokop og advokat Karsten Rif- bjerg Erichsen fratrådte kl. 15.00.
Retten holdt pause.
Anklageren anførte, at Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 og Tiltalte8 ved dommen er blevet udvist med indrejse- forbud for bestandig. Ingen af de tiltalte har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og der er bestemte grunde til at antage, at de tiltalte vil unddrage sig forfølgningen, hvis de sættes på fri fod. Varetægtsfængs- lingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, er derfor fortsat opfyldt.
Med hensyn til varetægts- fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, anførte anklageren, at de polske tiltalte har haft en styrende rolle i forhold til de ukrainske tiltalte. Der er tale om organiseret kriminalitet. Tiltalte1, Til- talte2 og Tiltalte5 har en indbyrdes relation. Tiltalte1 og Tiltalte5 er i familie med hinanden, og de tre til- talte er medlemmer af den samme motorcykelklub.
Der er bestemte grunde til at antage, at de tiltalte vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at afstemme forklaringer eller eventuelt kontakte andre med hen- blik på at få dem til at støtte sig. Den omstændighed, at Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5 har afgivet forklaring i retten, kan ikke føre til et andet resultat, så længe der ikke foreligger en endelig dom.
Der er retspraksis for at opretholde varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, under anken. Den om- stændighed, at der er sket delvis ophævelse af brev- og besøgskontrollen over for de tiltalte, kan ikke føre til, at der ikke længere er grundlag for varetægtsfængsling i medfør af denne bestemmelse.
Der er forskel mellem at kunne kommunikere frit med andre, og at kunne kommunikere med sin familie. Med hensyn til retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, henviste anklageren til forholdets grovhed og anførte, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 og Tiltalte8 ikke er på fri fod.
Advokat Snorre Andreas Kehler anførte, at Tiltalte1 ikke har bemærkninger til fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, eller § 762, stk. 2, nr. 1. Der er ikke længere grundlag for vare- tægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Der er blevet afgivet righoldige forklaringer under sagen, og anklagemyndigheden har ophævet besøgskontrollen i forhold til Tiltalte1s hustru. De ukra- inske tiltalte har slet ikke haft besøgskontrol, og en del af dem har været varetægtsfængslet sammen. Der er ikke noget at påvirke. Der er afgivet forklaringer, og der er de beviser, der nu engang er.
Det er helt uto- pisk at tro, at det vil have nogen betydning for ankesagen, hvis Tiltalte1 kan tale med sin far og Tiltalte2. Praksis er som udgangspunkt, at man ikke opretholder varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, under anken. Det korrekte fængslingsgrundlag er efter hans opfattelse retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1.
Advokat Tim Leckl tilsluttede sig på Tiltalte2s vegne det, der var anført af advokat Snorre Andreas Kehler, og anførte i øvrigt, at to af de polske tiltalte sidder i den samme arrest. Der vil ske en yderligere forskelsbe- handling, hvis man opretholder varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Advokat Brian W. Lassen tilsluttede sig på Tiltalte5s vegne det, der var anført af advokat Snorre Andreas Kehler og advokat Tim Leckl, og anførte i øvrigt, at Tiltalte5 har siddet i den samme arrest som Tiltalte4 med respekt af brev- og besøgskontrollen. De har ikke talt med hinanden.
Anklagemyndigheden kan ikke bare sige, at der retspraksis for at opretholde varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, under anken, uden at henvise til konkrete afgørelser. Der er nogle enkelte afgørelser, der kommer til dette resultat.
I "den store våbensag", der skal for Højesteret, udgik fængslingsgrundlaget i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, efter, at der var blevet afsagt dom i sagen ved Retten i Horsens. Han er ikke bekendt med, om afgørelsen er blevet trykt.
Advokat Rune Wiborg anførte på Tiltalte8s vegne, at det rette fængslingsgrundlag er retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, og ikke § 762, stk. 1, nr. 1, og havde i øvrigt ikke yderligere bemærkninger.
Retten afsagde kendelse: Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 og Tiltalte8 er ved dommen blevet fundet skyldige i overtrædelse af straffelko- vens § 289, jf. en række bestemmelser i tobaksafgiftsloven. Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5 er blevet straffet med fængsel i 5 år og 6 måender, og Tiltalte8 er blevet straffet med fængsel i 4 år og 6 måneder.
Endvidere er de tiltalte ved dommen blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. De tiltalte er uden- landske statsborgere, og de har efter det oplyste ingen tilknytning til Danmark. På denne baggrund og når henses til sagens karakter og længden af de idømte straffe, finder retten, at der er bestemte grunde til at antage, at de tiltalte vil unddrage sig forfølgningen og fuldbyrdelsen.
Varetægtsfængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt i forhold til Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 og Tiltalte8.
Tiltalte1 har alene villet svare på spørgsmål fra sin egen forsvarer, og Tiltalte5 har overordnet set alene af- givet forklaring om sine egne forhold. Fem af de tiltalte, herunder Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5, har anket dommen, og seks af de tiltalte har udbedt sig betænkningstid.
De tiltaltes indbyrdes roller og involvering i cigaretproduktionen på ejendommen må også under ankesagen forventes at blive et væsentligt bevistema. På denne baggrund og når henses til, at sagen angår alvorlig organiseret kriminalitet, finder retten, at der fortsat er bestemte grunde til at antage, at de tiltalte vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at afstemme forklaringer og påvirke andre.
Varetægtsfængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er derfor tillige opfyldt i forhold til Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5.
Efter det anførte tager retten herefter anmodningen om varetægtsfængsling til følge, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, 2. pkt., jf. 3. pkt.
Thi bestemmes
: Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte5 skal være varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes.
Advokat Snorre Andreas Kehler kærede på Tiltalte1s vegne kendelsen til Vestre Landsret med påstand om, at der ikke sker varetægtsfængsling efter dom i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Advokat Snorre Andreas Kehler oplyste, at han vil indlevere et kæreskrift til landsretten den 13. oktober 2022 inden kl. 12.00.
Advokat Tim Leckl kærede på Tiltalte2s vegne kendelsen til Vestre Landsret med påstand om, at der ikke sker varetægtsfængsling efter dom i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Advokat Tim Leckl tog forbehold for at indlevere et kæreskrift til landsretten og oplyste, at dette i givet fald vil ske den 13. oktober 2022 inden kl. 12.00.
Advokat Brian W. Lassen kærede på Tiltalte5s vegne kendelsen til Vestre Landsret med påstand om, at der ikke sker varetægtsfængsling efter dom i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Advokat Brian W. Lassen oplyste, at han ikke vil indlevere et kæreskrift til landsretten.
Advokat Rune Wiborg frafaldt på Tiltalte8s vegne kære.
Sagen udsat på fastsættelse af salær m.v. til forsvarerne.
:::::::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 10. afdelings
KENDELSE
- 19. oktober 2022 - S– 2152–22 Som dommere fungerede landsdommerne Mogens Heinsen, Linda Hangaard og Jens Hartig Danielsen.
Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1974, Tiltalte2, født juli 1985 og Tiltalte5, født den 12. juni 1950.
Fremlagte bilag:
• udtalelse af 17. oktober 2022 fra Statsadvokaten i Viborg.
Den 12. oktober 2022 har byretten afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter dom af Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.
Kendelsen er kæret af Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte5 med påstand om, at der ikke sker varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
Thi bestemmes
: Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
