88/2020

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 11. marts 2021 Sag 88/2020 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Anders Stoltenberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. april 2019 (K01-7466/2018) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 25. maj 2020 (V.L. S-0977-19). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Michael Rekling, Lars Apostoli, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 4 og 5 samt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Over for denne påstand har T påstået afvisning.

Supplerende sagsfremstilling

Procesbevillingsnævnet meddelte den 21. september 2020 T tilladelse til anke til Højesteret af landsrettens dom. Ved brev af 29. september 2020 til Staatsanwaltschaft bei dem Landgericht Flensburg, der blev sendt med telefax den 30. september 2020, anmodede rigsadvokaten de kompetente judicielle myndigheder i Tyskland om bistand til forkyndelse for T af en anke- meddelelse af samme dato med påstand om skærpelse. I brevet, der var oversat til tysk, hed- der det bl.a.: ”Jeg skal venligst anmode om, at forkyndelsen sker på følgende vilkår:

- 2 -

- at vedlagte ankemeddelelse forkyndes personlig for T …

Vedrørende sagens nærmere omstændigheder kan jeg oplyse, at Østre Landsrets anke- dom af 25. maj 2020 vedrørende T skal behandles i Højesteret. …

Denne anmodning er af hastende karakter, hvorfor De bedes forkynde vedlagte anke- meddelelse for T senest den 5. oktober 2020.”

I mail af 30. september 2020 til Staatsanwaltschaft Flensburg anførte rigsadvokaten bl.a.:

“As mentioned in the request for legal aid, this case is of utmost importance and is set to be brought in front of the Danish Supreme Court. For these reasons we have set a close deadline, 5th October 2020, and we kindly urge You to subpoena T as soon as possible.”

Ved mail af 2. oktober 2020 meddelte den tyske anklagemyndighed rigsadvokaten bl.a., at personlig forkyndelse ikke er pligtmæssig i Tyskland, og at der derfor ikke er en organiseret struktur for sådanne forkyndelser. Det fremgår også af mailen, at forkyndelse den 5. oktober 2020 er udelukket.

Ankemeddelelsen blev forkyndt personligt for T den 8. oktober 2020.

Retsgrundlag Straffeloven indeholder i §§ 6, 8 og 9 bl.a. følgende bestemmelser om dansk straffemyndig- hed:

”§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages

1) i den danske stat, …

§ 8. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den dan- ske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når …

3) handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, …

§ 9… …

- 3 -

Stk. 3. Forsøgs- og medvirkenshandlinger anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved handlingens foretagelse, uanset om lov- overtrædelsen fuldbyrdes eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat.

Stk. 4. Når en del af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovovertræ- delsen i sin helhed for at være begået her i landet.”

Reglerne om dansk straffemyndighed blev nyaffattet ved lov nr. 490 af 17. juni 2008 om æn- dring af bl.a. straffeloven (Dansk straffemyndighed). I lovforslagets bemærkninger til be- stemmelsen i § 8, nr. 3, hedder det bl.a. (Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, lov- forslag nr. L 16, s. 586):

“Det foreslåede nr. 3 omfatter et uden for straffebestemmelsen etableret særligt pligt- forhold, f.eks. strafsanktionerede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og et sær- ligt pligtforhold, der forudsætningsvis er indeholdt i selve straffebestemmelsen… …

Det vil normalt være en forudsætning for at anvende det foreslåede nr. 3, at der er spørgsmål om at rejse straffesag mod en person, som har eller har haft en vis tilknytning til Danmark.”

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed, afgivet af Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg. I betænkningen anføres (s. 93 ff.) bl.a. følgende om forståelsen af den tilsvarende tidligere bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 2, 1. led:

”Det er i den juridiske litteratur diskuteret, hvilke danske lovbestemmelser der indehol- der en sådan pligt til efterlevelse i udlandet.

Efter straffelovens § 8, nr. 2, 1. led, skal der være tale om pligter, der påhviler »ifølge lov«. De pågældende pligter vil som udgangspunkt normalt følge af anden lovgivning end straffeloven. Som eksempler på pligtbestemmelser omfattet af § 8, nr. 2, er traditio- nelt nævnt visse regler i sømandslovgivningen om forseelser i tjenesten, rømning mv. …

I retspraksis er bestemmelsen endvidere anvendt i forhold til overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelser under kørsel i udlandet, jf. U 1995.9 H, om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne under kørsel i Holland…”

I lovforslagets almindelige bemærkninger anføres om den nævnte tidligere bestemmelse i § 8, nr. 2, 1. led, bl.a. (anf. st., s. 560 f.):

- 4 -

”3.4.1.3. Udvalget finder, at den gældende bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 2 (1. led), skal fortolkes således, at bestemmelsen omfatter et uden for straffebestemmelsen etableret særligt pligtforhold, f.eks. strafsanktionerede overtrædelser af arbejdsmiljø- lovgivningen, og et særligt pligtforhold, der forudsætningsvis er indeholdt i selve straf- febestemmelsen.

