90/2024

AM2025.06.24H Københavns Byrets

DOM

Dato: 27. marts 2023 Rettens sagsnr.: 1-31333/2022 Politiets sagsnr.: 0100-73241-01777-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1999 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 19. december 2022.

Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, ved den 23. september 2022 ca. kl. 03.00 i Natklub på Adresse1 i København, at have løftet Forurettede1’s bluse op over hendes skulder, således at hendes overkrop blev blottet for de omkringstående, hvilket var egnet til at krænke Forurettede1’s blufærdighed. 2. vold efter straffelovens§ 244, jf. § 247, stk. 1. ved den 23. september 2022 ca. kl. 03.00 i Natklub på Adresse1 i København, som tidligere straffet for vold, at have slået Forurettede2 i ansigtet med knyttet hånd, hvorved Forurettede2 fik en flækket læbe.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede1, Vidne1, Vidne2 og Vidne3. Tiltalte har til retsbogen forklaret, at han var i byen med nogle gode venner. Han havde deltaget i lanceringen af nogle vodka/caviarkugler, og han var blevet beruset på en måde, han ikke havde prøvet før.

Han huskede ikke at have været involveret i hverken at have hevet en piges bluse op eller at have begået vold ved at slå. Han havde været oppe siden kl. 4.45 samme morgen, så han var både træt og fuld. Han havde været på Natklub i mange timer og dele af aftenen huskede han ikke. Han havde været rundt omkring og også oven på.

Han huskede, at han blev fulgt ud af en dørmand, og at han blev bedt om at vente, til noget videoovervågning var blevet gennemset. Han ventede uden for i flere timer. Politiet kom til stede og stillede nogle spørgsmål, inden han fik lov at gå. Vidnet Forurettede1 har til retsbogen forklaret, at hun havde været på Natklub den pågældende nat.

De havde drukket en del, inden de kom, og hun havde svært ved at huske aftenen i detaljer. Hun huskede, at hun var sammen med sine kolleger, Vidne1 og Vidne3 og nogle drenge, Vidne3 kendte. Hun kendte dem ikke og hun huskede ikke, hvor mange de var. De stod oven for trappen og hun dansede med armene over hovedet, da der ud af det blå kom en dreng hen og hev op i hendes bluse.

Hun huskede ikke, om hendes bryst blev blottet. Hun havde ikke bh på. Hun reagerede hurtigt og skubbede drengen væk. En anden dreng kom til og blandede sig, da hun skubbede til hans ven. Nogle drenge fra hendes gruppe kom også til og sagde noget til de drenge. Der skete mange ting meget hurtigt foran hende. Vidne1 faldt til jorden. Det hele var kaotisk og gik meget stærkt. Drengegruppen var hurtigt væk igen.

Hun så, at der blev slået, men hun så ikke, hvem der slog hvem. En af Vidne3’s venner var blodig og forslået efter episoden. Han havde en masse blod på blusen og i ansigtet. Hun så, at der opstod noget slagsmål, og at der var to gutter involveret. Den ene var tiltalte. Hun så ikke, hvordan det startede, eller hvem der slog først. Hun havde drukket meget, men huskede ikke hvor meget.

Hun sejlede ikke rundt, men hun var fuld. Der var mørkt på Natklub. Vidne3 stod sammen med hende, da episoden startede, men hun kunne ikke huske præcist hvor, han var placeret. Hun havde en helt almindelig sort tanktop på. Den havde tynde stropper på. Den blev hevet op forfra af en dreng, som kom op af trappen. Han løftede uden videre hendes bluse op.

Foreholdt forhold 1, bilag 2, afhøringsrapport af 23. september 2022, bilag 2, s. 3 øverst, forklarede vidnet, at hun havde sagt som gengivet i rapporten, og at hun stadig var usikker på, hvem der hev op i hendes bluse. Vidnet Vidne1 har til retsbogen forklaret, at hun var på Natklub med Forurettede1 og nogle kolleger. De var en lille gruppe, som stod på balkonen på første sal lige ved trappen.

