Tilbage til sager

HRHøjesteret

SS-268/2008-HJR

OL-2009-H-00034

Endelig
Dato
10-03-2009
Sagsemne
Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at straffen for alle fire tiltalte skærpes
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

Microsoft Word Viewer - SA268016.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 163.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 10. marts 2009

Sag 268/2008 (1. afdeling)

Rigsadvokaten mod Tiltalte 1 (advokat Anders Boelskifte, beskikket) Tiltalte 2 (advokat Jane Ranum, beskikket) Tiltalte 3 (advokat Mogens Bøg-Jensen, beskikket) og Tiltalte 4 (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 24. juni 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Sø-gaard, Jon Stokholm og Poul Dahl Jensen.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for påstanden om udvisning. De har subsidiært påstået, at udvisnin-gen gøres betinget.

- 2 -

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffene og stadfæstelse af dommens bestem-melser om udvisning.

Anklagemyndigheden har endvidere anket dommen vedrørende Tiltalte 3 og Tiltalte 4 med påstand om skærpelse af straffene.

Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har påstået formildelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført, at røverier i private hjem skal straffes hårdt. Hjemmerøve-rier er blevet et stigende problem, og der er et klart behov for at beskytte almindelige borgere mod, at kriminelle trænger ind i deres private hjem for at begå røveri.

Anklagemyndigheden har anmodet om, at Højesteret angiver et udgangspunkt for strafudmå-lingen i sådanne sager. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at dette udgangspunkt bør være fængsel i 3 år, og at straffen bør skærpes, hvis der f.eks. er tale om grov vold, anvendel-se af våben mv. Forhold 7 bør således isoleret set straffes med fængsel i mindst 5 år.

Forsvarerne har heroverfor anført, at hjemmerøverier ifølge hidtidig praksis straffes med en fængselsstraf, der er betydeligt lavere end det strafniveau, anklagemyndigheden nu ønsker anvendt. Der er ikke grundlag for at skærpe denne praksis.

Supplerende sagsfremstilling

I erklæring af 24. november 2006 fra Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet er om de skader, som blev påført Forurettede 6 i forhold 7, anført:

”Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 65-årige mand, der har været udsat for røveri og vold, herun-der stik med kniv, greb om halsen og slag med jernstang mod hovedet angiveligt i mere end en time få timer forud for undersøgelsen, fandtes følgende:

Talrige blodunderløbne mærker i ansigtet og hovedet med overfladiske hudlæsioner, et sår bag højre øre, et blodunderløbent mærke i venstre side af hovedet med oplyst under-liggende blødning i hjernevævet og et blodunderløbent mærke på venstre kind med op-lyst underliggende brud på kæbebenet.

- 3 -

Et stribeformet, rødt mærke på halsen, flere overfladiske sår på brystet og bugen samt blodunderløbne mærker på brystet og bugen og et blodunderløbent mærke samt dyb rift ved armhulen.

Endvidere fandtes adskillige blodunderløbne mærker på ryggen, heraf ses sår i fem af de blodunderløbne mærker, blodunderløbne mærker på højre overarm, hudafskrabnin-ger på højre albue, rødme omkring højre håndled, tre snit/stiksår på højre håndryg samt hævelse af højre håndryg med flere mindre sår.

Yderligere fandtes rødme omkring venstre håndled, et blodunderløbent mærke ved ven-stre håndled, hævelse og blåviolet misfarvning af håndryg og et snitsår på 3. finger.

Der fandtes fire stiksår opadtil bag på højre lår samt et bueformet overfladisk skarpran-det sår og et blodunderløbent mærke med mindre sår, en hudafskrabning ved højre sto-retå, et overfladisk sår ved venstre knæ, en hudafskrabning ved venstre ankel og et stik-sår under venstre fodsål. …

De mange kraftige slag mod hovedet, hvoraf nogle har været med stump genstand og forårsaget underliggende skader i form af blødning i hjernevæv og knoglebrud, må be-tragtes som livsfarlige. Endvidere indebærer de mange slag og spark risiko for skader på muskler og blødninger ud i vævet, der kan medføre livstruende tilstand med nyresvigt. Det er for tidligt i forløbet at vurdere, om undersøgte vil få varige fysiske mén af den udøvede vold.”