Dette vil f.eks. gælde i forhold til overtrædelser af bestemmelser, der forudsætter en særlig relation mellem gerningsmand og offer, herunder navnlig som led i institutionsophold (f.eks. overtrædelse af straffelovens § 219, hvorefter det er strafbart for en ansat på institution for sindslidende mv. at have samleje med en person, der er optaget på institutionen).

Det bør i øvrigt normalt være en forudsætning, at der er spørgsmål om at rejse straffesag mod en person, som har eller har haft en vis tilknytning til Danmark og således i almin- delighed kan forventes at have kendskab til det særlige pligtforhold efter dansk lovgiv- ning. …

3.4.1.5. Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag om dansk straffe- myndighed støttet på beskyttelsesprincippet, og lovforslaget er udformet i overens- stemmelse hermed.”

I Justitsministeriets og Udenrigsministeriets besvarelse af 24. januar 2008 af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget (L 16) hedder det vedrørende den fore- slåede § 8, nr. 3, bl.a.:

”Bestemmelsen om dansk straffemyndighed i forhold til krænkelser af en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, har hidtil været for- tolket snævert. Dansk straffemyndighed antages således ikke at foreligge, blot ger- ningsmanden har overtrådt en dansk lovbestemmelse, som også skal iagttages i udlan- det.

Ud over at der skal være tale om overtrædelse af en sådan ”eksterritorialt gyldig” straffebestemmelse, skal der også være sket en krænkelse af et særligt pligtforhold, som enten eksisterer uafhængigt af straffebestemmelsen (f.eks. efter omstændighederne overtrædelser af arbejdsgiverens forpligtelser til at sikre de ansatte et forsvarligt ar- bejdsmiljø), eller som kan siges forudsætningsvis at være indeholdt i straffebestemmel- sen (f.eks. overtrædelse af straffelovens § 219, hvorefter det er strafbart for en ansat på institution for sindslidende mv. at have samleje med en person, der er optaget på institu- tionen).

Det vil herudover normalt være en forudsætning for dansk straffemyndighed, at gerningsmanden har en vis tilknytning til Danmark og dermed i almindelighed kan for- ventes at have kendskab til det særlige pligtforhold efter dansk lovgivning.

Som anført foreslås ingen realitetsændringer af bestemmelsen, der således fortsat vil have et snævert anvendelsesområde.”

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne i § 9, stk. 3 og 4, hedder det bl.a. (anf. st., s. 590 f.):

- 5 -

”Der foreslås som stk. 3 en ny bestemmelse om lokalisering af forsøgs- og medvirkens- handlinger. …

Spørgsmålet om dansk straffemyndighed i forhold til forsøgs- og medvirkenshandlinger med tilknytning til udlandet er alene relevant, hvis de pågældende handlinger er strafba- re efter dansk ret (jf. herved bl.a. straffelovens §§ 21-24 om de generelle betingelser for at pålægge straf for forsøg og medvirken). …

Der foreslås som stk. 4 en ny bestemmelse, hvorefter en lovovertrædelse i sin helhed skal anses for begået i den danske stat, når (blot) en del af lovovertrædelsen er begået her i landet.

Det foreslåede stk. 4 tager bl.a. sigte på tilfælde, hvor en forsøgs- eller medvirkenshand- ling, der er foretaget her i landet, rent faktisk har ført til fuldbyrdelse i udlandet. Med forslaget fastslås, at der på grundlag af forslaget til straffelovens § 6 i disse tilfælde vil kunne ske retsforfølgning her i landet for hele det fuldbyrdede forhold og ikke kun for forsøgs- eller medvirkenshandlingen.

Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at en person vil kunne retsforfølges for fuldbyrdet manddrab (straffelovens § 237) og ikke kun for for- søg på manddrab, hvis vedkommende her i landet har forberedt et drab, men rent faktisk udført drabet i udlandet. …

Den foreslåede bestemmelse tager endvidere sigte på tilfælde, hvor lovovertrædelsen f.eks. består i, at en ulovlig tilstand (f.eks. transport af farligt gods med tog i strid med sikkerhedsforskrifter) etableres i udlandet, men opretholdes her i landet, herunder mens gerningsmanden eventuelt befinder sig uden for Danmark. En tilstandsforbrydelse af denne karakter vil således i sin helhed kunne anses som begået her i landet, og retsfor- følgning for hele lovovertrædelsen vil kunne ske på grundlag af straffelovens § 6 om territorialprincippet, hvis straffebestemmelsen har eksterritorial gyldighed.”