En eller anden hev op i Forurettede1’s trøje, så hun var helt blottet. Man kunne se hendes bryster. Vidnet reagerede med målløshed. Hun så ikke, hvem der gjorde det. Deres mandlige kolleger reagerede ved at råbe op. Hun huskede det ikke så tydeligt. Det hele gik meget hurtigt. Det var kaotisk og voldeligt. Der blev slået med knytnæver i ansigtet og der var masser af blod.

Hun var blevet skubbet og var faldet og lå lige til højre for, hvor det skete. Ham der slog, brugte hele overarmen. Der var stor kraft bag slagene. Vidne3’s kollega/ven blødte. Hun kendte ikke alle de involverede, og hun kunne ikke huske, hvem der gjorde hvad. Hun var selv blevet skubbet, så hun faldt, og hun havde slået baghovedet. Vidne3 reagerede ret kraftigt ved at tage Forurettede1 og vidnet i forsvar.

Han var udafreagerende og gjorde verbale udfald, men vidnet så ham ikke gøre noget fysisk. Der var et voldeligt sammenstød, men hun huskede ikke tydeligt detaljerne. Hun var fuld, men hun var ved sig selv. De var nok 2 eller 3 drenge, der reagerede og gik mod de drenge, der havde hevet Forurettede1’s bluse op.

Vidnet Vidne2 har til retsbogen forklaret, at han og tiltalte var bedste venner, og at de havde kendt hinanden siden skoletiden, hvor de gik i henholdvis Rungsted og Vedbæk skole. De var sammen den 22./23. september 2022, hvor en fælles ven lancerede nogle nye caviar/vodkakugler. De var på Natklub, hvor de også havde fået gin/tonics og andre drinks. De var også på dansegulvet og oven på.

Vidnet havde ikke på noget tidspunkt set tiltalte hive op i nogens overdel. Han havde heller ikke set tiltalte slås eller være involveret i tumult. Han havde været sammen med tiltalte hele aftenen. Da han kom ud fra Natklub, stod tiltalte med en dørmand, som spurgte vidnet, om han havde bemærket noget.

Vidnet sagde, at han havde opfanget noget tumult på et tidspunkt, men det var ikke i nærheden af, hvor han og tiltalte stod sammen. Han var ikke selv fuld og huskede ikke, om tiltalte var fuld. Foreholdt forhold 2, bilag 5-2, afhøringsrapport af 23. september 2022, s. 1 nederst, s. 2 øverst, forklarede vidnet, at han ikke havde sagt som gengivet i rapporten.

Han havde sagt til politiet, at der havde været tumult tidligere på aftenen, som de ikke havde været en del af. Vidnet Vidne3 har til retsbogen forklaret, at han var på Natklub den pågældende nat. Han havde været på arbejde og var sammen med nogle kolleger, bl.a. Forurettede1 og Forurettede2. De stod i en klynge og dansede, og der var en god stemning.

Forurettede1 sagde til de andre, at tiltalte havde været ubehagelig over for hende. De sluttede op om hende og Forurettede2 sagde til tiltalte, at han ikke skulle røre ved Forurettede1. Vidnet holdt derefter øje med tiltalte. Det næste, der skete, var, at Forurettede2 blev slået. Vidnet så det ske. Der opstod tumult. Vidnet gik sammen med Forurettede2 ud for at finde nogle vagter.

Vagterne bad Forurettede2 udpege den person, der havde slået ham og spurgte, om han ville anmelde forholdet. Forurettede2 udpegede tiltalte og ønskede at anmelde forholdet. Han var rystet og chokeret og blødte. Vidnet så ikke selve slaget falde, eller han huskede det ikke i dag. Der var gået lang tid, og han huskede ikke alle detaljer. Forurettede2 var sikker på, at det var tiltalte, der havde slået ham.

