HR — Højesteret

123/2020

OL-2021-H-00122

Afgørelse

Dato

01-09-2021

Sagsemne

1.2 Motiver, 3.2 De øvrige frihedsrettigheder, Almindelige emner, Statsforfatningsret

Sagens parter

Anklagemyndigheden
mod
Loyal to Familia

Fuldtekst

Kilde: Anklagemyndigheden

Københavns Byret

D O M

afsagt den 24. januar 2020 i sag

SS 2-22782/2018 Anklagemyndigheden mod Loyal to Familia

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Tilkendegivelse er modtaget den 4. september 2018, og supplerende tilkendegivelse vedrørende konfiskation er modtaget den 3. juli 2019.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Loyal to Familia (LTF) opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og at Københavns Politis foreløbige forbud mod Loyal to Familia efter grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Loyal to Familia i medfør af straffelovens § 75, stk. 5, konfiskeres 109 læderveste med tilhørende buer, bjælker og badges, fire huer og fem papirer vedrørende skitser af læderveste og oplysninger om den samlede bestilling, 2 stk. dokumenter med LTF-regnskaber (koster 101), 1 stk.

LTF- medlemsblanket (koster 104), 15 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse samt 4 yderligere bankkvitteringer (koster 105), 82 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, 4 yderligere bankkvitteringer (koster 106), 1 stk. hue med påskriften LTF (koster 107), 3 stk. papirer med LTF-logo (koster 108), 55 stk. indbetalingssedler (penge) samt 3 stk. indbetalingssedler (tøj) til indsatte LTF- medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 109), håndskrevne LTF- vagtplaner (koster 111), diverse LTF-relaterede dokumenter, mapper og bøger, herunder medlemsblanketter og bestillingslister til beklædning (koster 150), diverse LTF-relaterede dokumenter, herunder medlemsblanketter med angivelse af blandt andet afdeling, medlemsstatus, trøjestørrelse og forsvarsadvokat (koster 151), 11 stk. bankkvitteringer og 36 stk. indbetalingssedler til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, 2 øvrige bankkvitteringer samt diverse LTF-relaterede dokumenter, mapper og bøger (koster 152), 19 stk. bankkvitteringer, 1 stk. yderligere bankkvittering, 91 stk. indbetalingssedler (penge), 3 stk. indbetalingssedler (tøj) til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, samt diverse LTF-relaterede dokumenter (koster 153), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 303), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 304), 8 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 305), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 307) og 2 stk. indbetalingssedler til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 402).

- 2 -

Loyal to Familia har nedlagt påstand om, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia kendes ulovligt, og om frifindelse for påstanden om endelig opløsning af Loyal to Familia.

Loyal to Familia har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden.

Oplysningerne i sagen

1. Administrativ afgørelse om foreløbigt forbud og indbringelsen for domstolene

Den 4. september 2018 traf Københavns Politi på grundlag af bemyndigelse fra Rigsadvokaten efter bemyndigelse fra Justitsministeren afgørelse om foreløbigt forbud mod Loyal to Familia (Loyal to Familia eller LTF) efter grundlovens § 78, stk. 3. Af afgørelsen, der var stilet til den for Loyal to Familia beskikkede advokat, fremgår:

”Københavns Politi har i dag besluttet at nedlægge et foreløbigt forbud i medfør af grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 1 og 2, mod Deres klient Loyal to Familia (LTF) gældende i Danmark fra den 4. september 2018 og indtil videre.

Baggrunden herfor er, at Københavns Politi finder, at LTF udgør en forening, der har et ulovligt øjemed. Dette øjemed er af en sådan karakter, herunder fordi LTF vurderes at virke ved vold, at der umiddelbart bør gribes ind med et foreløbigt forbud, da en indgriben ikke skal afvente behandlingen af opløsningssagen ved domstolene.…”

Ved tilkendegivelse indleveret til Københavns Byret samme dag, indbragte anklagemyndigheden i medfør af grundlovens § 78, stk. 3, og retsplejelovens § 701, stk. 1, denne sag om anerkendelse af det midlertidige forbud som lovligt og om opløsning af Loyal to Familia i medfør af grundlovens § 78, stk. 1 og 2.

Det midlertidige forbud nedlagt af Københavns Politi blev påklaget til Rigsadvokaten, som den 25. september 2018 meddelte, at klagen ikke blev taget til følge. Rigsadvokatens afgørelse blev påklaget til Justitsministeriet, som den 19. december 2018 stadfæstede Rigsadvokatens afgørelse.

2. Sagens retlige ramme og brug af tilfældighedsfund

Under et forberedende retsmøde den 24. september 2018 anmodede anklagemyndigheden om, at tilkendegivelsen af 4. september 2018 forkyndes for personerne A, B, C, D, E, F og G, der efter politiets opfattelse udgjorde ledelsen af Loyal to Familia (LTF National). Retten bestemte den 10. oktober 2018 at forkyndelse af tilkendegivelsen for de anførte personer skulle ske ved politiets foranstaltning.

Ved retsmødet den 24. september 2018 bemærkede retten, at sagen angår ophævelse af en forening, som efter retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, skal behandles efter retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen. Sagen skal efter retsplejelovens § 686, stk. 1, behandles i 1. instans ved en byret, og retten lagde til grund, at Københavns Byret efter retsplejelovens § 701, stk. 1, er rette værneting. Retten bemærkede endvidere, at sagen efter retsplejelovens § 686, stk. 2, skal behandles under medvirken af domsmænd.

- 3 -

Under hovedforhandlingen protesterede forsvarerne mod brug af tilfældighedsfund som beviser i sagen. Den 8. marts 2019 afsagde retten en kendelse om spørgsmålet, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Reglerne i retsplejelovens § 789, stk. 4, og § 800, stk. 3, der trådte i kraft den 20. december 2018, gælder efter ordlyden og forarbejderne alle sager om opløsning af en forening efter grundlovens § 78, der behandles i strafferetsplejens former.

Uanset, at det forudsættes i forarbejderne, at bestemmelserne også finder anvendelse i nærværende sag om mulig opløsning af Loyal To Familia, der blev indledt ved tilkendegivelse af 4. september 2018 fra Københavns Politi, finder retten, at de af Folketinget vedtagne regler, der afklarer de processuelle rammer for bevisførelsen i en opløsningssag, ikke kan tilsidesættes som singulær lovgivning i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.

Det tillægges i den forbindelse også betydning, at der ikke lovgives om rettens bevisbedømmelse i en opløsningssag.

Som følge heraf finder reglerne i retsplejelovens § 789, stk. 2, jf. stk. 3, og § 800, stk. 1, jf. stk. 2, ikke anvendelse i nærværende sag, og retten skal således ikke give tilladelse til anvendelse af tilfældighedsfund i sagen.”

3. Loyal to Familias organisatoriske forhold

Af sagens akter fremgår om opstarten af Loyal to Familia bl.a., at en anonym leder af og talsperson for Loyal to Familia gav interview til Ekstra Bladet i januar 2013. I en artikel bragt på eb.dk den 27. januar 2013, der bl.a. omtalte huer og trøjer påtrykt Familia BGP – LTF, oplyste den interviewede ifølge artiklen:

”Vi er Blågårds Plads-grupperingens nye generation…”

I februar 2013 udtalte A – også kaldet A – sig flere gange til medier som talsperson for Loyal to Famila.

3.1 Organisationsdiagram, medlemsblanketter, regler og kontingent mv.

Under en ransagning foretaget hos E på …, den 12. marts 2013 fandt politiet en række dokumenter vedrørende Loyal to Familia, herunder følgende organisationsdiagram:

Ved samme ransagning fandt politiet også lister med navne og personnumre, herunder en oversigt over en række frihedsberøvede personer med angivelse af bl.a. kontonummer tilhørende den af Kriminalforsorgens institutioner, som pågældende var indsat i.

I forbindelse med en ransagning hos E på adressen …, den 13. maj 2014, fandt og fotograferede politiet en række dokumenter, der fremstår som relaterede til Loyal to Familia. Blandt det fundne var en håndskreven seddel med overskriften ”LTF værdisæt?” og heraf fremgår:

”… Gruppe 1: Sammenhold

- 4 -

• Kommunikation • Fælles mål/organisering • Arrangementer

Gruppe 2: Defense/Atack

Styr på kvarteret: Hold øjene åbne.

Front linjer: Består af 10 mand • Stå stærk • Vær klar på det værste • Tiltræk vores Borger til at … os • Hold øjene åbne. En ven er en fjende til han har bevist det modsatte. • Skab tillid blandt vores naborer.”

Blandt det fundne og affotograferede den 13. maj 2014 indgår også en håndskreven skabelon med overskriften ”Register/Mappe På alle M’er/P’er” og et håndskrevet regelsæt for bl.a. adgang til registeret, betaling af kontingent og modtagelse af penge i forbindelse med frihedsberøvelse. Af skabelonen og regelsættet fremgår:

…

Dokumenterne affotograferet af politiet under ransagningen den 13. maj 2014 blev den 11. juni 2014 beslaglagt af politiet i forbindelse med en fogedforretning med henblik på tømning af lejligheden beliggende …

Ved ransagning af mobiltelefon tilhørende H, der var tilknyttet LTF Køge, blev der fundet fotografi af et stykke papir med regler. Fotoet var optaget den 29. august 2017, og på fotografiet ses følgende tekst:

”Gælder fra 01-01-2017.

➢ Der skal trænes eller dyrkes anden form for aktivitet som fx kampsport. ➢ Ingen unødvendig snak med politiet. ➢ Alle mand skal holde sig fra hinandens kærester, koner, ekskærester og ekskoner. ➢ Hver mand skal ligge et månedligt kontingent på 1500,- ➢ Alt hvad der sker og bliver sagt i familien bliver i familien. ➢ Civile borgere skal respekteres samt ordentlig og voksen opførsel i det offentlige rum. ➢ Alt hashrygning er forbudt i varme tider. ➢ Der må under ingen omstændigheder begås kriminalitet i LTF tøj. ➢ Alle skal være bekendt med deres rang. ➢ Al snak over telefon er forbudt. ➢ Ordre skal adlydes. ➢ SYLF skal bære trøje/kasket 4 gange ugentligt.

Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre konsekvenser alt efter omstændighederne.”

- 5 -

Ved en ransagning hos I, på adressen …den 13. juni 2017, fandt politiet en række dokumenter relateret til Loyal to Familia.

Under sagen har anklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, dokumenteret, at I under ransagningen forklarede til politiet, at dokumenterne tilhørte hans bror, E.

Politiets fund omfattede bl.a. et sort A4-ringbind indeholdende fortrykte stamkort, der var udfyldt med navn, fødselsdato/cpr.nr. og i nogle tilfælde pasfoto på personer, der af politiet anses for på det pågældende tidspunkt at have tilhørt Loyal to Familia.

Der blev også fundet håndskrevne sedler indeholdende oplysninger om navn, medlemsstatus og tøjstørrelse på 139 personer grupperet under henholdsvis Sjælør, Hundige, Nivå, Helsingør, Frederikssund, Tingbjerg, Ballerup, Amager, BGP, Hillerød, Lun og Alg, samt bl.a. et håndskrevet brev, hvoraf fremgår:

”Loyal to Familia Salam min elsket bror du er savnet. Jeg håber virkelig du har det bedrer end godt – min bror vis dette brev til alle – Nationaler – Nu hvor i er gået igang med at opgraderer kvaliteten på de fuldgyldige trøjer – synes jeg at vi skal lave – 3 andre former for trøjer for at gøre det mere hierakisk.

For fremtiden når man melder sig ind i L.T.F. starter man som Hangaround prøvetiden som Hangaround skal bestå i 6 måneder - hvor efter man vurderer hvorvidt Hangarounden har gjort sig værdi til en opgradering eller om Hangarounden fortsætter yderligere 6 måneder som Hangaround bliver Hangarounden godkendt til en opgradering ud fra det han har vist bliver han opgraderet til -PROSPECT- og det forbliver han i et år hvorefter man ligeledes vuderer om ProsPect’en har gjort sig fortjent til en fuldgyldig status eller ej – har han blir han fuldgyldig-L.T.F. har han ikke fortsætter han yderliger 1 år som PROSPECT …”

Side 2 i brevet indeholder skitseforslag til henholdsvis Hangaround og PROSPECT trøjer, herunder med angivelse af forskelle i forhold til trøjer tiltænkt fuldgyldige medlemmer.

Under ransagningen på … , den 13. juni 2017 blev der også fundet oplysninger om medlemmers månedlige betalinger til Loyal to Familia. Regnskabet var indført med håndskrift i en A4 notesbog med det periodiske system på forsiden. Det fremgår af regnskabet bl.a., at hovedparten af de oplistede personer betalte 2.000 kr. månedligt, og at der var betalingsfrie perioder under fængsling og i måneden efter løsladelse fra fængsling.

I en aflyttet samtale mellem J og en ukendt mand den 2. oktober 2017, kl. 15:59:13, fremgår bl.a. følgende:

”J: Stille brormand hvad hedder det hvorfor er der ikke kommet kontingent? Ukendt mand: Jeg har ikke mine endnu J: Okay men så få lige samlet de andre så Ukendt mand: Ja …”

Den 3. oktober 2017, kl. 16:55:31, havde J en samtale med K, som blev aflyttet, og hvor bl.a. følgende blev sagt:

- 6 -

”J: Jamen brormand det er vigtigt at de kommer i dag med sådan kontingent wallah K: Ja wallah J: utydeligt... vi skal aflevere dem … K: Skal jeg også betale for dem der sidde inde? … J: Nej ikke for dem som sidder inde du skal hen til dem der er ude …”

Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, dokumenteret uddrag af Js forklaring til politirapport afgivet den 5. januar 2018. Heraf fremgår bl.a.:

”Om sit tilhørsforhold til LTF forklarede sigtede, at det var korrekt, at han har været medlem af LTF Copenhagen siden starten. Sigtede forklarede, at alene det, at han kun er medlem af LTF Copenhagen viser, at han ikke kan have en ledende position. Sigtede forklarede, at man skal være Nomads eller National for at være ledende.

Sigtede forklarede, at han i øvrigt havde været meget fraværende i forhold til LTF på det sidste. Dette skyldes blandt andet at sigtedes kone var gravid, samt at der var så meget politi på gaderne, bandekonflikten og at sigtede havde andre ting at lave. Sigtede havde dog sin gang på Blågårds Plads, idet han bor tæt på.

Sigtede forklarede, at det er korrekt at han i længere tid har stået for indbetalinger til de medlemmer af LTF der er fængslet. Sigtede oplyste, at han har stået for det i 12 måneder eller mere. Sigtede forklarede, at de penge han sætter ind er kontingent fra medlemmerne. Kontingentet for et medlem er 2.000 kr. om måneden. Et prøvemedlem betaler 1500 kr om måneden.

Når et LTF medlem sidder varetægtsfængslet, så modtager de 3000 kr om måneden fra LTF. Et prøvemedlem får ligeledes 3000 kr. om måneden. Hvis et LTF medlem afsoner, så får man kun 1500 kr. om måneden. Sondringen i forhold til betaling til en indsat er om man sidder i arresthus eller er varetægtsfængslet.”

J afgav den 3. maj 2018 som tiltalt i en straffesag indenretlig forklaring, hvor han også forklarede om indkrævning af kontingentpenge fra samtlige LTF-medlemmer, bl.a. med henblik på kanalisering af penge til indsatte LTF-medlemmer.

Baseret på forudsætninger om, at et LTF-medlem i 2017 betalte 2.000 kr. om måneden i kontingent, at et prøvemedlem betalte 1.500 kr. om måneden, samt at frihedsberøvede medlemmer og prøvemedlemmer var kontingentfritagne, har politiet opgjort, at LTFs samlede kontingentindtægter i 2017 var 2.664.000 kr.

Sagens oplysninger

om økonomisk bistand til fængslede medlemmer – herunder om indbetalingskvitteringer mv. fundet under ransagningen på …, den 13. juni 2017, og under en ransagning hos J på adressen…, den 9. november 2017 - omtales nærmere i afsnit 3.2 nedenfor om økonomisk bistand til fængslede medlemmer.

- 7 -

Den 16. marts 2018 beslaglagde politiet på adressen … København N, en computer indeholdende bl.a. en mappestruktur med mapperne Alersrogade, Blågårdsplads, Glostrup, Lundtoftegade, Skovlunde, Hillerød og Hundige. Computeren indeholdt også filer med medlemsskemaer oprettet på skabeloner, der gav plads til navn, cpr.nr., afdeling, størrelse, adresse samt afkrydsning for hangaround, prøve eller medlem, og som i nogle tilfælde var udfyldt.

3.2 Økonomisk bistand til fængslede medlemmer

Politiet har i forbindelse med ransagninger foretaget hos personer med tilknytning til Loyal to Familia i perioden marts 2013 til april 2018 fundet en række kvitteringer for indbetalinger af penge til fængslede LTF-medlemmer.

Kvitteringerne udgøres dels af lyserøde indleveringsbilag vedrørende kontantbeløb afleveret i Kriminalforsorgens institutioner og kvitteringer for indbetalinger foretaget gennem Danske Bank filialer i københavnsområdet til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.

På grundlag af lyserøde indleveringsbilag og kvitteringer for bankindbetalinger har politiet i rapport af 20. juni 2019 vedrørende specifikation af afsender og modtager af støtte foretaget følgende sammentælling af indbetalinger fordelt på årene 2013-2018 (sidst fundne kvittering er dateret 13. februar 2018):

”… År Antal indbetalinger til LTF Værdi af betaling til LTF Antal LTF medlemmer, der har modtaget penge 2013 5 7.200 5 2014 149 287.800 44 2015 109 196.000 27 2016 150 222.260 30 2017 179 412.500 46 2018 13 26.000 13 Ingen dato 3 7.000 3 Total 608 1.158.760 ”

Den gennemsnitlige indbetaling til de enkelte indsatte LTF’er varierede i perioden fra 3.053 kr. pr. indbetaling til A til 1.573 kr. pr. indbetaling til L, der vurderedes at være medlem af LTF Nørrebro.

I rapporten af 20. juni 2019 vedrørende specifikation af afsender og modtager af støtte er anført navnene på de 28 indbetalere af økonomisk støtte til fængslede LTF-medlemmer, der har kunnet identificeres på grundlag af lyserøde indleveringsbilag og kvitteringer for bankindbetalinger. Det fremgår heraf, at J og E har stået for betydelige dele af indbetalingerne, idet J har foretaget indbetaling af i alt 420.500 kr. og E har foretaget indbetaling af i alt 332.960 kr. af de samlede indbetalinger på 1.158.760 kr., som politiet under ransagninger har fundet lyserøde indleveringsbilag eller bankkvitteringer for.

På grundlag af en editionskendelse fik Københavns Politi i forbindelse med denne opløsningssag udleveret de oplysninger om indbetalinger til indsatte LTF’er, som Kriminalforsorgen var i besiddelse af for perioden 1. januar 2017 til 16. februar 2018.

- 8 -

Politiets analyse af disse oplysninger har vist, at indsatte LTF’er fra andre LTF’er i kalenderåret 2017 fik indbetalt 606.922 kr. Analysen af Kriminalforsorgens oplysninger viser således et højere samlet beløb for 2017 end det beløb, der er fremkommet ved opgørelsen af lyserøde indleveringsbilag eller bankkvitteringer fundet under ransagninger.

3.3 Insignia

Politiet har fra begyndelsen af 2013 observeret personer iført beklædning mv. med Loyal to Familia insignia. Insignia omfatter et logo med et kranie iført solbriller og bandana, der holder en pistol pegende mod beskueren i hver skelethånd. Logoet er af politiet observeret på trøjer, T-shirts, halsedisser og tatoveringer. Af skrift benyttes på beklædningsgenstande mv. bl.a. teksten Loyal to Famila BGP, LTF, Familia BGP, FFFF, Prospect, SYLF samt afdelingstilhørsforhold og eventuelt titel (President, Sergent mv.). Et eksempel på anvendelse af insignia på en T-shirt er følgende:

…

Ved en ransagning foretaget hos virksomheden X A/S A/S den 16. februar 2018 fandt politiet 109 læderveste og et større antal broderede mærker tiltænkt LTF medlemmer. Ingen af de veste, X A/S A/S havde fået i opdrag at påsætte broderede mærker, var blevet afhentet af LTF på det tidspunkt, hvor politiet foretog ransagning og beslaglagde vestene. I ransagningsfundene indgik håndskreven designskitse og bestillingsliste, samt bl.a. en af X A/S A/S færdiggjort vest tiltænkt ”El Presidente”:

…

4. Bandetilknytningsrapporter og politiets vurdering af udviklingen i antal LTF medlemmer

4.1 Bandetilknytningsrapporter

Der er under hovedforhandlingen blevet dokumenteret fra bandetilknytningsrapporter vedrørende i alt 274 personer, som politiet vurderer har været medlem af eller haft tilknytning til Loyal to Familia i perioden fra januar 2013 til juni 2019. De polititjenestemænd, der har udarbejdet rapporterne, har vedstået og forklaret supplerende til de af dem udarbejdede rapporter, således som det fremgår af afsnittet ”Forklaringer”.

Af de 274 bandetilknytningsrapporter vedrører 250 rapporter personer, som politiet pr. 28. august 2018 og/eller pr. 30. januar 2019 vurderede som medlemmer af Loyal to Familia.

De resterende 24 rapporter blev udarbejdet, da politiet efter fornyet gennemgang af data pr. 3. juni 2019 om indbetalinger fra LTF-medlemmer til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner undersøgte, om flere indbetalinger end hidtil af politiet kunne anses som udtryk for økonomisk støtte til/fra LTF-medlemmer.

4.2 Politiets vurdering af udviklingen i antal LTF medlemmer og afdelinger

Politiets vurdering af antallet af medlemmer af Loyal to Familia i perioden januar 2013 til juni 2019 opgjort måned for måned pr. den første i måneden er følgende:

- 9 -

Det var pr. 8. juni 2018 politiets vurdering, at Loyal to Familia omfattede følgende ni danske og to svenske afdelinger: National Nomad, Nørrebro, Sjælør, Hillerød, Nivå, Helsingør, Køge, Fredericia, Aarhus, Malmø og Helsingborg.

Politiet vurderer, at der pr. den 3. juni 2019 var 94 medlemmer tilbage i Loyal to Familia, og ifølge forklaring afgivet af specialkonsulent V1 i retsmødet den 26. juni 2019 vurderede politiet efter en nedlæggelse af LTF afdelingen i Køge, at der på dette tidspunkt i juni 2019 alene var 81 medlemmer af LTF, fordelt på de tre afdelinger National Nomad, Nørrebro og Fredericia.

5. LTF´s konflikter m.v.

5.1 Værebro-konflikten

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af specialkonsulent V2 fra politiet, som har redegjort for politiets opfattelse af konflikten mellem LTF og Værebrogruppen/ VHK. Der er endvidere afgivet forklaringer fra V3 og V4 om konkrete strafbare episoder. Der henvises til vidneforklaringerne senere i dommen. Af V2s notat af 4. september 2013 fremgår følgende:

” Det følgende er en oplistning af hændelser der i perioden fra den 8. januar 2013 og frem til den 14. marts 2013., af Københavns Vestegns Politi vurderes relevante i dil10_1_1 3 drno_4_B datv_7 _13 ,fato_10_13 drno_l_l4 dat,::,_.~_14 dat,::,_/_14 dato _10_14 datu_1_15 datv_ 4_1~ dato_/_1~ ~ dato _l(l_l~ ~• dato_l_lG a. dato 4 lG 0 -- ',;, dato_; _lG '"' driU ,_1 0 _1 6 dato_l_li dt110 _.i_li' d;no_7_17 dM <,_1 0 _)7 dato_l_lR dil10_-i_18 drno_7_1R dato_10_16 da1o_l_Jg dr110_,1,_19 ,; ~ :n 0 0 C )> ::, [ 3 ,,, ~ 9: ~ ,,, 3 3 ~ " ~ ..., - "' <w u• 0 u• 0 0 0 0 C

- 10 -

relation til konflikten mellem bandegrupperingerne Værebrogruppen/VHK og Loyal to Familia/LTF. Hændelserne er primært begået i Københavns Vestegns Politikreds. Der er dog flere fund af skydevåben som ikke er anført. Seneste hændelser er anført først.

14. marts 2013: Anholdelser af LTF. Skovlunde. I forbindelse med gennemførelse af større fælles politiaktion, blev der foretaget anholdelse af et antal personer med tilknytning til LTF som mistænkes for at stå bag omfattende handel med narkotika i Skovlunde.

9. marts 2013 kl. 23.15: Skudhul i vindue i Spillehallen Forretning: Spillehallen, Høje Gladsaxe Torv Et skudhul fundet i vindue til Spillehallen.

8. marts 2013 kl. 19.09: Personrelateret til LTF/BGP såret af skud i hånden. Kragenæsvej ud for nr… i Herlev. Forurettede kom gående ad Kragenæsvej og bemærkede en personbil, hvorfra føreren af køretøjet, i en afstand af ca. 10 meter afgav et skud som ramte forurettede i hånden.

5. marts 2013 kl. 02.33: Afbrændt køretøj med skudhuller. … 2740 Skovlunde. Sort BMW årgang 2008 med reg.nr… fundet udbrændt. Formentlig påsat. Skudhuller i venstre side af køretøjet hhv. over venstre forhjul samt over venstre baghjul.

4. marts 2013 kl. 21.00: Vurdering: Skyderi mellem LTF og VHK. Dildhaven, 2730 Herlev.

- 11 -

Anmeldelse om flere skud afgivet i området omkring Dildhaven, Anishaven, Melissahaven og Malurthaven. Ved g-stedsundersøgelsen fundet 6 stk. 9 mm patronhylstre i Dildhaven. Ingen ramt.

3. marts 2013 kl. 03.48: Vurdering: Skud afgivet mod LTF Bybuen, Blokhaven. Skovlunde. Nær Charlies Burger. Flere skud afgivet fra personer mod lejlighed. Flere patronhylstre fundet. Anslagsmærke i murværk. Vindue i lejlighed ramt af projektil. Ingen personer ramt.

28. februar 2013 kl. 08.35: Vurdering: Hærværk begået af LTF. Forsøg på afpresning. Skovlundecenteret. Skovlunde. Forretninger i Skovlundecenteret udsat for hærværk i nattens løb.

27. februar 2013 kl. 01.10: Vurdering: Hærværk mod Charlie Burger. Skovlundecenteret. Skovlunde. Hærværk mod Charlie Burger – ruder knust med sten. 11 sten brugt.

26. februar 2013 kl. 20.02: Vurdering: LTF gør tiltag til at foretage afpresning. Skovlundecenteret. Skovlunde. Ejer af butikken oplyser, at 3 maskerede mænd kl. 19.00, og som var iført trøjer med LTF insignia samt maskering henvendte sig butikken og spurgte efter ejeren.

25. februar 2013 kl. 00.33: Vurdering: Hærværk mod Charlie Burger. Skovlundecenteret. Skovlunde. Hærværk mod Charlie Burger – ruder knust med sten.

- 12 -

23. februar 2013 kl. 01.25: Vurdering: Skydevåben. Angiveligt tilhørende LTF. Krydser nær Skovlundecenteret. Skovlunde. 2 unge piger anmelder, at de havde bemærket en pistol i et buskads. Fundet blev 1 stk. 9 mm pistol isat magasin.

20. februar 2013 kl. 18.55: Vurdering: LTF udfører vagt/patruljevirksomhed. Bagsværd station. Bagsværd. Forurettede, som er fra Værebro, anmelder, at han i sin bil blev forfulgt målrettet af en grå Peugeot 206 med 4 mand i. Køretøjet væk ved patruljernes ankomst.

20. februar 2013 kl. 18.07: Drab på Værebromedlem. Finsensvej, Frederiksberg. Dræbte, som er tilknyttet Værebrogruppen, ramt af skud da han forlod arbejdspladsen.

19. februar 2013 kl. 15.29: Vurdering: LTF skyder mod Værebrogruppen. Forsøg på Manddrab, Høje Gladsaxevej u/f lille Center, Gladsaxe. Anmeldelse om afgivelse af 5-6 skud mod person. Forurettede blev råbt af, af 2 personer der opholdt sig i en personbil. Da forurettede vendte sig mod dem, afgav først den ene person flere skud mod forurettede, dernæst afgav personen i førersiden flere skud mod forurettede, som ikke blev ramt. I alt 14 patronhylstre fundet på det sted hvor gerningsbilen havde holdt. I alt 10 projektiler sikret fra området.

18. februar 2013 kl. 19.44: Vurdering: Værebrogruppen skyder mod LTF. Drabsforsøg Blokhaven…, Skovlunde. Anmeldelse om afgivelse af skud Blokhaven…, i Skovlunde bag ” Charlie Burger”. Ved søgning fandtes ca. 20 afskudte patronhylstre, samt flere anslagshuller i jorden og

- 13 -

facaden på ejendom og ved lejlighed. En mørk personbil set køre fra stedet umiddelbart efter skudafgivelsen. Gerningskøretøjet efterfølgende fundet brændende i Herlev. Heri fundet 1 stk. maskinpistol.

12. februar kl. 12.50: Vurdering: Slagsmål mellem personer med relationer til hhv. LTF og Værebrogruppen. Statsfængslet I Vridsløselille. Personale i fængslet standsede slagsmål mellem 2 personer med relationer til Værebrogruppen samt i person med relation til LTF.

11. februar 2013 kl. 07.55: Vurdering: LTF/BGP knivstikker person relateret til Værebrogruppen. Overfald/drabsforsøg. Teknisk skole. Rebslagervej 1112400 Kbh NV. Anmeldelse om knivstikkeri. Forurettede ramt af 6 knivstik. Forurettede relateret til Værebrogruppen.

11. februar 2013 kl. 00.12: Vurdering: LTF udfører vagt/patruljevirksomhed. Vagtvirksomhed. Bybuen …. Skovlunde. En anmelder oplyser, at pågældende og en bekendt er blevet visiteret at 3 bandefolk bag Charlies Burger i Skovlunde.

8. februar 2013 kl. 22.45: Vurdering: LTF/Blågårdsplads Gruppen overfalder personer som de mener tilhører Værebrogruppen. Overfald/drabsforsøg. Område I Nordvestkvarteret tæt på Søborg. 2 forurenede som var tildelt knivstik henvendte sig på hospital for behandling. De oplyste at de på grænsen mellem Nordvest og Søborg var blevet standset af flere ukendte personer og trukket ud af bilen som de var kørende i. De blev forespurgt om de var fra Værebro. Herefter blev de stukket med kniv.

- 14 -

7. februar 2013 Vurdering: Fund at LTF skydevåben. Fund at skydevåben. …, kælder. Skovlunde. I forbindelse med ransagningsaktion, rettet mod personer fra LTF i Skovlunde, blev der ud over en del narkotika samt anabolske steroider også fundet 2 stk. pistoler samt en del skarp ammunition.

5. februar 2013 kl. 15.08-15.25: Vurdering: Optræk til sammenstød mellem VHK og LTF. Søborg Hovedgade ved Søborg Torv. Flere anmeldelser om, at mandspersoner jagtede hinanden med slagvåben.

4. februar 2013 kl. 20.15: Vurdering: Vagt/patruljevirksomhed. Vagtvirksomhed. Mileparken, Ballerup. Forurettede blev i sin bil i krydset Mileparken/Ballerup Boulevard, standset af 2 køretøjer. Personerne i de to biler maskerede og bevæbnet med slagvåben. Forurettede tildelt flere slag, og tvunget til at fremvise sygesikringskort samt frastjålet en Iphone 5.

2. februar 2013 kl. 20.00: Vurdering: Værebrogruppen udfører vagtpatruljevirksomhed. Vagtvirksomhed. Malmparken, Ballerup. 2 personer i køretøj bragt til standsning at maskerede personer, bevæbnet med slagvåben, som var kørende i 2-3 andre køretøjer. De forurettede fik knust ruderne i bilen, og føreren blev trukket ud og tildelt slag og spark, lige som han blev visiteret og skulle fremvise legitimation og oplyste hvor han boede.

30. januar 2013 kl. I8.00: Vurdering: Værebrogruppen udfører vagtpatruljevirksomhed. Vagtvirksomhed. Høje Gladsaxe. En kvindelig borger, som sammen med sit mindreårige barn var ved at parkere i Høje Gladsaxe, blev omringet af 4 maskerede udlændinge, hvoraf den ene stod med hånden

- 15 -

inde under jakken, blev udspurgt om ærinde på stedet. Oplyste hertil, at hun boede på stedet. Gruppen oplyste, at hvis hun løj, vidste de, hvor hun boede.

29. januar 2013 kl. 18.45: Vurdering: Værebrogruppen udfører vagt/patruljevirksombed. Vagtvirksomhed. Gladsaxevej ud for nr... Forurettede, som var i bil, blev forsætlig påkørt af sort ældre VW Golf. 2-4 per soner steg ud medbringende slagvåben. Gerningsmændene undkørte fra stedet da de konstaterede, at forurettede havde mindre barn med, og ikke var bandemedlem.

27. januar 2013 kl. 21.00: Vurdering: Værebrogruppen udfører vagt/patruljevirksomhed. Vagtvirksomhed. Høje Gladsaxe. Forurettede skulle besøge en nær bekendt, blev under parkering i Høje Gladsaxe kontaktet af 4 unge, som var maskerede. En at personerne var bevæbnet med pistol. Forurettede udspurgt om navn, hvem forurettede skulle besøge, og hvor forurettede boede.

27. januar 2013 kl. 21.32: Vurdering: Værebrogruppen udfører vagt/patruljevirksomhed. Trusler med pistol. Værebrovej ud for nr.... Anmelder som var kørende i sort Golf, blev standet at 4-5 mandspersoner i Værebro som spurgte til anmelderens ærinde på stedet. Den ene person bevæbnet med revolver.

26. januar 2013 kl. 19.22: Mistænkelige forhold. Forum Metro i København. Forsamling at 54 personer med tilknytning til LTF. Alle kontrolleret af politiet.

23. januar 2013 kl. 16.05: Vurdering: Blågårds Plads/Loyal to Familia forsøger overfald på personer tilknyttet Værebrogruppen. Forsøg på overfald. Politistation City, København.

- 16 -

2 personer med tilknytning til Værebrogruppen var på politistationen i anden anledning. Under opholdet blev deres bil som stod udenfor politistationen udsat for hærværk, ligesom overfald på dem at LTF blev forhindret at politiet.

16. januar 2013 kl. 20.30: Fund at skydevåben. Bag Charlies Burger, Skovlunde. Bag garage fundet i pistol mrk. Zastava med tomt magasin. i pistol at mrk. Remington isat magasin med 4 skarpe patroner. 1 stk. pistolslæde og ekstra magasin med 6 patroner.

14. januar 2013 kl. 20.40: Vagtvirksomhed. Vejspærring/adgangskontrol. Værebrocenteret, Bagsværd. Værebrogruppen opretter vejspærring ved Værebrocenteret i Bagsværd. Flere køretøjer og containere opsat ved centeret som beskyttelse/spærring.

14. januar 2013 kl. 20.12: Vurdering: Skud mod LTF. Skyderi. Charlies Burger. Skovlunde. 4 skud afgivet ved Charlies Burger, Bybuen i Skovlunde. Ingen ramt. G-mand undkørt fra stedet i bil. Anslagsmærke i væggen.

13. januar 2013 kl. 21.35: Vejspærring/Adgangskontrol. Værebrocenteret, Bagsværd. Værebrogruppen opretter vejspærring ved Værebrocenteret, Værebrovej… i Bagsværd. Flere køretøjer sat på tværs sammen med 2 rulle containere ved indkørslen foran Værebrocenteret.

13. januar 2013 k1. 16.37: Vurdering: Angreb mod person fra LTF/Blågårdspladsgruppen. Forsætlig påkørsel. Frederikssundsvej, tunnelen, Hareskovvej i Brønshøj.

- 17 -

Fodgænger forsætlig påkørt af bil. Forurettede tilknyttet Slågårdsplads Gruppen. Tilstand ej kritisk. Gerningsmand ukendt.

13. januar 2013 kl. 13.30: Fund at skydevåben tilhørende Værebrogruppen. I Værebroparken ved nr…, som er inde i et af Værebrogruppens opholdsområder, blev anholdt et medlem af Værebrogruppen. Pågældende undløb sammen med andre uidentificerede personer, og under eftersættelsen, forsøgte han at gemme en plasticpose med indhold i en skraldespand. Pågældende fanget, og i posen var der 3 pistoler. Han var iført skudsikker vest.

13. januar 2013 kl. 13.25: Vurdering: Skud mod Værebrogruppen. Skyderi. Gammel Hareskovvej… i Værløse. Forurettede ramt i balle + ben. Ej livsfare.

12. januar 2013 kl. 21.04: Vurdering: Skud mod Kokkedal-fraktionen. Skyderi. Højengen, Kokkedal. Person med tilknytning til Kokkedal-fraktionen (LTF) skudt i benet ved Holmegårds Centret. Ca. 20 skud afgivet mod bil, hvori skudramte befandt sig. Pågældende ramt i anklen, ikke livsfare.

11. januar 2013 kl. 20.10: Vurdering: Skud mod Værebrogruppen. Drab/Skyderi, Høje Gladsaxe Centret. 2 personer skudt. En såret, og en blev ramt i hovedet og afgik ved døden. Dræbte og sårede er begge tilknyttet Værebrogruppen.

9. januar 2013 kl. 17.58: Vurdering: Skud mod Værebrogruppen. Skyderi. Værebrovej ud for nr… i Bagsværd. En person skudt i benet at ukendt gerningsmand i forbikørende bil.

- 18 -

8. januar 2013 kl. 22.50: Forhøjet vagtsikkerhed. Værebrogruppen. Civil borger som var på vej på job hos Novo, kørte bag en 4-hjulstrækker ad Laurentsvej. Ud for Laurentsvej…, som er klubhus for Værebrogruppen kørte 4- hjulstrækkeren på tværs at vejen og spærrede for den civile borger. 3 personer sprang ud af køretøjet og løb efter den civile borger som måtte flygte fra stedet i sin bil."

5.2 LTF i Storkøbenhavn herunder konflikten mellem LTF og Brothas

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af politiassistenterne V8, V9, V10, V11og V5, som har redegjort for deres kendskab til LTF i Storkøbenhavn og konflikten mellem LTF og Brothas. Der er endvidere afgivet forklaringer af V12 og V13, der har forklaret om konkrete strafbare episoder.

Der er også afgivet forklaringer af V14, V15 og V16, der bl.a. har redegjort for kriminalpræventive indsatser iværksat af Københavns Kommune bl.a. i relation til bandekonflikten i København. Der er endelig afgivet forklaringer af V17, V18 og, der har forklaret om deres kendskab til forsøg på af bringe bandekonflikten i Storkøbenhavn til ophør.

Der henvises til vidneforklaringerne senere i dommen.

Af politiassistent V5s konfliktnotat af 8. september 2017 fremgår følgende:

”Det er EAE Nordsjællands vurdering, at der medio 2017 opstod en fortsat verserende konflikt imellem bandegrupperingerne Brothas og Loyal to Familia BGP (LTF) i Nordsjælland og København.

Det er EAE’s vurdering, at konflikten er kommet til udtryk ved flere voldelige hændelser, hvor stikvåben og skydevåben er blevet anvendt. Det dokumenteres ved, at personer fra begge grupperinger er blevet sigtet, truffet eller mistænkt for deltagelse i hændelserne.

Hændelserne har i nogle tilfælde haft karakter af ”markeringer” og i andre tilfælde har der været tale om målrettede angreb på personer og opholdssteder. Fællesnævneren for hændelserne er, at de er blevet kollektiviserede og dermed et anliggende for hele gruppen. Denne kollektivisering betyder, at alle medlemmerne fra hver enkel bandegruppering forestår hævnaktionerne imod modparten, uagtet at det enkelte bandemedlem ikke selv er direkte forurettede.

- 19 -

Igennem den seneste periode har der i København og i Nordsjælland været ikke under 25 voldelige episoder, herunder drabsforsøg samt grov vold, hvor der har været anvendt stik- og skydevåben.

Der er endvidere både i København og i Nordsjællands politikreds fundet flere skarpladte skydevåben; både pistoler, geværer og maskinpistoler.

EAE Nordsjælland vurderer, at disse fund har relationer til den verserende, voldelige konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas.

Det vurderes, at konflikten tager udgangspunkt i LTF s aggressive ekspansion samt konfliktsøgende adfærd og manifestationer overfor mulige modstandere og allerede etablerede bandegrupperinger, hvis interesseområde LTF forsøger at overtage.

Bandegrupperingen Brothas har dog ikke været villige til at underkaste sig LTF's dominans, hvilket har medvirket til en eskalering af konflikten, de to grupperinger imellem.

LTF har i forbindelse med deres aggressive ekspansion forsøgt at presse Brothas væk fra grupperingens kriminelle markeder, hvilket har medført, at Brothas har forsvaret sig ved brug af vold samt forsøgt at finde yderligere allierede fra andre bandegrupperinger.

Konfliktens parter ses indtil videre mest aktive i Københavns politikreds, idet København anses som det mest attraktive og lukrative marked for de kriminelle bandegrupperinger. Dog har flere af medlemmerne fra LTF tilknytning til Nordsjælland, og LTF har ligeledes oprettet tre selvstændige afdelinger i henholdsvis Hillerød, Nivå og Helsingør.

Som led i konflikten har Brothas udført et skudattentat imod et LTF medlem, der befandt sig på et kendt LTF-Helsingør opholdssted i Nordsjælland.

- 20 -

Mange af LTF medlemmerne fra Nordsjælland ses dagligt i København, og flere Nordsjællandske LTF medlemmer er blevet anholdt i forbindelse med fund af skydevåben samt truffet i forbindelse med manifestationer, visitationer og vagtvirksomhed i København. ·

Københavnske LTF medlemmer, heriblandt den øverst LTF ledelse er ligeledes truffet i Nordsjællands politikreds; flere gange med deltagelse af udenlandske LTF medlemmer.

Medlemmer fra bandegrupperingen Brothas er senest blevet truffet kørende "patrulje" i kendte LTF områder i Nordsjælland.

EAE Nordsjælland vurderer, at begge bandegrupperinger tager konfliktsituationen meget seriøst, idet grupperingerne har indført flere forholdsregler, heriblandt vagtvirksomhed ved egne tilholdssteder og skudsikre veste.

Den gensidige konflikt mellem Brothas og LTF understøttes ligeledes af politiets fund af flere skydevåben, ammunition samt salg og stikvåben hos personer fra begge bandegrupperinger.

Fundene af de skudsikre veste, samt skyde- og stikvåben ved gruppens opholdssteder underbygger grupperingens forhøjede sikkerhedsniveau herunder selvforståelsen af at være en del af en igangværende konflikt.

Loyal to Familia BGP (LTF) Bandegrupperingen LTF har tre afdelinger hjemmehørende i Nordsjællands Politikreds, LTF Hillerød, LTF Nivå og LTF Helsingør. Ingen af afdelingerne har et officielt klubhus.

LTF Hillerød holder til i Hillerød by; særligt omkring Hillerød Øst, Østervang og

- 21 -

Centervænget. LTF Hillerød opholder sig ligeledes ved Hillerød Station. LTF Hillerød ses ligeledes i Frederikssund særligt omkring Heimdalsvej og Sillebroen.

Senest er der på kendte LTF Hillerød opholdssteder fundet skydevåben (pistol og maskinpistol), samt større mængder narko. Endvidere ses forsamlinger af LTF medlemmer, hasarderet knallert- og bilkørsel samt anmeldelser om utryghedsskabende adfærd.

LTF Nivå opholder sig i lslandshøjparken i Nivå samt ved Nivå Centret i Nivå. Der ses mange anmeldelser omkring utryghedsskabende adfærd, forsamlinger af unge, misbrug af stoffer samt salg af narko. Der blev for nyligt, gemt på et tag, fundet en pose, der indeholdte flere skarpe patroner.

LTF Helsingør ses ofte i og omkring Vapnagård i Helsingør samt Helsingør midtby. Her ses daglige anmeldelser omkring stormøder og manifestationer af LTF medlemmer. Der er udsat LTF vagtposter med radioer, patruljeringer i området ved brug af knallerter, misbrug/salg af stoffer.

Generelt for alle tre områder og afdelinger er, at medlemmerne fra disse afdelinger dagligt manifesterer sig i områderne, ved at være iklædt bandepåklædning med grupperingens logo og med en utryghedsskabende adfærd i form af salg af narko, chikanekørsel på ATV og knallerter, vagtvirksomhed samt maskeringer.

Brothas Bandegrupperingen Brothas holder primært til i og omkring Mjølnerparken, hvor flere af medlemmerne er opvokset, samt i Københavns Nordvestkvarter omkring Frederiksborgvej, Birkedommervej og Magistervej.

Derudover ses medlemmer af Brothas ofte massivt til stede på "Den Røde Plads" med adgang fra Mimersgade mod nord og Nørrebrogade mod syd. Brothas manifesterer sig ligeledes med bandebeklædning i form af trøjer og caps med grupperingens logo, hvilket virker utryghedsskabende på omgivelserne.

- 22 -

Vagtvirksomhed og manifestation Det er EAE Nordsjællands vurdering at den udførte vagtvirksomhed i Nordsjælland ikke kun fungerer som et værn imod fjender, men ligeledes benyttes som et proaktivt redskab for at opretholde grupperingens dominans i området. Vagtvirksomheden har til formål at sikre de illegale markeder, herunder særlig narkotikahandel og berigelse, som grupperingen råder over. Vagtvirksomheden anvendes derfor som et værn imod politiets indblandingen i kriminelle aktiviteter samt som beskyttelse imod modparten i konflikten, her Brothas.

Det er EAE Nordsjællands vurdering, at grupperingernes blotte tilstedeværelse i ovennævnte områder er så massiv, at det sender et tydeligt signal til omgivelserne om grupperingernes kontrol af områderne.

Det er derfor AEA Nordsjællands vurdering, at eksempelvis LTF’s synlige og massive tilstedeværelse i Østervang i Hillerød, Nivå Centret og Vapnagård i Helsingør bevirker at bandemedlemmerne føler sig sikre på egne territorier.

EAE Nordsjælland har ligeledes modtaget information om, at vagtvirksomheden samt manifestationerne sker i form af udkigsposter, større forsamlinger samt gående og knallertkørende patruljevirksomhed. Denne form for vagtvirksomhed er vanskelig for politiet at dokumentere, da vagtvirksomheden ikke altid foregår synligt eller ved politipatruljemes ophold i områderne.

EAE Nordsjælland vurderer, at grupperingernes synlige tilstedeværelse og tydelige manifesteringer, hvor medlemmer er iklædt bandebeklædning og forsamler sig i det offentlige rum, udgør en stor risiko for, at almindelige borgere bliver potentielle ofre/mål for evt. attentater. Igennem de seneste måneder har flere borgere uden tilknytning til bandemiljøet været ofre for konfliktens voldelige overfald og skyderier, blot grundet ofrenes ophold i selve konfliktområdet.

Episoder med relation til konflikten

- 23 -

Konflikten har givet anledning til følgende episoder:

Den 6. september (2017) i Helsingør ved kendt LTF opholdssted: Personer ses gå ind i et buskads og kommer efterfølgende ud med en skovl. I området blev der efterfølgende fundet nedgravet en 9 mm pistol samt patroner.

Den 3. september (2017) i Frederikssund ved kendt LTF opholdssted: Et køretøj med medlemmer fra Brothas standset, alt imens de kørte ”patrulje” i området. Det blev udtalt fra bandemedlemmerne: ”at nogle skulle jo holde øje med området”.

Den 31. august (2017) i Frederikssund ved kendt LTF opholdssted: Tre medlemmer fra LTF standset og fundet i besiddelse af skudsikkervest.

Den 29. august ((2017) nær Nørrebros Runddel. Flere anmeldelser om skud affyret.

Den 28. august (2017) ved kendt LTF Helsingør opholdssted: Fund af 2 haglgeværer samt diverse ammunition fundet skjult ved forladt bygning.

Den 22. august (2017) ved Solitudevej på Nørrebro: Der affyres i nattetimerne fire skud mod Hoveddøren på adressen.

Den 21. august (2017) i Helsingør: Et LTF medlem bliver fundet i besiddelse af en låsbar foldekniv.

Den 20. august (2017) ved Esromgade på Nørrebro. Der skydes mod et køretøj på offentlig vej.

Den 20. august (2017) ved Brøndby Strand: 4-5 skud affyres imod en mand, der bliver ramt af skud.

Den 17. august (2017) ved Rovsingsgade i København:

- 24 -

9 LTF- medlemmer anholdes i forbindelse med vagtvirksomhed. I blandt de anholdte sås 2 medlemmer fra Nordsjælland. I forbindelse med anholdelsen blev der fundet 9 Walkee Talkies, skudsikre veste, en skarpladt pistol samt en skarpladt maskinpistol.

Den 16. august (2017) i Helsingør: Et medlem af LTF bliver fundet i besiddelse af en butterflykniv samt en peberspray.

Den 15 august (2017) på Amager: Skud affyret på Holmbladsgade. En mand ramt af skud. 3 personer anholdt.

Den 13. august (2017) på Nørrebro: Skud affyret ved Heimdalsgade. En tilfældig mand på 39 år ramt af skud.

Den 12. august (2017) på Ydre Nørrebro: To tilfældige mænd bliver ramt af skud ved Den Røde Plads.

Den 11. august (2017) på Emdrupvej: Skud affyret fra bil imod et andet køretøj.

Den 11. august (2017) i København: Skud affyret i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen umiddelbart ramt

Den 10. august (2017) i Helsingør: Winchester riffel fundet i busk ved LTF opholdssted

Den 10. august (2017) i København: Skud affyret ved Folkets Park.

Den 10. august (2017) i København: Skud affyret i Københavns Nordvest-kvarter. En tilfældig 27-årige mand befandt sig i skudlinjen. Mandens knallert blev ramt af skud.

- 25 -

Den 10. august (2017) i Tingbjerg: Skud affyret i Tingbjerg.

Den 10. august (2017) på Nørrebro: Skudepisode i Korsgade på Nørrebro

Den 9. august (2017) på Nørrebro: En tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken.

Den 8. august (2017) i Nivå: Fund af en pose patroner, der lå gemt ved tagrende på LTF opholdssted.

Den 8. august (2017) på Nørrebro: Skud affyret ved Lundtoftegade. Kuglen rammer sofa i tilfældig lejlighed.

Den 8. august (2017) i Helsingør: 6-8 medlemmer af LTF forsamles og der ses udkigsposter på stedet.

Den 5. august (2017) på Nørrebro: En tilfældig 19-årige mand rammes af skud i benet.

Den 5. august (2017) i Nordsjælland: Flere skud afgivet mod personbil ved Skovridderkroen på Strandvejen.

Den 4. august (2017) i Tingbjerg: En 17-årige dreng bliver tilfældigt offer, da han rammes af skud i foden.

Den 4. august (2017) i København: Skud affyret mellem to biler på Rovsingsgade. En person bliver ramt.

Den 3. august (2017) i Helsingør:

- 26 -

Mænd i bil retter henvendelse til en mindre gruppe af mænd ved McDonalds. Der affyres 4-8 skud imod gruppen. En person ramt i foden.

Den 3. august (2017) i Helsingør: Efter skyderi ved McDonalds træffes ca. 25 medlemmer af LTF. Ved politiets ankomst undløbet store dele af gruppen fra stedet.

Den 2. august (2017) i København: En 24-årige mand bliver ramt i ballen af skud. Manden befandt sig i krydset Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

Den 1. august (2017) i København: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand ramt i ballen.

Den 28. juli (2017) i København: Flere skud affyret i Mjølnerparken. Tre biler ramt af skud.

Den 25. juli (2017) i København: En 26-årige man bliver ramt af to skud i benet på Rovsinggade.

Den 20. juli (2017) i København: Anmeldelser om skud i Mjølnerparken. To personer på motorcykel affyrede skuddene.

Den 19. juli (2017) i København: Skyderi ved Krakas Plads på Nørrebro. I en hæk finder politiet en pistol med skarpe skud.

Den 18. juli (2017) i København: Skud affyret i Mjølnerparken.

Den 18. juli (2017) i Tingbjerg: Skyderi nær Tingbjerg Skole.

- 27 -

Den 14. juli (2017) i København: Skyderi i Mimersgade. Skudhul i kaffebar på Heimdalsgade.

Den 1. juli (2017) i Hillerød: LTF vagtposter placeret strategisk på indgangs- og udgangsveje til LTF opholdssted. Vagtposter ses placeret ved stier, veje og broer.

Den 29. juni (2017) i Hillerød: I et kælderrum benyttet af LTF bliver der fundet en pistol samt større mængde hash.

Den 29. juni (2017) i København: Fund af skarpladt pistol. Fundet kan relateres til bandekonflikten.

Den 19. juni (2017) i Hillerød: Fire LTF medlemmer truffet på bodega. Et medlem undløber fra stedet og bliver fundet i besiddelse af en skarpladt pistol af mrk. Walther PPK kal. 7,65 mm.

Den 16. juni (2017) i København: Flere skud affyret imod kiosk og lejlighed.

Den 13. juni (2017) i Husum: Mindst 12 skud affyret imod en gruppe personer.

Den 13. juni (2017) i København: Skud affyret i Nordvest-kvarteret nær Tagensbo Skole.

Den 12. juni (2017) på Amager: Anmeldelse om skud.”

5.3 LTF´s konflikter i relation til Nordsjælland

- 28 -

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af politiassistent V5, som har redegjort for politiets opfattelse af LTF´s konflikter i Nordsjælland. Der henvises til vidneforklaringen senere i dommen. Af V5s konfliktnotat af 25. januar 2018 fremgår følgende:

”Det er EAE Nordsjællands vurdering, at der medio 2017 opstod en fortsat verserende konflikt imellem bandegrupperingerne Brothas og Loyal to Familia BGP (LTF) i Nordsjælland og København.

Igennem den seneste periode har der i København og i Nordsjælland været flere voldelige episoder, herunder drabsforsøg samt grov vold, hvor der har været anvendt stik- og skydevåben.

Der er endvidere i Nordsjællands politikreds fundet flere skarpladte skydevåben; både pistoler, geværer og maskinpistoler.

EAE Nordsjælland vurderer, at disse fund har relationer til den verserende, voldelige konflikt imellem bandegrupperingeme LTF og Brothas samt LTF og Allerød Gruppen.

Det vurderes, at konflikten tager udgangspunkt i Allerød Gruppens forsøg på at overtage dele af LTF Hillerøds markedsandel samt LTF's reaktioner på dette. Endvidere har løbende manifestationer, mødeaktiviteter og Allerød Gruppens

- 29 -

alliance med nu Brothas (modpart i konflikt med LTF) medvirket til, at konflikten har været løbende og ses fortsat aktuel.

Som led i konflikten har LTF chikaneret medlemmer fra Allerød Gruppen og deres familie/ ære verbalt. LTF skulle angiveligt have kidnappet en narkotikasælger tilknyttet Allerød Gruppen.

Medlemmer fra Allerød Gruppen skulle angiveligt efterfølgende have overfaldt og knivstukket en gruppe personer med perifere relationer til LTF Hillerød. Dette skete på en tankstation i Birkerød, hvor flere medlemmer fra Allerød Gruppen var til stede.

Det vurderes at LTF på baggrund af dette udførte et skudattentat imod et medlem fra Allerød Gruppen, alt imens medlemmets familie og et barn stod i nærheden. Medlemmet fra Allerød Gruppen befandt sig på et kendt opholdssted for Allerød Gruppen, - Ørne- og Uglevang i Allerød.

Der er efterfølgende registreret flere tilfælde af vagtvirksomhed i både Allerød Gruppen område og LTF Hillerøds område.

Det er efterfølgende blevet oplyst af kilder med indsigt i miljøet, at Allerød Gruppen har afholdt flere alliancemøder med bandegruppering Brothas, der er i verserende konflikt med LTF.

Allerød Gruppen og Brothas har, jf. kilder, indgået en alliance, der skal sikre at grupperingerne skal skabe fælles front imod LTF.

Den gensidige konflikt mellem Allerød Gruppen og LTF understøttes ligeledes af

- 30 -

politiets fund af flere skydevåben, ammunition samt salg og stikvåben hos personer fra begge bandegrupperinger og/eller i deres kendte opholdsområder.

Fundene af de skudsikre veste, samt skyde- og stikvåben ved gruppens opholdssteder underbygger grupperingens forhøjede sikkerhedsniveau og herunder selvforståelsen af at være en del af en igangværende konflikt.

LTF Hillerød holder til i Hillerød by; særligt omkring Hillerød Øst, Østervang og Centervænget. LTF Hillerød opholder sig ligeledes ved Hillerød Station. LTF Hillerød ses ligeledes i Frederikssund særligt omkring Heimdalsvej og Sillebroen.

Generelt for alle tre områder og afdelinger er, at medlemmerne fra disse afdelinger dagligt manifesterer sig i områderne, ved at være iklædt

- 31 -

bandepåklædning med grupperingens logo og med en utryghedsskabende adfærd i form af salg af narko, chikanekørsel på ATV og knallerter, vagtvirksomhed samt maskeringer.

Allerød Gruppen Den nuværende Allerød Gruppen var i slutning af 2016 og begyndelsen af 2017 medlemmer af rockergruppen Satudarah MC Northside. I denne periode var der en aftale om fred i mellem LTF og Satudarah MC. Allerød Gruppen, daværende Satudarah MC Northside, blev dog tit chikaneret af LTF Hillerød, når disse mødtes. Dette fandt Allerød Gruppen ikke acceptabelt. Satudarah MC ønskede at opretholde freden så der sås ingen reaktion imod provokationerne. Allerød Gruppen besluttede sig derfor at forlade Satudarah MC Northside og søge imod en nu bandegruppering.

Allerød Gruppens brud med Satudarah MC gjorde, at Allerød Gruppen ikke længere var underlagt og beskyttet af den fredsaftale Satudarah MC havde med LTF.

Allerød Gruppen og LTF, særligt LTF Hillerød, fortsatte deres provokationer imod hinanden, hvorfor Allerød Gruppen søgte nye alliancer, med blandt andet Guerilla Nations, hvilket blot blev opfattet som yderligere provokationer fra Allerød Gruppen rettet imod LTF.

Slutteligt endte det med at Allerød Gruppen forblev selvstændig, dog med tætte alliancer til Brothas og med en aftale om at danne fælles front imod LTF.

Bandegrupperingen Allerød Gruppen holder primært til i og omkring Allerød, særligt i området omkring Ugle- og Ørnevang, Skovvangsskolen Allerød Gymnasium, Allerød Bibliotek samt ved OB-tanken i Allerød, hvor flere af medlemmerne er opvokset og har deres daglige gang.

Allerød Gruppen manifesterer sig ikke generelt med bandebeklædning, men der ses registret hændelse hvor medlemmer har været iført trøjer og caps med

- 32 -

grupperingens logo (A eller Allerød) samt hvilket virker utryghedsskabende på omgivelserne.

I en offentlig og åben kælder, hvor Allerød Gruppen generelt opholder sig, er der blevet fundet et skydevåben, ligesom der i de grønne områder i nærheden er blevet fundet stikvåben og patroner.

Medlemmer fra Allerød Gruppen er ligeledes blevet truffet iført skudsikre veste i det offentlige rum samt ses stående som vagtposter, medbringende slagvåben og kommunikationsmidler.

Det er derfor EAE Nordsjællands vurdering, at eksempelvis LTF's synlige og massive tilstedeværelse i Østervang i Hillerød, Nivå Centret og Vapnagård i Helsingør bevirker at bandemedlemmerne føler sig sikre på egne territorier.

Det er EAE Nordsjællands vurdering, at det ligeledes er tilfældet i området, hvor Allerød Gruppen massivt er tilstede, - Ørne- og Uglevang i Allerød samt Skovvangsskolen.

EAE Nordsjælland har ligeledes modtaget information om, at vagtvirksomheden

- 33 -

samt manifestationerne sker i form af udkigsposter, større forsamlinger samt gående og knallertkørende patruljevirksomhed. Denne form for vagtvirksomhed er vanskelig for politiet at dokumentere, da vagtvirksomheden ikke altid foregår synligt eller ved politipatruljernes ophold i områderne.

EAE Nordsjælland vurderer, at grupperingernes synlige tilstedeværelse og tydelige manifesteringer, hvor medlemmer er iklædt bandebeklædning og forsamler sig i det offentlige rum, udgør en stor risiko for, at almindeligere borgere, bliver potentielle ofre/ mål for et evt. attentater. Igennem det seneste år har flere borgere uden tilknytning til bandemiljøet været ofre for konfliktens voldelige overfald og skyderier, blot grundet ofrenes ophold i selve konfliktområdet.

Episoder med relation til konflikten, der beror fra Polsas samt oplysninger fra kilder med indsigt i de kriminelle miljøer:

Konflikten har givet anledning til følgende episoder:

Den 20. oktober (2017) i Hillerød (0900-81685-00418-17): Et medlem fra Allerød gruppen træffes i Hillerød, der som by er tilknyttet LTF alt imens medlemmet er iført en skudsikker vest.

Den 12. oktober (2017) i Allerød (0900-73112-00015-17): 2 LTF medlemmer fra LTF Helsingør anholdt i forbindelse med udførelse af muligt skyderi. Anholdt med skarpladt pistol. Fængslet for drabsforsøg.

Den 29. september (2017) i Mjølnerparken (0100-61615-03170-17): Medlemmer fra Allerød gruppen træffes i Mjølnerparken, Brothas opholdssted.

Den 12. august (2017) i Allerød (0900-61600-11546-17): Forsamling / manifestation af medlemmer fra Allerød gruppen

Den 11. august (2017) i Allerød (0900-84174-00159-17 samt 0900-84180-00064-

- 34 -

17): En bil standset hvori der sidder fire personer med relation til Allerød Gruppen. En låsbar foldekniv samt CS-gas udfindes.

Den 8. august (2017) i Nivå (0900-84111-00081-17): Fund af en pose patroner på offentlig område, der lå gemt ved tagrende på LTF opholdssted.

Den 8. august (2017) i Helsingør (0900-61790-0095-17): 6-8 medlemmer af LTF forsamles på kendt LTF-tilholdssted og der ses udkigsposter på stedet.

Den 26. juni (2017) i Allerød (0900-83969-00083-17): En skarpladt revolver bliver fundet i et cykelkælderrum i kendt opholdssted for Allerød Gruppen.

Den 19. juni (2017) i Hillerød (0900-84171-00009-17): Fire LTF medlemmer truffet på bodega. Et medlem undløber fra stedet og bliver fundet i besiddelse af en skarpladt pistol af mrk. Walther PPK kal. 7,65 mm.

Den 3. juni (2017) i København (0100-61601-00838-17 og 0100-84171-00028- 17): Tre medlemmer fra Allerød gruppen standset i en bil i København, - nær Brothas område. I bilen findes en gaspistol.

Den 17. maj (2017) i Allerød (0900-73112-00007-17): Flere skud affyret imod et medlem fra Allerød Gruppen. Skud nær ramt et mindre barn, der sat i et autosæde i en bil, samt nær ramt en ældre dame, der sad i sin lejlighed og spiste.

Den 16. maj (2017) i Allerød (0900-61610-02090-17): 4-5 maskeret personer standser tilfældige borgere og udspørger dem og tilknytning til området.

- 35 -

Den 15. maj (2017) i Birkerød (0900-73261-00002-17): Tre personer med perifer tilknytning til LTF Hillerød bliver overfaldet og en fra gruppen bliver stukket med kniv. Flere medlemmer fra Allerød gruppen til stede ved overfaldet.

Start maj (2017) i Hillerød: En pusher fra Allerød Gruppen bliver kidnappet af LTF Hillerød og "frigives" efter flere verbale trusler de to grupperingers ledere i mellem.

Slut april (2017): Allerød Gruppen meldes sig ud af Satudarah MC Northside og begynder at søge optag i ny gruppering. Dette bevirker at Allerød Gruppen ikke længere er "fredet" af aftalen i mellem LTF og Satudarah MC. Allerød Gruppen udfordrer ledelsen af LTF og truer dem verbalt. LTF's ledelse beordre at Allerød Gruppens og deres leder skal angribes.”

5.4 LTF´s konflikter i relation til Midt- og Vestsjælland

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af skoleleder V6 og V7, der har forklaret om deres oplevelser med LTF i boligområderne Hastrupparken syd for Køge og Karlemoseparken nord for Køge. Der er endvidere afgivet forklaring af V20, der har forklaret om sit kendskab til LTF afdelingen i Køge. Der henvises til vidneforklaringerne senere i dommen.

5.5 LTF´s konflikter i relation til Aarhusområdet

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af politiassistenterne V21og V22 som har redegjort for politiets opfattelse af konflikten mellem LTF, Aahus og Brabrand-gruppen og forklaring fra politiassistent V23, som har redegjort for politiets opfattelse af konflikten mellem LTF og Black Army.

Der er endvidere afgivet forklaring af socialdirektør V24, der har forklaret om Aahus Kommunes tiltag i forbindelse med bandeurolighederne i Aarhus Vest og forklaringer fra formand og talsmand for Grimhøjmoskeen, V25 og tidligere imam i Grimhøjmoskeen, V26, der har forklaret om møder i moskeen med bandemedlemmer fra forskellige bandegrupperinger i Aarhus. Der henvises til vidneforklaringerne senere i dommen.

Af politiassistent V23s rapport af 20. juni 2017 fremgår følgende:

”Optakt til konflikt mellem LTF Loyal To Familia BGP og Black Army:

- 36 -

På baggrund af den politimæssige systematiske indsamling af oplysninger i rocker-/bandemiljøet, er det EAS 11 's vurdering, at der siden omkring midten af maj 2017 har været en anspændt situation mellemgrupperingerne LTF Loyal To Familia BGP og Black Army.

Baggrunden er, at LTF fra omkring midt i maj mødte talstærkt op i Århus, hvor de gennem manifestationer viste, at de havde åbnet en afdeling af LTF i Århus. En del af medlemmerne i Grupperingen Black Army Århus overgik til at være medlemmer af LTF Århus. Den resterende del af Black Army ønskede ikke at være en del af LTF. De søgte derfor, grundet personlige relationer, over mod en gruppering med tilholdssted i Brabrand, hvor de indgik en alliance med dem. Denne gruppe er benævnt Brabrandgruppen.

Der har siden LTF's manifestation i Århus været flere voldelige sammenstød de to grupperinger imellem. Det kan dog ikke dokumenteres, at medlemmer fra det tidligere Black Army har deltaget i disse voldelige episoder. Ikke alle efterforskningerne i disse episoder er færdige, hvorfor det heller ikke kan afvises at Black Army medlemmer har deltaget i de voldelige episoder.

D. 13-06-2017 var der et sammenstød mellem to grupperinger ved Bruuns Galleri i Århus. Ved politiets ankomst var den ene gruppering stukket af. Grupperingen der var tilbage var fra LTF Århus. På stedet blev fundet en bil med punkterede dæk. Denne bil er ved flere lejligheder blevet ført af medlemmer af Black Army. Det er derfor vurderingen, at der havde været et sammenstød mellem LTF Århus og medlemmer fra Black Army Århus, det kan dog ikke dokumenteres.

I konflikten i Århus er der ved flere tilfælde truffet medlemmer fra de forskellige afdelinger på Sjælland, og det er EAS 11 's vurdering, at, de løbende bliver sendt til Århus for at yde støtte til afdelingen i Århus.

- 37 -

D. 19-06-2017 var der et sammenstød mellem flere medlemmer af LTF fra Sjælland og medlemmer fra Black Army Odense på en McDonalds i Odense. Efterfølgende blev medlemmerne af LTF lokket til Vollsmose, hvor de blev overfaldet af medlemmer fra Black Army Odense. De overfaldne havde efterfølgende skader i hoved og på krop efter slag og knivstik.”

5.6 LTF i Kriminalforsorgens institutioner

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer fra V27 og V28, fra henholdsvis Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet, der generelt har forklaret om særlige forhold i relation til personer med tilknytning til LTF indsat i Kriminalforsorgens institutioner, herunder etablering af særlige fokusafdelinger.

Der er endvidere afgivet forklaringer af de nuværende ansatte i Kriminalforsorgens institutioner V29, V30, V31 og V32, der har forklaret om konkrete strafbare episoder. Der er også afgivet forklaring af tidligere ansat i bl.a. Nyborg Statsfængsel V33, der har forklaret om sit kendskab til A under hans indsættelse i fængslet i Nyborg. Der henvises til vidneforklaringerne senere i dommen.

6. Straffedomme

Under sagens behandling har der været rejst spørgsmål om anvendelse af tidligere afsagte straffedomme vedrørende personer med tilknytning til LTF som bevismidler under hovedforhandlingen.

Ved kendelse af 30. januar 2019 stadfæstede Østre Landsret Københavns Byrets kendelse af 18. december 2018, hvor det efter retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, blev bestemt, at anklagemyndigheden i opløsningssagen kan anvende straffedomme, der er overgået personer, der har tilknytning til LTF som bevis.

Ved kendelse af 29. april 2019 bestemte retten endvidere, at det er tilladt, at anklagemyndigheden dokumenterer forklaringer, gengivet i straffedommene.

Under sagen er der endvidere opstået spørgsmål om anvendelse af teledata i straffesager, som førte til, at Rigsadvokaten ved en instruks af den 18. august 2019 bestemte, at der skulle indføres et midlertidigt stop for bl.a. anklagernes brug af teledata under hovedforhandlinger gældende frem til den 18. oktober 2019. Dette betød, at retten den 23. august 2019 efter anmodning fra anklagemyndigheden udsatte sagen til den 20. november 2019.

Ved retsmødet den 20. november 2019 fremlagde og gennemgik anklagerne oplysninger vedrørende anvendelse af teledata i straffesagerne, herunder resultatet af politiets gennemgang af den konkrete brug af teledata i 10 af de 31 domme, som er blevet dokumenteret under hovedforhandlingen. De 10 domme blev efter en aftale mellem anklagemyndigheden og forsvareren i juni 2019 udtaget til nærmere undersøgelse. Efter gennemgangen af brugen af teledata i de 10 sager finder retten, at det kan lægges til grund, at manglende eller fejlagtige teledata ikke har haft betydning i sagerne.

6.1 Anklagemyndighedens udvalgte domme

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen dokumenteret fra 31 straffedomme vedrørende personer, der efter politiets opfattelse har eller har haft tilknytning til LTF. Der er vedrørende dommene fremlagt bilag A, bilag A 1.1 og bilag A 1.2 og bilag A 1.3.

- 38 -

Fra disse bilag gengives i det følgende alene de endelige domme fra Vestre Landsret, Østre Landsret og Højesteret, og af anklagemyndighedens oversigter vedrørende disse domme fremgår følgende:

”I. STRAFFEDOMME OG TILTALER MED RELATION TIL STORKØBENHAVN

A. Straffedomme vedrørende Værebro-konflikten

1. Drabsforsøg ved pizzeria på Triumfvej – Østre Landsrets dom af 25. september 2014

• To personer tilknyttet LTF blev idømt 10 års fængsel for drabsforsøg som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Værebros Hårde Kerne.

De tiltalte var på gerningstidspunktet 19 og 20 år gamle og blev dømt for i forening eventuelt med flere andre uidentificerede personer og med baggrund i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Værebros Hårde Kerne (VHK) at have forsøgt at dræbe en person, som de tiltalte fejlagtigt troede havde tilknytning til VHK. Forholdet blev begået den 18. marts 2013 om eftermiddagen på Triumfvej i Kgs.

Lyngby, hvor de tiltalte afgav fire pistolskud mod forurettede, som dog ikke blev ramt. Skuddene blev afgivet fra en personbil, der senere blev afbrændt af de tiltalte. Skuddene ramte en parkeret personbil samt en rude i det pizzeria, hvor forurettede søgte tilflugt.

Fire nævninger og tre dommere fandt i byretten, at de tiltalte havde forsæt til at slå forurettede ihjel, idet retten bl.a. lagde vægt på (s. 27):

”… at der var tale om et professionelt og planlagt forløb. Der blev anvendt en brugsstjålet bil, som straks efter skuddene blev afbrændt, hvorved alle tekniske spor blev fjernet. Forud for afgivelsen af skuddene rekognoscerede gerningsmændene ved at køre frem og tilbage fire gange. Det fremstår, som om de afventede målet for deres aktion.

De medbragte en skarpladt pistol, kaliber 7,62, med syv skarpe skud og var maskerede. Det foregik ved højlys dag. Der blev afgivet skud mod [forurettede], mens han befandt sig i indhakket ved pizzeriaet, og mens han søgte tilflugt. [Forurettede] oplevede det sådan, at nogen skød mod ham.

Alle fire skud er afgivet i retning mod indhakket i pizzeriaet fra en person, der befandt sig i Citroën’en, mens den var i bevægelse. Afstanden mellem bilen og pizzeriaet var ca. 12 meter.”

Fem nævninger og tre dommere fandt i byretten, at forholdet var omfattet af straffelovens § 81 a, og anførte i den forbindelse bl.a. (s. 28-29):

”at de tiltalte begik drabsforsøget med forsæt til at deltage i det verserende bande-opgør mellem LTF og VHK, idet de fejlagtigt må have troet, at [forurettede] var en person med tilknytning til VHK. Pizzeriaet ligger i yderområdet af VHK’s territorium, og V34 har forklaret, at VHK via Stengården har deres gang omkring pizzeriaet… [D]er [har] i flere år har været en konflikt mellem VHK og de grupperinger, der siden primo 2013 blev samlet under

- 39 -

betegnelsen LTF. Konflikten har tidligere givet sig udtryk i skudepisoder, blandt andet i starten af 2011. Den 11. januar 2013 blev en mand med relation til VHK skudt og dræbt og en anden person såret af skud ved Høje Gladsaxe Torv. Den 12. januar 2013 blev der skudt mod personer i Holmegårdscenteret, Kokkedal. Stedet hører til LTF’s territorium. Der blev senere fundet tre våben, hvoraf de to kunne knyttes til skyderiet Holmegårdscenteret. En person med tilknytning til VHK er i byretten dømt for besiddelse af de tre våben. Sagen er anket.

En leder af LTF er i en artikel i Politiken den 25. februar 2013 citeret for: ”Vi respekterer alle vores medgrupper i miljøet. Men træder man os over tæerne, træder vi hårdt igen. Lader man os i fred, lader vi andre i fred. Den eneste gruppe vi er i konflikt med er VHK.”

Efter forklaringerne fra politifolkene V34, V35 og V2 kan det lægges til grund, at der i perioden fra 11. januar 2013 til begyndelsen af maj 2013 har været adskillige angreb grupperne imellem med anvendelse af blandt andet skydevåben. Angrebene kulminerede i marts 2013.

Siden den 11. januar 2013 og frem til omkring juni 2013 er der i Københavns Vestegns Politikreds fundet i alt 65 skydevåben, som vurderes at have tilhørt bandegrupperingerne… I Mercedes’en blev der fundet to LTF-trøjer. Der blev endvidere fundet en LTF-trøje i den lejlighed, hvor [den ene tiltalte ] blev anholdt. Både [tiltalte 1 og 2] er af politiet set i LTF-trøjer.

Herefter og efter de øvrige oplysninger i dokumentationsrapporterne vedrørende de tiltaltes tilknytning til LTF finder retten, at de begge har tilknytning til LTF, Tingbjerg. [Forurettede] har ingen relationer til VHK. Det er imidlertid ikke til hinder for anvendelsen af straffelovens § 81 a, stk. 2.”

Byrettens bevisresultat og straffastsættelse blev tiltrådt af otte nævninger og tre dommere i landsretten.

2. Vagtvirksomhed og overfald på Rådvadsvej – Østre Landsrets dom af 7. august 2014

• A, E og otte andre medlemmer af LTF, blev i byretten den 21. december 2013 idømt fængsel fra 10 måneder til 3 år og 6 måneder for som led i uberettiget vagtvirksomhed at have overfaldet to personer i deres personbil. De tiltalte blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 81 a.