Det fremgår af Jurisdiktionsudvalgets betænkning (s. 325 ff.), at der i udvalget ikke var enig- hed om spørgsmålet om dansk straffemyndighed ved forsøgs- eller medvirkenshandlinger med tilknytning til udlandet, herunder om straffemyndighed kunne begrundes i det såkaldte territorialprincip, jf. straffelovens § 6. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det i den forbindelse bl.a. (anf. st., s. 575 f.):

”For så vidt angår forsøgs- og medvirkenshandlinger foretaget her i landet med indtrådt eller tilsigtet fuldbyrdelse i udlandet er Justitsministeriet enig med udvalgets flertal i, at dansk straffemyndighed bør støttes på territorialprincippet (straffelovens § 6). Der er så- ledes som anført af flertallet tale om strafbare handlinger, der er foretaget på dansk terri- torium … Justitsministeriet finder, at der i kraft af territorialhøjhedens grundsætning er et sikkert folkeretligt grundlag for en stat til at udøve straffemyndighed efter territorial- princippet i forhold til handlinger begået på statens eget territorium… …

- 6 -

Efter Justitsministeriets opfattelse bør danske myndigheder således generelt på grundlag af territorialprincippet kunne gribe ind over for enhver strafbar handling - herunder for- søgs- og medvirkenshandlinger - foretaget på dansk territorium, uanset om gernings- manden har dansk statsborgerskab eller bopæl mv. eller er helt uden tilknytning til Danmark, bortset fra den faktiske tilstedeværelse på gerningstidspunktet.

Dette bør efter Justitsministeriets opfattelse også gælde i forhold til forsøgs- og medvirkenshandlinger, selv om handlingen er rettet mod fuldbyrdelse af en forbrydelse i udlandet, og uanset om forholdet også er kriminaliseret i det pågældende land. …

I øvrigt vil strafansvaret være betinget af, at de generelle betingelser for at pålægge straf for forsøg og medvirken efter dansk ret (jf. navnlig straffelovens §§ 21-24) er opfyldt. …

Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets forslag om, at en lovovertrædelse i sin hel- hed bør anses for begået i den danske stat, når blot en del af lovovertrædelsen er begået her i landet. Forslaget vil bl.a. indebære, at der i tilfælde af, at et drab f.eks. er forberedt her i landet, men fuldbyrdet i udlandet, vil kunne ske retsforfølgning i Danmark for fuldbyrdet manddrab (straffelovens § 237) og ikke kun for forsøg på manddrab.”

Anbringender

T har anført bl.a., at anklagemyndighedens kontraanke ikke bør admitteres. Kontraanken skul- le have været forkyndt den 5. oktober 2020, men det skete først den 8. oktober 2020.

Der er tale om en kort ankemeddelelse og i øvrigt ukomplicerede dokumenter, og i det omfang over- sættelse overhovedet er påkrævet, burde rigsadvokaten have været i stand til at få den foreta- get, således at man kunne kontakte de tyske myndigheder tidligere end den 30. september 2020.

Rigsadvokaten gjorde det heller ikke klart for de tyske myndigheder, at der var tale om en lovbestemt forkyndelsesfrist af betydning for anklagemyndighedens mulighed for kontra- anke, men anførte alene, at sagen hastede. Retspraksis er restriktiv i tilfælde, hvor det er an- klagemyndigheden, der anker for sent.

Der er i forhold 4 og 5 ikke dansk straffemyndighed efter straffelovens § 9, stk. 4, jf. § 6, nr. 1, idet der ikke under transporten i Danmark, som varede mindre end 5 timer, er begået lov- overtrædelser. Der er heller ikke straffemyndighed efter lovens § 8, nr. 3. Det fremgår af for- arbejderne til denne bestemmelse, at tiltalte skal have eller have haft en vis tilknytning til Danmark, og det er ikke tilfældet.

Den eneste tilknytning består i, at transporten udgik fra Danmark, og at den pågældende lastvogn senere blev standset i Danmark. Der er tale om en tiltalt, der er tysk statsborger med bopæl og virksomhed i Tyskland, en tysk indregistreret lastvogn ført af en ungarsk chauffør, der ikke er bosat i Danmark, og en lovovertrædelse, der

- 7 -

er begået i Tyskland eller Italien. Over for dette kan de forhold, som landsretten peger på, ikke begrunde dansk straffemyndighed.

Det må endvidere tillægges betydning, at forholdet er strafbart efter tysk ret. Dansk politi bur- de have sendt sagen til behandling hos de tyske myndigheder. Straffelovens § 8, nr. 3, kan kun anvendes i tilfælde, hvor forholdet ikke er strafbart i det land, hvor det er begået.

Frifindelse i forhold 4 og 5 indebærer, at straffen skal formildes. Der bør også i øvrigt ske formildelse.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at kontraanken bør admitteres. Forkyndelsesproces- sen har været tidskrævende, bl.a. på grund af behovet for oversættelse af ankemeddelelsen til tysk og udarbejdelse af dokumenter om international retshjælp. Rigsadvokaten har ikke be- stemmende indflydelse på de tyske myndigheders retshjælp, men man iværksatte sagsbehand- lingen så tidligt, at forkyndelse måtte påregnes at kunne ske rettidigt. Hertil kommer, at for- kyndelsesfristen kun er overskredet med tre dage.