Han udpegede ham uden tøven. En anden pige havde også oplevet tiltalte opføre sig på en ubehagelig måde. Det talte de om. Vidnet huskede ikke, hvordan Forurettede2 udpegede tiltalte over for vagterne, men det var hans opfattelse, at Forurettede2 var helt sikker på, at det var tiltalte, der havde været ubehagelig over for Forurettede1, og derefter havde slået ham, da han sagde, at han skulle opføre sig ordentligt.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. september 2022, som ikke er gennemlæst eller underskrevet, bilag 5-1, s.1, de sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke længere huskede, hvad han havde forklaret til politiet, men det kunne godt passe, at han havde sagt som gengivet.

Foreholdt bilag 5-1, s. 2, første afsnit, forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvad han havde forklaret til politiet, men at han godt kunne genkende beskrivelsen af forløbet. Det passede meget godt med, hvordan han huskede det i dag. Foreholdt bilag 5-1, s. 2, tredje afsnit, forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvad han havde forklaret til politiet, og at han ikke længere huskede episoden i detaljer.

Vidnet huskede ikke så mange detaljer, fordi det var så længe siden. Han stod tæt på Forurettede1, da episoden opstod. De udgjorde en slags klynge. Forurettede2 var sikker på, at det var tiltalte, der havde været ubehagelig over for Forurettede1 og siden havde slået ham, og han udpegede tiltalte over for vagterne.

Forurettede2 var også meget chokeret og påvirket af slaget, så han følte sig måske ikke helt 100 % sikker, da han afgav forklaring til politiet. Han havde dog flere gange udpeget tiltalte over for vidnet og over for vagterne.

Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Helsingør dom af den 18. juni 2020 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 82, nr. 5 samt færdelslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 og § 117d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., idømt fængsel i 40 dage samt bøde på 9.000 kr.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Ved vidnerne Forurettede1, Vidne1 og Vidne3 forklaringer om episoden, herunder at forurettedes nøgne overkrop blev blottet for de omkringstående og at Forurettede2, som stod tæt på forurettede, i den anledning rettede henvendelse til tiltalte, sammenholdt med de i øvrigt oplysninger i sagen, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2 Ved vidnerne Forurettede1’s, Vidne1’s og Vidne3’s forklaringer om optakten til og forløbet af den begåede vold, ved fotos af forurettede Forurettede2’s ansigt og særligt fotos af tiltaltes hænder umiddelbart efter hændelsen, bilag 74, sammenholdt med beskrivelsen af tiltaltes hænder i bilag 7-3, ved vidnet Vidne3 forklaring om, at forurettede Forurettede2 flere gange udpegede tiltalte, og at forurettede var sikker på, at det var tiltalte, der havde slået ham, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 232, stk. 1 samt § 244, jf. § 247, stk. 1. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder at tiltalte tidligere er dømt for vold, finder retten, at et opholdsforbud i nattelivet vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed.

Påstanden om opholdsforbud tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte meddeles i et tidsrum af 3 måneder fra endelig dom forbud mod i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.

Ved udståelse af fængselsstraf forlænges forbuddet tilsvarende, når udståelsen finder sted, mens forbuddet har virkning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 8.000 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Poul Hauch Fenger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 8. afdelings

DOM

(landsdommerne Frosell, Jacob Waage og Beth von Tabouillot med domsmænd).

Dato: 21. marts 2024 Rettens sagsnr.: S-986-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1999, (advokat Poul Hauch Fenger, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 27. marts 2023 (SS 1-31333/2022) er anket af tiltalte med påstand om ophævelse og hjemvisning til byretten, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2, subsidiært frifindelse og mest subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet og Vidne3. De i byretten af vidnerne Forurettede1, Vidne1 og Vidne2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvor meget alkohol han havde indtaget den aften.

Der var tale om en lancering af vodkakugler med kaviar i, og han havde spist en del af disse, men hvor meget alkohol han derved havde indtaget, kan han ikke sige. Han havde blackout, så han husker ikke så meget fra aftenen. Han husker ikke, at han var involveret i tumult eller slåskamp mv. Det var først, da han kom udenfor og blev afhørt af politiet, at han så forurettede. Forurettede stod med blod på læben.