• En person, M, blev frifundet, hvilket medførte, at Statsadvokaten i København ankede frifindelsen til Østre Landsret. M blev herefter kendt skyldig i overfaldet og idømt fængsel i 9 måneder og 16 dage.

10 medlemmer af LTF, i alderen fra 19 til 26 år, heriblandt lederen A og det - efter anklagemyndighedens opfattelse - ledende medlem E, blev dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, ved den 8. februar 2013 ca. kl. 22.24 på Rådvadsvej i København NV i forening og som led i vagtvirksomhed, at have overfaldet to forurettede med adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen. En af de tiltalte blev endvidere dømt for at have stukket en af de forurettede med en kniv. Alle blev tillige dømt for at have frataget de forurettede en pung og en mobiltelefon.

- 40 -

For så vidt angår det nærmere hændelsesforløb lagde byretten til grund (s.11):

”at de forurettedes bil … blev bragt til standsning på Rådvadsvej, ved at den sølvgrå Mercedes - stadig som den forreste – kørte ind foran den, mens de andre to biler stoppede bagved. Fører af den sølvgrå Mercedes var da tiltalte … tiltalte A [sad] på bagsædet. ”

Byretten lagde herefter til grund, at alle de tiltalte forlod deres tre biler og begav sig over til de forurettedes personbil. To at de tiltalte trængte ind på bagsædet af de forurettedes bil, mens andre stillede sig ved fordørene. De forurettede blev opfordret til at legitimere sig over for de tiltalte, og blev herefter frataget deres mobiltelefoner og den ene forurettede tillige sin pung. Disse handlinger fandt retten udgjorde vagtvirksomhed. Herefter udøvede flere af de tiltalte vold mod de forurettede, som angivet ovenfor. På et tidspunkt i forløbet råbte A stop.

Byretten fandt ikke, at forholdet var omfattet af straffelovens § 81 a, og anførte herom (s. 12):

” Det lægges som forklaret af de tiltalte til grund, at alle de tiltalte er med i broderskabet LTF (Loyal To Familia). Hos tiltalte E er fundet et diagram over personer i LTF, som af E og flere andre tiltalte bestrides at være et organisationsdiagram. De tiltalte har ikke bestridt, at deres navne, kalde- eller øgenavne for nogles vedkommende fremgår af tegningen.

Retten lægger til grund, at der er tale om et organisationsdiagram, ifølge hvilket tiltalte A indtager en lederrolle. Som indrømmet af tiltalte A var LTF i konflikt med VHK (Værebros Hårde Kærne), hvilket er nærmere belyst ved forklaringerne fra vidnerne V34 og pk. V36. Det findes ikke ved vidnerne V34s og pk.

V36s forklaringer med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at betingelserne for anvendelse af straffelovens § 81 a er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at LTF ikke før januar 2013 har haft en struktur og et udadtil og ved fysisk markering på beklædning tilkendegivet broderskab. Ligeledes er det ikke klarlagt, om LTF er en fortsættelse af en eller flere grupperinger fra Blågårds Plads. ”

A og E blev frifundet for anklagemyndighedens påstand om udvisning.

I forbindelse med ankesagen mod M, fandt Østre Landsret det bevist, at tiltalte blandt andet havde deltaget i voldsudøvelsen, og at dette skete som led i udførelsen af vagtvirksomhed:

”Disse voterende (5) finder det derfor bevist, tiltalte var med i en af de biler, der blev benyttet i forbindelse med overfaldet, ligesom de finder det bevist at tiltalte havde til hensigt at deltage i udførelse af vagtvirksomhed. Tiltalte findes endvidere at have handlet i fælles forståelse med de medtiltalte og volden og tyveriet findes ikke at have gået udover det af tiltalte forventede og accepterede. Disse voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.”

- 41 -

M blev herefter i medfør af straffelovens § 89, idømt en fællesstraf på 9 måneder og 16 dages fængsel.

3. Overfald på elev på Teknisk Skole – Retten på Frederiksbergs dom af 23. januar 2014 (Udelades)

4. Handel med narkotika og besiddelse af skydevåben i Skovlunde – Østre Landsrets dom af 27. juni 2014

• 11 personer med tilknytning til LTF Skovlunde blev idømt ubetinget fængsel fra 9 måneder til 5 år for bl.a. omfattende handel med narkotika (ca. 25 kg hash).

• Fire af de 11 medlemmer blev tillige dømt for besiddelse af to skydevåben i en affaldsskakt, og to af de 11 medlemmer blev endvidere dømt for besiddelse af yderligere ni skydevåben, alt som som led i den verserende konflikt med VHK.

Byretten lagde til grund, at alle de tiltalte, som var i alderen fra 19 til 26 på gerningstidspunktet, var tilknyttet LTF, og at hashhandlen siden januar 2013 havde været organiseret af de 11 personer med henblik på at opnå økonomisk fortjeneste for sig og for gruppen. Byretten fandt det også bevist, at to skydevåben i en affaldsskakt blev opbevaret på vegne af personer med tilknytning til LTF.

Tre personer, herunder to af de ledende medlemmer, blev dømt for besiddelsen. Byretten fandt det endelig bevist, at et medlem havde haft rådighed over et våbenlager bestående af trerevolvere, et fuldautomatisk militærgevær, et haglgevær, en riffel, en maskinpistol og tilhørende ammunition, men frifandt dog lederen af grupperingen for medvirken hertil.

Straffelovens § 81 a var ikke citeret i anklageskriftet, idet bestemmelsen på daværende tidspunkt ikke omfattede overtrædelser af straffelovens § 192 a

Anklagemyndigheden besluttede at initiativanke sagen vedrørende det ledende medlem af LTF Skovlunde, N, der var blevet frifundet for skydevåbnene i affaldsskakten (forhold 3 og 4) og våbenlageret (forhold 5). Samtidig ankede to af de tiltalte byrettens dom, hvorfor ankesagen vedrørte i alt tre personer.

Om hashhandlen i sagens forhold 1 og 2 bemærkede landsretten (s. 10):

”Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at der i området omkring Charlie Burger og senere fra lejligheden i…, fra den 17. oktober 2012 til den 14. marts 2013 blev solgt ikke under 18 kg hash og omkring 1.900 joints ud af en samlet besiddelse på 25 kg hash og godt 2.000 joints, og at de tiltalte, som to af flere ledende medlemmer af grupperingen i Skovlunde, der fra januar 2013 kaldte sig Loyal to Familia, organiserede, instruerede og tilskyndede de andre tiltalte i sagskomplekset til i forening at opbevare, besidde, forarbejde, fremstille og sælge hash og joints.”

Vedrørende sagens forhold 3 og 4 – to skydevåben i en affaldsskakt - anførte landsretten bl.a. (s.12):

- 42 -

”Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført i dommen, at de fundne pistoler i kælderen under ejendommen Blokhaven… og den fundne ammunition i kældrene under Blokhaven … og … har tilknytning til personer inden for grupperingen Loyal to Familia, og at besiddelsen heraf er omfattet af straffelovens § 192 a. Tiltalte N må som ovenfor anført anses for et af de ledende medlemmer af Loyal to Familia i Skovlunde.

Efter bevisvurderingen i forhold 5, hvorefter han er fundet skyldig i besiddelse af de våben, der blev fundet i våbenlageret i Ballerup, lægges det til grund, at han var bekendt med grupperingens besiddelse af skydevåben, og at han, herunder ved at anmode medtiltalte L om at hente våben eller ammunition i våbenlageret i forbindelse med den optrappede konflikt med bandegrupperingen VHK fra Værebro, har bistået, tilskyndet og indgået i en fælles forståelse om grupperingens besiddelse også af de skydevåben, der er omtalt i sagens forhold 3 og 4”.

Om forhold 5 – våbenlageret - bemærkede landsretten (s.11):

”Landsretten finder det efter en samlet vurdering af indholdet af denne telefonsamtale og øvrige telefonsamtaler og opkaldsforsøg, tiltalte Ls færden den 19. februar og den 3. marts 2013 og den tidsmæssige sammenhæng mellem skyderierne i Skovlunde og Søborg/Herlev det bevist, at det var våben og ammunition, som tiltalte L skulle hente hos O, og at tiltalte N derfor som et led i den dengang verserende konflikt med bandegrupperingen VHK fra Værebro var i besiddelse af og havde rådighed over de våben (våbenlageret), der blev fundet på Baltorpvej”.

Landsretten ændrede herefter byrettens afgørelse og idømte det ledende medlem, N, 5 års fængsel for blandt andet at have organiseret hashhandlen (forhold 1 og 2) samt for at have medvirket til besiddelse af våbnene i affaldsskakten (forhold 3 og 4) og for at have haft rådighed over våbenlageret (forhold 5). For så vidt angår de to øvrige tiltalte, stadfæstede landsretten byrettens dom.

B. Straffedomme og tiltaler vedrørende Brothas-konflikten

1. Forsætlig fareforvoldelse ved skudafgivelser ved Den Røde Plads – Østre Landsrets dom af 13. marts 2019

• Det ledende medlem af LTF, D, blev idømt 10 års fængsel for fire tilfælde af forsætlig fareforvoldelse samt for besiddelse af et skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Forholdet blev begået den 21. september 2017 omkring kl. 01.00 på ydre Nørrebrogade i området ved Den Røde Plads og Nørrebrohallen, hvor tiltalte på under 1 minut affyrede 11 skud med en pistol. Skuddene blev afgivet i forskellig retninger. Sikkerhedsafstanden for den pågældende projektiltype var ifølge en kriminalteknisk erklæring minimum 1.550 meter. Ved skudafgivelsen blev to tilfældige borgere ramt, ligesom der blev afgivet skud mod en tredje borger samt mod en grønthandlerforretning og en kiosk, hvori der befandt sig flere personer. Tiltalte var på gerningstidspunktet 26 år gammel og medlem af LTF National Nomad.

- 43 -

Ved Københavns Byrets dom af 4. maj 2018, som er omtalt på side 9 i bilag A af 7. januar 2019, blev tiltale idømt 20 års fængsel for 2 drabsforsøg og 3 tilfælde af forsætlig fareforvoldelse samt for besiddelse af et skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

For landsretten var hovedspørgsmålet, om tiltalte havde drabsforsæt i relation til skudafgivelserne i forhold 1 og 5. Det var således ubestridt, at der på gerningstidspunkt forelå en konflikt mellem LTF og Brothas, og at tiltalte var medlem af LTF National Nomad.

Vedrørende forhold 1, hvor ingen personer blev ramt, fandt alle landsrettens medlemmer, at der ikke forelå drabsforsæt, og et flertal fandt det endvidere heller ikke bevist, at der ved disse skudafgivelser var bevis for voldsforsæt (dom s. 15):

”Det lægges efter bevisførelsen … til grund, at tiltalte ved grønthandlerforretningen 10 Plus afgav i alt fem skud, hvoraf to skud omfattes af tiltalen for forsætlig farevoldelse i forhold 2, som tiltalte har erkendt.

Det lægges endvidere til grund, at de resterende tre skud blev afgivet således, at ét skud ramte fortovet, ét skud ramte nogle frugtkasser, mens det er uvist, i hvilken retning det tredje skud blev afgivet.

Det er efter bevisførelsen ikke muligt præcist at fastlægge rækkefølgen af skuddene, idet landsretten dog efter [forurettedes] forklaring lægger til grund, at tiltalte først affyrede ét skud, som [forurettede] ikke ved hvor ramte, mens det af tiltalte derpå affyrede skud ramte i umiddelbar nærhed af [forurettedes] venstre fod, mens han løb væk fra stedet, samt at begge skud blev affyret i en afstand af 3-5 meter.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder den af våbentekniker V37 afgivne forklaring, endvidere til grund, at skudbanen for de to skud, der blev afgivet i retning mod [forurettede], var nedadgående. … På den anførte baggrund finder vi det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte havde forsæt til manddrab eller vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Vi finder det derimod i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse godtgjort, at tiltalte ved at affyre i hvert fald to skud i den retning, hvor [forurettede] befandt sig, på hensynsløs måde har voldt nærliggende fare for [forurettedes] liv eller førlighed, og at tiltalte herved har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.

Vedrørende forhold 5, hvor to tilfældigt forbipasserende cyklister blev ramt af skud, var der for landsretten blevet foretaget en afstandsmåling som fastslog, at der var lidt over 26 meter fra tiltalte til den reklamesøjle, hvor de to forurettede befandt sig.

En enig landsret fandt, at tiltalte havde affyret to skud i retning mod det sted på Den Røde Plads, hvor de forurettede befandt sig, og at han var klar over, at der var personer i dette område.

Landsretten lagde endvidere til grund, at den ene forurettede blev ramt af skud gennem venstre balle med alvorlig skade til følge, at ét skud gik gennem forhjulet på den anden forurettedes cykel, og at denne forurettede blev snittet af et projektil eller fragmenter heraf på sit venstre lår.

To nævninge ville herefter dømme for drabsforsøg, men det blev afvist af flertallet af landsrettens medlemmer med bl.a. følgende begrundelse (dom s. 16):

- 44 -

”Efter bevisførelsen for landsretten finder vi det overvejende betænkeligt at fastslå, at tiltalte havde forsæt til manddrab eller vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Vi har herved navnlig lagt vægt på den af vidnet V38 afgivne forklaring om, at det ikke virkede som om, der blev skudt mod bestemte personer, sammenholdt med den i landsretten afspillede video af vidnerne politiassistent V39og politiassistent V40s placering og ageren i forbindelse med tiltaltes skudafgivelse i forhold 5. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte var i bevægelse i skudøjeblikket, og at skudafstanden var på ca. 25 meter.

Ved tiltaltes affyring af to skud i den retning, hvor [de to forurettede] befandt sig, finder vi imidlertid, at tiltalte på hensynsløs måde har voldt nærliggende fare for deres liv eller førlighed, og at tiltalte herved har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.”

Tiltalte havde som nævnt ikke bestridt, at der på gerningstidspunktet forelå en konflikt mellem LTF og Brothas, men han gjorde gældende, at skudafgivelserne udelukkende var motiveret af en personlig uoverensstemmelse med en ikke nærmere identificeret person, og at betingelserne for at skærpe straffen efter straffelovens § 81 a ikke var opfyldt.

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at gerningsstedet var et område af Nørrebro, der var kontrolleret af Brothas, at der på gerningspunktet verserede en konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der fra begge sider blev anvendt skud- og stikvåben over for medlemmer af den anden gruppering. Herefter udtalte en enig landsret (dom s. 17):

”Det lægges efter bevisførelsen herudover til grund, at tiltalte, der var medlem af LTF’s National Nomad, hvis medlemmer efter Københavns Politis Efterforsknings- og Analyseenheds vurdering udgør LTF’s øverste ledelse, var fuldstændig klar over disse omstændigheder, da han om eftermiddagen den 20. september 2017 i selskab med en person, hvis navn han ikke ønsker at oplyse, indfandt sig ved Boys Shawarma, og da han om natten til den 21. september 2017 bevægede sig ind i området og – under anvendelse af en pistol, der ca. 1 måned forinden var blevet anvendt til at skyde mod medlemmer af Brothas i krydset Hillerødgade/Esromgade – affyrede i alt 11 skud, herunder skud mod tilfældigt forbipasserende og mod forretningerne 10 Plus og Elite Kiosken, der havde døgnåbent, og hvor medlemmer af Brothas som nævnt ofte opholdt sig.

3 dommere og 8 nævninger udtaler herefter:

Uanset at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte om eftermiddagen før skyderiet var indblandet i en uoverensstemmelse foran Boys Shawarma, findes det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at episoden om natten udelukkende fandt sted, fordi han følte sig personligt krænket.

Vi finder det efter en samlet vurdering af de oven for anførte omstændigheder således godtgjort, at lovovertrædelserne omfattet af forhold 1, 2, 3, 5 og 6 havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer som omhandlet i straffelovens § 81 a, stk. 1, hvorfor det tiltrædes, at tiltaltes

- 45 -

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forhold 1, 2, 3 og 5 og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, i forhold 6 omfattes af straffelovens § 81 a, stk. 1.”

Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt bl.a. på det langstrakte forløb med afgivelse af i alt 11 skud og grovheden af navnlig forhold 1 og 5, hvor tiltalte med et halvautomatisk våben har skudt mod tilfældigt forbipasserende på offentlig vej. Det var endvidere tillagt betydning, at tiltalte tidligere var straffet for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted og flere gange var dømt for personfarlig kriminalitet.

2. Besiddelse af skydevåben ved Sjælør Station – Østre Landsrets dom af 22. juni 2018

• En person med tilknytning til LTF blev idømt 5 års fængsel for at have besiddet et skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Forholdet blev begået den 12. september 2017 ca. kl. 23.00, hvor den dengang 22- årige tiltalte, som prospect i LTF’s afdeling i Sjælør, blev dømt for at have besiddet en skarpladt pistol (en omdannet gas- og signalpistol) ud for Sjælør Station.

Tiltalte, der ikke ville udtale sig i byretten, bestred i landsretten, at han var medlem af LTF. Han forklarede bl.a., at han havde deltaget i LTF arrangementer i form af fester, og at han en gang i mellem færdedes med personer fra LTF Sjælør.

Alle dommere og nævninger i Østre Landsret fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a og henførte forholdet til straffelovens § 81 a. Landsretten tiltrådte byretten begrundelse herfor, som lød (s. 10):

”Politiassistent V41har forklaret, at det er hans vurdering, at der var en konflikt mellem grupperingerne Brothas og LTF Loyal To Familia BGP den 12. september 2017.

Herefter og på baggrund af oplysningerne i dokumentationsrapporten af 9. marts 2018 vedrørende konflikt lægger retten til grund, at der i perioden fra 12. juli 2017 til begyndelsen af marts 2018 har været adskillige gensidige angreb imellem grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas med anvendelse af blandt andet skydevåben.

Af dokumentationsrapporten fremgår endvidere, at der forud for den 12. september 2017 havde fundet to skudepisoder sted mellem grupperne henholdsvis den 25. juli 2017 og 1. august 2017.

På denne baggrund lægger retten til grund, at der den 12. september 2017 forelå en konflikt mellem grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas, og at grupperne som led i denne konflikt benyttede våben, som pga. deres særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade.

Henset hertil og til tiltaltes tilknytning til LTF Loyal To Familia BGP lægger retten til grund, at tiltalte besad pistolen og de 7 patroner den 12. september 2017, fordi han eventuelt ville deltage i eller reagere på den konflikt, som verserede mellem LTF Loyal To Familia BGP og Brothas.”

Østre Landsret tilføjede hertil bl.a. (s. 2):

- 46 -

”… tiltalte besad pistolen motiveret af et ønske om at deltage i eller reagere på den eksisterende konflikt mellem LTF Loyal To Familia BGP og Brothas.”

3.Besiddelse af skydevåben i Ballerup – Østre Landsrets dom af 21. november 2018

• En person tilknyttet LTF blev idømt 5 års fængsel for at have truet med en pistol og for nogle timer senere at have besiddet et skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og andre bandegrupperinger.

Tiltalte, som på gerningstidspunktet var 24 år gammel og tilknyttet LTF, blev tiltalt for, som led i en verserende bandekonflikt, den 9. oktober 2017 at have truet en person med et skydevåben i den tro, at den forurettede tilhørte en rivaliserende bande, samt for nogle timer senere den 10. oktober 2017 kl. 00.15 at have besiddet en skarpladt pistol på en parkeringsplads ved Hedeparken i Ballerup.

For så vidt angår det indledende trusselsforhold fandt byretten, at det var bevist, at tiltalte sammen med fire andre kom kørende til en parkeringsplads i Ballerup, hvor han truede forurettede med en pistol, først ved siden af bilen og siden løbende efter bilen med pistolen rettet mod bilen. Under hensyn til at pistolen i trusselsepisoden fremtrådte lys, og tiltalte kun ca. 4 timer senere blev fundet i besiddelse af en lys pistol, fandt retten det bevist, at det var den samme pistol, og at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at den var været i samme tilstand, det vil sige skarpladt.

Byretten fandt derimod ikke, at trusselsforhold var omfattet af straffelovens § 81 a, idet det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at overfaldet havde baggrund i en bandekonflikt, eller at der var tale om en misforståelse, som det andre gange har vist sig at være tilfældet, hvor man troede, at der var tale om et medlem af en rivaliserende gruppering. Retten henførte forholdet til straffelovens § 81 b, hvorefter lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted, ved brug af bl.a. skydevåben, kan forhøjes med indtil det halve.

Byretten fandt ham i overensstemmelse med tiltaltes egen erkendelse skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, ved senere sammen aften at have besiddet et skarpladt skydevåben. Denne handling vurderede retten var omfattet af straffelovens § 81 a, og anførte herom (s.12):

”…[T]iltalte [har] bekræftet, at han har været medlem af LTF, men var stoppet et stykke tid før anholdelsen den 10. oktober 2017. Han har været præget af manglende lyst til at forklare nærmere om sit tilhørsforhold til LTF.

Den 14. juni 2017 blev han, jf. forhold 5, fundet i besiddelse af kniv og skarpe patroner ved politiets patruljering ved Hedegården i anledning af en efter politiets opfattelse verserende bandekonflikt på stedet.

Den 5. juli 2017 blev han i forbindelse med politiets patruljering omkring Ballerup Arena i anledning af, at der efter politiets opfattelse verserede narkohandel der, fundet sammen med andre og i besiddelse af et større kvantum hash, jf. forhold 6.

Ifølge notatet fra Efterretnings og Analyse Enheden blev han den 28. juli, 1. august, 19. september og 29. september 2017 truffet af politiet ved Blågårds Plads, de fleste gange sammen med kendte medlemmer af LTF, og den 29. juli 2017 blev han truffet til fest sammen med

- 47 -

medlemmer af LTF. Efter at være blevet varetægtsfængslet, sendte han den 21. december 2017 to breve, hvori han underskriver sig med LTF-Mahir og FF, ligesom der på det ene brev foroven med store bogstaver står "Familia Forever Forever Familia".

Tiltaltes forklaring om, at når han sad på en LTF-afdeling, var han nødt til at lade som om, han stadig var LTF'er, ses ikke [at være] nogen plausibel forklaring på brevenes indhold.

Retten finder det bevist, at tiltalte stadig var tilknyttet LTF, da han blev anholdt den 10. oktober 2017, og at det efter konfliktnotatet sammenholdt med politiassistent …s forklaring kan lægges til grund, at der på det tidspunkt verserede en konflikt mellem LTF og andre grupperinger, hvor der havde været anvendt skydevåben. … Når tiltalte under disse omstændigheder på et offentligt sted bærer en skarpladt pistol, uden han kan give nogen anden forklaring på det, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at det havde baggrund i konflikten, og at der således er grundlag for at anvende straffelovens § 81 a.”

Landsretten fandt også tiltalte skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, jf. § 81 a, og tiltrådte byrettens begrundelse herfor. Den tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

4. Forsætlig fareforvoldelse ved skudafgivelse i krydset mellem Hillerødgade og Esromgade – Østre Landsrets dom af 19. august 2019

Ved byretten blev et medlem af LTF blev idømt 7 års fængsel og udvist for bestandig for at have afgivet otte skud mod tre personer, der befandt sig i en Volkswagen Passat, alt som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. Ved landsrettens dom blev den pågældende frifundet.

Et andet medlem af LTF blev ved byretten og landsretten idømt 4½ års fængsel efter skudafgivelsen at have modtaget gerningsvåbnet.

De tiltalte, som begge erkendte deres medlemskab af LTF, var 21 år på gerningstidspunktet.

Et enigt nævningeting lagde i byretten følgende hændelsesforløb til grund (s. 43):

”…Retten [finder] det bevist, at en gerningsmand den 20. august 2017 ca. kl. 18.50 i krydset Hillerødgade/Esromgade, København N, - i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse med en [uidentificeret] medgerningsmand - med en pistol afgav ikke under otte skud mod en sort VW Passat, i hvilken bil [de tre forurettede] befandt sig.

Af de samme grunde findes det bevist, at gerningsmanden skød op ad Esromgade mod den sorte Passat, og at der blev skudt med en halvautomatisk pistol af mærket Glock, der har en sikkerhedsafstand af minimum 1550 meter, samt at gerningsmanden herved voldte nærliggende fare for [de tre forurettedes] liv eller førlighed.

Retten finder endvidere, at gerningsmanden herved utvivlsomt har handlet forsætligt. Retten finder det af de ovennævnte grunde endvidere bevist, at de to gerningsmænd var kørende på henholdsvis en grøn mountainbike og en damecykel med cykelkurv, og at personen, der skød, var iført handsker. Efter

- 48 -

skyderiet kørte gerningsmændene ad Hillerødgade og drejede til højre ad Asminderødgade.”

Retten fastslog herefter i overensstemmelse med anklageskriftet, at den tiltalte, som havde skudt, bagefter afleverede gerningsvåbnet til den medtiltalte, der stod og ventede på ham. Retten fandt det dog ikke bevist, at der på dette tidspunkt var ammunition i eller ved pistolen. Retten fandt, at betingelserne for at anvende straffelovens § 81 a, stk. 1, var opfyldt i relation til begge de tiltalte (s. 45):

”De tiltalte har begge erkendt, at de på gerningstidspunktet var medlem af LTF. Efter vidnet politiassistent V8forklaring sammenholdt med de af vidnet udarbejdede rapporter, lægger retten til grund, at de [tre forurettede] i den sorte VW Passat på gerningstidspunktet enten havde tilknytning til Brothas eller var medlem heraf, at den pågældende Passat fra februar 2017 og frem til gerningstidspunktet havde været anvendt som puljebil i Brothas, og at der den 20. august 2017 var en konflikt mellem LTF og Brothas, samt at der som led i konflikten anvendtes skydevåben.

Vidnet politiassistent V9 har forklaret, at den pågældende Passat blev benyttet som puljebil af Brothas, og at det er vidnets opfattelse, at medlemmer af LTF kendte bilen. Det kan efter den kriminaltekniske erklæring af 26. september 2017 lægges til grund, at pistolen, der blev skudt med i nærværende sag, ca. 1 måned senere blev benyttet i Heimdalsgade af et medlem af LTF.

Efter [en af de forurettedes] forklaring lægger retten til grund, at tiltalte P trak pistolen, lige da tiltalte og den sorte Passat med [de tre forurettede] mødtes, og at tiltalte straks herefter skød mod bilen. Retten finder det på denne baggrund bevist, at såvel skudafgivelsen som den efterfølgende besiddelse af pistolen havde baggrund i konflikten mellem LTF og Brothas, og at der som led i konflikten anvendtes skydevåben.”

Ved Østre Landsrets dom af 19. august 2019 blev P frifundet for den rejste tiltale, i det samtlige nævninger og dommere i landsretten finder, ”at der ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er ført bevis for, at tiltalte P er skyldig i den rejste tiltale, hvorfor han frifindes.” Landsretten fandt det således ikke bevist, at der var P, der havde affyret de 8 skud.

Landsretten stadfæstede som nævnt byrettens skyldkendelse og strafudmålingen på 4 ½ års fængsel til den person, som efter skudafgivelsen have modtaget gerningsvåbnet.

5.Drabsforsøg på civilklædte polititjenestemænd ved Mjølnerparken – Københavns Byrets dom af 17. december 2018 (Udelades)

6. Forsøg på grov vold og fuldbyrdet grov vold på medlemmer af Brothas i Mjølnerparken og mod en person på Tagensvej – Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 (Udelades)

- 49 -

7. Manddrab på … og forsøg på manddrab ved Mjølnerparken – Københavns Byrets dom af 10. april 2019 (Udelades)

8. Besiddelse af skydevåben ved Bolsjefabrikken – Østre Landsrets dom af 18. juni 2019

• Tre medlemmer af LTF blev i byretten idømt henholdsvis 8 og 9 års fængsel samt en psykiatrisk behandlingsdom for at have besiddet to skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

• Seks medlemmer af LTF blev frifundet for medvirken hertil. • To af de domfældte ankede til landsretten, som stadfæstede byrettens domme på henholdsvis 8 og 9 års fængsel.

Forholdet blev begået den 17. august 2017 i tidsrummet mellem kl. 17.00 og kl. 18.45, hvor de domfældte i alderen mellem 24 og 26 år blev dømt for at have besiddet en maskinpistol og en pistol, begge med magasiner og tilhørende ammunition.

De domfældte besad først våbnene mv. i en personbil på en parkeringsplads ved Bolsjefabrikken på Ragnhildgade, og senere transporterede en af de tiltalte våbnene mv. i en sportstaske til et grønt område ved Rovsingsgade i København. På dette sted blev de domfældte og seks andre medlemmer af LTF kort efter anholdt.

I nærheden af anholdelsesstedet fandt politiet efterfølgende sportstasken med de nævnte skydevåben, magasiner og ammunition samt en nettopose med flere walkie-talkies.

Syv af de ni tiltalte vedstod i byretten, at de var medlemmer af LTF, og nogle af dem angav, at de kom fra afdelingerne Hillerød, Nørrebro og Copenhagen. To af de tiltalte ville ikke udtale sig under sagen, men for deres vedkommende lagde retten til grund, at de som følge af bevisførelsen i sagen, herunder fremlæggelsen af dokumentationsrapporter vedrørende deres bandetilknytningsforhold, måtte anses som medlemmer af LTF eller i hvert fald for tilknyttede bandegrupperingen.

Som nævnt blev seks af de ni tiltalte frifundet ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, som er omtalt på side 17 i bilag A af 7. januar 2019, idet retten for disse tiltaltes vedkommende ikke fandt det bevist, at de vidste, måtte anse det for sandsynligt eller havde accepteret muligheden for, at der var våben i sportstasken. Retten anførte videre, at hverken den omstændighed, at disse tiltalte var til stede på parkeringspladsen ved Bolsjefabrikken, eller at de måtte have et tilknytningsforhold til Loyal To Familia, var tilstrækkeligt til at konstituere det fornødne forsæt.

For så vidt angår de tre domfældtes overtrædelse af straffelovens § 192 a, om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, fandt byretten, at dette forhold var omfattet af straffelovens § 81 a (dom s. 85):

”Efter konfliktnotat af 16. januar 2018 samt politiassistent V8 forklaring lægger retten til grund, at der på gerningstidspunktet var en igangværende konflikt mellem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal To Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Brothas, og at konflikten siden

- 50 -

juli 2017 var eskaleret. De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for tilknytning til Loyal To Familia, har forklaret, at de var bekendt med den verserende konflikt.

Det fremgår af rapport af 18. august 2017 fra Københavns Politi, at den igangværende konflikt senest den 25.juli og 4. august 2017 i området omkring Rovsingsgade havde manifesteret sig i drabsforsøg, hvor først en person med tilknytning til Loyal To Familia den 25.juli blev skudt flere gange, og efterfølgende den 4. august blev der skudt flere gange mod en bil med personer fra grupperingen Brothas.

Det kan endvidere efter kriminaltekniker V45s forklaring, kriminalteknisk erklæring af 19. oktober 2017 samt rapport om sporidentifikation

”Efter konfliktnotat af 16. januar 2018 samt politiassistent V8forklaring lægger retten til grund, at der på gerningstidspunktet var en igangværende konflikt mellem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal To Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Brothas, og at konflikten siden juli 2017 var eskaleret.

De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for tilknytning til Loyal To Familia, har forklaret, at de var bekendt med den verserende konflikt.

Det kan endvidere efter kriminaltekniker V45s forklaring, kriminalteknisk erklæring af 19. oktober 2017 samt rapport om sporidentifikation af 25. september 2017 vedrørende de fundne våben lægges til grund, at der er et sammenfald med to andre sager, hvor der er anvendt våben og som vedrører drabsforsøg forøvet den 12.august og 13. august 2017.

Det er herefter bevist, at forholdet har baggrund i en verserende voldelig konflikt mellem Brothas og Loyal To Familia, hvor der kort tid forinden gerningstidspunktet - som led i konflikten - blev anvendt skydevåben. Efter en samlet vurdering af situationen findes det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at våbnene blev transporteret med henblik på anvendelse i den verserende konflikt.”

Som tiltalen var formuleret, var de omhandlede skydevåben såkaldte puljevåben (dvs. våben tilhørende LTF, som bandegruppering, og ikke våben tilhørende det enkelte medlem). Byretten tog ikke udtrykkeligt stilling til dette led af tiltalen, men lagde dog, som citeret ovenfor, i vurderingen af, om våbenbesiddelsen var omfattet af straffelovens § 81 a, vægt på, at der var et match mellem de omhandlede skydevåben og to sager om drabsforsøg forøvet få dage forinden.

Ankesagen omfattede alene to af de tre domfældte i byretten, og Østre Landsret stadfæstede byrettens bevisresultat.

I forbindelse med sanktionsudmålingen for den domfældte, der blev i dømt 9 års fængsel, udtalte landsretten blandt andet (dom s. 14):

- 51 -

”..Endelig har flertallet lagt vægt på, dels at skydevåbnene blev transporteret med henblik på anvendelse i den på gerningstidspunktet verserende konflikt mellem på den ene side Loyal To Familia og på den anden side Brothas, dels at Q handlede i forening og efter forudgående aftale med R og S, jf. straffelovens § 81, nr. 2.”

9. Våbenlager på Jesper Brochmands Gade – Østre Landsrets dom af 21. maj 2019

• Et medlem af LTF blev idømt 10 års fængsel for bl.a. at have haft et våbenlager med maskinpistoler og flere andre skydevåben med tilhørende ammunition, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Den tiltalte, som var 19 år på gerningstidspunktet, erkendte under sagen, at han var medlem af LTF og at han den 26. september 2017 havde besiddet en revolver, som led i en verserende bandekonflikt.

Sagens hovedspørgsmål i byretten var, om den 19-årige sammen med en medtiltalt 29-årig, som også var medlem af LTF, tillige var strafferetligt ansvarlig for et våbenlager i et kælderlokale i en ejendom på Jesper Brochmands Gade, samt om denne våbenbesiddelse i givet fald også var et led i den verserende bandekonflikt.

Våbenlageret omfattede syv pistoler, to maskinpistoler, en M75 riffel og en revolver samt en større mængde ammunition.

Ved Københavns Byrets dom af 25. oktober 2018, som er omtalt på side 18 i bilag A af 7. januar 2019, blev den 19-årige fundet skyldig i den rejste tiltalte og idømt 8 års fængsel. Den 29-årige medtiltalte blev frifundet.

Anklagemyndigheden ankede dommen over den 19-årige til landsretten med påstand om skærpelse. Den 19-årige nedlagde påstod frifindelse idet ikke erkendte omfang samt formildelse.

Landsretten fandt, at den 19-årige måtte bære et strafansvar for våbenlageret om end der alene var tale om et forsøg, idet politiet kort forinden havde fjernet våbnene (dom s. 2):

”Efter tiltaltes egen forklaring, der understøttes af optagelserne fra politiets videoovervågning, lægges det grund, at han var i det omhandlede kælderrum to gange den 26. september 2017. Tiltalte har forklaret, at han første gang var i rummet omkring kl. 18.50, fordi han af en mand, hvis identitet han ikke ønsker at oplyse, havde fået besked på at placere den i forhold 2 nævnte revolver i kælderrummet.

Han var tillige i kælderrummet omkring kl. 20.50, fordi han af den pågældende mand havde fået besked på at afhente revolveren. Tiltalte konstaterede ved det første besøg, at der lå sten og andre genstande i to tasker i kælderrummet. Han har forklaret, at han blev overrasket over dette, men at han ikke ved, hvad han forventede at finde i taskerne.

Tiltalte har forklaret, at han derefter oplyste til manden, hvad han havde fundet i taskerne, og at den pågældende nu bad ham om hurtigt at afhente revolveren. Tiltalte tog derefter tilbage til kælderrummet sammen med tre andre personer, hvis identitet han heller ikke ønsker at oplyse nærmere om. Tiltalte og i hvert fald en af de øvrige var nu maskerede.

En af de øvrige, der tillige var maskeret, fulgte tiltalte ind i kælderrummet. De to øvrige blev uden for kælderrummet. Tiltalte medtog

- 52 -

revolveren og forlod stedet sammen med de øvrige. På denne baggrund og af de grunde, der er anført af byretten, finder vi, at tiltalte indså og forholdt sig psykologisk accepterende til, at der befandt sig en stor mængde våben i kælderrummet, og at han dermed i de tidsrum, hvor han efter sin egen forklaring var i kælderrummet, forsøgte at besidde de i forhold 1 nævnte våben, våbendele samt ammunition, idet det beror på en tilfældighed, at disse, uden at han vidste det, var fjernet af politiet.”

Landsretten fandt – i lighed med byretten – at forholdene var omfattet af straffeloven § 81 a, stk. 1.

Som begrundelse for at skærpe straffen til 10 års fængsel lagde alle voterende i landsretten vægt på de samme forhold som byretten (byrettens dom s. 32):

”Der er tale om besiddelse af et skydevåben i det offentlige rum og et våbenlager, som blandt andet bestod af to fuldautomatiske våben.

Kriminaliteten er banderelateret og omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1, og gerningstidspunktet var under den verserende bandekonflikt mellem blandt andre Loyal to Familia og Brothas, hvor bandemedlemmerne skød på hinanden på offentlige steder, og hvor også tilfældige personer blev ramt af skud.

Flertallet finder imidlertid, at de to forhold må ses i sammenhæng, således at der ikke for hvert forhold udmåles en skærpet straf, der herefter lægges sammen. Som det også fremgår af skyldkendelsen, lægges der endvidere vægt på, at der var tale om en kortvarig besiddelse af våbenlageret, og at tiltalte alene havde en underordnet rolle som "stik i rend dreng" for den eller de personer, som ejede de pågældende våben.

Efter en samlet vurdering har flertallet således fundet en straf på fængsel i 8 år for passende.”

Herudover lagde landsretten vægt på omfanget og karakteren af de omhandlede våben med tilhørende ammunition, og at tiltalte havde en underordnet rolle.

C. Straffedomme vedrørende øvrige forhold

1. Afpresning af massageklinikker på Vesterbro og Frederiksberg – Østre Landsrets dom af 29. april 2019.

• Fire personer med tilknytning til LTF blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for afpresning af særligt grov beskaffenhed, hærværk og ildspåsættelse.

• En af de tiltalte blev endvidere udvist for bestandigt.

Sagen omhandlede en række afpresningsforhold, forøvet i april og maj 2017, rettet mod flere massageklinikker, hvor gerningsmændene afleverede en seddel påskrevet LTF og et telefonnummer, hvorefter indehaveren skulle ringe til telefonnummeret med henblik på aflevering af beskyttelsespenge. Gerningsmændene optrådte meget truende overfor personalet, og da massageklinikkerne ikke kontaktede dem på de oplyste telefonnumre, begik de nye afpresningsforhold, hærværk og ildspåsættelse mod klinikkerne.

- 53 -

Fire medlemmer af LTF Copenhagen, som på gerningstidspunktet var i alderen fra 20 til 22 år, blev ved Københavns Byrets dom af 25. maj 2018, som er omtalt på side 19 i bilag A af 7. januar 2019, i det væsentlige fundet skyldige i den rejste tiltale.

Byretten, hvis begrundelse i det hele blev tiltrådt af landsretten, fandt, at de tiltalte havde gjort sig skyldige i afpresning af særligt grov beskaffenhed og henviste i den forbindelse til, at der var tale om et større antal ligeartede afpresningsforhold, begået af flere i forening som led i systematisk og organiseret kriminalitet med forsæt til med tiden at opnå betydelig vinding.

Videre anførte byretten, at afpresningen havde haft til formål at skaffe bl.a. LTF uberettiget vinding (dom s. 46-47):

”På baggrund af vidneforklaringerne sammenholdt med fotos af sedlerne udleveret til de ansatte på massageklinikkerne på de seks gerningssteder, anmeldelsesrapporterne, den nære tidsmæssige og geografiske sammenhæng mellem gerningsstederne, de dokumenterede fotos fra gerningsstederne, videoovervågningen forevist i relation til gerningsstederne Gl.

Kongevej… og Abel Cathrines Gade…, farlighedserklæringerne fra brandingeniøren vedrørende ildspåsættelserne omfattet af forhold 1A og 3B og de i øvrigt foreliggende oplysningerne, har domsmandsretten fundet det bevist, at personer med tilknytning til LTF for derigennem at skaffe sig, LTF eller andre uberettiget vinding, og under anvendelse af trusler om vold og betydelig skade på gods, har afpresset ansatte på de seks massageklinikker omhandlet i forhold 1 - 6A, idet de pågældende indfandt sig i massageklinikkerne, hvor de tilkendegav, at de kom fra LTF og med henblik på at opkræve og uberettiget at få udleveret beskyttelsespenge rakte en seddel til de ansatte, hvorpå der stod ”LTF og i fem tilfælde tillige "Loyal To Familia" samt i alle tilfældene et telefonnummer og udtalte, at sedlerne skulle gives til ejerne af massageklinikkerne, og at der skulle ringes på de angivne telefonnumre inden for 24 timer, idet massageklinikkerne ellers ville blive lukket.

Selvom der ikke blev omtalt penge nogen af stederne, opfattede de ansatte samstemmende truslerne som krav om beskyttelsespenge. Denne forståelse understøttes af, at gerningsmændene ville i kontakt med indehaverne af massageklinikkerne, af gerningsmændenes truende adfærd og påklædning og af de opfølgende hærværks- og ildspåsættelsesforhold.

Herefter findes det bevist, at straffelovens § 281, nr. 1, er overtrådt i forhold 1 - 6A.” [understregning foretaget her]

Byretten lagde endvidere til grund, at de tiltalte havde fulgt op på de første afpresningsforhold med hærværk og ildspåsættelse for at få beskyttelsespenge fra massageklinikkerne (dom s. 47):

”På det samme grundlag findes det bevist, at personer med tilknytning til LTF fortsat med det formål at skaffe sig, LTF eller andre uberettiget vinding ved anvendelse af trusler om vold og betydelig skade på gods fulgte op på afpresningsforholdene begået den 24. og den 26. april 2017 ved den 27. april og 8. maj 2017 at begå hærværk på massageklinikkerne som beskrevet i forholdene 1A, 2A, 3A, 5A og 6A, og forvolde ildebrand ved anvendelse af motorbenzin som beskrevet i forholdene 1A og 3B, alt med henblik på at afpresse indehaverne af

- 54 -

massageklinikkerne til af frygt for yderligere lignende repressalier at udlevere beskyttelsespenge.”

Byretten idømte straffe i niveauet fra 3 år til 3 år og 6 måneders fængsel og lagde i skærpende retning vægt på, at afpresningen var foregået i regi af LTF (dom s. 53):

”Retten har ved strafudmålingen især lagt vægt på, at der er tale om et større antal ligeartede afpresningsforhold begået af flere i forening som led i systematisk og organiseret kriminalitet begået af personer med tilknytning til bandegrupperingen LTF og i LTF´s navn.”

Landsretten skærpede straffen med seks måneders fængsel for tre af de fire tiltalte, således at de alle fire blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel. Som begrundelse herfor henviste landsretten til de momenter, som byretten havde lagt vægt på, hvortil kom (dom s. 7):

”… at der i forhold 1-6 a har været tale om afpresning mod en særligt udsat gruppe af personer, som er fulgt op med brandstiftelse i to af forholdene og med kast med brosten (chaussesten) i fire af forholdene.”

I modsætning til byretten fandt landsretten endvidere grundlag for at udvise en af de tiltalte for bestandigt. Landsretten udtalte blandt andet herom (dom s. 8):

”Der er tale om forhold begået i forening af med flere personer med tilknytning til bandegrupperingen LTF, som led i systematisk og organiseret kriminalitet, og kriminaliteten har været rettet mod en særligt udsat gruppe af personer. Tiltalte havde også ved sin anholdelse tilknytning til LTF. Dette viser efter landsrettens opfattelse, at tiltalte ikke har haft vilje eller evne til at rette op på sit negative og kriminelle handlemønster. Landsretten finder herefter, at der er en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.”

2. Overfald på tidligere medlem af LTF ved Hans Tavsens Park – Østre Landsrets dom af 3. juli 2019

• LTF-medlemmerne C og T blev idømt 6 og 9 måneders fængsel for grov vold mod U, som led i deres medlemskab af LTF og i anledning af U udmeldelse af LTF. T blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

• LTF-medlemmet F blev frifundet.

De tre tiltalte, som efter anklagemyndighedens opfattelse var ledende medlemmer af LTF, vedstod under sagen, at de var medlemmer af LTF på gerningstidspunktet. De var tiltalt for i egenskab af deres medlemskab af LTF, at have udøvet grov vold mod den 24-årige U, som ønskede at forlade LTF.

Det fremgår af Københavns Byrets domme af 28. september og 15. november 2018, som er omtalt på side 21 i bilag A af 7. januar 2019, at politiet under en ransagning i december 2017 på en adresse i Lundtoftegade i København havde

- 55 -

fundet nogle A4-papirer, hvor der var skrevet "AARHUS AfD, og indsat 1-2 pasbilleder og nedenunder anført "Navn:" efterfulgt af et navn, "cpr nr:" efterfulgt af et cpr-nummer, "status:" efterfulgt af "Afd President", "Afd Vice president", "fuldgyldig" eller "prospect", samt "størrelse:" efterfulgt af "small", x small" eller "Large". På et af papirerne var anført forurettedes navn, cpr-nummer, "Afd Vice president" og "x small".

Byretten lagde i sin bevisvurdering indledningsvist til grund, at U den 20. oktober 2017 ca. kl. 22.00 i området omkring Hans Tavsens Park var blevet overfaldet af flere gerningsmænd med slag, herunder med en aflang genstand, og spark i hovedet og på kroppen, hvorved forurettede fik revet sit højre øre delvis af, brækket sin næseryg samt knækket sin højre fortand.

To af byrettens dommere fandt T og C skyldige i overfaldet med den begrænsning, at det ikke var bevist, at overfaldet blev begået fordi U ønskede at forlade LTF. Frifindelsen af F var enstemmig.

Anklagemyndigheden ankede dommen til Østre Landsret med påstand om påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

En enig landsret frifandt F, men fastslog samtidig, at C og T var skyldige i den rejste tiltale. Landsretten fandt det således bevist, at overfaldet var sket som led i U udmeldelse af LTF (dom s. 9-10):

”Det er ubestridt, at T og C deltog i gåturen med U, da overfaldet fandt sted. Det lægges endvidere til grund, at de begge i hvert fald på daværende tidspunkt var medlemmer af LTF. Efter de retsgenetiske erklæringer lægger landsretten videre til grund, at der blev fundet blodspor og DNA hidrørende fra U flere steder på de tiltalte T’ og Cs tøj og sko.

Det fremgår af indholdet af det afspillede alarmopkald, at U efter overfaldet var meget bange og gemte sig, mens han flere gange gentog, ”de kommer igen”.

Denne adfærd stemmer ikke overens med Us forklaring om, at Tog C kom ham til undsætning, men at han valgte ikke at blive hos dem og havde brug for at være alene, ligesom det – også henset til forurettedes omfattende skader – heller ikke stemmer overens med de tiltalte T’ og Cs forklaringer om, hvorfor de forlod U efter overfaldet.

Landsretten finder på den baggrund at måtte tilsidesætte Us forklaring om, at de tiltalte Tog Cs ikke deltog i overfaldet.

Henset hertil og til, at landsretten har fundet det bevist, at årsagen til overfaldet var Us udmeldelse af LTF, samt til de af flertallet i byretten i øvrigt anførte grunde, finder landsretten de tiltalte Tog C skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1”.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens strafudmåling og udvisning af T.

3. Udvisning for trusler mod polititjenestemand – Højesterets Dom af 20. november 2018

• Lederen af LTF, A, blev idømt 3 måneders fængsel for trusler mod en polititjenestemand samt udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

- 56 -

Sagen angik en episode den 31. juli 2017 kl. 00.45 på Blågårds Plads i København, hvor A blev dømt for at have fremsagt trusler mod en tjenestegørende politiassistent, idet han - omgivet af øvrige personer tilknyttet LTF og med fokus mod en bestemt politiassistent - havde udtalt “Husk hans ansigt” eller lignende, hvorefter han igen rettet mod politiassistenten udtalte “Pas på dig selv”, “Pas godt på dig selv” og “Pas på din ryg” eller lignende, alt imens mindst en af de tilstedeværende personer tilknyttet LTF optog et billede af politiassistenten.

Ved dommen blev det endvidere lagt til grund, at As stemme og attitude var truende, herunder at han pegede på politiassistenten, samt at der var en anspændt stemning mellem politiet på den ene side og ham og de øvrige personer tilknyttet LTF på den anden side.

Ved fastsættelsen af straffen lagde et flertal i Højesteret vægt på (s.9):

”at der er tale om trusler fremsat under politiassistentens arbejde i en visitationszone under tilstedeværelse af andre medlemmer af bandegrupperingen LTF, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende grupperinger med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.

Vi finder, at dette forhold og As forstraffe for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold med døden tit følge, er skærpende omstændigheder. Det skærper endvidere bedømmelsen, at han ved fremsættelsen af truslerne inddrog de øvrige bandemedlemmer ved at opfordre dem til at huske politiassistentens ansigt, hvorefter mindst en af disse tog et billede af politiassistenten.

Vi anser det ikke for en formildende omstændighed, at truslerne om vold blev fremsat i forbindelse med en visitation af A og en række øvrige medlemmer af LTF.”

Et flertal i Højesteret fandt endvidere, at det var nødvendigt at udvise A af hensyn til den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse med bl.a. følgende begrundelse (s. 13):

”A er således straffet gentagne gange med fængsel for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder et tilfælde af grov vold med døden til følge. Han har samlet siddet i fængsel i ca. 10 år. Det aktuelle forhold af trusler om vold mod en tjenstgørende politiassistent fandt sted ca. 4 måneder efter løsladelsen i forbindelse med afsoningen af den seneste dom og i prøvetiden for den betingede udvisning.

Vi finder, at selv om A er dårligt integreret i det danske samfund, er hans tilknytning til Danmark væsentligt stærkere end hans tilknytning til Pakistan, hvor han efter det oplyste kun har haft ophold i forbindelse med ferier, senest i 2007.

Han er imidlertid ikke uden forudsætninger for at klare sig i Pakistan. … Vi finder, at A med sin adfærd gennem mange år har demonstreret manglende vilje til at integrere sig i det danske samfund, idet han trods tidligere straffe for grov personfarlig kriminalitet og advarsel om risikoen for udvisning har fortsat sin kriminelle adfærd og er leder af en bandegruppering, der er kendt for grov personfarlig kriminalitet.

Vi finder endvidere, at der er grund til at formode, at han også fremover vil begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke

- 57 -

udvises. Selv om det seneste forhold, der angår trusler om vold mod en tjenstgørende politiassistent, kun medfører en fængselsstraf på 3 måneder, er det derfor nødvendigt at udvise ham af hensyn til den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse.”

II. STRAFFEDOMME MED RELATION TIL NORDSJÆLLAND

1. Gadeoverfald på mand fra Black Jackets – Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 (Udelades)

2. Udvisning på grund af bl.a. medlemskab af LTF - Højesterets dom af 24. maj 2018

• Syv medlemmer af LTF, heriblandt T, blev idømt 3 til 8 måneders fængsel for to tilfælde af vidnetrusler efter straffelovens § 123 mod et voldsoffer og et tilfælde af afpresning efter straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1. Han blev betinget udvist.

• T blev udvist af Højesteret under henvisning til bl.a. hans medlemskab af LTF.

Østre Landsret havde den 24. november 2017 fundet det bevist, at:

”Vidnetruslerne var rettet mod en person, der kort forinden var blevet stukket med en kniv. Ved det første tilfælde af vidnetrusler opsøgte tiltalte sammen med mindst seks andre medlemmer af bandegrupperingen Loyal to Familia den 7. februar 2016 forurettede på Rigshospitalet, hvor han var indlagt efter knivstikket, for at sikre sig, at han skulle sige, ”hvad de havde aftalt” eller noget tilsvarende.

Få dage efter, at forurettede den 11. februar 2016 var blevet udskrevet fra Rigshospitalet, opsøgte T sammen med andre medlemmer af Loyal to Familia på ny den pågældende, denne gang ved hans bopæl, hvor T sagde til ham, at han ikke skulle sige noget, ”ellers ville det gå værst ud over ham og hans familie” eller noget tilsvarende, ligesom T tog hårdt fat i nakken på forurettede.

Ved afpresningsforholdet opnåede T betaling af 1.000 kr. fra en bartender, under henvisning til at T var medlem af Loyal to Familia.”

For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning. Af

Højesterets begrundelse og resultat

fremgår det bl.a., at Højesteret fremhævede, at tiltalte flere gange var dømt for personfarlig kriminalitet og våbenbesiddelse, herunder bl.a. (dommens s. 8):

”Ved Retten i Svendborgs dom af 9. juli 2010 blev han idømt fængsel i 40 dage for overfald på og trusler mod en tjenestemand i funktion, herunder bl.a. ved at true med at slå en fængselsfunktionær og dennes datter ihjel. Ved Retten i Hillerøds dom af 20. juni 2011 blev han idømt 1 års fængsel for på bopælen at have været i besiddelse af en 9 mm pistol med isat magasin indeholdende 15 skarpe patroner.

Ved Retten i Hillerøds dom af 19. december 2013 blev han idømt fængsel i 10 måneder og udvist betinget for bl.a. vold, ulovlig tvang og frihedsberøvelse. I den sidste sag blev han bl.a. dømt for sammen med to medtiltalte at have tvunget

- 58 -

forurettede til at stige ind i en bil, hvorefter denne blev kørt ud mod en skov, og under kørslen blev forurettede tildelt to pift med en peberspray i hvert øje, flere knytnæveslag i hovedet samt fik med et rustent søm ridset bogstaverne LTF ind i venstre lår og tildelt en ”dummebøde” på 20.000 kr. for at have solgt hash i Loyal to Familias område.”

Højesteret fandt, at tiltaltes personlige og kulturelle bånd til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Libanon, men at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i dette land, hvis han blev udvist.

Herefter udtalte Højesteret (dommen s. 10):

”Han er nu på ny dømt for personfarlig og samfundsskadelig kriminalitet i tilknytning til sit medlemskab af bandegrupperingen Loyal to Familia.

Han er som nævnt tidligere dømt adskillige gange for alvorlig personfarlig og almenfarlig kriminalitet, herunder i tilknytning til hans medlemskab af Loyal to Familia, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende bander med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.

Han er ved dom af 19. december 2013 udvist betinget af Danmark og er derved advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til ubetinget udvisning, og de to vidnetrusler er begået i prøvetiden for den betingede udvisning.

Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T med indrejseforbud i 6 år, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Libanon.

Det bemærkes, at hans samlever og barn vil have mulighed for at besøge ham i Libanon, og at de endvidere vil kunne kommunikere med ham via telefon og internet.”.

Højesteret tog herefter anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud i 6 år til følge.

3. Forsætlig fareforvoldelse ved besiddelse af skydevåben i Allerød – Østre Landsrets dom af 17. september 2018

• To medlemmer af LTF blev idømt 6½ års fængsel for at have besiddet et skydevåben i den hensigt at affyre skud mod en eller flere personer som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Allerødgruppen.

• Den ene tiltalte blev tillige udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

De to tiltalte, som var 19 og 21 år på gerningstidspunktet, var tiltalt for forsøg på manddrab ved den 12. oktober 2017 i mellem kl. 20.26 og kl. 20.59 i forening med to p.t. uidentificerede medgerningsmænd at have indfundet sig i Allerød og kørt i bil ad forskellige offentlige veje bevæbnet med en skarpladt halvautomatisk pistol i den hensigt at dræbe uidentificerede personer som led i en konflikt, hvilket mislykkedes, da de tiltalte blev eftersat af politiet og kørte galt på Kongevejen.

- 59 -

Et enigt nævningeting i byretten fandt det imidlertid alene bevist, at de tiltalte havde forsæt til forsøg på overtrædelse af straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse og anførte herom (s. 30):

”Der har ikke været overfald af medlemmer af de to bander siden maj 2017. På denne baggrund finder retten, at det ikke er bevist at konflikten mellem de 2 grupperinger var af en sådan karakter, at de tiltalte med forsæt til at dræbe kørte ud til Ørnevang om aftenen den 12. oktober 2017. De tiltalte frifindes derfor for den principale tiltale.

Under henvisning til de tiltaltes rute og til det medbragte skudklare våben findes det imidlertid bevist, at de tiltalte havde forsæt til at afgive skud i området ved Ørnevang og derved volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, hvilket tillige var egnet til at fremkalde en konflikt mellem de to grupperinger, samt at begge grupper er i besiddelse af skydevåben, som de anvender som led i konflikten. Retten forkaster de tiltaltes under hovedforhandlingen fremkomne forklaring om et ”tyvetogt” som utroværdig.”

De tiltalte vedstod deres medlemskab af LTF. Byretten afviste den enes forklaring om, at han havde meldt sig ud af LTF kort før gerningstidspunktet. Byretten lagde i den forbindelse vægt på, at denne tiltalte to dage før gerningstidspunktet var observeret på en parkeringsplads med ledende medlemmer af LTF Helsingør, og at han dagen før dette møde var blevet antruffet af politiet i København iført en LTF-kasket.

Byretten udtalte vedrørende straffelovens § 81 a (s.29):

”Det lægges til grund, at der på det pågældende tidspunkt var konflikt mellem LTF og Brothas, jf. pa. Graatangs forklaring og de fremlagte notater. Det lægges under henvisning til Gruppebeskrivelse angående Allerødgruppen videre til grund, at Allerødgruppen primært holdt til i området ved Uglevang og Ørnevang i Allerød, herunder området omkring Skovvangskolen, men også andre steder i Allerød.

Ifølge konfliktnotat vedrørende konflikt mellem bandegrupperingerne Allerødgruppen og Loyal To Familia var Allerødgruppen i alliance med Brothas. Det var ligeledes politiets vurdering, at der i maj 2017 opstod en fortsat verserende konflikt mellem Loyal To Familia og Allerødgruppen. I konfliktnotatet er anført 2 hændelser i maj 2017 med relation til begge grupperinger.

Dels en episode med knivstik mod perifere medlemmer af Loyal To Familia, mens flere medlemmer af Allerødgruppen var til stede, og dels en episode med flere skud, der blev affyret imod et medlem af Allerødgruppen i Allerød. Det fremgår ikke af notatet, om personer med tilknytning til Loyal To Familia blev sigtet for skudepisoden i Allerød.

Frem mod den 12. oktober 2017 er medlemmer af Allerødgruppen blevet antruffet i besiddelse af 1 gaspistol den 3. juni 2017 i København og 1 låsbar foldekniv og en CS-gas den 11. august 2017. Den 19. juni 2017 blev et medlem af Loyal To Familia fundet i besiddelse af 1 skarpladt våben i Hillerød.

Der er ifølge konfliktnotatet fundet våben og ammunition på begge gruppers områder, og personer fra grupperne er set med skudsikre veste. Retten tiltræder herefter politiets vurdering af, at der i maj 2017 var en på

- 60 -

gerningstidspunktet fortsat verserende konflikt mellem Loyal To Familia og Allerødgruppen.”

De tiltalte blev også fundet skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 181 om brandstiftelse, idet de havde planlagt at afbrænde den brugsstjålne bil, som de benyttede på gerningstidspunktet.

Ved strafudmålingen lagde byretten bl.a. vægt på, at der ikke forelå formildende omstændigheder og at det talte i skærpende retning, at der var besiddet en skarpladt og skudklar halvautomatisk pistol i et tilfælde, hvor de tiltalte havde forsæt til at afgive skud og derved volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, samt at forbrydelsen var gennemført af flere i forening efter nøje planlægning.

For landsretten angik sagen alene udvisnings- og strafudmålingsspørgsmålet. Landsretten tiltrådte, at der var grundlag for udvisning af den ene tiltalte, og fandt efter en vurdering af forholdenes samlede karakter, at fængselsstraffene burde nedsættes fra 7 til 6 ½ år for begge de tiltalte.

III. STRAFFEDOMME OG EN TILTALE MED RELATION TIL MIDT- OG VESTSJÆLLAND

1. Besiddelse af skydevåben i Greve – Østre Landsrets dom af 12. december 2018

• En person med tilknytning til LTF blev idømt 5 års fængsel for at have besiddet et skydevåben som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Forholdet blev begået den 18. august 2017 kl. 20.45, hvor tiltalte, som var 20 år og medlem af LTF, besad en skarpladt pistol samt et magasin til en maskinpistol i en personbil ved Morbærhegnet i Greve. En 21-årig medtiltalt, som også havde været til stede i personbilen, men som ifølge politiets oplysninger ikke var medlem af LTF, blev frifundet.

I lighed med byretten fandt landsretten, at den 19-årige tiltalte var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, jf. § 81 a, og tiltrådte de grunde, som byretten havde anført herom (s. 34):

”Efter politiassistent V42s forklaring og konfliktnotat lægges til grund, at der fra marts 2017 til december 2017 var en voldelig konflikt mellem grupperingerne Brothas og LTF med anvendelse af skydevåben, og at det var en af de mest voldelige bandekonflikter, der har været, samt at konflikten var på sit højeste i august 2017.

Det lægges til grund efter vidnet politiassistent V43s forklaring, at[tiltalte] ved anholdelsen bar en LTF-kasket, og at [tiltalte] på vidnets forespørgsel bekræftede, at han var medlem af LTF. Det må endvidere efter vidnet V42s forklaring og dokumentationsrapport vedrørende [tiltalte] lægges til grund, at han er observeret således: … [udeladt].

Videre må det efter vidnet politiassistent V44s forklaring lægges til grund, at han havde mødt [tiltalte] en dag, og at denne bar en LTF-trøje, hvilket vidnet kommenterede og sagde, at det var farligt at have en sådan på, hvis man ikke var tilknyttet LTF, men at [tiltalte] ikke ville tale med vidnet om dette og gik. Vidnet har yderligere forklaret, at

- 61 -

[tiltalte] var den eneste, der gik med LTF-trøje og kasket i området. [Tiltalte] har forklaret, at han og hans kammerater i august 2017 trak sig ud af LTF, og at det officielt skete to dage før, han blev anholdt. Der findes intet grundlag for at betvivle, at LTF-Hundige trak sig ud som anført, idet dette støttes af vidnet V42s forklaring.

Dette medfører imidlertid ikke, at det kan lægges til grund, at [tiltalte] trak sig ud af LTF. Tiltalte har forklaret, at han havde LTF-kasketten på, fordi hans hår var for langt, og at det var helt tilfældigt, at han havde en sådan kasket på, ligesom det var almindeligt, at også mindre drenge gik med en sådan kasket/trøje. Tiltaltes forklaring herom findes at kunne tilsidesættes.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at vidnet V42 har forklaret, at det ikke er en beklædning, man tager på for sjov, og at det kan betyde afstraffelse, ligesom politiassistent V44 har forklaret, at han havde sagt til [tiltalte], at det kunne være farligt at have en sådan beklædning på, hvis man ikke var tilknyttet LTF.

Det findes derfor bevist, herunder ved tiltaltes egne oplysninger ved anholdelsen, og den omstændighed, at han havde en LTF-kasket på, at tiltalte på gerningstidspunktet fortsat var relateret til LTF, og at hans besiddelse af pistolen havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, i hvilken der i vidt omfang havde været anvendt skydevåben, og at [tiltalte] var bekendt hermed.”

I landsretten gjorde forsvareren bl.a. gældende, at strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 a var grundlovsstridig, hvortil landsretten udtalte (s. 5):

”Vi finder, at det ikke, som påstået af forsvareren, strider mod grundloven eller grundlæggende lighedsprincipper at henføre forholdet under straffelovens § 81 a.”

2. ”Operation Sundown” vedr. afpresning, narkotikahandel og våbenbesiddelse mv. i Køge, Ringsted og Roskilde Kommune – Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 (Udelades)

IV. STRAFFEDOMME MED RELATION TIL AARHUSOMRÅDET

Straffedomme vedrørende Brabrandgruppen-konflikten

1. Forsøg på besiddelse af to skydevåben på Familieskolen i Tilst – Vestre Landsrets dom af 12. marts 2018

• Et medlem af LTF og en person med tilknytning til LTF blev idømt henholdsvis 5 år og 5 år og 3 måneders fængsel for at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af to skydevåben som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brabrandgruppen.

Politiet modtog den 6. juli 2017 et anonymt tip om, at der blev udvist en mistænkelig adfærd i området ved Familieskolen i Tilst. En patrulje undersøgte stedet og fandt to skydevåben skjult i tagfoden på en af skolebygningerne. Politiet ombyttede skydevåbnene med attrapper og etablerede videoovervågning. Dagen efter indfandt de tiltalte sig på stedet og satte sig i besiddelse af attrappistolerne. De blev kort efter anholdt. De tiltalte var 22 og 27 år gamle.

Tiltalte Z udtalte i byretten (s. 12):

- 62 -

”Tiltalte har været med i LTF siden midten af maj 2017. LTF havde et modsætningsforhold både til Brabrandgruppen og Black Army. LTF er i Bispehaven blevet beskudt af nogen fra Brabrandgruppen. En LTF’er blev ramt med 7 skud. LTF’s område er både i Bispehaven og i Tilst. Der kommer nogen fra Brabrandgruppen og Black Army i Tilst, fordi de har familie over det hele.

LTF har ikke haft vagtposter ude, men har holdt øje med, at de andre ikke kom og skød på dem. De holdt øje for sig selv, og hvis der kom biler, holdt de øje med, om der sad maskerede personer i dem. Han vil ikke mene, at der var vagter, som holdt øje for andre end sig selv, eller fulgte en vagtplan.”

Tiltalte Æ udtalte i landsrettens (s.3):

”LTF var i krig med Brabrandgruppen, og Brabrandgruppen ville have LTF’erne ind at sidde. Han gik efter sin løsladelse den 27. juni 2017 meget sammen med LTF’erne, men han var ikke direkte medlem.”

Både by- og landsret fandt de tiltalte skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forbrydelsen var omfattet af straffelovens § 81 a, udtalte alle dommere og nævninger i byretten (dom s. 36 f.):

” [Den ene tiltalte] har forklaret, at LTF havde et modsætningsforhold til blandt andet Brabrandgruppen, og at LTF’ere i Bispehaven er blevet beskudt af nogen fra Brabrandgruppen.

Retten lægger efter oplysningerne fra notatet om konfliktvurdering fra Rigspolitiets nationale efterretningscenter (NEC), konfliktnotatet fra EAE ved Østjyllands Politi og politiassistent V21s forklaring i overensstemmelse hermed til grund, at der senest fra slutningen af maj 2017 har været en voldelig konflikt mellem LTF og Brabrandgruppen, og at konfliktens første, registrerede skudepisode fandt sted i Bispehaven i Aarhus den 3. juni 2017.

Det må under hensyn hertil og til, at de tiltalte begge var tilknyttet/støttede LTF, lægges til grund, at de tiltaltes forsøg på besiddelse af skydevåben havde baggrund i en voldelig verserende konflikt mellem LTF og Brabrandgruppen, hvor der tidligere havde været anvendt skydevåben, og at begge de tiltalte var bekendt hermed. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 81 a.”

Landsretten tiltrådte i enstemmighed denne begrundelse med tilføjelse af bl.a. (s. 8):

”[Den ene tiltalte] har både for byretten og landsretten forklaret, at han fra sin løsladelse den 27. juni 2017 og frem til gerningstidspunktet var meget sammen med personer fra LTF, og at der i den periode var “krig” mellem Brabrandgruppen og LTF.… det er bevist, at de tiltaltes forsøg på besiddelse af våbnene med tilhørende ammunition til pistolen havde baggrund i den verserende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis LTF og Brabrandgruppen, og hvor der tidligere som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.

Efter det anførte er landsretten enig i, at forholdet er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1.”

- 63 -

De blev begge udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

2. Forsætlig fareforvoldelse ved skudafgivelse på Søndervangs Allé – Vestre Landsrets dom af 14. januar 2019

• To medlemmer af LTF blev idømt fængsel i henholdsvis 7 år og 6 år og 6 måneder for forsætlig fareforvoldelse ved en skudafgivelse mod en person, som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brabrandgruppen.

Forholdet blev begået den 21. juni 2017 omkring kl. 20.00 på parkeringspladsen ud for pizzeriaet ved Søndervangs Allé i Viby, Aarhus, hvor de tiltalte, som var 18 og 21 år gamle, var kommet kørende på en stjålet motorcykel. Den ene tiltalte affyrede en skarpladt pistol i retning mod en 25-årig forurettet mand.

Skuddet ramte kølerhjelmen på en bil, som var placeret mellem de tiltalte og den 25-årige med flere meters afstand til det sted, hvor den 25-årige befandt sig. Forurettede, som ikke blev ramt, flygtede fra stedet. De tiltalte erkendte under sagen, at de var medlemmer af LTF.

De tiltalte var ved Retten i Aarhus’ dom af 21. marts 2018, som er omtalt på side 31 i bilag A af 7. januar 2019, fundet skyldige i drabsforsøg, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brabrandgruppen, og de var blevet idømt fængsel i henholdsvis 13 år og 13 år og 6 måneder.

De tiltalte havde anket dommen med påstand om frifindelse for drabsforsøg og overtrædelse af straffelovens § 81 a. De tiltalte erkendte sig dog skyldige i forsætlig fareforvoldelse, idet de havde skudt for at skræmme den 25-årige mand.

Vedrørende hændelsesforløbet lagde landsretten til grund (dom s. 13):

”De tiltalte var således kommet kørende til gerningsstedet på en stjålet motorcykel, og de bar handsker og var iført mørkt tøj, der var købt dagen før. Handskerne blev båret for ikke at afsætte dna-spor og for at undgå krudtslam, og det anvendte skydevåben var en tysk 9 mm halvautomatisk pistol, der ikke tidligere var registreret som kendt i politiets register.

Som anført af byretten fremgår det af de afspillede videoovervågninger, at de tiltalte op til gerningstidspunktet kørte frem og tilbage på vejene omkring parkeringspladsen. De endte med at køre efter [den 25- årige forurettede], da han kørte på sin scooter ind på parkeringspladsen, hvor han påkørte en parkeret bil og væltede.

Det fremgår endvidere af videoovervågningerne, at [forurettede]løb rundt om bilen og ind på flisearealet foran pizzeriaets glasparti samtidig med, at han kiggede i den retning, hvor de tiltalte kom kørende. [Forurettede] dukkede sig samtidig med, at [tiltalte 1] i sin højre, strakte arm holdt pistolen frem mod ham.

Da [forurettede] ar i færd med at rette sig op og var i bevægelse frem - modsat motorcyklens kørselsretning - affyrede [tiltalte 1] et skud i retning mod ham. Efter bevisførelsen og uanset den videosekvens, som viser [tiltale 1]'s højre arms placering efter afgivelsen af skuddet, tiltræder landsretten, at det ikke er bevist, at de tiltalte forsøgte at affyre yderligere mindst et skud.

Det lægges til grund, at selve episoden, hvor de tiltalte kørte forbi og afgav skuddet, varede ganske få sekunder, og at afstanden mellem de tiltalte og [forurettede]var 9-10 meter på dette tidspunkt. Efter de kriminaltekniske erklæringer og kriminaltekniker V45s forklaring lægges det endvidere til grund, at skudretningen var nedadgående med en vertikal vinkel på

- 64 -

12 grader mod det sted, hvor [forurettede] befandt sig inde på flisearealet bag bilen, og at projektilet ramte bilens kølerhjelm og endte i motorrummet. Også efter bevisførelsen for landsretten er det ubetænkeligt at lægge til grund, at [tiltalte 2], der var fører af motorcyklen, råbte "Plaf ham. Plaf ham", inden skuddet blev afgivet.

Efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen fandt landsretten det betænkeligt at statuere, at de tiltalte havde haft til hensigt at dræbe eller ramme den 25-årige forurettede, og de tiltalte blev derfor frifundet for tiltalen om forsøg på manddrab og i anden række forsøg på grov vold (dom s. 14):

”[Tiltalte 1]’s forklaring i retten er i overensstemmelse med hans forklaring til politiet den 21. juli 2017.

Han har bl.a. forklaret, at de ville forsøge at skræmme personer fra de andre grupperinger, og at motivet hertil var, at de andre skulle holde sig væk fra området og på den måde forsøge at bringe bandekonflikten til ophør. [Tiltalte 1] har forklaret om skudafgivelsen, at han sigtede ned mod bilen og kølerhjelmen, og at han rettede mundingen af pistolen nedad for at sikre, at han ikke ramte [forurettede].

Han har endvidere forklaret, at havde [tiltalte 2] stoppet motorcyklen på det sted, hvor der blev skudt fra, kunne tiltalte have sigtet og ramt [forurettede], men at det netop var meningen, at det ikke skulle ske, idet han skød for at skræmme. Der blev som anført alene afgivet et skud, der var nedadgående.

Skuddet ramte bilens kølerhjelm, som var placeret på et lavere niveau og med flere meters afstand fra det sted, hvor [forurettede] befandt sig på dette tidspunkt. Skuddet blev afgivet i en afstand på 9-10 meter til [forurettede], og det blev afgivet, mens motorcyklen var i bevægelse og på vej bort fra det sted, hvor [forurettede] befandt sig.”

Samtlige nævninger og dommere fandt det herefter i overensstemmelse med de tiltaltes erkendelse bevist, at de var skyldige i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse.

Ligesom byretten fandt landsretten det endvidere bevist, at forholdet var omfattet af straffelovens § 81 a (dom s. 16):

”Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at skudepisoden havde baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis L TF og Brabrandgruppen, hvor der kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.”

3. Flaskekast ved Unishop-kiosken – Vestre Landsrets dom af 14. juni 2019

• Fem medlemmer af LTF blev frifundet på grund af nødværge for at have kastet flere fyldte glasflasker efter flere personer, som ikke blev ramt.

I sagens hovedforhold var fem medlemmer af LTF, som på gerningstidspunktet var mellem 20 og 27 år gamle, tiltalt for forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, jf. § 81 a, ved den 25.juli 2017 ca. kl. 21.15 i og ved Unishop-kiosken på Viborgvej i Aarhus V, ved i forening og med

- 65 -

baggrund i gensidigt opgør mellem grupper af personer, at have kastet flere fyldte glasflasker efter flere personer, der dog ikke blev ramt, idet de flygtede fra stedet.

Ved Retten i Aarhus’ dom af 9. november 2018, som er omtalt på side 32 i bilag A af 7. januar 2019, blev alle de tiltalte fundet skyldige i forsøg på grov vold, som led i den verserende bandekonflikt mellem LTF og Brabrand-gruppen, og idømte straffe i niveauet fra 6 til 10 måneders fængsel.

Vestre Landsret frifandt derimod de tiltalte under henvisning til, at der var tale om nødværge for at imødegå et angreb fra en større gruppe af personer med mulig tilknytning til den verserende bandekonflikt, og anførte blandt andet herom (dom s.14):

”….Det kan desuden ikke afvises, at gruppen af mænd, der efter det oplyste havde tilknytning til Brabrand Gruppen, som var involveret i den da verserende bandekrig, medbragte våben i form af knive og slagvåben som forklaret af de tiltalte.

Under hensyn hertil sammenholdt med forklaringen fra vidnet V46 lægges det til grund, at formålet med gruppens tilstedeværelse var at angribe de tiltalte, der befandt sig i kiosken. Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at antage, at de tiltalte, der var væsentligt færre og ubevæbnede, på forhånd havde indvilliget i, at der skulle finde en konfrontation sted. Angrebet var derfor uretmæssigt.

Det kan på baggrund af bevisførelsen, herunder navnlig de afspillede videosekvenser, lægges til grund, at de tiltalte, da gruppen af personer nærmede sig Unishoppen, kastede ca. 5 fyldte flasker i retning mod de personer, der nærmede sig forretningen. Flaskerne, der blev kastet med betydelig kraft, ramte asfalten meget tæt på i hvert fald en af angriberne, der flere gange måtte springe til side for at undgå at blive ramt.

