5/2013

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG l<ÆREMÅLSUDV ALGS DOMBOG Sag 5/2013 HØJESTERETSKENDELSE afsagt mandag den 18. marts 2013 Anklagemyndigheden mod (advokat C. A. Fabritius Tengnagel) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 11. september 2012 og af Østre Landsrets 12. afdeling den 2. oktober 2012. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen, Vibeke Rønne og Hanne Schmidt.

Påstande

K har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets kendelse af2. oktober 2012 op- hæves. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til den afsagte kendelse. AnbringendeJr K har navnlig anført, at anklagemyndigheden ikke har indleveret kæreskriftet til byretten inden for fristen i udleveringslovens § 16, stk. 3, jf retsplejeloven § 970, stk. l. Kæ· remålet bør endvidere ikke admitteres i henhold til retsplejelovens § 969, jf. § 91 O, stk. 2. Ef· ter § 91 O, stk. 2, kan landsretten tillade anke, hvis fristoverskridelsen skyldes grunde, der ikke

li Ulll• ..I.C:. ' ... ,., ...... ,_, . - 2 - kan tilregnes den pågældende. Det er således anklagemyndighedens forhold, der er afgørende, og der er ikke hjemmel til at tillægge landsrettens mulighed for at korrigere anklagemyndig­ hedens fejl betydning for spørgsmålet om kæretilladel se.

En stadfæstelse af landsrettens ken· delse vil betyde, at landsretten får pålagt et ansvar for anklagemyndighedens fejlagtige ind­ levering af kæreskrifter.

Landsrettens admitterlog af kæreskriftet er ensbetydende med en praksis, hvorefter anklagemyndigheden altid vil skulle have admitteret et kæremål, når blot kæreskriftet er rettidigt indleveret til landsretten, hvilket er i strid med ordlyden og indholdet af retsplejelovens § 970, stk. l.

Retspraksis har desuden anlagt en restriktiv fortolkning af retsplejelovens § 910, hvis der foreligger fejl fra anklagemyndighedens side. Anklagemyndigheden har navnlig anført, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt retten i medfør af retsplejelovens § 910, stk. 2, finder, at kære skal tillades. Østre Landsrets afgørelse er udtryk for en sådan konkret vurdering.

Den omstændighed, at sagen i forbindelse med kære af spørgsmålet om varetægtsfængsling var fremsendt til Østre Landsret, :må antages at være baggrunden for, at anklagemyndighedens kæreskrift vedrørende byrettens afgørelse om udleveringsspørgsmålet ligeledes blev fremsendt til landsretten. Under disse omstændigheder er det \llldskyldeligt, at kæreskriftet ikke blev fremsendt til byretten.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter udleveringslovens § 16, stk. 3, kan kære af byrettens kendelse om udlevering ske til landsretten inden for en frist på 3 dage. Efter retsplejelovens § 970, stk. l, skal kæremål frem­ sættes skriftligt eller mundtligt for den ret, hvis beslutning påklages. I den foreliggende sag indgav anklagemyndigheden den 13. september 2012 kæreskrift til Østre Landsret vedrørende byrettens kendelse af l L september 2012.

Da kæreskriftet ikke blev indgivet til byretten inden udløbet af kærefristen, er kæremålet ikke rettidigt.

Efterudleveringslovens § 16, stk. 3,jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, kan landsretten tillade kæremålet, hvis den part, der kærer, sandsyuliggør, at den pågældende først efter udløb af kærefristen er blevet bekendt med den omstændighed, som kæremålet støttes på, eller at over­ skridelse af fristen i øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende.

