AM2025.05.21Ø

AM2025.05.21Ø Retten i Nykøbing F.’s

DOM

Dato: 20. januar 2023 Rettens sagsnr.: 1-5617/2022 Politiets sagsnr.: 1900-84120-00003-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1956 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. september 2022.

Tiltalte er tiltalt for Overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1 og til dels§ 24, ved den 23. maj 2020 som forfatter til en navngiven artikel trykt i Medie under overskriften Overskrift1 og den 25. maj 2020 i en artikel på netavisen på www.Medie.dk under overskriften Overskrift2, samt på Medies Facebookside, der linkede til artiklen i Medies netavis, at have overtrådt Retten i Nykøbing Falsters navneforbud af 5. maj 2020,, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, ligesom hans identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres, idet artiklen indeholdte blandt andet følgende oplysninger: Det er en meget alvorlig sag om misbrug af en stilling i Kommunes socialforvaltning, Sagen drejer sig om en 52-årig mand, der i en årrække har været ansat i Kommune, Vi har bedt sektorchef i kommunen, Person1 om en kommentar til sagen, alt selvom, Tiltalte vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentligheden ud fra oplysningerne i artiklen at identificere Forurettede, som tiltalt i en straffesag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Vidne1, Forurettede og Vidne2. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har været forevist artikel trykt i Medie den 23. maj 2020 og i netavisen www.Medie.dk den 25. maj 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten i Nykøbing Falster nedlagde ved kendelse den 5. maj 2020 efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, forbud mod offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl for Forurettede, eller at hans identitet på anden måde blev offentliggjort.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at antage. at navneforbuddet ikke har været begrundet i hensyn som nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.

Retten lægger efter tiltaltes egen forklaring samt de foreviste artikler til grund, at tiltalte skrev den artikel, som som blev trykt i Medie den 23. maj 2020 og i netavisen www.Medie.dk og via et link til netavisen på Medies Facebookside den 25. maj 2020 og med de oplysninger, som fremgår af anklageskriftet, og at tiltalte forud herfor var bekendt med det nedlagte navneforbud.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han har været journalist siden 1983, at han er kommet i retten siden 1980'erne, og at han har skrevet om sager ved politiet og retten siden 1990'erne. Han så sagen mod den sigtede på retslisten og fik anklageskriftet udleveret fra anklagemyndigheden. Det var en sag af offentlig interesse, da der var tale om misbrug af en stilling i det offentlige.

Han skrev artiklen på baggrund af anklageskriftet. Han mener ikke, at han har overtrådt navneforbuddet. Han vidste, at der var navneforbud, så han undlod at skrive sigtedes navn, stilling og bopæl, men det var nødvendigt at skrive, at der var tale om misbrug af en stilling for, at læserne skulle forstå sagens karakter. Det er gængs praksis at skrive sigtedes alder og køn.

Det er ukontroversielt at skrive, at det var i socialforvaltningen i Kommune, da artiklen stod på Hjemmeside, og da Kommune er en stor kommune med mange ansatte. Det er god journalistik og en presseetisk regel at lade kommunen komme til orde, inden artiklen trykkes. Det er væsentligt at oplyse, at sigtede ikke længere var ansat i kommunen.

Det ville være vanskeligt at skrive om sagen, hvis han ikke måtte give de oplysninger, som han har gjort i artiklen. Vidne1 har forklaret blandt andet, at han var forsvarer for Forurettede og indgav anmeldelse i denne sag blandt andet på baggrund af, at man i et lille lokalsamfund ret nemt kunne genkende sigtede ud fra de oplysninger, som var i artiklen i Medie.

Oplysningerne om hans alder, køn, chefens navn, og at han er tidligere ansat i socialforvaltningen i Kommune, snævrer feltet så meget ind, at Forurettede nemt kan genkendes. Han blev kontaktet af en ejendomsmægler, Person2, der ikke var tæt på Forurettede, og han sagde, efter at have læst artiklen, at det måtte være Forurettede.