Ifølge landsrettens retsbog for den 17. juni 2008 forklarede Forurettede 6 under nævninge-sagen om følgerne af de påførte skader:

”Adspurgt af bistandsadvokat Kjeld Skov forklarede vidnet, at han var indlagt på syge-huset i 4-5 dage. Efterfølgende kom vidnet på et behandlingshjem i nærheden af Thi-sted. Vidnet gik også til psykologbehandlinger. Vidnet kan ikke sove om natten. Vidnet boede ca. 1 års tid på behandlingshjemmet og i den tid gik han til psykolog en gang imellem. Efter ca. 8 uger kunne vidnet komme op og gå igen. Vidnet fik en hjerneblød-ning og var meget forslået. Han lider meget af hovedpine og har problemer med kort-tidshukommelsen. Han har også fået en dårlig skulder.”

Højesterets begrundelse og resultat

Indtrængen i privat hjem for at begå røveri er i sig selv en skærpende omstændighed, som må tillægges betydning ved fastsættelsen af straffen for det pågældende røveri. Grovheden af sådanne røverier kan variere meget betydeligt, og strafudmålingen må derfor ske efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, jf. de almindelige bestemmelser om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-83.

- 4 -

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er dømt for fire røverier begået i de forurettedes private hjem. Ved tre af røverierne medbragte de våben, og i to tilfæl-de (forhold 3 og 7) blev der udøvet vold omfattet af straffelovens § 245.

I forhold 7 var der tale om omfattende vold udøvet over længere tid bl.a. med kraftige slag mod den forurettedes hoved med blødning i hjernevæv og knoglebrud til følge og med knivstik i hans højre baglår og venstre fodsål, ligesom han blev efterladt bundet på hænder og fødder liggende på gulvet i bevidstløs tilstand. De er endvidere dømt for indbrudstyveri og hærværk.

Herudover er Tiltalte 1 og Tiltalte 2 dømt for trusler efter straffelovens § 123. Endelig er Tiltalte 2 dømt for vold efter § 244 begået under varetægtsfængsling.

De er alle tidligere straffet for bl.a. vold og røveri, og det første røveri i nærværende sag blev begået ca. 2 måneder efter, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var blevet løsladt efter afsoning af tidligere idømt straf, og kun 18 dage efter, at Tiltalte 1 var blevet løsladt.

Ved straffens fastsættelse må der lægges vægt på antallet og karakteren af røverierne samt på grovheden af volden i forhold 7 og de alvorlige skader, som blev påført denne forurettede. Der må endvidere lægges vægt på de tiltaltes tidligere kriminalitet og det hurtige recidiv og på, at volden i forhold 3 og 7 er henført under straffelovens § 247, stk. 1.

På den baggrund finder Højesteret, at straffene bør forhøjes, således at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 hver straffes med fængsel i 8 år, og Tiltalte 2, der tillige er dømt for vold i forhold 8, straffes med en fællesstraf på fængsel i 8 år og 6 måneder, der omfatter reststraf-fen på 137 dage efter prøveløsladelsen den 18. august 2006.

Tiltalte 4 er dømt for røveriet i forhold 7. Efter landsrettens dom må det læg-ges til grund, at hun er dømt for at have deltaget i røveriet på lige fod med de tre andre, idet forholdet vedrørende hende dog ikke er omfattet af straffelovens § 247, stk. 1. Under hensyn til karakteren af røveriet, grovheden af volden og til de alvorlige skader, som blev påført foru-rettede, finder Højesteret, at Tiltalte 4 bør straffes med fængsel i 4 år.

Af de grunde, landsrettens flertal har anført, tiltræder Højesteret, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

- 5 -

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har fortsat været fængslet under anken. Tiltalte 4 blev løsladt den 9. oktober 2008.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 8 år og 6 måneder.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte 4 straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal solidarisk betale sagens omkostninger for Højesteret, dog skal de hver især betale udgiften til egen forsvarer.

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at straffen for alle fire tiltalte skærpes
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2817