I"IMI"'i.--J..O-c:;tJJ....J J..tJ• ...JO r r·vm• J..C. - 3 - ~esteret finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at tillade kæ­ remålet. Det forhold, at landsretten ville have kunnet nå at sørge for, at kæreskriftet blev ind­ leveret til byretten inden udløbet af fristen, kan således ikke føre til, at forholdet ikke kan til­ regnes anklagemyndigheden. Højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse af2. oktober 2012. Tbi bestemmes: Landsrettens kendelse af2. oktober 2012 ophæves. --ooØoo-­ Udskrlfte!ls rigtighed bekræftes. ~mans2013. LisbethPrimda~~ kontorfuldmægtig

S2929000- V L/HEJ

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

KENDELSE

Afsagt den 2. oktober 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og A1me Louise Bormann). 12. afd. kære m. S-2929-12: Anklagemyndigheden mod K (ep r. n· ) (advokat C. A.

Fabritius Tengnagel, besk.) Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 11. september 2012 (SS 19864/2012), hvorved det blev bestemt, at Justitsministeriets beslutning af 19. juli 2012 om udlevering af i henhold til arrestordrer af 8. oktober 2007 og 24. september 2007 kendes lovlig, men at gennemførelsen af udleveringen udsættes, indtil ~ '.1elbreclstilstancl måtte være således bedret, at det vil være forsvarligt at gennemfore en udlevering.

Anklagemyndigheden har neellagt påstand om, at betingelsen om, at gennemførelsen af udlevering skal udsættes, indtil ophæves. K helbredstilstand måtte være bedret, har påstået kæremålet afvist som for sent indgivet. l<. har i den torbindeise henvist til, at kæretristen er 3 dage, og at kæreskrift e !ter retsplejelovens § 970. nr. l, skal indleveres til byretten.

-2 - Efter afsigelsen af byrettens kendelse har afdelingslæge den 12. september 2012 afgivet en udtalelse vedrørende helbredstilstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

: C. l K fra Vestre Fængsel aktuelle Byrettens kendelse er afsagt den Il. september 2012, og anklagemyndighedens kæreskrift er modtaget i landsretten den 13. september 2012.

Anklagemyndighedens kære er sket sideløbende med, at lanelsretten behandlede \<...'~ kære af byrettens kendelse af 11. september 2012 om fortsat varetægtsfængsling a f- Landsretten stadfæstede byrettens kendelse den 13. september 2012 og modtog til brug herfor sagens akter. Det fremgår af udleveringslovens § 16, stk. 3, at kære tillandsretten af byrettens afgørelse skal ske inden for en frist på 3 dage.

Da kæreskriftet er indleveret inden for 3 dagesfri sten, og da landsretten ville have kunnet nå at sørge for, at kæreskriftet kunne indleveres i byretten inelen udløbet af fristen, finder landsretten, at kæren bør tages under påkendelse, jf. herved udleveringslovens § 16, stk. 3,jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.

Landsretten finder ikke, at der på baggnmcl af de foreliggende lægelige oplysninger er grund ti l at antage, at en udlevering vil bring~ liv eller helbred i fare. Udlevering kan herefter ikke anses for at være uforenelig med humanitære hensyn som anført udleveringslovens § l O i.

Landsretten bemærker herved, at vurderingen heraf relaterer sig selve gennemførelsen af udleveringen, idet det må påhvile de slovakiske myndigheder at vurdere, om - c~ktuellc helbredstilstand er til hinder for, at han kan afsone den dom, han er idømt. Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at byrettens bestemmelse om udsættelse af gennemførelsen af udleveringen ophæves.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at bestemmelsen om udsættelse af gennemførelsen af udleveringen af- ophæves.

" -~ - (Sign.) Udskriftens rigtighed bul ~ æftes. Østre Landsret, den -2 OKT. 2012 kontorful01nægtig

Udskrift af dombogen

KENDELSE

afsagt den I l. september 2012 i sag SS 2-19864/2012 Anklagemyndigheden mod K (tidliger< cpr-nummer· ( varetægtsarrestant) _li K" Sagens baggrund og parternes påstande. Adv.