Der er i medfør af straffelovens § 9, stk. 4, jf. § 6, nr. 1, dansk straffemyndighed i forhold 4 og 5. I forhold 4 består det strafbare forhold i den samlede tidsmæssige udstrækning af trans- porten, og en del af denne transport er foregået i Danmark. I forhold 5 består det strafbare forhold i, at chaufføren forud for transporten undlod at træffe alle fornødne foranstaltninger for bl.a. at gøre transporttiden så kort som mulig. Også her er en del af det strafbare forhold begået i Danmark.

Dansk straffemyndighed følger endvidere af straffelovens § 8, nr. 3. EU-transportforordnin- gen finder anvendelse på transport af dyr i hele EU, og hensynet til samlet behandling af de strafbare forhold, der alle har relation til samme kørselsforløb, taler for, at forholdene be- handles under én sag. Landsretten har med rette fundet, at T har den nødvendige tilknytning til Danmark, og der er ikke rejst tiltale mod et udenlandsk firma med begrænset og mere til- fældighedspræget tilknytning til Danmark for lovovertrædelser, der udelukkende er begået i udlandet. Dansk straffemyndighed i sagen har også støtte i UfR 1995.9 H.

- 8 -

T er adskillige gange tidligere dømt i Danmark for overtrædelse af transportforordningen, og bøden bør derfor i hvert af forholdene 4 og 5 udmåles betydeligt højere end de 12.000 kr., der er udgangspunktet for et 2. gangstilfælde. Der bør ske absolut kumulation. Den samlede bøde bør under alle omstændigheder ikke fastsættes til mindre end 82.000 kr.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling T er i landsretten fundet skyldig i overtrædelse af bestemmelser om bl.a. hviletid og dyre- transport i forbindelse med en transport af grise fra Danmark til Italien udført af en chauffør i hans virksomhed. T er straffet med en bøde på 82.000 kr.

For Højesteret angår sagen navnlig, om der i forhold 4 og 5 vedrørende dyretransport er dansk straffemyndighed.

Admittering af anklagemyndighedens kontraanke Anklagemyndighedens kontraanke skulle have været forkyndt for T senest den 5. oktober 2020, men blev først forkyndt den 8. oktober 2020. Anken kan herefter kun tillades, hvis overskridelsen af fristen skyldes grunde, som ikke kan tilregnes anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 933, stk. 1, sammenholdt med § 910, stk. 2.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 21. september 2020 T tilladelse til anke, men rigsadvo- katen anmodede først den 30. september 2020 de tyske myndigheder om bistand til forkyndel- se af meddelelsen om kontraanke. Rigsadvokaten anførte, at anmodningen hastede, men ikke at forkyndelse senest den 5. oktober 2020 var en lovbestemt betingelse for behandling af an- ken. Bl.a. på den baggrund finder Højesteret, at betingelserne for at admittere anken ikke er opfyldt. Der er herved ikke taget stilling til, om forkyndelse af ankemeddelelsen kunne være sket på anden måde, jf. herved retsplejelovens § 158.

Dansk straffemyndighed Det er ubestridt, at sagens forhold 4 og 5 er strafbare efter dansk ret, uanset om de helt eller delvist er begået i udlandet. Spørgsmålet er herefter, om der er dansk straffemyndighed.

- 9 -

I forhold 4 er T fundet skyldig som ansvarlig for, at den pågældende chauffør påbegyndte en transport af grise fra Danmark til Italien, som varede længere end 24 timer, uden at grisene blev læsset af og fodret mv. I forhold 5 er han fundet skyldig som ansvarlig for, at chaufføren påbegyndte transporten uden forud for denne at træffe alle fornødne foranstaltninger for at gøre transporttiden så kort som mulig og gennemføre transporten uden unødige forsinkelser.

Efter straffelovens § 9, stk. 4, sammenholdt med § 6, nr. 1, er en lovovertrædelse i sin helhed undergivet dansk straffemyndighed, hvis en del af overtrædelsen er begået i den danske stat. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, må ses i sammenhæng med § 9, stk. 3. Efter bestemmelsernes ord- lyd og forarbejder må stk. 4 forstås således, at det, der er begået i den danske stat, i sig selv skal være strafbart efter dansk ret, således at gerningsmanden ikke udelukkende realiserer et strafbart gerningsindhold i udlandet.

Højesteret finder herefter, at der i forhold 4 og 5 ikke er dansk straffemyndighed efter § 9, stk. 4, jf. § 6, nr. 1. For så vidt angår forhold 4 bemærkes, at transporten først overskred den tillad- te længstetid, efter at lastvognen havde forladt Danmark. For så vidt angår forhold 5 bemær- kes, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvor foranstaltningerne for at gøre trans- porttiden så kort som mulig skulle have været foretaget.

