261/2016

Justitsministeriets afgørelser om udlevering til strafforfølgning i Rumænien blev ophævet som værende i strid med udleveringsloven I en sag om behandlingen af en anmodning fra de rumænske myndigheder om udlevering af T1, T2 og T3 til strafforfølgning i Rumænien på baggrund af en europæisk arrestordre, havde Højesteret ved kendelse af 24. februar 2017 bestemt, at der skulle indhentes en fornyet udtalelse fra de rumænske myndigheder om de forhold, som de pågældende efter en eventuel udlevering ville blive anbragt under. Disse fornyede udtalelser var nu tilvejebragt. De rumænske myndigheder oplyste, at T1, T2 og T3 under varetægtsfængsling ville være garanteret et personligt rum på mindst 3 m2 i en flerpersoners celle. Højesteret vurderede, at disse oplysninger vedrørende varetægtsfængslingsperioden ikke gav grundlag for at fastslå, at der ville være en reel risiko for, at de pågældende under varetægtsfængslingen ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Justitsministeriet havde ikke betinget afgørelserne om udlevering af T1, T2 og T3 af, at de pågældende skulle overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af en eventuel fængselsstraf idømt i Rumænien. Der skulle derfor også tages stilling til, om der ville være en reel risiko for, at de pågældende under afsoning af en eventuel straf i Rumænien ville blive udsat for behandling i strid med artikel 3. For så vidt angik afsoningen af en eventuel fængselsstraf oplyste de rumænske myndigheder, at de pågældende under ordningen med lukket fængsel ville være garanteret et personligt rum på mindst 3 m2. Højesteret vurderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var en reel risiko for, at T1, T2 og T 3 ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 for så vidt angik den del af afsoningen af en eventuel fængselsstraf, der ville finde sted under ordningen med lukket fængsel. Efter oplysningerne fra de rumænske myndigheder lagde Højesteret til grund, at der var en nærliggende mulighed for, at T1, T2 og T3 ville komme til at afsone en del af en eventuel fængselsstraf under ordningen med halvåbent eller åbent fængsel, hvor de pågældende kun var garanteret et personligt rum på 2 m2. På den baggrund fastslog Højesteret, at der var en reel risiko for, at afsoning i Rumænien af en eventuel fængselsstraf i en del af tiden ville komme til at ske under forhold, der ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, således som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde fortolket og anvendt bestemmelsen i en dom af 20. oktober 2016. Udlevering af T1, T2 og T3 til Rumænien ville derfor være i strid med udleveringslovens § 10 h, stk. 2, og Justitsministeriets afgørelser om udlevering af de pågældende til strafforfølgning i Rumænien ophævedes derfor som værende i strid med denne bestemmelse. Landsretten var kommet til et andet resultat.