Derudover så vidnet, at der droppede venner fra Forurettede' Facebookside. efter artiklen blev trykt. Han mødte også en person, der oplyste, at han tænkte, at det måtte være Forurettede, da der stod, at han ikke længere var ansat.

Han husker ikke før at have indgivet anmeldelse om overtrædelse af navneforbud, og han forsøgte først at få avisen til at tage artiklen fra nettet og Facebook for at løse sagen i mindelighed, men det ville avisen ikke. Forurettede har forklaret blandt andet, at han læste artiklen, og at han bad Vidne1 om at anmelde forholdet til politiet, da han kunne genkendes ud fra de oplysninger, som stod i artiklen.

Han kunne kun komme i tanke om, at der var 2-3 personer, der passede på beskrivelsen, men det var kun ham, der ikke var ansat længere. Det ville der ikke være tvivl om i en stor del af befolkningen på Landsdel. Han gik fra at have ca. 980 venner på Facebook til at have 50-100 venner færre i løbet af 14 dage. Det tog rigtig fart, da avisen lagde artiklen på Facebook. Det påvirkede ham meget.

Hans ekskone genkendte ham ud fra artiklen og anmodede om forældremyndigheden over deres søn. Han blev også nødt til at fratræde som direktør i et vikarbureau med 200 ansatte. Vidne2 har forklaret blandt andet, at han indtil 2022 var ansvarshavende chefredaktør på Medie, og at han blev uddannet journalist i 1998.

Medie er et frit og uafhængigt lokalt medie, der skriver om stort set alt, herunder også retssager og kriminalitet. De tager navneforbud meget alvorligt og forholder sig til det konkret. Han læste artiklen inden offentliggørelsen. Artiklen er relevant, da der er tale om alvorlige anklager, og det er naturligt, at et frit og uafhængigt medie skriver om sagen.

Efter hans vurdering kan man ikke ud fra oplysningerne i artiklen identificere den pågældende. Det er vigtigt at give korrekte, præcise og detaljerede oplysninger til offentligheden, og han vurderede, at det var vigtigt at give de oplysninger, som fremgik af artiklen. Det vil være et alvorligt indgreb i deres arbejde, hvis de ikke må give de oplysninger, som er nævnt i artiklen.

De sletter som udgangspunkt ikke artikler, da de betragter det som historieskrivning. De har valgt at artiklen ikke kan søges af hensyn til sigtede.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i artiklen, herunder blandt andet oplysningerne om den pågældendes alder, køn og chefs navn og stilling, at sagen drejer sig om misbrug af en stilling i Kommunes socialforvaltning, og at han ikke længere er ansat, samt sagens omstændigheder i øvrigt, finder to af rettens medlemmer, at det ud fra artikelteksten, uden for en snæver kreds er muligt at identificere Forurettedes identitet, og at tiltalte burde vide dette, og at det er foreneligt med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 at håndhæve navneforbuddet, da det ikke var umuligt meningsfuldt at omtale sagen uden at give alle de oplysninger, der fremgik af artiklen og som kunne identificere Forurettede.

Disse to medlemmer stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Efter en samlet vurdering af artiklens indhold samt sagens omstændigheder i øvrigt finder et af rettens medlemmer, at det ud fra oplysningerne i artiklen ikke uden for en snæver kreds er muligt at identificere Forurettedes identitet, og at der dermed ikke foreligger en overtrædelse af det nedlagde navneforbud.

Dette medlem stemmer derfor for, at tiltalte frifindes. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, og til dels § 24.

Forholdet er begået den 23. og 25. maj 2020 og vedrører indholdet af en artikel, anklageskrift er udarbejdet den 30. september 2022, og der har ikke været omfattende efterforskning i sagen. På denne baggrund finder retten, at sagen ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden det kan bebrejdes tiltalte.