Efter straffelovens § 8, nr. 3, er der uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, dansk straffemyndighed for handlinger, der krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhvi- ler gerningsmanden at iagttage i udlandet. I bestemmelsens forarbejder er det bl.a. forudsat, at den finder anvendelse på strafsanktionerede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Høje- steret finder, at forhold 4 og 5 angår overtrædelse af forpligtelser, som må anses for omfattet af bestemmelsen, jf. herved også Højesterets dom af 4. november 1994 (UfR 1995.9) vedrø- rende den tilsvarende tidligere bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 2, 1. led. Det kan ikke føre til andet resultat, at forholdene efter det oplyste også er strafbare i Tyskland.

Efter forarbejderne til § 8, nr. 3, er det normalt en forudsætning for anvendelse af bestemmel- sen, at der er spørgsmål om at rejse straffesag mod en person, som har eller har haft en vis tilknytning til Danmark. Det fremgår, at den pågældende dermed i almindelighed kan forven- tes at have kendskab til pligtforholdet efter dansk lovgivning. Der er ikke i øvrigt i forarbej-

- 10 -

derne bidrag til den nærmere forståelse af tilknytningskravet, og bedømmelsen må derfor i almindelighed bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder.

Forhold 4 og 5 angår overtrædelse af EU-regler begået af en virksomhed med hjemsted i EU i forbindelse med dyretransport, der til dels har fundet sted i Danmark. Højesteret tiltræder her- efter, at det nævnte tilknytningskrav er opfyldt, og at der derfor er dansk straffemyndighed efter bestemmelsen.

Strafudmåling Af de grunde, som landsretten har anført, finder Højesteret, at bøden er passende udmålt.

Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

D O M afsagt den 25. maj 2020 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Chris Olesen, Stig Glent- Madsen og Annette Nørby (kst.)) i ankesag V.L. S–0977–19 Anklagemyndigheden mod T1 … (advokat Anders Stoltenberg, København) Retten i Sønderborg har den 17. april 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01-7466/2018).

Påstande

Tiltalte, T1, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden udmåles til 82.000 kr. Forklaringer Tiltalte og vidnet politiassistent har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. T1 har supplerende forklaret, at transporten var planlagt således, at der skulle være tre chauffører. T2 skulle oprindelig have forladt lastbilen i Tyskland.

De to øvrige chauffører var også ansat i virksomheden. Virksomhedens disponent kunne ikke få fat i chaufførerne, men de håbede, at chaufførerne kom. Allerede inden T2 kørte fra Danmark, blev de klar over problemet. Normalt har de ekstra personale, og andre gange tager han selv turen, hvis der er sygdom eller andet forfald. Det er også muligt at hyre eksterne chauffører.

Det blev aftalt, at T2 senere skulle overtage lastbilen længere nede i Tyskland. V1

- 2 -

T2 kontaktede vognmandsfirmaet, da han ikke kunne nå at aflevere dyrene indenfor 24 timer. Det var en nødsituation, og de var bekendt med, at de ville overskride 24-timers reglen. Det er en ofte forekommende problemstilling, som de tyske myndigheder har en vis forståelse for. De kørte derfor hurtigst muligt.

De overvejede at anvende en samlestald, men den var så tæt på målet, at det ikke gav mening, da det ville belaste dyrene yderligere. Der var ikke plads i samlestalden i Schweinfurt. De var nødt til at improvisere, og der var i realiteten ingen andre muligheder. T2 kørte med tog på strækningen, hvor lastvognen blev ført af en anden chauffør. Det skete efter aftale med hans disponent.

De tyske myndigheder anser togtur for pausetid. T2 kunne som udgangspunkt frit disponere over sin pausetid. Hans vognmandsvirksomhed udfører alene dyretransporter og har også en samlestald. Virksomheden har kunder i hele Europa. Der er ingen kontorer i Danmark. Virksomheden har nu 10 lastbiler. I 2017 var der 14-15 lastbiler, 20-22 medarbejdere og derudover 2-3 ansatte på kontoret.

I øjeblikket er der 10 fastansatte og 4 vikarer i virksomheden. Hans samlever og 2 deltidsansatte arbejder også på kontoret. Virksomheden er personlig ejet, og han har drevet den i 19 år. Frem til 2019 var der også en disponent ansat i virksomheden. Politiassistent har supplerende forklaret, at hans arbejde bestod i at kontrollere al tung transport. Hans specialområde var dyretransporter og køre- og hviletid.

Han har arbejdet med området i mange år. Tiltaltes lastbiler observeres næsten dagligt i Danmark. Procedure Tiltalte har for landsretten yderligere gjort gældende, at sagen ikke er omfattet af dansk straffemyndighed. Der er rejst tiltale for forhold, der skulle være begået i udlandet af en udenlandsk statsborger ansat i en udenlandsk virksomhed. Tiltalte har ikke en tilknytning til Danmark.