Kastene med flaskerne var under disse omstændigheder omfattet af straffelovens § 245, stk.1, jf. § 21. Kastene må imidlertid anses for nødvendige for at modstå eller afværge det påbegyndte angreb…”

V. STRAFFEDOMME MED RELATION TIL KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER

1. Overfald i Vestre Fængsel på ”Å” – Københavns Byrets dom af 20. marts 2015 og Østre Landsrets dom af 23. september 2015

• A og Ø blev i forening med fem andre medgerningsmænd, som alle efter politiets opfattelse var medlemmer af LTF, idømt fængselsstraffe i spændet fra 4 måneder til 8 måneder for et overfald på ”Å” fra den tidligere Blågårds Plads bande.

De syv tiltalte, som på gerningstidspunktet var mellem 19 og 28 år gamle, blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved den 21. februar 2014 ca. kl. 16.15 på en gårdtur i Vestre Fængsel i forening at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte A tildelte forurettede ”Å” (Å) et slag i

- 66 -

ansigtet, hvorefter alle de tiltalte skubbede forurettede omkuld, og sparkede og trampede ham adskillige gange i hovedet og på kroppen, mens han lå ned.

Retten fandt, at det på baggrund af de afspillede videooptagelser fra Vestre Fængsel sammenholdt med de lægelige oplysninger, var bevist, at alle de tiltalte i forening og efter fælles forståelse udøvede vold overfor forurettede, som blev tildelt et slag i ansigtet og herefter skubbet omkuld og tildelt mange spark og tramp i hovedet og kroppen.

Hverken forurettede eller de tiltalte udtalte sig under sagen, og dommen indeholder ikke oplysning om, hvad der kan antages at have været baggrunden for overfaldet. Det fremgår imidlertid af straffesagens akter, herunder overvågningsvideoen, at A var på gårdtur med flere medlemmer af LTF. A og ”Å” gik rundt for sig selv og talte angiveligt sammen, hvorefter A pludselig overfaldt ham. De øvrige LTF-medlemmer løb straks hen og deltog i overfaldet. ”Å” udtalte efter det oplyste til fængselspersonalet, at overfaldet skete, fordi han ikke ville være medlem af LTF. A blev udvist betinget.

Ved Østre Landsrets dom af 23. september 2015, som alene angik A, blev Københavns Byrets dom af 20. marts 2015 stadfæstet.

2. Vold og trusler mod fængselsbetjente – Københavns Byrets dom af 4. december 2017 (Udelades)

3. Overfald på fængselsbetjent ved Vestre Fængsel – Østre Landsrets dom af 10. april 2018 og Højesterets dom af 6. februar 2019

• LTF-medlemmet AA blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel og udvist for bestandig for bl.a. i forening med ukendte medgerningsmænd at have overfaldet en fængselsbetjent, som blev slået i hovedet med en fastnøgle og tildelt flere knivstik i låret og ballen.

Overfaldet fandt sted den 15. juni 2015 foran Vestre Fængsel, hvor en fængselsbetjent blev bragt i potentiel livsfare som følge af en voldsudøvelse, der blev begået af tiltalte i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd. Landsretten udtalte følgende om sagens hovedforhold (s. 6):

”Overtrædelsen af straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, i denne sag har bestået i, at tiltalte i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd har udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter mod en fængselsbetjent, idet tiltalte og medgerningsmændene efter forudgående aftale eller fælles forståelse standsede fængselsbetjent V30, da han var pa vej hjem fra arbejde, og overfaldt ham - der var intetanende og uden kendskab til overfa1dsmændene - med flere knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen.

De stak ham i den sammenhæng flere gange i baglåret og ballen med en kniv og slog ham flere gange i hovedet med en skiftenøgle. Byretten har lagt til grund, at tiltalte og medgerningsmændene målrettet gik efter at overfalde en fængselsbetjent. Ved overfaldet pådrog V30 sig stiksår i baglåret og ballen og flere læsioner i hovedet og på kroppen i øvrigt. Det fremgår af

- 67 -

personundersøgelsen af V30, at slag i hovedet med en stump genstand kan indebære potentiel livsfare. V30 er i dag diagnosticeret med PTSD som følge af overfaldet. Han lider derudover af bevægelsesproblemer I det ene ben på grund af beskadigelse af en nerve i ballen efter overfaldet. Han kan derfor ikke varetage den arbejdsfunktion, som han har uddannet sig til, og som tidligere var hans hverdag. Han er nu ansat i en skånestilling i Kriminalforsorgen.”

Den tiltalte forklarede i byretten, at han var ”med i LTF”. Han mødte ikke personligt under ankesagens behandling. I landsrettens gennemgang af de omstændigheder, der talte for udvisning af tiltalte, fremhævede retten bl.a. følgende (s.8):

Det er ubestridt, at tiltalte er medlem af bandegrupperingen LTF. Efter forklaringen fra vidnet politiassistent V47 fra Københavns Politi, Efterretnings- og Analysesektionen (EAS), Rocker- og bandemonitorering, lægges det til grund, at LTF på landsplan har ca. 240 medlemmer, heraf omkring 140 i København.

Efter vidnets forklaring lægges det endvidere til grund, at LTF er organiseret med en fast struktur med en national ledelse og en opdeling i underliggende afdelinger, hvor et eller flere medlemmer, såkaldte nomads, er forbindelsesleddet til ledelsen.

Betegnelserne “captain” og “sergeants” anvendes ligeledes, og efter vidnets opfattelse har LTF en struktur, der ligner strukturen hos andre bandegrupperinger som eksempelvis Bandidos. Det er politiets vurdering, at tiltalte selv medlem af LTF omkring maj 2015, og at han ikke er nomad eller en del af ledelsen i øvrigt, men at han tilhører mellemgruppen af medlemmer.

Den af tiltalte udøvede voldskriminalitet og længden af den nu idømte fængselsstraf taler med betydelig styrke for udvisning. Overfaldet, der blev begået af tiltalte i forening med andre og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, var brutalt, kynisk og medførte alvorlig personskade - fysisk og psykisk - o—g var rettet mod en fængselsbetjent alene på baggrund af vedkommendes arbejde som fængselsbetjent.

Overfaldet må dermed anses for at være et angreb rettet mod et led i en grundlæggende funktion i et demokratisk retssamfund.

Tiltalte er medlem af LTF, som han ifølge politiets vurdering har været medlem af siden maj 2015. Medlemmer af LTF kan på baggrund af politiets såkaldte kriminalitetsbillede, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Kriminalregisteret, sættes i forbindelse med bl.a. personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet. Tiltaltes medlemsskab af LTF må derfor anses for at indebære en betydelig risiko for ny kriminalitet.

Tiltalte, der også blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 191 for videreoverdragelse af ca. 60 gram kokain, blev betinget udvist.

Ved Højesterets dom af 6. februar 2019 fandt Højesteret, at der var tale om et meget alvorligt overfald på en fængselsbetjent og forhøjede tillægsstraffen til 3 år og 6 måneders fængsel med følgende begrundelse (dom s. 6):

”Henset til det meget alvorlige overfald på en fængselsbetjent i dennes fritid, der efter forudgående planlægning blev udøvet af AA sammen med flere medgerningsmænd, samt henset til at han yderligere er fundet skyldig i alvorlig

- 68 -

narkotikakriminalitet samt forsøg på hæleri med hensyn til et stort pengebeløb, finder Højesteret, at straffen bør fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder.”

Højesteret fandt endvidere, at det var nødvendigt at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder. I den forbindelse lagde Højesteret bl.a. vægt på, at tiltalte efter forudgående planlægning og i forening med andre havde begået et angreb på et led i en grundlæggende funktion i et demokratisk retssamfund, ligesom tiltaltes kriminelle løbebane og medlemskab af LTF også måtte tages i betragtning i den samlede afvejning af hensyn, der talte for og imod udvisning (dom s. 7 f.):

”AA er fundet skyldig i en meget grov overtrædelse af straffelovens § 119, stk. l, om vold over for nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste, ved at have udøvet grov vold over for en fængselsbetjent i dennes fritid.

Volden er efter forudgående planlægning udøvet af ham i forening med flere med gerningsmænd alene på grund af forurettedes funktion som fængselsbetjent, og uden at det havde forbindelse med særlige uoverensstemmelser eller lignende med forurettede. Volden bestod bl.a. i flere knivstik og slag i hovedet med et tungt værktøj.

Derudover er han bl.a. fundet skyldig i narkotikakriminalitet under særligt skærpende omstændigheder og hæleri med hensyn til et betydeligt pengebeløb.

Han har begået denne kriminalitet i en alder af 22-23 år, og straffen for disse forhold og andre mindre alvorlige forhold er en tillægsstraf på fængsel i 3 år og 6 måneder. … AA er tidligere straffet en række gange i perioden 2009-2018… Det aktuelle voldsforhold er udøvet før dommen om betinget udvisning.

Imidlertid har AAved sin hurtigt fortsatte narkotikakriminalitet af alvorlig karakter samt sin øvrige fortsatte kriminalitet vist, at han ikke har respekt for den advarsel, han har modtaget i kraft af dommen om betinget udvisning. Han har siden maj 2015 været medlem af bandegrupperingen LTF.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå samfundsskadelig kriminalitet i Danmark, herunder personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet, hvis han ikke udvises. … Højesteret finder endvidere, at det ikke er i strid med artikel 8, at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Højesteret har herved særligt lagt vægt på den langvarige fængselsstraf, som AA idømmes for bl.a. det meget alvorlige angreb på en fængselsbetjent, der må ses som et angreb på et led i en grundlæggende funktion i et demokratisk retssamfund.”

4. Afstraffelse af fængselsbetjent ved Nyborg Statsfængsel – Østre Landsrets dom af 30. maj 2018

• To medlemmer af bandegrupperingen Black Army blev idømt to års fængsel for medvirken til overfald på en fængselsbetjent, som blev skudt i begge ben af to maskerede gerningsmænd foran Nyborg Statsfængsel.

- 69 -

• Landsretten lagde til grund, at unavngivne, ledende medlemmer af LTF var involveret i planlægningen og udførelsen af overfaldet.

Sagen omhandlede et overfald på en fængselsbetjent den 12. juli 2016 ved Nyborg Statsfængsel. Han blev beordret ned på jorden af to maskerede gerningsmænd og herefter skudt i begge ben. Fængselsbetjenten pådrog sig varige fysiske og psykiske mén som følge af overfaldet.

To personer fra grupperingen Black Army på henholdsvis 24 år og 21 år, heriblandt den daværende præsident BB, blev tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.

Byretten idømte den 21-årige seks års fængsel for overfaldet, men frifandt BB. Byretten fastslog, at den 21-årige havde været en af de to gerningsmænd, der skød fængselsbetjenten.

Landsretten fandt begge de tiltalte skyldige og idømte dem 2 års fængsel for medvirken til overfaldet på fængselsbetjenten. Landsretten fandt i modsætning til byretten også BB skyldig, men frifandt den 21-årige for at være en af de primære gerningsmænd, der skød fængselsbetjenten. Landsretten fandt derimod, at begge de tiltalte havde medvirket til planlægningen af et overfald, som i hvert fald var omfattet af straffelovens § 245. I forbindelse med afsigelsen af skyldkendelsen i sagen, udtalte landsretten om LTF (s. 15-16):

”Ingen af de tiltalte har ønsket at udtale sig om, hvorvidt personerne fra København, der var involveret i overfaldet på CC, har tilknytning til bandegrupperingen LTF. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder vidnet V48 forklaring om fængslede LTF-medlemmers store utilfredshed med de forhold, de afsonede under i Nyborg Statsfængsel, samt den tætte kontakt mellem BB og ledende medlemmer af LTF før og efter overfaldet i sagens forhold 10, lægges det til grund, at medlemmer af LTF var involveret i planlægningen og udførelsen af overfaldet”. [understregning foretaget her].

5. Overfald på bl.a. præsidenten for Black Army i Vestre Fængsel – Østre Landsrets dom af 7. juni 2018

• Fire medlemmer af LTF og en person med tilknytning hertil blev idømt ubetingede fængselsstraffe fra 4 måneder til 1 år for at have overfaldet bl.a. BB, lederen af en rivaliserende bandegruppering i Vestre Fængsel.

Otte personer blev sigtet for at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i forbindelse med et overfald på præsidenten for Black Army, BB, og dennes nevø i Vestre Fængsel. Forholdet blev begået under en gårdtur den 20. juni 2017. Fem af de otte blev tiltalt i samme sag. Disse tiltalte var 20 til 25 år gamle på gerningstidspunktet.

Der blev under sagen afgivet forklaring af flere polititjenestemænd, som oplyste, at forholdet blev begået som led i en konflikt mellem LTF og Black Army, og at der konkret var tale om gengæld for et overfald i Odense dagen forinden, hvor nogle LTF-medlemmer var blevet lokket i et bagholdsangreb af personer fra

- 70 -

Black Army. Fire af de fem tiltalte bestred ikke, at de og deres medsigtede var medlemmer af LTF. Forurettede bestred ej heller, at han havde været præsident for Black Army, men gjorde dog gældende, at han var fratrådt noget tid før overfaldet i fængslet.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i forbindelse med overfaldet på de to forurettede, som begge blev slået, sparket og trampet adskillige gange i hovedet og på kroppen, herunder mens de lå ned. Retten fandt endvidere, at voldsudøvelsen var kontrolleret og målrettet. Retten tog ikke stilling til, om alle de implicerede i sagen havde tilknytning til bandemiljøet, ligesom retten undlod at udtale sig om, hvad motivet til overfaldet kunne antages at have været. Retten bemærkede dog (s. 26 f):

”Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte [en af de tiltaltes] forklaring om, at baggrunden for overfaldet var en personlig kontrovers med BB.

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er forhold, der støtter forklaringen, der tværtimod er kontraindiceret af vidnernes forklaring om, at en systematisk overvågning af de indsatte ligger til grund for sammensætningen af indsatte på gårdtur, idet netop de tiltalte og BB i flere måneder havde haft gårdfællesskab uden problemer… Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om to forhold af rå og brutal vold begået til dels på tiltaltes initiativ, forhold 1, og i forening med flere medgerningsmænd, på forsvarsløse personer uden anden begrundelse end, at de dels var tilknyttet Black Army, dels forsøgte at komme til undsætning.”

For landsretten omfattede ankesagen alene spørgsmålet om strafudmålingen for en af de fem tiltalte. I denne sag fastslog Østre Landsret, bl.a. at:

”… Det er ved byrettens dom lagt til grund, at baggrunden for voldsudøvelsen var, at de to forurettede var tilknyttet Black Army, og at DD forsøgte at komme BB til undsætning. Voldudøvelsen mod BB og DD skete under en gårdtur i Vestre Fængsel, og de to forurettede var i situationen forsvarsløse, og de kunne ikke flygte. Efter karakteren og omfanget af den udøvede vold, der blev udøvet af flere i forening, og når der samtidig henses til de omstændigheder, hvorunder volden blev udøvet, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at nedsætte den af byretten udmålte straf på fængsel i 8 måneder.

For så vidt angår udvisningspørgsmålet fandt Østre Landsret, at det bl.a. måtte tages i betragtning, at:

”Tiltalte, der er 25 år, nu [er] idømt 8 måneders fængsel for grov vold begået i tilknytning til hans medlemskab af Loyal to Familia.”.

Østre Landsret fandt imidlertid efter en samlet proportionalitetsafvejning, at der alene var grundlag for en betinget udvisning.

6. Grov vold med tundåse mod fængselsbetjent – Retten i Nykøbing Falsters dom af 22. juni 2018 (Udelades)

7. Vold mod fængselsbetjente – Østre Landsrets dom af 3. december 2018

- 71 -

• Et LTF medlem blev idømt 6 måneders fængsel for umotiveret vold mod to fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel.

Den tiltalte, som var 22 år på gerningstidspunktet, erkendte sit medlemskab af LTF og afsonede på en afdeling med indsatte med tilknytning til LTF.

Han blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 20. april 2018 ca. kl. 16.00 under afsoning i Storstrøms Fængsel, at have øvet vold mod to fængselsbetjentene, idet tiltalte slog den ene fængselsbetjent en gang i ansigtet med knyttet hånd, hvorefter han slog den anden fængselsbetjent fem gange i ansigtet med knyttet hånd, herunder imens tiltalte blev fastholdt på jorden.

Byretten fandt ham skyldig i den rejste tiltale, dog således at volden imod den ene fængselsbetjent delvist må betragtes som forsøg, jf. straffelovens § 21, idet dette vidne ikke havde afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Byretten fastsatte straffen til 6 måneders fængsel med følgende begrundelse (s.4):

”Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på voldens karakter og omfang, herunder at den blev forøvet mod to forurettede, samt at volden var umotiveret. I skærpende retning har retten lagt vægt på, at volden blev forøvet under afsoning mod to fængselsbetjente, jf. herved straffelovens § 81, nr. 12. Endelig har retten i samme retning lagt vægt på, at tiltalte flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, og på det meget hurtige recidiv efter dom af 15. februar 2018, der blandt andet vedrørte vold.”

Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om formildelse. Landsretten stadfæstede byrettens strafudmåling.”

7. Oplysninger vedrørende kriminalitet begået af personer efter politiets opfattelse med tilknytning til LTF

Anklagemyndigheden har under sagen dokumenteret tabeller med statistiske oplysninger vedrørende kriminalitet begået af personer, som efter politiets opfattelse, har eller har haft tilknytning til LTF. Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af chefkonsulent V49, NEC, Rigspolitiet, som har bearbejdet oplysningerne. Der henvises til forklaringen senere i dommen.

Af Rigspolitiets notat af 17. juni 2019 fremgår blandt andet følgende:

”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet

Fra politiets efterforskningsstøttedatabase er trukket oplysninger om de personer, politiet pr. 3. juni 2019 har registeret som nuværende eller tidligere medlemmer af Loyal to Familia – LTF. For hver person er trukket cpr-nummer og oplysning om politiets registrering af startdato og eventuel slutdato for personens medlemskab

- 72 -

af LTF og om eventuelle tidligere start- og sluttidspunkter for politiets registrering af vedkommende som medlem af LTF.

Fra Kriminalregisteret (KR) er der trukket alle oplysninger om hver af de nuværende medlemmer af LTF. Udtrækket er foretaget 6. juni 2019.

Fra Kriminalregisteret er trukket alle oplysninger om hver af de tidligere medlemmer af LTF. Udtrækket er foretaget d. 6. juni 2019.

Fra Kriminalregisteret er trukket oplysninger om frihedsberøvede medlemmer af LTF pr. 4. juni 2019.”

Det fremgår bl.a. af notatet, at Rigspolitiet vurderer, at af de 94 personer, som politiet den 3. juni 2019 vurderede fortsat var medlemmer af LTF, jf. det tidligere afsnit om bandetilknytningsrapporter, har samtlige personer mindst én fældende afgørelse registreret i Kriminalregistret. Af de 291 personer, som politiet vurderer tidligere var medlemmer af LTF havde 290 personer mindst én fældende afgørelse registreret i Kriminalregistret. Det fremgår endvidere af oplysningerne, at af de 94 personer, som politiet fortsat vurderer er medlem af LTF, var 61 af disse varetægtsfængslet den 4. juni 2019.

Det er under sagen ikke bestridt af forsvaret, at A er leder af LTF.

A er senest straffet ved Højesterets dom af 20. november 2018 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med fængsel i 3 måneder, en bøde på 12.200 og udvist med indrejseforbud i 6 år. Dommen angik en episode den 31. juli 2017 på Blågårds Plads i København, hvor A kom med verbale trusler over for en betjent.

Højesterets dom indeholder følgende oversigt over As tidligere domme udarbejdet af Rigsadvokaten:

»1. Ved udeblivelsesdom afsagt af Københavns Byret den 19.juni 2003 idømt en bøde på 3.000 kr. for på offentligt tilgængeligt sted at have været i besiddelse af en ulovlig kniv.

- 73 -

2. Ved udeblivelsesdom afsagt af Københavns Byret den 13.oktober 2003 idømt 4 dagbøder á 125 kr. for hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, ved at have væltet et bordfodboldspil, som gik i stykker.

3. Ved dom afsagt af Københavns Byret den 27. juni 2006 idømt fængsel i 20 dage og en bøde på 35.000 kr. Sagen omhandlede flere kørsler uden at have erhvervet kørekort, ulovlig våbenbesiddelse af henholdsvis en dolk og tre enhåndsbetjente foldeknive, overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, ved at have forsøgt at hindre politiets anholdelse af tredjeperson, samt overtrædelse af straffelovens § 121, ved at have kaldt politiet »Hipposvin«.

4. Ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 18. januar2007 idømt fængsel i 60 dage. Sagen omhandlede vold efter straffelovens § 244, der fandt sted under en gåtur i Vestre Fængsel, idet T overfaldt en anden indsat og slog ham flere gange i ansigtet med knyttet hånd, hvilket medførte at forurettet faldt omkuld, hvorefter T trampede eller sparkede forurettede i hovedet.

5. Den 14. maj 2008 vedtaget bødeforlæg af 31. marts 2008 fra Nordjyllands Politi på 3.000 kr. for at have været i besiddelse af 9,4 gram hash til eget brug.

6. Ved dom afsagt af Retten i Aalborg den 8. oktober 2008 idømt fængsel i 8 år. Frifundet for påstand om udvisning.

Sagen i forhold til tiltalte omhandlede to tilfælde af grov vold i gentagelses-tilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, herunder det ene forhold med døden til følge, således at der forelå særdeles skærpende omstændigheder, jf. § 246, idet T stak F1 i ryggen med en kniv, samt deltog i et overfald af F6 sammen med de øvrige 4 tiltalte.

F6 blev under overfaldet slået i hovedet og på kroppen, herunder med flasker og stole, ligesom F6 blev sparket, fastholdt og tildelt 14 knivstik og adskillige stik med flaske, glasskår eller lignende, heriblandt et stik i leveren, der medførte at F6 kort efter afgik ved døden.

- 74 -

7. Ved dom afsagt af Retten i Svendborg den 4. februar 2010 idømt fængsel i 7 dage for uretmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon i Nyborg Statsfængsel.

8. Ved dom afsagt af Retten i Svendborg den 9. februar 2010 betinget frakendt førerretten i 3 år fra endelig dom. Sagen omhandlede spirituskørsel, to kørsler uden at have erhvervet kørekort, samt besiddelse af to enhåndsbetjente foldeknive. Der blev ikke fastsat en tillægsstraf, jf. dom af 8. oktober 2008, jf. straffelovens § 89.

9. Ved dom afsagt af Retten i Svendborg den 28. juni 2011 idømt fængsel i 10 dage for uretmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon i Nyborg Statsfængsel.

10. Ved dom afsagt af Retten i Horsens den 3. oktober 2012 idømt fængsel i 14 dage for uretmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon i Nyborg Statsfængsel.

11. Ved dom afsagt af Københavns Byret den 27. november 2013 idømt fængsel i 10 dage og en bøde på 63.000 kr. for at have været i besiddelse af 1,25 gram hash, samt for flere kørsler uden at have erhvervet kørekort. Førerretten blev frakendt i 3 år fra endelig dom.

12. Ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 21. december 2013 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder. T blev frifundet for påstand om udvisning. Sagen omhandlede grov vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, idet T i forening med 9 medtiltalte - med intention om udøvelse af vagtvirksomhed overfaldt F1 og F2 med vold og fratog dem en pung, mobiltelefoner og en hue.

13. Ved dom afsagt af Københavns Byret den 20. marts 2015 idømt fængsel i 6 måneder og betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år. Sagen omhandlede grov vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. §

- 75 -

247, stk. 1, ved under en gåtur i Vestre Fængsel at have overfaldet forurettet sammen med 6 medtiltalte, idet T tildelte forurettede et slag i ansigtet, hvorefter alle de tiltalte skubbede forurettede omkuld, sparkede og trampede ham adskillige gange i hovedet og på kroppen. Dommen blev anket til Østre Landsret, og ved dom afsagt af Østre Landsret den 23. september 2015 blev byrettens dom stadfæstet.”

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af vidnerne V50, V1, V2, V51, V52, V53, V54, V55, V8, V56, V57, V23, V58, V59, V60, V61, V49, V62, V63, V9, V10, V11, V14, V15, V16, V4, V12, V3, V13, V17, V19, V18, V5, V6, V7, V20, V21, V22, V24, V25, V26, V64, V27, V28, V29, V65, V30, V31, V32, V48 og V66.

Vidnet V50 har til retsbogen (den 5. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet cand.scient.adm. og ansat som lektor på … Universitet. Han forsker i narko- og bandekriminalitet, og hans forskning er for en væsentlig del baseret på danske forhold, men han har også studeret bandeforskning internationalt.

Vidnets bud er, at der indtjenes omkring 2 milliarder kroner på hashmarkedet i Danmark, og at banderne, som led i deres kriminelle aktiviteter bruger vold og trusler om vold. Vold er efter vidnets opfattelse bandernes primære reguleringsmiddel. Dette synspunkt er baseret på nationale og internationale kilder.

Hvis ikke banderne er parate til at bruge vold, vil de blive presset ud af det kriminelle marked i et bestemt område, og alle uoverensstemmelser klares med vold. Bander defineres forskelligt i verden.

I USA lægger et bandemedlem som regel ikke skjul på tilknytningen til en bestemt kriminel bande, mens man i Europa typisk ikke vil defineres som bandemedlem, men ud ad til blot tilkendegiver, at dem man laver kriminalitet sammen med f.eks. er en gruppe venner, og at man er vokset op sammen. Typisk er det narko- og voldskriminalitet banderne beskæftiger sig med.

I forskningen skelner man mellem netværk, der er flade i strukturen, og hierarkisk opbyggede grupper med en ledelse. Den italienske mafia og rockergrupperne er eksempler på hierarkisk opbyggede strukturer. Rockergrupperne er kendetegnet med et navn og symboler, og der er f.eks. en krigsminister, og en person, der har styr på pengesagerne og på et bogholderi.

De flade netværksgrupper er knyttet op til personlige karakteristika. Pernonerne i grupperingen er kendt i nabolaget og har autoritet på grund af personlige egenskaber, herunder f.eks. evnen og viljen til at begå vold.

De kriminelle netværksgrupper vil over tid have en tendens til at blive mere hierarkisk opbyggede, hvis de på grund af deres aktiviteter får flere penge mellem hænderne og skaber værdier f.eks. ved at have kontrol med hashmarkedet i et bestemt område. Banderne får behov for at blive mere strukturerede.

Der skal f.eks. holdes vagt, transporteres penge og hash, stjæles biler og udøves vold f.eks. for at forhindre andre i at overtage det kriminelle marked f.eks. med salg af hash i bandens territorium. I de senere år har der været en tendens til, at rockergrupperne, f.eks. Hells Angels er gledet i baggrunden og har mistet den dominerende kontrol med hashmarkedet.

Monopolet på at sælge hash blev f.eks. brudt, da politiet ryddede Christiania, og bandegrupperingerne fik mere indflydelse på de kriminelle markeder. Når myndighederne, herunder politiet griber ind, ændres

- 76 -

magtbalancen, og der en tendens til mere vold for at sikre sig kontrollen i et bestemt område. Når banderne bliver mere strukturerede etableres en overordnet ledelse, og der er samspil mellem ledelsen og de lokale afdelinger. Der er en overordnet national ledelse, regionale ledelser og lokale ledelser. Amerikanske studier har påvist, at de lokale afdelinger betaler til de overordnede afdelinger for at få beskyttelse i deres område.

Banderne får deres indtægter fra forskellige kriminelle aktiviteter, men det er efter vidnets opfattelse hashmarkedet, der giver flest penge i forhold til risikoen. Banderne har også indtægter fra afpresning, men indtægterne herfra er ikke så store som indtægterne fra salg af hash. En bande har en form for fælles økonomi, og det er den øverste ledelse, der råder over pengene.

Der skal bruges penge til blandt andet indkøb af våben, biler, begravelser og til betalinger til fængslede medlemmer af banden. Der er også andre udgifter som f.eks. betaling af løn til de bandemedlemmer, der har de ubehagelige tjanser. De fleste bandemedlemmer havner før eller siden i fængsel, og fordelen ved at være bandemedlem er, at man får penge i fængslet.

Bandemedlemmerne får også penge for at opretholde en loyalitet samt ikke sladre til myndighederne. Det er ledelsen af banden, der tager beslutningerne om, hvilke stoffer, der skal sælges, og det er vidnets opfattelse, at bandemedlemmer ikke går ud og skyder på gaderne, uden at være blevet beordret hertil fra ledelsen, eller har fået tilladelse hertil fra ledelsen.

Nogle unge drenge handler på egen hånd for at opnå ledelsens anerkendelse, men det er ildeset, og det hænder, at de pågældende ikke anses for at være egnede til at være medlem af banden og derfor bliver smidt ud eller degraderet. Logoer og symboler er udtryk for en fælles identitet.

Når bandemedlemmerne kører rundt i store biler og er sammen med flotte piger, er der unge mænd i kvarteret, der tiltrækkes og ser op til bandens medlemmer.

Banderne slår deres navn fast, når medlemmerne af banden kan henføres til de specifikke skudepisoder, og når der opstår konflikt mellem to bander, betyder det, at man bliver nødt til at svare igen på voldelige episoder med voldelige episoder. Hvis man ikke svarer igen, mister banden indflydelse, og banden kan ikke opretholde markedsandelen på de illegale markeder.

Skyderierne i København i 2017 blandt andet i de forskellige dele af Nørrebro ligner en sådan kamp om at sikre kontrollen over hashsalget i et bestemt område, og det var tydeligt, at når blev der skudt fra en side, blev der straks svaret tilbage fra den konkurrerende bande. Hvis en ung mand kommer ind i en bande, kan det være en gangsterdrøm, der går i opfyldelse.

Den pågældende får adgang til hurtige penge, store biler, flotte piger og er en del af et fællesskab. Det er ret nemt at komme ind i en bande, hvis det nye medlem er villig til at lave de ting, andre ikke vil lave, og det giver respekt. Ledelsen af en bande kender de unge mænd i kvarteret og deres familiebaggrund og kan se, om den unge mand er egnet til at få opgaver i banden.

Dansk forskning viser, at i gennemsnit er de unge mænd i bandemiljøet i cirka 2 år, og det er efter vidnets opfattelse relativt let at få lov at gå ud af en bande.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han har været i kontakt med Københavns Politi i forbindelse med sin forskning. Vidnet holdt et oplæg om sin forskning den 16. februar 2018 for 6 – 7 politifolk. Efterfølgende blev der talt om, at vidnet eventuelt skulle vidne i sagen, og det kan godt passe, at han blev afhørt af en betjent på sin bopæl 22. februar 20l8.

Det primære fokus på vidnets forskning er hashhandelen, og hans udgangspunkt er Danmark og Norden. Det overvejende kildemateriale er amerikansk og internationalt, og det er vidnet, der har udarbejdet kildehenvisningen i ekstrakten side 418, som han nævnte i sit oplæg den 16. februar 2018. Det er svært for vidnet at få medlemmer af en bande i tale.

Overslaget på omsætning af salg af hash i Danmark på 2 milliarder kr. bygger på et forsigtigt skøn og beror på forskellige kilder. Vidnet kender kun Satudarah af navn, og vidnet ved ikke, om Outlaws eksisterer i Danmark. Vidnet ved heller ikke, om Black Army stadig findes i

- 77 -

Danmark. Vidnet tror, at LTF i Danmark er blevet større på bekostning af andre grupperinger, eftersom summen af de kriminelle markeder efter vidnets opfattelse er konstant. Vidnet har ikke kendskab til den eksakte magtbalance mellem de forskellige kriminelle grupper, men magtballancen udvikler sig hele tiden.

Foreholdt fra politirapport af 22. februar 2018, bilag K-1-1-289-1, gengivet i ekstrakten side 611, 3. sidste afsnit, 4. sidste linje, hvoraf fremgår: "Afhørte supplerede med, at LTF var den bande, der havde haft størst succes med at udvikle sig i form af deres struktur, medlemmer og geografisk (afdelinger i hele landet)." bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Vidnet har ikke i forbindelse med sin forskning gennemgået konkrete domme i forbindelse med bandekonflikten. Det er vidnets opfattelse, at konflikten mellem LTF og Brothas har haft med hashmarkedet at gøre, men konflikten har også angået personlige konflikter. Vidnet tror, at politiet lægger mere vægt på personlige konflikter, end vidnet ville gøre. ..."

Vidnet V1 har til retsbogen (den 5. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet cand.scient.soc. og ikke er politiuddannet. Han er ansat i politiet i Særlig Efterforskning Øst (SEØ).

Det er vidnet, der har udarbejdet ”Samlerapport: Kendetegn”, ekstrakten side 1041 ff., bilag K-2-0-1. Han har haft adgang til politiets systemer, herunder POL-INTL og har søgt på forskellige ord. Han har ikke været på gaden og har ikke afhørt LTF medlemmer.

Foreholdt fra ekstrakten side 1042, 3. afsnit, bekræftede vidnet, at LTF blev etableret i 2013. Ved søgningen er det konstateret, at der i undersøgelsesperioden fra 1. januar 2013 til 8. februar 2018 er foretaget 535 observationer vedr. brug af LTF beklædning. Tallet kan godt dække over, at den samme en person er observeret i LTF beklædning flere gange.

Foreholdt den grafiske afbildning i ekstrakten side 1043 forklarede vidnet, at figur 1 viser de registrerede observationen i den undersøgte periode, herunder at LTF havde et stigende medlemstal i 2013 og igen i 2017.

Foreholdt ekstrakten side 1044 – 1047, grafisk fordeling, forklarede vidnet, at hændelser med LTF i 2013 særligt blev registreret i København og i Nordsjælland, og at der i 2017 blev registreret hændelser med LTF flere steder på Sjælland og f.eks. i Aarhus, Fredericia og Vejle.

Foreholdt fra ekstrakten side 1048, vedrørende pkt. 3.1 ”Udvalgt hændelser", forklarede vidnet, at gennemgangen omfatter 22 udvalgte hændelser, hvor LTF medlemmer var meget synlige på offentlige steder, herunder f.eks. i forbindelse med retsmøder.

Foreholdt fra ekstrakten side 1051, vedrørende hændelsen i Aarhus den 26. maj 2017, forklarede vidnet, at det er politiets opfattelse, at LTF afdelingen i Aarhus åbnede medio maj 2017.

Foreholdt fra ekstrakten side 1052 - 1053 om LTFs logo, forklarede vidnet, at politiet første gang så logoet med de to pistoler i slutningen af januar 2013 ved Forum i København. Selve logoet har ikke ændret sig siden, mens udformningen af trøjer, t-shirt og kasketter har ændret

- 78 -

sig. Fra 2017 har politiet observeret, at der er kommet afdelingsnavn og stillingsbetegnelser på tøjet, herunder f.eks. betegnelserne SYLF, der står for ”support your local familia”. Hvis et medlem har været hangaround i 6 måneder, kan medlemmet blive prospect. Politiet vurderer, at National Nomad dækker over den øverste ledelse af LTF. LTFs afdeling i Malmø har sin egen lokale præsident. FFFF står for Familia Forever Forever Familia.

Foreholdt fra ekstrakten side 1059-1060, forklarede vidnet vedrørende pkt. 3.3.5, at de beslaglagte veste giver indtryk af, at LTF på dette tidspunkt var meget struktureret. Bjælkerne på forsiden viser, hvilken afdeling man er medlem af, og hvilken titel man har. Politiet har vurderet, at der var to ”Capitans” i National Nomad afdelingen, hvoraf G, der tidligere har været medlem af Bandidos, var den ene.

Betegnelsen Capitan kendes fra rockermiljøet, hvor f.eks. Bandidos bruger stillingsbetegnelsen road captain, som den person, der står for logistikken i forbindelse med ture på motorcykel. LTF har vidnet bekendt ikke brugt motorcykler.

Figur 29 i ekstrakten side1060 viser efter politiets opfattelse den vest, som A skulle have haft som founder og øverste leder af LTF. Politiet er ikke stødt på LTF'er på gaden iført LTF veste, men der er blevet lagt fotografier på de sociale medier, hvor en person har haft LTF vest på.

Foreholdt fra ekstrakten side 1062-1063, forklarede vidnet vedrørende pkt. 4.0, at vidnet ikke ved hvor mange personer, der har LTF tatoveringer, men politiet har været i forbindelse med 41 medlemmer af LTF med tatoveringer, der viser et tilhørsforhold til LTF.

Foreholdt fra ekstrakten side 1359 ff., bilag K-3-0-1, "Samlerapport territorium", forklarede vidnet, at det er vidnet, der har lavet rapporten. Det er politiets opfattelse, at LTF som gruppering havde geografiske områder, som LTF og andre grupperinger betragtede som LTF territorium, hvor andre grupperinger f.eks. ikke måtte lave kriminelle aktiviteter, herunder sælge hash.

En kriminel grupperings territorium kommunikeres ud og bliver håndhævet med vagter og vold. Rapporten er lavet på baggrund af observationer fra de lokale politikredse. Det er registreret hændelser, hvor personer med LTFs som kendetegn har været stationeret som vagtposter ved indgangen til et bestemt kvarter eller en bestemt plads.

Foreholdt fra ekstrakten side 1364, "Figur 1: kort over Nørrebro....", forklarede vidnet, at de grønne firkanter viser 164 hændelser, hvor politiet fra 1. januar 2013 til 8. februar 2018 har registeret personer med LTF kendetegn på Indre Nørrebro.

Foreholdt fra ekstrakten side 1366, forklarede vidnet, at figur 2 viser, at politiet i 34 tilfælde har vurderet, at LTF i den nævnte periode fra 2013 til 2018 havde udstationeret vagtposter i området.

Vidnet vedstod oplysningerne og vurderingerne i rapporten i ekstrakten på siderne 1367, 1368, 1370, 1371, 1373, 1374 ,1376, 1382, 1383, 1384, 1386, 1387, 1388 og 1389.

Fotografiet i ekstrakten side 1390 viser efter vidnets opfattelse to LTF'er, der med håndholdte radioer, holder vagt ved LTF territoriet omkring Bispehaven i Aahus den 28. juni 2017. Kortet i figur 20 viser vagtposternes placeringer den pågældende dag.

- 79 -

Kortet i figur 23 i ekstrakten side 1392 viser registrerede LTF hændelser i Langkærparken i Aarhus. Det er politiets vurdering, at LTF's afdeling i Aarhus er lukket ned i slutningen af 2018.

Kortet i figur 23 i ekstrakten side 1393 angiver 10 sager fra den 2. juni 2017 til den 2. september 2017, hvor der er truffet personer med LTF kendetegn i området omkring Gasværksgrunden i Fredericia. Der blev efter vidnets opfattelse oprettet en LTF afdeling i Fredericia i juni 2017.

Vidnet vedstod oplysningerne og vurderingerne i pkt. 12 om graffiti og tags i ekstrakten side 1394 til 1399. Fotografiet i figur 26 i ekstrakten side 1395 blev bragt i Berlingske den 31. juli 2017 og billedteksten angiver, at der er tale om LTF graffiti på en ukendt adresse i Tingbjerg.

Det er også vidnet, der har udarbejdet ”Samlerapport: LTF i samfundet – Medier”, ekstrakten side 3054 ff., bilag M-3-0-1. I rapporten beskrives, hvordan personer med tilknytning til LTF selv har taget kontakt til medierne. Kilderne til rapporten er sociale medier og avisartikler. Vidnet vedstod oplysningerne og vurderingerne i samlerapporten i ekstrakten. Citaterne i 9 af de 13 avisartikler, der fremgår af side 3057 – 3060, fremstår i artiklerne som citater fra A.

Det er vidnet, der har udarbejdet tidslinjen i tillægsekstrakt 1, side 141, som viser udviklingen af medlemmer i LTF fra etableringen i 2013 til 30. januar 2019. Tidslinjen viser også, hvilke afdelinger, der efter politiets opfattelse var i LTF fra 2013 til 2019. I 2017 er det politiets opfattelse, at LTF afdelingen i København blev nedlagt og erstattet af en afdeling på Nørrebro og en afdeling i Sjælør området.

I tidslinjens sidste angivelse af afdelinger er det en fejl, at der står Sjælør, eftersom det er politiets opfattelse, at der på dette tidspunkt ikke var en afdeling i Sjælør, men på Amager. Det er politiets opfattelse, at der pr. den 28. januar 2019 alene var de 6 medlemmer af LTF National Normads, der efter politiets udgør ledelsen af LTF.

De 6 ledende medlemmer, der nævnes i tillægsekstrakt 1, side 134, er foruden A, B, C, E, D og F.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen og foreholdt fra ekstrakten side 1042, forklarede vidnet, at han ikke har noget nærmere kendskab tilsvarende registrerede hændelser med hensyn til andre bande- og rockergrupperinger.

Vedrørende ekstrakten side 1048 forklarede vidnet, at han var en del af efterforskningsgruppen, og vidnet har kendskab til, at en gruppe LTF'er havde aftalt at mødes ved Forum med en journalist fra Ekstrabladet. Vidnet ved ikke, hvad de havde aftalt med den pågældende journalist.

Foruden A er det politiets opfattelse, at der i LTF alene var en anden person i LTF, der havde titel af præsident, nemlig præsidenten for LTF grupperingen i Malmø.

Foreholdt fra ekstrakten side 1060 forklarede vidnet, at han ikke kan udelukke, at LTF havde præsidenter andre steder.

Foreholdt fra ekstrakten side 1061 forklarede vidnet, at politiet ikke har kendskab til, hvilke personer i LTF, der havde eller skulle have stillingerne som general, vicepresident og secretary. Vidnet mener, at ledelsesstrukturen i LTF kan sammenlignes med ledelsesstrukturen i danske og udenlandske rockergrupper. Vidnet ved ikke, om Hells Angels har en Nomad afdeling. ..."

"... (Retsbogen den 12. marts 2019)

- 80 -

Foreholdt fra ekstrakten, side 2318-2338, bekræftede vidnet, at han har udarbejdet "Samlerapport Støtte", bilag L-4-0-1. Det er også ham, der har lavet korrektionerne gengivet i rapporten af 26. september 2018, ekstrakten side 2339, bilag L-4-0-1-1, og han er bekendt med de korrektioner, som pk. V67 har skrevet i rapporten af 30. oktober 2018, bilag L-4-0-2, gengivet i ekstrakten side 2340.

Om konklusionerne i rapport "Støtte" forklarede vidnet, at han kan vedstå den sammentælling af indbetalinger, der fremgår af tabel 4 i ekstrakten side 2330. Tabellen er baseret på en sammentælling af Kriminalforsorgens lyserøde indleveringsbilag (eksempel gengivet i figur 6, ekstrakten side 2327) og fundne kvitteringer for bankindbetalinger (eksempel gengivet i figur 7, ekstrakten side 2328).

Han kan vedstå det, der fremgår af ekstrakten side 2331, 3. afsnit, hvori han har anført, at ”Den pålydende værdi af indbetalinger til LTF medlemmer er som nævnt 1.137.260 kr. og er fordelt på 91 individuelle medlemmer (85 fra de københavnske afdelinger og National Nomad, 3 fra Hillerød, 2 fra Kokkedal og 1 fra Aarhus), svarende til, at hver af dem kunne have modtaget i gennemsnit 12.497 kr. i hele perioden.”, og vedstå det, der fremgår af det umiddelbart følgende afsnit om, at gennemsnitsberegningen ikke tager højde for, at nogle medlemmer modtog mere støtte end andre, og at langt de fleste medlemmer ikke sad fængslet i hele perioden.

De indbetalinger, der er omtalt ekstrakten side 2332, 1. afsnit, er indbetalinger, som politiet har konstateret på baggrund af fund ved ransagninger. Der er ved ransagninger fundet 184 af Kriminalforsorgens lyserøde indleveringsbilag og 166 kvitteringer for bankindbetalinger. På baggrund af disse fund har politiet konstateret i alt 663 indbetaling er til personer i Kriminalforsorgens varetægt. Mange bankkvitteringer omfattede flere indbetalinger, således at en kvittering omfattede indbetalinger til flere personer.

Han kan vedstå oplysningerne gengivet i tabel 8, ekstrakten side 2332, og oplysningerne umiddelbart herover, hvor han har skrevet: ”Af tabellen fremgår det, at J, medlem LTF Nørrebro, og E, National Nomad, til sammen har stået for 372 indbetalinger til en værdi af 743.360 kr., svarende til 63% af alle indbetalingerne til LTF og 65% af den samlede værdi på 1.137.260 kr.”

Opgørelsen af en samlet værdi på 1.137.260 kr. er efter hans opfattelse ikke dækkende for det reelt indbetalte beløb, idet det fremgår af oplysningerne modtaget fra Kriminalforsorgen på grundlag af editionskendelse, at der alene i 2017 blev indbetalt 606.902 kr. fra LTF medlemmer, der ikke var fængslet, til indsatte LTF medlemmer.

Baseret på de oplysninger politiet havde fra ransagninger, kunne vidnet kun opgøre beløbet for 2017 til 408.500 kr. Fra Kriminalforsorgen fik de på grundlag af editionskendelsen oplysninger om alle indbetalinger til LTF medlemmer, og de udtog de indbetalinger, som de kunne identificere som indbetalinger fra LTF medlemmer.

Der var også indbetalinger fra andre personer, herunder f.eks. kærester og andre familiemedlemmer, således som det fremgår af tabel 9, ekstrakten side 2333.

Om grundlaget for opgørelserne forklarede vidnet, at han kan vedstå oplysninger i ekstrakten side 2318-2319 om de fire typer af datakilder, der indgik ved hans udarbejdelse af "Samlerapport Støtte".

- 81 -

Den første datakilde omfatter fund ved ransagninger af lyserøde indleveringskvitteringer udstedt af Kriminalforsorgen og bankindbetalingskvitteringer, hvor penge via konti tilhørende Kriminalforsorgens institutioner er indbetalt til indsatte LTF’er. Tabel 1 i ekstrakten side 2326 er oversigt over sådanne fund ved ransagninger.

Figur 6, ekstrakten side 2327, er et eksempel på en lyserød kvittering for indlevering af et kontant beløb til en indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner. Vidnet er bekendt med, at det ikke længere er muligt at give penge til indsatte på denne måde. I dag skal indbetalinger ske via bankoverførsel. Vidnet er ikke bekendt med, hvad indsatte kan bruge penge på i fængslerne.

Figur 7, ekstrakten side 2328, er et eksempel på en bankindbetalingskvittering vedrørende penge overført af E til forskellige indsatte. De anførte kontonumre er kontonumre tilhørende Kriminalforsorgens institutioner, således som det fremgår af tabel 2, ekstrakten side 2329, og den indsattes navn er angivet.

Det er vidnets opfattelse at posteringerne ”Gebyr for Indb 3. mand” viser, at indbetalingerne er foretaget med kontanter i Danske Banks Nørreport Afdeling.

Vidnet vedstod oplysningerne i tabel 3, ekstrakten side 2329, med de korrektioner, der fremgår af ekstrakten side 2339-2340, og forklarede, at vurderingen af, om en betalingsmodtager var LTF medlem er foretaget på grundlag af bandetilknytningsrapporter udarbejdet af de lokale politikredses efterretnings- og analysesektioner.

Han kan vedstå, at fundene ved ransagninger kunne sammentælles til indbetalinger til frihedsberøvede LTF medlemmer på i alt 1.137.260 kr., således som det fremgår af tabel 4, ekstrakten side 2330. Ekstrakten side 3970 ff er et udtræk af den excel-database, der blev udarbejdet med alle ransagningsfund vedrørende indbetalinger, og ekstrakten side 3992 viser en udskrift af databasen.

Når der står ”Direkte kontant” i en celle, er det udtryk for en indbetaling konstateret i en lyserød indleveringsseddel fra Kriminalforsorgen. De andre indbetalinger er sket ved bankoverførsler.

Ud over lyserøde indleveringssedler og bankindbetalingskvitteringer var der ved ransagninger også fundet andet materiale af interesse for samlerapport Støtte. Ved gennemgangen af den håndskrevne seddel, der er gengivet i figur 1, ekstrakten side 2320, efterprøvede vidnet, om de nævnte personer var registrerede som medlemmer af LTF. De vurderede, at fire af de nævnte personer ikke var medlemmer.

Vedrørende den håndskrevne seddel gengivet i figur 2, ekstrakten side 2321 er det vidnets opfattelse, at ”VRI” er en forkortelse for Vridsløselille, at ”Ny” er en forkortelse for Nyborg Statsfængsel, og at ”Ring” er en forkortelse for Ringe. Sedlen blev fundet i forbindelse med en ransagning i februar 2013. De håndskrevne noter gengivet i figur 3, ekstrakten side 2322, blev fundet ved en ransagning i 2017.

Det er politiets opfattelse, at ”... kone” henviser til et LTF-medlems kone. Han er ikke bekendt med, om ... var fængslet. For så vidt angår figur 4, ekstrakten side 2323, er det politiets opfattelse, at den højre kolonne er udtryk for, at fængslede LTF medlemmer modtog økonomisk støtte.

En yderligere datakilde ved hans udarbejdelse af samlerapporten var som nævnt oplysninger om indbetalinger til indsatte LTF’er, som de modtog fra Kriminalforsorgen på grundlag af en editionskendelse. Vidnet var bekendt med Kriminalforsorgens skrivelse af 19. marts 2018 gengivet i ekstrakten side 2402-2403, bilag L-4-1-1-3.

Af bilag L-4-1-1-2, ekstrakten side 2342 ff., fremgår indbetalingsoplysningerne modtaget fra Kriminalforsorgen. Vidnet bearbejdede disse, og resultatet heraf fremgår i ekstrakten side 4009 ff. Hans bearbejdning blev efterfølgende yderligere bearbejdet af V55, SØIK. I tabel 9, ekstrakten side 2333, ses SØIKs opgørelse af de forskellige grupper af indbetalere til indsatte LTF medlemmer i kalenderåret 2017.

SØIK udarbejdede opgørelsen på grundlag af instruktioner fra vidnet og hans kollegaer. V55s opgørelse af henholdsvis fuldgyldige LTF medlemmer og prøvemedlemmer gengivet i ekstrakten side 3926 er således baseret på den opgørelsesmetode, som politiet hidtil havde anvendt.

- 82 -

Som de 4. datakilde har vidnet benyttet resultatet af afhøringer og aflytninger i forbindelse med hans udarbejdelsen af samlerapporten. Telefonsamtalen den 7. september 2017 mellem J og EE, der er optalt i ekstrakten side 2324, næstsidste afsnit, viser efter politiets opfattelse, at indbetalingerne af støtte til fængslede LTF medlemmer havde en organiseret karakter.

Anklagerne afspillede uddrag af telefonsamtale mellem J og en person ansat ved Statsfængsel Østjylland (Ennermark) den 8. september 2017, kl. 9:54, og dokumenterede fra den øvrige del af telefonsamtalen ved oplæsning fra transskriberingen gengivet i tillægsekstrakt 3, side 51 ff.

Vidnet forklarede i tilslutning til telefonsamtalen, at politiet søgte at validere de omtalte indbetalinger af 6. juli 2017 og 8. august 2017. De to indbetalinger var imidlertid ikke registrerede hos Kriminalforsorgen, muligvis fordi pengene var blevet tilbageført, således som J bad om under telefonsamtalen. Under ransagninger har de fundet bankindbetalings- kvitteringer, der viser indbetalingerne af 6. juli 2017 og 8. august 2017.

Vidnet vedstod tabel 12 i ekstrakten side 2335, hvoraf bl.a. fremgår, at J stod for de fleste indbetalinger til indsatte LTF medlemmer. Det er vidnet opfattelse, at J og E havde en kassererfunktion hos LTF. Foreholdt ekstrakten side 2323 nederst forklarede vidnet, at han kan bekræfte, at listen afbilledet i figur 5, side 2324 i ekstrakten, blev fundet under en ransagning den 16. marts 2018 hos Es bror. Det er endvidere korrekt, at hovedparten af de lyserøde indleveringsbilag og bankindbetalingskvitteringer, der indgår samlerapportens datamateriale er fundet under ransagning af adresser, der kan knyttes til enten J eller E.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, om der er foretaget tilsvarende undersøgelser af indbetalinger fra rockere til fængslede rockere. Han har ikke konkret viden om, hvorvidt der findes en HA-fond for fængslede HA- medlemmer.

Han husker ikke, hvorfor der i editionsbegæringen alene blev bedt om oplysninger hos Kriminalforsorgen for perioden 1. januar 2017 til 16. februar 2018. Ved analysen af de modtagne oplysninger benyttede vidnet alene indbetalingerne for kalenderåret 2017.

Foreholdt figur 5 i ekstrakten side 2178 forklarede vidnet, at han ikke har bemærkninger til, at de teoretiske 2017 regnskaber udarbejdet af SØIK viser højere tal end opgørelserne baseret på henholdsvis ransagningsfund (lyserøde indleveringskvitteringer og bankindbetalings-kvitteringer) og Kriminalforsorgens oplysninger.

Foreholdt oplysningerne i tabel 5, ekstrakten side 2329, forklarede vidnet, at de 46 LTF medlemmer omtalt i rækken vedrørende koster 106 godt kan være identiske med de 46 LTF medlemmer omtalt i rækken vedrørende koster 153.

Foreholdt opgørelsen af blå udgiftsbilag gengivet i ekstrakten side 3990 ff, bilag S-3-1-2-4, forklarede vidnet, at blå udgiftsbilag fundet under ransagninger indeholdt begrænsede informationer. Som eksempel herpå henviste vidnet til ekstrakten side 2582, der viser et blåt udgiftsbilag, som politiet fandt under en ransagning, og som politiet anser for at være en del af LTFs regnskab.

Foreholdt tabel 9 i ekstrakten side 2333 forklarede vidnet, at punkt 2 ”Indbetalt af andre” vedrører indbetalinger, hvor politiet har kunnet identificere den indbetalende person. Punkt 4 ”Ukendt indbetaler” er dem, der ikke henhører under punkt 1, 2 eller 3. Han kan ikke redegøre for punkt 5 ”Øvrige indbetalinger”, men antager, at V55 fra SØIK vil kunne redegøre for denne kategori. Foreholdt figur 1 i ekstrakten side 2320 forklarede vidnet, at FF er en af de modtagere af indbetalinger, der ikke blev identificeret som tilknyttet LTF. Der er i et mindre

- 83 -

omfang foretaget indbetalinger fra LTF medlemmer til ikke registrerede LTF medlemmer. Han kan vedstå oplysningerne i tabel 12 gengivet side 2335 i ekstrakten. ..."

"... (Retsbogen den 26. juni 2019) Vidnet forklarede, at han i forlængelse af sin tidligere forklaring har udarbejdet rapport dateret 20. juni 2019, Specifikation af afsender og modtager af støtte, bilag L-4-0-3, tillægsekstrakt 12, side 102-117. Rapporten korrigerer og udvider tidligere rapport af samme navn, som er dateret 3. april 2019.

Vedrørende opgørelsen baseret på kvitteringer (indbetalingsbilag) fundet ved ransagninger, er der for det første korrektion til hans tidligere rapports opgørelse af antallet af modtagere. Antallet af modtagere er nu opgjort til 85 mod tidligere 91.

Der er i rapporten redegjort for årsagerne til diskrepansen, som navnlig er, at han ved fornyet gennemgang opdagede, at der grundet formateringsfejl i Excel var 4 dubletter, der ikke var blevet renset ud, og at to personer tilknyttet LTF begge hedder HH.

Baseret på politiets undersøgelser blev det konkluderet, at kun én af de to personer med navnet HH har modtaget støtte, og dette er afspejlet i den nu foreliggende opgørelse over antallet af LTF medlemmer, der har modtaget støtte afspejlet i kvitteringer fundet under ransagninger.

På tillægsekstrakt 12, side 110-112, findes en liste med de 85 personer, som baseret på fund af kvitteringer under ransagninger, har modtaget penge, mens de var frihedsberøvede. Kolonnen længst til højre henviser til ekstrakterne med bandetilknytningsrapporter. Da han påbegyndte dataindsamling til brug for rapporten, var nogle modtagere afspejlet i ransagningsfund ikke omfattet af bandetilknytningsrapporter.

Københavns Politi blev derfor bedt om at undersøge, hvorvidt sådanne personer skulle registreres som medlemmer/tidligere medlemmer af LTF. Denne undersøgelse førte til, at flere modtagere af penge i henhold til kvitteringer fundet under ransagninger, skulle kategoriseres som LTF medlemmer.

Baseret på denne fornyede vurdering, er han nu sikker på, at der er foretaget 608 indbetalinger til LTF medlemmer og ikke kun 595 indbetalinger som tidligere vurderet, jf. tillægsekstrakt 12, side 102. I bilag 2 til hans rapport, sagens bilag L-4-0-2-2, fremgår, hvor mange penge, de enkelte personer har modtaget, og det samlede beløb er nu korrigeret til 1.158.760 kr., jf. tillægsekstrakt 12, side 102.

Anklagerne oplyste, at bilag 2 til rapporten, sagens bilag L-4-0-2-2, vil indgå i tillægsekstrakt 13, som endnu ikke er udarbejdet. Forsvareren bekræftede, at han er i besiddelse af bilaget.

Data baseret på Kriminalforsorgens registreringer af indbetalinger er omtalt i afsnit 1 i vidnets rapport af 20. juni 2019, Specifikation af afsender og modtager af støtte, bilag L-4-0-3, tillægsekstrakt 12, side 103 ff. I skemaet i dette afsnit er det specificeret, hvilke LTF medlemmer, der ifølge Kriminalforsorgens registreringer har modtaget indbetalinger. Ekstrakthenvisningerne til højre i skemaet er henvisninger til bandetilknytningsrapporter. I bilag 1 til rapporten, sagens bilag L-4-0-2-1, er det specificeret, hvor mange penge, hver person har modtaget ifølge Kriminalforsorgens data.

Anklagerne oplyste, at bilag 1 til rapporten, sagens bilag L-4-0-2-1, vil indgå i tillægsekstrakt 13, som endnu ikke er udarbejdet. Forsvareren bekræftede, at han er i besiddelse af bilaget.

- 84 -

Vidnet oplyste, at tabel 3 i hans rapport af 20. juni 2019, Specifikation af afsender og modtager af støtte, bilag L-4-0-3, tillægsekstrakt 12, side 116, er en revideret top 5 over de personer, der har indbetalt mest og oftest til LTF medlemmer. Ændringerne i forhold til hans tidligere rapport af 3. april 2019 er angivet med rødt.

Opgørelsen af indbetalinger foretaget af J er steget med 2.000 kr. grundet en ikke tidligere registreret indbetaling til AA. I den første opgørelse var GG ikke noteret som LTF medlem, men ved revurdering af GG tilknytning til LTF, er der nu medtaget 12 indbetalinger til ham, og dette har også medført forhøjelse af tallene over indbetalinger foretaget af personer på top 5.

Vidnet bekræftede, at han har udarbejdet Samlerapport ”Opdateret LTF situationsbillede”, bilag S-2-0-3, tillægsekstrakt 12, side 147-160. Samlerapporten medtager data pr. 3. juni 2019. Der er modtaget medlemslister mv. fra NEC efter 3. juni 2019, men dataindsamlingen er opgjort pr. 3. juni 2019. Han kan vedstå oplysningerne i rapporten. Siden rapportens udarbejdelse er der sket den ændringen, at politiet vurderer, at medlemmerne af LTF Køge er udtrådt og afdelingen nedlagt. Der skal således fratrækkes 13 personer fra rapportens opgørelse af 94 registrerede medlemmer af LTF.

Han kan vedstå oplysningerne gengivet på tillægsekstrakt 12, side 148 øverst, hvoraf fremgår: ”Der er i perioden kommet ét medlem til i LTF afdelingen Nørrebro.. Derudover har der været intern flytning mellem afdelingerne.

Tre medlemmer er flyttet fra den lukkede Hillerød afdeling til Nørrebro afdelingen, ét medlem er endvidere flyttet fra den lukkede Sjælør til Nørrebro og slutteligt er tre medlemmer fra Nørrebro blevet flyttet til National Nomad.” Figur 1, tillægsekstrakt 12, side 148, er udarbejdet af NEC.

Vidnet har udarbejdet den opdaterede LTF tidslinje, bilag S-2-0-3-2, tillægsekstrakt 12, side 160, som er opdateret på grundlag af data til og med 3. juni 2019. Efter at også Køge afdelingen er faldet fra, er LTF nu nede på 81 registrerede medlemmer, der fordeler sig på ledelsen samlet i National Nomad, LTF Nørrebro og LTF Fredericia.

Når opgørelsen under punkt 3.1.3, tillægsekstrakt 12, side 149, også medtager Amager skal dette forstås sådan, at de 17 personer nævnt ud for Amager henføres til LTF Nørrebro, idet der ikke er en selvstændig afdeling på Amager.

Punkt 3.1.4, tillægsekstrakt 12, side 149, angiver antallet af fængslede LTF medlemmer pr. 4. juni 2019 baseret på NECs opgørelse. Det fremgår, at 61 af de da 94 registrerede LTF medlemmer var frihedsberøvede, og heraf var ca. halvdelen varetægtsarrestanter.

Københavns Politi har siden hans tidligere samlerapport om situationsbilledet for LTF pr. 28. januar 2019 vurderet, at National Nomad, der udgør ledelsen i LTF, nu er suppleret med O, I og JJ, således som det fremgår af tabel 1, tillægsekstrakt 12, side 150.

Samlerapportens punkt 3.3, tillægsekstrakt 12, side 150, angiver sagsstatus på de sager om overtrædelse af foreningsforbud (straffelovens § 132 a og § 132 b), hvor der er udarbejdet anklageskrift. Der er i alt 12 sager, hvoraf fire pt. er afgjort i byretten. ..."

Vidnet V2 har til retsbogen (den 5. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er politiuddannet og siden 1993 har arbejdet med rocker- og bandesager. Foreholdt fra ekstrakten side 1010, bilag K-1-58-5, - Rapport ang. LTF’s afholdelse af fest/socialt arrangement den 29.juli 2017 -, forklarede vidnet, at A ved festen i Tårnby var iført beklædning med insignia som viste status af LTF El Presidente. LTF's

- 85 -

opbygning minder om opbygningen af rockergrupperne i Danmark, herunder f.eks. Bandidos. Foreholdt fra ekstrakten side 1007, bilag K-1-58-1-3, forklarede vidnet, at det er ham, der har lavet rapporten af 10. oktober 2017 om opbygningen af LTF. Titlerne minder om titlerne i internationale rockergrupper.

Der er vidnet bekendt kun en person i verden i en kriminel bande, der udover A, bliver kaldt El Presidente, nemlig lederen af Bandidos i USA. En sergent er den person, der har ansvar for sikkerheden i gruppen. Nogen betegner også den pågældende som krigsminister. En road captain er ansvarlig for motorcykelturene.

I Bandidos kan man godt være præsident i en lokal afdeling, men der er også en overordnet præsident i det øverste ledelseslag. Der er en vicepræsident i alle Bandidos 12 afdelinger i Danmark og Bandidos har også et ledelseslag, der kaldes Nomad. Det er ældre erfarne medlemmer af Bandidos, der fungerer som rådgivere for de lokale grupper.

Den 29. juli 2017 var A iført en sweatshirt med titlerne El Presidente og Founder.

Efter løsladelsen af A fra Ennermark Fængsel i marts 2017 ekspanderede LTF og oprettede nye afdelinger også i Jylland. Der var mange kendte LTF'er, der var med til at modtage A ved løsladelsen i marts 2017, men der var også personer, der var kendt fra gruppen Black Army.

Foreholdt fra ekstrakten side 1008, kan vidnet bekræfte oplysningerne om de forskellige afdelinger af LTF. Foreholdt politirapporten af 23. januar 2018 fra tillægsekstrakt 1, side 15, bilag K-1-58-2-1, oplyste vidnet, at der er tale om fotografier af de personer, som politiet opfatter som LTFs National Nomad, der udgør LTFs øverste ledelse.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at Nomad i Bandidos ikke er tilknyttet Nationalen, der udgør ledelsen af Bandidos. Rockergruppen Hells Angels har en lokal afdeling på Amager, der betegnes som Nomads, og som ikke udgør ledelsen af Hells Angels. ..."

"... (Retsbogen den 11. april 2019) Vidnet forklarede, at han, som nu gør tjeneste hos Vestegnes Politi, mens han var ansat i efterretnings- og analyseenheden hos Københavns Politi, udarbejdede notatet af 4. september 2013 vedrørende hændelser som vurderes relateret til konflikten mellem bandegrupperingerne Værebro-gruppen/VHK og Loyal To Familia/LTF, jf. ekstrakt, side 3757, bilag P-8-10-1-1. Vidnet kan vedstå alle oplysningerne i notatet.

Politiet hørte første gang om Værebrogruppen, også kaldet VHK (Værebros Hårde Kerne) i 2007/2008. I 2010 opstod der en konflikt mellem VHK og grupperinger fra Lundtoftegade, Blågårds Plads, Tingbjerg og Kokkedal, og der var skudepisoder mellem grupperingerne. VHK holdt til i Værebroparken og Høje Gladsaxe, og i 2012 etablerede de et klubhus.

Kernen af VHK kom fra Værebroparken, og omkring 2012 var der cirka 90 personer i VHK. På et tidspunkt i 2012/2013 måtte politiet anholde cirka 140 medlemmer af VHK og deres medløbere i forbindelse med et retsmøde ved Glostrup ret.

VHK begyndte mere og mere at ligne de andre kriminelle grupperinger i organiseringsgrad bl.a. med vagtlister, kontingentbetalinger og udstationerede vagter rundt om de områder og bebyggelser, hvor VHK udførte deres kriminelle aktivieter, herunder solgte hash.

I januar 2013 dannedes LTF af grupperinger fra Blågårds Plads, Lundtoftegade, Tingbjerg og Kokkedal, og der var herefter en meget voldelig konflikt mellem VHK og LTF. Konflikten

- 86 -

foregik primært på Vestegnen, og det er politiets opfattelse, at det var drabet på et medlem af VHK ved en kiosk på Gladsaxe Torv den 11. januar 2013, der udløste konflikten.

Foreholdt fra ekstrakten side 3765 forklarede vidnet, at politiet fandt ud af, at en af pistolerne, der blev fundet den 13. januar 2013 kl. 13.30, var blevet brugt ved skudepisoden den 12. januar 2013.

Charlies Burger på Bybuen i Skovlunde blev brugt som opholdssted for medlemmer af LTF, som var bosiddende i kvarteret omkring Bybuen og Blokhaven. Ved Glostrup rets dom af 11. oktober 2013, jf. domsekstrakten side 206, blev 11 medlemmer af LTF dømt for narkotikakriminalitet og våbenbesiddelse. Den 18. februar 2013 blev der skudt med en maskinpistol i nærheden af Charlies Burger, men ingen blev ramt, jf. ekstrakten side 3759. Den 20. februar 2013 blev en person med tilknytning til VHK skudt ned og dræbt, da han forlod sit arbejde på Finsensvej på Frederiksberg, og drabet er ikke opklaret, jf. ekstrakten side 3759.

Under konflikten mellem LTF og VHK, blev der jævnligt fundet våben gemt rundt omkring hos begge bander. Det var en lejlighed på Blokhaven i Skovlunde, der blev skudt mod den 3. marts 2013, og lejligheden var kendt som et sted, hvor medlemmer af LTF solgte hash, jf. ekstrakten side 3758. Efterfølgende blev 6 personer fra VHK dømt for overtrædelse af straffe- lovens § 252 i anledning af skudafgivelsen mod lejligheden.

Der var en række yderligere hændelser frem til midten af maj 2013, hvorefter konflikten stoppede. Når der var en hændelse, blev den "byttet" fra den modsatte gruppe enten samme dag eller dagen efter. Politiet lagde massivt pres på især VHK, og mange mange personer med tilknytning til denne bande blev varetægtsfængslet. Også medlemmer fra LTF blev varetægtsfængslet i forbindelse med konflikten.

Det er politiets opfattelse, at presset på især VHK sammenholdt med indledningen af ramadan-måneden og den øverste LTF leders ulyst til konflikten var samvirkende årsager til konfliktens ophør. Hen over sommeren 2013 begyndte VHK at have kontakt med en hollandsk rockergruppe, og VHK blev optaget i Satudarah i november 2013.

Politiet vurderer, at de to drab, der blev begået i perioden mellem 11. januar 2013 til 20. februar 2013 blev begået af personer med relation til LTF.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at de 140 VHK medlemmer og medløbere, der blev arresteret ved Glostrup Ret ville ind og have fat i to tiltalte fra Kokkedal. De to personer blev senere medlemmer af LTF. Det er korrekt, at der før 2013 var konflikt mellem VHK og bandegrupperingen fra Blågårds Plads samt deres allierede, herunder personer fra Kokkedal.

Bandekonflikterne er dynamiske, og ind imellem er der også konflikter mellem personer fra samme bande, der indbyrdes ikke kan lide hinanden. Vidnet har ikke noget overblik over anvendelsen af straffelovens § 81 a i sagerne udsprunget af konflikten mellem LTF og VHK. ..."

Vidnet V51 har til retsbogen (den 6. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han arbejder i Nordsjællands Politi, hvor han monitererer rocker- og bandemiljøet. Monitoreringen sker bl.a. på grundlag af information, der tilgår ham fra politipatruljer i kredsen. Derudover har han personlig kontakt med personer i miljøet, når der afholdes fester og andre arrangementer, som giver anledning til, at politiet monitorerer og

- 87 -

registrerer deltagere. Han har arbejdet i sin nuværende funktion i 2 år, og han har i denne periode især beskæftiget sig med LTF og deres tilstedeværelse i Nordsjælland.

I forlængelse af en LTF fest afholdt i Tårnby den 29. juli 2017, havde han den 21. august 2017 et møde med det daværende LTF medlem G. Anledningen til mødet var, at politiet, i forlængelse af observationerne ved festen, ønskede at stille G spørgsmål om udviklingen i bandemiljøet, herunder hvad der skete med LTF.

Forsvarerne protesterede imod, at vidnet spørges om, hvad G oplyste under mødet den 21. august 2017. Forsvarerne henviste herved til, at dette vil være at sidestille med dokumentation af en forklaring til politirapport, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4, og at denne fremgangsmåde ikke bør tillades, før det vides, om G, der er indkaldt til at give møde i retten den 20. marts 2019, besvarer spørgsmål om det passerede under mødet den 21. august 2017.

Anklagerne fastholdt, at der kan stilles vidnet spørgsmål om, hvad G oplyste under mødet.

Forsvarerne havde lejlighed til replicere.

Efter votering tilkendegav retten, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at tillade spørgsmål til vidnet V51 om, hvad G sagde til ham under mødet den 21. august 2017.

Vidnet oplyste, at han grundet sin tavshedspligt er i tvivl om, hvorvidt han kan besvare spørgsmål om andre møder afholdt med G.

Vidnet forklarede videre, at han den 21. januar 2018 sammen med andre polititjenestemænd var til stede ved et LTF arrangement, der fandt sted i bowlinghallen Slots Bowl i Hillerød. Under arrangementet, der var en fejring af LTFs 5 års fødselsdag, var der LTF'er fra alle afdelinger til stede. Han og hans kollegaer monitorerede og registrerede de tilstedeværende LTF'er.

Foreholdt ekstrakten side 1259, bilag K-2-14-1, anmeldelsesrapport af 1. februar 2018 hvor det under "Sagens genstand" fremgår "Alle Sagens Personer truffet ved LTF 5-års fødselsdagsarrangement. Meldeblanketter udfærdiget og sikret i EAE. Iagttagelser (beklædning, oplyst medlemsstatus mv) lagt under anmærkning i personkassen.", bekræftede vidnet, at han udarbejdede denne rapport.

Han er i tvivl om, hvorvidt arrangementet var varslet til politiet. Der var uenighed mellem de fremmødte polititjenestemænd og LTF'erne om, hvorvidt politiet skulle være til stede med henblik på registrering af de fremmødte, idet LTF'erne mente, at politiet ødelagde deres fest. Ud over LTF'erne var der andre borgere til stede som besøgende i bowlinghallen.

Disse borgere følte sig utrygge, fordi der var så mange flere til stede end normalt, og nogle udtrykte ønske om at blive eskorteret fra stedet af politiet.

Foreholdt observationsrapport af 31. januar 2018, gengivet i ekstrakten side 1275, bilag K-2- 14-2, oplyste vidnet, at det godt kan passe, at der var ca. 70 LTF'er til stede i Slots Bowl den 21. januar 2018.

Rapporten gengivet i ekstrakten side 1278 ff., bilag K-2-14-3, indeholder den fotodokumentation og registrering, som de udarbejdede den pågældende aften. Den udfyldte blanket i ekstrakten side 1281 er den registrerings-blanket, politiet normalt benytter ved denne type arrangementer med henblik på registrering af antrufne personer. Blanketten udfyldes af den polititjenestemand, der konkret har kontakten til en antruffen person. Det er ikke en

- 88 -

tilfældig patrulje, der udfører dette arbejde, men derimod polititjenestemænd, der kender rocker/bandemiljøet. Det er op til den enkelte polititjenestemand at afgøre, hvad der vedrørende tilknytning giver grundlag for afkrydsning i ”Fuldgyldig”. Grundlaget for at afkrydse i dette felt vil typisk være bakket op af, at den antrufne er iført relevant vest, t-shirt eller lignende. Blanketten på side 1281 i ekstrakten angår II, hvis foto er på side 1280. Det kræver samtykke fra den antrufne at optage foto. Typisk opnås samtykke nogenlunde gnidningsfrit, idet polititjenestemændene på stedet har erfaring med rockere og bander.

I Nordsjællands politikreds var LTF oprindelig organiseret i LTF Kokkedal og LTF Hillerød. I 2017 fandt der en omstrukturering sted, så LTF Kokkedal ikke længere fandtes. I stedet opstod LTF Nivå og LTF Helsingør. LTF Hillerød vedblev med at bestå. Efter hans hukommelse havde der ikke før den 21. januar 2018 været afholdt LTF jubilæer i Nordsjællands politikreds. LTFs 3 års jubilæum var blevet afholdt i København. Det blev af ledende medlemmer af LTF i Nordsjælland oplyst til politiet, at festen den 21. januar 2018 blev afholdt for alle i LTF.

Vidnet var også til stede, da LTF holdt fest i Tårnby den 29. juli 2017. Et ledende medlem af LTF i Nordsjælland havde forud for arrangementet oplyst til Frederiksborg Amts Avis, at LTF ville åbne særskilte afdelinger i Nivå og Helsingør. Ved festen observerede vidnet og hans kollegaer LTF National og LTF Nomads t-shirts, som de opfattede som nye.

G var iført en t-shirt påtrykt ”Capitan National Nomad”, hvilket ses af foto på side 24 i tillægsekstrakt 1. De registreringer og fotooptagelser, de foretog den 29. juli 2017 foregik på samme måde, som han har forklaret vedrørende arrangementet i Slots Bowl den 21. januar 2018. De benyttede også i Tårnby polititjenestemænd, der har erfaring med rockere og bander.

De fik oplyst, at festen blev afholdt for at fejre, at LTF havde åbnet to nye afdelinger i Sverige.

Bander har typisk ikke klubhuse, men derimod større territorier, hvor de forankrer en kriminel adfærd med dominans over narkotikamarkedet, røverier og vold. Territoriet kan ofte være det område, hvor bandemedlemmerne er opvokset, og inden for territoriet har de, hvad vidnet vil betegne som tilholdssteder.

LTF har haft adskillige tilholdssteder i Nordsjælland, således som det fremgår af hans rapport af 24. april 2018 ”LTF tilholdssteder i Nordsjælland” gengivet i ekstrakten side 1424, bilag K-3-1-5. Eksempelvis var Vapnagård i Helsingør et territorium for LTF, og inden for dette territorium var servicecentret - der rummer bl.a. borgerservice og bibliotek - LTFs tilholdssted.