Arn 0107-99982-L Ved Justitsministeriets afgørelse af 16. juli 2012 blev det bestemt, a1 k i medfør af udleveringslovens § 18b, stk. 5, skulle udleveres til de slovakiske myndigheder til strafforfølgning og straffi.1ldbyrdelse i henhold til europæiske arrestordrer af henholdsvis 8. oktober 2007 og 24. september 2007.

Da _K. ikke har ønsket at meddele samtykke til udleveringen, er sagen den l 9. juli 20 I 2 indbragt for retten til afgørelse. Anklagemyndigheden har i medfør af udleveringslovens §IS b, stk. 5, ned­ lagt påstand om, at Justilisministeriets beslutning om udlevering kendes lov­ lig. K har nedlagt påstand om, at beslutningen ikke kendes lovlig. Oplysningerne i sagen.

Af Justitsministeriets afgørelse af I 6. juli 2012 fremgår blandt andet følgen­ Lle: "Ved europæisk arrestordre af 8. oktober 2007 har de slovakiske myndighe- der anmodet om, at den svensk-tjekkiske statsborger K (også kendt som " k" ), født den 6. august 1948, udleveres til straf- fuldbyrdelse i Slovakiet.

De slovakiske myndigheder har endvidere ved europæisk arrestordre af24. september 2007 anmodet om, '" ~ .. ' udleveres til strafforfølg- ning i Slovakiet for forfalskning af betalingsmidler. Udleveringsbegæringerne er omfattet af reglerne i udleveringslovens kapitel

2 a og 3 a om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater i Den Europæ­ [ske Union, j L lovbekendtgørelse··nr. 333 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere, som senest ændret ved lov nr. 271 af 4. april 2011. Ved breve af 13. juli 2012 og 16. juli 2012 har Københavns Politi i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk. 5, forelagt spørgsmålet om udlevering af \:(. [:Jr Justitsministeriet til afgørelse.

Af den europæiske arrestordre af 8. oktober 2007 fremgår det, at K ved den regionale domstol i Bratislavas dom af2. oktober 2001 og den hojeste domstol i Slovakiets dom af27. august 2002 blev idømt 6 års fængsel for bedrageri.

Af den europæiske arrestordre af 2'V. september 2007 fremgår det, at den re­ gionale domstol i Brati~lava de0 18. april 2006 afsagde en fængslingsken- delse vedrørende K for en sigtelse for forfalskning af betalings- midler. Idet betingelserne for udlevering i medfør af begge de fremsendte europæis­ ke arrestordrer findes opfYldt, bestemmer Justjtsministeriet hermed i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk.

S, at ~ _ skal udleveres til de slovakiske myndigheder til strafforfølgning og straffuldbyrdelse for de i ud­ leveringsbegæringerne anførte forhold.

Justitsministeriet bemærker, at betingelserne i udleveringslovens § l O a er opfYldt, herunder at de forhold, s01r K. er henholdsvis dømt og sigtet for, er omfattet af udleveringslovens § IO a, stk. l, nr. 8 og 24, og efter slovakisk ret kan straffes med fængsel i mindst tre år.

Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som, j f. udleveringslovens § l O c - l O i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering.

Udleveringen sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens § IO j, jf. § 10." Af den udstedte arrestordre af 8. oktober 2007 vedrørende straffuldbyrdelse af den afsagte dom af 2. oktober 200 l fremgår under pkt. a), at de slovakiske myndigheder ved udstedelsen af arrestordren var bekendt med K marsadresse i Sverige (kaldet temporary adress).