Anklagemyndigheden har heroverfor gjort gældende, at sagen er omfattet af dansk straffe- myndighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om dansk straffemyndighed V1

- 3 -

Indledningsvis bemærkes, at sagen vedrørende forhold 1, 2 og 3, uanset om forholdene er begået i udlandet, er omfattet af dansk straffemyndighed, jf. færdselslovens § 134, stk. 5. Efter forarbejderne til straffelovens § 8, nr. 3, er det en forudsætning for dansk straffemyndighed, at tiltalte har eller har haft en vis tilknytning til Danmark.

Den omhandlede dyre-transport fra Danmark til Italien blev udført af den hos tiltalte ansatte chauffør, som afhentede svinene i Danmark i en af tiltaltes lastbiler. Tiltalte er i Danmark tidligere straffet adskillige gange for overtrædelse af transportreglerne, og politiassistent har forklaret, at tiltaltes lastbiler næsten dagligt blev observeret i Danmark.

På den baggrund har tiltalte den fornødne tilknytning til Danmark, og betingelserne for dansk straffe-myndighed i forhold 4 og 5, jf. straffelovens § 8, nr. 3, er derfor opfyldt. Om skyldsspørgsmålet Tiltalte er en enkeltmandsvirksomhed. Efter forklaringen fra T1 om virksomhedens størrelse og organisation i 2017 er virksomheden omfattet af straffelovens § 26, stk. 2.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at T2 ikke frit kunne disponere over sin tid i den periode, hvor T1 var fører af lastbilen, og at han derfor ikke har afholdt det påkrævede hvil. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte i forhold 1, 2, 3, 4 og 5 er fundet skyldig som sket.

I forhold 4 skal henvisningen til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a) dog udgå. I forhold 4 henvises til den nugældende bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, og i forhold 5 henvises til den nugældende bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020, § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Om straffastsættelsen Særligt under hensyn til at tiltalte adskillige gange tidligere er straffet i forbindelse med overtrædelse af transportreglerne, finder landsretten, at den samlede bødestraf passende skal udmåles til 82.000 kr. Det tiltrædes, at straffen er fastsat som en tillægsstraf. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: V1

- 4 -

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bødestraffen forhøjes til 82.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

D O M

Retten i Sønderborg afsagt den 17. april 2019

Rettens nr. K01-7466/2018 Politiets nr. 37TC-90333-00207-17

T1nklagemyndigheden mod T1 og T2 cpr-nummer …

T1nklageskriftet er modtaget den 17. oktober 2018.

T1 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 11, nr. 3, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauff ør T2 den 20. september 2017 kl. 04.31 og 24 timer frem som fører af lastbil X tilkoblet Y undlod at afholde en reduceret daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer, da det længste hvil på 52 minutter blev påbegyndt den 20. september 2017 kl. 22.15 o g afsluttet den 20. september 2017 kl. 23.07, hvilket udgjorde en overtrædelse på 90 %.

subsidiært

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 11, nr. 3, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/200 6 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauffør T2 den 20. september 2017 kl. 04.31 og 24 timer frem som fører af lastbil X tilkoblet Y ad ukendt strækning på Fællesskabets område, undlod at afholde en r educeret daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer, idet han ikke på noget tidspunkt afholdt hvil, hvilket udgjorde en overtrædelse på 100 %.

2.

Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at chauffør T2 fra den 20. september 2017 kl. 04.31 til den 21. september 2017 kl. 15.48 under kørsel med lastbil X tilkoblet sættevogn Y ad ukendt strækning på Fællesskabets område, havde en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på ikke under 17 timer og 52 minutter mod højst tilladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 78 %.

- 2 -

3.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 14, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 1 - kørsel uden førerkort, ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauffør T2 den 20. september 2017, kl. 17.51 til den 21. septem ber 2017, kl. 03.25 som medfører af lastbil X, der var udstyret med digitalt kontrolapparat, ad ukendt strækning i Tyskland, med C som fører, undlod at anvende førerkort i kontrolapparatet.

subsidiært

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. mar ts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf.

Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 3, ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauffør T2 førte lastbilen X, der var udstyret med digitalt kontr olapparat, og undlod at anvende kontrolapparatets manuelle indlæsningsmulighed eller på anden måde dokumentere, hvad han foretog sig, efter han forlod lastbilen den 20. september 2017 mellem kl. 17.51 og kl. 18.18, og indtil han atter overtog føringen den 21. september 2017, kl. 03.27, hvor lastbilen i mellemtiden havde kørt 645 kilometer fra Hauptstrasse i Goslar, Tyskland til Kufsteiner Strasse i Raubling, Tyskland.

4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. st k. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a), artikel 6, stk. 3 og Tekniske forskrifter, bilag 1, kap.

V, pkt. 1.4b og 1.5, ved som transportør og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauffør T2 som fører af lastbil X tilkoblet sættevogn Y den 20. september 2017 kl. 07.39 påbegyndte lang forsendelse af 600 grise fra St.