LTF var i 2017 kortvarigt til stede i Frederikssund, hvilket blev manifesteret med graffiti og personer, der bar LTF insignia. Politiet opfattede det som forsøg fra LTF Hillerøds og LTF Køges side på at udvide til også at omfatte Frederikssund. Flere medlemmer af LTF Køge er opvokset i Frederikssund. Løvdalsvej i Helsingør er et garageanlæg. De konstaterede, at LTF opholdt sig der, men andre har også opholdt sig der.

Østervang og Centervænget i Hillerød er boligområder. Islandshøjparken og ”Kvarterene” i Nivå er også boligområder. I Nivå har medlemmer af LTF Nivå også opholdt sig i Nivå Centerets baggård. Politiet har fundet narko og hengemte patroner i baggården.

Politiet havde gennem en del år observeret, at der opholdt sig unge mennesker i og omkring baggården, og i 2017 konstaterede de, at personer i og omkring baggården begyndte at bære LTF symboler.

Status dags dato er, at Nordsjælland Politi har noteret LTF Nivå, LTF Helsingør og LTF Hillerød som ophørte, og det er politiets vurdering, at LTF ikke mere er aktive politikredsen. Det er endvidere vurderingen, at G ikke længere er en del af LTF.

- 89 -

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen, og foreholdt første side i Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 i en tilståelsessag mod 9 medlemmer af LTF vedrørende et forhold begået den 31. maj 2016, forklarede vidnet, at han er bekendt med, at dommen er afsagt, men at han på dette tidspunkt ikke arbejdede med monitorering af LTF.

Han er ikke bekendt med, om G den 31. maj 2016 var et ledende medlem af LTF, men det er hans opfattelse, at G på dette tidspunkt var medlem af LTF. Han er ikke bekendt med, om G havde nogen involvering i det, som sagen afgjort ved Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 angår. Han er bekendt med, at G tidligere havde en høj position hos Bandidos og senere kom til LTF.

På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at syv medlemmer af LTF er blevet ikendt et opholdsforbud i Humlebæk. ..."

"... (Retsbogen af 2. april 2019) Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 64, bilag S-1-1-144-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet oplyste, at der var en fejl i rapporten, og at det var den 7. november 2017, at II var til stede ved retten. Politiet vurderer, at II ikke længere er medlem af LTF, da Helsingør afdeling ikke længere er medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 67, bilag S-1-1-145-1, vedstod vidnet rapporten. Anklageren oplyste at pågældende ved Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 for grov blev idømt fængsel i 9 måneder, jf domsekstrakt, side 883.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 69, bilag S-1-1-146-1, vedstod vidnet rapporten. … blev den 3. august 2017 ramt af pistolskud. Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 for grov blev idømt fængsel i 4 måneder, jf domsekstrakt, side 883.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 71, bilag S-1-1-147-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet oplyste, at der var en fejl i rapporten, og at det var den 12. marts 2015, at LL var til stede ved retten. … var til stede den 3. august 2017, hvor KK blev ramt af pistolskud.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 73, bilag S-1-1-148-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 75, bilag S-1-1-149-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 76, bilag S-1-1-152-1, vedstod vidnet rapporten. Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016 for grov blev idømt fængsel i 4 måneder, jf domsekstrakt, side 883.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 78, bilag S-1-1-152-1, vedstod vidnet rapporten. Vedrørende den 26. maj 2017 var vidnet ikke til stede. Ved sammenkomsten var der medlemmer fra hele landet til stede. Sammenkomsten markerede LTF's åbning i Aarhus. Politiet observerede LTF medlemmer fra andre dele af

- 90 -

landet iført LTF tøj med Aarhus markering, og politiet erfarede efterfølgende, at LTF medlemmer fra andre dele af landet i kortere perioder tog til Aarhus og fungerede som vagter i de lokalområder, hvor den nye LTF afdeling opstod.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 79, bilag S-1-1-154-1, vedstod vidnet rapporten. … blev efterfølgende dømt for fangeflugten den 13. september 2017, men vidnet ved ikke, om han blev dømt for røveriet.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport …, bandetilknytningsekstrakt, side 81, bilag S-1-1- 155-1, vedstod vidnet rapporten. Anklageren henviste til domsekstrakt, side 954. ... blev dømt i Østre Landsret den 17. september 2018 for våbenbesiddelse og straffelovens § 252 med fængsel i 6½ år. Han blev frifundet for drabsforsøg. Han er udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 83, bilag S-1-1-156-1, vedstod vidnet rapporten. …var med til at starte LTF i Aarhus og boede i Aarhus i en periode, hvorefter han flyttede tilbage til Helsingør. Han blev ligeledes i Østre Landsret den 17. september 2018 idømt fængsel i 6½ år.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 85, bilag S-1-1-157-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 87, bilag S-1-1-158-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 137, bilag S-1-1-186-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF og færdes i København.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 139, bilag S-1-1-187-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 144, bilag S-1-1-190-1, vedstod vidnet rapporten. … blev frifundet for medvirken til våbenbesiddelse ved Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, domsekstrakt, side 568.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende KK, bandetilknytningsekstrakt, side 147, bilag S-1-1-192-1, vedstod vidnet rapporten. KK er Nomad. Det er politiets opfattelse, at KK fra sommeren 2017 blev medlem af et regionalt ledelseslag i LTF kaldet Nomad, hvor nogle personer tog rundt i landet og rådgav om LTF spørgsmål. KK var ikke medlem af den øverste ledelse af LTF. Han var med til at starte Aarhus afdeling op og blev på et tidspunkt forsætligt påkørt i Aarhus.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 148, bilag S-1-1-193-1, vedstod vidnet rapporten. …er ikke længere medlem af LTF. Episoden fandt ikke sted den 17. marts 2015, men den 20. marts 2015. Han er for tiden på fri fod.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende LL, bandetilknytningsekstrakt, side 150, bilag S-1-1-194-1, vedstod vidnet rapporten. LL er stadig medlem af LTF. Han afsoner pt.

- 91 -

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende T, bandetilknytningsekstrakt, side 151, bilag S-1-1-196-1, vedstod vidnet rapporten. Anklageren oplyste, at T ved Højesterets dom af 24. maj 2018 i forbindelse med en dom på fængsel i 8 måneder for vidnetrusler og afpresning blev udvist med et indrejseforbud i 6 år, jf. domsekstrakten side 888.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 153, bilag S-1-1-199-1, vedstod vidnet rapporten. … blev den 24. oktober 2017 idømt 1 års fængsel for grov vold.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 155, bilag S-1-1-200-1, vedstod vidnet rapporten. …fik 4 måneders fængsel ved retten i Helsingør den 3. august 2016, domsekstrakt, side 883.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 157, bilag S-1-1-201-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 161, bilag S-1-1-203-1, vedstod vidnet rapporten. … var medlem af LTF Hillerød, men tog til Aarhus og var med til at starte LTF afdelingen i Aarhus op i sommeren 2017.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 162, bilag S-1-1-204-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 165, bilag S-1-1-205-1, vedstod vidnet rapporten. …blev dømt for forholdet vedrørende våbenbesiddelse den 29. juni 2017.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 169, bilag S-1-1-207-1, vedstod vidnet rapporten. …er stadig medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 159, bilag s-1-1-202-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 90, bilag S-1-1-160-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 91, bilag S-1-1-161-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 93, bilag S-1-1-162-1, vedstod vidnet rapporten. …havde en lokalt ledende rolle i Nivå afdelingen.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 95, bilag S-1-1-163-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 97, bilag S-1-1-164-1, vedstod vidnet rapporten.

- 92 -

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 99, bilag S-1-1-165-1, vedstod vidnet rapporten. …havde en lokalt ledende rolle i Nivå afdelingen.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 101, bilag S-1-1-166-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 353, bilag S-1-1-431-1, vedstod vidnet rapporten. … er efterfølgende blev dømt for kvalificeret vold ved byretten, men dommen er anket.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 356, bilag S-1-1-435, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 358, bilag S-1-1-436-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 360, bilag S-1-1-438-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 365, bilag S-1-1-552-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 367, bilag S-1-1-553-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 383, bilag S-1-1-590-1, oplyste vidnet, at det er ham, der har lavet rapporten, som han vedstod.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 385, bilag S-1-1-591-1, oplyste vidnet, at det er ham, der har lavet rapporten, som han vedstod.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende…, bandetilknytningsekstrakt, side 387, bilag S-1-1-592-1, oplyste vidnet, at det er ham, der har lavet rapporten, som han vedstod.

…. Vidnet forklarede, at Nordsjællands Politi i sommeren 2017 tog initiativ til et møde med G, fordi politiet havde modtaget oplysninger om, at den nystartede LTF afdeling i Hillerød måske ønskede at få klubhus i Hillerød. Der havde på dette tidspunkt været flere skyderier i København og i Helsingør.

Vidnet tog kontakt til G, og der blev afholdt et møde den 21. august 2017 med MM og G, der var ledende medlemmer af LTF afdelingen i Hillerød. I mødet deltog foruden vidnet også vidnets kollega V5. På mødet fik de at vide, at LTF ikke havde konkrete planer om at åbne et klubhus, men at de var trætte af at opholde sig blandt andet på parkeringspladser.

G oplyste på mødet, at der var en dialog mellem ham og et medlem fra Bandidos, NN, der havde oplyst, at Bandidos ville ikke modsætte sig, at LTF slog sig ned i Nordsjælland. Vidnet og V5 spurgte ind til de nye titler i LTF og fik bekræftet, at en "Nomad" var en ledende funktion i LTF, der kunne komme til en lokal afdeling og give instrukser.

De fik endvidere bekræftet, at "National Nomad" var den styrende del af LTF, men rollerne knyttet til de enkelte personers titler blev ikke nærmere uddybet.

- 93 -

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han skrev enkelte notater ved mødet, og efter mødet lavede vidnet og V5 en rapport i fællesskab, der blev lagt ind i politiets interne efterforskningsdatabase, PED. Da vidnet efterfølgende blev bedt om det, udfærdigede vidnet på baggrund af oplysningerne i PED, en rapport af 1. februar 2018 fremlagt i sagen som bilag K-1-1-20-1. ..."

Vidnet V52 har til retsbogen (den 6. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er politiassistent. Han blev uddannet i maj 2012, og han arbejdede herefter i tre år hos lokalpolitiet på Nørrebro. Han kom derefter til Københavns Politis operative bandeenhed, og returnerede så til lokalafdelingen, hvor han arbejder i dag. Under hans arbejde i lokalpolitiet har han primært arbejdet på indre Nørrebro, og han kender området godt.

Vidnet stiftede første gang bekendtskab med LTF i januar 2013, hvor han begyndte at se personer med LTF symboler i gadebilledet. Den hidtidige gruppering omkring Blågårds Plads blev splittet op i to dele bestående af henholdsvis de yngre og de ældre, og de yngre begyndte at bære tøj med LTF logo på. LTF’erne bevægede sig ofte i grupper og iført skudsikre veste. Vidnet mindes også, at der var vagtvirksomhed omkring LTF’erne. Det konstaterede han ved, at når politiet kom ind i et område, blev der af en person råbt eller på anden måde signaleret til andre personer, der så bevægede sig væk.

I løbet af 2013 blev 2. sal i Folkets Hus beliggende Stengade 50 nærmest klubhus for LTF. Lokalpolitiet førte tilsyn med Folkets Hus, fordi det var kommunale lokaler. På 2. sal i bygningen traf de sjældent andre end LTF’ere, og der kom ingen almindelige borgere. Det var ikke kun personer fra LTF Nørrebro, de traf der, men også LTF`ere fra andre områder, herunder f.eks. fra i LTF Hillerød.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 25. september 2018 i ekstrakten side 1774, bilag K-3-98-1, vedrørende en episode den 21. april 2017 kl. 16 i Folkets Hus, hvor det under overskriften ”Sagens genstand” fremgår ”BANDEINDSATS Tilsyn med Folkets Park og Folkets Hus. Meget dårlig stemning.

Patruljen bestående af en fastansat og to PBU’ere blev mødt af en meget aggressiv gruppe af LTF bandemedlemmere da patruljen havde sigtet og var i gang med at visitere en formodet sæ1ger i trappeopgangen. Næsten alle i gruppen var iført LTF beklædningsgenstande.

Især OO (Kokkedal), T (Hillerød), KK (Hillerød), MM (Hillerød) og PP (Hillerød) var meget aggressive over for en PBU’er fra patruljen, som PP kendte fra da de var yngre. Gruppen blev mindre aggressiv da de blev gjort opmærksom pa at patruljen var bekendt med deres identiteter. Fortsat meget dårlig stemning.”, forklarede vidnet, at han kom til stede i Folkets Hus sammen med to politibetjente under uddannelse (PBU’er).

De var uniformerede. Hans kollega var blevet ved patruljevognen for at holde denne under opsyn. På en trapperepos op mod 2. sal tog de kontakt til en LTF’er, der var hurtigt på vej væk, hvilket gav dem mistanke om, at han besad narkotika. De ville derfor visitere ham. Andre LTF’er kom til stede og var meget aggressive.

Da LTF’eren PP genkendte den mandlige PBU’er som en person, han havde været udsendt med i Afghanistan, blev den negative stemning forstærket. Personerne i den ophidsede gruppe havde måske en oplevelse af, at de hver især kunne gemme sig i mængden. Da vidnet kendte de enkelte ved navn i kraft af sit arbejde, gav han sig til at tiltale dem ved navn, så de vidste, at de var identificerede.

Det dyssede stemningen lidt ned. Flokken af ophidsede LTF’er var undervejs kommet med krænkende

- 94 -

tilråb til den kvindelige PBU’er. Der blev ikke rejst sigtelser i den anledning, idet tilråbene kom på tidspunkter, hvor han havde ryggen til flokken og ikke individuelt kunne identificere, hvem der råbte. De fandt ingen våben eller narko, og der blev heller ikke rejst andre sigtelser.

Vidnet har haft dialog med de erhvervsdrivende i området, som var meget utilfredse med LTF´erne og bange for dem. LTFs tilstedeværelse kan ødelægge de erhvervsdrivendes muligheder for at tjene penge. Hvis de erhvervsdrivende for eksempel har udendørs servering, og der er LTF´ere i nærheden, kommer der ingen gæster. De kommunalt ansatte i området har været så bange for LTF’erne.

Flere ansatte har udtalt, at de hellere ville være venner med LTF end med politiet. Vidnet har også talt med almindelige lokale familier, der har udtrykt utilfredshed med LTF’ernes tilstedeværelse.

Med hensyn til rekruttering har vidnet talt med kolleger, der har fortalt, at en yngre gruppe havde udtalt, at de ikke var interesserede i at blive rekrutteret til LTF, men at de imidlertid efterfølgende blev indlemmet i LTF, muligvis ved tvang.

I forbindelse med tilsyn i Folkets Hus og i området omkring Blågårds Plads mødte vidnet ofte A, der var den ubestridte leder af LTF. De andre LTF medlemmer tilbad ham, og der var aldrig medlemmer, der modsagde A. Vidnet har oplevet, at medlemmer af LTF har kastet sig ind foran A, når politiet nærmede sig ham.

Foreholdt rapport af 22. marts 2018 i ekstrakten side 967 ff., bilag K-3-98-1, vedrørende en episode den 24. april 2017, forklarede vidnet, at de traf bl.a. A, C og D i en bil tæt på Griffenfeldsgade …, hvor der foran en kiosk opholdt sig 20-25 medlemmer af LTF. Vidnet påbegyndte registrering af personerne. På et tidspunkt begyndte nogle at maskere sig med halsedisser og lignende, og de gik over mod ham og kollegaen.

A så dette og vinkede flokken væk. Det fik flokken til at gå væk. A fortalte ham, at nogle medlemmer af LTF talte om at anskaffe sig læderveste ligesom rockerne, men at der ikke var tale om, at de skulle begynde at køre på motorcykler. Da vidnet var på vej væk fra bilen, hoppede A ud af bilen og råbte vidnet an. Han fortalte vidnet, at der var nogle ovre ved kiosken, der havde SYLF skrevet på deres t-shirts.

A fortalte, at personerne, der bar SYLF symboler, var prøvemedlemmer og ikke en undergruppe. SYLF'erne var ikke det samme som AK81 er til Hells Angels.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen og på ny foreholdt fra anmeldelsesrapport af 25. september 2018 i ekstrakten side 1774, bilag K-3-98-1, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvornår rapporten er lavet, men han forestiller sig, at han har skrevet den samme dag, som episoden fandt sted, altså den 21. april 2017. Der var tale om en hændelse, og derfor en papirløs sag, der blev skrevet som en hændelse i PolSas.

Den er måske printet ud den 25. september 2017, men det er ikke vidnet, der har printet den. I forbindelse med episoden skete der ingen lovovertrædelse andet end de stødende udtalelser til den kvindelige PBU'er. T og KK er efter vidnets opfattelse ret konfliktsøgende i forhold til politiet.

Vidnet har haft kontakt med mange erhvervsdrivende i løbet af årene, primært i Blågårdsgade. Vidnet har ikke skrevet rapporter om samtalerne med de erhvervsdrivende og de kommunalt ansatte, og vidnet kan ikke oplyse navne på dem. Vidnet ønsker af sikkerhedsmæssige hensyn ikke at oplyse, hvilke personer, det drejer sig om. Både de erhvervsdrivende og de kommunalt ansatte har typisk bedt ham om anonymitet.

I starten af 2013 oplevede vidnet en episode, hvor LTF’eren QQ kastede sig ind foran A i forbindelse med en politiforretning. Hver gang A var til stede under vidnets politiforretninger, var A den eneste, der udtalte sig.

- 95 -

På ny foreholdt fra rapport af 22. marts 2018 i ekstrakten side 967 ff., bilag K-3-98-1, forklarede vidnet, at rapporten er udarbejdet den 22. marts 2018, fordi han var blevet bedt om at beskrive episoden den 24. april 2017 yderligere. Der blev også lavet en rapport den 24. april 2017. ..."

Vidnet V53 har til retsbogen (den 6. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er indehaver af X A/S i …. Virksomheden har siden 1987 lavet alt indenfor broderi på tøj og broderi af mærker. De er 8-9 ansatte.

I februar 2018 kom politiet til dem og konstaterede, at de havde nogle læderveste og broderede mærker til LTF liggende. På et senere tidspunkt kom politiet igen og foretog beslaglæggelse. De broderede LTF mærker var lavet i vidnets virksomhed. Lædervestene var LTF selv kommet med.

Vidnet fik første gang kontakt til LTF i foråret 2017. En gut, der hedder G, henvendte sig telefonisk til ham og spurgte, om X A/S kunne lave et større antal mærker til veste. G sagde, at han ville komme kørende fra København, og det gjorde han samme dag. G gav vidnet et oplæg til design, og de aftale, at vidnet skulle lave en prøve, som G kunne komme og se på en uges tid senere. Vidnet mener, at der på oplægget stod BGP, og at der var to skydevåben og noget andet tekst. G havde ingen veste med. Vidnet blev spurgt, om han leverede veste, men det gør han ikke, så han henviste til ... i Søborg.

Vidnet lavede prøvemærkerne, og G, A og nogle andre gutter kom og så dem. De konstaterede, at mærkerne var for små. A ville have, at de skulle være så store som muligt. Vidnet fik indtryk af, at der var en rollefordeling blandt LTF’erne. Det var A, der bestemte. A sagde til vidnet, at mærkerne skulle være lige så store som dem, rockerne bruger. Vidnet fik at vide, at mærkerne skulle på veste.

Foreholdt skitserne gengivet i rapport af 20. februar 2018 i ekstrakten side 351 ff., bilag K-1- 1-1-4, oplyste vidnet, at grundskitsen til vesten er den, X A/S generelt benytter. Teksten havde en LTF’er skrevet, mens LTF’erne sad i et mødelokale hos X A/S og talte om, hvad de ville have. Vidnet fik ingen oplysning om, hvad teksten på bjælkerne stod for. Da politiet kom, tog de skitserne med uden at spørge ham.

Foreholdt arket med håndskrevne oplysinger i ekstrakten side 367, forklarede vidnet, at det ikke er ham, der har udarbejdet oversigten over ønsker om broderier. Oversigten blev lavet af LTF’erne, mens de sad i hans mødelokale. Vidnet bad ikke om forklaring på bjælkerne.

Det fremgår af oversigten, hvor mange af de enkelte mærker, der skulle laves, og der var lidt rettelser og ændringer til oversigten, hver gang A og de øvrige LTF’er kom hos ham. A har været hos ham mindst to gange, måske tre gange. Disse besøg fandt nok sted i maj/juni 2017. I lang tid hørte han ikke fra LTF, men vidnet var begyndt at producere mærkerne. Vidnet mener, at X A/S modtog veste i sommeren 2017.

Meningen var, at de skulle være færdige i september, men tidsplanen skred, fordi LTF ikke kom med vestene på det aftale tidspunkt. Først sagde A, at de skulle bruge 100 nu og 100 til lidt senere, men vidnet endte med at lave mærker til 120 veste. LTF’erne kom med 50-60 veste første gang. A var med første gang. De 109 veste, som nu er beslaglagt, fik de over flere gange i eftersommeren 2017.

- 96 -

Foreholdt fra rapport af 28. februar 2017, ekstrakten side 608, bilag K-1-1-288-3, hvoraf fremgår: "Vidnet forklarede hertil, at der jo var blevet lavet en del ekstra buer, og at han kunne huske, at A havde snakket om, at der nok skulle laves omkring 250 veste med påsyninger i alt.”, bekræftede vidnet at have sagt sådan til politiet. Der skulle også laves veste til Spanien og Sverige.

Foreholdt fra ekstrakten side 364, mail af 7. juni 2017 fra G til X A/S med overskriften ”Flere mærker + ændring”, bekræftede vidnet at have modtgaet mailen. Det er vidnet, der har påført det håndskrevne, der fremgår af udskriften af mailen. G betalte 1.000 kr. første gang, han kom hos X A/S. Det var betaling for den første prøve. LTF’erne betalte derudover et depositum på 9.000 kr., da de kom med vestene. Resten af betalingen skulle X A/S have, når arbejdet var udført. Virksomheden har udført arbejde for ca. 80.000 kr.

Vidnet mener ikke, at han blev kontaktet af LTF forud for den 16. februar 2018, hvor politiet kom. Vidnet mener, at han blev kontaktet af G kort før, politiet anden gang kom for at beslaglægge vestene, mærker mv.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 16. februar 2018, ekstrakten side 605, bilag K-1-1-288-1, hvoraf fremgår: "Vidnet havde så ikke hørt mere til hverken G eller A, men torsdag den 8. februar 2018 da havde G så ringet igen. G havde sagt, at A ville afhente vestene i løbet af næste uge, hvilket dog ikke var sket.

Vidnet var sikker på dagen med hensyn til dette opkald, idet han kunne se dette på sin telefon.”, bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Kort efter at politiet havde foretaget beslaglæggelse, ringede G igen til ham. Han fortalte G om beslaglæggelsen, men G sagde, at han havde kenskab til det. Vidnet har herefter ikke haft mere kontakt med personer fra LTF. ..."

Vidnet V54 har til retsbogen (den 12. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun har arbejdet som … hos Særlig Efterforskning Vest ved Midtjyllands Politi siden 2017. Hun har en kandidatgrad i kulturstudier. Hun har udarbejdet "Samlerapport: Kontingent", som er gengivet side 2172 ff i ekstrakten, (bilag L-2-0-1). Hun benyttede samme metodik, som specialkonsulent V1, Særlig Efterforskning Øst, havde benyttet i sine tidligere samlerapporter. Det datamateriale, hendes samlerapport er baseret på, er oplysninger, der forud for den 29. maj 2018 forelå fra ransagninger, afhøringer og andre relevante sager i øvrigt, fortrinsvis i form af åbne PolSas dokumenter.

Ved udarbejdelsen af rapporten har hun som nævnt i punkt 2.1, ekstrakten side 2172, bl.a. inddraget håndskrevne notater fundet under en ransagning af en lejlighed i Stengade …, København N, den 13. maj 2014.

Af side 2 i det håndskrevne notat, gengivet side 695 i ekstrakten, fremgår under det andet bullet punkt ”En liste med alle Navne på Medlemmer fra ver afd, som kasseren kan printe ud, og bruge til at indsamle kontingent. ”Mellem den 1. og 6. i [måneden] …”. Det er hendes opfattelse, at dette var en af de første oplysninger om kontingentbetalinger i LTF.

Den håndskrevne seddel gengivet i figur 2, ekstrakten side 2173, angår de tidsrum, en person er henholdsvis prospect, hang around og medlem på prøve. Desuden omtales bl.a. mødedage og kontingentstørrelser. Vedrørende angivelsen af kontingentstørrelser er det vidnets vurdering, at ”N” står for Nomads, ”M” for medlem og ”P/H” for prospect/hang around. Figur 1, ekstrakten side 2173, stammer også fra

- 97 -

ransagningen i Stengade … den 13. maj 2014. Den viser en side i en grøn notesbog, og vidnet vurderer, at det anførte angår kontingentstørrelsen for forskellige typer af medlemmer.

Figur 3, ekstrakten side 2174, er et foto af en side i en notesbog, der blev fundet under ransagning den 15. august 2018 af en lejlighed beliggende i Baggesensgade …, København N. Notesbogen er i A4 størrelse med det periodiske system afbilledet på forsiden.

Anklagerne foreviste notesbogen for retten.

Vidnet forklarede videre om notesbogen, at det er politiets vurdering, at der ud for hvert af de anførte medlemmer står, hvor meget de har betalt i kontingent i henholdsvis februar, marts, april, maj og juni. Vidnet bekræftede, at notesbogen indgik i koster 152 fundet under ransagning hos mistænkte I som beskrevet i ransagningsrapport i ekstrakten side 704.

Den indledende gennemgang af koster 152 er beskrevet i Rapport indledende gennemgang af koster 152 af 12. oktober 2017, ekstrakten side 2531 (bilag L-4-20-2-1), og notesbogen er heri omtalt ekstrakten side 2532, 2. afsnit.

Det er på baggrund af ekstrakten side 2183, jf. figur 4 i ekstrakten side 2176, vidnets opfattelse, at når der i notesbogen ud for et givent medlem er angivet et ”x” i en måned frem for et beløb, er dette udtryk for, at vedkommende havde en kontingentfri periode, fordi vedkommende var frihedsberøvet, og at ”->” betyder, at en given person lige var blevet løsladt.

Dette stemmer med, at politiet også havde andre oplysninger om, at LTF’er ikke betalte kontingent, når de var i fængsel.

Vidnet inddrog også oplysninger fra aflytninger i sin samlerapport Kontingent. Foreholdt ekstrakten side 2177, punkt 2.3 i hendes rapport, forklarede hun, at J efter hendes opfattelse som minimum var medlem af LTF, og at det er hendes vurdering, at han havde en særlig fremtrædende rolle i forhold til at inddrive kontingenter til LTF.

Anklagerne henviste til kendelse af 5. september 2017, gengivet side 103 i tillægsekstrakt 2, (bilag K-5-23-2-3) hvorved der blev givet tilladelse til aflytning af telefonnummer …, der vurderedes at blive benyttet af J.

Anklagerne henviste endvidere til Københavns Byrets dom af 7. maj 2018, ekstrakten side 4073, hvor det af rettens præmis i sagens forhold 1, hvor J blev fundet skyldig i forsøg på ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, om den udviste adfærd bl.a. fremgår ”var systematisk og organiseret og udført som led i tiltalte Js medlemskab af LTF og således egnet til at true …. med vold og betydelig skade pa gods, herunder ved den i situationen underliggende trussel”.

Anklagerne afspillede opkald foretaget fra telefonnummer … til telefonnummer … den 2. oktober 2017, kl. 15:59:13 (afskrift af samtalen gengivet i ekstrakten side 2196).

Anklagerne afspillede endvidere fra opkald foretaget fra telefonnummer … til telefonnummer … den 3. oktober 2017, kl. 16:55:31 (afskrift af samtalen gengivet i ekstrakten side 2198 ff). Anklagerne oplyste med henvisning til Rapport af 27. november 2017 konstatering af ID, ekstraktens side 2202, bilag L-2-23-4-2, at det er politiets opfattelse, at telefonnummeret … tilhørte K, også kaldet …. Anklagerne oplyste med henvisning til anklageskrift af 31. maj 2018, gengivet i domsekstrakten side 565, at K nu tiltalt for bl.a. manddrab.

Vidnet forklarede, at hun har inddraget de to aflyttede samtaler i samlerapport Kontingent. Citatet ”Vigtigt at det er trofaste, Loyale pålidelig brødre, som står med ansvaret for fængslet

- 98 -

og pengene og alle de vigtige papir.” i hendes samlerapport, ekstrakten side 2178 øverst, er en direkte afskrift af de sidste to linjer i det håndskrevne notat, gengivet side 695 i ekstrakten, der blev fundet under ransagning af en lejlighed i Stengade …, København N, den 13. maj 2014.

Hun har i samlerapport Kontingent i figur 5, ekstrakten side 2178, gengivet teoretiske regnskaber udarbejdet af specialkonsulent V55, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Som hun husker det, skyldes de teoretiske regnskabers sondring mellem varetægtsarrestanter og afsonere, at politiet havde oplysninger om, at der var forskel på de beløb som LTF’er fik, når de var henholdsvis varetægtsarrestanter og afsonere.

Foreholdt ekstrakten side 2003, bilag K-5-76-4-2, forklarede vidnet, at hun ikke husker at have set dette dokument i forbindelse med sin dataindsamling til samlerapport Kontingent. Dataindsamlingen blev afsluttet pr. 29. maj 2018. Anklagerne henviste til rapport af 25. juni 2018, bilag K-5-76-4, gengivet i ekstrakten side 1999, hvoraf fremgår, at oplysningerne i ekstrakten side 2003 er tilgået politiets materiale efter den 29. maj 2018.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen og foreholdt fra ekstrakten side 2174, figur 3, vedstod vidnet, at det er hendes vurdering, at oversigten over indbetalte kontingenter i notesbogen med det periodiske system på forsiden vedrører kontingentindbetalinger i 2015. Denne vurdering er baseret på, hvilke LTF medlemmer, der sad fængslet i de respektive måneder i 2015.

Foreholdt ekstrakten side 2173, figur 1 og 2, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om der er skriftligt materiale vedrørende senere år end 2015, men hvis det er tilfældet, indgår det i hendes rapport. Vidnet husker ikke, om hun studsede over, at der ifølge oversigten over indbetalte kontingenter gengivet i figur 3, ekstrakten side 2174 var så mange, der betalte 2.000 kr. i månedligt kontingent.

På advokat Michael Juul Eriksens forespørgsel oplyste anklagerne, at anklagemyndigheden er enig i, at ikke alle de i figur 3, ekstrakten side 2174, oplistede personer har tilhørt National/Nomad delen af LTF.

Foreholdt fra ekstrakten side 2176 om praksis vedrørende kontingentindbetalinger forklarede vidnet, at hun har fornemmet, at praksis kunne veksle lidt fra afdeling til afdeling i LTF. Det er hendes opfattelse, at LTF Århus blev bedt om at indsamle kontingent for medlemmer henhørende under LTF Fredericia, således som det fremgår af samlerapport Kontingent i ekstrakten side 2177. Der har været medlemmer, der var i restance, således som det fremgår af samme sted.

Hun har ikke mødt J og ville ikke kunne genkende hans stemme.

Foreholdt de teoretiske regnskaber gengivet i figur 5, ekstrakten side 2178, forklarede vidnet, at hun er enig i, at det ene teoretiske regnskab forudsætter, at alle de frihedsberøvede LTF’er var afsonere, det andet at alle var arrestanter. ..."

"... (Retsbogen den 2. april 2019) Vidnet forklarede, at det er politiets opfattelse, at LTF Aarhus fra slutningen af november 2018 er ophørt med at eksistere, men vidnet kan ikke sige, om nogle af medlemmerne i Aarhus afdelingen stadig er medlem af LTF.

- 99 -

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 172, bilag S-1-1-209-1, vedstod vidnet rapporten. Fotografiet af … er taget den 26. maj 2017, hvor LTF første gang manifesterede sig i Aarhus.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 175, bilag S-1-1-211-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 179, bilag S-1-1-213-1, vedstod vidnet rapporten. … blev den 22. marts 2019 ved Retten på Frederiksberg idømt fængsel i 6 år for episoden den 23. oktober 2017.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 184, bilag S-1-1-217-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 188, bilag S-1-1-220-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 190, bilag S-1-1-221-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 192, bilag S-1-1-222-1, vedstod vidnet rapporten. Vedrørende episoden den 28. juli 2017 forklarede vidnet, at broen over Rymarken var et godt sted for LTF'er på vagt at observere, om der kom personer fra Brabrand gruppen ind i området.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 194, bilag S-1-1-223-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 196, bilag S-1-1-224-1, vedstod vidnet rapporten. … blev ved Vestre Landsrets ankedom af 12. marts 2018 idømt fængsel i 5 år og udvist for bestandigt for ulovlig våbenbesiddelse, jf. domsekstrakt, side 1051.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 198, bilag S-1-1-225-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 381, bilag S-1-1-579-1, vedstod vidnet rapporten. ..."

Vidnet V55 har til retsbogen (den 12. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun er ansat som specialkonsulent i SØIK. Hun har en økonomisk baggrund og har tidligere arbejdet i den finansielle sektor.

Vidnet har udarbejdet rapporten af 30. maj 2018 "LTF Økonomi 2017" gengivet i ekstrakten side 3923 ff., herunder foretaget de beregninger, der ligger til grund for rapportens oplysninger på side 3928, og hun kan vedstå disse. Rapporten er afgrænset til at omfatte 2017,

- 100 -

fordi dette fremgik af opdraget fra Københavns Politi. Hun sammenholdt de indbetalings- oplysningerne fra Kriminalforsorgen, som V1 havde bearbejdet, jf. ekstrakten side 4009 ff, med Københavns Politis oplysninger om, hvilke personer, der var medlemmer af LTF. Ekstrakten side 3934 ff. viser hendes bearbejdning af de indbetalingsoplysninger, hun havde modtaget til brug for sin rapport.

Hun bearbejdede data med henblik på at kunne sortere indbetalere uanset om et navn måtte være stavet forkert eller inkonsekvent i det modtagne materiale. Efter hendes bearbejdning foretog Københavns Politi en validering af, at hun havde afgrænset korrekt med hensyn til, hvem hun havde anset som medlem af LTF.

Hun kan vedstå oplysningerne i ekstrakten side 3932 med top ti over henholdsvis indbetalere og modtagere af støtte.

Ekstrakten side 3964 viser basisoplysninger vedrørende J, og på side 3965 ses en opgørelsen af hans indbetalinger til fængslede LTF medlemmer baseret på Kriminalforsorgens oplysninger om indbetalinger. Ekstrakten side 3968-3969 viser tilsvarende oplysninger for E.

Ved opgørelserne gengivet side 3926 i ekstrakten har hun inddraget oplysninger fra Københavns Politi. Hun har lagt til grund, at det opgjorte antal medlemmer og oplysningerne om deres status var korrekt, og hun har ved beregningen af kontingentindbetalinger lagt til grund, at alle medlemmerne har betalt kontingent.

Beregningerne på side 3931 er en opsummering af andre beregninger i rapporten, og hun har fratrukket kontingentindbetalinger vedrørende fængslede medlemmer, idet hun har lagt til grund, at de ikke skulle betale kontingent. Der var 156 fængslede LTF medlemmer i 2017, og hun estimerede det samlede kontingent til 2.664.000 kr.

Hun kan vedstå de teoretiske regnskaber gengivet side 3933 i ekstrakten. Københavns Politi havde til brug for hendes bearbejdning af data defineret, at varetægtsfængslede medlemmer modtog 3.000 kr. pr. måned, og at afsonere modtog 1.500 kr. pr. måned. Opgørelsen af de 848 måneder er foretaget side 3929 i ekstrakten.

Hun havde ikke oplysninger om, hvor mange LTF’er, der var henholdsvis varetægtsarrestanter og afsonere. Derfor ligger det rigtige tal for overskuddet et sted imellem de to teoretiske regnskaber gengivet side 3933 i ekstrakten. Det er Kriminalforsorgens oplysninger om indbetalinger, der er indgået i hendes bearbejdning af data.

Hun har kun inddraget oplysninger fra ransagningsfund i forhold til 1-2 % af indbetalingerne, og det har primært været i tilfælde, hvor der var behov for at checke op på identiteten af indbetalere.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen bekræftede vidnet oplysninger i ekstrakten side 3928, hvoraf fremgår, at ud af det indbetalte beløb på i alt 2.358.582 kr. i 2017, kunne 606.922 kr. identificeres som indbetalt af LTF’er.

Foreholdt diskrepansen mellem dette beløb og de teoretiske regnskabers opgørelse af indbetalte beløb til henholdsvis 1.272.000 kr. og 2.544.000 kr., jf. ekstrakten side 3933, forklarede vidnet, at Københavns Politi bad hende udarbejde også de teoretiske beregninger.

Foreholdt ekstrakten side 3969 forklarede vidnet, at hun er enig i, at der for mange fængslede LTF medlemmers vedkommende var tale om indbetalinger af 2.000 kr. Hun har ikke været involveret i drøftelse af, om dette gav grundlag for at revidere anvendelsen af beløbet på 3.000 kr. pr. måned for støtten til varetægtsfængslede LTF’er i forbindelse med udarbejdelsen af de teoretiske regnskaber. ..."

Vidnet V8 har til retsbogen (den 22. marts 2019) afgivet følgende forklaring:

"...

- 101 -

Vidnet forklarede, at han er politiassistent i Efterretnings- og Analyseenheden hos Københavns Politi. I enheden arbejder de med monitorering af rockere og bander gennem systematisk indsamling af alle de for politiet tilgængelige oplysninger om miljøet. Dette omfatter bl.a. information fra åbne PolSas sager, aflytninger og kildeoplysninger.

Formålet er at skaffe viden om, hvilke grupperinger, der er til stede i København, hvem der er medlemmer og om der eventuelt er konflikt mellem nogen af grupperingerne. Han har været tilknyttet Efterretnings- og Analyseenheden hos Københavns Politi siden november 2017, og han har i ca. 10 straffesager afgivet forklaring som vidne om bandemiljøet.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 22. februar 2018 vedrørende E, bandetilknytningsekstrakt side 241 og 242, bilag S-1-1-302-1, vedstod vidnet rapporten, som han har udarbejdet. De konkrete daterede hændelser, der er oplistet under punkt 2, er trukket fra politiets åbne sagsstyringssystemer.

Ud over disse hændelser kan der være et utal af andre informationer, der ligger til grund for at vurdere en person som medlem af LTF. Det kan være oplysninger fra efterforskning, herunder aflytninger, kilder og indberetninger fra andre politikredse.

Vurderingen af bandetilknytning er baseret på alle sådanne tilgængelige oplysninger, og hver enkelt oplysning valideres, så de er helt sikre i deres sag, inden de registrerer en person som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.

Foreholdt bilag C, side 8, hvoraf fremgår, at nogle tidligere registrerede medlemmer af LTF ikke længere er registrerede som medlemmer af LTF forklarede vidnet, at politiet efter instruks fra NEC løbende skal vurdere, om en person fortsat opfylder kriterierne for at være registreret som medlem af en bande eller en rockergruppe. En oplysning om, at en person ikke længere er medlem, bliver valideret i forhold til andre tilgængelige oplysninger. Når E som anført ud for nr. 88 i bilag C, side 3, fortsat er registeret som medlem af LTF, beror det på deres løbende revision af registreringerne baseret på modtagne oplysninger.

Alle politikredses efterretnings- og analysesektioner arbejder i henhold til samme vejledning om monitorering fra Nationalt Efterforskningscenter, NEC. Monitoreringen og registreringen foretages efter en individuel politifaglig vurdering baseret på NECs kriterier i vejledningen.

Foreholdt bilag C, side 3, forklarede vedrørende personerne på listen med numrene 81 til 89 henført til National Nomad, at det er politiets vurdering, at LTF er opbygget med National Nomad – i daglig tale Nationalen – som ledelsesfunktion. National Nomad er ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt geografisk område. De af de anførte personer er dog mest til stede omkring Blågårdsplads, men også i f.eks. Nordsjælland.

I National Nomad har de enkelte personer forskellige funktioner. A er præsident, og han kommunikerer sine beslutninger til de andre medlemmer af National Nomad, som igen kommunikerer videre til en Nomad i en lokal afdeling med henblik på, at beslutningerne føres ud i livet. Et eksempel på sådanne lokale Nomads er de to Nørrebro Nomads, RR og SS, listet som nr. 179 og nr. 180 i bilag C.

Disse to personer er Nørrebro afdelingens bindeled til National Nomad. Politiets vurdering af, at National Nomad medlemmer viderebringer præsidentens direktiver til lokale afdelinger er baseret på indsamlede oplysninger.

Vidnet ved ikke, hvem der har lavet listen i bilag C, men han formoder, at den beror på oplysninger registreret hos NEC. NEC er systemejer af politiets efterforskningsstøttedatabase, forkortet PED. Databasen er et lukket system, som alle politikredses efterretnings- og analyseenheder forsyner med oplysninger. De enkelte politikredse kan kigge i PED’en, men de kan ikke slette i det, en anden politikreds’ efterretnings- og analyseenhed har lagt ind i PED’en. Foreholdt dokumentet ”Medlemmer af LTF pr. 28.8.2018 (165 stk.)” i ekstrakten

- 102 -

side 3783, bilag S-1-1-2-1, forklarede vidnet, at dette formentlig er et træk fra PED visende de forskellige afdelinger, der var registreret i PED pr. 28. august 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende TT, bandetilknytningsekstrakt side 31, bilag S-1-1-116-1, vedstod vidnet rapporten. Det vurderes, at TT havde funktion af sergent i National Nomad. Sergent er en forkortelse af sergent of arms, og baseret på politiets kendskab til rockergrupperinger, er det politiets opfattelse, at en sergent har ansvaret for gruppens sikkerhed.

TT holdt til i Tingbjerg, og det er politiets vurdering, at LTFs afdeling i Tingbjerg blev nedlagt i april 2018. Det er politiets opfattelse, at dette havde baggrund i en konflikt mellem TT og resten af ledelsen i National Nomad, og at denne konflikt muligt havde sammenhæng med, at et familiemedlem til TT blev slået ihjel under konflikten mellem LTF og Brothas.

Der var historisk en tæt relation mellem LTF Tingbjerg og LTF Sjælør, og efter at Tingbjerg havde trukket sig i april 2018, trak Sjælør sig i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende Ø, bandetilknytningsekstrakt side 35, bilag S-1-1-118-1, vedstod vidnet rapporten. Ø er ikke længere medlem af LTF. Han kom lige som TT fra Tingbjerg og trak sig sammen med TT.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende G, bandetilknytningsekstrakt side 140, bilag S-1-1-188-1, vedstod vidnet rapporten. G kommer fra Hillerød, og da LTFs Hillerød afdeling trak sig i december 2018, trak G sig samtidig fra National Nomad. Politiet kender ikke den præcise grund til, at Hillerød trak sig, men det er politiets opfattelse, at LTF generelt har gennemgået en svækkelse efter konflikten med Brothas. Det skyldes intern splid, og at A forlod landet. Det midlertidige forbud nedlagt mod LTF i begyndelsen af september 2018 har medført en yderligere svækkelse.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 19. februar 2018 vedrørende A, bandetilknytningsekstrakt side 226, bilag S-1-1-290-1, vedstod vidnet rapporten. Det er politiets vurdering, at A pr. 19. februar 2018 var præsident for LTF. Dette var dokumenteret ved bl.a. de trøjer, man havde set A bære. Vidnet var ikke med ude at registrere ved Tårnby festen den 29. juli 2017.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 19. februar 2018 vedrørende B, bandetilknytningsekstrakt side 228, bilag S-1-1-291-1, vedstod vidnet rapporten. B var pr. 19. februar 2018 captain, en slags næstkommanderende. Vidnet kan ikke sige, om det er B, der bestemmer, hvis A ikke er der. Han hælder til den opfattelse, at ledelsesbeføjelsen tilkommer National Nomad, hvis A ikke har givet direktiver.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 5. januar 2018 vedrørende D, bandetilknytningsekstrakt side 239, bilag S-1-1-301-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 12. februar 2018 vedrørende F, bandetilknytningsekstrakt side 250, bilag S-1-1-308-1, forklarede vidnet, at han er enig i sin kollega V47s vurdering af, at F er medlem af National Nomad. V47 er ikke længere tilknyttet efterretnings- og analyseenheden.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 17. januar 2018 vedrørende C, bandetilknytningsekstrakt side 308, bilag S-1-1-356-1, forklarede vidnet, at han er enig i sin

- 103 -

kollega V59s vurdering af, at C er medlem af National Nomad. V59 arbejder stadig i efterretnings- og analyseenheden.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at de bandetilknytningsrapporter, han har udarbejdet, bygger på dels åbner kilder, dels kildeinformationer mv., som han har tavshedspligt om. Rapporterne medtager ikke henvisninger til fortrolig information, kun til åbne kilder.

I rapporterne betyder ”medlem af LTF”, at den pågældende pr. datoen for rapportens udarbejdelse var registreret som medlem af LTF i PED. Han har tavshedspligt om de kriterier, NEC har udstukket for at henføre en person som medlem af LTF. Efterretnings- og analysesektionen i Københavns Politi har ansvaret for de medlemsregistreringer, de foretager.

De monitorerer løbende medlemmer og miljøet – herunder personer i udkanten af miljøet. For så vidt angår bandetilknytningsrapporten af 22. februar 2018 vedrørende E, bandetilknytningsekstrakt side 241 og 242, bilag S-1-1-302-1, så indgår fotoet af E i National Nomad LTF T-shirt i vurderingen af, at E er medlem af National Nomad, men der ligger også andre oplysninger til grund for vurderingen.

Vidnet har ikke konkrete eksempler på den kommandovej fra A som præsident for LTF til et andet medlem af National Nomad eller til lokal Nomad, som vidnet forklarede om tidligere, men det er politiets vurdering, at det forholder sig sådan, som vidnet beskrev det. Vidnet er ikke bekendt med sager, hvor det i retten er bevist, at bestemte skudepisoder var beordret fra A eller et andet medlem af National Nomad.

LTF er karakteriseret ved at være en meget sikkerhedsbevist organisation, og det er svært at få oplysninger om National Nomads funktioner. Det ses bl.a. ved, at de benytter Blackberrys og andre muligheder for kryptering af kommunikation.

Vedrørende kolonnen i bilag C, der viser, at en person efter politiets opfattelse er medlem af LTF pr. 30. januar 2019, har vidnet forklaret, at den blotte omstændighed, at en person er registeret som medlem af LFT efter nedlæggelsen af det midlertidige forbud den 4. september 2018 ikke fører til, at den pågældende bliver sigtet for at videreføre LTF. Politiet rejser på nuværende tidspunkt kun sigtelser for konkrete handlinger, f.eks. at en person bærer en LTF kasket eller skriver LTF på en mur i et fængsel.

Vidnet er bekendt med, at D, jf. bandetilknytningsekstrakten side 239, bilag S-1-1-301-1, på nuværende tidspunkt er i exitprogram og formentlig ikke har fællesskab med andre LTF’er i Storstrøms Fængsel. Det er imidlertid hans vurdering, at D fortsat er medlem af LTF National Nomad.

LTFs organisation svarede mere til Bandidos’ organisation end til Hells Angels’ organisation. HA Nomad er en selvstændig lokal afdeling af Hells Angels på Amager, hvorimod LTFs National Nomad er ledelsesorganet for LTF.

På ny adspurgt af anklagerne og foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. april 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 9, bilag S-1-1-110-1, vedstod vidnet rapporten, men påpegede, at datoen 12. oktober 2018 i rapporten rettelig skal være 12. oktober 2017. På Amager gik den tidligere Holmbladsgadebande med i LTF i foråret/sommeren 2017, men der er ikke en selvstændig LTF Amager afdeling. Medlemmerne på Amager hører efter politiet vurdering organisatorisk under LTF Nørrebro.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende S, bandetilknytningsekstrakt side 201, bilag S-1-1-227-1, vedstod vidnet sin rapport. S er ikke længere medlem af LTF.

- 104 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 22. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 202, bilag S-1-1-228-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 205, bilag S-1-1-232-1, vedstod vidnet rapporten. Om grillarrangementet den 6. maj 2017, som er omtalt i rapporten, forklarede vidnet, at Sigynsgade – der tidligere hed Aldersrogade - er et område, hvor der traditionelt har været problemer med utilpassede unge. Sigynsgade ligger få hundrede meter fra Mjølnerparken. Det er politiets opfattelse, at grillfesten blev afholdt af LTF for at markere, at det nu var deres område. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende UU, bandetilknytningsekstrakt side 208, bilag S-1-1-234-1 vedstod vidnet rapporten. UU er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 210, bilag S-1-1-235-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke medlem mere.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 213, bilag S-1-1-239-1 vedstod vidnet rapporten. Vidnet oplyste, at … siden februar 2019 ikke længere er registreret som medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 215, bilag S-1-1-241-1, vedstod vidnet rapporten. … har fået en lang narkotikadom, og han er efter politiets opfattelse fortsat medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 218, bilag S-1-1-243-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 220, bilag S-1-1-244-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 22. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 221, bilag S-245-1, vedstod vidnet rapporten. … er siden februar 2019 ikke længere registreret som medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 22. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 222, bilag S-1-1-246-1, vedstod vidnet rapporten. … blev fundet likvideret i Valbyparken i marts 2018. Sagen efterforskes stadig. Et andet LTF medlem er sigtet i anledning af et overfald på …, der fandt sted en uge inden drabet på …..

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 23. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 224, bilag S-1-1-247-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. Han har tidligere været registreret som medlem af Black Jackets. Black

- 105 -

Jackets var tidligere Brothas og blev på et tidspunkt igen Black Jackets. Black Jackets er ikke en rockergruppering.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. februar 2018 vedrørende Q, bandetilknytningsekstrakt side 230, bilag S-1-1-292-1, vedstod vidnet rapporten. Q er stadig medlem af LTF. Q er for nylig blevet dømt i en våbensag.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 4. april 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 236, bilag S-1-1-299-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 6. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 252, bilag S-1-1-309-1, vedstod vidnet rapporten. … er As storebror. … er fortsat medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende QQ, bandetilknytningsekstrakt side 256, bilag S-1-1-312-1, vedstod vidnet rapporten. QQ er siden februar 2019 ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 265, bilag S-1-1-317-1, vedstod vidnet rapporten. … er dømt i forbindelse med overfaldet på Store A i Vestre Fængsel. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 271, bilag S-1-1-323-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF, og han hører til på Amager, der organisatorisk hører under LTF Nørrebro.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 4. april 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 273, bilag S-1-1-324-1, vedstod vidnet rapporten. …. er ikke længere medlem, fordi han tilhørte Sjælør afdelingen, der trådte ud af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 278, bilag S-1-1-327-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 5. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 282, bilag S-1-1-329-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem. … er dømt for våbenbesiddelse i Esromgade.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende K, bandetilknytningsekstrakt side 291, bilag S-1-1-336-1, vedstod vidnet rapporten. K er stadig medlem af LTF. K er på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet og tiltalt for manddrab. I en anden sag blev han den 21. marts 2019 dømt for i forening med andre at have overtrådt straffelovens § 245 ved et overfald med bl.a. kniv på Jagtvej.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 294, bilag S-1-1-340-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

- 106 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …., bandetilknytningsekstrakt side 296, bilag S-1-1-342-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 297, bilag S-1-1-343-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 298, bilag S-1-1-344-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 299, bilag S-1-1-345-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 302, bilag S-1-1-350-1, vedstod vidnet rapporten. …. er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 22. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 303, bilag S-1-1-351-1, vedstod vidnet rapporten. …, der ellers hører til på Nørrebro, bistod i en periode LTF med at markere sig i Aarhus, herunder ved en episode i Aarhus den 18. juni 2017. … er dømt for skyderi i Aarhus, jf. domsekstrakt, side 105. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 305, bilag S-1-1-353-1, vedstod vidnet rapporten. … var med i LTF fra begyndelsen i 2013, men han er siden februar 2019 ikke længere registreret som medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 311, bilag S-1-1-359-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. februar 2018 vedrørende …., bandetilknytningsekstrakt side 313, bilag S-1-1-360-1, vedstod vidnet rapporten. … er dømt for trusler mod fængselspersonale, jf. domsekstrakt, side 1181. Han er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 314, bilag S-1-1-362-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 319, bilag S-1-1-368-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet bekræftede, at … er dømt for deltagelse i et overfald på et medlem af Black Army i Vestre Fængsel den 20. juni 2017. … er stadig medlem af LTF.

- 107 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 320, bilag S-1-1-369-1, vedstod vidnet rapporten. … er dømt for våbenbesiddelse. … er stadig medlem af LTF, og har opholdt sig i Fredericia fra begyndelsen af 2019.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 321, bilag S-1-1-370-1, vedstod vidnet rapporten. … var fængslet i hvert fald i perioden fra foråret 2017 indtil vidnets udarbejdelse af bandetilknytningsrapporten af 27. marts 2018. … er på nuværende tidspunkt fortsat medlem af LTF. Vidnet ved ikke, om han fortsat afsoner. Bandetilknytningsrapporten vedrørende … bygger ikke på åbne kilder, men på fortrolige interne registreringer.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 23. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 322, bilag S-1-1-371-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. Han afsonede på et tidspunkt en dom for ulovlig våbenbesiddelse.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 334, bilag S-1-1-380-1, vedstod vidnet rapporten. … er siden februar 2019 ikke længere registreret som medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 23. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 336, bilag S-1-1-381-1, vedstod vidnet rapporten. … er siden marts 2019 ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 4. januar 2018 vedrørende P, bandetilknytningsekstrakt side 338, bilag S-1-1-382-1, vedstod vidnet rapporten. P er stadig medlem. P er idømt 7 års fængsel i forbindelse med Esromgade skyderiet.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 20. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 340, bilag S-1-1-383-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 26. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 343, bilag S-1-1-385-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem. … er tiltalt i en drabssag.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 15. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 344, bilag S-1-1-386-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem. Efter vidnets opfattelse er ”SYLF” kasketten, som … bærer på et foto, ikke udtryk for, at … alene er prøvemedlem hos LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 345, bilag S-1-1-387-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF, og han er dømt i en sag om afpresning, domsekstrakt, side 691.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. februar 2018 vedrørende R, bandetilknytningsekstrakt side 346, bilag S-1-1-388-1, vedstod vidnet rapporten. R er stadig medlem.

- 108 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. november 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 362, bilag S-1-1-440-0, vedstod vidnet rapporten. … er siden februar 2019 ikke længere registreret som medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. november 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 391, bilag S-1-1-599-1, vedstod vidnet rapporten. … er et af de senest tilkomne medlemmer hos LTF, og han er stadig medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 21. juni 2018 vedrørende …., tillægsekstrakt 4, side 66, ubilageret, vedstod vidnet rapporten. Når de senest åbne registreringer anført i rapporten er fra 2013 skyldes det, at … har været i fængsel i flere år.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende RR, bandetilknytningsekstrakt side 206, bilag S-1-1-233-1, vedstod vidnet rapporten. RR anses for at have status af Nørrebro Nomad, og han har båret en trøje med påskriften Nomad. Han er ikke medlem af National Nomad. RR er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. januar 2018 vedrørende SS, bandetilknytningsekstrakt side 341, bilag S-1-1-384-1, vedstod vidnet rapporten og oplyste, at SS tillige anses for at være Nørrebro Nomad. SS er stadig medlem af LTF. Han er varetægtsfængslet i sagen vedrørende overfald i en frisørsalon på Nørrebrogade i København.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 23. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 214, bilag S-1-1-240-1, vedstod vidnet rapporten. … er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 26. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 274, bilag S-1-1-325-1, vedstod vidnet rapporten. … er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 26. marts 2018 vedrørende …., bandetilknytningsekstrakt side 284, bilag S-1-1-330-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 26. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 286, bilag S-1-1-332-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 26. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 288, bilag S-1-1-333-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. april 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 292, bilag S-1-1-337-1, vedstod vidnet rapporten. Det er politiets vurdering, at … i

- 109 -

forbindelse med Sjælør afdelingens udtræden af LTF i stedet indtrådte i LTF Nørrebro, hvor han stadig er medlem.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 27. marts 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 295, bilag S-1-1-341-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 3. april 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 333, bilag S-1-1-379-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018. … er ved Retten på Frederiksbergs dom af 31. oktober 2017 straffet med fængsel i 8 år og udvist for bestandig drabsforsøg og overfald i fængslet, jf. ekstrakten side 4091. Dommen blev anket til Østre Landsret.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 18. maj 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 374, bilag S-1-1-559-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018. … er for kort tid siden dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 18. maj 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 376, bilag S-1-1-561-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Sjælør afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i juli 2018. … er dømt for ulovlig våbenbesiddelse i samme sag som ….

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 13. februar 2018 vedrørende EE, bandetilknytningsekstrakt side 12, bilag S-1-1-103-1, vedstod vidnet rapporten. Episoden den 20. november 2013 angik et retsmøde ved Retten på Frederiksberg. EE er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 31. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 16, bilag S-1-1-106-1, vedstod vidnet rapporten. Episoden den 20. november 2013 angik et retsmøde ved Retten på Frederiksberg. … er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 31. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 18, bilag S-1-1-107-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 31. januar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 21, bilag S-1-1-110-1, vedstod vidnet rapporten. Fotografiet af … er taget ved Forum i 2013. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 6. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 23, bilag S-1-1-111-1, vedstod vidnet rapporten. Han er

- 110 -

registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 25, bilag S-1-1-112-1, vedstod vidnet rapporten. Fotografiet af … er taget ved et retsmøde ved Retten på Frederiksberg den 20. november 2013. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 27, bilag S-1-1-113-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 7. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 37, bilag S-1-1-120-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 38, bilag S-1-1-121-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 8. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 39, bilag S-1-1-122-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 40, bilag S-1-1-123-1, vedstod vidnet rapporten. … var fængslet fra oktober 2016 til oktober 2017 i forbindelse med indbrud. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 12. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 41, bilag S-1-1-124-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 42, bilag S-1-1-125-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 13. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 43, bilag S-1-1-127-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

- 111 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 12. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 44, bilag S-1-1-128-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 45, bilag S-1-1-129-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 46, bilag S-1-1-130-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 47, bilag S-1-1-131-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 13. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 48, bilag S-1-1-132-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport af 14. februar 2018 vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 225, bilag S-1-1-278-1, vedstod vidnet rapporten. Han er registreret som udtrådt af LTF. Han var tilknyttet Tingbjerg afdelingen, der anses som udtrådt af LTF i april 2018.

Vidnet bekræftede, at han i alt har udarbejdet 88 bandetilknytningsrapporter, der indgår i sagen. ..."

"... (Retsbogen den 9. april 2019) Vedrørende episoden beskrevet under ”Sagens genstand” i anmeldelsesrapport af 14. januar 2017, rettet 29. marts 2019, tillægsekstrakt 5, side 151, bilag M-2-124-1, forklarede vidnet, at politiet lægger til grund, at festen på Strøget den 30. januar 2016 blev holdt for at markere LTFs 3 års jubilæum.

Anklagerne dokumenterede fra tillægsekstrakt 5, side 167, bilag M-2-124-1-1: fotos af E, J, KK, …, AA og I optaget ved arrangementet den 30. januar 2016

Vidnet forklarede, at han ikke selv var til stede ved arrangementet, men at han har inddraget registreringerne foretaget ved arrangementet, da han udarbejdede de bandetilknytningsrapporter, han tidligere har afgivet forklaring om.

- 112 -

Vedrørende rapport om tilsyn udført ved Søpavillonen, København K, den 17. januar 2014, tillægsekstrakt 5, side 72 og 73, bilag M-2-123-1 og M-2-123-1-1, forklarede vidnet, at politiet anser denne hændelse for at være LTFs 1 års jubilæum.

Anklageren dokumenterede fra samme tillægsekstrakt (bilag M-2-123-1-1) fotos af F, QQ, VV, E, I, …, T, J og LL optaget den 17. januar 2014.

Foreholdt fra rapport af 8. maj 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området omkring Indre Nørrebro”, ekstrakten side 1434-1435, bilag K-3-1-11, bekræftede vidnet, at det er ham, der har udarbejdet rapporten, og at han kan vedstå denne. LTFs territorium på Indre Nørrebro rykker sig vedvarende lidt, men den røde streg på rapportens kort indkapsler det område, der altid har været det primære LTF område. Medlemmerne af LTF National Nomad er for de flestes vedkommende opvokset i dette område.

Foreholdt fra rapport af 8. maj 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området Sjælør”, ekstrakten side 1430-1431, bilag K-3-1-9, bekræftede vidnet, at det er ham, der har udarbejdet rapporten, og at han kan vedstå denne. LTF i Sjælør var geografisk mere spredt end LTF på Indre Nørrebro. LTF Sjælør var samlet af mindre grupperinger primært fra områderne Folehaven og Sjælør Station.

De gik med i LTF i foråret 2017. De har traditionelt haft nære bånd til de kriminelle grupperinger i Tingbjerg. Foreholdt fra domsekstrakt, side 349, bilag T-1-67-1, bekræftede vidnet, at den pågældende blev taget med en pistol ved Sjælør Station.

Foreholdt fra rapport af 27. april 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området Tingbjerg” ekstrakt, side 1432-1433, bilag K-3-1-10, bekræftede vidnet, at det er ham, der har udarbejdet rapporten, og at han kan vedstå denne. Det er som tidligere forklaret politiets opfattelse, at Tingbjerg udtrådte af LTF grundet uoverensstemmelser mellem det ledende medlem TT og resten af ledelsen i National Nomad.

Foreholdt fra rapport af 8. maj 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området omkring Holmbladsgade”, ekstrakt, side 1428-1429, bilag K-3-1-8, hvoraf fremgår, at LTF Amager mest holdt til ved Ungehuset, Norgesgade 3, og Prismen, Holmbladsgade 71, vedstod vidnet rapporten. LTF medlemmer fra Amager har været vagter inde på Blågårds Plads, og politiet vurderer, at de organisatorisk hører under LTF Nørrebro. Politiet vurderer, at der stadig er LTF tilstedeværelse på Amager.

Vedrørende grupperingen Brothas forklarede vidnet, at det er politiets vurdering, at denne opstod i 2009 i og omkring Mjølnerparken i på Nørrebro. De unge var vokset op sammen i Mjølnerparken. Politiet monitorerede Brothas frem til 2016, hvorefter de vurderede, at Brothas ikke længere eksisterede.

I stedet etablerede Black Jackets sig i løbet af 2016 i området, og en stor del af de tidligere Brothas medlemmer gik med. Black Jackets fungerede i et halvt års tid, hvorefter politiet ikke længere fandt grundlag for at monitorere dem som en bandegruppering. Fra midten af 2017 samledes Brothas igen, og de blev suppleret af grupperingen Nordvest Copenhagen fra Frederiksborgvej.

Det har vekslet over årene i hvilket omfang, Brothas har markeret sig med brug af logoer på kasketter, trøjer og tatoveringer. De har ikke benyttet dette i lige så stort omfang som LTF. Brothas har også beskæftiget sig med salg af narko, afpresning og vold.

Foreholdt fra tillægsekstrakt 6, side 1 ff., anmeldelsesrapport af 13. august 2014, og videoklip af 12. august 2014 (fra rapport af 8. april 2019, side 4), forklarede vidnet, at Brothas efter genetableringen i sommeren 2017 slet ikke benyttede manifestationer med logotøj i samme omfang som det, der ses på videoen. Politiet

- 113 -

observerede kun i mindre omfang brug af f.eks. Brothas kasketter. Det er politiets formodning, at dette skyldes, at genetableringen af Brothas skete ret pludselig som følge af LTFs ekspansion, og at genetableringen ikke var så planlagt.

Foreholdt fra anmeldelsesrapport af 6. maj 2017, tillægsekstrakt 5, side 187, bilag M-2-125-1, forklarede vidnet, at der i Sigynsgade, som kun ligger få hundrede meter fra Mjølnerparken, indtil foråret 2017 havde været en lille selvstændig kriminel bandegruppering. I foråret 2017 observerede politiet, at medlemmer herfra indlemmet i LTF, og det manifesterede LTF ved at afholde grillarrangementet i Sigynsgade den 6. maj 2017. Han var ikke selv til stede ved arrangementet, men det er korrekt, at det af politiets registreringer fra arragementet fremgår, at der var 62 deltagere.

Anklageren dokumenterede uddrag af fotos optaget af deltagere i grillarrangementet den 6. maj 2017, tillægsekstrakt 5, side 217, 240, 242, 248, 249, 250, 254, 235 og 262.

Vidnet forklarede, at det er politiets vurdering, at LTFs ekspansion til Sigynsgade meget tæt på Mjølnerparken er en stor del af forklaringen på konflikten mellem LTF og Brothas fra sommeren 2017. Det er endvidere politiets vurdering, at det sammenstød mellem LTF og Brothas, der fandt sted den 12. juli 2017, hvor et LTF medlem blev stukket med kniv af et medlem af Brothas, var den gnist, der antændte konflikten.

Foreholdt ”Dokumentationrapport – Konflikt” af 24. maj 2018, tillægseks-trakt 5, side 303, bilag P-1-1-2-2, oplyste vidnet, at han har udarbejdet rapporten, og han kan vedstå indholdet. Ved rapportens udarbejdelse inddrog han oplysninger både fra politiets åbne og lukkede systemer. Det er ikke alle hændelser, der specifikt er nævnt i rapporten.

Vidnet forklarede videre, at konflikten som anført i rapporten begyndte i juli 2017 og varede til slutningen af april 2018. Konflikten bundede efter politiets opfattelse i en kamp om markederne for narkosalg og afpresning. Hvis en kriminel bande har kontrollen over et bestemt område, får banden også indtægterne fra kriminaliteten, herunder f.eks. indtægterne fra salg af hash eller anden narkotika.

Efter politiets opfattelse var den beskrevne episode den 12. juli 2017 gnisten, der startede den meget voldelige konflikt mellem LTF og Brothas. Bandemedlemmet fra Brothas blev dømt for knivstikket, men forholdet blev ikke henført til straffelovens § 81 a.

Vidnet vedstod oplysningerne i rapporten om hændelser i juli 2017, herunder at der blev registreret 9 skudepisoder og 2 knivepisoder. Tilsvarende blev der i august 2017 registreret 15 skudepisoder og 1 knivepisode. Vidnet vedstod i øvrigt oplysningerne vedrørende hændelserne fra juli 2017 til og med marts 2018. Samlet blev der registreret 34 skudepisoder i konflikten mellem LTF og Brothas.

I forbindelse med episoden den 14. juli 2017 blev 2 personer dømt for grov vold, og forholdet blev henført til straffelovens § 81 a. Vedrørende episoden den 24. oktober 2018, hvor et medlem af LTF blev beskudt på Emdrup Torv, forklarede vidnet, at en person med en relation til Brothas dagen inden den 23. oktober 2017 var blevet stukket med kniv på Tagensvej.

Sidstnævnte episode var den såkaldte ”chopper- sag” til brug for hvilken, han udarbejdede konfliktnotatet. Episoderne er eksempler på et mønster, hvor parterne skiftedes til at angribe hinanden. Ved episoden den 31. oktober 2017 ved Tagensvej blev et medlem af Brothas dræbt af skud fra et automatvåben, mens et andet højtstående medlem af Brothas blev såret.

Samme aften blev et medlem af LTF stukket ned med en kniv i Istedgade, og et medlem af Brothas blev sigtet og varetægtsfængslet. Vurderingen af, at konflikten sluttede i april 2018, var baseret på observationer m.m. Det var ikke, fordi politiet mente, at parterne havde sat sig ned og sagt, at nu var de gode venner. Det kunne konstateres, at konflikten havde været mere voldelig end de konflikter, der hidtil er set.

- 114 -

Der blev reageret med hurtige, voldsomme, ikke-planlagte og tankeløse aktioner, der også gik ud over uskyldige personer. I forbindelse med den voldelige konflikt mellem LTF og Brothas blev der efter politiets opfattelse dræbt 3 personer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at det var politiets vurdering, at Brothas bestod af flere fraktioner, også i Mjølnerparken, samt at Brothas havde en løsere struktur end LTF. For år tilbage var der en voldelig konflikt mellem HA/AK81 på den ene side og Brothas på den anden side. Efter afslutningen af konflikten mellem LTF og Brothas i april 2018 blev Brothas splittet i to, og det førte i september 2018 til en intens, voldelig konflikt, hvor der i 14 dage gennemsnitligt blev skudt én gang om dagen.

Der har også tidligere været konflikter internt i Brothas. Generelt er der et billede af, at når der ikke er en fælles ydre fjende, glider Brothas fra hinanden, og det har flere gange ført til interne konflikter. Der har ikke, som hos LTF, været én fast leder af Brothas. Der har snarere været parallelle eller skiftende selvudnævnte ledere, hvilket også har bidraget til de interne konflikter i Brothas.

På ny adspurgt af anklagerne forklarede vidnet, at det er politiets vurdering, at det indgik i grundlaget for afslutningen af konflikten i april 2018, at den havde kostet familiemedlemmer til medlemmer af Brothas og LTF livet. Politiet er informeret om, at der i december 2017 blev indgået en våbenhvile – efter det oplyste under medvirken af nogle fædre og vist nok også imamer. Våbenhvilen blev i den følgende periode forlænget med én måned ad gangen. ..."

"... (Retsbogen den 26. juni 2019) Anklagerne fremlagde bilag C.1.1, oversigt over dokumentationsrapporter af 21. juni 2019, og redegjorde for opbygningen af oversigten i forhold til tidligere fremlagt oversigt over bandetilknytningsrapporter, der omfattede 249 bandetilknytningsrapporter, mod nu 274 bandetilknytningsrapporter.

Vidnet forklarede, at efterretnings- og analyseenheder i politiet på baggrund af oplysninger om indbetalinger til fængslede LTF medlemmer blev bedt om at undersøge, hvorvidt personer, der havde foretaget indbetalingerne, var eller havde været medlemmer af LTF. Til undersøgelsen blev benyttet eksisterende registreringer i bl.a. efterforskningsstøttedatabasen (PED). Undersøgelsen gav anledning til udarbejdelse af bandetilknytningsrapporter vedrørende personerne oplistet som nr. 250-274 i bilag C.1.1.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport af 29. marts 2019 vedørende N, bilag S-1-1-254-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 9. Anklagerne henviste til domsekstrakt side 193 ff hvor N ved Østre Landsrets dom af 27. juni 2014 blev idømt fængsel i 5 år. Vidnet forklarede, at N tilhørte LTF Tingbjerg og ikke længere er medlem af LTF, idet Tingbjerg har forladt LTF.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-273-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 11. Anklagerne henviste desuden til Københavns Byrets dom af 20. marts 2015, domsekstrakt side 1172. Vidnet forklarede, at … vurderes ikke længere at være medlem af LTF.

- 115 -

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-622-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 30. Vidnet forklarede, at … vurderes at være aktuelt medlem af LTF. Anklagerne henviste til tillægsekstrakt 12, side 232 ff, anklageskrift af 1. maj 2019 vedrørende otte tiltaltes mulige overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, hvoraf fremgår, at … er en af de tiltalte.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-255-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 10. Anklagerne henviste til domsekstrakt side 193 ff hvor … ved Østre Landsrets dom af 27. juni 2014 blev idømt fængsel i 2 år 6 måneder.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-275-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 12. Anklagerne henviste til domsekstrakt side 51 ff, hvor … ved Retten på Frederiksbergs dom af 21. december 2013 blev idømt fængsel i 1 år 6 måneder for overfaldet på Rådvadsvej. Forsvareren oplyste, at … siden er afgået ved døden i en drukneulykke.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-282-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 13.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-295-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 14. Anklagerne henviste til tillægsekstrakt 12, side 116, hvor det af rapport af 20. juni 2019 angående specifikation af afsender og modtager af støtte fremgår, at … indgår i top 5 over personer, der her indbetalt mest og oftest til indsatte LTF medlemmer.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-298-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 15.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-304-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 16. Anklagerne henviste til domsekstrakt side 361 ff, hvor … ved Østre Landsrets dom af 21. november 2018 blev idømt fængsel i 5 år.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-321-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 17.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-355-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 18.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-358-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 19.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-544-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 21.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-613-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 22.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-616-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 25.

- 116 -

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-617-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 26.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-618-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 27.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende GG, bilag S-1-1-619-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 28.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-365-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 20. Når der ikke er registreret tilknytning til et bestemt chapter, skyldes det, at LTF i de tidlige dage ikke i politiets systemer var inddelt i chapters. LTF blev i løbet af 2014 delt op i Copenhagen og Tingbjerg. Copenhagen blev senere til LTF Nørrebro.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-614-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 23.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende FF, bilag S-1-1-615-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 24. Adspurgt af forsvareren og foreholdt, at FF i en dom blev fundet at have tilknytning til Blågårdspladsbanden, forklarede vidnet, FF senere fik tilknytning til LTF.

Vidnet vedstod bandetilknytningsrapport vedrørende …, bilag S-1-1-620-1, bandetilknytningstillægsekstrakt 1, side 29. ..."

Vidnet V56 har til retsbogen (den 2. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidne forklarede, at han siden 2012 har været ansat i Sydøstjyllands Politi. Han arbejder i efterretnings- og analyseenheden. Det er vidnet, der har udarbejdet "Dokumentationsrapport - Gruppe" af 2. januar 2019, der indeholder en beskrivelse af LTF i Fredericia, bilag S-2-1-9, ekstrakten, side 3897.

Vidnet kan vedstå indholdet af rapporten, herunder at politiet første gang observerede personer med LTF kendetegn i Fredericia den 2. juni 2017. Politiet kendte i forvejen de fleste af de personer, der nu bar LTF kendetegn, som tidligere medlemmer af en kriminel gruppe i Fredericia, der blev kaldt Bosperus gruppen, og som bl.a. var kendt for narkokriminalitet.

Den hidtidige ledelse i Bosperus gruppen var ikke med i LTF. Politiet observerede ingen LTF klubhuse, og LTF´erne viste sig mest på offentligt tilgængelige steder, herunder i og omkring boligområdet Korskærparken. Der har ikke været nogen bandekonflikt i Fredericia, men LTF medlemmerne fra Fredericia er også blevet observeret i København og Aarhus.

Politiet vurderer, at LTF medlemmerne fortsat laver kriminelle aktiviteter i form af narkotika-, indbruds- og voldskriminalitet.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at den tidligere leder af Bosperus gruppen hedder …, og efter politiet opfattelse på nuværende tidspunkt opholder sig i Tyrkiet.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 50, bilag S-1-1-134-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

- 117 -

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 52, bilag S-1-1-135-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 54, bilag S-1-1-136-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. Episoden den 15. juli 2017 var i Aarhus.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 55, bilag S-1-1-137-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet oplyste, at fotografiet i rapporten ikke viser …. Foreholdt fra ekstrakten, side 1249, bilag K-2-13-2, bekræftede vidnet, at dette er et fotografi af …, der efter politiets opfattelse fortsat er medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 58, bilag S-1-1-138-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. Vidnet bekendt er sigtelserne for videreførsel af LTF efter 4. september 2018 ikke afgjort vedrørende ….

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 59, bilag S-1-1-139-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 61, bilag S-1-1-141-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 62, bilag S-1-1-142-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 363, bilag S-1-1-520-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 370, bilag S-1-1-555-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 372, bilag S-1-1-556-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 377, bilag S-1-1-577-1, vedstod vidnet rapporten. Politiet vurderer, at LTF holdt hvervemøde på Axeltorv den 25. maj 2018. Vidnet var ikke selv til stede, men vidnet har oplysningen fra politiets systemer. … er ikke længere medlem af LTF.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 390, bilag S-1-1-595-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF.

Vidnet forklarede, at ud af de 13 nuværende og tidligere medlemmer af LTF anslår vidnet, at 4-5 personer inden LTF kom til Fredericia, havde tilknytning til Bosperus gruppen. ..."