Det tremgår endvidere af arrestordren under pkt. d): "(d) Decision rendered in absentia and: fhe condemned has been duly intimned o f the date o f the main Side 2/9

hearing, has been interrogated by the court and requested that the court renders his decision in absentia uneler Article 202 Section 4 o f the Code o f Criminal Procedure, and the counsel o f the ac­ cused v.ras present on the main hearing." Endelig fremgår af arrestordrens pkt. e), at i K ved dommen af 2. oktober 200 l i forening med en medtiltalt er dømt for bedrageri ved at ha­ ve medvirket til at hæve en check uneler anvendelse af et forfalsket pas samt andet forfalsket dokument, hvorefter der påfØ!ies checkudstederen et for­ muetab på 10.293.994 SKK Af den europæiske arrrestorclre af 24. september 2007 fremgår, at retten i Bratislava har udfærdiget arrestordr.e den 18. april 2006 med henblik på strafforfølgning af" _l\. , der er sigtet for penge- og værdipapirfor- falskning efter den slovakiske straffelov, ved i 1999 at have præsenteret en falsk check, hvorved den indløsende bank påførtes et formuetab på 1.837.237 SKK.

Det er endvidere oplyst, at straffen for penge-og værdiforfalskning efter den nævnte bestemmelse i den slovakiske straffelov kan gå op til l O års fængsel, og at forbrydelser, der kan straffes med op til! O års fængsel, forældes efter 20 år.

Forsvareren har på egen hånd indhentet følgende oplysning fra Regional Co­ Ltrt o f Bratislava vedrørende den i 200 l afsagte straffedom: " upon your email from 07th o f August 2012 The regional Court o f Bratislava informs you that Condemned 1<.. , bom o n 06th o f August 1948 in Zatec, Czech republic, previous name · '' K' maiden name "k" was founcl guilty o f fra ud accorcling to section 2SO paragraphs l and 5 o f The Criminal Code commitled as joint perpetration accor­ ding to section 9 paragraph 2 o f The Criminal Code by the jucl­ gement o f The Regional C o urt o f Bratislava o n 2th o f October 2001 No. l T//8/2001.

He was sentenced to 6 years imprisonment according to section 250 paragraph 5 of The Criminal Code and according til section 39a paragraph 3 ofthe Criminal Code he shall serve his sentence in the second group o f detention centre for corrective training.

Comdemned K appeal ed aginst !his judgement. [n this erimirral matter against the accused K · The Supre­ me C o urt o f the Slovak republic made o n 27th o f August 2002 No. 6To/l 1/2002 following decision: [n accorclance with section 256 o f The Code o f Criminal Proce­ dure the appeal o f the regional prosecutor and the accusec XL Side 3/9

XL and . \<.. denied." Forklaringer K Lrr til retsbogen afgivet følgende forklaring: " .. at han indrejste til Sverige i september 1968. Han søgte og fik opholdstil- ladelse. Han tog bopæl på N!'l.Ylc ·1 Lund og boede der indtil 1996, hvor han flyttede til-Acfre~';C. -z_ Lund. Han kender ikke adres- sen JtJref~ 3 i Lund.

Han har været tilmeldt folkeregistret, siden han kom til Sveri<>te. n a h~n har været skatteansat i Sverige. Hans fødenavn er " K" , men han tog navneforandring til K , da han kom til Sverige. Foreholdt navnet ' /\) , som fremgår af arrestordren, oply­ ser han, at han i september 1968 sammen med 3 venner tog til Østrig. Da de ankom til Wien, var der rigtig mange mennesker, som søgte om udrejsetilla­ delse.

Han og venneme rejste derfor ud på landet, hvor de boede hos en øst­ rigsk bonde, som de hjalp med arbejdet på gården. Bonden forlangte, at de skulle aflevere deres pas til ham som sikkerhed. En af vennerne rejste hjem igen og tog hans pas med sig. Han måtte derfor i stedet bruge vennens pas, som var det eneste han havde. Med vennens pas søgte han om visum til Sve­ rige og fik indrejsetilladelse i vennens navn.

Da han ankom til Sverige, gjor­ de han straks Indvandrerverket bekendt med sagens rette sammenhæng, og han har aldrig siden anvendt dette navn. Han er svensk statsborger. Han har været gift i Sverige, men blev senere skilt fra sin første kone. Han gjorde i perioden 1991 -2000 forretninger i Tjekkoslovakiet, der senere blev opløst og delt i Slovakiet og Tjekkiet.

