46/2016

Ved skifte af fællesbo opstod der spørgsmål om muligheden for et såkaldt anpartssæreje og formuearten af indtægter af særeje etableret før 1. oktober 1990 samt spørgsmål om størrelsen af vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23, stk. 2. I 1978 overdrog Hs mor en andel af ejendommen E1 til hende med bestemmelse om, at den skulle være hendes særeje. Overdragelsessummen for E1 var 680.000 kr., hvoraf 300.000 kr. blev givet som gave. H solgte E1 i 1988 og købte samme år ejendommen E2. Købesummen for E2 var 3.521.235 kr., og ægtefællerne var enige om, at en del af denne købesum (2.124.000 kr.) blev betalt med provenuet fra salget af E1. Højesteret skulle herefter tage stilling til, om E2 i sin helhed er Hs særeje, eller om hun har et såkaldt anpartssæreje i denne ejendom. Endvidere skulle Højesteret tage stilling til, om de indtægter af Hs særeje, der er optjent efter den 1. oktober 1990, er fælleseje eller særeje, samt til størrelsen af det vederlagskrav i henhold til retsvirkningslovens § 23, stk. 2, som hendes ægtefælle M har ret til under skiftet af parternes fællesbo. For så vidt angår spørgsmålet, om E2 skal anses som Hs særeje eller et såkaldt anpartssæreje, fandt Højesteret, at ejendommen i sin helhed skal anses for Hs særeje. Hertil udtalte Højesteret bl.a., at det forhold, at en del af købesummen bestod af fællesejemidler, alene kunne give grundlag for et vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23, stk. 2, og således ikke for et såkaldt anpartssæreje. Heller ikke særejereformen i 1990, der bl.a. indførte mulighed for brøkdelssæreje, gav grundlag for at anerkende anpartssæreje. For så vidt angår spørgsmålet, om hvorvidt indtægter af E2 skal anses som fælleseje eller særeje, fandt Højesterets flertal, at indtægterne af E2, herunder også de indtægter, der er indtjent efter den 1. oktober 1990, er fælleseje. Der var mellem parterne enighed om, at hvis Højesteret lagde til grund, at indtægterne af E2 også efter den 1. oktober 1990 er fælleseje, har M et vederlagskrav på 3,5 mio. kr., hvilket landsretten havde fastsat efter en samlet skønsmæssig vurdering. Højesterets flertal stadfæstede herefter landsrettens dom.