Vidnet V41 har til retsbogen (den 2. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"...

- 118 -

Vidnet forklarede, at han har været ansat i efterretnings- og analyseenheden i Københavns Politi. Vidnet arbejder på nuværende tidspunkt med bandeexit programmet i København. Grundet jobskiftet har han ikke aktuel opdateret information om bandetilknytningen for de personer, han har udarbejdet bandetilknytningsrapporter om. Hans tidligere kollega, V58, vil kunne forklare om dette.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende F, bandetilknytningsekstrakt, side 250, bilag S-1-1-308-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 204, bilag S-1-1-231-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende M, bandetilknytningsekstrakt, side 235, bilag S-1-1-297-1, vedstod vidnet rapporten. M blev ved Østre Landsrets ankedom af 7. august 2014 idømt en tillægsstraf på fængsel i 9 måneder og 16 dage for overtrædelse af straffelovens § 245 i anledning af en episode den 8. februar 2013, domsekstrakt, side 47.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende JJ, bandetilknytningsekstrakt, side 237, bilag S-1-1-300-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 245, bilag S-1-1-305-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 249, bilag S-1-1-307-1, vedstod vidnet rapporten. … blev ved dom fra Retten på Frederiksberg af 21. december 2013 idømt fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, domsekstrakt, side 51.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 276, bilag S-1-1-326-1, vedstod vidnet rapporten. … er ved Københavns Byrets dom af 25. maj 2018 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for afpresning, jf. domsekstrakt, 691. Dommen er anket til Østre Landsret.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 280, bilag S-1-1-328-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 285, bilag S-1-1-331-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 290, bilag S-1-1-335-1, vedstod vidnet rapporten. Kiosken i Griffenfeldsgade 28 er tæt på Folkets Hus og et kendt LTF tilholdssted.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 316, bilag S-1-1-366-1, vedstod vidnet rapporten. … er en af de LTF'ere, der kommer fra Amager. … er ved Københavns Byrets dom af 25. maj 2018 idømt fængsel i 3 år for afpresning, jf. domsekstrakt, 691. Dommen er anket til Østre Landsret.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 318, bilag S-1-1-367-1, vedstod vidnet rapporten.

- 119 -

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 328, bilag S-1-1-376-1, vedstod vidnet rapporten. … er ved Københavns Byrets dom af 25. maj 2018 idømt fængsel i 3 år for afpresning, jf. domsekstrakt, 691. Dommen er anket til Østre Landsret.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 211, bilag S-1-1-237-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 289, bilag S-1-1-334-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 301, bilag S-1-1-349-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet deltog i registreringen på Nytorv den 9. oktober 2017 i forbindelse med retssagen mod A.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, født den 31. oktober 1991, bandetilknytningsekstrakt, side 323, bilag S-1-1-373-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 11, bilag S-1-1-102-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 19, bilag S-1-1-108-1, vedstod vidnet rapporten. … blev ved Østre Landsrets ankedom af 25. september 2014 idømt fængsel i 10 år for drabsforsøg.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 20, bilag S-1-1-109-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 29, bilag S-1-1-114-1, vedstod vidnet rapporten. … blev ved Østre Landsrets ankedom af 25. september 2014 idømt fængsel i 10 år for drabsforsøg. … blev endvidere ved Københavns Byrets dom af 20. marts 2015 idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245. ..."

Vidnet V23 har til retsbogen (den 5. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han arbejder i efterretnings- og analyseenheden hos Københavns Politi i Analyseenheden.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 14, bilag S-1-1-104-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt side 232, bilag S-1-1-293-1, vedstod vidnet rapporten. … afsoner for tiden en fængselsstraf. … er stadig medlem af LTF.

- 120 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende VV, bandetilknytningsekstrakt, side 234, bilag S-1-1-296-1, vedstod vidnet rapporten. VV sidder pt. varetægtsfængslet i forbindelse med sigtelse for drabsforsøg. VV er stadig medlem af LTF. Anklagerne henviste til domsekstrakt, side 51. VV blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 21. december 2013 idømt fængsel i 1 år for grov vold.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 254, bilag S-1-1-311-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. Anklagerne oplyste under henvisning til domsekstrakten side 51, at … ved Retten på Frederiksbergs dom af 21. december 2013 blev idømt fængsel i 10 måneder for grov vold.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 267, bilag S-1-1-319-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende I, bandetilknytningsekstrakt, side 269, bilag S-1-1-320-1, vedstod vidnet rapporten. I er stadig medlem af LTF. Anklagerne oplyste under henvisning til domsekstrakten side 51, at I ved Retten på Frederiksbergs ret dom af 21. december 2013 blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for grov vold.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende O, bandetilknytningsekstrakt, side 315, bilag S-1-1-363-1, vedstod vidnet rapporten. O har tatoveret LTF på eller under kæben. O er stadig medlem af LTF. Anklagerne oplyste under henvisning til tillægsekstrakt 2, side 206, bilag T- 2-8-4, at O ved Glostrup rets dom af 26. juni 2013 blev straffet med fængsel i 3 år for ulovlig våbenbesiddelse.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 329, bilag S-1-1-377-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at … efter politiets vurdering fortsat er medlem af LTF, idet han efter politiets opfattelse opfylder de kriterier, som politiet kræver opfyldt for at anse en person for medlem. Vidnet kan af efterforskningsmæssige grunde ikke komme nærmere ind på, hvilke kriterier det drejer sig om.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 331, bilag S-1-1-378-1, vedstod vidnet rapporten. …. er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 325, bilag S-1-1-374-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 327, bilag S-1-1-375-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 15, bilag S-1-1-105-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling.

- 121 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 30, bilag S-1-1-115-1, vedstod vidnet rapporten. … er efterfølgende blevet idømt 5 måneders fængsel for vold begået Nytorv … i København.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 33, bilag S-1-1-117-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling. Anklagerne oplyste under henvisning til domsekstrakt, side 1337, at … ved Københavns byrets dom af 24. oktober 2017 idømt 8 måneders fængsel for grov vold. ..."

"... (Retsbogen den 7. juni 2019) Anklagerne dokumenterede fra tillægsekstrakt 2, side 178. Vidnet oplyste, at han har udarbejdet rapporten EAS11 ”Optakt til konflikt mellem LTF Loyal To Familia BGP og Black Army” af 7. juli 2017, bilag S-1-22-2. Vidnet vedstod oplysningerne i rapporten.

Vidnet forklarede, at han har udarbejdet en del rapporter vedrørende …. Der var en konflikt mellem Black Army og LTF, da vidnet udarbejdede rapporten den 7. juli 2017. Efter at A var blevet løsladt fra Enner Mark Fængsel i marts 2017, ville LTF gerne ekspandere, og fra begyndelsen af juni 2017 gik LTF i gang med at sende folk til Aarhus for at overtage Black Army i Aarhus.

Dette fandt sted uden accept fra Black Armys motherchapter i Odense, og LTFs indtog i Aarhus førte derfor til sammenstød. Der var for eksempel som angivet i vidnets rapport af 7. juli 2017 et sammenstød den 13. juni 2017 i Aarhus, og den 19. juni 2017 var der en hændelse med et overfald på LTF’ere ved McDonald’s i Odense.

LTF’erne var blevet lokket til Odense under angivelse af, at de skulle deltage i et møde med Black Army.

Det er politiets vurdering, at overfaldet på Black Army lederen BB i Vestre Fængsel den 20. juni 2017 var en bytter for overfaldet på LTF’ere ved McDonald’s i Odense den 19. juni 2017. Først efter overfaldet den 20. juni 2017 blev politiet bekendt med overfaldet ved McDonald’s i Odense den 19. juni 2017. Black Army gik senere i opløsning.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, at overfaldet ved McDonald’s i Odense den 19. juni 2017 har ført til, at der er rejst tiltale mod nogen. ..."

Vidnet V58 har til retsbogen (den 5. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 347, bilag S-1-1-414-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 348, bilag S-1-1-418-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. februar 2019.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 349, bilag S-1-1-426-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 350, bilag S-1-1-428-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

- 122 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 351, bilag S-1-1-429-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. august 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 354, bilag S-1-1-434-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 373, bilag S-1-1-557-1, vedstod vidnet rapporten. … blev den 2. maj 2018 observeret i Prins Jørgens Gade iført LTF kasket, jf. rapport af 30. august 2018, bilag K 2-1-1. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 389, bilag S-1-1-593-1, vedstod vidnet rapporten. Vidnet forklarede vedrørende episoden den 4. august 2018, at …. har sin tatovering på højre underben. …. er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 375, bilag S-1-1-560-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Vidnet forklarede i fortsættelse af vidneforklaring fra V57, at nedennævnte personer efter politiets opfattelse har følgende status i LTF:

at F er stadig medlem og indgår i National Nomad, at … er udtrådt i juli 2018, at M er udtrådt i juli 2018, at JJ er stadig medlem og er efter politiets opfattelse fra februar 2019 en del af National Nomad, at … er udtrådt af LTF i februar 2019, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er stadig medlem, at … er udtrådt af LTF i juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling, at … er udtrådt i juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling, at … er udtrådt i juni 2018, at … er udtrådt i juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling, at … er udtrådt i april 2018, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling, at … er udtrådt i april 2018, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling, at … er udtrådt i april 2018, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling og at … er udtrådt af LTF i april 2018, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling. ..."

Vidnet V59 har til retsbogen (den 5. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"...

- 123 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende C, bandetilknytningsekstrakt, side 308, bilag S-1-1-356-1, vedstod vidnet rapporten. C er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 247, bilag S-1-1-306-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 304, bilag S-1-1-352-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. august 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 310, bilag S-1-1-357-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 217, bilag S-1-1-242-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 293, bilag S-1-1-338-1, vedstod vidnet rapporten. …. er ikke længere medlem af LTF pr. juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 300, bilag S-1-1-348-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 361, bilag S-1-1-439-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. juli 2018, fordi han tilhørte Sjælør afdeling.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende HH, bandetilknytningsekstrakt, side 10, bilag S-1-1-101-1, vedstod vidnet rapporten. HH var i en periode fængslet i forbindelse med en dom for røveri. HH er ikke længere medlem af LTF pr. april 2018, fordi han tilhørte Tingbjerg afdeling. ..."

Vidnet V60 har til retsbogen (den 5. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende AA, bandetilknytningsekstrakt, side 243, bilag S-1-1-303-1, vedstod vidnet rapporten. AA er stadig medlem af LTF. Anklagerne oplyste under henvisning til tillægsekstrakt 2, side 239, at AA ved Højesterets dom af 6. februar 2019 blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder for grov vold og narkotikakriminalitet. Han blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 253, bilag S-1-1-310-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. februar 2018. Anklagerne oplyste under henvisning til domsekstrakten side 206, at … ved Glostrup rets dom af 11. oktober 2013 blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for narkotikakriminalitet.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende L, bandetilknytningsekstrakt, side 257, bilag S-1-1-313-1, vedstod vidnet rapporten. Anklagerne oplyste under henvisning til

- 124 -

domsekstrakten side 193, at L ved Østre Landsrets ankedom af 27. juni 2014 blev idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for ulovlig våbenbesiddelse og narkotikakriminalitet. L er ikke længere medlem af LTF pr. februar 2019.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 259, bilag S-1-1-314-1, vedstod vidnet rapporten. … er ikke længere medlem af LTF pr. juli 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 261, bilag S-1-1-315-1, vedstod vidnet rapporten. Anklageren henviste til domsekstrakt, side 206. … blev ved Glostrup rets dom af 11. oktober 2013 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for narkotikakriminalitet.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende J, bandetilknytningsekstrakt, side 263, bilag S-1-1-316-1, vedstod vidnet rapporten. J er ikke længere medlem af LTF pr. juni 2018.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 266, bilag S-1-1-318-1, vedstod vidnet rapporten. … var tidligere en del af Blågårds Plads grupperingen og overgik i 2013 til LTF. Anklageren henviste til domsekstrakt, side 51. … blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 21. december 2013 idømt fængsel i 11 måneder for grov vold. … er ikke længere medlem af LTF pr. februar 2019.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at … i lang tid var eftersøgt for knivdrab, og blev frifundet herfor omkring 2017.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 307, bilag S-1-1-354-1, vedstod vidnet rapporten. … er stadig medlem af LTF. ..."

Vidnet V61 har til retsbogen (den 8. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han, der er politiassistent, arbejdede i analyse- og efterretningssektionen i Midt- og Vestsjællands Politi fra omkring december 2017 indtil slutningen af marts 2018. Han har udarbejdet flere bandetilknytningsrapporter i sagen.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 104, bilag S-1-1-168-1, vedstod vidnet rapporten. Han kan ikke udtale sig om, om … stadig er medlem af LTF.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 5 år og 6 måneder for afpresning og narkotikahandel. Han blev udvist for bestandig. Anklageren dokumenterede fra dommens side 22, jf. tillægsekstrakt 4, side 23.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 106, bilag S-1-1-170-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for afpresning og narkotikahandel. Han blev endvidere idømt et opholdsforbud.

- 125 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 108, bilag S-1-1-171-1, vedstod vidnet rapporten. Datoen den 8. december 2018 skal retteligt være 8. december 2017, og hændelsen den 6. december 2018 er 6. december 2017.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 110, bilag S-1-1-172-1, vedstod vidnet rapporten.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 112, bilag S-1-1-173-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for afpresning og vold.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 114, bilag S-1-1-174-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for afpresning og narkotikahandel. Han blev udvist for bestandig.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 116, bilag S-1-1-175-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 4 år for afpresning, narkotikahandel og grov vold overfor en fængselsbetjent. Han blev meddelt et opholdsforbud.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 122, bilag S-1-1-178-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for afpresning og narkotikahandel. Han blev meddelt et opholdsforbud og betinget udvisning.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 126, bilag S-1-1-180-1, vedstod vidnet rapporten.

Anklageren oplyste, at pågældende ved Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 4 år og 9 måneder for afpresning og narkotikahandel. Han blev meddelt et opholdsforbud og udvist for bestandig.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 130, bilag S-1-1-182-1, vedstod vidnet rapporten. Pågældende kom vist nok fra Ringsted, hvor der også var LTF'ere, som var medlemmer af grupperingen i Køge.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 131, bilag S-1-1-183-1, vedstod vidnet rapporten. Et puljekøretøj er betegnelsen for en bil, som flere forskellige LTF'er antræffes i, og som politiet derfor vurderer bruges af LTF'erne i fællesskab.

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 134, bilag S-1-1-185-1, vedstod vidnet rapporten.

- 126 -

Foreholdt bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 166, bilag S-1-1-206-1, vedstod vidnet rapporten. ..."

Vidnet sektionsleder V49 har til retsbogen (den 8. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet kultursociolog og har en Ph.d. Han har siden 2017 været leder af Sektionen for Efterretningsanalyse i Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC).

Foreholdt ekstrakt administrativt forbud, side 92, bilag H-10-1, bekræftede vidnet, at det den 31. maj 2018 var registreret, at 363 ud af 372 nuværende eller tidligere medlemmer af LTF har været straffet. En hvilken som helst fældende afgørelse i Kriminalregistret er talt med, og opgørelsen omfatter alle fældende afgørelser efter, at den pågældende fyldte 15 år.

Foreholdt "Data og Metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet" af 31. maj 2018, ekstrakten side 3799 ff., bilag S-2-1-1-1, oplyste vidnet, at han har udarbejdet rapporten. Vidnet modtog pr. 19. april 2018 via PED, oplysninger om CPR-numrene på samtlige personer, der på dette tidspunkt eller tidligere havde været registreret som medlem af LTF. Disse cpr-numre blev holdt op imod oplysningerne om de samme personer i Kriminalregistret pr. den 23. april 2018.

Foreholdt tabel 1 i ekstrakten side 3824 "Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser" vedstod vidnet oplysningerne i tabellen.

Vidnet forklarede vedrørende overtrædelser af straffelovens § 244, at tabellen viser, at 158 sager har omfattet 1 medlem af LTF, 6 sager har omfattet 2 medlemmer af LTF, der er blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 i samme sag, 1 sag har omfattet 3 medlemmer af LTF og 1 sag, har omfattet 4 medlemmer af LTF, således at der i alt har været 166 sager mod medlemmer af LTF vedrørende straffelovens § 244.

Der er faldet 177 fældende afgørelser, og 101 medlemmer af LTF, svarende til at 43% af de registrerede medlemmer på det pågældende tidspunkt, er dømt for overtrædelse af straffelovens § 244. Personer, der ikke var registrerede medlemmer af LTF, er ikke omfattet af oversigten, uanset om de pågældende eventuelt blev dømt i samme sag.

Oversigten omfatter kun endelige fældende domme, hvilket betyder, at hvis en sag på det pågældende tidspunkt var under anke vedrørende skyldspørgsmålet, er den ikke omfattet. Oversigten omfatter alle fældende domme vedrørende LTF-medlemmer efter det fyldte 15. år og omfatter således også fældende domme før 2013, hvor LTF blev etableret.

I alt er 209 registrerede medlemmer af LTF pr. den 19. april 2018 dømt for de i tabel 1 nævnte forbrydelser.

Foreholdt tabel 1.a i ekstrakten side 3824 "Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser", vedstod vidnet oplysningerne i tabellen, som er en oversigt over tidligere LTF-medlemmers kriminalitet.

Foreholdt tabel 1.b i ekstrakten side 3825 "Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden", vedstod vidnet oplysningerne i tabellen. Ved udarbejdelsen af tabellen har vidnet valgt at benytte senest registrerede gerningstidspunkt, hvis der har været registreret et tidsrum for gerningen. Tallene er registreret fra det tidspunkt i begyndelsen af

- 127 -

2013, hvor LTF blev etableret og indtil udtræksdatoen den 23. april 2018. Der er ikke procenttal i tabellen, men hvis man anvender et medlemstal af LTF på 372 personer, kan man beregne procentsatsen vedrørende de enkelte kriminalitetstyper. Procentsatsen er på omkring 30 %, hvis man anvender tallet på de 113 dømte LTF medlemmer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, vedrørende tabel 1.b, at de 485 fældende afgørelser omfatter 113 medlemmer af LTF.

Tabel 1 og tabel 1.a viser, at der er afsagt i alt 3.840 fældende afgørelser vedrørende nuværende og tidligere registrerede medlemmer af LTF. Af de samlede fældende afgørelser er 12,6 % begået, mens den pågældende var medlem af LTF. Vidnet har ikke lavet en opgørelse af gennemsnitstiden for medlemskabet af LTF.

Af anklagerne foreholdt tabel 2 i ekstrakten side 3825 "Antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for at besidde mv. skyde- og stikvåben eller dømt for overtrædelse af lovgivningen vedrørende euforiserende stoffer", vedstod vidnet oplysningerne i tabellen. Opgørelsen viser ikke, hvornår lovovertrædelserne er sket.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at ud af 92 fældende afgørelser vedrørende straffelovens § 192 a omfatter 20 fældende afgørelser begået af medlemmer af LTF på gerningstidspunktet svarende til ca. 21 %.

Foreholdt tabel 2.a i ekstrakten side 3826, forklarede vidnet, at tabellen viser tidligere medlemmer af LTF, hvilket drejer sig om personer, der ikke den 19. april 2018 var registreret som medlemmer af LTF, men som tidligere havde været det. Tabellen er bygget op som tabel 2.

Foreholdt tabel 3 i ekstrakten side 3826 "Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt.", vedstod vidnet oplysningerne i tabellen.

Inden for en gerningsperiode på 3 år tilbage fra udtræksdatoen er nuværende og tidligere medlemmer af LTF idømt i alt 215,2 år fængsel, mens det tilsvarende tal for domfældelser i en gerningsperiode, der omfatter personernes kriminalitet hele livet efter det 15. år, er 917,9 års fængsel. Der er tale om ubetinget frihedsstraf.

Der kan være en lille fejlkilde vedrørende kombinationsdomme, eftersom disse domme i det hele registreres som betingede domme. Oplysningerne om ubetinget frihedsstraf er derfor en smule på den konservative side, jf. metodeoplysningen til tabel 3 i ekstrakten side 3803.

Foreholdt tabel 4 i ekstrakten side 3826 "De aktuelt varetægtsfængslede LTF-medlemmer fordelt på kriminalitetstyper. pr. 30. april 2018" vedstod vidnet oplysningerne og oplyste, at tabellen viser at pr. den 30. april 2018 var 76 registrerede medlemmer af LTF varetægtsfængslede svarende til ca. 33 % af de registrerede medlemmer af LTF.

Foreholdt "Data og Metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet" af 15. januar 2019, tillægsekstrakt 1, side 173 ff., bilag S-2-1-10-1, oplyste vidnet, at han har udarbejdet tabeller svarende til tabellerne i rapporten af 31. maj 2018 med træk fra PED over registrerede nuværende og tidligere medlemmer af LTF pr. 14. januar 2019 og med træk fra Kriminalregistret pr. 15. januar 2019 over bl.a. fældende afgørelser, Oversigten i tabel 0 i tillægsekstrakt 1 side 198 viser, at politiet pr. den 14. januar 2019 havde registreret 134 medlemmer af LTF og 250 tidligere medlemmer af LTF.

- 128 -

Foreholdt tabellerne 1, 1.a, 1.b, 2, 2.a, 3 og 4 i tillægsekstrakt 1 side 199 -201 vedstod vidnet oplysningerne. Vedrørende oplysningerne i tabel 3 er livstidsstraffe medtaget med 16 års fængsel. I tabel 4 er tillige medtaget en oversigt over LTF medlemmer, der pr. 7. januar 2019 afsonede en fængselsstraf. Tallet er forbundet med en vis usikkerhed.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke på det foreliggende grundlag kan forklare, hvis der er en mindre divergens i tallene vedrørende fældende § 192 a afgørelser. ..."

Vidnet V62 har til retsbogen (den 8. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er ansat i SKATs særlige kontrolenhed i Høje Taastrup, hvor de har med bande/rockere at gøre i hele Danmark. Han har været ansat i SKAT siden 1976.

Foreholdt ”Notat om medlemmer af LTF´s indkomstforhold” af 5. juni 2018, ekstrakten side 40-71, bilag S-3-1-4-3, forklarede vidnet, at han blev bedt om at lave en opgørelse over LTF´s medlemmernes indkomstforhold for 2017, herunder hvor indtægterne kom fra. Vidnet undersøgte ca. 230 personer, der var på en liste, som han fik fra politiet. Foreholdt, at gennemsnitsindkomsten for de 230 personer i 2017 var 55.609 kr. bekræftede vidnet dette. Vidnet kan vedstå alle oplysninger i notatet.

Foreholdt oversigten i ekstrakten side 4065, bilag S-3-1-4-2, bekræftede vidnet, at A ikke havde registrerede indtægter i 2017, mens G havde en indkomst på 219.816 kr. De registrerede personer havde en samlet indtægt på 13.123.820 kr.

Foreholdt oplysninger fra ekstrakten, side 4058 - 4062, bilag S-3-1-4-1, forklarede vidnet, at G modtog førtidspension hele året, mens … og C modtog kontanthjælp. F modtog i 2017 både SU og kontanthjælp. Ud af de ca. 230 personer vidnet har undersøgt var 55 personer uden nogen indberettet indkomst, hvilket efter vidnets opfattelse er usædvanligt, idet måske 99 % af den voksne befolkning i Danmark har indberettede indkomster.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at personer, der afsoner fængselsstraffe i et lukket fængsel ikke som udgangspunkt vil have indberettede indtægter.

Forevist R75 Kontrol- og Udsøgningsoplysninger 2017 vedrørende A, ekstrakt R75- Skatteoplysninger side 406-407, bilag S-3-1-290-1, forklarede vidnet, at et privatforbrug er et tal der dækker, husleje, el, vand og mad. Grunden til, at As privatforbrug er angivet som negativt, kan bero på, at han i 2016 skyldte penge til det offentlige, der i 2017 blev slettet fra R75 systemet. Sletningen fra R75 siger ikke noget om, hvorvidt gælden er blevet betalt. Der skete fra 2016 til 2017 en nulstilling af al gæld til det offentlige i R75 systemet.

Forevist R75 Kontrol- og Udsøgningsoplysninger 2017 vedrørende F, ekstrakt R75- Skatteoplysninger side 448, bilag S-3-1-308-1, forklarede vidnet, at F ikke selvangav indtægter for 2017. Hans registrede gæld blev nedskrevet fra 117.534 kr. i 2016 til 18.667 i 2017, hvilket kan være baggrunden for at det vejledende privatforbrug er fastsat til -58.776 kr. Nedskrivningen af gæld kan bero på den nulstilling af gæld til det offentlige, der fandt sted i R75 systemet fra 2016 til 2017.

- 129 -

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at man ikke kan sige, om F har betalt 100.000 kr. af sin gæld, da det kan være, at gælden bare er blevet slettet fra R75 systemerne. Hvis F havde været fængslet i 2017, ville han ikke få udbetalt kontanthjælp.

På ny adspurgt af anklageren og forevist R75 Kontrol- og Udsøgningsoplysninger 2017 vedrørende G, ekstrakt R75-Skatteoplysninger side 257, bilag S-3-1-188-1, forklarede vidnet, at pågældende henset til hans alder har modtaget førtidspension og ikke en folkepension.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ved sine undersøgelser alene har benyttet tal fra SKAT´s systemer. Vidnet har ikke selv foretaget konkrete undersøgelser i anledning af tallene. ..."

Vidnet V63 har til retsbogen (den 8. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er ansat i Gældstyrelsen og har været ansat i SKAT i mange år.

Forevist oversigten ”Gæld i SKAT. Restancer til tvangsinddrivelse pr. 30. april 2018”, ekstraktens side 3912, bilag S 3-1-1-2, forklarede vidnet, at han har lavet denne liste. Vidnet fik en liste med navne og cpr. numre fra sin chef i Gældsstyrelsen, der havde fået listen af politiet. Oversigten viser, at … samlede restancer til det offentlige til inddrivelse var på 76.209,03 kr., hvoraf 47.901,57 kr. er politikrav, der kan stamme fra bøder, erstatninger eller sagsomkostninger og som er overdraget til SKAT inddrivelse.

Den samlede opgørelse i ekstrakten side 3919 viser, at de pågældende medlemmer af LTF pr. 30. april 2018 havde en samlet gæld på til det offentlige på 52.287.121,66 kr., hvoraf tallet på politikrav i henhold til retsplejelovens § 1002, udgør 39.373.671,30 kr. De tilsvarende tal udgør pr. 31. marts 2019 58,3 mio kr. til tvangsinddrivelse, hvoraf politikrav udgør 46,07 mio kr.

Forevist oversigten i ekstrakten på side 3914 bekræftede vidnet, at B havde restancer til politikrav på 318.224,50 kr., at G havde restancer til politikrav på 127.299,50 kr., at D havde restancer til politikrav på 364.378, 46, at C havde restancer til politikrav på 28.541,06 kr., at E havde restancer til politikrav på 424.969.61, at F havde restancer til politikrav på 241.682,83 og at A havde restancer til politikrav på 1.482.451,52 kr. ..."

Vidnet V9 har til retsbogen (den 9. april 2019 afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han fra 2016 har arbejdet med rockere og bander i Københavns Politi. Arbejdet med dette område ligger nu i operativ specialsektion, hvor han arbejder. De er 14-15 personer i sektionen. De dækker hele Københavns Politis område, men qua konflikten mellem LTF og Brothas, har deres arbejde været centreret om disse grupperinger og deres områder.

Han arbejder i civil, primært i området omkring Blågårds Plads og Folkets Park. Han og hans kollegaer kender bandemedlemmerne i både LTF og Brothas, og bandemedlemmerne kender dem. Hvis bandemedlemmerne ønsker at spørge politiet om noget, er det vidnet eller hans kollegaer, de henvender sig til.

- 130 -

LTFs kriminelle aktiviteter er narkotikasalg, afpresning og vold. I forbindelse med bandekonflikten lagde LTF’erne ikke skjul på, at LTF var i konflikt med Brothas fra Mjølnerparken. Når bandemedlemmer talte med vidnet eller hans kollegaer, var de ofte iført maskering, skudsikker vest og LTF kendetegn. Før nedlæggelsen af det midlertidige forbud mod LTF i september 2018 lagde LTF’erne heller ikke i øvrigt skjul på deres tilhørsforhold. De gik op i deres LTF beklædning, talte om deres broderskab og fortalte gerne, at hvis nogen gjorde én LTF’er noget, ville alle LTF’er tage sig af det.

Efter nedlæggelsen af det midlertidige forbud går LTF’erne meget op i at sige, at de bare er en gruppe venner fremfor en forening, og de fortæller ikke længere om deres tilhørsforhold til LTF.

Foreholdt kort gengivet i rapport af 8. maj 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området omkring Indre Nørrebro”, ekstrakten side 1435, bilag K-3-1- 11, forklarede vidnet, at i foråret og sommeren ansås hele området inden for den røde streg for at være LTFs hovedkvarter, og det havde det altid været.

LTF var særligt centrerede i området omkring Blågårds Plads og ved kiosken beliggende Griffenfeldsgade 28. Der var posteret vagter i området. Vagterne var typisk prospects, og deres opgave var bl.a. via walkie-talkies at advare de andre, hvis politiet eller ”mistænkelige” personer kom ind i området. Generelt fandt politiet ikke våben eller andet ulovligt på højtstående medlemmer af LTF.

Lavere rangerende holdt sådanne ting. Det var LTF’ernes opfattelse, at de nærmest ejede området, og det var stærkt utryghedsskabende for beboere og forretningsdrivende. Efter at Københavns Kommune lukkede Folkets Hus i Stengade, trak LTF’erne sig lidt væk fra den del af området, og de har siden da særligt været koncentrerede i området ved Blågårds Plads/Blågårdsgade.

Det har medført fortsat utryghed fra beboere og erhvervsdrivende. Politiet har modtaget telefoniske henvendelser fra erhvervsdrivende, der bliver afpresset, men da de erhvervsdrivende er bange for at stå frem og fortælle om dette i retten, er det svære sager at føre.

Indtil løsladelsen af A i marts 2017 var der en løsere stemning blandt LTF’erne, end der senere blev. LTF’erne kunne indtil løsladelsen af A selv bestemme, om de ville tale med vidnet og hans kollegaer. Efter løsladelsen af A blev der en ændret tilgang, hvor bande- medlemmerne ikke ville tale med dem. Hvis der skulle tales med politiet, var det kun A, der gjorde det. Efter at A har forladt landet, er der igen blevet en mere løs stemning, og vidnet og hans kollegaer kan igen tale lidt mere frit med LTF’erne, som bl.a. er meget nysgerrige i forhold til at høre om den foreliggende forbudssag.

Inden for området markeret på kortet gengivet i rapport af 8. maj 2018 ”Udtalelse fra Efterretnings- og analysesektionen vedr. området omkring Indre Nørrebro”, ekstrakten side 1435, bilag K-3-1-11, kommer der også LTF-medlemmer fra andre geografiske områder end Nørrebro.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han har talt med langt de fleste LTF'erne i området på indre Nørrebro. Det har mest været mest løs snak på gaden. Mange LTF'er i området kendte hinanden, inden LTF opstod, og mange af dem var vokset op i området, men det gjaldt ikke alle, og LTF ekspanderede helt vildt. Vidnet arbejder stadig ude i området.

Politiet har for nylig sigtet 8 personer i området for at overtræde det midlertidige forbud mod LTF. Da de blev truffet, havde de samme modus, som LTF plejede at have i Folkets Hus. De spillede kort, havde drukket og blev ved visitation fundet i besiddelse af knive og narkotika.

- 131 -

På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at dialogen med LTF var ens, uanset om det var medlemmer fra Tingbjerg afdelingen eller Nørrebro afdelingen, han og hans kollegaer talte med. ..."

Vidnet V10 har til retsbogen (den 9. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 19. marts 2016 sammen med en kollega var til stede ved en LTF manifestation i Lundtoftegade. Foreholdt fra ekstrakt, side 1755, bilag K-3-48-1-2, bekræftede vidnet, at fotoet blev taget af hans kollega under manifestationen, mens han selv stod ved siden af.

Vidnets kollega havde set en større forsamling i Folkets Park, da kollegaen var på vej til arbejde, hvilket han fortalte vidnet. Kort efter meldte … over radioen om manifestationen, og vidnet og kollegaen meldte, at de ville køre til stedet. Vidnet har arbejdet en del år på Ydre Nørrebro og var godt kendt der.

Vidnet undrede sig over meldingen fra HS, eftersom den lokale kriminelle gruppering i og omkring Lundtoftegade, kaldet Mob Lunden, ikke tidligere havde været en del af konflikter med andre bandegrupperinger, men alene havde haft interne uoverensstemmelser.

Undervejs til Lundtoftegade så han og kollegaen en større mængde personer i LTF tøj ved Bispeengbuen, og nogle af dem var maskerede. Vidnet tændte patruljevognens frontkamera for en sikkerheds skyld. I Lundtoftegade så de en stor mængde personer stå ved nr. 9. De fleste var iført LTF tøj, og han vurderer, at flere var iført skudsikre veste. De foretog sig ikke noget i anledning af, at vidnet og hans kollega ankom. Vidnet spurgte en af de lokale, hvad der skulle ske, men denne var ikke videre meddelsom. Der var ikke andet politi til stede, og vidnet og hans kollega forholdt sig afventende.

En af de lokale skulle tage et billede af den forsamlede gruppe, og samtidig tog vidnets kollega et fotografi. Der blev også optaget en video af manifestationen fra frontkameraet i patruljebilen. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt i forsamlingen. Efter at billedet var taget, gik forsamlingen i lidt opløsning. Der blev delt sodavand ud.

Vidnet kaldte C til sig og spurgte, hvad der foregik, men det ville C ikke udtale sig om. Han sagde bare, at de var gode venner. Vidnet havde ikke før set så mange LTF'ere i Lundtoftegade. Vidnet genkendte nogle af de toneangivende lokale fra Lundtoftegade uden LTF trøjer på.

Efterfølgende så vidnet registreringer i LTF regi af personer fra Lundtoftegade, og der blev lavet LTF graffiti i nedgangen til en klub i Lundtoftegade nr. 21. De unge fra Lundtoftegade gik ikke med LTF tøj, men vidnet har set dem ved Blågårds Plads og Folkets Park.

Vidnet blev kontaktet af en efterforsker i efteråret 2017 og blev bedt om at udfærdige en særskilt rapport på baggrund af hans iagttagelser den 19. marts 2016. ..."

Vidnet V11 har til retsbogen (den 9. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er politiassistent i lokalpolitiet på Amager og har haft dette arbejde de seneste 8 år. Foreholdt at fire rapporter i sagen, der er udarbejdet af ham, alle er dateret den 27. marts 2018 forklarede han, at han fik en henvendelse om, at man ønskede et overblik over LTFs tilstedeværelse på Amager. Foreholdt rapport af 27. marts 2018 vedrørende ”Tilholdssteder for LTF i Holmbladsgadekvarteret” ekstrakt, side 1770 ff, bilag K-3-55-1-2, rapport af 27. marts 2018, bekræftede vidnet, at han har udarbejdet rapporten og kan vedstå

- 132 -

denne. De steder, der er nævnt i rapporten, havde også tidligere været tilholdssteder for utilpassede unge i kvarteret. I løbet af 2017 så de flere og flere af disse, som hidtil havde tilhørt Holmbladsgadegrupperingen, få tilhørsforhold til LTF.

Rekrutteringen blev primært foretaget fra Prismen, og han og hans kollegaer mærkede, at den offensive dialog, de hidtil havde haft med de unge, blev lukket ned fra de unges side. Når han spurgte dem hvorfor, sagde de bare, at de ikke talte med politiet. I deres eget område gik de unge nogen gange med LTF-tøj, men det var ikke så massivt.

Det var det til gengæld, når de unge fra Holmbladsgade kom inde på Blågårds Plads, hvor de bl.a. var vagter. LTFs tilstedeværelse i Prismen skabte utryghed blandt andre brugere, og ledelsen af huset lavede en husorden, hvori bl.a. indgik, at man ikke måtte bære LTF tøj eller skudsikker vest. Ledelsen ville udelukke LTF fra huset, og kommunen antog vagter til at hjælpe Prismen.

Foreholdt fra rapport af 27. marts 2018 angående ”Mistanke om vagtvirksomhed i Støberigården ved passagen”, ekstrakt, side 1773, bilag K-3-56-1-1, vedstod vidnet rapporten.

Mange af de utilpassede unge kom også i "Butikken", der lå i nærheden af den skole, de gik på. De kom også på fritidsklubben "Satellitten". Fra omkring april 2017 holdt de utilpassede unge i kvarteret op med at tale med politiet og talte i stedet grimt til vidnet og vidnets kolleger.

Foreholdt fra rapport af 27. marts 2018 ”Tilstedeværelse af LTF i Ungehuset, Norgesgade 3, værested for unge under 18 år”, ekstrakt, side 1769, bilag K-3-55-1-1, forklarede vidnet, at der var mange unge i Ungehuset. Politiet var bange for, at LTF ville rekruttere dér også. Under tilsyn den 15. marts 2017 traf politiet flere unge, der var over 18 år, hvilket de fortalte ledelsen.

Ved Metropladsen og Amager Centret var også steder, hvor LTFerne hang ud, men deres tilstedeværelse disse steder var ikke så massivt som de andre steder.

Foreholdt rapport af 27. marts 2018 ”Lokale LTF’er til ulempe i Kvarter-huset”, ekstrakt, side 1765, bilag K-3-54-1-1, forklarede vidnet, at Kvarter-huset også var et sted, hvor de utilpassede unge holdt til. Flere af de unge, som var blevet medlemmer af LTF' blev bortvist fra Kvarterhuset. Også for Kvarterhuset lavede kommunen en husorden svarende til den, Prismen havde lavet, og der blev i perioder sat vagter betalt af kommunen til at holde øje med stedet for at undgå utryghed.

Foreholdt fra side 1 i Københavns Byrets dom af 25. maj 2018, der er under anke, jf. domsekstrakten side 691, bekræftede vidnet, at de fire tiltalte alle var unge mennesker fra Holmbladsgade, der blev medlemmer af LTF.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at i perioden efter, at kommunen satte vagter på i Prismen og Kvarterhuset, blev problemerne med LTFerne de pågældende steder færre.

På ny adspurgt af anklagerne forklarede vidnet, at han har iagttaget, at situationen i Holmbladsgadekvarteret er blevet bedre, efter at det midlertidige forbud mod LTF er blevet nedlagt. Nogle af de unge ønsker stadig af være medlemmer af LTF, mens andre har givet udtryk for, at de gerne ville ud af banden, og nogle er gået i exitprogram. Dialogen med de

- 133 -

utilpassede unge er blevet bedre. Efter løsladelse i januar 2019 af et toneangivende medlem af LTF fra Holmbladsgade, var der kortvarigt problemer igen. ..."

Vidnet V14 har til retsbogen (den11. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun var chef for Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune fra marts 2011 og indtil udgangen af oktober 2018. Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune beskæftiger sig med bandeexit programmer, projektet "God løsladelse" og antiradikaliseringsindsats. Da hun forlod sin stilling pr. 1. november 2018, var der omkring 25 medarbejdere i Kriminalpræventive Indsatser. Under hendes ansættelse havde de årligt omkring 60 personer i bandeexit forløb, og i alt havde der under hendes ansættelse været ca. 300 personer i bandeexit.

I januar 2013 var der spredte rygter om opstarten af LTF, og i Kriminalpræventive Indsatser blev de hurtigt bekendt med, at konfliktniveauet omkring Blågårds Plads var forhøjet. De mærkede også, at det i stigende grad blev et lukket miljø, hvor det blev sværere for dem at komme i kontakt med borgere i målgruppen for Kriminalpræventive Indsatser.

I løbet af 2013 blev der indgået en partnerskabsaftale mellem bl.a. kommunen og politiet, fordi de var bekymrede for rekrutteringen af unge mennesker til LTF. Det gav især anledning til bekymring, at LTF havde et meget højt niveau for kriminelle aktiviteter, voldsomhed og ambition omkring det at være en bande.

Bander og rockergrupperinger er generelt voldsinficerede, men LTF havde en særlig evne til at sætte sig på et område og udøve social kontrol. Den sociale kontrol gik bl.a. ud på, at man ikke måtte tale med myndighederne.

Til forskel herfra oplevede Kriminalpræventive Indsatser, at det i forhold til andre grupperinger - også i Mjølnerparken - i fredstid var muligt at komme i dialog, og at medlemmer af disse grupperinger godt kunne støtte op om, at andre medlemmer kom videre i livet ved at få uddannelse eller job. Det forholdt sig anderledes med LTF. Ledelsen i LTF gjorde det klart, at det var uhørt at tale med myndighederne.

A spillede en særlig rolle i LTF, men samtidig var han ikke alene. A havde en evne til at gå forrest og vise lederskab. Hun fik som led i sit arbejde fortalt, at han blandt LTF'er var en legende, bl.a. fordi han ikke holdt sig tilbage, når nogen trådte ved siden af. Han var gerne den første til at hoppe ind i bilen, når nogen skulle sættes på plads, og den første til at hoppe ud af bilen, når bestemmelsesstedet var nået. Det aftvang respekt i miljøet, at han på den måde var villig til at gå forrest og ikke bare lod andre arbejde for sig. LTF opererede også gennem andre ledere. A var særlig, men ikke alene.

Hun har de nævnte oplysninger om As rolle fra personer, der var i bandeexit og fra samarbejdspartnere til Kriminalpræventive Indsatser.

Konfliktniveauet aftog markant, når A var væk fra gaden. Kommunen havde oplysninger om, at A op til sin løsladelse i foråret 2017 i fængslet havde forberedt, hvad der skulle ske, når han kom ud. Han fortalte andre indsatte LTF'er, at de skulle afholde sig fra at ryge hash, og at de bl.a. skulle løbetræne om morgenen, så de var trænede og klar, når de kom ud.

Efter løsladelsen af A i foråret 2017 mærkede Kriminalpræventive Indsatser et markant øget aktivitetsniveau fra LTFs side. Der var stort pres på socialt udsatte unge på ungeherberger, og LTF gav gaver til børn og unge, især til udsatte unge fra herberger, som bl.a. fik måltider. Der blev også taget gruppefotos, hvor unge stillede sig op sammen med LTF medlemmerne.

- 134 -

Da konflikten tog til i sommeren 2017, var der fra LTFs side til de socialt udsatte unge udmeldinger om, at "enten er I med os eller imod os". Hvis LTF oplever illoyalitet, giver det en kraftig reaktion i form af betydelig vold. Under konflikten var det tydeligt underforstået, at hvis man trådte ved siden af eller var på den forkerte side, var det med livet som indsats. Hos Kriminalpræventive Indsatser hørte de om, at de unge skulle stå til rådighed og sørge for at tage telefonen, når den ringede. Ellers kunne det skabe tvivl om, hvorvidt en ung stadig var på den rigtige side.

Under bandekonflikten fra sommeren 2017 mistede Kriminalpræventive Indsatser mange exitforløb, og de havde ikke nogen tilgang til exitforløbene. Der var ingen, der turde tilmelde sig et bandeexit, dels fordi de ikke ville lægge sig ud med deres egen bande, dels fordi de var bange for at være uden beskyttelse mod andre bander.

Kriminalpræventive Indsatser oplevede også, at unge, der havde været ude af bandemiljøet i 2-3 år, faldt tilbage til miljøet. Der var enkelte tidligere Brothas medlemmer, der fastholdt deres exitforløb under konflikten, hvorimod der i det hele taget var meget få LTF'er i exitforløb.

Grundet sin fratræden fra stillingen hos Kriminalpræventive Indsatser ultimo oktober 2018, nåede hun ikke at blive bekendt med tal, der kan belyse virkningen af det midlertidige forbud mod LTF, som blev udstedt den 4. september 2018, men der var tydeligt lavere konfliktniveau og synlighed af LTF efter, at det midlertidige forbud blev udstedt.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at det kan være nemmere for medlemmer af Brothas at gå i exit, da de er bedre til at støtte hinanden. Kommunen har løbende interne oversigter over hvor mange, der er i exit. Oversigterne viser også hvilken bandegruppering, personerne kommer fra.

Vidnet kan ikke give eksakte tal for de enkelte bander, men LTF var stærkt underrepræsenteret i forhold til bandens størrelse. Hells Angels var også underrepræsenteret i bandeexit-programmerne, men ikke på samme lave niveau som medlemmer fra LTF.

De oplysninger, som vidnet er fremkommet med under sin forklaring i dag, har hun fra medarbejdere i og samarbejdspartnere til Kriminalpræventive Indsatser, samt fra hendes egne samtaler med deltagere i exitforløb. Hun har ikke selv sagsbehandlet exitforløb, men hun har nogen gange været til stede under interviews, eller hvis der forelå særlige omstændigheder. Vidnet har ikke selv mødt A.

Oplysningerne om, at han ville sætte sig først ind i bilen og hoppe først ud af bilen, har hun direkte fra en person i exitforløb. Hun kan ikke oplyse navnet på denne person, da hun har tavshedspligt om identiteten på personer, der er eller har været i exitforløb.

Advokat Michael Juul Eriksen gjorde gældende, at retten skal pålægge vidnet at oplyse identiteten på den person i exitforløb, hun talte med.

Anklagerne protesterede.

Det blev aftalt, at forsvarerne kan indgive et skriftligt indlæg til retten om spørgsmålet. ..."

Vidnet V15 har til retsbogen (den 11. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han i perioden april 2015 til 31. december 2018 var …chef i SSP i Københavns Kommune. Han havde en baggrund hos politiet og er nu politiinspektør hos Københavns Politi med ansvar for Borgerservice.

- 135 -

SSP i Københavns Kommune er et samarbejde mellem Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Kultur- og fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samt Københavns Politi.

SSP fik fra april 2017 informationer fra navnlig socialforvaltningen og gadeplanmedarbejdere om, at LTF markerede sig voldsomt på Indre Nørrebro. LTF havde en ”enten er I med os eller imod os” attitude, og flashede deres symboler. Nogle unge i de kommunale klubber følte sig draget mod LTF, mens andre var bange for dem på grund af ”enten er I med os eller imod os” udmeldingerne. Nogen unge havde oplevet at få en ”ordentlig røvfuld” for ikke at tilkendegive, at de var med LTF.

Fra begyndelsen af april 2017 lavede SSP rigtig mange hjemmebesøg på grundlag af det, der betegnes niveau 1-bekymringer. Det er klassifikationen for bekymring for en ung, der ikke selv aktuelt begår kriminalitet, men som hænger ud med kriminelle.

De lavede en plan for, at de ville aflægge hjemmebesøg inden for 3 hverdage efter modtagelsen af en niveau 1- bekymring, og inden for et par måneder havde de 100 hjemmebesøg relateret til bander. Hjemmebesøgene havde primært tilknytning til situationen på Nørrebro, men også på Amager i relation til LTFs tilstedeværelse ved Prismen. De tilstræbte at opretholde normal drift af kommunale klubber mv. længst mulig tid.

Problemerne på Amager eskalerede voldsomt, og kommunen måtte sætte vagter på i Prismen.

I perioden fra sommeren 2017, hvor der var mange skyderier, blev der oprettet visitationszoner, og der kom polititjenestemænd fra hele landet på opgaver i København. SSP holdt i denne periode mange møder med skolerne. Deres møder omfattede dialog med skolernes ledelse, lærerne og eleverne. De afholdt 150 besøg i udskolingsklassetrinnene primært på Indre Nørrebro. Formålet var at fortælle eleverne om visitationszoner, om at politiet var der for at passe på dem, og informere om, hvordan de skulle forholde sig, hvis de blev visiteret.

Kommunen var i denne periode også nødt til at holde klubber åbne på dage, hvor klubberne normalt havde lukket. Det var nødvendigt for, at de unge havde andre steder end gaden at opholde sig. Nogle gange var klubmedar-bejderne nødt til at følge unge hjem fra klubberne ved lukketid, fordi det var utrygt for dem at gå alene.

I Mjølnerparken blev det også nødvendigt at lave en hente-/bringeordning til den lokale skole, fordi børn og unge grundet skyderierne var bange for at gå skolevejen. Vedrørende en episode i Mjølnerparken den 9. november 2017, hvor … blev dræbt, forklarede vidnet, at en gruppe på 15 skolebørn i alderen 13-15 år var til stede og bl.a. overværede, at politiet forsøgte at redde … liv.

De 15 skolebørn måtte efterfølgende have psykologhjælp. Konflikten prægede også området omkring Mjølner-parken på andre måder. Fodboldklubben F.C. Nørrebro måtte i en periode flytte hjemmebane fra Mimersparken til Ryparken. Spillerne var på grund af skyderierne bange for at opholde sig i Mimersparken, og modstanderhold turde ikke komme og spille mod F.C. Nørrebro.

Under bandekonflikten fra sommeren 2017 var de 7 medarbejdere i SSP, og konflikten trak alle deres ressourcer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke selv havde talt med nogen af spillerne fra F.C. Nørrebro. Det var Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns

- 136 -

Kommune, der informerede ham om, at klubben måtte flytte hjemmebanen væk fra Mimersparken. De informationer, han fik i kraft af sin stilling, fik han typisk fra forvaltningerne, der havde talt med personer, som arbejdede på gadeplan. ..."

Vidnet V16 har til retsbogen (den 11. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun er teamleder i Sikker By, der arbejder på tværs af Københavns Kommunes 7 forvaltninger. Formålet med Sikker By programmet er at øge trygheden og mindske kriminaliteten i København. Foreholdt fra ekstrakt, side 1622, bilag K-3-1-12-8, bekræftede vidnet oplysningerne i svaret af 28. august 2017 til …, der var medlem af Borgerrepræsentationen.

Konflikten i 2017 mellem LTF og Brothas kom i høj grad til at påvirke arbejdet i Sikker By. De formidlede dagligt information til brug for tiltag, der skulle beskytte unge i randområdet af konflikten, og der blev givet ekstrabevillinger til gadeplansarbejde, udvidede åbningstider i klubber og vagtordninger. Vidnet kan ikke oplyse, hvor mange flere penge, der blev brugt.

Foreholdt fra ekstrakt, side 1483, bilag K-3-1-12-7, Tryghedsundersøgelse 2018, forklarede vidnet, at formålet var at følge op på trygheden og kriminaliteten. Tallene bygger på dataindsamling via spørgeskemaer i perioden 9. december 2017 til 15. februar 2018. De områder, hvor borgerne følte sig mest utrygge var Bispebjerg, Ydre Nørrebro og Tingbjerg- Husum. Københavns Kommune har udarbejdet tilsvarende tryghedsundersøgelser siden 2009.

Sikker By var informeret om den husorden for klubber m.v., der fremgår af ekstrakt, side 1482, bilag K-3-1-12-6. Det var Kulturforvaltningen, der stod for selve udarbejdelsen, og arbejdet med dette blev påbegyndt i efteråret 2017. Husordenen gør bl.a. op med, at banderelateret påklædning og skudsikre veste ikke hører til i klubberne.

Foreholdt fra ekstrakt, side 1624, K-3-1-12-9, forklarede vidnet, at hun i samarbejde med bl.a. V15 fra SSP i Københavns Kommune stod for at udsende 12-14 informationsbreve, der refererede til bestemte episoder. Brevenes uddeling fik de hjælp til fra boligorganisationerne. De ønskede, at alle, som havde været berørt af episoderne, blev informeret.

Foreholdt fra ekstrakt, side 1472, bilag K-3-1-12-3, forklarede vidnet, at hun var involveret i den midlertidige lukning af Folkets Hus i Stengade. Lukningen blev vedtaget af Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune på baggrund af bl.a. et møde hos politidirektøren i København, som hun havde deltaget i efter, at LTF havde brugt Folkets Hus til en fest i anledning af As løsladelse. Folkets Hus blev lukket ned i maj 2017. Det genåbnede delvis i foråret 2018, og hele huset forventes snart at være genåbnet med henblik på de generelle aktiviteter i huset.

Foreholdt fra ekstrakt, side 1420, bilag K-3-1-4-7, forklarede vidnet, at de var opmærksomme på, at politiet havde udstedt et opholdsstedsforbud i Ruten …, kælderlokaler, dør 46-48. Vidnet bekræftede, at Københavns kommune den 21. december 2017 udstedte et forbud mod anvendelse af ejendommen som et samlingssted for LTF. Forbuddet gjaldt kælderlokalet 46- 48. Forbuddet gælder stadig, og der er fortsat ikke aktivitet i kælderen.

- 137 -

I Sikker By hører de fra forvaltningerne, at ikrafttræden af det midlertidige forbud mod LTF har givet ro i områderne og en anden stemning i København. De får kun positive tilbagemeldinger fra borgere.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet vedrørende svaret til … i ekstrakten side 1622 - 1623, at bevillingen på 126.769.000 kr., angår forskellige projekter under Sikker Bys arbejdsområde. Projekterne har ikke kun med LTF at gøre, men dæker forskellige indsatser på det kriminalpræventive og tryghedsskabende område i København.

Vedrørende oversigten over utrykhed i nabolag fordelt på bydele i ekstrakten side 1488, forklarede vidnet, at så vidt vidnet ved, er områderne Bispebjerg og Brønshøj/Husum ikke LTF områder.

Det er hendes opfattelse, at LTF i København primært har været til stede på Indre Nørrebro, Amager og ved Folehaven, men sammenstødene i forbindelse med bandekonflikten mellem LFT og Brothas har primært fundet sted i Bispebjerg området og på Ydre Nørrebro.

Det var LTF medlemmernes brug af Folkets Hus, som var årsagen til den midlertidige lukning af huset, idet LTFernes tilstedeværelse skabte utryghed hos husets frivillige og hos andre, der kom i huset. Endvidere vurderede politiet, at LTF’ernes tilstedeværelse skabte risiko for, at der ude fra kunne komme voldelige angreb rettet mod LTF’erne i huset. ..."

Vidnet V4 har til retsbogen (den 26. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun driver ejendomsmæglerforretning på …i …centeret og i en årrække var formand for centerforeningen. Der har i området omkring … i flere år været uro med bandevirksomhed og hashhandel, hvilket hun på et tidspunkt udtalte sig til TV2 Lorry om. Hashhandlen i området begyndte før 2012 og foregik først ved området foran Charlie Burger på Bybuen 4.

I starten var det unge fyre fra kvarteret som åbenlyst solgte hash, men senere blev de maskerede og gik med skudsikre veste. De unge mennesker, der solgte hash, begyndte også at gå med tøj, der viste, at de havde tilknytning til LTF. Det var meget utryghedsskabende, og hun måtte flere gange bede personerne om at flytte sig, fordi de røg hash foran hendes forretning.

Hashhandlerne havde en bil parkeret i gården bag …, og når der blev solgt hash, blev det markeret ved, at de satte en dåse op på taget af bilen. På et tidspunkt i 2013 begyndte LTF´erne at frygte angreb fra andre, og de barrikaderede passagen ind til gården bag …. Det var på dette tidspunkt, de begyndte at maskere sig og gå med skudsikre veste.

Forevist oversigtskort i tillægsekstrakt 7, side 68, forklarede vidnet, at hun havde forretning midt i den bygning, der er markeret med …, mens Charlie Burger var sidste forretning til højre i bygningen tættest på det grønne område, der har form som et C. 3 gange var der skyderier i området, og der blev også sat ild til noget.

LTF medlemmerne i området var også bange, og vidnet og de andre ansatte i forretningerne reagerede, når LTF´erne var utrygge. I 2013 var LTF i konflikt med VHK (Værebros Hårde Kerne), og på et tidspunkt flyttede hashsalget fra området ved Charlie Burger op i en lejlighed i Blokhaven, men der var stadig koncentreret hashsalg fra gården.

Fra området ved Charlie Burger kunne hashhandlerne holde øje ned mod stationen på den ene side og ned mod Ballerup Boulevard på den anden side, og de kunne, indtil der blev sat hegn op, løbe væk rundt om bygningen. Der var mange kunder, der i en periode ikke var trygge ved at komme i området, og omsætningen faldt i forretningerne.

Blockbuster lukkede, og medarbejderne tilkendegav, at de lukkede på grund af LTF´erne i området. Efter anholdelsesaktionen den 14. marts 2013 blev der roligere i

- 138 -

kvarteret, men LTF´erne fortsatte med at komme i området. Efter at vidnet havde fortalt om problemerne i TV2 Lorry, blev der en sen eftermiddag, hvor det var mørkt, af en maskeret person banket på ruden og personen trak en kniv hen over ruden.

Adspurgt af forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, forklarede vidnet, at der også blev solgt hash i området før 2012. Det skete primært ved stationen og foran frontbygningen. Vidnet kender fra området …, …, … og …, og hashhandlen fortsatte, efter de var blevet anholdt.

Foreholdt dele af sin forklaring gengivet i Retten i Glostrups dom af 11. oktober 2013, jf. domsekstrakten side 264, forklarede vidnet, at hvis hun i 2013 i Retten i Glostrup har sagt, at der efter den 14. marts 2013 ikke var synligt hashsalg i området, er det rigtigt.

Anklagerne oplyste, at de ønsker at dokumentere vidnets fulde forklaring gengivet i Retten i Glostrups dom af 11. oktober 2013.

Forsvareren protesterede herimod og henviste til retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, og begrundede nærmere protesten. ..."

Vidnet V12 har til retsbogen (den 26. april 2019) afgivet følgende forklaring:

".... Vidnet forklarede, at han den 21. september 2017 omkring kl. 01.00 kom cyklende ad Nørrebrogade på vej mod vest. Forevist luftfotografiet i tillægsekstrakt 7, side 152, forklarede vidnet, at han holdt for rødt lys ved den første fodgængerovergang, hvor Den Røde Plads var på hans højre hånd. Lige idet han og en anden cyklist, der var en kvinde, startede med at cykle, hørte han et knald.

Han stoppede op, og kvinden lige foran ham stoppede også op. Han fornemmede, at der blev skudt, og han råbte til kvinden, at de skulle søge dækning. Kvinden, som havde højtalere i ørene, vendte sig om og kiggede på ham. I det samme blev der affyret yderligere skud, men vidnet kan ikke sige præcist hvor mange skud. Vidnet så, at en mand kom løbende ned ad gaden med strakt arm, og vidnet så mundingsilden fra pistolen.

Manden løb ad Nørrebrogade mod øst ind mod byen, og hans arm med pistolen pegede den vej. Vidnet mærkede noget, der snittede hans venstre inderlår, og han løb hen til kvinden, der råbte, at hun var blevet ramt. Kvinden lå på jorden og råbte "jeg er ramt, jeg er ramt". Kvinden fik førstehjælp. Det er vidnets cykel med et barnesæde, der står bagest på fotografiet i tillægsekstrakt 7, side 162.

Hans cykel blev ramt i fælgen på fordækket, og da politiet opdagede dette, blev han kørt til Retsmedicinsk Institut til undersøgelse. Inden dette skete, sad vidnet efter politiets ankomst på Den Røde Plads, og han følte sig helt tom. Vidnet har efterfølgende været i offerrådgivningen, og vidnet er fortsat meget påvirket af episoden. Det samme er hans kone og hans mor. ..."

Vidnet V3 har til retsbogen (den 29. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han den 8. februar 2013 kl. cirka 22.24 havde fået fri fra arbejde og var sammen med en ven på vej hjem i bil. Pludselig blev de passet op af to biler, og der sprang nogle personer ud. Han blev bedt om at vise ID. Fordi han boede i Ballerup, mente personerne åbenbart, at han tilhørte en gruppe, de var i konflikt med. Herefter fik han tæsk. Hans ven

- 139 -

blev også overfaldet. Personerne havde trøjer med LTF logo på, og de var maskerede. Der var to biler, og de var proppede, så der har nok været omkring 10 personer.

Anklagerne oplæste vidnets forklaring afgivet i Retten på Frederiksberg den 3. december 2013 i domsekstrakten på side 115 - 117.

Vidnet vedstod forklaringen. ..."

Vidnet V13 har til retsbogen (den 29. april 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han har været ansat i politiet i 11 år. Han har primært beskæftiget sig med rocker/bande-området og med narkotikaforbrydelser. Han har været tilknyttet bl.a. Københavns Politis udrykningssektion, Task Force Pusher Street og operativ specialafdeling.

Den 29. september 2017 var han tilknyttet operativ specialafdeling, og han og hans kollega var på civil patrulje. Hans kollega førte den civile bil, og vidnet sad på passagersædet. De skulle skygge en person mistænkt for narkotikaforbrydelser fra Amager til Nørrebro. På Nørrebro mistede de på et tidspunkt personen af syne, og de holdt ind i Thyrasgade ved Ægirsgade for at se, om personen skulle dukke op igen.

Fra deres placering på Thyrasgade så de nu en sort scooter med to personer komme kørende. De to personer var i mørkt tøj, havde maskerede underansigter og havde hætterne oppe. Scooteren passerede dem i retning mod Mimersgade. Foreholdt foto fra tillægsekstrakt 7, side 124, bekræftede vidnet, at det nok var den scooter.

Det var under den da verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas en almindelig modus, at skyderier blev foretaget fra scootere. I politiet kaldtes de ”attentat-scootere”. Vidnet og hans kollega sagde derfor til hinanden, at der nok skulle være skyderi i Mjølnerparken, og de kørte efter scooteren. De tændte ikke blink eller sirene, men fulgte efter scooteren for at observere.

Scooteren fortsatte i retning mod Mjølnerparken, og den kørte hurtigt og var pressende og utålmodig i forhold til den øvrige trafik. På et tidspunkt var der kommet et par biler mellem dem og scooteren, og scooteren forsvandt fra dem på Mimersgade.

De kørte nu ad Midgårdsgade ind i Mjølnerparken, fordi de formodede, at de ville kunne finde scooteren der. De kørte uden resultat ned til enden af Mjølnerparken til en parkeringsplads. De opgav at finde scooteren og begyndte at vende bilen, men da de var ved at bakke ud, kom scooteren kørende meget langsomt. Nu var personerne på scooteren maskerede, så man kun kunne se deres øjne. Scooteren kørte langsomt forbi dem.

Vidnet kunne se, at personerne på scooteren så meget undersøgende på hans og kollegaens bil, der havde tonede ruder bagtil. Vidnets kollega bakkede nu ud. Personerne på scooteren virkede meget nervøse. Passageren på scooteren vendte og drejede hovedet med hvad der fremstod som panik, for at orientere sig om, hvor vidnets og kollegaens bil var, og førerens kørsel fremstod præget af panik.

De fulgte scooteren, der begyndte at køre hurtigere, på ca. 20 meters afstand. Føreren af scooteren virkede urutineret, og han missede en opkørsel og var ved at vælte.

Scooteren svingede nu ind på et grønt område, og vidnet og hans kollega fortsatte frem, hvorefter scooteren foretog en uvending og kom ud på kørebanen igen. Føreren af scooteren ville have den op over en fortovskant, men han mistede grebet på scooteren og satte en fod

- 140 -

ned. Passageren på scooteren lavede en underlig bevægelse, hvor han drejede overkroppen og tog noget fra hoften. Passageren pegede mod dem, og vidnet blev klar over, at der ville blive skudt. Det blev der også straks, og vidnet og kollegaen søgte dækning i bilen ved, at de begge bukkede sig forover og ned bag instrumentbrættet. Der kom nu en byge af skud med sekunders mellemrum.

De kunne høre bragene, og vidnet fik glasskår på sig. Vidnet havde ikke mulighed for at trække sin pistol, fordi han alene tænkte på at være i dækning for at overleve. Der blev affyret 4-6 skud, hvorefter vidnet råbte til sin kollega, at de skulle væk derfra. Kollegaen fik bilen sat i første gear og fik bilen humpet ca. 50 meter væk.

De søgte ud af bilen, trak deres våben og bevægede sig frem mod det sted, hvor scooteren havde været, men scooteren var nu forsvundet.

Vidnet var bl.a. iført en hættetrøje, og hans kollega var lidt mørk i huden. Det er derfor vidnets bedste overbevisning, at gerningsmændene på scooteren troede, at vidnet og kollegaen var et Brothas vagtværn, og at scooteren var en attentat-scooter, der skulle ind i Mjølnerparken for at skyde på medlemmer af Brothas.

Vidnet og hans kollega blev af politiledelsen sendt hjem hen over weekenden, men de mødte på arbejde igen mandag morgen. Københavns Politi havde på daværende tidspunkt ikke planer for, hvordan man håndterer kollegaer, der er blev beskudt eller lignende, men ret hurtigt om mandagen blev vidnet og kollegaen sendt hjem med henblik på at tage den med ro i ca. 14 dage. ..."

Vidnet V17 har til retsbogen (den 13. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet kultursociolog. Han har bl.a. været leder af børne/familie teamet på Nørrebro. Han arbejder i dag på …skolen på …, som er en kommunal specialskole.

Han tog initiativ til projektet "Tag gaden tilbage" for 10 år siden. Anledningen var, at vidnets søn i april 2009 forbindelse med en konflikt, der verserede mellem HA/AK 81 og Blågårdsgadebanden i 2008-2010 havde overværet et skyderi. Vidnet og hans kone drøftede, at de enten måtte flytte fra kvarteret eller gøre noget for at genskabe trygheden i området.

De oplevede under den daværende konflikt, at når der havde været skyderi eller knivstikkeri et bestemt sted, gik folk bagefter i en stor bue uden om disse steder. Formålet med ”Tag gaden tilbage” er, at steder, der på den måde har fået en dårlig karma, skal tages tilbage. Konkret gør de dette ved, at de dagen efter et skyderi eller et knivstikkeri kl. 17 møder op på stedet og afholder kaffeslabberas.

Det viste sig allerede ved initiativets start, at naboer til det berørte sted ofte har behov for at tale med nogen om det, der er sket. Der var en kraftig bølge af hændelser, som aktiverede ”Tag gaden tilbage” i 2008-2010 og igen fra maj 2017. I den mellemliggende periode var de kun på gaden ca. én gang hver anden måned.

Op til maj 2017 havde der været uro på Nørrebro i anledning af, at lederen af LTF – A – var blevet løsladt fra fængsel. Der blev talt meget om ekspansion af LTF. Vidnet oplevede også, at LTF begyndte at være meget manifest til stede på Ydre Nørrebro, som de hidtil havde holdt sig fra. Det var navnlig i området omkring Sigynsgade, at LTF begyndte at være meget synlige. De bar LTF-rygmærker mv., og signalet var, at LTF turde være synlige i området. Det så vidnet også selv, da han en dag cyklede forbi Krakas Plads. Han havde talt med en beboerformand i området, der var bekymret over LTF’s synlighed på Krakas Plads, som

- 141 -

rummer en legeplads med parkour-udstyr, der især bruges af lidt større børn. Beboerformanden havde hørt, at børn ned til 11-12 år blev kontaktet af LTF’erne, der inviterede dem på vandpibecafé.

Fra maj 2017 var ”Tag gaden tilbage” på grund af de voldelige episoder på gaden flere gange om ugen. De er en kerne af 10-12 personer – herunder bl.a. præster – der har været med i projektet siden opstarten i 2009.

Når der har været en episode med skydevåben eller kniv, skriver de sammen med henblik på at organisere indhentelse af polititilladelse, orientering af Københavns Kommune mv. til brug for et arrangement kl. 17 dagen efter. De havde ikke kontakt med bandemedlemmer i anledning af arrangementerne fra maj 2017. De anser bandemedlemmerne for at være uden for deres rækkevidde.

Deres målgruppe er beboere på Nørrebro. …, sognepræst i … Kirke, er deres kontakt til det muslimske miljø.

Vidnet ved, hvem V18 er, og ved, hvad han står for, men han har ikke haft personlig kontakt med ham. Vidnet har ikke været involveret i våbenhvileforhandlinger mellem LTF og Brothas i efteråret 2017.

Volden på Nørrebro er nu igen nede på værtshusslagsmåls-niveau. Kriminaliteten i relation til hash mv. er der stadig, men situationen er på nuværende tidspunkt væsentligt mere rolig.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at det meste af det, han har forklaret i dag, er baseret på input fra andre mennesker, men når han har hørt om, at LTF var til stede et bestemt sted, er han selv kørt derhen for at se på det. Han har ikke personligt haft kontakt med nogen bandemedlemmer.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at "Tag gaden tilbage" er et privat projekt og intet har med Københavns Kommune at gøre. ..."

Vidnet V19 har til retsbogen (den 13. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han bor på Nørrebro. Han har tidligere vundet både Sjællandsmesterskabet og Danmarksmesterskabet i kickboxing. Han har de seneste 15 år undervist i boksning og kickboxing mange forskellige steder på Nørrebro, og han har et godt kendskab til miljøet omkring Blågårds Plads, i Mjølnerparken og i Nordvest. På Nørrebro bliver han kaldt ….

På grundlag af sit kendskab til de unge på Nørrebro, engagerede han sig i sommeren 2017 sammen med … i et forsøg på at skabe fred i konflikten mellem LTF og Brothas. Han talte ved separate møder dels med de unge omkring Blågårds Plads, dels med de unge i Mjølnerparken. Han mødtes alene med de unge. De unge stoler på ham, fordi han har trænet og kendt dem, siden de var børn.

Han samlede også omkring 20 imamer til et møde, og han samlede en masse forældre fra Mjølnerparken. I dette møde deltog også unge fra Mjølnerparken. De unge i Brothas ønskede fred, men der var en enkelt person i Brothas – og det var ham, der bestemte – som ikke ønskede fred.

Vidnet har udtalt sig til medierne, og foreholdt fra ekstrakt, side 3103, bilag M-3-1-1-15, artikel gengivet på eb.dk den 1. september 2017, bekræftede vidnet, at han har udtalt sig som refereret. Det er vidnets opfattelse, at processen ledet af ham og … skred godt fremad, men da

- 142 -

… fra Brothas blev dræbt ved A&O Hostel den 1. november 2017, blussede konflikten op igen.

V18s forsøg på at etablere fred handlede efter vidnets opfattelse bare om at gøre reklame for V18 selv. I modsætning til vidnet mødtes V18 ikke med bandemedlemmerne, men kun med forældre.

Det, der til sidst medførte, at konflikten stoppede, var at politiet havde anholdt stort set alle dem, der deltog i konflikten.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at V18 holder til i Nordvest. Vidnet ved ikke, om V18 er leder af …. Vidnet ved ikke, hvad … er, og han har ikke kendskab til en amerikansk imam, der skulle have besøgt …. Det, han kalder stormoskeen, ligger i Rovsinggade.

Foreholdt fra ekstrakten, side 3074, bilag M-3-1-1-2, artikel af 31. august 2017 fra dr.dk, bekræftede vidnet, at han blev interviewet til artiklen. Han har ikke talt med A under sine forsøg på at skabe fred, man han talte med en person, der var tæt på A. Vidnet ønsker ikke at oplyse navnet på personen. Vidnet frygter for sit liv, hvis han oplyser navnet.

Vidnet blev i 2004 ramt af flere skud i højre ben, og han har stadig mén af dette.

Forsvareren anmodede retten om at pålægge vidnet at oplyse navnet på personen.

Anklagerne havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Retten finder efter det oplyste om vidnets forhold og karakteren af det begærede pålæg, at vidnet ikke har pligt til at besvare spørgsmål om navnet på den person i LTF, som vidnet talte med, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 3, hvorfor

b e s t e m m e s :

Forsvarerens begæring om, at det pålægges vidnet at oplyse navnet på den person i LTF, som vidnet talte med, tages ikke til følge.

På ny adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke ønsker at oplyse, hvor mange personer, der var til stede fra henholdsvis LTF og Brothas under de separate møder, som vidnet afholdt med dem.

Forsvareren anmodede retten om at pålægge vidnet at oplyse, hvor mange mennesker han talte med med.

Efter votering pålagde retten vidnet at oplyse, hvor mange personer han havde talt med.

Vidnet oplyste, at han ved møderne talte med henholdsvis otte medlemmer af LTF og ti medlemmer af Brothas. De personer, han mødtes med fra LTF, ønskede fred. Det gjorde også de personer – bortset fra én – som han mødtes med fra Brothas. Den person fra Brothas, der ikke ønskede fred, var ikke …. Vidnet vil ikke oplyse navnet på den pågældende person.

- 143 -

Personen er nu skiftet fra Brothas til bandegrupperingen Sisters. Han frygter for sit liv, hvis han oplyser navnet på den pågældende. ..."

Vidnet V18 har til retsbogen (den 13. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at det er korrekt, at han i 2017 deltog i fredsforhandlinger på Nørrebro i anledning af konflikten mellem LTF og Brothas. Vidnet havde tidligere boet på Nørrebro, men han var i 2009 nødt til at flytte derfra, fordi han modtog trusler under konflikten mellem HA/AK81 og banden omkring Blågårds Plads. Han er ansat hos Københavns Kommune og arbejder med konfliktløsning og kriminalitetsforebyggelse på Nørrebro. Hans bestræbelser på at standse bandekonflikten i 2017 var et privat initiativ, der ikke havde noget med hans ansættelse hos Københavns Kommune at gøre.

Under bandekonflikten i 2017 oplevede vidnet, at hans børn blev visiteret af Nordvest-banden på Emdrup Torv tæt ved hans og familiens bopæl. Han og andre forældre havde efterhånden fået nok af bandekonflikten, både som forældre og som almindeligt bekymrede borgere.

Da han i efteråret 2017 deltog i et kondolencearrangement i Mjølnerparken i anledning af drabet på … den 9. november 2017, talte han med mange andre fædre om, at det nu måtte stoppe. Herefter begyndte de at overveje, hvem de kunne tale med blandt bandemedlemmerne, og hvordan det kunne arrangeres at mødes med dem. Vidnet var også med til at arrangere en demonstration på Blågårds Plads.

Demonstrationen havde til formål af smide banderne ud af området. Det er vidnets opfattelse, at bandekonfliktens afslutning skyldtes politiets talrige arrestationer, hans og andres lokale pres på banderne og det forhold, at mange bandemedlemmer var trætte af krigen. Det var kommet bag på dem, at det var eskaleret så meget.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han i 25 år har beskæftiget sig med at få unge ud af kriminalitet. I 1998 eller 1999 dannede han som et privat initiativ en fædregruppe, og i forlængelse heraf blev han senere ansat som gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune.

Hans arbejde med at få unge ud af kriminalitet har fokuseret på at anvise alternativer til kriminalitet. En af måderne kunne være at blive en rettroende muslim, men det er ikke der, han starter. De forsøger først og fremmest at hjælpe unge ved at arrangere sportsaktiviteter og skaffe fritidsjobs. Han har også været engageret i at arrangere lektiehjælp i samarbejde med Røde Kors.

Vidnet er stifter af … (…). … var medstifter af …, men … har aldrig været næstformand i …, og … forlod hurtigt …, fordi man ikke kunne samarbejde med ham. Vidnet ved ikke, om … er sigtet for tilslutning til ISIS. Det er korrekt, at vidnet som led i … arbejde har lavet et arrangement med titlen ”…”, hvori den amerikanske imam … deltog. Vidnet kan ikke tage sig af synspunkter om, at … er ekstrem islamist.

Ifølge gængs opfattelse i Danmark er alle muslimer ekstremister. Det er også korrekt, at en person ved navn …, som havde en bror, der tilsluttede sig ISIS og blev dræbt, er medlem af …. … har aldrig haft noget med ISIS at gøre. Vidnet kender … familien, men de har ikke været med i ….

- 144 -

Som led i sine bestræbelser under bandekonflikten i 2017 mødtes han ikke kun med forældre, men også med bandemedlemmer fra Brothas. Han kender ikke deres navne. Han ved ikke, hvordan kontakten til dem blev etableret. ..."

Vidnet V5 har til retsbogen (den 13. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er politiassistent, og at han de seneste tre år har arbejdet i Efterretnings- og Analysesektionen i Nordsjællands Politi.