Merløse i Danmark til Carpi i Italien med en forventet forsendelsestid på 21,5 timer, som blev gennemført på ikke under 27 timer og 54 minutter, selv om forsend elsestiden for grise ikke må overstige 24 timer, hvorefter dyrene skal læsses af, fodres og vandes og have en hvileperiode på mindst 24 timer. 5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a og litra f, ved som transportør og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chauffør T2 den 20. september 2017 kl. 07.39 påbegyndte en lang forsendelse af 600 grise planlagt til 21,5 timer med lastbil X tilkoblet sættevogn Y fra St.

Merløse i Danmark til Carpi i Italien, i hvilken forbindelse han forud for forsendelsen undlod at træffe alle fornødne foranstaltninger for at gøre forsendelsestiden så kort som muligt og gennemføre forsendelsen til bestemmelsesstedet uden unødige forsinkelser, idet transporten blev gennemført som enkeltchauffør betjent, men planlagt efter flermandsbetjening, hvorved der skulle holdes unødige pauser, og hvorved forsendelsestiden blev unødigt forlænget til mere end 27 timer.

T2 er tiltalt for overtrædelse af

- 3 -

1.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 3, jf. Europa - Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, ved den 20. september 2017 kl. 04.31 og 24 t imer frem som fører af lastbil X tilkoblet sættevogn Y ad ukendt strækning på Fællesskabets område, at have undladt at afholde en reduceret daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer, da det længste hvil på 52 minutter blev påbegyndt den 20. septembe r 2017 kl. 22.15 og afsluttet den 20. september 2017 kl. 23.07, hvilket udgjorde en overtrædelse på 90 %.

subsidiært

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 3, jf. Europa - Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, ved den 20. september 2017 kl. 04.31 og 24 timer frem som fører af lastbil X tilkoblet Y ad ukendt strækning på Fællesskabets område, at have undladt at afholde en reduceret daglig hviletid på mindst 9 sammenhæng ende timer, idet han ikke på noget tidspunkt afholdt hvil, hvilket udgjorde en overtrædelse på 100 %.

2.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa - Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, stk. 1, ved fra den 20. september 2017 kl. 04.31 til den 21. september 2017 kl. 15.48 under kørsel med lastbil X (D) tilkoblet Y (D) ad ukendt strækning på Fællesskabets område, at have haft en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på ikke under 17 ti mer og 52 minutter mod højst tilladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 78 %.

3.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 1 - kørsel uden førerkort, ved den 20. september 2017, kl. 17.51 til den 21. september 2017, kl. 03.25 som medfører af tysk lastbil X, der var udstyret med digitalt kontrolapparat, ad ukendt strækning i Tyskland, med C som fører, at have undladt at anvende førerkort i kontrolapparatet.

subsidiært

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 3, ved som fører af tysk lastbil X, der var udstyret med digitalt kontrolapparat, at have undladt at anvende kontrolapparatets manuelle indlæsningsmulighed eller på anden måde dokumentere, hvad han foretog sig, efter han forlod lastbilen den 20. september 2017 mellem kl. 17.51 og kl. 18.18, og indtil han atter overtog føringen den 21. september 2017, kl. 03.27, hvor lastbilen i mellemtiden havde kørt 645 kilometer fra Hauptstrasse i Goslar, Tyskland til Kufsteiner Strasse i Raubling, Tyskland.

- 4 -

4. Justitsministeriets bekendtgørelse n r. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra a) og Tekniske forskrifter, bilag 1, kap. V, pkt. 1.4b og 1.5, ved den 20. september 2017 fra kl. 07.39 som før er af lastbil X tilkoblet sættevogn Y at være påbegyndt en lang forsendelse af 600 grise fra St.

Merløse i Danmark til Carpi i Italien med en forventet forsendelsestid på 21,5 timer, hvorefter forsendelsen blev gennemført på ikke under 27 timer og 54 minutter, selvom forsendelsestiden for grise ikke må overstige 24 timer, hvorefter dyrene skal læsses af, fodres og vandes og have en hvileperiode på mindst 24 timer. 5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a) og litra f), ved den 20. september 2017 kl. 07.39 som fører af lastbil X tilkoblet sættevogn Y, der var belæsset med 600 grise under lang transport på planlagt 21,5 timer fra St.

Merløse i Danmark til Carpi i Italien, at have undladt forud for forsendelsen at træffe alle fornødne foranstaltninger for at gøre forsendelsestiden så kort som muligt og gennemføre forsendelsen til bestemmelsesstedet uden unødige forsinkelser, idet transporten blev gennemført som enkeltchauffør betjent, men planlagt efter flermandsbetjening, hvorved der skulle holdes unødige pauser, og hvorved forsendelsestiden blev unødigt forlænget til mere end 27 timer.