Han drev en managementskole der sammen med en lokal partner. Ved siden af var han konsulent for svenske virksomheder, der ønskede at gøre forretnin­ ger i Østeuropa. I 1993 traf han en kvinde i Tjekkoslovakiet, som han blev hans anden kone. De ±ik i 1995 en søn. Han pendlede mellem Sverige og Tjekkiet og Slovakiet, men havde fortsat fast adresse i Sverige. Han blev skilt fra sin anden hustru i 2003.

I 2001 blev der afsagt dom af den regionale domstol i Bratislava i den straffesag, som var blevet rejst mod ham. Han an­ kede straks dommen. Han har ikke været varetægtsfængslet i Slovakiet i for­ bindelse med straffesagen. Han har siden intet hørt til ankesagen. De slova­ kiske myndigheder må have haft hans svenske adresse, fordi han gav den til dem.

Han havde ingen problemer med at rejse ud af Slovakiet efter den i 200 l afsagte dom. I 2002 rejste han på ferie i Slovakiet med sin kone og søn. Hans søn og hans svigerdatter besøgte ham i Sverige i 2003. Da de rej­ ste hjem i august 2003, fulgte han med til Slovakiet og senere rejste han hjem til Sverige igen. I 2003 skulle han holde jul i Slovakiet.

Den 12. de­ cember 2003 blev han stoppet ved den tysk/tjekkiske grænse og fik at vide, at der var udstedt en arrestordre på ham. Han blev derfor anholdt i Tjekkiet. Arrestordren var udstedt på grundlag af dommen fra den regionale domstol i Side 4/9

Bratislava, hvor han tik 6 års fængsel. Han sad fængslet i Tjekkiet frem til clcn 19. maj 2004, mens de tjekkiske ill)' ndigheder granskede dommen fra Slovakiet. Han blev løsladt i maj 2004, fordi den tjekkiske domstol under­ kendte dommen fra Slovakiet og ikke ville udlevere ham til Slovakiet. Han rejste derefter tilbage til Sverige.

Han har arbejdet som buschauffør for: X:J og har kørt rundt i hele Europa, uden at han på noget tidspunkt er blevet tilbageholdt af politiet. Han har også rejst til Thailand og i Sydameri­ ka uden at blive standset. Han er t1øjet fra Wien og fra Frankfurt lufthavne uden at blive standset. Han har aldrig hørt noget fra de svenske myndigheder vedrørende arrestordren.

Han er også mange gange rejst igennem Kastrup Lufthavn uden at blive anholdt af dansk politi. Han har siden 2008 været sygemeldt. Han er blevet opereret for en godartet tumor på hypofysen, første gang i mmis 2008 og anden gang i rhaj 2009. Han har i forbindelse med det­ te fået følgesygdomme, herunder blandt andet balanceproblemer, ligesom han har tabt sine tænder.

Efter anholdelsen i Danmark fik han en psykisk nedtur. Han nægtede at spise og drikke i en uge. Herefter blev han overført til sygafdelingen i Fængsel. Nu er han blevet medicineret og tager 17 piller hver dag. Det er rigtigt, at han for nogle år siden måtte vente i ca. 2 ti­ mer i Kastrup, fordi det danske politi standsede ham. Politiet sagde til ham, at han skulle tage til Sverige og få det ordnet.

Han ved ikke, hvad det var han skulle få ordnet i Sverige, men han tror, at han blev standset på grund af denne arrestordre. Han har haft kontakt med den advokat, der repræsentere­ de ham i forbindelse med straffesagen i Slovakiet. Her blev han afvist med besked om, at sagen var overstået for advokatens vedkommende. Det var i 2004 eller 2005. Derfor formodede han, at sagen var overstået.