Om Black Jackets forklarede vidnet, at Black Jackets begyndte at være til stede i Nordsjælland fra foråret 2016. Vidnet var ansat i Efterretnings- og Analysesektionen, men det første halve år var det primært en kollega, der arbejdede med moniteringen af Black Jackets. Først fra efteråret 2016 overtog vidnet dette.

Black Jackets blev etableret i Nordsjælland i forlængelse af et ”pass over” af medlemmer fra Brothas i København til Black Jackets. Et antal kriminelle i Nordsjælland tilsluttede sig, fordi de havde udeståender med medlemmer af LTF i Nordsjælland. Det er vidnets vurdering, at disse lokale kriminelle havde et behov for beskyttelse, som Black Jackets rygmærkerne imødekom.

Der var herefter i Nordsjælland enkelte fuldgyldige Black Jackets medlemmer og 5-8 medlemmer af supportgruppen KTA (Kill Them All), så Black Jackets grupperingen talte i alt 6-12 medlemmer i hele Nordsjælland.

Der opstod i løbet af foråret 2016 konflikt mellem Black Jackets og LTF i Nordsjælland. Det var en Black Jackets provokation at iføre sig rygmærker, og medlemmerne nægtede at betale penge, som de skyldte til medlemmer af LTF. Endvidere afholdt 20-30 personer med tilknytning til Black Jackets et grillarrangement i boligområdet Vapnagaard, som normalt var et LTF område.

LTF havde afholdt grillarrangement selv samme sted en uge forinden. Konflikten mellem Black Jackets og LTF medførte flere episoder. Ud over LTF’ers overfald på et medlem af Black Jackets den 31. maj 2016, jf.

Retten i Helsingørs dom af 3. august 2016, "gadeoverfald på mand fra Black Jackets", domsekstrakt, side 883, fandt politiet et stort lager af hittevåben, som politiet tilskriver Black Jackets, og der var i sensommeren 2016 en uopklaret skudepisode, hvor to medlemmer af Black Jackets blev ramt af skud, som formentlig blev affyret af LTF’er.

Konflikten ebbede ud i efteråret 2016, hvorefter mange af de hidtidige Black Jackets valgte at træde ud af grupperingen.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at en stor del af Brothas i 2016 blev til Black Jackets, men vidnet kan ikke sige, hvor Brothas medlemmer ellers søgte hen.

På ny adspurgt af anklagerne forklarede vidnet vedrørende Allerød Gruppen, at der var en gruppe unge, der opholdt sig i et boligområde i Allerød, og som begyndte at interessere sig for de kriminelle markeder, herunder narkotikakriminalitet. Gruppen af unge blev i efteråret 2016 eller primo 2017 optaget i Satudarah/North Side.

I foråret 2017 trak de sig igen ud af Satudarah, og blev til Allerød Gruppen, der talte 10-20 medlemmer. De havde nu ikke længere den sikkerhed og struktur, der havde været forbundet at være medlem af Satudarah. Politiet vurderede, at der allerede mens Allerød Gruppen havde været medlem af Satudarah havde været uoverensstemmelser med LTF i Hillerød.

Dette eskalerede, da Allerød Gruppen trak sig ud af Saturdarah, fordi LTF nu søgte at overtage magten i området.

- 145 -

Foreholdt fra ekstrakten, side 3549, Konfliktnotat af 25. januar 2018 Vedr. konflikt mellem bandegrupperingerne Allerød Gruppen og Loyal to Familia (LTF), bilag P-1-109-13, vedstod vidnet rapporten. Vedrørende episoden den 15. maj 2017 blev 3 medlemmer af Allerød gruppen sigtet, men sigtelsen blev senere frafaldet. Vedrørende episoden den 17. maj 2017 var der ingen sigtede eller dømt.

Vedrørende episoden den 19. juni 2017 blev en LTF'er dømt for våbenbesiddelse. Uglevang og Ørnevang var det boligområde, hvor Allerød Gruppen holdt til, og hvor der blev fundet en pistol den 26. juni 2017. Vedrørende episoden den 12. august 2017 blev ingen sigtet eller dømt.

Vidnet forklarede, at politiet hos Allerød Gruppen konstaterede, at enkelte gik med kasketter med ”A”, og de fandt nogle udkast til t-shirt design. Der blev også hos Allerød Gruppen fundet et regelsæt med regler for, hvad man skulle gøre for sine brødre. Vedrørende episoden den 12. oktober 2017 blev to medlemmer af LTF senere dømt for overtrædelse af straffelovens § 252.

På daværende tidspunkt var der en tilnærmelse mellem Allerød Gruppen og Brothas. De var nærmest allierede og blev af politiet truffet på hinandens områder. Alliancen var yderligere en torn i øjet på LTF. Allerød Gruppen eksisterer ikke mere. Vidnet husker ikke, hvornår politiet besluttede, at Allerød Gruppen måtte anses for ophørt, men det var en gang i 2018, formentlig i starten af året.

Det er vidnets politifaglige vurdering, at Allerød Gruppen ophørte, fordi de fandt ud af, at LTF var for stærke i forhold til dem selv. Der er stadig kriminalitet i boligområdet Uglevang og Ørnevang, men ingen bandekriminalitet.

Vedrørende Brothas vedstod vidnet sit konfliktnotat af 8. september 2017 Vedr. konflikt mellem bandegrupperingerne Brothas og Loyal to Familia (LTF), ekstrakten, side 3541, bilag P-1-109-1-2. Vedrørende episoden den 1. juli 2017 ved boligområdet Østervang forklarede vidnet, at der var posteret LTF vagter. Vedrørende episoden den 3. august 2017 blev der først skudt ved McDonalds.

Ingen er blevet sigtet eller dømt i den anledning. Efterfølgende mødtes LTF ved et boligområde i nærheden af McDonalds. Personen, der blev ramt i foden, havde tilknytning til LTF. Han havde kaldenavnet … og hedder …. Vidnet mener ikke længere, at der er sikkert grundlag for at sige, at skudepisoden den 5. august 2017 ved Skovridderrkroen havde relation til LTF.

Vedrørende episoden den 3. september 2017 er der ingen sigtede eller dømt. Medlemmer af Brothas kørte rundt og sagde, at de holdt øje med området omkring det sociale boligområdet Heimdalsvej, der ellers var LTF område. Brothas havde på dette tidspunkt ingen tilknytning til specifikke områder i Nordsjælland. De hørte til i Mjølnerparken og i Nordvest.

Det er vidnets vurdering, at baggrunden for, at bandemedlemmer fra Brothas for eksempel kørte fra København til Frederikssund eller til McDonalds i Helsingør, var, at de vidste, at man disse steder kunne træffe LTF medlemmer , og at det ville være nemmere at ramme disse LTF medlemmer end LTF medlemmer i området omkring Blågårds Plads.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han i dag vurderer, at episoden den 5. august 2017 ved Skovridderkroen i Nordsjælland ikke havde noget med konflikten at gøre. Det er baseret på oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af efter hans udarbejdelse af konfliktnotat af 8. september 2017.

Foreholdt fra bandetilknytningsekstrakten, side 142, bilag S-1-1-189-1 vedstod vidnet rapporten. … er ikke medlem af LTF mere. … var tidligere tilknyttet LTF Hillerød, der mere eller mindre kollektivt meldte sig ud omkring årsskiftet 2018/2019. ..."

Vidnet V6 har til retsbogen (den 14. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

- 146 -

"... Vidnet forklarede, at han er skoleleder … syd for Køge, hvilket han har været i 16 år. Han er desuden kommunalpolitiker og sidder i mange udvalg. Første gang han så, at LTF var i Køge, var i 2017. Han sad på sit kontor på skolen, og hørte larm fra motorcykler. Han kiggede ud og så 2-3 motorcykler samt en stor Porsche, der kørte i et lukket grønt område ved skolen.

Der var endvidere 15-20 unge mennesker, der kom gående, hvoraf en del af dem bar kasketter, hvor der stod LTF. De gik på en gennemgangssti over til boligområdet Hastrupparken. Vidnet skyndte sig ned på græsplænen sammen med sin souschef, men gruppen af de unge mennesker var gået forbi. Vidnet og souschefen ringede til politiet, og vidnet underrettede også til borgmesteren om LTFerne i området.

Vidnet kunne ikke genkende nogen af personer fra gruppen, men vidnet hørte efterfølgende rygter om, at det var H, der var i Porschen. Vidnet vurderede, at LTF manifesterede, at de som gruppe tog det sociale boligområde Hastrupparken i deres besiddelse. Nogle af forældrene til skolens sårbare drenge var utrygge, og drengene blev rykket væk fra området.

Vidnet var meget opmærksom på de drenge, som eventuelt kunne blive rekrutteret af LTF, og advarede forældrene. Fra skoleledelsens side holdt man øje med området, og der blev blandt andet iværksat idrætsaktiviteter, så der var voksne til stede. Man prøvede at lave alternativer til at være med i en bande. Vidnet havde også kontakt med SSP samarbejdet, der også kom og var til stede en gang imellem.

Vidnet så ikke meget til LTF.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 24. januar 2018, bilag N-1-1-270-1, ekstrakten side 3380, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Grundet ovennævnte episoder, blev det besluttet i skolens ledelse, at man ville holde ungdomsklubben ekstra meget åbent hen over sommeren 2017, for at undgå at flere af de unge, blev optaget i LTF.

Der blev i den forbindelse afholdt flere møder mellem skolen, SSP og en forældregruppe fra Hastrupparken og der blev iværksat forskellige tiltag for at søge at forhindre LTF's færden i området. Dette bevirkede, at LTF trak sig lidt tilbage.

De holdt op med at komme i "uniform" når de kom i området for at sælge narko.", forklarede vidnet, at han ikke havde set nogen i egentlig uniform, og han så heller ikke, at LTF trak sig lidt tilbage.

Der blev som følge af LTFs tilstedeværelse i Køge området etableret en slags taskforce, og vidnet deltog i 2-3 møder i den anledning.

Foreholdt fra ekstrakten side 3439, bilag N-2-1-2, hvoraf fremgår: "Loyal to Familia (LTF) har siden foråret 2017 spredt sig fra København og Nordsjælland til bl.a. Århus og Køge. LTF har overtaget eksisterende narkomarkeder i Køge med hårdhændede metoder og retorikken "er du ikke med os, er du imod os". Primo august 2017 er LTF meget synlige i Karlemosen, hvor de åbenlyst handler med stoffer og forsøger at hverve nye folk. Senest er der observeret, at helt unge drenge bliver brugt som kurerer mellem Ølby Centeret og Karlemosen.", forklarede vidnet, at taskforcen er blevet nedlagt for et halvt til trekvart år siden.

Foreholdt fra ekstrakten, side 3440, hvoraf fremgår: "Økonomiudvalget besluttede på ordinært møde d. 15.8.2017 at anbefale en ekstrabevilling på 1 mill. til oprettelse af en Task Force.", forklarede vidnet, at det anførte er rigtigt.

Efter sommeren 2017 var det igen roligt i området omkring Hastrup Skole, og de hørte ikke om episoder med LTF i deres område. Karlemosen og Hastrupparken er to forskellige områder, og der er cirka 7 km mellem de to områder. ..."

- 147 -

Vidnet V7 har til retsbogen (den 14. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er ansat i Boligselskabet Sjælland og arbejder som … i det sociale boligbyggeri Karlemoseparken, hvor der er 650 lejemål og ca. 1750 beboere. Vidnet har 6-8 ejendomsfunktionærer under sig. I foråret 2017 begyndte der at komme nye banderelaterede drenge, der viste sig at være fra LTF, ind i Karlemoseparken.

I området havde der tidligere været konflikter mellem bandegrupperingerne Bloodz og Black Cobra. I juli og august 2017 stod det helt klart, at LTF var kommet ind i området, fordi LTFerne manifesterede sig med uniformering og spraymaling på væggene m.m. Der var tale om LTFere udefra, som vidnet ikke kendte i forvejen, men nogen af dem, der tidligere havde haft tilknytning til Bloodz, gik ind i LTF.

LTF flyttede ind i kældrene, og vidnet fik fra kommunens medarbejdere oplysninger om, at der var bandemedlemmer hos ældre svagelige mennesker. LTFerne begyndte at sælge narko, og de satte vagter op, der stoppede beboere, som kom hjem, og bad om legitimation. De forbød også enkelte beboere at komme ind i deres egne lejligheder.

På visse tidspunkter kunne vidnet og ejendomsfunktionærerne ikke arbejde i området, blandt andet med at fjerne graffiti.

Forevist fotografier fra ekstrakten side 3421-3430, oplyste vidnet, at fotografierne er taget af ham og viser LTF graffitien i området. Af en eller anden grund ophørte LTFerne med at lave graffiti i området efter 6-8 måneder.

Vidnets medarbejdere nægtede i en periode at gå ned i kældrene af frygt for deres sikkerhed i forhold til LTF, og da uroen med LTF'erne eskalerede, nægtede hans medarbejdere helt at være i området. Vidnet holdt et møde med boligselskabet, og han begyndte af lave situationsrapporter, hvor han løbende beskrev status i forhold til bandegrupperingerne, herunder LTF i Karlemoseparken.

Foreholdt fra situationsrapport af 4. august 2017, ekstrakten side 3392, hvoraf blandt andet fremgår: "Det billede der tegnede sig i Karlemoseparken for ca. 3 uger siden var således: De af os kendte medlemmer af banden blozzds, handlede åbenlyst med, og indtog stoffer omkring opgang 11 samt i flere af kældergangene i blok 1-5.", bekræftede vidnet at have udarbejdet rapporten og vedstod i det hele rapporten. Vidnet har lavet cirka 60 situationsrapporter til dato. Rapporterne blev lavet med inspiration fra vidnets tidligere arbejde som ansat i Forsvaret.

Foreholdt fra situationsrapport nr. 2 af 28. august 2017, ekstrakten side 3394, forklarede vidnet, at han løbende vurderede trusselsniveauet i forhold til LTF. Der var tale om en sammenskrivning af oplysninger, de havde fået fra beboere m.m.

Foreholdt fra situationsrapport nr. 27 af 19. marts 2018, ekstrakten side 3420, forklarede vidnet, at trusselsniveauet på dette tidspunkt var faldet. Forud for rapporten havde politiet lavet en aktion, hvor de anholdt mange af bandemedlemmerne fra området.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han er … for ca. 13.000 lejemål i forskellige boligområder på Sjælland. Han har sit kontor i Karlemoseparken og er ansvarlig for … dér. Vidnet har en baggrund fra militæret som overkonstabel, og har været udstationeret flere gange bl.a. i det tidligere Jugoslavien. Der var ikke nogen, der havde bedt ham om at lave situationsrapporterne. Han havde været til møde med politiet, SSP, skoler,

- 148 -

boligselskabet og flere andre, hvor han foreslog andre boligselskaber måske at bruge situationsrapporter som et værktøj. Han havde lavet rapporterne alene. Han havde selv fundet på kategorierne, og det er ham, der har vurderet de aktuelle niveauer. ..."

Vidnet V20 har til retsbogen (den 14. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han i sommeren 2017 kom tæt på LTF i forbindelse med, at han rendte rundt og lavede tossede ting. Han var 19 år, og mange af hans bekendte kom med i LTF, men han ved ikke, hvilken afdeling af LTF, det drejede sig om. Vidnet har røget hash siden han var 12 år, og han fik hashen gennem sine bekendte i LTF.

På et tidspunkt sagde en af de ledende fra LTF, at han skyldte dem penge for hash, selvom han ikke var enig i dette. Det skete i forbindelse med, at et parti hash, som han havde gemt i en skov, forsvandt. Han troede ikke, at det var noget hash, han opbevarede for LTF, men han fandt senere ud af, at det var LTF's hash.

Vidnet blev herefter bedt om at arbejde for LTF, og han fik besked på at møde op hver dag og køre rundt med medlemmer af LTF. Han skulle også beskæftige sig med salg af kokain, som det fremgår af hans dom. Det var LTF medlemmer, han kørte for. Der var også andre, der ikke var medlemmer af LTF, der gjorde ting for LTF, men han ved ikke hvad de skulle gøre.

Adspurgt hvad medlemmerne af LTF foretog sig, når han kørte dem rundt, forklarede vidnet, at de bare lå og kørte rundt, spiste på McDonalds, terroriserede folk og var ondskabsfulde. Det kunne være overfor en person, der gik forkert eller så forkert på dem. Han støtte ikke på vagtvirksomhed i den periode, hvor han kørte for LTF. Vidnet har aldrig selv været medlem af LTF.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 9. januar 2019, bilag K-5-1-515-1, tillægsekstrakt 5 side 29 ff., forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad han talte med betjenten … om, og det er korrekt, at han ikke ville underskrive rapporten. Han kan ikke huske at have gennemlæst rapporten.

Foreholdt fra samme rapport, tillægsekstrakt 5, side 31, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Vagtvirksomheden i områderne foregik ved at de lavere rangerende personer skulle udvise initiativ. Hvis man ikke var ivrig eller god nok, så kunne man blive straffet ved vold eller man kunne blive smidt ud af LTF. Blev man smidt ud, så skulle man betale kr. 100.000 til LTF.

Afhørte var vidende om 2 personer, der var blevet smidt ud og som havde betalt kr. 100.000 til LTF.", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Vidnet har hørt om trusler, men har ikke selv oplevet det. Det var kun personer, der var en del af LTF, der måtte bruge tøj, der viste, at de medlemmer af LTF.

Vidnet hørte gennem politiet om en person, der hed …, der havde fået tæsk for at gå med LTF tøj uden at være medlem. LTFerne kunne godt lide, at vidnet var god til at sælge stoffer. Det har han altid været god til. Han kunne beholde nogen af pengene fra salg af stoffer og kun aflevere et aftalt beløb til dem, han havde fået stofferne fra. Han ved ikke, hvad LTF brugte de penge til, som vidnet afleverede til LTF.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport, tillægsekstrakt 5, side 30, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte var mest underlagt … og …. Afhørtes primære opgave var at sælge narkotika, samt skaffe penge til betaling for de puljebiler, som LTF Køge havde leaset. LTF Køge havde rådighed over 4 biler, der alle var leaset, en VW Passat, en Audi Q7, en BMW og en Porsche Panamera.", forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Vidnet kender ikke til udtrykket puljebiler, men han ved, at nogen af de biler, LTF'erne kørte i, var leasede, og at de måske blev betalt blandt andet med vidnets narkopenge.

- 149 -

Foreholdt fra afhøringsrapport, tillægsekstrakt 5, side 30, 4. afsnit hvoraf fremgår: "Afhørte fik hurtigt respekt i LTF Køge, da han var god til at "lave penge" og afhørte havde den opfattelse, at han steg i anseelse hos flere af de ledende medlemmer.", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan.

Vidnet mener, at en krigsminister i LTF var ham, der blandt andet stod for konflikthåndtering, herunder også for håndtering af interne konflikter mellem LTF medlemmer.

Foreholdt fra sin forklaring gengivet i Retten i Roskildes dom af 4. april 2019, tillægsekstrakt, domme og tiltaler, side 217, hvoraf fremgår, "Vidnet forklarede mere generelt, at der var forskellig rang i LTF, hvor man kunne være præsident, vicepræsident og krigsminister. … var krigsminister, da vidnet gik sammen med dem fra LTF. … har selv fortalt, at han var krigsminister.

En krigsminister står for, hvem der skal tæskes eller ikke og lignende. Hvis der skal gøres noget mod en mand, så skal krigsministeren sige god for det. Han ved ikke, hvad det præcis har betydet for … at have den rang. Han ved bare generelt, at i grupper eller bander skal krigsministeren styre den slags opgaver. Der er ikke nogen, der har fortalt ham, hvad det indebar at være krigsminister i LTF.

Han ved ikke, hvad en vicepræsident for LTF lavede, men han ved, at … var vicepræsident. han ved ikke, hvad …. hedder til efternavn. Det er hans oplevelse, at krigsministeren og vicepræsidenten bestemte mere end de andre i LTF. De sagde til andre, hvad der skulle gøres.

Han gjorde selv, hvad der blev sagt af alle de andre, og han ved ikke, om det var nogen af de to, som havde sagt til ham, hvad der skulle gøres.", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan, men dommeren skrev vel ikke noget ned for sjov.

Det var kun bestemmende medlemmerne af LTF, der kunne få vidnet til at gøre noget for LTF og ikke et menigt medlem af LTF.

Foreholdt fra sin forklaring gengivet i Retten i Roskildes dom af 4. april 2019, tillægsekstrakt, domme og tiltaler, side 368, hvoraf fremgår: "Alle med en LTF trøje kunne sige til ham, hvad han skulle gøre, og så gjorde han det. Han satte ikke spørgsmålstegn ved det, som han blev bedt om...", forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan.

Vidnet vil ikke mere tænke på, hvad der skete med LTF, og han ønsker kun at kunne komme videre med sit liv uden at skulle have noget med LTF at gøre. Vidnet kender ikke noget til forholdet mellem LTF Køge og LTFs afdelinger i andre byer. Vidnet har på et tidspunkt været med til at aflevere et større pengebeløb i København. Han husker ikke beløbets størrelse, men det kan godt være, at det var 140.000 kr.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 9. januar 2019, bilag K-5-1-515-1, tillægsekstrakt 5, side 30, 5. afsnit, hvoraf fremgår: "LTF Køge havde en speciel rolle i hele LTF, da LTF Køge primært var en "penge afdeling", der stod for at lave penge til LTF. LTF Køge var ikke en egentlig krigsafdeling, som de andre afdelinger i og omkring København. Dog havde et par medlemmer fra Køge deltaget i konflikten i København.

Det havde været …, der havde haft forbindelserne til de ledende medlemmer af LTF i København, og det var …, der havde samlet LTF Køge fra de 3 området i Køge, Karlemosen, Lejerbo og Hastrupparken." og "Afhørte forklarede, at LTF Køge afleverede mange penge til de ledende medlemmer af LTF i København. Der var tale om 100.000 eller mere, hver måned.

Afhørte havde en gang været i København for at aflevere 140.000 kr. til LTF. Det var afhørtes opfattelse, at der var et stort pres på LTF Køge for at lave flere penge til LTF.", forklarede vidnet, at han ikke ordret har

- 150 -

forklaret sådan, og han ved ikke noget om, at LTF Køge skulle være en pengeafdeling. De 140.000 kr. han afleverede i København kunne godt stamme fra salg af stoffer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke havde noget at gøre med medlemmer af LTF fra andre byer end Køge, og han kan ikke huske, hvor mange fra LTF han talte med. Han fik narko til videresalg fra 3 – 5 personer fra LTF i Køge. Da han afleverede penge i København, var det en fra Køge, der havde sagt, at han skulle aflevere pengene. Vidnet har hørt om Chopper-sagen.

På ny adspurgt af anklagerne forklarede vidnet, at da han prøvede at komme ud af LTF, hjalp kommunen ham ved at skaffe en lejlighed. Det var en hovedpine at leve i, og han ville væk fra LTF, fordi han dagligt skulle stå op og lave kriminalitet. Han tog på et tidspunkt væk med sin onkel, og det har han ikke fortrudt. Han frygtede, at LTF skulle komme efter ham. Vidnet ved ikke, om LTF medlemmerne skulle betale for medlemskabet, men han har hørt begge dele. Han kender ikke til størrelsen af et eventuelt kontingent. ..."

Vidnet V21 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er politiassistent, og at han under konflikten mellem LTF og Brabrandgruppen i 2017 var ansat i Efterretning- og Analyse i Østjyllands Politi, hvor han arbejdede med rocker- og bandemonitering. Han har nu en anden funktion i Efterretning- og Analyse.

Østjyllands Politi blev i begyndelsen af 2017 opmærksom på, at LTF var en ny spiller i Østjylland. Hidtil havde LTF været et sjællandsk fænomen, der ikke havde søgt at rodfæste sig i Jylland. De fik imidlertid i begyndelsen af 2017 indikationer på og informationer fra bl.a. kilder om, at LTF ville ind på det kriminelle marked i Østjylland. De var også opmærksomme på løsladelsen af A fra Enner Mark fængsel i foråret 2017.

Foreholdt fra ekstrakten, side 3560-3561, bilag P-2-1-1, bekræftede vidnet at have udarbejdet den kronologiske oversigt over episoder i Aarhus.

Episoden den 26. maj 2017 var en konfrontation mellem Brabrandgruppen og LTF i Bispehaven. Der var store forsamlinger af medlemmer og støtter til de to bandegrupperinger. Det var et ”show of force”, hvor de forsamlede i kraft af deres antal og bandepåklædning forsøgte at vise deres magt. Bispehaven er et ghetto-område, der ligger tæt på Brabrandgrupperingens territorium, som er Gjellerupparken.

I fugleflugt er der 400-500 meter mellem Bispehaven og Gjellerupparken. Områderne er adskilt af bl.a. en ringvej. Bispehaven er et område, som ledende medlemmer af Black Army havde stor tilknytning til. Black Army var i maj 2017 stadig en magtfaktor i det aarhusianske kriminelle miljø, men de var ved at falde fra hinanden. Mange Black Army medlemmer skiftede i foråret 2017 over til LTF.

Politiet så hændelsen den 26. maj 2017 i Bispehaven som startskuddet til, at LTF søgte at etablere sig i Østjylland. I etableringsfasen var der kun et lille antal lokale, aarhusianske medlemmer af LTF. Politiet konstaterede imidlertid, at der kom mange LTF’er fra især Sjælland, som engagerede sig i at hjælpe LTF Aarhus fra start.

De tilrejsende LTF’er overnattede enten på hotel eller flyttede for længere perioder ind i lejligheder hos lokale LTF’er.

- 151 -

Episoden den 3. juni 2017 gik ud på, at medlemmer af Brabrandgrupperingen opsøgte Bispehaven og affyrede skud. Politiet vurderede, at det var et anslag fra Brabrandgrupperingen mod det nyetablerede LTF.

Ved episoden den 6. juni 2017 blev der fra en scooter affyret skud inde på Brabrandgrupperingens kerneterritorium på et tidspunkt, hvor lokale var i færd med at afholde en fredsmarch. Ved skudafgivelsen blev der benyttet en Uzi, som er en lille håndholdt maskinpistol.

Foreholdt episoderne i juni angivet på den kronologiske oversigt forklarede vidnet, at der blev skudt ofte i denne periode. Vidnet kan ikke sige præcist, hvornår konflikten stoppede. Vidnet har hørt om fredsmæglinger, men har ikke konkret viden om det, og han husker ikke, om der var mægling i Grimhøjmoskeen.

LTFs etablering i Østjylland skete for at komme ind på det kriminelle marked i Aarhus med bistand fra lokale, der allerede var kriminelle. Black Army havde før da haft succes med narkotikakriminalitet og afpresning samt med at udøve vold og besidde våben. Black Army havde også etableret en afdeling i Herning. Det var dette kriminelle marked, LTF gerne ville overtage. Kriminaliteten og organiseringsgraden i henholdsvis Bispehaven og Gjellerupparken havde indtil da været sammenlignelige. Det er politiets opfattelse, at LTF Aarhus ikke længere eksisterer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at Brabrandgruppen opstod som en nødvendig modpol, da LTF etablerede sig i Aarhus. Brabrandgruppen havde ikke eksisteret før, LTF kom. Dengang bestod det kriminelle miljø af Black Army og forskellige kriminelle netværk, hvoraf nogle var knyttet til bestemte familier.

Da LTF kom til, gik nogle Black Army medlemmer med i LTF, mens andre gik med i Brabrandgruppen. De udefrakommende LTF’er, der bistod i etableringsfasen i Aarhus, kom fra København, Kokkedal, Nivå og Fredericia.

Adspurgt, om narkotikahandlen tog til i styrke, da LTF var kommet til, forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at den konkrete konfliktparathed i etableringsfasen tog så mange ressourcer hos LTF’erne, at de ikke havde meget tid til at sælge hash og anden narkotika.

På ny adspurgt af anklagerne og foreholdt fra bandetilknytningsrapport vedrørende …, bandetilknytningsekstrakt, side 173, bilag S-1-1-210-1, vedstod vidnet rapporten, herunder oplysningen om, at … skiftede direkte fra Black Army til LTF Aarhus. ..."

Vidnet V22 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han politiassistent. Han har de seneste 10 år arbejdet i lokalpolitiet i Aarhus Vest, og han har de seneste 7 år været ansvarlig for lokalpolitiets arbejde med bander. Dette arbejde udfører han i samarbejde med bl.a. Efterretning- og Analyse i Østjyllands Politi.

I forhold til de bander, politiet i Aarhus tidligere havde været vant til, fremstod LTF meget organiserede og topstyrede. De var også mere stringent uniformerede end andre bander, idet de bar bl.a. t-shirts og kasketter med LTF insignia. LTF’erne var lukkede i forhold til dialog med politiet. Dette omfattede også lokale personer, som han i kraft af sit arbejde i mange år havde kunnet tale med. En lokal kriminel, der gik over til LTF, fortalte ham allerede før LTFs

- 152 -

egentlige indtog, at når LTF kom, ville han og vidnet ikke længere kunne tale sammen – i hvert fald ikke offentligt.

Efter LTFs ankomst til byen konstaterede vidnet som led i sit arbejde, at LTF etablerede vagtværn ved indfaldsveje til Bispehaven. Der blev flere gange konstateret biler og personer med walkie talkies. De konstaterede også LTF graffiti i Bispehaven, og dette bredte sig til Tilst, da nogle af LTF’erne fik zoneforbud i Bispehaven og derfor rykkede til Tilst.

Vidnet så selv A flere gange i Aarhus i området omkring Bispehaven. Første gang han stødte på A i Bispehaven, var nogle dage efter konfrontationen mellem Brabrandgruppen og LTF den 26. maj 2017. Som vidnet husker det, var A ikke iført LTF-tøj. Når de udenbys LTF’er kom til Aarhus, ankom de i store biler – som regel sorte BMW’er.

Vidnet mener ikke, at LTF helt nåede at etablere sig i Aarhus. Det er vidnets opfattelse, at LTFs tilstedeværelse i Aarhus var et storstilet forsøg på at komme ind på det aarhusianske kriminelle marked, men at dette forsøg ikke lykkedes. Der var virkelig ”hedt” i nogle måneder, men omkring september 2017 stilnede konfliktniveauet af. Herefter traf politiet kun lokale LTF’er, ikke udenbys.

Vidnet er bekendt med, at der i december 2017 i Grimhøjmoskeen skulle være indgået en fredsaftale med nogle krav til LTF’erne. Vidnet har hørt, at det indgik som krav, at LTF’erne ikke længere måtte færdes i Gjellerupparken og Bazar Vest. For så vidt kan man sige, at det blev Brabrandgruppen, der vandt konflikten. LTF Aarhus er i dag nedlagt. ..."

Vidnet V24 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er … i Aarhus Kommune med ansvar for kommunens aktiviteter på beskæftigelsesområdet og det sociale område, der bl.a. omfatter opsøgende socialt arbejde gennem gadeplansmedarbejdere og væresteder. Der er ansat ca. 4.000 årsværk inden for hans ressortområde.

Foreholdt fra ekstrakten, side 1630, notat af 6. juni 2018 med emneangivelse ”Aarhus Kommunes oplevelse i forbindelse med bandeurolighederne i Aarhus Vest” bekræftede vidnet, at han har ansvaret for notatet og kan stå inde for indholdet. Notatet blev udarbejdet i anledning af en henvendelse fra politiet, og det er udarbejdet af en af vidnets stabsmedarbejdere på baggrund af forskellige kommunale instansers bidrag med oplysninger om LTF.

Aarhus Kommune blev i løbet af foråret 2017 opmærksom på LTFs tilstedeværelse i kommunen, og vidnet modtog mange underretninger i den anledning. På de ugentlige magistratsmøder var politiet som noget helt usædvanligt fem gange til stede for at give en status på situationen. Kommunen modtog henvendelser om generel utryghed blandt borgerne.

Vidnet deltog selv i et borgermøde i Søndervangen i det sydvestlige Aarhus, hvor forældre fortalte om episoder i udsatte boligområder, hvor en stor bil med LTF’er ankom og parkerede. Herefter blev bagsmækken slået op, og lokale børn blev lokket til med forskellig merchandise, iPads og mobiltelefoner, som LTF’erne havde i bagagerummet.

Skolelærere indberettede, at børn var pressede af at skulle vælge side i konflikten. I beskæftigelsestilbud

- 153 -

med 15-20 deltagere oplevede kommunen, at enkelte deltagere trak sig fra forløbet, fordi de ikke længere turde deltage, da andre deltagere var knyttet til konflikten.

LTF mobiliserede ved at trække bandemedlemmer til fra andre byer, og Aarhus Kommunes sociale indsats kunne ofte ikke bringes i anvendelse over for de LTF’er, de traf, fordi de havde ikke bopæl i kommunen. Efter den dagældende lovgivning havde Aarhus Kommune ikke hjemmel til at foretage sig noget over for bandemedlemmer, der ikke havde bopæl i kommunen. Dette har siden ført til, at lovgivningen på dette område er ændret. Den 22. august 2018 blev der oprettet et nationalt råd for bandebekæmpelse, som Aarhus Kommune også deltager i.

På grund af utryghed blandt medarbejdere var det under konflikten i 2017 nødvendigt midlertidigt at lukke et børne/unge-tilbud i Bispehaven. Det var imidlertid Aarhus Kommunes strategi, at kommunen ikke ville bakke ud af konfliktområderne, og som en del af den kriminalpræventive og sociale indsats udvidede kommunen åbningstiderne i andre kommunale tilbud.

Der var gadeplansmedarbejdere, der oplevede at blive visiteret af bandemedlemmer og afkrævet at lade deres telefoner gennemgå af bandemedlemmer. Han har blandt sine medarbejdere spurgt til, om de ved, hvilken bandegruppering, de pågældende var fra, og han har fået oplyst, at de var medlemmer af LTF.

I dag er der stadig kriminel aktivitet og territorialkampe i Aarhus, men LTF-konflikten i 2017 var i en helt anden skala. LTFs ageren viste en villighed til at involvere børn og unge med en helt anden aggressivitet end hidtil set. LTF var også i stand til at mobilisere ”soldater” fra andre byer.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at de underretninger, han modtog i anledning af LTF, hidrørte fra bl.a. gadeplansmedarbejdere, lærere, pædagoger og forældre. Det skete skriftligt. Forældre gik til lærere, der gik til lederen, som gik videre til kommunen. Vidnet talte ikke selv med børnene, forældrene eller skoleledere, bortset fra de tilfælde, hvor han deltog i borgermøder.

Han har for nylig spurgt til, hvem der havde visitationspraksis over for gadeplansmedarbejdere, og oplevelsen blandt de berørte var, at det var LTF.

Den indberetning vedrørende et mindreårigt barn, der er omtalt på side 4 øverst i notatet ”Aarhus Kommunes oplevelse i forbindelse med bandeurolighederne i Aarhus Vest”, ekstrakten side 1633, angik en underretning fra Østjyllands Politi, der under ransagning af en lejlighed, hvor der blev fundet narkotika, våben og tøj med LTF insignia, havde truffet en 14- årig dreng, som boede i lejligheden.

Herefter måtte kommunen som social myndighed træde til over for den 14-årige. ..."

Vidnet V25 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er formand og talsmand for Grimhøjmoskeen i Aarhus. Han deltog i et mæglingsmøde i moskeen den 3. december 2017, således som det er omtalt i bl.a. ekstrakten, side 3110, artikel af 7. december 2017 fra Berlingske. Det foto fra moskeen, der indgår i artiklen, er ikke taget den 3. december 2017.

Anklagerne afspillede optagelse fra TV2 Østjylland fra 5. december 2017, kl. 20.46 samt dokumenterede artikel fra TV2 Østjylland af 4. december 2017, kl. 17.56. Vidnet bekræftede,

- 154 -

at fotoet i artiklen stammer fra mødet i moskeen den 3. december 2017. Det er vidnet og to imamer fra moskeen, herunder V26, der er på fotoet.

Grimhøjmoskeen blev fra sommeren 2017 involveret i forsøg på at mægle i bandekonflikten. Anledningen var, at forældre, der kom i moskeen, gav udtryk for bekymring over bl.a. trusler mod deres børn. Det var primært V26, der er …, som talte med forældrene. Vidnet har ikke selv talt med forældrene om deres bekymring.

Vidnet deltog i mæglingsmødet den 3. december 2017 for at sikre, at moskeen ikke kom til at gøre politiets arbejde eller ødelægge politiets arbejde. På mødet sagde han og imamerne til de unge mennesker, at det, de lavede, ikke var godt, og at de ødelagde det gode, de får her i Danmark. Der var ca. 100 deltagere i mødet. Der deltog både bandemedlemmer, brødre, forældre og medlemmer af moskeen. Der var folk fra bl.a.

Brabrand og Hasle. Vidnet kendte ikke alle tilstedeværende. Så vidt vidnet forstod, var der 1-2 medlemmer af LTF med. Den hidtidige leder af LTF i Aarhus havde begået vold og havde selv været udsat for vold, og hans forældre var derfor bekymrede for ham. Vidnet kan ikke huske, hvad den hidtidige leder af LTF Aarhus hedder.

Foreholdt foto af U i ekstrakten, side 910, forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var denne person, der identificerede sig som leder af LTF Aarhus. På mødet den 3. december 2017 blev der opnået enighed om, at den hidtidige leder af LTF Aarhus skulle ophøre med være tilknyttet LTF, og at hele LTF Aarhus skulle lukke. Herefter ville der blive fred.

Efter mødet hilste alle parter på hinanden, og de spiste kage og frugt. Det viste sig efterfølgende, at nogle medlemmer af LTF Aarhus ikke var enige i, at LTF Aarhus skulle lukke. Derfor var det nødvendigt med endnu et møde, der blev afholdt en uges tid senere, men vidnet deltog ikke i dette møde. ..."

Vidnet V26 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet oplyste, at han var imam i Grimhøj moskeen i 2017, men ikke mere har dette hverv. Forevist foto i artikel fra TV2 Østjylland hjemmeside af 4. december 2017, kl. 17.56, forklarede vidnet, at det er korrekt, at dette foto er taget under mæglingsmødet i moskeen den 3. december 2017, og at han ses på fotoet. Fotoet blev optaget uden tilladelse.

Det, der skete i området ved Gjellerupparken i forbindelse med LTFs ankomst i 2017 var nyt, eftersom LTF ikke tidligere havde haft aktiviteter i dette område. Der var nogle unge fra Gjellerup, der blev medlemmer af LTF, men der kom også LTF bandemedlemmer udefra. Der var beboere i området, der uden helt demonstrerede mod bandernes skyderier. Mæglingsmødet den 3. december 2017 var ikke kommet i stand på én gang, og vidnet arbejdede meget på at arrangere et møde. Han besøgte forældrene for at få dem til at hjælpe med at løse problemerne. Alle respekterer en imam.

Unge i Brabrand, der ikke var gået med i LTF, havde fortalt ham, at LTF var kommet til området med henblik på at sælge narkotika. Andre unge kæmpede imod, og efterhånden indså LTF, at de ikke ville vinde. Det fik forældrene til LTF’erne til at blive bange på deres børns vegne, og de kontaktede derfor moskeen for at få hjælp.

Der var kun tre medlemmer af LTF til stede på det første mæglingsmøde, som blev afholdt den 3. december 2017. Han spurgte dem, om der var andre LTF-medlemmer i området, og de sagde, at der var to-tre yderligere. Han bad om, at alle kom til stede, og da det andet møde blev afholdt syv-ti dage senere, deltog i alt seks-syv LTF’er, der alle kom fra Aarhus. På dette andet møde, skulle alle de deltagende LTF’er foran forsamlingen sige, at de ikke længere var

- 155 -

med i LTF, og det gjorde de. De unge fra Brabrand troede ikke rigtigt på de unge, der sagde, at de ikke ville være i LTF mere, men de endte med at hilse på hinanden og give hinanden kram. Det er vidnets opfattelse, at de nok ikke havde fået noget ud af mødet, hvis det ikke var blevet afholdt i moskeen. Alle respekterer moskeen.

Vidnet vil betegne den aftale, der blev lavet på det andet møde i moskeen, som en fredsaftale, og aftalen førte til, at alle nu igen hilser på hinanden. Selvom der stadig pågår kriminelle bandeaktiviteter, er der ikke mere nogen bandekonflikt i området. ..."

Vidnet V64 har til retsbogen (den 22. maj 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han havde XX, der var medlem af LTF, som en meget tæt ven. XX blev fundet dræbt af skud i Valbyparken den 15. marts 2018.

Vidnet fik første gang kendskab til XX i begyndelsen af 2017, hvor XX blev interviewet af Puk Damsgaard i anledning af, at XX kæmpede for de kurdiske styrker i Syrien mod Islamisk Stat. Vidnet syntes, at dette var en god ting at gøre, og han ville gerne møde XX, fordi han syntes, at XX virkede som en interessant person, der hjalp mange mennesker.

Vidnet fik i stand, at han kunne møde XX. Det skete i en lejlighed på Åfløjen … i Brønshøj. Vidnet vidste ikke på dette tidspunkt, at XX var medlem af LTF. Det fandt han først ud af, efter at de var mødtes nogle gange og havde fået et tættere venskab. Vidnet havde på sociale medier givet udtryk for, at han ikke brød sig om LTF og andre bander. Efter at han og XX var blevet introduceret til hinanden, ringede XX ofte til ham. XX ville gerne knytte relation til vidnet, fordi vidnet trak ham op, og deres venskab blev tættere og tættere.

Under en fest på Åfløjen i Brønshøj, trak vidnet og XX sig tilbage i et rum for sig selv, fordi de ikke rigtig var i festhumør. XX fortalte da blandt andet, at han i en periode havde være bodyguard for et højtstående medlem af Bandidos. Politiet fandt et våbenlager, som XX tog skylden for, selv om han i hvert fald ikke mente, at hele våbenlageret kunne tilskrives ham. XX fik to år seks måneders fængsel for våbenlageret, og under afsoningen mødte han A. De tilbragte mange timer sammen i fængslet, og XX blev medlem af LTF.

I løbet af deres venskab fortalte XX vidnet, at man skulle betale for at være medlem af LTF. For fuldgyldige medlemmer var der et månedligt gebyr på 2.500 kr. og for prøvemedlemmer var gebyret 1.500 kr. Pengene gik blandt andet til brødre, der var inde at sidde. Det var tvungent at betale gebyret.

XX sagde til vidnet, at ”der er et månedligt gebyr, der skal betales, hvis man vil være medlem, ellers har det konsekvenser”. LTF praktiserede også ”skattebetalinger” på hashsalg. XX fortalte således vidnet, at hvis LTF Hundige ville sælge hash, skulle hashen købes hos bestemte personer i København, hvor LTF Hundige betalte f.eks. 2.500 kr. for en plade hash, selv om den kunne fås for 2.000 kr. på Christiania.

LTF Hundige kunne herefter videresælge hashen i mindre portioner i deres område til den pris, som de selv satte. LTF havde også indtægter fra røverier, afpresning og tyverier, fordi medlemmerne af LTF skulle betale en andel af udbyttet fra deres kriminalitet til LTF.

XX fortalte vidnet, at de andele af udbyttet fra hashsalg, røverier, afpresning og tyverier, der skulle betales til LTF, betød, at de enkelte LTF-medlemmer ikke havde så mange penge til sig selv som f.eks. Bandidos-medlemmer. XX fortalte også vidnet, at LTF skiftede fokus fra røverier til afpresning, fordi straffen for røverier var for høj i forhold til udbyttet. Når LTF’ere

- 156 -

begik afpresning, var det ofte med besked til den afpressede om, at ”stikkere bliver stukket”, hvilket fik de afpressede til at afholde sig fra at kontakte politiet, fordi de var bange for at blive udsat for vold, herunder stukket med knive.

I relation til skudepisoderne i 2017 fortalte XX om LTF til vidnet, at ”hvis du skyder et andet menneske, får du 50.000 kr. kontant, som du kan hygge dig med”.

XX fortalte, at han havde overværet rekruttering af unge til LTF på Den Røde Plads på Nørrebro Det foregik på den måde, at LTF’erne målrettet gik efter at skabe tillid hos unge, der ikke var fuldt udviklede, og som kom fra belastede familier. LTF’erne sørgede for at komme i snak med sådanne unge, og for de unge var LTF’erne spændende. XX havde ikke selv deltaget i rekrutteringen, og han sagde til vidnet, at han anså rekrutteringen for at være hensynsløs og ødelæggende for de unge drenge.

Vidnet spurgte på et tidspunkt XX, hvor XX var placeret i LTFs hierarki. XX mente, at han var på top ti over medlemmer af LTF. Han fortalte, at han var Nomad og havde aktiviteter i forskellige afdelinger af LTF. XX fortalte også, at havde noget på alle medlemmer af LTF.

XX var træt af at være i LTF, og han ville gerne ud, men dette ville ledelsen i LTF ikke acceptere. XX fik kort før sin død nogle tatoveringer med FFFF for at vise sin troskab, men han sagde, at han igen ville tilbage til Syrien for at kæmpe mod ISIS bare for at komme ud af LTF. Han fik FFFF tatoveringerne for at vise, at selv om han ville ud af LTF, ville han aldrig stikke dem.

En dag i februar 2018 skulle vidnet køre XX hjem til XXs mor. I vidnets bil lå XXs LTF- trøje, og vidnet sagde, at han ikke ville give ham trøjen, for nu skulle han bryde med LTF. XX, der var bange, sagde, at han skulle have trøjen, fordi han skulle aflevere den tilbage til LTF. På et tidspunkt skrev XX til vidnet på Facetime, at han var på hotel sammen med sin kæreste, fordi han blev nødt til at forsvinde.

Den 12. marts 2018 holdt vidnet en fest, som han havde inviteret XX til. XX meldte afbud, og han fortalte senere, at afbuddet skyldtes, at han kort forinden havde fået slået fire fortænder ud ved et overfald. Vidnet tilbød XX, at han kunne bruge vidnets lejlighed, så han havde et sikkert sted at være.

Vidnet er blevet truet i anledning af, at han skulle afgive forklaring i retten i dag. Foreholdt fra tillægsekstrakt 8, side 49, bekræftede vidnet, at der er blevet skrevet FFFF på hans hoveddør.

Foreholdt fra samme ekstrakt, side 35, bilag M-2-134-1-1, anmeldelsesrapport vedrørende anmeldelse den 25. april 2019, hvor det under overskriften ”Sagens genstand” fremgår ”… var på PS-bar på toilettet, da en mand træk en springkniv frem og placerede på den … strube og sagde, “hvis du vidner i sager mod LTF forretninger, så skærer jeg hovedet af dig””, bekræftede vidnet, at han blev truet på PS-bar som beskrevet.

Foreholdt, at gerningstidspunktet i anmeldelsesrapporten er angivet som værende mellem fredag den 1. marts 2019 og lørdag den 30. marts 2019 forklarede vidnet, at først anmeldte overfaldet, da han blev indkaldt som vidne i denne sag. Vidnet havde været på PS-bar en del gange i marts, og da han foretog anmeldelsen den 25. april 2019, huskede han ikke under hvilke af besøgene på PS-bar, episoden havde fundet sted.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han fortsat kommer på Nørrebro og ikke er bange. Han har fra politiet fået en overfaldsalarm, som han altid har på sig. Han har været på Nørrebro i dag, idet han skulle til tandlæge på Rigshospitalet. Det er korrekt, at han i går var på Nørrebro sammen med en journalist. Der var mange betjente til

- 157 -

stede for at passe på, men det var udramatisk, for det var først på formiddagen, hvor dem, der ikke kan lide ham, ikke er på gaden. Der var ikke vidner til stede, da han blev truet på toilettet på PS-bar.

Vidnet føler, at det er hans pligt som samfundsborger at møde frem og afgive forklaring under denne sag, når han er indkaldt til at gøre det. Det bliver efter hans opfattelse et bedre samfund, hvis LTF bliver forbudt. Det er korrekt, at da det midlertidige forbud mod LTF blev nedlagt, skrev han på Facebook ”… modbydelige tabere, der kalder sig LTF”. Han har 13.000 følgere på sin Facebook side.

Vidnet har indtil nu ikke haft indtægter af at have Facebook siden. Foreholdt fra ekstrakten, side 1988, hvoraf fremgår: "XX havde fortalt til afhørte, at man som medlem skulle betale op mod 2.500 kroner om måneden til LTF. Dette som kontingent...", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Man kunne bruge enten ordet gebyr eller ordet kontingent om den månedlige betaling. XX kaldte det ”gebyr”.

Mange LTF’er taler ikke særlig godt dansk.

Vidnet har en negativ holdning til LTF og overfor alle bander. Han har også skrevet negativt om ekstrem islamisme, og skrevet om Rasmus Paludan, at Rasmus Paludan skal have lov til at sige, hvad han vil. Begge dele har skabt problemer for ham. Vidnet ved, at XX var bodyguard for det højtstående, fuldgyldige medlem af Bandidos, før han blev medlem af LTF, men vidnet kan ikke huske i hvilket årstal, XX var bodyguard.

XX fortalte også, at han blev taget med et våbenlager, og at der var en pistol, som han tog skylden for at have. Vidnet husker ikke, hvornår XX blev taget for dette. XX havde ikke været fuldgyldigt medlem af Bandidos. XX havde været i Syrien og kæmpet mod Islamisk Stat på kurdisk side. Vidnet støttede selv de kurdiske styrkers kamp mod Islamisk Stat.

XX solgte ikke hash. Den merpris, som f.eks. LTF Hundige skulle betale til LTF i København for hash, gav LTF fortjeneste. Der var ikke andre til stede, da XX fortalte om dette.

Da XX fortalte vidnet, at LTF en vis procentdel af LTFernes udbytte ved røverier og tyverier mv., var der heller ikke andre til stede, men da XX fortalte vidnet, at man som medlem af LTF fik 50.000 kr. for at skyde på et menneske, var XXs kæreste til stede. Hun vil ikke blandes ind i noget, og hun vil derfor ikke ønske at udtale sig til denne sag.

Da Brothas-medlemmet kaldet ”…” blev skudt i Mjølnerparken, fortalte XX vidnet, at nogen fra LTF herefter havde fået mange penge mellem hænderne. Vidnet indtelefonere herefter et anonymt tip til Københavns Politi om, hvem de burde efterforske imod. Da XX blev dræbt den 15. marts 2018 vidste vidnet med sig selv, at LTF havde gjort det. Han udtalte sig anonymt til et medie om dette et par dage efter.

Den pågældende journalist kontaktede vidnet, fordi han havde skrevet et opslag om det på Facebook. ..."

Vidnet V27 har til retsbogen (den 6. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han, der er uddannet jurist, har været … for Kriminalforsorgen, Koncern Sikkerhed, siden sommeren 2015. Han har arbejdet i Kriminalforsorgen siden 2004 og har været … i et par år. Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner dækker over varetægtsar- restanter, frihedsberøvede udlændinge og strafafsonere.

Der er cirka 4.000 indsatte på nuværende tidspunkt, men tallet svinger en del, og 4.000 er et relativt højt antal. Der er i øjeblikket cirka 400 indsatte med relation til rocker/bande miljøet. De pågældende er dels registrerede i politiets bande/rocker register, men Kriminalforsorgen registrerer herudover selv personer, der på grund af deres adfærd anses for at være banderelaterede. Nogle gange

- 158 -

giver de indsatte selv den oplysning, at de har relation til bandemiljøet. Siden omkring 1999 har der været særlige rockerafdelinger for såkaldte negativt stærkt styrende indsatte. Afdelingerne blev etableret for at undgå negativ påvirkning af andre indsatte og for at imødegå trusselsniveauet over for de ansatte i fængslerne.

I løbet af 2013 og 2014 blev Kriminalforsorgen opmærksomme på særlige forhold i forhold til indsatte medlemmer af LTF. Der var trusler, vold og afpresning overfor andre indsatte, og der blev i 2014 etableret en særlig procedure, således at der kun blev anbragt én indsat med relation LTF i fællesskabsafdelingerne med andre indsatte uden tilknytning til LTF.

På trods af dette tiltag oplevede man en stor stigning i konfliktniveauet med LTF'erne. Der var herunder et stigende antal episoder med vold og trusler om vold overfor medindsatte og personalet.

I løbet af 2014 og 2015, hvor antallet af indsatte bandemedlemmer med tilknytning til LTF steg voldsomt, var det nødvendigt at lave nye tiltag i forhold til de indsatte fra LTF, fordi der skete en ophobning af LTF'ere i arresthusene. I løbet af sommeren 2015 blev forskellige tiltag drøftet.

Der blev herefter pr. den 1. november 2015 i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2, etableret fokusafdelinger med begrænset fællesskab med 12 pladser i Enner Mark fængslet og 27 pladser i fængslet i Nyborg.

Foreholdt fra tillægsekstrakt 2, side 140, brev fra advokat Michael Juul Eriksen af 25. november 2014, forklarede vidnet, at han har kendskab til henvendelsen.

Etableringen af de særlige fokusafdelinger løste problemerne med ophobningen af LTF'ere i arresthusene. Det var primært LTF indsatte, der var årsagen til etableringen af fokusafdelingerne, men der blev også anbragt andre konfliktsøgende indsatte i de særlige afdelinger.

Til at starte med oplevede Kriminalforsorgen forholdene som rolige, men det ændrede sig efter cirka 3 måneder, hvor der skete en stor stigning i antallet af episoder med vold og trusler. En ansat ved fængslet i Nyborg blev skudt på vej til arbejde og andre ansatte fik skriftlige trusler på deres bopæle m.m.

Fængslet i Nyborg blev driftsmæssigt udfordret, fordi det var svært at bemande afdelingerne, blandt andet fordi medarbejderne blev sygemeldt med stress. A blev den 8. juli 2016 flyttet fra fokusafdelingen i fængslet i Nyborg til Politigårdens Fængsel.

Beslutningen om flytning var ikke taget i Koncern Sikkerhed, som vidnet er chef for, men vidnet fik efterfølgende underretning om, at den celle, A havde siddet i, var overmalet med trusler. I sommeren 2016 blev der iværksat indsatser på flere områder i forhold til at sikre de ansatte, herunder blandt andet sikkerhedsanbefalinger med hensyn til de ansattes færden til og fra arbejde m.m.

Foreholdt oplysninger fra Kriminalforsorgens redegørelse ”Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale, Udviklingen fra 2007-2017”, tillægs-ekstrakt 10 side 7, 9, 11, 20, 31, 32 og 49, forklarede vidnet, at han ikke kan sige noget præcist om udviklingen efter 2017, men også i den efterfølgende periode i 2018 var der målrettede angreb og trusler fra medlemmer af LTF på de ansatte i fængslerne, blandt andet med slag med dåser i sokker. De forsøgte på fokusafdelingerne at motivere LTF medlemmerne til at gå i bandeexit, og nogen var motiverede for dette.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen og foreholdt oplysningen om 211 episoder om vold og trusler i perioden 2012 til 1. halvår 2017, tillægsekstrakt 10, side 49, forklarede vidnet, at han ikke har lavet rapporten og derfor ikke udtale sig om, hvor mange af de 211 episoder om vold og trusler, der var LTF relaterede. Det er vidnets vurdering, at der er forskel på antallet af episoder, der relaterer sig til medlemmer af LTF i forhold til antallet af episoder, der angår medlemmer med tilknytning til Brothas. Det kan bero på, at der generelt har der været flere

- 159 -

indsatte fra LTF end fra Brothas. Indsatte fra HA og Bandidos er anbragt på de særlige afdelinger hver for sig, mens indsatte fra Brothas anbringes i almindelige fællesskabs- afdelinger. Tiltaget fra 2014 med alene at anbringe én fra LTF på fællesskabsafdelingerne, var specielt for LTF medlemmer.

Det var på grund af trusselsbillede, at de særlige tiltag blev iværksat, og de indsatte fra LTF var utilfredse med situationen. Fokusafdelingerne blev ikke etableret udelukkede på grund af LTF relaterede, men det er rigtigt, at de fleste LTF relaterede personer blev placeret på fokusafdelingerne på grund af trusselsniveauet. Det er vidnets vurdering, at LTFerne ønskede at blive på fokusafdelingen.

Vidnet ved ikke, om medlemmer af LTF kun måtte bruge penge, som de selv tjente i fængslet. Det er rigtigt, at det er blevet kritiseret af Folketingets Ombudsmand, at der ikke skete partshøring, inden en indsat blev flyttet til en fokusafdeling. ..."

Vidnet V28 har til retsbogen (den 6. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han fra 2004 til den 1. marts 2019 var … for Fængselsforbundet. Han har været ansat i Kriminalforsorgen siden 1981, og han arbejder nu som HR konsulent i Kriminalforsorgen. Han kender til problemerne med LTF gennem medlemmerne af Fængselsforbundet og fra ledelsen i Kriminalforsorgen, og han har set alle rapporter omkring overfald på ansatte.

Selvom han engang imellem tog vagter på fængslerne, har han ikke selv været vidne til et overfald, begået af et LTF medlem. Vidnet deltog som … i drøftelserne, som den 1. november 2015 førte til etableringen af fokusafdelingerne, hvor bandemedlemmerne fra LTF blev anbragt. Nogen betegnede afdelingerne som ”smide nøglen væk afdelingerne”.

Kriminalforsorgen prøvede først en svensk model, hvor alene én LTFer blev anbragt i en fællesafdeling med indsatte uden relation til LTF, men efterhånden som antallet af indsatte fra LTF steg, kunne det ikke lade sig gøre. Ledelsen af LTF gav udtryk for, at de ville have en særlig afdeling ligesom HA og Bandidos har det, og hvis de ikke fik det, truede de med at overfalde andre indsatte og ansatte.

Vidnet ved, at Kriminalforsorgen og politiet på et tidspunkt i 2015 blev enige om, at LTFerne ikke skulle have afdelinger som HA og Bandidos.

På fokusafdelingerne har de indsatte kun yderst begrænset fællesskab, hvor de to og to skal lave mad sammen og har gårdtur sammen. Fokusafdelingerne er meget personaletunge, fordi der er 3-5 ansatte til at tage sig af ca. 20 indsatte. På normale afdelinger er der som regel 2 ansatte til at tage sig af ca. 40 indsatte.

Fra fængselsbetjentene hørte vidnet, at LTFerne var meget utilfredse med ordningen, og at LTFerne prøvede at true sig til af få deres egen afdeling som HA og Bandidos. De ansatte blev overvåget uden for fængslet, og de blev nogle gange fulgt efter, når de gik hjem. Fængselsbetjentene blev presset meget hårdt, og den 18. juni 2015 blev en fængselsbetjent overfaldet på vej hjem fra Vestre Fængsel af et LTF medlem.

Den 12. juli 2016 blev en betjent skudt i benene af personer med relationer til LTF på vej til arbejde i fængslet i Nyborg. Efter nedskydningen fik flere af de ansatte i fængslet i Nyborg smidt Nyborg Stiftstidende med skudepisoden på forsiden ind af døren til deres private hjem med trusler skrevet på.

En ansat fik også smidt en skydeskive af papir ind gennem brevsprækken, og flere af de ansattes familiemedlemmer, herunder børn, var meget opskræmte.

Vidnet ved, at lederen af LTF, A, i 2016, hvor han vist nok i en kortere periode var indsat på fokusafdelingen i Nyborg, var stærkt utilfreds med at være placeret dér. LTF gik meget langt for at få deres vilje, hvilket Kriminalforsorgen ikke havde set før. Efter den 12. juli 2016

- 160 -

nedsatte Kriminalforsorgen en task force sammen med Rigspolitiet og NEC, og alle sikkerhedsprocedurerne blev tjekket igennem. Politiet holdt ude foran fængslerne ved vagtskifte, og ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer. Sikkerhedsniveauet er i dag på grund af LTF'erne skærpet betydeligt i fængslerne. Vidnet ved, at ledelsen af LTF har forbudt medlemmerne af LTF at tale med de ansatte i fængslerne, og resocialisering af LTF medlemmer sker nogen gange i hemmelighed. Medlemmer af LTF får fast 1.500 kr. pr. måned fra LTF, når de er fængslet.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at det ikke er specielt for LTF medlemmer, at de får indsat penge på deres fængselskonto, men andre indsatte får som regel ikke fast 1.500 kr. om måneden. Det er rigtigt, at vidnet som … har udtalt sig til pressen om det fornuftige i at opløse LTF.

Det var særligt for LTF medlemmer, at de blev indsat i fokusafdelingerne, men det kunne også ske for indsatte fra andre grupperinger. Politiet havde i mange år været kede af de særlige HA og Bandidos afdelinger i fængslerne, så at lave et nyt ”klubhus” indenfor fængslerne, ville være forkert. Indsatte fra Brothas kan også give anledning til uro i fængslerne, men de virker ikke lige så organiserede som LTF'erne.

Vidnet har hørt forlydender om, at A skulle have udtalt, at han ville gøre LTF til den største, den stærkeste og den farligste bandegruppering både indenfor og udenfor murene. Det må aldrig komme dertil, at indsatte i Kriminalforsorgens institutioner kan true sig til rettigheder.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 24. april 2018, bilag M-1-1-480, ekstrakten side 2711, hvoraf fremgår: "V28 (herefter …) oplyste, at man tidligere havde haft specialafdelinger for særlige stærke fanger, negative afdelinger. (rockerafdelinger) De havde samme vilkår som andre fanger, men var samlet, så ikke de kunne påvirke andre.

Sådan var det ikke med LTF og på deres fokusafdelinger.", forklarede vidnet, at fokusafdelingerne i det praksis blev brugt til medlemmer af LTF og Black Army. Vidnet kan godt forstå, hvis nogen fra LTF, der ikke havde lavet ballade, følte sig uretfærdigt behandlet, men de havde selv meldt sig ind et fællesskab, hvor det efter vidnets opfattelse handlede om at styre dagligdagen i fængslerne med vold og trusler.

Vidnet er ikke bekendt med, om overfaldene på fængselsbetjentene var blevet bestilt fra ledelsen af LTF, men indsatte LTF'ere fortalte vidnets medlemmer, at LTF'erne havde fået ordre om at hæve trusselsniveauet. Han kender ikke identiteten på de indsatte LTF'ere, der sagde dette. ..."

Vidnet V29 har til retsbogen (den 6. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han har været ansat i Kriminalforsorgen i 24 år, og fra den 1. januar 2018 og 3 måneder frem, arbejdede han som afdelingschef i bygning … i fængslet, som var en afdeling, der rummede 34 varetægtsfængslede medlemmer af LTF. Afdelingen var normeret til 16 ansatte, men der var reelt 12 ansatte. I starten var der rimeligt ro på afdelingen og der var omkring 5 ansatte på vagt om dagen.

Forholdene ændrede sig drastisk på afdelingen efter de to overfald på fængselsbetjente den 15. april 2018 og den 20. april 2018. Overfaldet den 15. april 2019 skete efter, at der tidligere på dagen havde været en magtanvendelse overfor en indsat med tilknytning til LTF. Overfaldet skete i forbindelse med, at en indsat skulle lukkes ud af sin celle for at vaske tøj.

På vej ud trak han en strømpe frem med en tundåse i, som han slog betjenten med i ansigtet. Herefter lagde den indsatte lagde sig roligt ned på gulvet, så han kunne blive ilagt håndjern. Den 20. april 2016 blev en ansat overfaldet af en LTFer med et knytnæveslag. Af de to betjente, der blev overfaldet, søgte den ene helt væk fra Storstrøms Fængsel og den anden søgte over i en anden afdeling. Efter

- 161 -

overfaldene blev de 6 afdelinger i bygning … lukket ned på den måde, at de indsatte blev afskåret fra fællesskab et stykke tid. Hver gang personalet skulle have kontakt med en indsat, var der 7 ansatte tilstede, og alle gik med stiksikre veste. På et tidspunkt var LTF'eren C anbragt i LTF afdelingen i bygning …. Vidnet talte med ham, og der var ikke tvivl om, at han var den styrende LTF'er i fængslet. Det var derfor ham, der talte med personalet, og han tilkendegav, at når fængslet lavede begrænsninger for de indsatte LTFer, ville det få konsekvenser for de ansatte.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 4. maj 2018, ekstrakten, side 2715, bilag M-1-1-482, hvoraf fremgår: "C kom på afdelingen fra starten. Han var stærkt styrende og ifm. de konflikter, som der nu har været - har kommenteret det hele og blandt andet sagt til personalet, at nu havde de kastet terningerne, så måtte de også være klar til at spille.

Han havde i øvrigt sagt til en kvindelig ansat, at de ikke ville overfalde hende. C var ifm. de seneste overfald blev flyttet et andet fængsel.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan, og at det var sådan, det var. Vidnet havde selv overværet, at C havde sagt til den kvindelige betjent, at de ikke ville overfalde hende. Kort efter overfaldene blev C overflyttet til et andet fængsel, fordi han var stærkt styrende.

Forholdene med de indsatte LTF'ere er nu blevet roligere, og man er tilbage med en særligt sikret afdeling og en afdeling for LTF i bygning …. Vidnet har hørt fra kolleger, at en del er trådt ud af LTF efter det midlertidige forbud.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen og foreholdt fra afhøringsrapport, ekstrakten side 2714, hvoraf fremgår: "Det var et helt og aldeles umotiveret overfald - som ikke kunne relateres til noget. Dog havde der været en anden indsat, som tidligere på samme dag fik aflyst et besøg.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Vidnet kan ikke sige, om der var sammenhæng mellem de to ting. ..."

Vidnet V65 har til retsbogen (den 6. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Anklageren dokumenterede fra bilag A, Afstraffelse af fængselsbetjent ved Nyborg Statsfængsel – Østre Landsrets dom af 30 maj 2018, fra Retten i Svendborgs dom af 28. september 2017, ekstrakt domme og tiltaler side 1258, 1239-1243 og fra vidnets forklaringer gengivet i dommen side 1264 1266, 1267, 1268, 1269, 1272 og 1273.

Vidnet forklarede, at han af frygt for sit liv ikke kan fortælle navnene på de tre personer, der kom fra København.

Vidnet husker ikke, at han er blevet telefonisk afhørt af politiet den 29. august 2018.

Foreholdt fra afhøringsrapport af 29. august 2018, ekstrakten, side 1987, bilag K 5-1-5A-1, hvoraf fremgår, "Han ville dog ikke tale med mig angående sagen og LTF, idet han, som han forklarede, også var nød til at passe på sig selv og sin familie. Han oplyste, at LTF kendte mennesker over det hele - også i Odense, hvor han og hans familie var fra. Derfor kunne han ikke vidne.", forklarede vidnet, at det har han ikke sagt.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke havde set de tre personer, der udførte overfaldet før, og at han på daværende tidspunkt ikke vidste, hvem personerne var. Det var politiet, der gav ham det indtryk, at de var LTF'ere.

- 162 -

På ny adspurgt af anklagerne forklarede vidnet, at han aldrig har modtaget penge fra LTF. Han godt kan huske, at BB på et tidspunkt blev overfaldet i fængslet, men han ved ikke af hvem. ..."

Vidnet V30 har til retsbogen (den 7. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Anklagerne dokumenterede fra ekstrakt - domme og tiltaler, Københavns Byrets dom af 7. september 2017, side 1199, bilag T-2-83-1.

Vidnet forklarede, at han i december 2006 tiltrådte sin første stilling i Kriminalforsorgen som fængselsbetjent i Vridsløselille. I 2008 overgik han til Københavns Fængsler. I 2015 arbejdede han på den generelle afdeling i Vestre Fængsel, og han var derudover tilknyttet et visitationshold, som bl.a. gennemsøgte celler for mobiltelefoner. Han har i sin tid som fængselsbetjent også arbejdet med fremstillinger i retten, herunder af LTF medlemmer.

Den 18. juni 2015 var han på vej hjem fra arbejde omkring kl. 19. Han var en af de sidste, der gik fra vagten, og han husker, at det var valgaften. Han gik ud til sin cykel og cyklede mod sin bopæl. Ved brandstationen Sydhavn fik han øjenkontakt med en ung mand, der krydsede cykelstien til fods ca. 20 meter foran ham. Manden syntes ikke at interessere sig for vidnet.

Vidnet hæftede sig ved, at manden lignede en røver, for han havde jakke på, selvom det var sommervarmt. Få sekunder efter overfaldt manden ham, idet han pludselig drejede rundt og sprang ud foran vidnet med et slagvåben i hånden. I det samme kom der en anden mand, som tilsluttede sig overfaldet. Vidnet blev overfaldet med slagvåbnet, og han blev stukket med en kniv. Overfaldet tog måske et halvt minut.

Den første mand havde sagt "vi skal lige tale med dig", men vidnet fik ikke en chance for at svare, før han blev ramt af slagvåbenet. Han lagde først mærke til kniven efter, at han var blevet stukket.

Efter overfaldet var vidnet på traumecenteret til lidt efter midnat. Han bad selv om at blive udskrevet, idet han kunne tage hjem til en veninde, der er uddannet Falck redder og opholde sig hos hende.

Overfaldet den 18. juni 2015 har betydet, at han ikke længere kan arbejde som almindelig fængselsbetjent. Han fik en nerveskade af knivstikket i balden, og han har nu en administrativ stilling i Kriminalforsorgen uden kontakt med indsatte. Mentalt har overfaldet også ramt ham. Han ved ikke, hvad der kan have udløst overfaldet. Der har været episoder, hvor nogle har ønsket noget, og vidnet har holdt fast på sit.

En måned forinden var vidnet med til at tage to telefoner fra en indsat. Vidnet gik først ind i den indsattes celle. Der sad et LTF medlem og rodede med noget. Vidnet bad ham tage hænderne væk. Det kom til håndgemæng. Vidnet havde aldrig set overfaldsmanden AA før.

Advokat Michael Juul Eriksen oplæste fra ekstrakt - domme og tiltaler, Københavns Byrets dom af 7. september 2017, side 1217, hvor det af vidnets forklaring under straffesagen mod bl.a. AA fremgår "... Vidnet mener, at han blev overfaldet på grund af sit arbejde som fængselsbetjent. Det kunne enten være en aktion rettet mod ham eller nogen, der ville sende en generel besked til fængselsbetjente.

Vidnet ved ikke, hvorfor det lige var ham, der blev overfaldet, og vidnet kan ikke pege på nogle konkrete episoder i forbindelse med sit arbejde i Vestre Fængse1. Vidnet er dog 100 % sikker på, at overfaldet skyldtes hans arbejde. Vidnet er gennem sit arbejde bekendt med bandegrupperingen LTF, men han mener ikke umiddelbart at

- 163 -

have et udestående med konkrete personer fra LTF. Vidnet er ikke bekendt med, at der i tiden op til overfaldet havde været sær1ige konflikter mellem personer med tilknytning til LTF og fængselsbetjente i Vestre Fængsel." Vidnet bekræftede sin forklaring som oplæst. ..."

Vidnet V31 har til retsbogen (den 7. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Anklagerne dokumenterede fra ekstrakt - domme og tiltaler, Retten i Nykøbing Falsters dom af 22. juni 2018, side 1368, og ekstrakten, side 2763 ff, bilag M-1-79-1-8 og side 2761ff, bilag M-1-79-1-7.

Vidnet forklarede, at han har været fængselsbetjent i 27 år og fortsat arbejder som fængselsbetjent. Før overfaldet på ham i Storstrøm Fængsel den 15. april 2018, havde han kun haft sporadisk kontakt med overfaldsmanden YY. Der sad på dette tidspunkt over 30 LTF’ere i Storstrøm Fængsels afdeling E, og YY var forholdsvis ny på afdelingen. Baseret på YYs alder og ageren er vidnet ret sikker på, at YY ikke rangerede så højt i hierarkiet blandt LTF’erne.

Den 15. april 2018 var vidnet mødt ind kl. 14, og han arbejdede denne dag egentlig i en anden del af afdeling E end den, hvor YY sad. En indsat i YYs del af afdeling E havde været ”oppe at køre” og havde slået sin hånd ind i væggen, og kollegaerne skulle have den pågældende på skadestuen. Vidnet hjalp derfor til i den del af afdeling E, hvor YY sad. YY ringede på, fordi han ville aflevere en støvsuger.

Vidnet og hans kollega gik ned til cellen, og YY kom ud med støvsugeren og passerede vidnets kollega. Da YY var ud for vidnet, blev vidnet pludselig slået tre gange i hovedet med en sok indeholdende en tundåse, som YY havde haft oppe i ærmet, da han blev lukket ud af cellen. Vidnet var nede at ligge, men han kom lidt op og fik sin peberspray frem.

YY lagde sig nu ned med armene langs siden og sagde ”jeg skal ikke mere”. Vidnet og hans kollega lagde YY i håndjern og slog alarm. Imens råbte YY højt ”LTF!” nogle gange. Vidnet opfattede det sådan, at råbene var til ære for YYs ”kollegaer” på gangen. Han tror, at motivet var en bytter for det, der var sket tidligere på dagen med den indsatte, der brækkede hånden.

De andre indsatte LTF’ere vidste ikke, at den indsatte havde brækket hånden på sig selv ved at slå den ind i væggen.

Ved overfaldet fik vidnet hjernerystelse, og han var sygemeldt i perioden 15. april 2018 til 1. juni 2018. Hændelsen har påvirket ham, og han flyttede tjenestested. Vidnet havde aldrig tidligere været ude for, at en indsat havde planlagt et overfald på en fængselsbetjent. Hidtil havde han kun været bekendt med episoder, hvor pressede indsatte spontant begik vold.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at YY ikke var presset. YY havde planlagt overfaldet. Den indsatte, der brækkede hånden på sig selv, havde gjort det i utilfredshed med et eller andet. Vidnet overværede ikke selv, at den pågældende brækkede hånden. Vidnet ved ikke, om den indsatte, der brækkede hånden, kendte YY, men de sad på samme gang. ..."

Vidnet V32 har til retsbogen (den 7. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"...

- 164 -

Anklagerne dokumenterede fra ekstrakt - domme og tiltaler, Retten i Nykøbing Falsters dom af 20. juni 2018, side 1373, og fra ekstrakt - domme og tiltaler, Østre Landsrets dom af 3. december 2018, side 1371, bandetilknytningsekstrakt, side 208, og ekstrakten, side 2770.

Vidnet forklarede, at han havde arbejdet på afdeling E i Storstrøm Fængsel siden opstarten af afdelingen den 1. februar 2018. Han arbejder fortsat i Storstrøm Fængsel, men han er ikke længere tilknyttet afdeling E.

Den 20. april 2018 var han på arbejde på afdeling E. Der havde ikke været tumult på afdelingen forud for hændelsen ved 16-tiden. Der var cellekald fra cellemakkeren til UU, fordi cellemakkeren ville hente noget vasketøj. Vidnet hørte UU råbe til cellemakkeren, at han skulle tage hovedpinepiller med til UU. Vidnet åbnede døren til vaskerummet for cellemakkeren, og i det samme blev han slået af UU. Vidnet røg over i væggen og var kortvarigt uden bevidsthed. Da han kom til sig selv, var hans kollega … oppe at slås med UU, og … fik UU ned. Ved overfaldet fik vidnet slået sin skulder af led, og han forvred knæet.

Der var den 20. april 2018 ikke indført generelle særlige sikkerhedstiltag på afdeling E, selv om en kollega den 15. april 2018 var blevet overfaldet med en sok indeholdende en tundåse. Denne hændelse havde kun medført fokus på, at de indsatte ikke måtte have dåser, der kunne benyttes som våben. Efter overfaldet på vidnet blev sikkerheden forhøjet. Fængselsbetjentene bar nu stiksikre veste, og de var typisk 5-6 personer sammen, når de besvarede cellekald.

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at han ikke i dag husker, hvad UU råbte i forbindelse med overfaldet, men det var ikke kønt. UU blev straks flyttet til sikringscelle, og han råbte både undervejs til sikringscellen og inde i sikringscellen. UU blev flyttet fra Storstrøm Fængsel dagen efter, vist nok til Politigårdens Fængsel. Vidnet havde ikke haft noget udestående med UU før. Han havde forud for overfaldet aldrig rigtig talt med UU, men UU var indsat på den del af afdeling E, hvor vidnet arbejdede. ..."

