AM2021.08.26B

AM2021.08.26B Københavns Byrets

DOM

Dato: 26. august 2021 Rettens sagsnr.: 4-30379/2020 Politiets sagsnr.: 0100-72392-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1988 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 16. november 2020.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 7, ved i dagene op til den 5. februar 2020 på adressen Adresse i København, uden politiets tilladelse at have ladet Person1, født … juli 2002, tage ophold, herunder overnatte, på tiltaltes bopæl, uagtet tiltalte ved dom af 30. marts 2012 var meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte forklarede, at han i 2012 fik en dom. Han betragtede dommens konklusioner som en enhed.

Den psykiatriske behandling gik efter planen, og vilkåret herom blev ophævet i 2016. Han og Person1 havde kendt hinanden i ca. ½ år. De kendte hinanden gennem fælles venner. De var venner – ikke mere. Person1 manglede akut et sted at bo. Han kontaktede tiltalte i slutningen af januar. Tiltalte sagde ja. Han havde plads. Han tænkte, at Person1 skulle bo midlertidigt hos ham – en uges tid.

I 2016 indbragte han dommen fra 2012 for retten og tænkte, at påstanden om ophævelse skulle gælde både forbud og påbud. Han fik imidlertid den besked, at boligforbuddet stadig gjaldt. Han tænkte, at det måtte bero på en fejl. Han fik en skrivelse fra Københavns Politi ca. 14 dage, før Person1 kom. Der stod, at der stadig var et restparti – boligforbuddet – tilbage fra dommen i 2012.

Brevet kom i forbindelse med, at tilsynet overgik fra Kriminalforsorgen til politiet. Han fik fat på specialanklager Person2. Han var uforstående over for, at boligforbuddet stadig gjaldt. Hun holdt fast i, at pålægget stadig var i kraft. Det var den 29. januar 2020. Han tænkte stadig, at det var en fejl og anmodede om, at det skulle indbringes for retten.

Han lod Person1 blive boende, fordi han vejede hensynet til, at han fik tag over hovedet højere. Han tænkte også, at det måtte bero på en fejl fra en tidligere instans. Han fik kontakt med Person1 et par dage efter korrespondancen med Person2. Han overvejede, om han skulle kontakte politiet i den anledning, men gjorde det ikke på grund af travlhed. Politiet kom kort efter.

Han troede ikke, at han gjorde noget ulovligt. Foreholdt mail af 29. januar 2020 fra specialanklager Person2 til tiltalte, side 1, 1. og 2. afsnit, forklarede tiltalte, at han modtog brevet, men stadig troede, at det var en fejl. Han havde talt med specialanklageren tidligere i starten af januar og fik det indtryk, at hun også synes, at det var mystisk. Hun sagde, at han ville få nærmere besked.

Det var det, han fik ved mailen af 29. januar. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at da han fik brevet fra Københavns politi tænkte han stadig, at det var en fejl. Han havde da intet hørt siden 2016. Hverken advokat, dommer eller Kriminalforsorgen havde efter kendelsen fra 2016 betonet, at boligforbuddet stadig gjaldt.

Han undrede sig derfor over brevet fra specialanklageren, og hun lød heller ikke sikker under den forudgående telefonsamtale, da hun løb sagen igennem. Han bad om at få kendelsen fra 2016 for at nærlæse den. Hvis han havde vidst med sikkerhed, at boligforbuddet stadig gjaldt, ville han ikke have ladet Person1 tage ophold hos sig. Person1 havde været der en dag eller to, da politiet kom.

Han vidst, at Person1 var tæt på at fylde 18. år. Anklageren foreholdt videre fra korrespondancen mellem tiltalte og specialanklager Person2, side 1, de to sidste afsnit, og side 2 og 3, vedrørende indbringelse af boligforbuddet for retten. Tiltalte forklarede, at han tidligere havde sagt til anklageren, at han troede, at der var sket en fejl.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 3, side 2, fra 2. afsnit forklarede tiltalte, at han har forklaret således, men han havde ringet til flere i forbindelse med, at han fik brev om, at tilsynet var overgået fra Kriminalforsorgen til politiet. Foreholdt sidste afsnit, side 2, forklarede tiltalte, at han det er rigtigt, at han sagde, at han stadig mente, at det var en fejl.

Han forventede, at indbringelsen for retten ville suspendere boligforbuddet. ..." Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte forklarede supplerende, at han havde problemer i sin opvækst i de religiøse rammer, han havde, på grund af sin seksuelle orientering, og at det har sammenhæng med dommen fra 2012. Han blev smidt ud af Trossamfund og mistede sin omgangskreds, ligesom han mistede sine aktiver. Han var indlagt i ½ år på psykiatrisk afdeling. Han søgte tilbage til Trossamfund for at kunne få forbindelse med sin familie.

Kendelsen fra 2016 skete på skriftligt grundlag uden hans tilstedeværelse. Tiltalte er tidligere straffet, ved den 30. marts 2012 ved dom afsagt af Retten i Roskilde for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, § 218, stk. 2, jf. § 225, og § 232, at være idømt en ambulant psykiatrisk behandlingsdom. Der blev ikke fastsat længstetid.

Tiltalte blev endvidere frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i 5 år fra endelige dom. Tiltalte blev endvidere pålagt ikke at lade børn under 18 år tage ophold i hans bolig og selv uden politiets tilladelsen tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år.

Ved kendelse af 1. juni 2016 afsagt af retten i Roskilde blev foranstaltningen idømt ved dommen af 30. marts 2012 ophævet.

Ved kendelse af 28. september 2020 afsagt af retten i Roskilde blev påbuddet, som tiltalte blev idømt ved dommen af 30. marts 2012 om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i hans bolig og selv uden politiets tilladelsen tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, ophævet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det ved Roskilde rets dom af 30. marts 2012 idømte pålæg om ikke at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig m.v. var gældende på gerningstidspunktet, og at Person1 havde taget ophold hos tiltalte, hvor han op til den 5. februar 2020 efter tiltaltes forklaring havde opholdt sig i en til to dage.

Tiltalte har forklaret, at han var klar over, at Person1 ikke var fyldt 18 år. Det er ubestridt, at tiltalte den 29. januar 2020 af en specialanklager, Person2, blev gjort bekendt med, at pålægget stadig var gældende, og det fremgår af korrespondancen med anklageren, at tiltalte ønskede pålægget indbragt for retten. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Det forhold, at tiltalte måtte have troet, at det beroede på en fejl, at pålægget stadig stod som gældende, kan heroverfor ikke føre til et andet resultat. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 7.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdets karakter og på den anden side på det korte tidsrum, Person1 opholdt sig hos tiltalte. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af det meddelte boligforbud og på hans gode personlige forhold. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 20 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 40 timer inden for en længstetid på 4 måneder Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 5.370 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Advokat.