Han har ikke ment, at det var nødvendigt at gøre mere, eftersom de tjekkiske myndigheder ikke godtog dommen. Han vil gerne lade sig udlevere til Sverige." Personlige forhold Der er fremlagt lægeerklæringer af 3. fe brum 2012 vedrørende · _ ~ ·. hvoraf fremgår, at han af svensk læge er diagnosticeret med "Bipolar sjukdom, lindrig eller medelsvår depressiv episod. Utmatningssyndrom".

Der er endvidere fremlagt lægeerklæring af 30. marts 2012, hvoraf fremgår følgende: "2. Konstant sjukskriven ener -08. Han har utvecklat utmattningssyndrom, se punkt 3. En komplicerand faktor attjust cushings syndrom innebar over­ produktion av kortisol som ar det stresshmmon som ger upphov tillut­ mattningssyndrom. Det har aven funnits psykosociala sl<iil till utmattnings­ syndromet, vilket komplicerat det hela.

Behandling for bipoHir sjukdom med Lamotrigin har stabiliserat liiget men den existentiella krisen har let! ti !l en kronisk dystymi och social isolering. Side 5/9

3. Stamningslaget har varit laoniskt sånkt senaste åren trots medicinering. Symtom på långvarig stress och utmaltning har varit ti·amfOr all t trollhd, pil­ taglig uttri:ittbarhet, gliimska, koncentrationspro b lem, bristande filterfunkti­ on att filtrera bort ovasentliga stimuli. A ven fi:irstarkta stimuii som ljud-och ljuskanslighet, lattirritabilitet och gråtmildhet.

Å ven stressymtom i form av huvudvark, magpro b lem, muskelvark av fibromyaligisk typ i hel a kroppen. Rastliishet, svårt att slappna av. Diane intermittent. For ovrigt finns kvar restless legs. 8.

Han går i ålelerspension august i 2013 och prognosen att han skulle bl i ar­ betsfi:ir innan dess ar o." Procedure Anklagemyndigheden har anført, at betingelserne for udlevering i henh o Id til de udstedte arrestordrer er opfyldt.

Retten kan lægge de oplysninger, der fremgår af arrestordren til grund tor sin afgørelse, og skal ikke foretage nær­ mere prøvelse hverken af den afsagte dom af 2. oktober 200 l sammenholdt med afgørelsen af 27. august 2002 fra den højeste domstol i Slovakiet, eller af om. . \<-_ a skyldig i den sigtelse, der er rejst mod ham ifølge anestordren af24. september 2007.

Retten bør derfor godkende Justitsmini­ steriets beslutning om udlevering. Det er uden betydning, at de tjekkiske myndigheder ikke ville anerkende dommen af 2. oktober 200 l og udlevere k til straffuldbyrdelse i 2004. Det er også uden betydning, at Slovakiet ikke har fremsat anmodning om udlevering direkte over for de svenske myndigheder, selvom de tilsyne- ladende har været bekendt med K adresse i Sverige.

Det fremgår iøvrigt af anestordren, at K var til stede, da dom­ men blev afsagt af den regionale domstol i Bratislava. Det vides ikke, hvor­ tor appelsagen blev afvist. Da Slovakiet er medlem af EU, er der ikke gnmd­ lag tor at vurdere, om bestemmelser i den Europæiske Menneskerettigheds­ konvention er tilsidesat.

Forsvareren har anført, at betingelserne for udlevering til straffuldbyrde Ise, jf. arrestordren af 8. oktober 2007, ikke er opfyldt. Forsvareren har herved navnlig henvist til, at Justitsministeriet ikke har påset, om betingelserne i udleveringslovens l O g er opfyldt.

Efter denne bestemmelse skal den, der sø­ ges udleveret-hvis vedkommende ikke har været til stede ved domsafsigel­ sen - gøres bekendt med retten til tornyet prøvelse eller anke af afgørelsen. Under den fornyede prøvelse eller under anken skal der være mulighed for ti.Ild prøvelse af den trutile atgørelse.