Vidnet V48 har til retsbogen (den 7. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet fængselsbetjent og arbejdede i Kriminalforsorgen i 15 år. Han skiftede arbejde i 2017 og er nu ansat i Toldstyrelsen.

Fra 2007 eller 2008 traf han løbende A i forbindelse med sit arbejde i Kriminalforsorgen. Han arbejdede i Aalborg Arrest, da A blev frihedsberøvet for bl.a. vold med døden til følge. Vidnet ved ikke, om A dengang havde tilknytning til en bande.

Fra 2009 var vidnet daglig leder i Nyborg Statsfængsel, hvor der bl.a. var pladser til indsatte fra Blågårdspladsbanden (BGP) og Black Cobra. A kom til at sidde på en BGP-plads i fængslet, og vidnet havde ret tæt kontakt med ham. Omkring 2011 begyndte de i fængslet at konstatere LTF tags. Vidnet spurgte A, hvad det betød. A ville ikke rigtig kommentere det ud over at sige ”Bare vent.

Vi bliver de største, bare vent og se”. A sagde også til vidnet, at HA og Bandidos skulle til at passe "på røven". Ud over A var der også andre indsatte, der skrev og ridsede LTF tags. Det var vidnets opfattelse, at der var fnidder i gruppen af BGP-indsatte, og at det ikke var alle, der skulle med videre til LTF.

- 165 -

Der var i Nyborg Statsfængsel meget ballade med indsatte, der fik bank af LTF’ere. Vidnet talte med A om, hvad der kunne gøres ved det. A sagde, at LTF ville have egne afdelinger i fængslerne ligesom HA og Bandidos.

I 2016 havde vidnet på ny kontakt med A, idet vidnet var blevet leder af fokusafdelingen i Nyborg Statsfængsel, hvor A var indsat i sommeren 2016. A var talsmand for fokusafdelingen, og han lagde ikke skjul på, at han var chefen, idet han udtalte ”det er mig, der er chefen”. En gang om ugen havde medindsatte mulighed for at komme til samtale med talsmanden for fokusafdelingen.

De medindsatte kom således én og én ind til A, og vidnet har oplevet indsatte komme retur fra disse samtaler nærmest med tårerne trillende ned ad kinderne. En af de indsatte, der havde været til samtale hos A, sagde til vidnet, at det, der skulle ske, blev for vildt for ham. Denne indsatte blev senere dræbt i København. Vidnet husker ikke den indsattes navn.

Den 8. juli 2016 modtog Nyborg Statsfængsel en opringning fra direktoratet om, at A skulle flyttes. Vidnet fik ikke oplysning om årsagen til flytningen. Der ville inden for tre kvarter komme en bil og hente A. Normalt ville der være givet dags varsel, men A tog det roligt og gik i gang med at pakke. Efter As flytning, konstaterede personalet LTF tags i hans celle.

Foreholdt fra tillægsekstrakt 2, side 143, bilag M-1-1-5-1, mail fra vidnet af 13. juni 2016, hvoraf fremgår ”… Vedhæftede billeder er taget på den celle som A fraflyttede i fredags. Jeg har lige fået oplysningerne her til morgen. Personale på afdelingen er ikke i tvivl om at A har skrevet dette, grundet de har set flere breve som han skriver.

De genkender skriften.” og tillægsekstrakt 9, side 153, M-1-101-3-22, foto af skrift/ridser på skab, forklarede vidnet, at han optog foto af skriften. Vidnet mener, at det kan tilskrives A. Når A skrev til andre, stod der altid ”Never Forgets” nederst i teksten. Det var en slags signatur for A. Desuden havde A en karakteristisk måde at skrive G’er på.

Den indsatte, der kom i cellen efter A, var en svag indsat, der hidtil havde siddet på fællesafdeling, men havde valgt at gå i frivillig isolation på fokusafdelingen. Den pågældende kontaktede efter indflytningen personalet for at sige, at han ikke havde noget med skriften at gøre. Dette skete et par dage efter, at A var flyttet ud af cellen.

Som led i sit arbejde i Nyborg Statsfængsel indsamlede vidnet oplysninger om, at medarbejdere efter det efterfølgende overfald på fængselsbetjent … havde fået aviser i postkassen og gennem terrassedøre med omtale af overfaldet på ….

Adspurgt af advokat Michael Juul Eriksen forklarede vidnet, at A under afsoningen i Nyborg Statsfængsel i 2016 flyttede celle 2-3 gange, inden han den 8. juli 2016 blev flyttet til København. Hver gang en indsat bliver flyttet fra en celle, bliver cellen kontrolleret, men det havde de ikke fået gjort ordentligt, da A blev flyttet til København. Det er fængselspersonale, der kontrollerer cellen. Vidnet har ikke taget kurser i skriftanalyse. Vidnet er bekendt med …, kaldet ”…”, som var tilknyttet grupperingen Ghetto Outlaws. … ville gerne være med i LTF, men de ville ikke have ham, fordi han lavede for meget ballade.

På ny adspurgt af anklagerne og foreholdt tillægsekstrakt 9, side 153, M-1-101-3-22, foto af skrift/ridser på skab, forklarede vidnet, at skriften/ridserne fandtes på sidebeklædningen af et skab i cellen. Men kunne konstatere det, når man åbnede skabet. Da A blev flyttet fra Nyborg Statsfængsel den 8. juli 2016 kom der ro på de andre LTF’ere, og fængselspersonalet kunne nu bedre tale med LTF’erne.

- 166 -

Vidnet V66 har til retsbogen (den 26. juni 2019) afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han er indehaver af forretningen … i …. Han sælger dragter og tøj til motorcyklister. Han har haft sin forretning i 35 år, og han har ikke nogen ansatte.

Forevist MC vest med blandt andet med mærkerne ”LTF” og ”El Presidente”, beslaglagt den 16. februar 2018 hos X A/S, forklarede vidnet, at denne vest med sikkerhed er købt hos ham, men han har intet haft med de broderede mærker at gøre. Han importerer færdigsyede MC veste fra Pakistan og syr dem således ikke selv. En vest koster 2.000 kr. i udsalgspris, når man køber den hos ham. Han yder ikke mængderabat på køb af flere veste, men han kan godt yde rabat, hvis der også købes f.eks. bukser og handsker.

Foreholdt … ordrebekræftelse af 10. april 2017 til ”…”, ekstrakten side 1350, vedrørende 30 stk. læderveste størrelse x-small, 30 stk. størrelse small, 5 stk. størrelse medium, 5 stk. størrelse large, 1 stk. størrelse x-large og 1 stk. størrelse xx-large, bekræftede vidnet, at han har udstedt dette dokument.

Som angivet på ordrebekræftelse modtog han kontant 50.000 kr. i forskud, og der resterede herefter 94.000 kr. i kontant restbetaling. Forud for ordren havde han til to-tre drenge eller mænd, der kom i butikken, solgt to-tre læderveste. Efter to-tre uger kom de pågældende igen og fortalte, at de gerne ville købe en masse veste. Dette førte til den ordre, der fremgår af ordrebekræftelsen af 10. april 2017.

Da han skulle udstede ordrebekræftelsen, bad han om et navn, og en af personerne oplyste sit navn som ”…”. Han kender ikke A, og han kender heller ikke As far, ….

Han har solgt flere end de 72 veste til ”…” , som ordrebekræftelsen af 10. april 2017 angår. De 72 veste omfattet af ordrebekræftelsen blev leveret inden for en periode på 8 måneder, og da leveringen var afsluttet, kom personerne tilbage og ville købe 60-70 stk. mere. Han vil anslå, at han i alt solgte 140-150 veste til dem. Det er korrekt, at stykprisen var 2.000 kr., i alt ca. 280.000 kr. Noget blev betalt kontant, noget blev betalt med Dankort. Han har fået betaling for alle de solgte veste.

Anklagerne dokumenterede fra rapport af 18. december 2018, ekstrakten side 1349, hvoraf fremgår, at ordrebekræftelsen af 10. april 2017 vedrørende … levering af 72 veste blev fundet under en ransagning den 25. september 2018 i en skuffe med breve mv. tilhørende A.

Oversigt over hovedpunkterne i anklagemyndighedens procedure, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2

Af oversigten fremgår følgende:

”1.

Påstande

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at Loyal to Familia (LTF) opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og at Københavns Politis foreløbige forbud mod LTF efter grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.

- 167 -

Herudover nedlægger anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 75, stk. 5, påstand om konfiskation af 109 læderveste med tilhørende huer, bjælker og badges, fire huer, fem papirer vedrørende skitser af læderveste og bestilling, samt diverse indbetalingssedler og kvitteringer vedrørende pengeoverførsler til fængslede LTF-medlemmer.

Anbringender

Til støtte for anklagemyndighedens påstande gøres det gældende, at der udover enhver rimelig tvivl er ført bevis for:

at LTF udgør en forening i grundlovens forstand,

at hovedsigtet med LTF er at være en magtfaktor i det kriminelle miljø, hvor foreningsledelsen og de øvrige medlemmer systematisk anvender vold, trusler og andre strafbare midler, som led i bestræbelserne på at forfølge LTF’s ulovlige formål,

at der består en reel og betydelig risiko for, at medlemmerne af LTF, som led i deres medlemskab af LTF, vil forsætte med at begå personfarlig og samfundsskadelig kriminalitet,

at LTF’s virksomhed og medlemmernes adfærd udgør en alvorlig trussel mod grundlæggende interesser i et demokratisk retssamfund, herunder mod borgernes sikkerhed og offentlige myndigheders virke, og

at LTF således udgør en forening med et ulovligt øjemed, hvor vold og anstiftelse til vold og andre ulovligheder er et almindeligt forekommende led i udøvelsen af LTF’s virksomhed, hvorfor betingelserne for at opløse LTF efter grundlovens § 78, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt, og endelig

at der ikke er grundlag for tilsidesættelse af myndighedernes skøn over, at det bl.a. af hensyn til den alvorlige trussel mod borgernes sikkerhed, den offentlige

- 168 -

orden og offentlige myndigheders virke, var nødvendigt at skride ind over for LTF med et foreløbigt forbud efter grundlovens § 78, stk. 3.

2.1.1. Grundlovens § 78 og foreningsbegrebet

Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom, jf. grundlovens § 78, stk. 2.

Efter grundlovens § 78, stk. 3, kan ingen forening opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Bestemmelsen indebærer, at en forening ikke kan opløses administrativt, men at der administrativt kan nedlægges et foreløbigt forbud mod foreningen, hvorefter der straks skal anlægges sag ved domstolene.

Grundlovens § 78, stk. 1, indebærer, at foreningsfriheden kun gælder for foreninger, der har et lovligt øjemed. Hvis en forening derimod har et ulovligt øjemed, kan foreningen opløses ved dom.

Det er som nævnt en betingelse for opløsning ved dom, at der foreligger en forening i grundlovens forstand.

Grundlovens § 78 definerer ikke, hvad der skal forstås ved en forening.

Den almindelige opfattelse i den statsretlige teori er, at foreningsbegrebet er ganske vidt. En forening må i almindelighed forstås som et samvirke mellem en kreds af personer, som foregår i et nærmere bestemt øjemed efter visse regler, der regulerer spørgsmål om foreningsmedlemmernes indbyrdes forhold og forholdet til omverdenen. Det er ikke et krav, at disse regler er nedskrevne eller udtrykkeligt tilkendegivne.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en forening i grundlovens forstand, beror på en konkret vurdering af samtlige foreliggende oplysninger om et givent samvirke.

Modstykket til en forening er et uorganiseret samvirke uden foreningspræg.

- 169 -

2.1.2. LTF udgør en forening omfattet af grundlovens § 78

Anklagemyndigheden gør gældende, at LTF udgør en forening i grundlovens forstand.

I den forbindelse lægger anklagemyndigheden vægt på, at der under bevisførelsen er dokumenteret flere sikre foreningskendetegn, som entydigt beviser, at samvirket i LTF har udpræget foreningskarakter: LTF’s struktur er velordnet og hierarkisk opbygget, der findes en afgrænset medlemsskare, der gælder en kontingentordning og andre regler for medlemmernes forhold, LTF har siden etableringen haft et fast navn og logo, medlemmerne har et økonomisk fællesskab med bl.a. støtte af fængslede medlemmer, og LTF gør brug af en advokat til at varetage samvirkets interesser.

Der gøres i overensstemmelse hermed gældende:

a) At LTF er en hierarkisk opbygget organisation med en ”el presidente”, som øverste leder, og et ledende organ, kaldet LTF National, som vurderes at kunne træffe beslutning på vegne af hele LTF, herunder i forholdet til de enkelte afdelinger, jf. f.eks. bilag K-1-6-1-2 (Hovedekstrakt (HE) s. 641) om politiets fund af et organisations-diagram over LTF i 2013, bilag K-1-20-1-5 (HE-823 f.) om politiets fund i 2017 af et dokument, hvoraf det fremgår, at arbejdet med at udforme nye trøjer til LTF er forankret i LTF National, og at medlemskab er struktureret hierarkisk, bilag K-1-1-1-1/2/3/4/5/6 (HE-341-390) om politiets fund af 109 læderveste påtrykt titel, rang og tilhørsforhold i februar 2018, vidneforklaringerne afgivet af de erhvervsdrivende V66 og V53 om de nævnte veste, bilag M-1-1-3 (HE-2700-2703) vedrørende videooptagelsen af As løsladelse fra Enner Mark Statsfængsel i marts 2017, og endelig bilag K-1-58-1- 1/2/3/4/5/6 (HE-977-1017) om politiets registreringer den 29. juli 2017 ved Tårnby Festlokaler, hvor LTF fejrede åbningen af to svenske afdelinger, vidneforklaringen afgivet af specialkonsulent V2 om en struktur i LTF meget lig den, man genfinder hos den etablerede rockergruppe Bandidos samt vidneforklaring afgivet af lektor V50 om de hierarkisk opbyggede kriminelle organisationer med en etableret ledelse og personer med særligt udvalgte roller, såsom bogholder og krigsminister.

- 170 -

b) At LTF har en afgrænset medlemsskare, og at trykte og håndskrevne medlemsfortegnelser viser, at bl.a. ledende medlemmer i LTF foretager en systematisk behandling af medlemsoplysninger, jf. bl.a. de 282 dokumenterede bandetilknytning-srapporter, bilag K-1-20-1-1/2/3/4/5/6 (HE s. 781-821) om politiets fund i august 2017 af medlemsfortegnelser med oplysninger om adresse, medlemsstatus, civil status, trøjestørrelse samt navn på pågældende medlems (forsvars)advokat, bilag K-1-4-1-1/2/4 (HE s. 623-626) og bilag K-1-4-1-4 (HE s. 628), om politiets fund i maj 2014 af et dokument, som fremstår som et udkast til et medlemsregister, og endelig bilag K-1-1-15-2 (HE-512) om elektroniske medlemsfortegnelser fundet på en computer i marts 2018.

c) At LTF-medlemmerne skal betale kontingent og er underlagt interne regler, jf. bl.a. bilag K-5-8-1-1 (HE s.1991-1994) om politiets fund i marts 2013 af nogle adfærdsregler der viser, at alt tvivlsomt skal godkendes af overordnede, at der skal bruges kuglepen og papir for at undgå aflytninger, og at der ikke skal ske unødvendig afpresning, bilag K-1-4-1-3 (HE s. 627) om politiets fund i juni 2014 af et regelsæt for LTF, hvorefter en gruppe skal tage sig af angreb og forsvar og have styr på kvarteret og bl.a. stå stærkt med 10 mand i frontlinjen, bilag K-5-76- 2 (HE s. 2003) om et regelsæt gældende fra den 1. januar 2017 fundet på en telefon hos medlemmet H, hvorefter der bl.a. hver måned skal betales et kontingent på 1.500 kr., ordrer skal adlydes, alle skal være bekendte med deres rang, al snak over telefonen er forbudt, der skal ikke ske unødvendig snak med politiet, og SYLF (supportere) skal bære trøje/kasket 4 gange ugentligt samt Hs forklaring om, at det var regler, som alle modtog, jf. bilag T-2-76-1-9 (Tillægsekstrakt 2 (TE2) s. 213) Retten i Roskildes retsbog af 13. november 2018.

d) At der i LTF eksisterer et økonomisk fællesskab blandt medlemmerne, herunder ved indbetaling af kontingent og ved overførsel af midler til fængslede medlemmer, jf. bilag L-4-0-3 (TE12 s. 102) med oplysning om, at LTF fra 2013- 2018 har overført 1.158.760 kr. til fængslede medlemmer fordelt på 608 indbetalingskvitteringer fundet hos blandt andet de ledende LTF-medlemmer E og I i 2017, jf. bilag L-4-20-1/2 (HE s. 2511 og 2528), ligesom en gennemgang af opgørelser fra Kriminalforsorgen påviser, at LTF alene i 2017 har indbetalt

- 171 -

mindst 606.922 kr. til fængslede medlemmer, jf. bilag S-3-1-2-1 (HE s. 3923). Der henvises tillige til bilag T-2-7-1-1 (HE s.4079, nederst) om indenretlig forklaring afgivet af J i maj 2018 om sin funktion i LTF, og bilag L-4-23-2 (TE3 s. 5159) om en aflyttet telefonsamtale i september 2017 mellem J og en fængselsbogholder.

e) At LTF siden etableringen i 2013 har gjort brug af et bestemt navn og logo i det offentlige rum ved brug af ensartede beklædningsgenstande påtrykt bl.a.

LTF’s navn og logo, ved bestilling af et større antal læderveste, ligesom adskillige medlemmer har tatoveret LTF’s navn og/eller logo på deres legeme, og endelig at medlemmerne flere steder har udført LTF-relateret graffiti for at markere et område eller territorium, jf. bl.a. bilag K-3-48-1-2 (HE s. 1755) om LTF’s manifestation i Lundtoftegade i marts 2016 og vidneforklaringen afgivet af politiassistent V10, bilag K-2-13-2 (HE s. 1130) om medlemmernes tilstedeværelse foran Københavns Byret i forbindelse med straffesagen mod A, bilag K-2-14-3 (HE s. 1278) om markeringen af LTF’s fem års jubilæum i Slotsbowl i Hillerød og vidneforklaringen afgivet af politiassistent V51, samt bilag K-3-0-1(HE s. 1394-1399) om blandt andet LTF-relateret graffiti.

f) At LTF udadtil og overfor omverdenen i øvrigt har optrådt som et etableret og organiseret samvirke, herunder ved at have søgt advokatbistand til at varetage sine interesser i en mulig civil sag vedrørende injurier, i forbindelse med en klage over afsoningsforhold til Kriminalforsorgen, samt ved have deltaget i ”fredsforhandlinger” i København og Aarhus i 2017 som led i de verserende væbnede konflikter, jf. bilag K-1-1-27-6 (TE2 s. 44) om korrespondance i marts 2016 mellem bl.a.

LTF’s advokat og en sociolog, bilag M-1-1-4-1 (TE2 s. 140) om en henvendelse til Kriminalforsorgen i november 2014, samt vidneforklaringerne afgivet af blandt andre politiassistent V8, politiassistent V21, V19 (beskyttet af navneforbud), V18(beskyttet af navneforbud), talsmand V25 og imam V26.

På navnlig denne baggrund gør anklagemyndigheden gældende, at det samvirke, der har udfoldet sig mellem medlemmerne af LTF siden 2013 har en sådan karakter, at LTF utvivlsomt udgør en forening omfattet af grundlovens § 78.

2.2.1. Grundlovens § 78, stk. 1, og 2

Det følger som nævnt af grundlovens § 78, stk. 1, at foreningsfriheden kun gælder for foreninger, der har et lovligt øjemed. Hvis en forening derimod har et ulovligt

- 172 -

øjemed, vil foreningen kunne opløses ved dom. En forening omfattet af § 78, stk. 2, som virker ved vold eller anstifter til vold, vil også kunne opløses ved dom i medfør af § 78, stk. 1.

Den almindelige opfattelse i den statsretlige teori er, at grundlovens § 78, stk. 2, pålægger myndighederne en pligt til at rejse sag ved domstolene til opløsning af en forening, der virker ved vold eller anstifter til vold mv.

Om en forening kan siges at have et ulovligt øjemed, så den kan opløses ved dom, må ifølge den statsretlige teori bero på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på samtlige forhold, der er egnede til at belyse foreningens formål, virksomhed og midler. Det afgørende er, hvilken virksomhed foreningen reelt står for eller må forventes at stå for, og der må også tages hensyn til de midler, som foreningen anvender eller påtænker at anvende for at realisere øjemedet.

Justitsministeriet anfører i notat af 2. oktober 2017, MSI s. 285, at de momenter, som kan indgå i vurderingen af, om der er tale om en forening i grundlovens forstand, kan også være egnet til at belyse foreningens formål eller virksomhed. Det må endvidere antages, at der skal mere til for at opløse en politisk forening end en forening, hvis formål ikke nyder en sådan særlig beskyttelse.

Strafbare lovovertrædelser begået af foreningen eller af dens medlemmer, må antages at være centralt i vurderingen af en forenings øjemed.

Henrik Zahle anfører bl.a. i Dansk Forfatningsret (2003), MSI s. 111, at når en forening skal bedømmes på dens øjemed eller formål, kan ”vold eller andre ulovligheder, der udgår fra andre end foreningen selv, ikke indgå i bedømmelsen af formålets lovlighed, medmindre disse er medlemmer af eller på anden måde knyttet til foreningen, og deres ulovligheder kan tilskrives foreningen som en del af dens virksomhed.”

Det er herudover ikke nærmere angivet i den statsretlige teori, hvilke konkrete forhold, der kan lægges på vægt på, når det skal vurderes, hvorvidt

- 173 -

lovovertrædelser begået af medlemmerne, kan henregnes til foreningen, som et almindeligt led i dens virksomhed.

Der er imidlertid i Justitsministeriets notat af 2. oktober 2017, MSI s. 287-288 angivet en række momenter, der kan indgå i denne konkrete vurdering.

Efter Justitsministeriets opfattelse, jf. notatet, MSI, s. 287 f. kan der navnlig lægges vægt på, ”om overtrædelsen er foretaget som led i foreningens aktiviteter. Det vil i den forbindelse f.eks. have betydning, om overtrædelsen er foretaget under anvendelse af foreningens symboler eller kendetegn, eller om handlingerne må anses for foretaget som led i en verserende konflikt med en rivaliserende gruppering.

Det må antages, at også medlemmernes (og tilknyttede personers) lovovertrædelser, som ikke nødvendigvis er foretaget i foreningens regi, men må anses for accepteret eller bifaldet efterfølgende af foreningen, kan henregnes til foreningen. Det gælder særligt, hvor de pågældende overtrædelser er i foreningens interesse.”

Justitsministeriet angiver i notatet, MSI s. 288, at det ”må indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om foreningen har et ulovligt øjemed, hvis foreningens medlemmer eller tilknyttede personer måtte være dømt efter straffelovens § 81 a…” Videre anfører Justitsministeriet samme sted, at det også vil have betydning i øjemedsvurderingen, hvis der er tale om, at en forening ”samler eller organiserer en større medlemsskare med en kriminel baggrund med henblik på at positionere sig i forhold til rivaliserende grupperinger eller at etablere et voldeligt beredskab”, da dette vil kunne sige om noget, at foreningen er parat til at anvende vold.

2.2.2. LTF udgør en forening med et ulovligt øjemed, herunder at LTF virker ved eller anstifter til vold, jf. grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2

Anklagemyndigheden gør gældende, at LTF udgør en forening med et ulovligt formål, hvor vold og anstiftelse til vold og andre ulovligheder er et almindeligt

- 174 -

forekommende led i udøvelsen af LTF’s virksomhed. Til støtte herfor gør anklagemyndigheden endvidere gældende:

a) At LTF, som forening, har deltaget i mindst tre væbnede konflikter i det offentlige rum med rivaliserende bandegrupperinger med flere dræbte og tilskadekomne, jf. blandt andet konfliktnotaterne om Værebro, bilag P-8-10-1-1 (HE s. 3757), Brothas, bilag P-1-1-2-2 (TE5 s. 303), og Brabrandgruppen, bilag P-2-1-1 (HE s. 3560-3561) og de tilhørende vidneforklaringer afgivet af specialkonsulent V2, politiassistent V8 og politiassistent V21, samt de nedenfor i litra c anførte domme.

b) At LTF, som forening, har deltaget i ”fredsforhandlinger” i København og Aarhus i 2017, hvilket viser, at LTF har et direkte og kollektivt ansvar for de forudgående voldshandlinger under konflikterne i København og Aarhus, jf. tillige punkt 2.1.2 litra f ovenfor.

c) At medlemmerne af LTF har været motiveret af deres medlemskab til at deltage i voldelige konflikter mellem LTF og rivaliserende bandegrupperinger, hvorfor samme kriminalitet derfor kan henregnes til LTF som forening, jf. 15 domme om overtrædelse af straffelovens § 81 a, hvoraf kun fire ikke er endelig afgjort, herunder bl.a.

Østre Landsrets ankedom af 25. september 2014 i sagen om ”drabsforsøg ved pizzeria på Triumfvej”, Vestre Landsrets dom af 14. januar 2019 i sagen om ”forsætlig fareforvoldelse ved skudafgivelse på Søndervangs Allé”, Østre Landsrets ankedom af 13. marts 2019 i sagen om ”forsætlig fareforvoldelse ved skudafgivelser ved Den Røde Plads” og bilag B 1.3. om opgørelse af 7. november 2019 over straffemasse vedrørende 31 domme.

d) At medlemmerne af LTF har udført grov og samfundsskadelig kriminalitet i foreningens interesse og/eller under anvendelse af LTF’s navn, symboler eller kendetegn, hvorfor samme kriminalitet, derfor kan henregnes til LTF som forening, jf. 15 øvrige væsentlige domme, som alle er endelig afgjort, herunder f.eks. Østre Landsrets ankedom af 7. august 2014 i sagen om ”vagtvirksomhed og overfald på Rådvadsvej”, Østre Landsrets ankedom af 27. juni 2014 i sagen om

- 175 -

”handel med narkotika og besiddelse af skydevåben i Skovlunde”, Østre Landsrets ankedom af 23. september 2015 i sagen om ”overfald i Vestre Fængsel på Store A”, Østre Landsrets ankedom af 7. juni 2018 i sagen om ”overfald på bl.a. præsidenten for Black Army i Vestre Fængsel.”, Østre Landsrets ankedom af 29. april 2019 vedrørende ”afpresning af massageklinikker på Vesterbro og Frederiksberg”, Østre Landsrets ankedom af 3. juli 2019 i sagen om ”overfald på tidligere LTF-medlem ved Hans Tavsens Park”, og bilag B 1.3. om opgørelse af 7. november 2019 over straffemasse vedrørende 31 domme.

Der henvises desuden til vidneforklaringerne afgivet af strafafsoner V20 (beskyttet af navneforbud), hvorefter han bl.a. som led i sit arbejde for LTF skulle sælge kokain og medvirke til bedragerier, samt at ”…han ville væk fra LTF fordi han dagligt skulle stå op og lave kriminalitet”.

Jf. retsbog af 14. maj 2019 samt vidnets forklaring i egen sag pådømt ved Retten i Roskildes dom af 21. august 2018 bilag T-2-76-9/1 (TE11 s. 327 og TE11 s. 332-338).

e) At medlemmerne af LTF, og personer med tilknytning til foreningen, samlet set er idømt mere end 357 års fængsel for drab, drabsforsøg, grov vold og anden personfarlig kriminalitet, forsætlige skudafgivelser, særdeles skærpende våbenbesiddelser, afpresning, og narkotikakriminalitet, jf. de 30 domme, der er nævnt ovenfor under litra c og d, fordelt på 109 domfældelser. Opgjort som endelige domme, er der udmålt mere end 190 års fængsel fordelt på 81 domfældelser, jf. bilag B 1.3. om opgørelse af 7. november 2019 over straffemasse vedrørende 31 domme.

f) At LTF, som forening, har stået bag flere målrettede og særdeles alvorlige overfald på Kriminalforsorgens personale både inden- og udenfor murene, og at Kriminalforsorgen som følge af navnlig LTF-medlemmernes voldelige adfærd har etableret særligt sikrede fokusafdelinger samt udarbejdet anbefalinger for, hvordan personalet kommer sikkert til og fra deres arbejdsplads, jf. bl.a. undersøgelse om vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale i perioden 2007-2017 (ubilageret, TE10 s. 7) med oplysning s. 49 om, at personer fra LTF står bag 20 pct. af overfald på personalet i perioden fra 2012 til 1. halvår 2017, vidneforklaringerne afgivet af koncernsikkerhedschef V27, fhv. forbundsformand

- 176 -

V28 og fhv. fængselsbetjent V33, Østre Landsrets ankedom af 30. maj 2018 i sagen om ”afstraffelse af fængselsbetjent ved Nyborg Statsfængsel”, hvorefter unavngivne medlemmer af LTF var involveret i planlægningen og udførelsen af overfaldet på en fængselsbetjent, der blev skudt i begge ben, samt bl.a. Højesterets dom af 6. februar 2019 i sagen om ”overfald på en fængselsbetjent ved Vestre Fængsel”, hvori Højesteret betegnede et LTF-medlems overfald på en fængselsbetjent, som ”et angreb på et led i en grundlæggende funktion i et demokratisk retssamfund.”

g) At frihedsberøvede medlemmer af LTF systematisk modtager økonomisk støtte fra LTF. Strafbart forhold, herunder dom for alvorlig kriminalitet, fører således ikke til eksklusion af foreningen. Jf. tillige punkt 2.1.2 litra e ovenfor. Ordningen med økonomisk understøttelse af fængslede medlemmer viser efter anklagemyndighedens opfattelse, at lovovertrædelser accepteres af LTF, og at kriminelle handlinger sker i foreningens interesse.

h) At LTF’s foreningsledelse ikke offentligt tager afstand fra egne eller øvrige medlemmers kriminelle handlinger, ligesom størstedelen af de ledende medlemmer, som tegner LTF udadtil og driver foreningens aktiviteter, er dømt for at have begået meget alvorlig kriminalitet, til dels som led i deres medlemskab af LTF, jf. dokumentation af ledelsens straffeattester samt bl.a. bilag M-3-0-1 (HE s. 3054) samlerapport om LTF i samfundet og vidneforklaringen afgivet af specialkonsulent V1.

i) At LTF har et ulovligt øjemed påvises også af adfærdsregler om bl.a. at undgå unødvendig afpresning, trykte medlemsfortegnelser med oplysning om (forsvars)advokater, og f.eks. det maskinskrevne regelsæt med forbud mod snak over telefonen og samtale med politiet mv. jf. skriftligt materiale fundet ved ransagninger i perioden fra 2013 til 2018, som anført ovenfor i punkt 2.1.2. litra a, b, c og e. Det bemærkes, at politiet, som led i efterforskningen af sagen, ikke har fundet skriftligt materiale som støtter, at LTF har et lovligt og anerkendelsesværdigt formål.

- 177 -

j) At LTF anvender vold og andre strafbare midler for at hævde sin territoriale tilstedeværelse i bestemte boligområder og byer, jf. medlemmernes brug af fælles beklædningsgenstande, LTF’s truende logo, den tilstræbte uniformering, deres lejlighedsvise brug af skudsikre veste og de beskrevne tilfælde med vagtvirksomhed og vold mod tilfældige borgere.

k) At medlemmerne af LTF har skabt stor frygt og utryghed blandt borgere og kommunalt ansatte i København, Køge og Aarhus kommuner.

LTF’s tilstedeværelse har i flere tilfælde hindret sociale indsatser, kommunale tilbud og medarbejdernes virke, ligesom kommunerne har anvendt betydelige ressourcer på præventive tiltag, som følge af LTF’s aktiviteter, jf. bl.a. vidneforklaringerne afgivet af fhv. chef for Kriminalpræventive indsatser V14, fhv. sekretariatschef V15, teamleder i Sikker By V16, politiassistent V11, erhvervsdrivende V4, skoleleder V6, driftsleder V7 og socialdirektør V24, samt bl.a. bilag K-3-1-12-7, (HE s. 1483) vedrørende Tryghedsundersøgelse i København, bilag K-3-1-12-3 (HE s. 1472) om midlertidig lukning af Folkets Hus, bilag K-3-1-4-7 (HE s. 1420) om midlertidig lukning af Ruten 14, ungdomsklub, bilag N-2-1-2 (HE s. 3439) om oprettelsen af en Task Force i Køge Kommune på grund af LTF, og bilag K-3-1- 16-1 (HE s. 1630) notat om Aarhus Kommunes oplevelse ifm. bandeurolighederne i Aarhus Vest.

l) At LTF er en forening, der i et ulovligt øjemed samler personer, som har evnen og viljen til at begå alvorlige lovovertrædelser, idet medlemmerne samlet set er massivt straffet for kriminalitet begået før, under eller efter deres medlemskab af LTF, jf. opgørelserne i bilag S-2-1-12 (TE12 s. 161), herunder oplysningerne s. 186-189 om, at blot én ud af 385 nuværende eller tidligere medlemmer er ustraffet, at 44 pct. er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden, og endelig at 61 ud af 94 medlemmer var frihedsberøvede pr. 4. juni 2019.

Om end disse opgørelser skal fortolkes med varsomhed, herunder bl.a. fordi en tredjedel af sagerne er udtaget til kontrol som led i den generelle teledataundersøgelse, jf. bilag S-2-1-13-2 (TE16 s. 111), så tegner datagrundlaget et entydigt billede af, at LTF samler eller organiserer en større medlemsskare

- 178 -

med en kriminel baggrund med henblik på at positionere sig i forhold til rivaliserende grupperinger eller at etablere et voldeligt beredskab.

m) At det i overensstemmelse med sædvanlige retsprincipper må tillægges en processuel skadevirkning for LTF, at hverken ledelsen, menige eller tidligere medlemmer af LTF har ønsket at udtale sig under sagen om LTF’s virksomhed, mål og midler.

På denne baggrund gør anklagemyndigheden gældende, at betingelserne for at opløse LTF ved dom efter grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, er opfyldt.

2.3. Det foreløbige forbud mod LTF er gyldigt

Anklagemyndigheden gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Københavns Politis afgørelse af 4. september 2018 om et foreløbigt forbud mod LTF i medfør af grundlovens § 78, stk. 3, som stadfæstet af Rigsadvokaten den 25. september 2018 og endeligt af Justitsministeriet den 19. december 2018.

Det gøres i den forbindelse gældende, at forbuddet har udtrykkelig hjemmel i grundlovens § 78, stk. 3, og at alle relevante forhold er inddraget i det skøn, som myndighederne har udøvet ved sagens afgørelse i forbindelse med det foreløbige forbud mod LTF.

Det gøres endvidere gældende, at rammerne for den skønsbeføjelse, som grundlovsgiver med bestemmelsen i stk. 3, har tillagt myndighederne, ikke er overskredet. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn over, at det bl.a. af hensyn til den alvorlige trussel mod borgernes sikkerhed, den offentlige orden og offentlige myndigheders virke, var nødvendigt at skride ind over for LTF med et foreløbigt forbud, herunder at klagen over afgørelsen om det foreløbige forbud ikke blev tillagt opsættende virkning, jf. Justitsministeriets endelige afgørelse af 19. september 2018.

- 179 -

Sammenfattende gør anklagemyndigheden gældende, at afgørelsen om at nedlægge et foreløbigt forbud mod LTF er gyldig.”

Oversigt over hovedpunkterne i forsvarets procedure, jf. retsplejelovens § 878, stk. 2

Af oversigten fremgår følgende:

”Forsvarets skriftlige bemærkninger til procedure i LTF forbudssagen.

1: Er LTF en forening i almindelig forstand

2: Er LTF omfattet af Grundlovens § 78 foreningsbegreb, særlige forhold her

3: Opfylder LTF kriterierne i Grundlovens § 78 til at kunne opløses ved dom

Mange momenter i sagen tilsiger, at sagen har et stort politisk element. Ombudsmanden har blandt andet i stærke vendinger kritiseret myndighedernes handlemåde i sagen og udtrykt, at den efterlader indtryk af, at der varetages politiske hensyn. Der er sket en mystisk fratrædelse af fungerende Rigsadvokat, der falder sammen med bedømmelsen af nærværende sag.

Anklagemyndigheden, som jo bestemmer, hvilke beviser de vil føre, har valgt en fremgangsmåde, hvor man fremlægger et partsindlæg fra Justitsministeriet, som er udfærdiget til sagen og med viden om, hvilke bevismomenter der ligger i sagen og mener, at hvis man fører bevis for, at de momenter er til stede (som man allerede ved er til stede), så har man løftet bevisbyrden.

Sagen mangler generelt set bevismidler som et resultat af efterforskning i sagen. Beviserne i sagen er overordnet set statistiske og historiske, og de historiske beviser består hovedsageligt af tidligere domme, hvor temaer, der er relevante for nærværende sag, om noget kan tilskrives LTF som sådan, ikke har været et tema. Det har været individuelle vurderinger af enkelte tiltalte og deres forsæt mv.

Anklagemyndigheden, der jo igen bestemmer, hvilke beviser, de vil fremføre, har tydeligvis ført en strategi, hvor man forsøger at spille på følelserne hos rettens

- 180 -

medlemmer, og vi har derfor skulle se rigtig mange videoer, hvor overfald er filmet, og vi har hørt mange forurettede om, hvordan de er blevet overfaldet. Dette har ingen bevisværdi for sagen og fremføres kun i håb om, at domsmandsretten vil se bort fra det, vi ikke hører om, fordi det ikke eksisterer i sagen. Faktum er, at i ingen af dommene er det lagt til grund, at noget kriminalitet udspinder fra LTF som sådan.

I ingen af sagerne er nogen dømt for at have givet ordre til andres kriminalitet. Ingen af de efter anklagemyndighedens opfattelse ledende medlemmer af LTF er dømt for et eneste drabssøg i LTF, og i øvrigt yderst begrænset straffet, mens de har været i LTF. Følgelig er intet ledende medlem ej heller dømt for at have givet ordre til eller organiseret andres kriminalitet.

Det gøres overordnet gældende, at det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at LTF som sådan har et voldeligt formål og/eller virker ved vold.

1: Er LTF en forening i traditionel forstand

Teori og praksis vedrørende pkt. 1. En lang række teoretiske indlæg fastslår, at dette ikke er lovreguleret og beror på en helhedsvurdering af en række momenter. Man lægger vægt på, om ”foreningen” har en afsondret formue, og om der er vedtægter. Om der er et ledelsesorgan, der kan handle på vegne af alle deltagerne, og at man vil fremme visse begrænsede formål.

Den relevante retspraksis er Christiania dommene i UfR 1976.626Ø (materialesamling side 17-20), U1976.1010H (materialesamling side 21-22), samt afgørelserne vedrørende Hells Angels i U2002.2722/2V (materialesamling side 23-25) samt U1996.948Ø.

I 2002 afgørelsen anføres blandt andet:

• Det kan efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at de pågældende personer har etableret et samvirke, der holder møde hver tirsdag, at der tages referat fra

- 181 -

møderne, samt at samvirket har valgt en præside nt, en vicepræsident og en kasserer. Præsidenten kan på samvirkets vegne indkøbe visse forbrugsgoder, medens vicepræsidenten ikke har særlige beføjelser i forhold til de øvrige personer. Det er ikke godtgjort, at der for dette samvirke eksisterer vedtægter .

D har forklaret, at kassereren modtager kontingenter fra personerne i samvirket , og at midler, som samvirket råder over, herunder midler hidrørende fra bl.a. salg af øl og sodavand på samvirkets samlingssted, opbevares hos en eller flere personer i samvi rket, men at der ikke føres regnskab over disse midler, som kan være i størrelsesordenen 100.000 kr.

Endvidere havde samvirket efter forklaringen lånt 350.000 kr. af B. Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at dette samvirke, der efter det fore liggende håndterer betydelige midler, er en juridisk person med en særskilt formue, der ikke tilhører de enkelte personer i samvirket.

Sagens beviser og procedurebemærkninger vedrørende pkt. 1. Der er ikke dannet en forening formelt set. Der eksisterer ingen vedtægter med et beskrevet formål.

LTF er vel nærmest en form for sammenslutning af mennesker, der er opvokset sammen i de samme boligområder med det fællesskab, det skaber, og er dermed geografisk funderet. De har et stort socialt sammenhold og er sammen hver dag. De støtter hinanden og har selv kaldt det et broderskab, hvilket nok er retvisende. En af måderne, man har støttet hinanden på, er blandt andet økonomisk, hvis man har brug for det, for eksempel ved at være i fængsel. Det er næppe afgørende, om kriminalforsorgen har kaldt LTF en gruppering, eller hvad de eller andre har kaldt dem, det afgørende er, hvad de er.

Det bestrides, at der eksisterer et ledelsesorgan i LTF, der kan agere på vegne af andre, og som kan give ordrer eller instrukser til andre i kriminel henseende. Der er ingen eksempler på noget sådan i sagen eller de tidligere domme. Det eneste eksempel vi har herpå, der peger i den anden retning, nemlig dommen fra Rådvadsvej side 61 i domsekstrakten, hvor A, der gøres gældende at være leder af LTF, oplyser aktørerne, at de skal stoppe med at yde vold, hvilket ikke efterkommes.

At der ikke sker en central styring, fremgår direkte af ekstrakten side 2176, hvor politiet selv anfører, at der er forskel på praksis vedrørende betaling af kontingent

- 182 -

i forskellige afdelinger. Det fremgår også af sagen, at Køge har deres eget regelsæt, og at man opererer med en præsident i hver afdeling.

Der sker en kontingentindbetaling, som bliver brugt til at støtte dem, som får brug for økonomisk støtte. Faktum er, at alle medlemmer er vokset op i et miljø, der har medført, at mange af dem har begået og begår kriminalitet, så det er en form for a-kasse. At de ud af til signalerer, at de holder sammen i form af påklædning etc., gør ikke, at man så er en forening.

Det fremgår endvidere af straffeattesterne for de såkaldte ledende medlemmer, at de fleste stort set er ustraffet i den periode, de har været i LTF. Således er G og B, der anses for at være den absolutte ledelse i LTF med rang af ”Captain”, stort set ustraffede. Det samme gælder F.

Pkt. 2: Er LTF omfattet af Grundlovens § 78 foreningsbegreb, særlige forhold her

Teori og praksis vedrørende pkt. 1. Ser man på den historiske udvikling frem til indførelsen af muligheden for at opløse foreninger ved dom i 1953, kan man konstatere, at interessen og formålet har været at beskyttet statsmagten som sådan, samt at beskytte de frihedsrettigheder individet har efter Grundloven.

Dette er motiveret af de korps, man opererede i Tyskland som egentlige militære magtorganer, der stod uden for statslig styring og de korps, der i Danmark blev oprettet under besættelsen af militær lignende karakter.

Således skriver for eksempel Mikal Witte i den kommenterede Grundlov, følgende (materialesamling side 37-39) ” Side 167: Ved grundlovsrevisionen (1953) blev stk. 2 indsat, så det blev lettere at forbyde foreninger. Den umiddelbare anledning var de danske korps, som den tyske besættelsesmagt havde oprettet, for at sprede skræk og rædsel under besættelsen. ”

- 183 -

Samme kan ses ved at gennemgå forarbejderne til både denne lovændring og det tidligere forslag om ændring af grundloven i 1039, som ikke blev vedtaget, samt at kerneområdet for § 78 er politiske foreninger.

Konkret vurdering af pkt. 2. LTF rammer ikke de beskyttelseshensyn, der ligger bag § 78 stk. 2. LTF er ikke en trussel for Grundloven eller de frihedsrettigheder, Grundloven giver borgerne. Begår medlemmer af LTF kriminalitet, er det noget, som vores straffesystem skal tage sig af, hvilket man jo også har gjort, således at de ansvarlige kan straffes for det, som findes bevist, at de har gjort.

LTF har ikke et mål om at omstyrte statsmagten eller at begrænse frihedsrettighederne for nogen. Ingen af de kriminalitetsformer, der er i sagens statiske materiale, angår angreb på statsmagten som sådan eller angreb på borgernes frihedsrettigheder.

3: Opfylder LTF kriterierne i Grundlovens § 78 til at kunne opløses ved dom

Indledende bemærkninger

LTF har ikke noget erklæret voldeligt formål og ej heller et ikke erklæret voldeligt formål.

At en kreds af venner holder sammen, er svært at definere et ”formål” med, men kan vel bedst beskrives som et fællesskab og sammenhold, der på mange plan betyder, at man er der for hinanden. Det vil sige, man dagligt hænger ud socialt sammen. Men holder fester og hygger sig. Kommer medlemmer af fællesskabet i problemer, hjælper man for eksempel økonomisk eller ved at skaffe juridisk hjælp til at udfærdige klager etc. over forskellige forhold.

Konflikter er ikke et formål, og i hovedparten af LTFs levetid har der ej heller været konflikt.

At der er konflikter, skyldes vel nærmest en grad af følelse af geografisk tilknytning qua opvækst og er ikke forskellige fra de stridigheder, der opstår i alle

- 184 -

andre sammenhænge mellem personer og lande, uden at disse har et formål med konflikt.

Teori og praksis vedr. pkt. 3 Af særlig interesse er her Rigsadvokatens tidligere undersøgelser, herunder undersøgelserne vedrørende Hitz ut-Tahrir og Hells Angels.

Vedrørende førstnævnte anfører man blandt andet: (materialesamlingen side 69) Endvidere vil enkeltstående ulovlige/strafbare forhold begået i foreningsregi i almindelighed ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at gøre foreningen ulovlig i grundlovens § 78’s forstand. Det må formentlig være et krav, at der inden for foreningens rammer i et ikke ubetydeligt omfang er eller tilsigtes begået ulovlige/strafbare forhold…..”

Og i 1998 undersøgelsen vedrørende Hells Angels følgende, (materialesamling side 78-81)

Undersøgelsen har vist, at såvel Hells Angels som B andidos består af personer, der i vidt omfang er straffet for kriminalitet, der kan have betydning for vurderingen af, hvorvidt foreningerne, som de pågældende er relateret til, ”virker ved vold”.

Således er 81 % af de til Hells Angels relaterede personer og 76 % af de til Bandidos relaterede personer straffet mindst en gang for straffelovskriminalitet, der kan have betydning for vurderingen af, hvorvidt foreningerne virker ved vold. 35 % af de til Hells Angels’ relaterede personer og 32 % af de til Bandido s relaterede personer er straffet mindst en gang for sådan kriminalitet i ”medlemsperioden”, hvorved menes, at de pågældende på afgørelsestidspunktet havde status som fuldgyldigt medlem, prospect eller hangaround.

For så vidt angår overtrædelser af våben - og eksplosivloven, herunder strafskærpelsesreglen i straffelovens § 192 a, er 88 % af såvel de til Hells Angels som de til Bandidos relaterede personer straffet mindst en gang . De tilsvarende tal er for medlemsperioden 56 % for så vidt angår Hells Angels o g 50 % for så vidt angår Bandidos.

Der er endvidere indhentet oplysninger om, hvorvidt de af undersøgelsen omfattede personer kunne få udstedt en såkaldt

- 185 -

”ren” privat straffeattest. Det er konstateres, at 22 % af de til Hells Angels relaterede personer og 19 % af de til Bandidos relaterede personer medio februar 1998 ville kunne få udstedt en ”ren” privat straffeattest. Det forhold, at de til Hells Angels og Bandidos relaterede personer i vidt omfang er straffet for kriminalitet, der kan have betydning for vurderingen af, hvorvidt foreningerne ”virker ved vold”, medfører ikke i sig selv, at det under en retssag kan bevises, at foreningerne ”virker ved vold” og dermed kan opløses. Det må tillige bevises, at de strafbare handlinger kan tilregnes foreningerne som sådanne.

Mat side 79 -81: For så vidt angår Hells Angels og Bandidos har Rigsadvokaten ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger konkluderet, at der ikke er en tilstrækkelig sikker udsigt til, at det under en eventuel forbudssag vil vær e muligt at bevise, at Hells Angels og Bandidos som et almindeligt eller dominerende led i foreningens aktiviteter udøver vold eller opfordrer til vold. Baggrunden herfor er følgende:

1. Ingen vedtægter, hvoraf det fremgår, at det generelt eller i visse situationer er omfattet af Hells Angels og Bandidos formål at virke ved vold.

2. Ingen retsafgørelser, hvori det er lagt til grund, at det er omfattet af Hells Angels formål at virke ved vold generelt eller i visse situationer.

Dette er konkrete oplysninger, der kan sammenlignes med omstændighederne i denne sag. Af yderligere interesse kan særligt fremhæves Jens Elo Rytter i bogen ” Individets Grundlæggende Rettigheder”, materialesamling side 115-116

Side 377: Bevis for foreningens ulovlige formål. Det afgørende er foreningens faktiske formål. Ulovlige formål i vedtægter kan være et stærkt indicium, man er ikke i sig selv tilstrækkeligt, jf. U 1874.479 Ø. Omvendt har en forening, uanset vedtægterne, et ulovligt formål, hvis foreningens faktiske virksomhed er ulovlig, jf. UfR 1924.514 H. Det faktum, at enkelte foreningsmedlemmer begår strafbare handlinger giver ikke i sig selv grundlag for at hævde, at foreningen generelt er

- 186 -

involveret i ulovlige aktiviteter . Der kræver stærke beviser for, at det er selve foreningen som har et ulovligt formål eller anvende ulovlige midler, frem for blot enkelte af foreningens medlemmer. Således har anklagemyndigheden hidtil – på grund af utilstrækkelige beviser – opgivet at få rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, samt den fundamentalistiske muslimske organisation Hisb -ut-Tahrir, opløst ved dom.

Konkret vurdering af pkt. 3

Bevismomenterne er hovedsageligt statistiske og historiske.

De statistiske oplysninger, der jo i sin natur ikke er konkrete og derfor ikke særligt egnede som bevis i straffesager, taler i meget stærk retning for ikke at forbyde og opløse LTF. Disse oplysninger viser et billede af, at den kriminalitet, der begås, er individuelle handlinger.

I tabellen i ekstraktens side 3824 fremgår, at langt hovedparten af alle strafbare overtrædelser er begået af en enkelt person. Der er enkelte sager, hvor to er dømt og meget få sager, hvor flere end to er dømt. Denne tabel gælder både nuværende og tidligere medlemmer af LTF. Af oplysningerne fremgår også, at den kriminalitet, der begås, hovedsageligt er berigelses-kriminalitet.

Af den nævnte tabel fremgår, at kun seks er dømt for drabsforsøg, og af de fem af disse er kun en enkelt person dømt og to i den sidste sag. Der er ca. 1650 domme for formueforbrydelser, ca. 350 domme for vold for nuværende medlemmer, og for tidligere er tallene henholdsvis 950 og 240. På side 3841 kan man se 2324 fældende afgørelser mod nuværende medlemmer af LTF i hele deres liv.

På side 3834 kan man se 1516 fældende afgørelser mod tidligere LTF medlemmer i deres liv. Altså i alt 3840 domme begået af personer, der er eller har været tilknyttet LTF.

På side 3825 kan man se, at der i alt er begået 485 overtrædelse af nuværende og tidligere medlemmer af LTF, mens de var i LTF. Den absolut dominerende post her er formueforbrydelser med 283 poster. Så ud af de i alt 3840 domme, disse

- 187 -

personer, som er eller har været med i LTF, har fået, er de 485 altså begået, mens de var med i LTF. Der er tale om unge mennesker, der ikke har haft et langt liv forud for, at de kom med i LTF. Det svarer til, at 12,6 procent af den kriminalitet, disse mennesker har begået, er begået, mens de var med i LTF. Ser man på de alvorlige kriminalitetsformer, gentager dette mønster sig.

Straffelovens § 192a:

På side 3835 fremgår, at 27 tidligere medlemmer er dømt for 192a og 37 forhold På side 3845 fremgår, at der er 55 § 192-overtrædelser af nuværende medlemmer fordelt ud på 48 personer. Så samlet set står folk, der har været i LTF for i alt 55+37 overtrædelser af § 192a, i alt 92 overtrædelser. Fordelt ud på 48+27 = 75 personer.

På side 3835 kan man se, at § 192a overtrædelser, der er begået, mens de var med i LTF, er 20 overtrædelser ud af de 92, altså 4/5 mens man ikke var i LTF. Endvidere kan man samme sted se, at det er fordelt på 18 personer ud af de 75, der i alt er dømt for § 192a. Så mange, der tidligere var dømt for § 192a, begår ikke denne kriminalitet, efter man kommer med i LTF.

Straffelovens § 237, jf. 21:

På side 3825 kan man se, at der kun er to, der er dømt for drabsforsøg, mens de har været i LTF. På side 3841 kan man se, at nuværende er dømt for seks drabsforsøg. Det fremgår på side 3834, at tidligere medlemmer er dømt for fire drabsforsøg. Det vil sige, at folk knyttet til LTF er dømt for i alt 10 drabsforsøg, og heraf er to begået, mens de har været med i LTF.

På side 3826 i frihedsstraftabel 3 fremgår det, at personer, der har eller er i LTF, har fået i alt 917 års frihedsstraf, og heraf er de 387 års frihedsstraf, mens de har været med i LTF. Altså hovedparten uden for LTF regi. På side 3843 fremgår det, at National Nomads eller Nomadz kun er straffet i begrænset omfang.

En enkelt dom for drabsforsøg må være Røde Plads sagen, hvor Landsretten frifinder for forsøg på drab.

- 188 -

Giver vel samlet set det billede, at LTF består af folk, der tidligere har begået kriminalitet. Der ses ikke tegn på, at denne kriminalitet forøges, fordi man kommer med i LTF, tværtimod.

Tallene kan fravige nogle få procent på grund af alle de nye domme fra sagerne i efteråret 2017, men giver jo et glimrende billede af, hvordan det har været i hovedparten af LTFs levetid.

Det, som er meget interessant, når man skal sammenligne med de tidligere undersøgelser vedrørende Hells Angels, er, at man på side 3825 tabel 1b kan se, at 113 uf ad 370 medlemmer er dømt for kriminalitet i medlemsperioden. Det er 30 procent. Det er så steget til 38 procent nu på grund af nogle større sager, hvor mange er dømt, … sagen for eksempel. 57 af de 113 er dømt for formueforbrydelser hovedsageligt 276. (38 af dem)

I Rigsadvokatens undersøgelse 1998 vedrørende Hells Angels, som er nævnt ovenfor, beregner man, at 35 procent af Hells Angels medlemmerne har begået kriminalitet, mens de var i Hells Angels, og 32 procent i forhold til Bandidos.

Det er vel stort set det samme som LTF i forhold til denne faktor (procentvis andel af medlemmer som er dømt i medlemsperioden), som vel og mærke er ret afgørende i forhold til, at tidligere rigsadvokater vurderer, man ikke kan løfte bevisbyrden for, at de klubber er ulovlige i sig selv. Der var jo mange flere drabs- og drabsforsøgssager.

Man ser også på § 192a og våben og anfører, at det er tallet 56 procent for Hells Angels og 50 procent for Bandidos, der er straffet for det i medlemsperioden. På side 3825 tabel 1b fremgår det, at 18 medlemmer af LTF er dømt for § 192a i medlemsperioden. Det er 4,8 procent af medlemmerne.

Man skal være opmærksom på, at man i tabel 2 på side 3825 snyder og tager afgørelser med, der ikke er begået i medlemsperioden og regner procent ud her, men det kan vi ikke bruge til noget. Hvis man skal sammenligne det, skal man

- 189 -

sammenligne tallene 88 procent for Hells Angels og Bandidos, hvilket er langt højere end for LTF´s vedkommende. Hovedsageligt overtrædelser af knivloven i øvrigt.

Så i forhold til straffe i det hele taget er de på niveau, og ser man på § 192a, ligger de langt under Hells Angels og Bandidos fra de tidligere undersøgelser. Det er den omstændighed, at der i vores sag ingen retsafgørelser har været, hvor man har lagt til grund, at det er omfattet af LTF´s formål at virke ved vold, generelt eller i visse situationer, sammenholdt med, at der ej heller er vedtægter, der anfører noget sådant.

I forhold til temaet LTF i fængsel, er der uden tvivl sket en negativ særbehandling af LTF i fængslerne. Ombudsmanden har også her kritiseret manglende overholdelse af høringsregler Endvidere har man i den grad sat skøn under regel og blot placeret alle, der var tilknyttet LTF i fokusafdelinger alene af den grund, at de var knyttet til LTF.

Dette har skabt frustrationer og nogle få episoder af voldelig karakter. Det fremgår af Tillægsekstrakt 10 side 11, at der i undersøgelsesperioden er over 5.000 overfald i alt, og over 500 gennemsnitligt om året. Vi har hørt om nogle ganske få vedrørende LTF. Man har fra personer tilknyttet LTF bekæmpet dette af juridisk vej med klager. Ingen er dømt for at have organiseret vold mod fængselspersonale, og ingen er dømt, som ikke har deltaget direkte i overfaldet fra LTF.

I forhold til vidneforklaringerne i sagen har disse været karakteriseret ved at være personer, der sidder med en form for 2., 3. eller 4. håndsviden, eller har en teoretisk viden. De få vidner, der har kunnet bidrage med første håndsudsagn, har været af begrænset antal og især begrænset værdi.

Vidnet … fra Sundown sagen har således ikke været med i LTF og kan ikke bidrage med nogen viden. Han kender intet om forholdene uden for Køge i øvrigt.

- 190 -

… forklaring tilsidesættes af Landsretten, fordi han skifter forklaring og i øvrigt ikke udtaler sig under straffeansvar. Han er ikke afhørt i nærværende sag. …, der påstår, han sidder med 2. håndsviden, er af en lang række grunde meget utroværdig.

Herudover har vidnerne kun kunne fortælle om perifere ting, momenter af interesse for sagen. Vidneudsagnene fra diverse forurettede i voldssager har ingen bevisværdi i forhold til de temaer, der er relevante for nærværende sag.

Personers subjektive opfattelser er ikke bevis i en straffesag.

I forhold til de historiske afgørelser, der indgår i sagen, kan man overordnet konstatere følgende:

Beviserne i disse sager har kun i meget begrænset omfang været dokumenteret i nærværende sag, hvilket påvirker bevisværdien af dem, hvilket Rigsadvokaten også er inde på i sine tidligere undersøgelser. Der er på tilsvarende måde, som i Rigsadvokatens konklusion på Hells Angels i 1998, ingen retsafgørelser, hvor det er lagt til grund, at det er omfattet af LTFs formål i visse situationer at virke ved vold.

Forsvaret mener, at besvarelsen af følgende spørgsmål er de relevante i relation til de historiske domme:

1: Er der dømt nogle i sagerne, som ikke er deltagere i overfaldet etc.? 2: Er der dømt nogle for at organisere/give ordre til noget. 3: Er der dømt nogen fra ledelsen, det vil sige Nationalen, A, for at give ordre til noget. 4: Er det nogensinde lagt til grund, at det er LTF, som sådan, der agerer og ikke den konkrete (dette jo afgørende for Rigsadvokaten i 1998). Svaret på de 4 spørgsmål er nej til dem alle.

- 191 -

Konklusionen er samlet, at de statistiske oplysninger taler deres eget sprog. Strafniveauet for den påståede ledelse taler sit eget sprog. Ingen er dømt for at have organiseret eller givet ordre til kriminalitet nogensinde.

Man har ikke ved at læse domme op i nærværende sag ført et bevis, der kan udstrække ansvaret for de strafbare forhold i sagerne til andre end dem, som retten har fundet det bevist er ansvarlige i de konkrete sager, hvilket retten jo har gjort i langvarige sager med førelse af alle beviserne i sagen. Politiet og anklagemyndigheden har ikke vurderet, at der har været grundlag for at gøre ansvar gældende for andre.

I forhold til det foreløbige forbud henvises til de skriftlige bemærkninger i materialet på side 81, 101, og 129 i ekstrakten ”Administrativt forbud”.

Rettens begrundelse

og afgørelse

A. Om grundlovens § 78

Grundlovens § 78 har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning.

Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”

- 192 -

Grundloven af 1849 indeholdt bestemmelser svarende til de nugældende bestemmelser i grundlovens § 78, stk. 1 og 3. Bestemmelsen i stk. 2, blev indført ved grundlovsændringen i 1953. En bestemmelse svarende til § 78, stk. 2, var indeholdt i det forslag til ændring af grundloven, der blev vedtaget af Folketinget i 1939. Dette førte dog ikke til en ændring af grundloven, fordi forslaget ikke opnåede den fornødne tilslutning ved den efterfølgende folkeafstemning.

Hverken forarbejderne til grundloven af 1849 eller til ændringerne i 1953 indeholder en definition eller omtale af foreningsbegrebet i grundlovens § 78. Af den statsretlige litteratur – bl.a.

Henrik Zahle: Dansk Statsforfatningsret 3, Menneskerettigheder, 3. udgave (2003), s. 140, og Jens Peter Christensen m.fl.: Grundloven med kommentarer (2015), s. 513 – fremgår, at en forening kan defineres som et varigere samvirke af en kreds af personer med et nærmere bestemt formål.

Foreningens retsorden (vedtægter, love) kan være mere eller mindre detaljerede, og kan eventuelt foreligge som en stiltiende forståelse, men kan aldrig helt mangle, hvis et samvirke skal kunne udgøre en forening i grundlovens § 78’s forstand, jf. Alf Ross: Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), s. 731.

Forarbejderne til grundloven af 1849 eller til ændringerne i 1953 ses ikke at indeholde fortolkningsbidrag til belysning af forståelsen af begrebet ”lovligt øjemed”, eller hvilke foreninger, som omfattes af begrebet ”foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold…”. Af forarbejderne til den ikke vedtagne tilføjelse til grundlovens § 85, der ved 1953-ændringen blev til § 78, stk. 2, fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende, ordentlig samling 1938-39, tillæg A, sp. 2465:

”… Til § 85. Medens 1ste Stykke gentager den gældende Regel om Borgernes Adgang til uden forudgaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed, tilsigter 2det Stykke at fastslaa, at der kan være Foreninger af en saadan Karakter, at det er rimeligt i selve Forfatningen at foreskrive, at de af Regeringen skal kunne kræves opløst ved Dom. Dette gælder dels, hvor Foreningen virker for en Omstyrtning af selve Forfatningen, altsaa en Ændring af denne ved voldelige eller lignende retsstridige Midler, eller søger at naa sit Maal ved strafbar Paavirkning

- 193 -

af Medborgerne, men ogsaa, hvor den - omend ad sædvanlig forfatningsmæssig Vej - vil virke for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogle af de Rettigheder, der - som Trosfrihed, Trykkefrihed, Forenings- og Forsamlingsfrihed maa betragtes som umistelige i ethvert demokratisk Samfund.

Siden Menneskerettighedernes Erklæring i 1789 har de deri indeholdte Synspunkter om Borgerfrihed afgivet Grundlag for hele den paafølgende Kulturudvikling uden Indsigelser eller Angreb fra noget betydende Hold; og da det maa anses for uden for al Tvivl, at der i det danske Folk er Enighed om, at dette Kulturgrundlag til enhver Tid maa fastholdes, findes det rigtigt i Landets Forfatning at skabe et Værn for disse Borgernes Frihedsrettigheder.

Ved Udformningen af disse Regler har man særligt haft for Øje, at ogsaa de Foreninger, der mere i det skjulte søger at virke gennem Ophidselse til og Anstiftelse af en voldelig Adfærd mod andre, bør kunne rammes.

Om man i andre Tilfælde skrider til Sagsanlæg til Opløsning af en Forening, vil derimod i højere Grad bero paa et Skøn, men den nyindføjede Regel afgiver naturligvis ikke Grundlag for en Modsætningsslut-ning om, at alle andre Foreninger end de der nævnte ubetinget skulde være lovlige.

I øvrigt vil i det første og det tredie af de særligt fremhævede Tilfælde Dannelsen af Foreninger eller Deltagelse deri hyppigt kunne rammes allerede efter den gældende Straffelovgivning, men det er fundet rigtigt i Paragraffen yderligere at optage Bestemmelse om, at Opløsningens Retsvirkninger overhovedet bliver at fastsætte ved Lov, derunder eventuelt ved Tilføjelse til Straffeloven.

I øvrigt gentages blot de gældende Regler med Tilføjelse af Bestemmelsen om Henlæggelse af visse Sager til Rigsretten. …”

Det følger således af grundlovens § 78, stk. 1, jf. stk. 3, at hvis en forening har et ulovligt øjemed kan foreningen opløses ved dom. Af § 78, stk. 2, fremgår, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål ved vold vil kunne opløses ved dom.

Under sagen har anklagemyndigheden henvist til Justitsministeriets notat af 2. oktober 2017, som bl.a. indeholder følgende henvisninger til den statsretlige litteratur, om hvad der kan forstås vedrørende en forenings ulovlige øjemed:

- 194 -

” Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 2015, side 520, anfører bl.a. følgende:

”Ved vurderingen af, om en forening har et ulovligt formål eller anvender ulovlige midler, er det almindeligt accepteret, at man ikke skal lægge størst vægt på udtalelser i foreningsformål eller partiprogrammer, men derimod på hvordan foreningen i praksis manifesterer sig. Denne konkretiserede vurdering af foreningsformålet og de midler, der tænkes anvendt for at opnå dette, er lagt til grund i de hidtil to eneste domme om opløsning af en forening.”

Henrik Zahle anfører i Dansk forfatningsret 3, Menneskerettigheder, 3. udgave (2003), side 144 f, bl.a. følgende:

”(…) [F]or bedømmelsen af en forenings lovlighed er en vurdering af foreningens øjemed eller formål af afgørende betydning.

At en forening foretager enkeltstående ulovlige, eventuelt strafbare, handlinger, kan give anledning til sanktioner over for ulovligheden, men kan i almindelighed ikke i sig selv begrunde en opløsning af foreningen. (…) Afgørende er en bedømmelse af den virksomhed, som foreningen reelt står for eller må forventes at ville stå for, ikke hvad der er stipuleret i vedtægterne, om end dette ikke er uden betydning.

Formålet er ikke blot at betragte som et fremtidigt resultat, men omfatter også de midler, hvormed dette resultat tænkes realiseret. (…).

Vold eller andre ulovligheder, der udgår fra andre end foreningen selv, kan ikke indgå i bedømmelsen af formålets lovlighed, medmindre disse er medlemmer af eller på anden måde har tilknytning til foreningen, og deres ulovligheder kan tilskrives foreningen som en del af dens virksomhed. En forenings øjemed eller formål omfatter foreningens normale og godkendte virksomhed, såvel den aktuelle som den forventede.”

I Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 747 f, anføres bl.a. følgende om fastlæggelsen af en forenings øjemed:

- 195 -

”Dette udtryk [dvs. foreningens øjemed] kan ikke forstås som gående blot på det yderste mål der tilstræbes gennem foreningen. At ændre forfatningen er fx i sig selv et legitimt formål, men det er klart at en forening der tilsigter at nå dette mål ved anvendelse af vold ikke kan siges at have lovligt øjemed.

Dette udtryk må indbefatte også de anvendte midler, d.v.s. al den virksomhed der tænkes udfoldet gennem foreningen. Øjemedet omfatter altså den hele foreningsvirksomhed men på den anden side kun for så vidt virksomheden indgår som led i det der planmæssigt tilstræbes. En erhvervsdrivende forening, fx, har naturligvis ikke et ulovligt øjemed blot fordi den lejlighedsvis begår overtrædelser af næringslovgivningen.

En forenings øjemed, kan vi herefter sige, omfatter al den foreningsaktivitet, der må påregnes som en normal, planmæssig bestanddel af foreningens virke når forudsætningerne for sådan aktivitet er til stede. I øjemedsbegrebet indgår altså et subjektivt moment om udtryk for en plan eller hensigt og dette kan give anledning til vanskelige bevisspørgsmål.

Det hører naturligvis til sjældenhederne at en forening i sine vedtægter åbent proklamerer at tilsigte ulovligheder. I de fleste tilfælde må øjemedet udledes af de nærmere omstændigheder, især den virksomhed foreningen faktisk har udfoldet. …. At en forenings øjemed er ulovligt vil som regel fremgå af at den virksomhed der tilstræbes er strafbar. (…)”

Hos Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 387, anføres bl.a.:

”Udtrykket ”lovligt øjemed” rejser visse fortolkningsproblemer. I almindelig sprogbrug er ordet øjemed ensbetydende med formål eller hensigt. Man kunne derfor antage, at der måtte lægges vægt på, hvad der bestemmes i foreningsvedtægternes formålsparagraf, eller hvad der i øvrigt har været stifternes subjektive hensigt.

Hvis formål og hensigt har været lovlige, men foreningens virksomhed går ud over formålsbestemmelsens grænser eller den oprindelige hensigt, må virksomhedens karakter være afgørende. En enkeltstående lovovertrædelse kan dog ikke være tilstrækkelig, men virksomhedens generelle karakter må tages i betragtning. En sondring mellem mål og midler kan i nogle tilfælde være relevant, således at foreningens øjemed

- 196 -

må anses for ulovligt alene i kraft af midlets ulovlighed, jf. forudsætningen i § 78, stk. 2. Hvis målet f.eks. er at afskaffe det parlamentariske system gennem en grundlovsændring, er foreningsformålet lovligt. Hvis samme mål søges nået gennem revolution, er det ulovligt.

En tilsvarende sondring kan dog ikke anlægges i alle tilfælde, og navnlig ikke, hvor formålet ikke er at hidføre en tilstand, men at udfolde en bestemt aktivitet. Hvis formålet f.eks. er at dyrke hasardspil offentligt i strid med strfl. § 204, kan mål og midler ikke adskilles. Formålet må som helhed betragtes som ulovligt, idet det tager sigte på den ulovlige aktivitet.”

Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 681, anfører bl.a. følgende:

”Borgernes grundlovsmæssige Ret til at danne foreninger er ifølge Grl. § 78, 1. Stk betinget af, at Foreningens Øjemed er lovligt. Man kan ikke af denne Udtryksmaade slutte, at de Midler, hvorved en Forening vil opnå sit Foreningsøjemed er uden Betydning. Borgernes grundlovsmæssige Ret til at danne Foreninger gælder ligesaa lidt, når der er Tale om foreninger, som vil opnaa deres Øjemed ved ulovlige Midler.

En Sondring mellem Øjemed og Midler er i øvrigt meget vanskelig at gennemføre. Det bliver da principielt hele den ved Foreningens Dannelse tilsigtede Foreningsvirksom-hed, der maa være lovlig. Øjemedet kan dog ikke i Grundlovens Forstand anses for ulovligt ved enhver nok saa ubetydelig Ulovlighed i den Maade, hvorpaa Forenings-virksomheden tænkes udført.

Ved Bedømmelsen af Øjemedet maa i første Række ses hen til Foreningsaftalens (Vedtægternes) indhold; men ogsaa andre Forhold kan indicere en ulovlig Virksomhed.”

Forsvareren har henvist til følgende citat fra Jens Elo Rytter, Individets Grundlæggende Rettigheder (1. udgave, 2013), side 377:

”Bevis for foreningens ulovlige formål. Det afgørende er foreningens faktiske formål. Ulovlige formål i vedtægter kan være et stærkt indicium, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt, jf. U 1874.479 Ø. Omvendt har en forening, uanset vedtægterne, et ulovligt formål, hvis foreningens faktiske virksomhed er ulovlig, jf. UfR 1924.514 H. Det faktum, at enkelte

- 197 -

foreningsmedlemmer begår strafbare handlinger giver ikke i sig selv grundlag for at hævde, at foreningen generelt er invol-veret i ulovlige aktiviteter. Der kræves stærke beviser for, at det er selve foreningen som har et ulovligt formål eller anvende ulovlige midler, frem for blot enkelte af foreningens medlemmer. Således har anklagemyndigheden hidtil – på grund af utilstrækkelige beviser – opgivet at få rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, samt den fundamentalistiske muslimske organisation Hisb-ut-Tahrir, opløst ved dom.”

I et notat af 1. marts 1988 om opløsning af ulovlige foreninger udtaler Justitsministeriet sig om grundlovens § 78. Af notatet fremgår bl.a. følgende:

”… 3. Den omstændighed, at en forening en enkelt eller få gange mere tilfældigt overtræder lovgivningen eller opfordrer til overtrædelse heraf, kan på baggrund af det anførte næppe medføre, at foreningens øjemed kan anses for at være ulovligt efter § 78, stk. 1, og at foreningen derfor kan opløses ved dom.

Hvis foreningen derimod som et almindeligt led i dens virksomhed overtræder lovgivningen eller opfordrer hertil, kan der være grund til at overveje spørgsmålet om opløsning af foreningen under henvisning til dens øjemed. …….

Det fremgår af forfatningskommissionens betænkning fra 1938, at man med forslaget til den nye bestemmelse tilsigtede at skabe hjemmel for opløsning af foreninger, der virkede for en omstyrtning af grundloven eller som ved vold eller anstiftelse af vold søgte at nå deres mål.

Efter ordlyden af § 82, stk. 2, i grundlovsforslaget blev det således præciseret, at regeringen kunne kræve en forening opløst ved dom såvel i tilfælde, hvor den virkede for en omstyrtelse af grundloven, som hvor foreningen i øvrigt virkede for sit mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af andre.

Det fremgår af forarbejderne hertil, at der alene var tænkt på en voldelig omstyrtning af grundloven, og ikke ethvert virke for en ændring af denne, jf. Rigsdagstidende 1937/ 38, tillæg A, sp. 2466, og tillæg B, sp. 286. Udformningen af det nye stk. 2 blev kritiseret, navnlig af Poul Andersen. Dette medførte en ændring, således at forslaget fik sålydende formulering som vedtaget ved 3. behandlingen i 1939:

- 198 -

"Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 72, 75, 76, 82, 83 og 84 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom."

De foreslåede ændringer af grundloven i 1938- 39 blev som bekendt ikke vedtaget, idet der ikke opnåedes et tilstrækkeligt antal ja-stemmer ved folkeafstemningen i 1939.

I forslaget til ændring af grundloven i 1953 blev § 78, stk. 2, formuleret som det ved 3. behandlingen i 1939 vedtagne forslag, dog således at ordene "eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 72, 75, 76, 82, 83 og 84 tilsikrede Rettigheder," udgik. Den ændring af stk. 2 og stk. 2 i det hele blev indføjet i grundloven uden bemærkninger hertil fra regeringens side eller omtale i betænkningen, der blev afgivet af forfatningskommissionen af 1946.

Det er ikke herudover i den statsretlige litteratur eller i forarbejderne til bestemmelsen i grundlovens § 78 nærmere angivet, hvilken karakter volden eller opfordringen til vold skal have. På baggrund af forslaget om affattelsen af § 85, stk. 2, fra 1938-39 kan det dog ikke antages, at bestemmelsen i den nugældende § 78, stk. 2, alene tager sigte på voldsudøvelse af samfundsomvæltende karakter.

Også foreninger, der har til formål at udøve eller faktisk som et led i foreningens aktiviteter udøver vold eller opfordrer til vold mod f.eks. etniske eller religiøse mindretal, skal opløses efter grundlovens § 78, stk. 2.

Den omstændighed, at foreningen ved enkeltstående lejligheder har opfordret til vold, eller at foreningens medlemmer i forbindelse med foreningsmøder eller aktivitet har udøvet vold, kan dog næppe antages at medføre, at foreningen skal opløses ved dom. ……… 8. Sammenfatning.

- 199 -

Efter ordlyden af § 78, stk. l og 2, er der – som det fremgår af det ovennævnte - en relativt vid adgang og i særlige tilfælde pligt til at skride ind overfor foreninger.

Uanset dette er det Justitsministeriets opfattelse, at foreningsfriheden i såvel formel som materiel henseende er et så væsentligt element i et demokratisk samfund, at der skal være tale om klare tilfælde af mere systematiseret vold eller meget konkretiseret anstiftelse til vold, før der bør gribes ind efter § 78, stk. 2.

Det samme må efter Justitsministeriets opfattelse antages at gælde med hensyn til opløsning af en forening efter § 78, stk. 1, under henvisning til dens ulovlige øjemed.