Herefter, og da tiltalte er pensioneret, finder retten, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at bøden, der efter forarbejderne fastsættes til 25.000 kr., bortfalder efter straffelovens § 83, 2. pkt. Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilkende Forurettede godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Bødestraffen for tiltalte Tiltalte bortfalder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 11. afdelings

DOM

(landsdommerne Ole Dybdahl, Michael Schaumburg-Müller, Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) med domsmænd). Dato: 21. maj 2025 Rettens sagsnr.: S-450-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1956, (advokat Iben Gjessing, besk.) Dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 20. januar 2023 (1-5617/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forurettede har gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Supplerende sagsoplysninger Der er for landsretten fremlagt oplysninger om medarbejdersammensætningen i Børn, Unge og Familieafdelingen i Kommune. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De i byretten af vidnerne Vidne1, Forurettede og Vidne2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han gennem de sidste 10 år forud for denne sag primært havde beskæftiget sig med retsjournalistik. Han ved godt, at et navneforbud er et identifikationsforbud.

Han overvejede ikke at undlade at skrive, hvilken kommune Forurettede var ansat i. Det giver sig selv, når der er tale om artikler i Medie. Han kunne godt have skrevet, at der var tale om en midaldrende mand i stedet for en 52-årig mand. Han skrev, at der var tale om en ansat i Socialforvaltningen, fordi han ville beskrive, hvilken form for magtmisbrug det handlede om.

Han kontaktede selv sektorchef Person1, da det følger af de etiske regler, der gælder for pressen, at kritikken skal forelægges. Person1 var bekendt med sagen og oplyste, at den pågældende ikke længere var ansat, hvilket hun gerne ville have viderebragt til offentligheden. Det fremgår ikke af artiklen, hvilken afdeling i Socialforvaltningen hun var leder for.

Afdelingerne i Kommunes socialforvaltning er geografisk spredt ud på flere adresser. Der er ikke nogen, der har en samlet viden om alle ansatte i Socialforvaltningen. Han ville ikke kunne slå op i en vejviser og herigennem finde ud af, hvem der er ansat i f.eks. Jobcenteret. Ansatte i Socialforvaltningen dækker også andet end afdelingen for Børn, Unge og Familie.

Han skrev ikke, at det handlede om en ansat i netop denne afdeling. Han mener, at det vil begrænse lokale mediers mulighed for at beskrive sager, hvis han bliver dømt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Som anført af byretten nedlagde Retten i Nykøbing Falster ved kendelse af 5. maj 2020 forbud mod offentligt at gengive Forurettedes navn, stilling eller bopæl, ligesom hans identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres.

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at antage, at navneforbuddet ikke var begrundet i hensyn som nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3. 4 voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Disse voterende tiltræder herunder således også efter en samlet vurdering, at det ud fra oplysningerne i de omhandlede artikler har været muligt også uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes identitet. Der er herved tillige henset til det for landsretten fremkomne om medarbejdersammensætningen i Børn, Unge og Familieafdelingen.

Det tiltrædes endvidere, at håndhævelsen af navneforbuddet ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1. 2 voterende tiltræder af de grunde, som byrettens mindretal har anført, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, at det ud fra oplysningerne i artiklerne ikke er muligt uden for en helt snæver kreds at identificere Forurettedes identitet.

Disse voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffastsættelsen Udgangspunktet for straffastsættelsen for en journalists overtrædelse af et navneforbud i førstegangstilfælde er en bøde på 25.000 kr., jf. herved forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds og ærekrænkelser m.v.).

Henset til den lange sagsbehandlingstid, der ikke beror på tiltaltes forhold, sammenholdt med den begrænsede efterforskning i sagen, finder landsretten imidlertid, at der foreligger formildende omstændigheder, der giver grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt.

Landsretten finder dog henset navnlig til udgangspunktet for bødens størrelse, at der ikke er grundlag for, heller ikke under henvisning til tiltaltes personlige forhold, at lade bødestraffen helt bortfalde. Straffen findes herefter passende at kunne fastsættes til en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tortgodtgørelse De juridiske dommere tiltræder, at der ved offentliggørelsen af de nævnte artikler ikke er sket en krænkelse af en sådan grovhed, at denne berettiger til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.