Det tremgår af de oplysninger, som torsvareren selv har indhentet fra den regionale domstol i Bratislava, at dommen af2. oktober 2001 er appelleret, men det er ikke godtgjort, at K 'r blevet gjort bekendt med sin rettigheder. Side 6/9

For s<'t v iclt ang<lr arresrordren af 24. september 2007, har Jorsvarere11 anlort, at det princip, der fremgår af den danske straffelovs § 89, er et grundlæggen­ de princip, der må formodes også at finde anvendelse efter slovakisk ret.

Dette spørgsmål er imidlertid ikke blevet undersøgt af Justitsministeriet, hvorfor det ikke vides, om en sådan bestemmelse efter slovakisk ret vil være til hinder for strafforfølgning. Forsvareren har endvidere anført, at de slovakiske myndigheder hele tiden har haft oplysninger om !<..,'0 adresse i Sverige, men at man intet har gjort i forhold til de svenske myndigheder for at søge arrestordrerne ef­ fektueret.

Forsvareren har endvidere henvist til, at de tjekkiske myndigheder ' i 2004 nægtede at udlevere \(_, iil straffuldbyrdelse. Justismini- steriet har ikke undersøgt, hvad baggrunden var for de tjekkiske myndighe­ ders beslutning herom.

Det er heller ikke undersøgt, hvorfor de svenske myndigheder har tmdladt at reagere på arrestordrerne, hvorved bemærkes, at arrestordren af 8. oktober 2007 afløste en tidligere arrestordre fra 2005. De danske myndigheder har i øvrigt en selvstændig forpligtelse til at overve­ je, om Danmarks forpligtelser efter Menneskerettighedskonventionen vil være opfYldt, hvis der sker udlevering.

Forsvareren har i relation til arrest­ ordren af 24. september 2007 navnlig henvist til konventionens art. 6 om retten til rettergang inden rimelig tid. Det forhold, som K., .::r sigtet for, er angiveligt begået i 1999. En sigtelse vedrørende et forhold, der er begået for mere end 12 år siden, kan ikke føre til udlevering med henblik på strafforfølgning.

Det bemærkes herved, at de slovakiske myndigheder re­ elt intet har foretaget sig med henblik på at forfølge forholdet fra 1999 til 2007, hvor arrestordren blev udstedt, dvs. i over 8 år. Kravet i art. 6 om ret­ lergang inden for rimelig tid må også gælde i forhold til fuldbyrdelsen af dommen af2. oktober 2001. Hertil kommer, at humanitære hensyn taler imod udlevering, jf. udleverings­ lovens § l O i.

I følge de fremlagte lægeerklæringer må udlevering i hvert fald være udelukket til og med august 2013.

Rettens begrundelse og resultat

: Det er ikke bestridt, at betingelserne efter udleveringslovens l O a, stk. L nr. 8 og 24, er opfYldt. Efter bevisførelsen er det ikke godtgjmi, at domfældte var til stede i retten, da dommen blev afsagt. Det fremgår da også af arrestordren af 8. oktober 2007, at formularens pkt. (d)-Decisions rendered in absentia-er udfYldt, hvilket må antages at indebære, at dommen er afsagt in absentia. Det fremgår imidlertid af arrestordren, at domfældte er blevet informeret om datoen for hoved forhandlingen. at han er blevet afhørt i retten, og at dom- Side 7/9

fældte har anmodet om, at retten træffer sin afgørelse in absentia. Det frem­ går videre, at domfældtes rorsvarer var til stede ved hovedforhandlingen. Domfældte har i øvrigt under sagen selv forklaret, at han var bekendt med, at der var blevet afsagt dom i Slovakiet, og at han straks ankede dommen. Retten finder på den baggrund, at betingelserne i udleveringslovens § l O g, nr. l, tillige er opfyldt.

Forsvareren har anført, at betingelsen i udleveringslovens § l O g, nr. 3, ikke er opfyldt, idet- K -efter dommens afsigelse-ikke er blevet un­ derrettet om retten til forny et prøvelse eller anke af afgørelsen.