Han mindes ikke at have set ham før. Dørmanden kom og rev ham ud fra festlokalet og sagde, at de lige skulle gennemse noget videoovervågning. Han ved ikke, hvorfor han blev fulgt ud af dørmanden. Han erindrer heller ikke noget om, at der var nogen, der skulle havde "anmeldt" ham til dørmændene. Han tror, at samtlige tilstedeværende var "stive" og i godt humør. Det var sent på aftenen på et diskotek.

Han er uenig i, at hans hænder var usædvanligt hævede og røde. Han er bleg af natur, og hans hænder havde ikke en anden farve end normalt. Vidnet Vidne3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker mere, end hvad han sidste gang forklarede i retten. Han husker ikke situationen overhovedet. Han husker således heller ikke, om han så Forurettede2 blive slået. Han var fuld den pågældende aften.

Sagens øvrige oplysninger Der er også for landsretten afspillet uddrag fra overvågningen fra Natklub fra omkring gerningstidspunktet. Personlige oplysninger Der er for landsretten dokumenteret den samme personundersøgelse indhentet i henhold til retsplejelovens § 808, som blev dokumenteret for byretten.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerede, at han har fået en kæreste, som han nu har været sammen med i 7 måneder. Han har samme job og samme gode venner, som han havde, da han afgav forklaring for byretten. Han har solgt sin lejlighed og købt en ny. Han drikker nu mindre, fordi han har mere fokus på sin karriere mv. Sagen har påvirket ham.

Den er noget, han har haft liggende i baghovedet konstant.

Landsrettens begrundelse og resultat

Hjemvisningspåstanden Forsvareren har til støtte for sin hjemvisningspåstand gjort gældende, at dommeren, som behandlede sagen i byretten, var inhabil, idet der på tidspunktet for hovedforhandlingen verserede en civil sag, hvor dommerens søster af tiltaltes mor var sagsøgt for et større millionbeløb.

Landsretten finder, at der ikke for landsretten er oplyst at foreligge omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed ved afgørelsen af sagen.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at dommeren på tidspunktet for byretssagens afgørelse har været eller burde have været opmærksom på, at tiltalte har et familiemæssigt bånd til modparten i en sag mod dommerens søster.

Allerede på denne baggrund tages tiltaltes hjemvisningspåstand ikke til følge. 4 voterende udtaler herefter: Vi finder med samme begrundelse som byretten, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Vi stemmer derfor for at kende tiltalte skyldig. 2 voterende udtaler herefter: Vi finder, at der ikke er så sikre holdepunkter, som er påkrævet ved domfældelse i en straffesag, for at det var tiltalte, der udviste det blufærdighedskrænkende forhold mod forurettede Forurettede1 eller tildelte forurettede Forurettede2 slaget i ansigtet. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Efter stemmeflertallet findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Straffen findes passende fastsat. Der findes endvidere ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten stadfæster med byrettens begrundelse endvidere opholdsforbuddet. Længden heraf findes passende fastsat. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 24. juni 2025 Rettens sagsnr.: 90/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Poul Hauch Fenger, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 27. marts 2023 (SS 1-31333/2022) og af Østre Landsrets 8. afdeling den 21. marts 2024 (S-986-23).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om ophævelse af byrettens dom og landsrettens dom og hjemvisning til byretten, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsoplysninger Byretsdommer Person1 har for Højesteret skriftligt oplyst, at hun på tidspunktet for behandlingen af straffesagen mod Tiltalte ikke var bekendt med, at der verserede en civil sag mellem hendes søster og en anden person om et større millionbeløb.