Påstande

T1nklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf for begge de tiltalte. T1nklagemyndigheden har endvidere påstået, at T2 skal frakendes retten til at føre tunge køretøjer og vogntog, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 2. Endelig har anklagemyndigheden påstået, at T2' overtrædelse af forhold 4 medfører et klip, jf. dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, nr. 5. De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af politiassistent . Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5. T1, …, er tidligere straffet af betydning ved vedtagelse den 15. januar 2013 af bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af Jus titsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra g vedtagelse den 19. april 2013 af bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af Rådets forordning nr 1/2005 artikel 6, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 1728 V1

- 5 -

vedtagelse den 25. marts 2015 af bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning nr. 1/2005 artik el 3, litra h og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel V, pkt. 1.4, litra b vedtagelse den 10. november 2015 af bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra h og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel V, pkt. 1.4, litra b vedtagelse den 11. marts 2016 af bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, st k. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra h og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel V, pkt. 1.4, litra b vedtagelse den 14. oktober 2016 af bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. de cember 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2 D og Rådets forordning nr. 1/2005 artikel 3, litra g Retten i Koldings dom af 14. november 2017 med en bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1471 af 8. dece mber 2015 om uddannelse i transport af dyr § 7, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2, jf.

Rådets forordning nr. 1/2005, artikel 6, stk. 5, jf. straffelovens § 89

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldspørgsmålet

Indledningsvis bemærkes, at køre - og hviletidsforordningen (forordning nr. 561/2006) og takografforordningen (forordning nr. 165/2014) kan håndhæves i ethvert medlemsland, og at overtrædelse af forordningerne er omfattet af dansk straffemyndighed, jf. færdselslovens § 134, stk. 5, og artikel 19, stk. 2, i køre- og hviletidsforordningen.

Tilsvarende gælder i forhold til transportforordningen (forordning nr. 1/2005) og den i Danmark tilhørende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006), der ikke kan anses for territorialt be grænset, i forhold til den i sagen omhandlede dyretransport, der blev påbegyndt i Danmark, jf. straffelovens § 8, nr. 3.

Vedrørende T2:

T1llerede efter tiltaltes egen forklaring om, hvorledes han afholdt sit hvil under køreturen, der blev påbegyndt den 20. september 2017 kl. 04.31, er det bevist, at tiltalte ikke på noget tidspunkt afholdt den påkrævede form for hvil, og tiltalte er derfor skyldig i den subsidiære påstand i forhold 1 og i forhold 2.

Tiltalte har endvidere erkendt, at han ikke manuelt indtastede, hvad han foretog sig i den periode, hvor føringen af lastbilen var overladt til C, og det er heller ikke på anden måde dokumenteret. Tiltalte er derfor ligeledes skyldig i den subsidiære påstand i forhold 3.

Endelig har tiltalte erkendt, at forsendelsestiden for grisene var ikke under 27 timer og 54 minutter, og da den af tiltalte angivne årsag hertil ikke kan føre til andet resultat, er tiltalte tillige skyldig i forhold 4 og 5.

Vedrørende T1, …:

T2 udførte transporten for tiltalte, og forløbe t af transporten skete ifølge T2 efter aftale med tiltalte, hvilket tiltalte da heller ikke har benægtet. Som følge heraf påhviler der tiltalte som arbejdsgiver et objektivt ansvar for chaufførens forseelser, og tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet - i forhold 1 og 3 i de subsidiære påstande.

- 6 -

Straffastsættelsen

Straffen til T1, …, fastsættes til en bøde på 68.000 kr., jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 11, nr. 3, jf. Europa -Parlamentets og R ådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 11, nr. 2, jf.

Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, stk. 1, Jus titsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 14, jf. § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 3, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a, artikel 6, stk. 3, og Tekniske forskrifter, bilag 1, kap. V, pkt. 1.4b og 1.5, og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf . stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a og litra f, jf. straffelovens § 89.

Straffen til T2 fastsættes til en bøde på 26.000 kr., jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 3, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf.

Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, stk. 1, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 165/2014 artikel 34, stk. 3, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, j f.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport, artikel 3, litra a og Tekniske forskrifter, bilag 1, kap. V, pkt. 1.4b og 1.5, og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets f orordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra a og litra f.

Forvandlingsstraffen for T2' bøde fastsættes som nedenfor bestemt.

T2 frakendes retten til at føre tunge køretøjer og vogntog, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 125, stk. 4 og 5.

Endvidere medfører T2' overtrædelse af forhold 4 et klip, jf. dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, nr. 5.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte, T1, …, skal i tillægsstraf betale en bøde på 68.000 kr.

Tiltalte, T2, skal betale en bøde på 26.000 kr.

Forvandlingsstraffen for T2' bøde er fængsel i 14 dage.

T2 frakendes retten til at føre tunge køretøjer og vogntog, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham.

- 7 -

De tiltalte skal hver betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

Retten i Sønderborg, den 7. maj 2019