Retten skal hertil bemærke, at bestemmelserne i udleveringslovens § l O g, nr. 1-4, må anses for alternative betingelser, således at udlevering kan ske, når blot en af betingelserne er opfyldt, hvilket er tHfældet i denne sag. Retten finder herefter, at betingelserne for udlevering i henhold til arrestord­ ren af 8. oktober 2007 er opfyldt.

Det forhold, at Tjekkiet i 2004 nægtede at anerkende dommen og udlevere til straffuldbyrdelse, eller at de slovakiske myndigheder har undladt at rette henvendelse direkte til de svenske myndigheder, til trods for at man kendte adressen i Sverige, findes ikke at kuru1e føre til andet resultat. Henvisningen til Menneskeretttighedskonventionens art. 6 kan heller ikke føre til, at udlevering nægtes.

For så vidt angår arrestordren af24. september 2007 skal retten bemærke, at K -er begæret udleveret til strafforfølgning i Slovakiet for et forhold, hvor der er rejst sigtelse for forfalskning afbetalingsmidler. Forhol­ det er efter det oplyste begået i 1999. Det er uoplyst, hvornår der er rejst sig- telse mod ~ i dette forhold.

Forholdet er ikke omfattet af den dom, der er afsagt af den regionale domstol i Bratislava den 2. oktober 200 l. Den omstændighed, at der efter dansk ret må antages at være tale om situati­ on omfattet af straffelovens§ 89, kan ikke i sig selv begnmde, at udlevering ikke skal ske.

Det forhold, at der først i 2007 er udstedt arrestordre med henblik på udleve­ ring til strafforfølgning for et forhold, der er begået i 1999, findes heller ikke i sig selv at være til hinder tor udlevering.

Henvisningen til Menneskerettig­ hedskonventionens art. 6 kan heller ikke føre til andet resultat, idet bemær­ kes, at udlevering med denne begnmdelse alene kan undlades, såfremt det godtgøres, at den udleverede risikerer at blive udsat for "flagrant den i al o f justice", jf. herved Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i klagesag 56588/07 Stapleton mod Irland.

At noget sådant skulle være tiltældet ved udlevering til Slovakiet, kan ikke anses for bevist. Det af K ·.nførte vedrørende hans kendte adresse i Sverige tin- Side 8/9

des heller ikke at kunne føre til andet resultat. Forsvareren har fomd for retsmødet den 4. september 2012, hvor udleve­ ringsspørgsmålet forhandledes, fremlagt to lægeerklæringer vedrørende domfældte. Kopi heraf er tillige sendt til anklagemyndigheden, der ikke har fundet anledning til at begære sagen udsat med henblik på foranstaltning af yderligere lægeundersøgelser.

Således som sagen foreligger oplyst for retten, tindes det på grundlag af de fremlagte lægeerklæringer godtgjort, at . N lider af bipolar syg­ dom (maniodepressiv sygdom), og at denne lidelse i kombination med cus­ hings syndrom medfører så alvorlige helbredsproblemer, at en udlevering for tiden vil være uforenelig med humanitære hensyn, jf. udleveringslovens § l O i.

Retten finder derfor, at udleveringen af K- , henhold til arrest­ ordrer af 8. oktober 2007 og 24. september 2007 skal udsættes, indtil hans helbredstilstand måtte være således bedret, at det vil være forsvarligt at gen­ nemføre en udlevering.

Thi bestemmes

: J ustitsmini.steriets beslutning af 19. juli 2012 om udlevering af K, i henhold til arrestordrer af 8. oktober 2007 og 24. september 2007 ken- des lovlig, men gennemførelsen af udleveringen udsættes, indtil ~ ·~ _ helbredstilstand måtte være således bedret, at det vil være forsvarligt at gennemføre en udlevering. Marianne Lund Larsen Side 9/9