Forsvareren har oplyst, at Tiltalte umiddelbart før domsafsigelsen i byretten konstaterede, at der var sammenfald mellem byretsdommerens efternavn og efternavnet på den person, som hans mor, Person2, havde rejst et krav mod på ca. 34 mio. kr.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at dommene skal ophæves, og sagen hjemvises til byretten, idet der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om byretsdommerens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61. På tidspunktet for straffesagens behandling verserede der en civil sag mellem hans mor og byretsdommerens søster. Sagen angik morens erstatningskrav på ca. 34 mio. kr. mod søsteren.

Den civile sag, der verserede ved samme byret, blev behandlet af en sættedommer fra en anden byret, fordi en dommer ved byretten havde vurderet, at alle dommere ved byretten var inhabile som følge af deres kollegaskab med den ene parts søster. Tolerancetærsklen for inhabilitet er i almindelighed lav i civile sager og bør ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser være betydeligt lavere i straffesager.

Den særligt nære relation, der består mellem søskende, udgør i sig selv omstændigheder, som ud fra en objektiv målestok på tidspunktet for sagens behandling var egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Byretsdommerens erklæring til Højesteret om hendes manglende viden om tvisten mellem hendes søster og hans mor ændrer ikke herved.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at straffen bør formildes, jf. straffelovens § 82, nr. 13, da forholdene fandt sted i september 2022. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at lovgivningsmagten med retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 2 og 3, udtrykkeligt har taget stilling til, i hvilke tilfælde en dommers søsters tilknytning til en sag skal føre til inhabilitet.

For at det skal kunne føre til inhabilitet efter § 61, må dommerens søsters tilknytning til sagen som det klare udgangspunkt have en styrke eller karakter, der i det væsentlige kan sidestilles med tilknytningen omfattet af § 60, stk. 1, nr. 2 og 3.

Der er ikke en sammenhæng mellem Københavns Byrets kendelse af 19. marts 2021 om inhabilitet for alle byrettens dommere i den civile sag og spørgsmålet om inhabilitet i straffesagen, da omstændighederne i de to sager er væsensforskellige.

Dommeren i straffesagen havde ikke kendskab til den civile sag eller dens parter, mens dommeren i den civile sag vidste, at en af de sagsøgte var nærtbeslægtet med en af hans kolleger i byretten. De eneste objektive omstændigheder, der skulle kunne bidrage til tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, er den afledte personelle sammenhæng mellem de to retssager.

Det er ubegrundet at frygte, at en dommer i en straffesag vil identificere sig med sin søster i en sådan grad, at dommeren vil lade det modsætningsforhold, der kan bestå mellem en sagsøger og en sagsøgt i en civil sag med en betalingspåstand på godt 34 mio. kr., gå ud over den tiltalte, fordi den pågældende er sagsøgerens søn.

Hvis Højesteret skulle nå til, at dommeren var inhabil, skal sagen ikke hjemvises til fornyet behandling ved byretten, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1, jf. § 936, stk. 1. Det er tilstrækkeligt, at sagen har været genstand for en ny hovedforhandling i landsretten under medvirken af dommere, hvis upartiskhed der ikke har været stillet spørgsmål ved.

Hertil kommer Højesterets prøvelse af bl.a. straffens fastsættelse og af, om landsretten har anvendt loven urigtigt. Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af den tid, der er gået siden den 23. september 2022, hvor de strafbare handlinger blev begået, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 27. marts 2023 dømt for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, stk. 1, og vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, begået i september 2022. Han blev straffet med fængsel i 60 dage og idømt et forbud mod i 3 måneder at færdes og opholde sig på serveringssteder i nattelivet, jf. straffelovens § 79 c.

På det tidspunkt, hvor byretsdommer Person1 behandlede straffesagen mod Tiltalte i Københavns Byret, verserede der ved samme byret en civil sag, som var anlagt af hans mor, Person2, mod bl.a. byretsdommerens søster, advokat Person3. Den civile sag angik et erstatningskrav på ca. 34 mio. kr., som moren havde rejst mod bl.a. byretsdommerens søster.

Tiltalte ankede straffedommen til landsretten med påstand om bl.a., at byrettens dom blev ophævet, og at straffesagen blev hjemvist til fornyet behandling, idet han gjorde gældende, at byretsdommer Person1 ved behandlingen af straffesagen mod ham var inhabil. For byretten var der ikke rejst spørgsmål om inhabilitet.

Landsretten tog ikke hjemvisningspåstanden til følge og stadfæstede byrettens dom vedrørende skyldspørgsmålet, strafudmålingen og opholdsforbuddet. For Højesteret er hovedspørgsmålet, om byretsdommer Person1 ved behandlingen af straffesagen mod Tiltalte var inhabil efter retsplejelovens § 61.

Inhabilitet Efter retsplejelovens § 61 må ingen handle som dommer i en sag, når der i øvrigt – dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i lovens § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Det fremgår af Højesterets praksis, jf. bl.a.

Højesterets dom af 4. juni 2024 (UfR 2024.3832), at bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller i omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos bl.a. de dommere, der skal medvirke i sagen.

Det sidstnævnte indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder.

Bestemmelsen i § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til en rettergang for en upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis det under anke fastslås, at en byretsdommer var inhabil, skal byrettens dom i almindelighed ophæves, jf. herved også bl.a.

Menneskerettighedsdomstolens dom af 15. december 2005 i sag 73797/01 (Kyprianou mod Cypern), præmis 134. Den pågældende sag må herefter hjemvises til fornyet behandling ved byretten.

Den konkrete sag Fire dommere – Michael Rekling, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Julie Arnth Jørgensen – udtaler: Som anført verserede der på det tidspunkt, hvor byretsdommer Person1 behandlede straffesagen mod Tiltalte, ved samme byret en civil sag mellem hendes søster, advokat Person3, og hans mor, Person2. Sagen var anlagt af Person2 mod bl.a. advokat Person3 og angik et erstatningskrav på ca. 34 mio. kr.

Ud fra det tillidshensyn, som retsplejelovens § 61 bl.a. har til formål at varetage, finder vi, at der forelå omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om byretsdommer Person1’s fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61.

I overensstemmelse med det, som byretsdommer Person1 skriftligt har oplyst for Højesteret, lægger vi til grund, at hun ved straffesagens behandling ikke var bekendt med, at der verserede en civil sag mellem hendes søster og en anden person om et større millionbeløb.

Vi finder imidlertid, at dette ikke kan tillægges betydning ved habilitetsvurderingen, der som anført er baseret på det tillidshensyn, som retsplejelovens § 61 bl.a. skal varetage. Vi stemmer herefter for at ophæve byrettens dom og landsrettens dom og for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved byretten.

Dommer Lars Apostoli udtaler: Efter min opfattelse skal bedømmelsen af spørgsmålet om dommerens habilitet foretages på grundlag af en konkret vurdering af oplysningerne om de faktiske forhold, herunder oplysningen om, at dommeren ikke havde kendskab til den verserende retssag mellem Tiltaltes mor og dommerens søster.

Jeg finder, at der allerede af den grund ikke foreligger objektive omstændigheder, der kan give anledning til rimeligt begrundet tvivl om dommerens upartiskhed ved behandlingen af straffesagen mod Tiltalte. 1.

I øvrigt bemærkes, at Tiltalte kunne have opnået viden om, hvorvidt dommeren havde kendskab til retssagen mellem hans mor og dommerens søster ved at rejse spørgsmål herom inden rettens afsigelse af dom i sagen, men han valgte ikke at gøre det. Først ca. 1 år senere – en uges tid før hovedforhandlingen i ankesagen i landsretten – valgte han at fremføre en indsigelse om inhabilitet.

Herefter, og da jeg i øvrigt kan tiltræde landsrettens afgørelse om fastsættelsen af straffen og om opholdsforbuddet samt begrundelsen herfor, stemmer jeg for stadfæstelse af dommen. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Konklusion Højesteret ophæver byrettens dom og landsrettens dom og hjemviser sagen til fornyet behandling ved byretten.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom og landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.