Som det fremgår af pkt. 7, har der da også i praksis kun i ganske få tilfælde været skredet ind over for foreninger efter reglerne i grundlovens § 78 (før § 85). I de tilfælde, hvor foreninger eller foreningsmedlemmer har overtrådt lovgivningen, er der normalt alene skredet ind med påstand om straf efter de almindelige regler i lovgivningen….”

Om samspillet mellem grundlovens § 78, stk. 1 og 2, anfører Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 686 bl.a. følgende:

”Når det som overfor S. 681 antages, at Foreninger, der virker ved ulovlige Midler, falder udenfor den i § 78, 1. Stk. hjemlede Foreningsfrihed, gør de i 2. Stk. nævnte foreninger det selvfølgelig ogsaa; thi der er her tale om kvalificeret Ulovlighed.”

Om betydningen af grundlovens § 78, stk. 2, anfører Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 743 f:,

"Bestemmelsen er ikke af større interesse fordi sådanne foreninger også uden grundlovsbestemmelsen ville være ulovlige, således at det normalt ville være anklagemyndighedens pligt at rejse sag til opløsning og eventuelt straf, rpl. § 723 (2). Betydningen af grdl. S 78 (2) ligger deri at den udelukker enhver adgang i henhold til rpl. § 723 (2} til at undlade at rejse sag. Grdl. § 78 (2) gør det ikke til pligt for regeringen at indlede retsforfølgning med et foreløbigt forbud efter grdl.

- 200 -

§ 78 (3), 2. pkt., men det er en selvfølge at dette kan ske da hjemmelen hertil efter stykke 3 generelt angår enhver forening der skønnes ulovlig, altså også de i 2. stykke omhandlede kvalificeret ulovlige foreninger."

Retten kan tilslutte sig disse synspunkter, og vil i det følgende behandle grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, under et, således at retten, hvis det lægges til grund, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78´s forstand, samlet vil tage stilling til, om Loyal to Familia har et ulovligt øjemed og herunder virker ved vold.

B. Er Loyal to Familia en forening?

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at et organisationsdiagram og lister med navne, personnumre mv., der blev fundet under en ransagning hos E den 12. marts 2013 godtgør, at Loyal to Familia – som på dette tidspunkt flere gange havde ladet sig repræsentere i medierne af A – fra begyndelsen af 2013 havde en fast og hierarkisk struktur.

Det fremgår således af organisationsdiagrammet, at medlemmerne var organiserede i en overordnet ledelse og i undergrupper, der i hvert fald til dels var geografisk afgrænsede til Blågårds Plads, Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal. Det fremgår endvidere af organisationsdiagrammet, at ”…” var en central figur i Loyal to Familias overordnede ledelse.

Retten lægger til grund, at ”…” er identisk med A, og det er under denne sag ubestridt, at A er leder af Loyal to Familia, således som Højesteret også har lagt til grund i en dom af 20. november 2018.

Under en ransagning foretaget hos E den 13. maj 2014 fandt politiet en håndskreven seddel med overskriften ”LTF værdisæt?” efterfulgt af stikord for ”Gruppe 1” omfattende bl.a. ”fælles mål/organisering” og stikord for ”Gruppe 2: Defense/Atack”, der fremstår som regler for adfærd og aktivitet blandt medlemmer tillagt opgaver med ”Defense/Atack”.

Ved samme ransagning fandt politiet en håndskreven skabelon med overskriften ”Register/Mappe på alle M’er/P’er”.

Efter indholdet af skabelonen lægger retten til grund, at hensigten med denne var, at der for alle medlemmer af Loyal to Familia skulle udarbejdes en mappe indeholdende oplysning om bl.a. navn og cpr.nr., dato for påbegyndt medlemskab af Loyal to Familia, medlemsafdeling, perioder med afsoning, ferie eller orlov, disciplinærsager, vagtplan i klubben for det pågældende medlem, uniformstørrelse, kontingentbetaling, modtagne lommepenge under frihedsberøvelse og navn på medlemmets eventuelle advokat.

Det fremgår

- 201 -

af skabelonen, at ”Nationen” har adgang til alle medlemsmapper, og at en afdeling har adgang til mapper for afdelingens medlemmer. Under ransagningen fandt politiet også et regelsæt med bl.a. uddybning af reglerne for adgang til mapperegisteret, regler for kontingentbetaling og regler for modtagelse af penge under frihedsberøvelse.

Under en senere ransagning af en mobiltelefon tilhørende H fandt politiet et regelsæt gældende fra 1. januar 2017, og retten lægger efter indholdet heraf til grund, at der var tale om et regelsæt gældende generelt for medlemmer af LTF. Regelsættet regulerer bl.a. adfærd i forhold til politiet, andre LTF medlemmer og lokalsamfundet, kontingentbetaling, påklædning og indordning i hierarkiet.

Det fremgår til sidst i regelsættet, at ”Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre konsekvenser alt efter omstændighederne”.

Systematiseringen af medlemsfortegnelser, regler for medlemskab, kontingentbetalinger mv. bekræftes også af fund gjort af politiet under ransagning af Baggesensgade …, 2200 København N, foretaget henholdsvis den 13. juni 2017 og den 16. marts 2018.

At der i Loyal to Familia var regler for modtagelse af penge under frihedsberøvelse og betaling af medlemskontingent er endvidere godtgjort ved den bevisførelse under hovedforhandlingen, der angår medlemmet Js forklaring til politirapport om, at han stod for indbetaling af penge til frihedsberøvede medlemmer, og ved bevisførelsen vedrørende hans rolle i opkrævning af kontingent.

Efter denne bevisførelse sammenholdt med fundne kvitteringer for indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer af LTF og opgørelsen over indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer baseret på Kriminalforsorgens registreringer af indbetalinger, lægger retten til grund, at både kontingent-betalinger og indbetaling af penge til frihedsberøvede medlemmer af Loyal to Familia, var systematisk og baseret på generelle regler gældende for medlemmer af Loyal to Familia.

Retten finder således, at der i Loyal to Familia var et økonomisk fællesskab mellem medlemmerne.

Fra 2013 og frem til Københavns Politis meddelelse af det midlertidige forbud mod Loyal to Familia den 4. september 2018, markerede medlemmer af Loyal to Familia sig over for omverdenen bl.a. ved beklædning med Loyal to Familia insignia. Et brev fundet under ransagningen af Baggesensgade …, 2200 København N, den 13. juni 2017 viser, at også benyttelsen af beklædning med insignia var reguleret af regler i Loyal to Familia, og at det var tanken, at der til forskellige placeringer i Loyal to Familias hierarki fremadrettet skulle knyttes bestemt beklædning. Systematiseringen af beklædningen og benyttelsen af denne til at

- 202 -

afspejle et givent medlems placering i hierarkiet, er bekræftet af de ransagningsfund, som politiet den 16. februar 2018 gjorde hos X A/S A/S. Sammen med 109 læderveste tiltænkt opfyldelse af bestillinger afgivet af Loyal to Familias overordnede ledelse, blev der således hos X A/S A/S fundet broderede mærker og skitser hertil med LTF insignia, afdelingsnavne og titler som bl.a. President, Capitan, Sergent, Nomad, Prospect og Hangaround.

Fra 2013, hvor Loyal to Familia havde afdelinger i området ved Blågårds Plads, Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal, ekspanderede Loyal to Familia både i medlemstal og geografisk. Efter bevisførelsen, herunder de af polititjenestemænd udarbejdede og vedståede samlerapporter og bandetilknytningsrapporter lægger retten til grund, at Loyal to Familia pr. 8. juni 2018 havde ni danske og to svenske afdelinger.

Disse afdelinger var National Nomad, som udgjorde det overordnede ledelseslag i Loyal to Familia, Nørrebro, Sjælør, Hillerød, Nivå, Helsingør, Køge, Fredericia, Aarhus, Malmø og Helsingborg, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Loyal to Familia på dette tidspunkt havde over 200 medlemmer.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte forsvarernes synspunkt om, at Loyal to Familia blot er en løs gruppering, der primært består af unge opvokset i samme kvarter, som fortsat godt kan lide at omgås og hjælpe hinanden. Retten finder det derimod bevist, at Loyal to Familia udgør et sådant varigere samvirke af personer med fælles mål og interne regler, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’s forstand.

C. Har Loyal to Familia et ulovligt øjemed og virker foreningen herunder ved vold, jf. grundlovens § 78, stk. 1 og 2?

Under sagen er der afgivet forklaring fra lektor V50, der har udtalt sig på baggrund af nationale og internationale studier om bander og organiseret kriminalitet.

Blandt andet på den baggrund lægger retten til grund, at det er nødvendigt for organiserede kriminelle bander i Danmark, for at sikre kontrollen med de lukrative illegale markeder i de bestemte områder, navnlig med handel med euforiserende stoffer, og som et middel til at opnå og bevare denne kontrol, systematisk bruger vold og trusler om vold.

Er banderne ikke parat til at bruge vold, vil banden med stor sandsynlighed af andre bander blive fortrængt fra området. Det lægges i den forbindelse til grund, at vold er bandernes primære reguleringsmiddel.

- 203 -

Efter forklaringerne afgivet af bl.a. specialkonsulent V1, politiassistent V21, politiassistent V22 og tidligere imam V26, lægger retten til grund, at etableringen af Loyal to Familia i 2013 og den ekspansion af Loyal to Familia, som fandt sted i perioden fra 2013 til 2018 netop skete med henblik på at tage kontrol over kriminelle markeder i de områder, som Loyal to Familia ekspanderede til.

Det lægges efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra V2, V5 og V23 og indholdet af vidnernes notater og rapporter af 4. september 2013, 20. juni 2017, 8. september 2017 og 25. januar 2018, endvidere til grund, at de væbnede konflikter med flere dræbte og sårede, som Loyal to Familia var en del af i årene 2013 – 2017 med bl.a. bandegrupperingerne Værebrogruppen, Brothas, Allerød-gruppen, Black Army og Brabrandgruppen, var en del af en væbnet kamp for at sikre sig kontrollen med bl.a. hashmarkederne på Nørrebro og København NV omkring Mjølnerparken og Tingbjerg, og i de belastede boligområder i bl.a.

Skovlunde, Køge, Hillerød, Allerød, Helsingør, Kokkedal, Nivå og det nordlige og vestlige Aarhus.

Spørgsmålet for retten er, om det uden rimelig tvivl kan lægges til grund, at det var foreningen Loyal to Familia som sådan, der var en del af de væbnede konflikter, og at det var på initiativ fra foreningens ledelse, at Loyal to Familia ekspanderede fra 2013 for at sig sikre sig kontrollen med de kriminelle markeder.

Til afklaring af dette spørgsmål henvises til det overfor anførte om begrundelsen for, at Loyal to Familia udgør en forening omfattet af grundlovens § 78.

Retten lægger i den forbindelse bl.a. vægt på indholdet af den håndskrevne seddel med overskriften ”LTF værdisæt” med stikord for bl.a. ”Gruppe 2:Defence/Atack” og det på en telefon fundne regelsæt gældende fra 1. januar 2017, som bl.a. regulerer adfærd i forhold til politiet, andre medlemmer af Loyal to Familia og lokalsamfundet, kontingentbetaling, påklædning og indordning i hierarkiet.

Det tillægges også betydning, at en del af de kontingenter medlemmerne af Loyal to Familia indbetalte til foreningen blev indbetalt som støtte til fængslede medlemmer af Loyal to Familia.

Retten lægger endvidere til grund, at de nævnte regelsæt og retningslinjer og beslutningerne om at støtte fængslede medlemmer af foreningen samt beslutningen om indkøb af beklædning med LTF insignia hidrører fra og er truffet af ledelsen af Loyal to Familia, herunder A, der ubestridt af forsvaret er leder af Loyal to Familia. Der henvises også til Østre Landsrets dom af 7. august 2014 om overfaldet på Rådvadsvadsvej, hvor A og ni andre medlemmer af Loyal

- 204 -

to Familia blev dømt for vold af særlig farlig karakter, og hvor byretten i den indankede dom lægger grund, at A i forbindelse med voldsudøvelsen råbte ”stop”. Retten finder på den baggrund, at det er bevist, at det var A og de øvrige ledelsespersoner omkring ham, der i 2013 traf beslutning om etableringen af Loyal to Familia med det formål at sikre sig kontrollen med kriminelle og illegale markeder ved brug af vold og trusler om vold.

Det tillægges også betydning, hvad de overordnede retter i en række endelige domme har lagt til grund vedrørende Loyal to Familia. Der henvises i den forbindelse f.eks. til,

at Højesteret i dommen af 20. november 2018, hvor A blev dømt for trusler, og hvor Højesteret lægger til grund, at han var leder af Loyal to Familia bl.a. udtaler, at ”der er tale om trusler fremsat under politiassistentens arbejde i en visitationszone under tilstedeværelse af andre medlemmer af bandegrupperingen LTF, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende grupperinger med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.”,

at Højesteret i dommen af 24. maj 2018 vedrørende vidnetrusler på Rigshospitalet bl.a. udtaler, at ”han er nu på ny dømt for personfarlig og samfundsskadelig kriminalitet i tilknytning til sit medlemskab af bandegrupperingen Loyal to Familia. Han er som nævnt tidligere dømt adskillige gange for alvorlig personfarlig og almenfarlig kriminalitet, herunder i tilknytning til hans medlemskab af Loyal to Familia, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende bander med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.”,

at Østre Landsret i dommen af 25. september 2014 om drabsforsøget på Triumfvej stadfæstede byrettens bevisresultat, hvor det bl.a. fremgik af byrettens skyldkendelse, at ”Der har i flere år været en konflikt mellem VHK og de grupperinger, der siden primo 2013 blev samlet under betegnelsen LTF. Konflikten har tidligere givet sig udtryk i skudepisoder, blandt andet i starten af 2011.

Den 11. januar 2013 blev en mand med relation til VHK skudt og dræbt og en anden person såret af skud ved Høje Gladsaxe Torv. Den 12. januar 2013 blev der skudt mod personer i Holmegårdscenteret, Kokkedal. Stedet hører til LTF’s territorium. Der blev senere fundet tre våben, hvoraf de to kunne knyttes til skyderiet Holmegårdscenteret.

En person med tilknytning til VHK er i byretten dømt for besiddelse af de tre våben. Sagen er anket” … ”En leder af LTF er i en artikel i Politiken den 25. februar 2013 citeret for: ”Vi respekterer alle vores medgrupper i miljøet. Men træder man os over tæerne, træder vi hårdt igen. Lader man os i fred, lader vi andre i fred.

Den eneste gruppe vi er i konflikt med er VHK.” …. <De tiltalte> ”begik drabsforsøget med forsæt til at deltage i det verserende

- 205 -

bandeopgør mellem LTF og VHK, idet de fejlagtigt må have troet, at [forurettede] var en person med tilknytning til VHK. Pizzeriaet ligger i yderområdet af VHK’s territorium….”,

at Østre Landsret i dommen af 27. juni 2014 om handel med hash og besiddelse af skydevåben i Skovlunde bl.a. lægger til grund, ”at de tiltalte <…>, som to af flere ledende medlemmer af grupperingen i Skovlunde, der fra januar 2013 kaldte sig Loyal to Familia, organiserede, instruerede og tilskyndede de andre tiltalte i sagskomplekset til i forening at opbevare, besidde, forarbejde, fremstille og sælge hash og joints.” …. ”at de fundne pistoler i kælderen under ejendommen Blokhaven … og den fundne ammunition i kældrene under Blokhaven … og … har tilknytning til personer inden for grupperingen Loyal to Familia,”,

at Østre Landsret i dommen af 13. marts 2019 om skyderiet ved Den røde Plads på Nørrebro lagde til grund, at gerningsstedet var et område af Nørrebro, der var kontrolleret af Brothas, og at der på gerningstidspunktet verserede en konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der fra begge sider blev anvendt skud- og stikvåben overfor medlemmer af den anden gruppering,

at Østre Landsret i dommen af 22. juni 2018 om skydevåben ved Sjælør Station tiltrådte byrettens begrundelse, hvoraf bl.a. fremgik, at retten lægger til grund ”at der i perioden fra 12. juli 2017 til begyndelsen af marts 2018 har været adskillige gensidige angreb imellem grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas med anvendelse af blandt andet skydevåben. ….

at Københavns Byret i en dom af 7. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 18. juni 2019 i sagen vedrørende skydevåben ved Bolsjefabrikken, lægger til grund ”at der på gerningstidspunktet var en igangværende konflikt mellem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal To Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Brothas, og at konflikten siden juli 2017 var eskaleret.

De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for tilknytning til Loyal To Familia, har forklaret, at de var bekendt med den verserende konflikt.

Det fremgår af rapport af 18. august 2017 fra Københavns Politi, at den igangværende konflikt senest den 25.juli og 4. august 2017 i området omkring Rovsingsgade havde manifesteret sig i drabsforsøg, hvor først en person med tilknytning til Loyal To Familia den 25. juli blev skudt flere gange, og efterfølgende den 4. august blev der skudt flere gange mod en bil med personer fra grupperingen Brothas.”,

at Københavns Byret i en dom af 25. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 29. april 2019 i sagen vedrørende afpresning af massageklinikker på Vesterbro og Frederiksberg, fandt det bevist, ”at personer med tilknytning til LTF for derigennem at skaffe sig, LTF eller andre uberettiget vinding, og under anvendelse af trusler om vold og betydelig skade på gods, har afpresset ansatte på de seks massageklinikker omhandlet i forhold 1 - 6A, idet de pågældende indfandt sig i massageklinikkerne, hvor de tilkendegav, at de kom fra LTF og med henblik på at opkræve og uberettiget at få udleveret beskyttelsespenge rakte en seddel til de ansatte, hvorpå der stod ”LTF og i fem tilfælde tillige "Loyal To Familia" samt i alle tilfældene et telefonnummer og udtalte, at sedlerne skulle gives til ejerne af massageklinikkerne, og at der skulle ringes på de angivne telefonnumre inden for 24 timer, idet massageklinikkerne ellers ville blive lukket.”,

- 206 -

at Østre Landsret i dommen af 3. juli 2019 om overfald på et tidligere medlem af Loyal to Familia fandt ”det bevist, at årsagen til overfaldet var den pågældendes udmeldelse af Loyal to Familia”,

at Østre Landsret i dommen af 12. december 2018 om skydevåben i Greve tiltrådte byrettens begrundelse i en dom af 6. april 2018, hvoraf bl.a. fremgik, at det ”lægges til grund, at der fra marts 2017 til december 2017 var en voldelig konflikt mellem grupperingerne Brothas og LTF med anvendelse af skydevåben, og at det var en af de mest voldelige bandekonflikter, der har været, samt at konflikten var på sit højeste i august 2017.”,

at Vestre Landsret i dommen af 12. marts 2018 om besiddelse af to skydevåben på Familieskolen i Tilst fandt det ”bevist, at de tiltaltes forsøg på besiddelse af våbnene med tilhørende ammunition til pistolen havde baggrund i den verserende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis LTF og Brabrandgruppen, og hvor der tidligere som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.”, og at denne præmis formentlig bl.a. byggede på en forklaring i byretten fra en af de tiltalte, hvoraf bl.a. fremgik, at ”tiltalte har været med i LTF siden midten af maj 2017.

LTF havde et modsætningsforhold både til Brabrandgruppen og Black Army. LTF er i Bispehaven blevet beskudt af nogen fra Brabrandgruppen. En LTF’er blev ramt med 7 skud. LTF’s område er både i Bispehaven og i Tilst. Der kommer nogen fra Brabrandgruppen og Black Army i Tilst, fordi de har familie over det hele. LTF har ikke haft vagtposter ude, men har holdt øje med, at de andre ikke kom og skød på dem.

De holdt øje for sig selv, og hvis der kom biler, holdt de øje med, om der sad maskerede personer i dem.”,

at Vestre Landsrets i dommen af 14. januar 2019 om skudafgivelse ved Søndervangs Allé, fandt det ” bevist, at skudepisoden havde baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis LTF og Brabrandgruppen, hvor der kort tid forinden gerningstidspunktet som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.”,

at Østre Landsret i dommen af 10. april 2018 om overfald på en fængselsbetjent ved Vestre Fængsel lagde til grund ”at LTF på landsplan har ca. 240 medlemmer, heraf omkring 140 i København”, …. ”at LTF er organiseret med en fast struktur med en national ledelse og en opdeling i underliggende afdelinger, hvor et eller flere medlemmer, såkaldte nomads, er forbindelsesleddet til ledelsen”, og at ”Medlemmer af LTF kan på baggrund af politiets såkaldte kriminalitetsbillede, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Kriminalregisteret, sættes i forbindelse med bl.a. personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet.” og

at Østre Landsret i dommen af 30. maj 2018 hvor en fængselsbetjent ved indgangen til Nyborg Statsfængsel blev skudt i begge ben, bl.a. udtalte følgende: ”Efter bevisførelsen for landsretten, herunder vidnet V48s forklaring om fængslede LTF-medlemmers store utilfredshed med de forhold, de afsonede under i Nyborg Statsfængsel, samt den tætte kontakt mellem BB og ledende medlemmer af LTF før og efter overfaldet i sagens forhold 10, lægges

- 207 -

det til grund, at medlemmer af LTF var involveret i planlægningen og udførelsen af overfaldet”.

D. Samlet konklusion vedrørende grundlovens § 78, stk. 1 og 2, jf. stk. 3

Retten kan tilslutte sig det synspunkt, at foreningsfriheden i såvel formel som materiel henseende er et så væsentligt element i et demokratisk samfund, at der skal være tale om helt klare og systematiske tilfælde af ulovligheder i en forening, herunder helt klare tilfælde af mere systematiske tilfælde af vold, der udspringer af en forening, før det kommer på tale at opløse foreningen ved en dom under henvisning til grundlovens § 78.

Som anført ovenfor anser retten det for bevist, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’s forstand, og efter en samlet vurdering anser retten det tillige for bevist, at formålet med etableringen af Loyal to Familia i 2013 og foreningens virke indtil det foreløbige forbud den 4. september 2018, var at få kontrol over de illegale og kriminelle markeder navnlig med hensyn til salg af hash.

Det anses for bevist, at foreningens formål var ved grov vold, herunder ved brug af skydevåben, at skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlemmerne af Loyal to Familia. Det lægges til grund, at det anførte var det eneste formål med etableringen af foreningen, og retten finder på den baggrund, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at opløse Loyal to Familia ved dom.

Af de samme grunde, og fordi retten lægger til grund, at en umiddelbar indgriben var nødvendig for at sikre borgerne og samfundet mod yderligere lovovertrædelser fra Loyal to Familia, finder retten, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia nedlagt af Københavns Politi den 4. september 2018, og efterfølgende stadfæstet af Rigsadvokaten og Justitsministeriet, er lovligt.

Anklagemyndighedens påstande tages derfor til følge, jf. grundlovens § 78, stk. 1, stk. 2, og stk. 3.

E. Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

- 208 -

Loyal to Familia opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og Københavns Politis foreløbige forbud mod Loyal to Familia efter grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.

Hos Loyal to Familia konfiskeres 109 læderveste med tilhørende buer, bjælker og badges, fire huer og fem papirer vedrørende skitser af læderveste og oplysninger om den samlede bestilling, 2 stk. dokumenter med LTF-regnskaber (koster 101), 1 stk.

LTF-medlemsblanket (koster 104), 15 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse samt 4 yderligere bankkvitteringer (koster 105), 82 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, 4 yderligere bankkvitteringer (koster 106), 1 stk. hue med påskriften LTF (koster 107), 3 stk. papirer med LTF-logo (koster 108), 55 stk. indbetalingssedler (penge) samt 3 stk. indbetalingssedler (tøj) til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 109), håndskrevne LTF-vagtplaner (koster 111), diverse LTF-relaterede dokumenter, mapper og bøger, herunder medlemsblanketter og bestillingslister til beklædning (koster 150), diverse LTF-relaterede dokumenter, herunder medlemsblanketter med angivelse af blandt andet afdeling, medlemsstatus, trøjestørrelse og forsvarsadvokat (koster 151), 11 stk. bankkvitteringer og 36 stk. indbetalingssedler til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, 2 øvrige bankkvitteringer samt diverse LTF-relaterede dokumenter, mapper og bøger (koster 152), 19 stk. bankkvitteringer, 1 stk. yderligere bankkvittering, 91 stk. indbetalingssedler (penge), 3 stk. indbetalingssedler (tøj) til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, samt diverse LTF-relaterede dokumenter (koster 153), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 303), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 304), 8 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 305), 2 stk. bankkvitteringer vedrørende indbetalinger til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 307) og 2 stk. indbetalingssedler til indsatte LTF-medlemmer i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (koster 402).

- 209 -

Loyal to Familia skal betale sagens omkostninger, herunder de beløb på 795.145,04 kr. + moms og 22.571,43 kr. i godtgørelse for udlæg, der under sagen er udbetalt til den beskikkede forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, og det beløb på 252.935 kr. + moms, der under sagen er udbetalt til den beskikkede forsvarer, advokat Steffen Møller Jørgensen.

D O M

Afsagt den 12. november 2020 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Tine Egelund Thomsen og Ane Røddik Christensen med domsmænd).

7. afd. nr. S-335-20: Anklagemyndigheden mod Loyal To Familia (advokat Michael Juul Eriksen, besk.)

Københavns Byrets dom af 24. januar 2020 (SS 2-22782/2018) er anket af Loyal To Familia med påstand som for byretten om, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia kendes ulovligt og om frifindelse for så vidt angår den endelige opløsning af Loyal To Familia (”LTF”).

LTF har endvidere påstået frifindelse for konfiskation.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

LTF’s organisatoriske forhold Det fremgår af anmeldelsesrapport vedrørende en visitation den 20. januar 2013 og Københavns Politis notits af 20. januar 2013, at politiet den pågældende dag omkring kl. 19.30 observerede tre biler i Tingbjerg.

I bilerne befandt sig i alt 12 personer, der alle var iført hættetrøjer, hvorpå der på forsiden var trykt ”LTF” og på ryggen var trykt bl.a. ”Familia BGP” samt et kranie iført maskering og to skelethænder, der holder to pistoler. Blandt personerne var A, E og I. Det fremgår endvidere, at flere af personerne bar skudsikre veste, og der blev fundet flere skudsikre veste i en af bilernes bagagerum.

Der er under hovedforhandlingen forevist fotografier af de pågældende personer og det tøj, de var iført, som politiet optog på stedet.

- 2 -

A udtalte sig i begyndelsen af 2013 til forskellige medier om LTF. I en artikel i Berlingske den 25. februar 2013 er han citeret for til journalisten at have udtalt, at han bare udtalte sig på Familia BGP’s vegne, og at de var et broderskab, ikke en bandegruppering. Endvidere udtalte han ifølge artiklen, at hvis man trådte dem over tæerne, trådte de hårdt tilbage, at hvis man lod dem i fred, lod de andre i fred, og at den eneste gruppe, de var i konflikt med, var VHK (Værebros Hårde Kerne).

I forbindelse med ransagningen hos E den 13. maj 2014 på adressen … i København N, der er omtalt i byrettens dom, blev der udover de genstande, der er omtalt i dommen tillige fundet en håndskreven seddel, hvorpå er anført bl.a.:

”Hangaround. 6 Måd Pros 1 år Medlem på Prøve 6 Måd

Alle nyes navne skal godkendes af Afdelingerne. …

I fængslet kan man max blive hangaround.

Kontingent: N.2000 M.1500 P/H.1000”

I en kort periode i juli 2016 sad A, der ubestridt var leder af LTF på daværende tidspunkt, fængslet i Nyborg Statsfængsel. Efter han var blevet flyttet fra fængslet, og efter en anden person var blevet placeret i den celle, hvor A havde siddet, opdagede personalet følgende tekst skrevet på indersiden af en skabslåge:

”Loyal. To. Familia

Vi Glemmer aldrig for vi bærer Nag Vi rammer dem når i mindst i elsker venter det!!!!

Never Never Forgets Forgives”

- 3 -

Der er også for landsretten afspillet videooptagelser fra overvågningen af området omkring indgangen til Enner Mark Statsfængsel den 21. marts 2017, da A blev løsladt og foran fængslet mødt af anslået omkring 40 til 50 personer.

I forbindelse med en ransagning den 11. november 2019 på …, 2300 København S, hos LL, der har ”LTF” tatoveret i ansigtet, fandt politiet bl.a. fire sorte kasketter og tre sorte huer. På to af kasketterne og to af huerne var med hvidt trykt ”F”, og på en af huerne var med hvidt trykt ”LTF” og ”F.BGP” på henholdsvis for- og bagsiden. Der blev endvidere fundet en håndskreven seddel, hvorpå er anført bl.a.:

”Loyal to familia

Broderskabets bånd mellem to LTF’er er ligesom delene af et hus, den ene del styrker og holder den anden!

Jeg siger intet ondt, men jeg hører alt og ser alt.

for nogle er livet en lidelse for andre en nydelse men for os er det en kamp

kommer i efter en af os, kommer vi efter alle jer

Familia never forgets Familia never forgives”

Som det også fremgår af byrettens dom, afgav det tidligere LTF-medlem J i maj 2018 forklaring i en straffesag mod ham i Københavns Byret. Hans forklaring er gengivet i retsbogen i den sag, hvoraf fremgår bl.a.:

”… at der er rigtigt, at han har været medlem af LTF, men at han har meldt sig ud og nu er i bandeexit. … Tiltalte bekræftede, at det var på Nørrebro, at han sædvanligvis opholdt sig. Tiltalte var fra dag 1 fuldgyldigt medlem af LTF. Tiltalte havde engang imellem nogle særlige opgaver som at sende penge til indsatte LTF-medlemmer. Der var tale om kontingentpenge, som indkrævedes fra samtlige LTF-medlemmer.

Alle fuldgyldige LTF-medlemmer betaler et månedligt kontingent på 2.000 kr. Af de penge bliver der kanaliseret penge ud til dem, der har behov for det, sidder inde, og lignende. Tiltalte har også selv fået penge, mens han har siddet varetægtsfængslet, men kun i begyndelsen.”

- 4 -

LTF’s konflikter i relation til Midt- og Vestsjælland … i det sociale boligbyggeri Karlemoseparken i Køge, V7, der afgav forklaring i byretten, har i situationsrapport vedrørende bandegrupperinger i Karlemoseparken af 4. august 2017 anført bl.a.:

”Det billede der tegnede sig i Karlemoseparken for ca. 3 uger siden var således:

• De af os kendte medlemmer af banden blozzds, handlede åbenlyst med, og indtog stoffer omkring opgang 11 samt i flere af kældergangene i blok 1 – 5. • Beboere blev jævnligt generet/truet omkring opgang 11, samt i kældrene.

Der blev jævnligt klaget over hashrygning samt indtagelse af stoffer i området. • Psykisk syge “bandemedlemmer” brød jævnligt ind i kælderrum og tog ophold i forskellige lokaler i Karlemoseparken. • Jævnligt blev medarbejderne af bandemedlemmer, mindet om hvem der bestemte i området.

Medarbejderne færdes ikke i kælderen under blok 1, idet denne kælder var værst ramt af bandernes hærgen. • Medarbejderne rydder dagligt op i flere områder efter banderne, altid om morgenen, grundet egen sikkerhed, idet her optræder banden ikke. • Ovenstående foregår nogen lunde på samme måde på den anden side af vejen (kollegiet Karlemosevej 2 – 44) som ligeledes er vores.

For ca. 2 – 3 uger ændrede billedet radikalt idet banden LTF ankom massivt til området.

• For godt 14 dage siden blev alt ovenstående intensiveret idet der ankom mange nye ansigter til området, som egentligt beskæftigede sig med det samme som ovenstående blot med flere personer. • For ca. 10 dage siden så vi de første LTF “uniformer” i området, samtidig steg antallet af nye ansigter i området betydeligt. • For ca. 8 dage siden startede der en meget stor graffiti bølge i kældre, v/ opgang 11 og 25 samt flere andre steder. • Den sidste uge har LTF medlemmer markeret sig meget hårdt i området hvilket beboerne, de studerende, og vi har fået at føle. Udviklingen er således:

o Beboere der færdes i kældrene bliver truet pa livet, samt til tavshed desangående. o Handlen med narkotika samt indtagelse er eksploderet i forhold til tidligere. o Massivt graffiti er i denne uge blevet afrenset 3 gange. o Der køres med ulovlige scootere, U-indregistreret MC, biler, i området som kun er beregnet til gående, det er ikke unormalt at børn og voksne må springe til side for ikke at blive påkørt. o Der er set op til ca. 30 uniformeret LTF medlemmer i området karlemoseparken og kollegiet på en gang.

- 5 -

o De studerende pa kollegiet har fået besked på at “holde deres kæft” ellers! P.t. får vi kun anonyme henvendelser fra de studerende i kollegiet. o 27. juni blev der fundet en enorm savtakket kniv, gravet ned under fliser ved opgang 11.

Kniven har en bladlængde på 30 cm. o Kælderrum under blok 1 er nu indrettet til beboelse, ligeledes medbringes de meget hurtige scootere i kælderen. o Der er kælderrum der efter oplyst fra anonyme beboere bliver brugt til hashrygning og indtagelse af stoffer samt til beboelse. o Af sikkerhedsmæssige årsager er vi nu nødsaget til yderligere at begrænse medarbejdernes færden i de øvrige kældre i området.

Situationen er nu så tilspidset at vi som drifter området, ikke længere har den fornødne kontrol for at kunne drifte området. Vi ser os ikke længere i stand til, på betryggende måde, at yde den service overfor beboerne de egentlig betaler for. Dagsordenen bliver p.t. helt og holden sat af LTF. P.t. regner vi med at skulle afrense graffiti 2 – 5 gange om ugen.

Den åbenlyse omgang med stoffer samt den parathed til vold og hærværk LTF udviser, gør at beboere samt vi ansatte, ikke længere kan færdes frit i området. Vores arbejdsindsats er begrænset af de spilleregler LTF opsætter i området.”

I en situationsrapport af 28. august 2017 har V7 anført bl.a., at hvad der måtte formodes at være bandemedlemmer fra LTF færdedes i området, men antallet var reduceret, at LTF fortsat ”patruljerede” i området på scootere, at der var mere ro omkring kollegiet, at der i mere end to uger ikke have været graffiti i området, og at der den 29. august 2017 i samarbejde med politiet ville blive iværksat plan for at tage kældrene under blok 1 tilbage.

V7 har endvidere i en situationsrapport af 19. marts 2018 anført bl.a., at trafikken i kældrene og området var meget afdæmpet, og at man havde sat kontakten til et vagtfirma om aflåsning af vaskeriet kl. 22.30 i bero, idet effekten af politiindsatsen i uge 11 kunne have løst problemet.

Anklagemyndighedens udvalgte domme Anklagemyndigheden har også under hovedforhandlingen i landsretten dokumenteret fra de udvalgte straffedomme vedrørende personer, der efter politiets opfattelse har eller har haft tilknytning til LTF, som fremgår af afsnit 6.1. i byrettens dom.

Anklagemyndigheden har endvidere dokumenteret fra yderligere fire straffedomme, hvor Østre Landsret afsagde dom henholdsvis den 29. november 2019, den 27. januar 2020, den 12. juni 2020 og den 25. juni 2020. De fire straffedomme er indarbejdet i et revideret bilag A (benævnt bilag A 2), som anklagemyndigheden har udarbejdet. Af bilaget fremgår bl.a.:

- 6 -

”B. Straffedomme vedrørende Brothas-konflikten …

5. Besiddelse af skydevåben og trusler i København NV og København Ø – Københavns Byrets dom af 17. december 2018 og Østre Landsrets dom 29. november 2019

• En person med tæt tilknytni ng til LTF (tiltalte ZZ) blev i Østre Landsret idømt 8 års fængsel og udvist for bestandigt i to tilfælde af have besiddet skydevåben og truet flere forurettede på offentligt tilgængeligt sted, alt som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brothas.

• Et medlem af LTF (tiltalte ÆÆ) blev i byretten idømt 5 ½ års fængsel for at have medvirket til én af ZZs våbenbesiddelser samt for et trusselsforhold. Forholdet blev for hans vedkommende ikke anket.

• To andre medlemmer af LTF blev i det hele frifundet.

De fire tiltalte var i byretten tiltalt for i forening at have forsøgt at dræbe to civilklædte polititjenestemænd, der befandt sig i en civil personbil, og som de tiltalte fejlagtigt forvekslede med personer fra en rivaliserende bandegruppering. Forholdet blev begået den 18. september 2017 ca. kl. 19.00 ved Mjølnerparken, hvor to maskerede mænd på en brugsstjålet scooter standsede ca. fem meter fra de forurettedes bil, hvorefter passageren på motorcyklen afgav mindst fem skud mod bilen. De forurettede betjente blev ikke ramt, da de kastede sig ned i bilen.

Der var endvidere rejst tiltale mod tiltalte ZZ for i to andre tilfælde at have besiddet skydevåben på offentligt tilgængeligt sted og i den forbindelse truet flere forurettede, som led i den verserende bandekonflikt med Brothas, herunder i et af tilfældene i forening med tiltalte ÆÆ.

Under sagen bestred tiltalte ZZ, at han var medlem af LTF. De tre medtiltalte erkendte, at de var medlemmer af LTF.

Et enigt nævningeting fandt i byretten ZZ skyldig i drabsforsøget, idet retten fandt det bevist, at han var førte den scooter, hvorfra en anden gerningsmand afgav skuddene. Byretten dømte ham endvidere for i to andre tilfælde at have besiddet skydevåben på offentligt tilgængeligt sted og truet flere forurettede, herunder i et af tilfældene i forening med tiltalte Yavuz. Byretten fastsatte straffen til 20 års fængsel til ZZ og 5 ½ års fængsel for ÆÆ. Byretten frifandt de øvrige tiltalte.

ZZ ankede herefter dommen til Østre Landsret. Medtiltalte ÆÆ, var ikke en del ankesagen.

Et flertal i landsretten frifandt ZZ for at have deltaget i drabsforsøget på de to civilklædte betjente (forhold 2-4).

Landsretten udtalte herefter om skyldsspørgsmålet i forhold 1, som var det første forhold om besiddelse af skydevåben og trusler (…):

- 7 -

”Under disse omstændigheder finder vi det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om sin færden i Lersøparken den pågældende dag og dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 266 ved i foren ing med ÆÆ og efter forudgående fælles planlægning eller forståelse uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en pistol, med hvilken pistol tiltalte og ÆÆ som beskrevet i anklageskriftet i to tilfælde truede flere uidentificerede personer. 6 af disse nævninger og 2 dommere finder det endvidere godtgjort, at den pistol af mærket Zastava, der den 15. december 2017 blev fundet i skovbevoksningen i Lersøparken, og hvori befandt sig et afskudt patronhylster i kammeret og 7 skarpe patroner i magasin et, er den pistol, som blev anvendt i forhold 1.

Vi henviser i den forbindelse til stedet, hvor pistolen blev fundet, og at den på findetidspunktet var rusten og ikke funktionsdygtig, men viste sig funktionsdygtig efter rensning.”

Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 81 a udtalte landsretten (…):

”Tiltalte er imidlertid adskillige gange under konflikten truffet sammen med medlemmer af LTF, ligesom han har forklaret, at hans storebror EEE havde været og flere af hans venner var medlemmer af LTF.

Herunder var tiltalte til stede to gange i oktober måned 2017 foran Københavns Byret sammen med en større gruppe personer med tilknytning til LTF samtidig med, at der i byretten blev behandlet en straffesag mod lederen af LTF, ligesom tiltalte var til stede foran først Bispebjerg Hospital den 28. september 2017 og dernæst Rigshospitalet den 29. september 2017 sammen med en større gruppe LTF -medlemmer i anledning af en skudepisode den 28. september 2017 i Søborg, hvor en person med tilknytning til L TF var blevet dræbt ved skud.

Senere på dagen den 29. september 2017 blev han ca. kl. 18.30 antruffet i en bil i Lundtoftegadekvarteret i selskab med LTF -medlem EE, der af politiet vurderes at være et højtstående medlem af nævnte gruppering, samt LTF - medlemmerne …, … og domfældte ÆÆ.

Alle disse voterende finder under de nævnte omstændigheder, at tiltaltes forklaring om, at han af LTF blev presset til at sælge hash, må tilsidesættes som utroværdig. Herefter finder vi det – på samme måde som byretten – bevist, at tiltalte på gerningstidspunktet havde en meget tæt tilknytning til LTF. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan føre til et andet resultat, at tiltalte i perioden fra ultimo august 2017 til primo oktober 2017 ikke i politiets systemer var registreret som bandemedlem.

Pistolen blev besiddet og brugt til at true med i et område med tilknytning til bandekonflikten mellem LTF og Brothas, og vi finder herefter, at tiltalte besad pistolen med baggrund i denne konflikt, og at forholdet derfor i de t hele er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1”.

Landsretten fandt ligeledes ZZ skyldig i sagens forhold 5, der ligesom forhold 1 vedrørte besiddelse af et skydevåben og trusler mod flere forurettede, begået den

- 8 -

22. oktober 2017 i København Ø, alt som led i den verserende bandekonflikt og udtalte blandt andet (…):

”Landsretten finder herefter, at tiltalte i forening med den uidentificerede kammerat var i besiddelse af den i dette forhold omhandlede pistol, samt at han i forening med kammeraten dels verbalt og dels ved fremvisning af nævnte pistol fremsatte trusler over for de tre forurettede. Endvidere finder landsretten af de grunde, flertallet har anført under forhold 1, at besiddelsen af pistolen samt de fremsatte trusler skete under omstændigheder, der må anses for omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1.

Landsretten nedsatte på baggrund af frifindelsen for drabsforsøget i forhold 2 straffen til 8 års fængsel og udviste ZZ af Danmark med indrejseforbud for bestandig. … …

6. ”Chopper” vedr. forsøg på grov vold mod medlemmer af Brothas i Mjølnerparken og fuldbyrdet grov vold mod en person på Tagensvej – Retten på Frederiksbergs dom af 22. marts 2019 og Østre Landsrets dom af 12. juni 2020

• Ti medlemmer af LTF blev idømt langvarige fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder, og 6 år og 6 måneders fængsel for forsøg på grov vold mod fem medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, og for grov vold mod en person på Tagensvej, som de fejlagtigt formodede var medlem af Brothas, alt som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

• To af de domfældte blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Anklagemyndigheden havde i byretten rejst tiltale for drabsforsøg mod 16 personer i alderen fra 19 til 38 år, der alle var medlemmer af eller havde tilknytning til LTF. 16 af de pågældende var i forhold 1 tiltalt for i forening og efter forudgående planlægning den 23. oktober 2017 ca. kl. 18.00 først at have forsøgt at dræbe fem ledende medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, hvilket mislykkedes, idet de fem medlemmer af Brothas nåede at løbe fra stedet.

I forhold 2 var de 16 personer tiltalt for umiddelbart derefter på Tagensvej med bl.a. flere knivstik og anvendelse af slagvåben at have forsøgt at dræbe en person, der havde en vis tilknytning til Brothas.

Ti af de 16 tiltalte, som befandt sig i tre biler, der blev benyttet ved angrebene, blev i byretten kendt skyldige i grov vold og forsøg herpå, som led den verserende bandekonflikt med Brothas.

Seks af de tiltalte blev frifundet, herunder én efter anklagemyndighedens endelige påstand.

Om det nærmere hændelsesforløb anførte byretten (dom s. 38):

- 9 -

”Som det fremgår af det ovenfor anførte løb 12 personer, hvoraf i hvert fald en del var maskerede og bevæbnede med slag - og stikvåben, efter fem højtstående medlemmer af Brothas i Mjølnerparken den 23. oktober 2017 ca. kl. 17.50.

Som det ligeledes fremgår løb de 12 personer kort tid efter tilbage med uforrettet sag til den grå og den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der herefter alle kørte sammen fra stedet i høj fart, og kort før kl. 18 stoppede, henholdsvis passerede meget langsomt ved busstoppestedet ved Tagensvej 183-185, hvor en del af personerne steg ud og overfaldt ØØ med bl.a. knivstik og slag med hammer og koben, efter at én af de p ågældende personer havde spurgt ØØ, om han var ”fra Nordvest”, hvilket utvivlsomt sigtede til ØØs mulige tilknytning til Brothas”.

Byretten fandt det under sagens forhold 1 som nævnt ikke bevist, at der var tale om drabsforsøg på de fem medlemmer af Brothas i Mjølnerparken, men at der alene var tale om et forsøg på udøvelse af grov vold.

Vedrørende sagens forhold 2 om overfaldet på ØØ på Tagensvej fandt retten, at der var (eventualitets)forsæt til et egentlig drabsforsøg, men at beviset mod gerningsmændene alene kunne udstrækkes til udøvelse af grov vold.

Byretten anførte blandt andet herom (dom s. 44):

”Som anført ovenfor kan det lægges til grund, at de 15 personer, der ankom til Hothers Plads og Tagensvej alle var medlemmer af, eller i hvert fald stærkt tilknyttet, LTF.

Efter det ovenfor anførte handlede de i forening og efter fælles forudgående planlægning og aftale, i hvert fald til dels, og under alle omstændigheder efter fælles forståelse af, at formålet med køreturen mod Mjølnerparken var at rette et voldeligt angreb mod et eller flere medlemmer af Brothas og eventuelt andre personer med tilknytning til Brothas.

Der kan således som følge af den forudgående planlægning, antallet af deltagere, bevæbningen og det oplyste om karakteren i øvrigt af den verserende konflikt mellem LTF og Brothas ses bort fra muligheden af, at formålet med køreturen til Brothas’ kendte opholdssted i området omkring Mjølnerparken blot var at skræmme eller at vise sig.

At hensigten som minimum var at udøve vold, under anvende lse af de medbragte slag - og stikvåben, understøttes desuden af den vold, som flere af personerne i de tre biler, udøvede få minutter senere på Tagensvej, og i øvrigt af den voldsparathed og parathed til at anvende skydevåben som også LTF generelt udviste under konflikten med Brothas i 2017.

(s.45-46)

For så vidt angår forhold 2 er der ikke ført tilstrækkeligt konkret bevis for, at gerningsmændene direkte havde til hensigt at slå ØØ ihjel. Der er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at gern ingsmændene indså, at det var overvejende sandsynligt, at den vold, de udsatte ØØ for, ville resultere i, at han afgik ved døden.

- 10 -

Som ovenfor anført kan det imidlertid på baggrund af vidneforklaringerne og personundersøgelsen af ØØ lægges til grund, at ha n af op til 8 personer, der kom fra henholdsvis den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, blev tildelt 8 knivstik i ryggen med gabende sår og punkteret lunge til følge, og stump vold mod hovedet, bl.a. forøvet med koben og hammer, og at han desuden blev til delt slag og spark mod både hoved og krop.

Som følge af voldsudøvelsens karakter og voldens omfang og de skader, volden resulterede i, kan det endvidere lægges til grund, at i hvert fald de gerningsmænd fra den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der var aktive udøvere af volden, som minimum må have indset, at det var en mulighed, at ØØ kunne dø af den vold, de udsatte ham for, og at denne mulighed ikke var fjerntliggende.

Det må også lægges til grund, at i hvert fald disse gerningsmænd accepterede denne m ulighed for det tilfælde, at døden faktisk måtte blive følgen. Dette understøttes også af den betydelige grad af voldsparathed og voldsudøvelse, herunder ved brug af skydevåben, der i øvrigt blev udvist, også af medlemmer af LTF, i tiden omkring konflikten i 2017.

I hvert fald de aktive udøvere af volden har dermed haft det fornødne forsæt til at dræbe ØØ, hvilket imidlertid altså ikke lykkedes, herunder muligvis fordi ØØ hurtigt fik hjælp og den fornødne lægebehandling.

(s. 47)

De af de 15 personer, der ikke var aktive i volden mod ØØ, hæfter således strafferetligt – som udgangspunkt - på lige fod med de aktive udøvere for volden, som de ved deres fortsatte tilstedeværelse har understøttet, og som ingen af dem i øvrigt gjorde noget for at forhindre eller standse undervejs.

De pågældende har således ikke blot forholdt sig passive i strafferetlig forstand, og selv hvis de havde, var omstændighederne sådan, at der var en særlig forbindelse mellem dem og det kriminelle hændelsesforløb, således at der med rimelighed kunne forventes en aktiv handling fra dem, idet deres passivitet ellers måtte anses som udtryk for tilslutning til og understøttelse af forbrydelsen, jf. herved U 2014.1150 H.

Da det imidlertid også må lægges til grund, at den grå Mercedes ikke decideret stoppede op under episoden, men blot kørte langsomt forbi, er der ikke det fornødne sikre grundlag for at fastslå, at der også for de personer, der var i denne bil, var en sådan fuld erkendelse og accept af omfanget og karakteren af den vold, som de øvrige udsatte ØØ for, at der også for disse personer kan statueres drabsforsæt.

Tilsvarende gælder for de personer, som i hvert fald de to chauffører, der forblev i bilerne under overfaldet.

Da det endvidere ikke er muligt på det foreliggende grundlag med sikkerhed at fastslå, hvilke personer der, ud over RR, på dette tidspunkt befandt sig i den grå Mercedes, og præcis hvor mange og hvem af personerne fra den sorte Mercedes og den mørke Hyundai, der var aktive deltagere i voldsudøvelsen, og hvor længe, de hver især var det, kan det heller ikke fastslås med den fornødne grad af sikkerhed, hvem af disse der havde drabsforsæt ,og hvem der alene havde forsæt til overtrædelse af straffelovens § 245,stk. 1.

Det bemærkes herved, at det tydeligt ses på videoovervågningsmaterialet fra Tagensvej 183, at

- 11 -

ikke alle gerningsmænd var fremme ved ØØ samtidig, og at nogle af gerningsmændene var hurtigere tilbage i den sorte Mercedes end andre, hvilket er foreneligt med vidnet,…, forklaring om, at der var ”2 af drengene, der løb derfra lidt senere end de andre, efter at de havde tildelt manden de sidste slag”. Efter en samlet vurdering er der herefter – alene – grundlag for at anse de 15 personers voldsudøvelse i dette forhold for en overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

For så vidt angår forhold 1 er der ikke ført tilstrækkeligt konkret bevis for, at gerningsmændene den 23. oktober 2017 havde til hensigt at slå én eller flere af personerne …, …, …, … og … ihjel. Der er heller ikke ført bevis for, at gerningsmændene anså det for overvejende sandsynligt, at køreturen mod Mjølnerparken ville resultere i, at de slog én eller flere personer ihjel.

På den ovenfor anførte baggrund er der meget, der tyder på, at gerningsmændene som minimum ville have udsat én eller flere af dem for vold af samme karakter og omfang som ØØ få minutter senere.

I mangel af en fuldbyrdet voldshandling at holde vurderingen op imod er der imidlertid ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre grundlag for at lægge dette til grund, hverken for én eller flere af de 15 personer. Allerede derfor er der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens §237, jf. § 21.

Forholdet er derfor af de ovenfor anførte grunde alene et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.”

Byretten fandt det som nævnt bevist, at angrebene var en del af den daværende bandekonflikt mellem LTF og Brothas, og anførte bl.a. om anvendelsen af straffelovens § 81 a (dom, s. 39 ff.):

”Det kan herefter, hævet over enhver rimelig tvivl, lægges til grund, a t både det passerede på Hothers Plads, i Mjølnerparken og på Tagensvej var aktioner fra LTF’s side rettet mod Brothas og personer tilknyttet Brothas, som en del af den på det tidspunkt igangværende konflikt mellem disse to grupper.

Det kan endvidere i forlængelse heraf, hævet over enhver rimelig tvivl, lægges til grund, at de i alt 15 personer i de tre biler med registreringsnumrene …, … og …, enten var medlemmer af LTF eller i øvrigt som minimum så stærkt tilknyttet LTF, at de var parate til at begå eller medvirke til at begå voldshandlinger for LTF rettet mod personer, tilknyttet en eller flere bandegrupperinger, som LTF var i konflikt med. [Understregning foretaget her]”

Og videre (s. 48):

”Som følge af det ovenfor anførte er både forhold 1 og 2 desuden omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1, idet der har stået alle gerningsmændene klart, at begge forhold havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.”

- 12 -

For så vidt angår strafudmålingen fandt retten, at straffen for de to forhold som udgangspunkt skulle fastsættes til 5 års ubetinget fængsel. Retten anførte i den forbindelse om strafudmålingen (s. 67-68):

”Vi finder, at straffen for forhold 1 og 2 - som udgangspunkt - passende kan fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, og jf. § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1. Vi har herved lagt vægt på forholdenes karakter og herunder omfanget og karakteren af den vold, der er udøvet i forhold 2. Begge forhold er begået i forbindelse med en bandekonflikt, omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1. Det kan lægges til grund, at denne bandekonflikt allerede på gerningstidspunktet var særdeles alvorlig og omfattende, og at den eskalerede yderligere efter gerningstidspunktet.

Der er tale om to forhold, hvor de [10] tiltalte og en pt. ukendt gerningsmand, har handlet efter planlægning, koordineret og i fælles forståelse og forening med henblik på at udøve legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod medlemmer, herunder ledende medlemmer af en rivaliserende bandegruppering, og i hvert fald 6 af gerningsmændene var til dette formål bevæbnet med slag- og stikvåben.

I forhold 2 er der tale om et overfald på en person, der ikke havde mulighed for at værge for sig, og som de tiltalte - uden at gøre sig anstrengelser for at sikre sig, at det også var tilfældet - antog muligvis hørte til en gruppering omkring en rivaliserende bandegruppering. Der er tale om et groft overfald, begået i det offentlige rum først på aftenen på en almindelig hverdag.

Under overfaldet blev der anvendt mindst to forskellige knive, en hammer og muligt et koben af op til 8 aktive, helt eller delvist maskerede, udøvere af volden, og der blev tildelt s lag og spark mod såvel hoved som krop. Overfaldet havde potentielt livsfarlige skader til følge.

Skaderne omfattede bl.a. otte gabende stiksår i ryggen og et stiksår i højre lår samt et snitsår i hårbunden, der målte 3,5 x 0,2 cm, og flere underhudsblødninger i hovedet.

Der er herefter ikke omstændigheder, der kan bevirke, at den fordobling af straffen, der efter forarbejderne til straffelovens § 81 a, stk. 1, som udgangspunkt skal ske i sager omfattet af bestemmelsen, ikke skal ske i dette tilfælde. De 5 års fængsel, der på denne baggrund er det passende udgangspunkt for strafudmålingen, skal herefter holdes op mod hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe”…

To af de dømte blev henholdsvis betinget udvist og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Sagen blev herefter anket til landsretten for de ti domfældtes vedkommende.

Vedrørende skyldsspørgsmålet i sagens forhold 1 og 2 udtalte landsretten (dom s.14-16):

Forhold 1

- 13 -

”Det findes efter bevisførelsen for landsrett en af de grunde, der er anført af byretten bevist, at personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold over for …, …, …, … og … som fastslået af byretten. Der er derimod heller ikke for landsretten ført bevis for, at personerne i de tre biler havde forsæt til at dræbe en eller flere af de nævnte fem personer. Det tiltrædes, at forholdet havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henf øre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at de personer, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. Der er ikke grundlag for tillige at henføre forholdet under straffelovens § 266.

Forhold 2 Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at alle personerne i de tre biler havde forsæt til grov vold ov er for ØØ, og at voldsudøvelsen skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse. Der er heller ikke for landsretten ført det til domfældelse fornødne bevis for, at alle eller enkelte af personerne i bilerne havde drabsforsæt.

Det tiltræde s, at også dette forhold havde baggrund i den verserende konflikt mellem LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten var anvendt skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 1, derfor er opfyldt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at personerne, der var med i de tre biler, har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

Om de enkelte tiltaltes skyld bemærkes herefter følgende: RR har erkendt, at han var chauffør i den grå Mercedes, og … har erkendt, at han er den person, der af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand L”. På den baggrund og af de grunde, der er anført af byretten og ovenfor, tiltrædes det, at RR og … er s kyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

Af de grunde, der er anført af byretten, findes det bevist, at … var chauffør i den sorte Mercedes og således den gerningsmand, de r af anklagemyndigheden er benævnt ”gerningsmand B”, og … var chauffør i den mørke Hyundai og således den gerningsmand, der er benævnt ”gerningsmand F”.

Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at … er ”gerningsm and G”, at … er ”gerningsmand D”, at ÅÅ er ”gerningsmand A”, og at … er ”gerningsmand C”. I relation til … bemærkes, at de fundne mørke sko med hvide såler ikke er tillagt betydning ved bevisbedømmelsen.

- 14 -

For så vidt angår …, tiltrædes det efter bevisføre lsen, herunder telefonsamtalerne den 23. oktober 2017 om eftermiddagen med …, videoovervågningerne fra Karlemosen 11 i Køge og Hothers Plads, ATK - fotoet, antræffelsen af ham i Folkets Park den 23. oktober 2017 kl. 18.25 og oplysningerne om hans tilknytning til LTF, at det er bevist, at han er ”gerningsmand H”.

På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte, tiltrædes det herefter, at …, …, …, …, ÅÅ, … og … er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.

For så vidt angår AAA udtaler 3 dommere og 8 nævninger: Af de grunde, der er anført af byretten, finder vi det bevist, at AAA er ”gerningsmand O”. På den baggrund og efter det ovenfor under forhold 1 og 2 anførte finder vi derfor AAA skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at AAA er ”ger ningsmand O”. Jeg stemmer derfor for at frifinde AAA.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes AAA herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og jf. § 81 a, stk. 1, som fastslået af byretten.”

Om selve sanktionsfastsættelsen udtalte landsretten, at straffen som udgangspunkt skulle skærpes til fængsel i 6 år (s.17-18):

”Straffen for forhold 1 og 2 findes – som udgangspunkt – passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 år. Der er h erved lagt vægt på forholdenes alvorlige og grove karakter, og at begge forhold er begået med baggrund i en verserende bandekonflikt.

Der er således lagt vægt på, at de tiltalte i forening og efter forudgående planlægning en eftermiddag løb ind i et beboelseskvarter, og hvor flere af de tiltalte medbragte slag - eller stikvåben, med forsæt til at udøve grov vold over for fem medlemmer af den bandegruppering, som LTF var i konflikt med, og at de herefter på åben gade i forening udøvede et groft overfald mod Ø Ø som beskrevet af byretten.

Udgangspunktet på fængsel i 6 år skal herefter vurderes i forhold til hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold og tidligere straffe”.

Landsretten udmålte herefter fængselsstraffe på mellem 4 år og 6 måneder (tillægsstraf) og 6 år og 6 måneders fængsel. Landsretten fandt endvidere, at de domfældte RR og … skulle udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. …

7. Manddrab og drabsforsøg i Mjølnerparken – Københavns Byrets dom af 10. april 2019 og Østre Landsrets dom af 25. juni 2020

- 15 -

• Et medlem af LTF og en person med tilknytning til LTF blev idømt fængsel på livstid for manddrab på BBB og forsøg på manddrab mod yderligere en person, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Forholdet blev begået den 9. november 2017 ca. kl. 15.30 på parkeringspladsen i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor de tiltalte, som var 18 og 21 år gamle, var kommet kørende på en brugsstjålet knallert. Den ene tiltalte afgav syv skud mod en personbil, hvori der befandt sig to personer. Den ene, den 22-årige BBB, sad på førersædet og blev ramt af 6 skud. Han afgik ved døden.

BBBs 19-årige fætter, der sad på passagersædet ved siden af BBB, blev ramt af et strejfskud i armen. De to forurettedes 18-årige kammerat havde lige akkurat forladt bilen på tidspunktet for skudafgivelsen, og blev ikke ramt. De forurettede i sagen var ikke medlemmer eller tilknyttet til Brothas, men befandt sig tilfældigt i Mjølnerparken, hvor de også boede.

Anklagemyndigheden havde bl.a. rejst tiltale for drab og drabsforsøg begået i forening og efter forudgående planlægning, herunder som led i de tiltaltes medlemskab af LTF.

Under sagen vedstod den ene tiltalte, at han var medlem af LTF og den anden, at han havde fået en vis tilknytning til LTF bl.a. i forbindelse med, at hans kammerater fra ”Holmbladsgade-banden” i sommeren 2017 gik ind i LTF.

Om det generelle hændelsesforløb fandt landsretten det i lighed med byretten for bevist, at et medlem af LTF, og to personer med tilknytning til LTF, nogle få dage før drabet lejede en hvid Toyota Avensis i Malmø Lufthavn, og at dette køretøj senere blev brugt som flugtbil til drabet og drabsforsøget i Mjølnerparken.

Landsretten fandt det bevist (…):

”at de tiltalte på gerningsdagen den 9. november 2017 var til ste de på indre Nørrebro, hvor de befandt sig i en såkaldt ”puljelejlighed” beliggende i en ejendomskarré ved Guldbergsgade/Sjællandsgade. Lejligheden blev benyttet af medlemmer af bandegrupperingen LTF og personer med nær tilknytning til LTF.”

Bevisførelsen bestod i et stort antal videooptagelser med de formodede gerningsmænds færden fra området omkring puljelejligheden og til og fra gerningsstedet samt i adskillige vidneforklaringer fra borgere, som havde iagttaget gerningsmændene. Herudover var der bl.a. fundet krudtpartikler og et DNA-spor efter den ene tiltalte i flugtbilen.

For så vidt angik selve gerningsøjeblikket udtalte landsretten (...):

”Det lægges efter bevisførelsen videre til grund, at de to sortklædte og maskerede personer på knallerten umidd elbart herefter bragte knallerten til standsning ud for venstre side af fronten af den bil, hvori BBB, … og … befandt sig, og som BBB var ved at bakke ind i en parkeringsbås i Mjølnerparken. Herpå steg den gerningsmand, der sad bagerst, af knallerten og afgav i alt syv skud med en halvautomatisk pistol mod bilen,

- 16 -

hvorved BBB blev ramt af seks skud. Efter forklaringerne afgivet af vidnerne … og … lægges det til grund, at … ved gerningsmændenes ankomst på knallerten sad på bilens forreste passagersæde, mens … sad på bagsædet bag forreste passagersæde.

På baggrund af obduktionserklæringen vedrørende BBB, hvorefter der fandtes én skudlæsion i hovedet med indskudssår i højre side af nakkeregionen, en skudlæsion med indskudssår på venstre side af ryggen og med skudkanal gående gennem venstre skulderblad, en skudlæsion med indskudssår på venstre side af ryggen og med skudkanal gående gennem venstre 8. ribben og ind i venstre brysthule, en skudlæsion med indskudssår på højre side af ryggen og med skudkanal gående ge nnem højre 10. ribben og ind i bughulen, en skudlæsion med indskudssår nær højre lyske og med skudkanal nedadtil på højre side af bugen og en skudlæsion med ind skudsår på bagsiden af højre albue og skudkanal gående nedadtil på indersiden af højre overarm, sammenholdt med de kriminaltekniske erklæringer lægges det til grund, at skuddene, der dræbte BBB, blev afgivet på nært hold.

Det lægges endvidere til grund, at ét af de afgivne skud strejfede …s arm.”

Landsretten fandt, at de tiltalte var de rette gerningsmænd til drabshandlingerne i Mjølnerparken og udtalte herom (…):

”Alle voterende lægger endvidere – henset også til det korte tidsrum, der forløb, fra de tiltalte kl. 15.24 gik fra gårdarealet ad Guldbergsgade, til en knallert med to personer kom fra d en retning, de to tiltalte var gået, samt de beskrivelser af personerne på knallerten, som flere vidner har afgivet – til grund, at det var de tiltalte, der på knallerten med ÅÅ som fører og … som passager kørte ind i Mjølnerparken, hvor … steg af knallert en og på nært hold afgav i alt syv skud med en halvautomatisk pistol mod BBB, der blev ramt af seks skud og dræbt.

Under disse omstændigheder, og da det af de grunde, byretten har anført, findes bevist, at de tiltalte handlede i forening og efter forudgåe nde planlægning og aftale med hinanden og med en ukendt medgerningsmand, finder samtlige voterende de tiltalte skyldige i drab på BBB, jf. straffelovens § 237, i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.”

Landsretten fandt endvidere de tiltalte skyldige i at have haft til hensigt at dræbe BBBs 19-årige fætter, der blev ramt af et strejfskud, men frifandt - i modsætning til byretten - for drabsforsøg mod fætrenes 18-årige kammerat, der som nævnt var undløbet fra bilen kort før skyderiet.

Endelig fandt landsretten det bevist, at drabshandlingerne var begået som led i en verserende konflikt mellem LTF og Brothas, og at straffelovens § 81 a, derfor skulle bringes i anvendelse (…):

”Det er ubestridt, at der på daværende tidspunkt var en konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, og at der som led i konflikten blev anvendt skydevåben. Tiltalte ÅÅ var efter sin forklaring medlem af LTF.

- 17 -

For så vidt angår tiltalte …, der efter sin forklaring havde en vis tilknytning til LTF, og som på gerningsdagen be fandt sig i LTF’s ”puljelejlighed” på Sjællandsgade, findes det bevist, at han på gerningstidspunktet havde i hvert fald en meget tæt tilknytning til LTF.

Herefter tiltræder samtlige voterende, at forhold 1 havde baggrund i den verserende konflikt mellem bandegrupperingerne LTF og Brothas, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, og at betingelserne for at henføre forholdet under straffelovens § 81 a, stk. 2, derfor er opfyldt.”

Vedrørende strafudmålingen fandt landsretten i lighed med byretten, at fængsel på livstid var påkrævet for begge de tiltalte (…):

”Samtlige voterende har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af drabet og drabsforsøget i forhold 1, der var nøje planlagt og skete i forening med medtiltalte og i hvert fald yderligere en uidentificeret medgerningsmand, rettede sig mod personer, der befandt sig i et boligområde, som led i den da verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.

Under disse omstændigheder har de voterende, der har stemt for at fastsætte straffen til fængsel på livstid, ikke fundet det forhold, at sagens forhold blev begået kort tid efter, at … der ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, fyldte 18 år, en sådan betydning i formildende retning, at der har været grundlag for at fastsætte en mildere straf.” … Samtlige voterende har – udover ÅÅs relevante forstraffe – ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af drabet og drabsforsøget i forhold 1, der var nøje planlagt og skete i forening med medtiltalte og i hvert fald yderligere en uidentificeret medgerningsmand, rettede sig mod personer, der befandt sig i et boligområde, som led i den da verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas.” …

10. Forsøg på besiddelse af skydevåben i Folehaven, Retten på Frederiksbergs dom af 19. november 2018 og Østre Landsrets dom af 27. januar 2020

• To medlemmer af LTF blev idømt hhv. 5 og 6 ½ års fængsel for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, som led i en verserende bandekonflikt mellem LTF og Brothas. De blev begge udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte, der begge var 20 år på gerningstidspunktet, forsøgte den 22. marts 2018 i Folehaven i Valby at sætte sig i besiddelse af en skarpladt revolver af mrk. Smith and Wesson, cal. 357 isat 6 patroner. Revolveren var dog allerede den 18. marts 2018 blevet fjernet ved politiets mellemkomst og erstattet af en attraprevolver.

- 18 -

De tiltalte blev i byretten dømt for forsøg på besiddelse af revolveren, men frifundet for overtrædelse af straffelovens § 81 a, idet byretten ikke fandt, at der forelå en konflikt mellem LTF og Brothas på daværende tidspunkt.

Landsretten fandt ligesom byretten de tiltalte skyldige i at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af revolveren, men vurderede imidlertid også, at forholdet blev begået som led i en verserende konflikt og udtalte herom (dom, s. 28):

”Efter bevisførelsen, herunder den dokumentationsrapport, der er udarbejdet af Københavns Politi, Efterretning - og Analysesektionen, den 6. april 2018, lægges det til grund, at konflikten mellem banderne LTF og Brothas begyndte i midten af juli 2017, hvorefter konflikten eskalerede hen over sommeren og efteråret 2017. Under konflikten blev der anvendt skydevåben og andre våben. Der var talrige ep isoder, hvor der blev skudt med skydevåben, i hvilken forbindelse flere personer blev ramt, og tre personer afgik ved døden.

Det lægges efter de af politiassistenterne … og … afgivne forklaringer til grund, at der i december 2017 blev indgået en våbenhvil e mellem LTF og Brothas, og at aftalen om våbenhvile i en periode løbende blev forlænget med en måned ad gangen.

Det lægges videre til grund, at konflikten først ved udgangen af april 2018 blev vurderet som værende slut, og at banderne på gerningstidspunkt et den 22. marts 2018 derfor fortsat var i konflikt med hinanden.

Forklaringerne om, at konflikten først blev afsluttet ved udgangen af april 2018, understøttes af, at der i februar 2018 blev registreret en skudepisode og en knivepisode og i marts 2018 en knivepisode, som efter politiets vurdering havde tilknytning til den verserende konflikt.

Endelig lægges det efter forklaringerne til grund, at LTF, Sjælør - afdelingen, hvortil de tiltalte var tilknyttet, var modstander af våbenhvilen og ønskede at fortsæt te konflikten sammen med Tingbjerg -afdelingen.

Henset hertil, og til at revolveren blev fundet i en kælder i Folehaven, der var kendt som et område, hvor LTF Sjælør -afdelingen holdt til, findes det efter en samlet vurdering bevist, at lovovertrædelsen havd e baggrund i konflikten mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, og at de tiltalte helt eller delvist var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem grupperne.

Landsretten finder herefter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1, og at de tiltalte er skyldige i anklageskriftets forhold 1 i det ovenfor anførte omfang”.

Landsretten forhøjede herefter straffene fra 3 og 3 og 6 måneders fængsel til hhv. 5 år og 6 år og 6 måneders fængsel (fællesstraf) for de to domfældte og udviste begge af Danmark med indrejseforbud for bestandig.”

Anklagemyndigheden har endvidere dokumenteret fra Højesterets dom af 22. januar 2020 i den sag, der i anklagemyndighedens bilag om de udvalgte straffedomme er benævnt

- 19 -

”Våbenlager på Jesper Brochmands Gade – Østre Landsrets dom af 21. maj 2019”. Højesteret tiltrådte, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, at besiddelsen af våbnene havde baggrund i en verserende bandekonflikt, og at straffen derfor skulle fastsættes efter straffelovens § 81 a. Højesteret nedsatte straffen til fængsel i otte år.

Procesbevillingsnævnet har ved afgørelser af 22. oktober 2020 meddelt syv af de i alt 10 personer, der blev dømt ved Østre Landsrets dom 12. juni 2020 i den såkaldte ”Chopper-sag”, anketilladelse til Højesteret til prøvelse af strafudmålingen, og for så vidt angår én af de dømte tillige prøvelse af spørgsmålet om udvisning. Af de syv domfældte blev fem af dem i landsretten idømt fængsel i seks år, én blev idømt fængsel i fire år og seks måneder og én blev idømt fængsel i seks år og seks måneder.

Procesbevillingsnævnet har endvidere ved afgørelser af 22. oktober 2020 meddelt de to personer, der ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2020 blev idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg begået i Mjølnerparken, anketilladelse til Højesteret til prøvelse af strafudmålingen.

Til belysning af den samlede strafmasse vedrørende de 31 udvalgte domme, som er blevet dokumenteret under sagen, har anklagemyndigheden udarbejdet to tabeller, der indeholder opgørelsen af denne straffemasse pr. henholdsvis den 4. september 2018 og den 1. september 2020. Af tabellerne fremgår:

” Tabel 1. Opgørelse af straffemasse den 4. september 2018 (dato for foreløbi gt forbud mod LTF) Antal domfældelser Fængselsstraf år md dage Endelige domme 61 87 6 16 Heraf domfældelser omfattet af strfl. § 81 a 5 35 3 0

Tabel 2. Opgørelse af straffemasse den 1. september 2020 (dato for ankesagens start) Antal domfældelser Fængselsstraf år md dage Endelige domme 2020* 98 305 0 16 Heraf domfældelser omfattet af strfl. § 81 a 33 228 3 0

* Hertil kommer 1 behandlingsdom, 2 x livstidsstraffe er omregnet til 2 x 16 år

- 20 -

”

Det bemærkes, at de fastsatte straffe i de to netop omtalte domme afsagt af Østre Landsret henholdsvis den 12. og 25. juni 2020, hvor der er givet anketilladelse til Højesteret, indgår i strafmassen i tabel 2.

Politiets vurdering af udviklingen i antal LTF medlemmer og afdelinger Det fremgår af byrettens dom, at politiet vurderede, at der pr. 3. juni 2019 var 94 medlemmer tilbage i LTF. Der er i dommen indsat et skema over den udvikling i antallet af medlemmer af LTF, der efter politiets opfattelse har været fra januar 2013 til og med den 3. juni 2019.

Til brug for landsretten har politiet suppleret dette skema med en tidslinje over den udvikling i antallet af medlemmer af LTF og afdelinger i LTF, der efter politiets opfattelse har været fra januar 2013 til og med den 3. juni 2020. Af tidslinjen fremgår bl.a., at det er politiets opfattelse, at der siden juni 2019 har været en stigning i antallet af medlemmer af LTF, således at der pr. 3. juni 2020 var 106 medlemmer, og at der er åbnet de tre nye afdelinger Holdet, Rødovre og Avedøre, således at der pr. 3. juni 2020 var seks afdelinger af LTF.

Nye tal vedrørende kriminalitet begået af personer, som efter politiets opfattelse er nuværende eller tidligere LTF-medlemmer Anklagemyndigheden har for landsretten dokumenteret fra tabeller med statistiske oplysninger vedrørende kriminalitet begået af personer, der efter politiets opfattelse er nuværende eller tidligere medlemmer af LTF. Vidnet V49 har under sin supplerende forklaring henvist til navnlig Rigspolitiets notat ”Data og metode til beskrivelse af LTF- medlemmers kriminalitet” af 7. oktober 2020 med tilhørende bilag, hvoraf fremgår bl.a.:

”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet …

Kommentarer til de enkelte tabeller: Tabel 0: I tabellen er opgjort politiets registrering af antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF. I tabellen er desuden opgjort antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har mindst én fældende afgørelse, som står i kriminalregisteret. …

Tabel 1.b:

- 21 -

Tabel 1 .b er bygget op på samme måde, som tabel 1, blot er der her tale om belysning af udvalgt kriminalitet begået af nuværende og tidligere medlemmer af LTF og om sager, hvor gerningstidspunktet ligger inden for den periode, hvor politiet har vedkommende registreret som medlem af LTF. …

Tabel 3: Ubetinget fængselsstraf er identificeret ved følgende: 1. Afgørelsestypen skal være en dom (…) og Strafkoden skal være ubetinget fængsel (…) eller livsvarigt fængsel (…)

eller

2. Afgørelsestypen skal være en dom/kendelse (…) og strafkoden skal være forvaring (…)

eller

3. Afgørelsestypen skal være en delvist betinget dom (…) og strafkoden skal være ubetinget fængsel (…)

Der er en lille fejlkilde i opgørelsen af den ubetingede straf: Kriminalregisteret har oplyst, at hvis der idømmes en fængselsstraf, hvoraf en del er betinget, så kan der være tilfælde, hvor det hele kommer til at stå som betinget. Det betyder, at opgørelsen i tabellen over samlet strafmasse er en smule til den konservative side.

En livstidsdom er medtaget med 17 år.

En forvaringsdom er medtaget med 13 år. Kriminalforsorgen har på forespørgsel henvist til Justitsministerens svar af 28. august 2018 på spørgsmål 868 fra Retsudvalget, hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige afsoningstid indenfor de seneste år for forvaringsdømte er 13 år og 4 måneder. …

Antal personer Antal personer med mindst én fældende afgørelse i Kriminalregisteret Nuværende medlemmer af LTF 107 107 Tidligere medlemmer af LTF 318 316 I alt 425 423 Tabel 0. Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF. Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har fået mindst én fældende afgørelse, som står i Kriminalregisteret.

… t t

- 22 -

Tabel 1.b.

Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden Antal personer dømt for samme forhold Overtrædelse af straffelovens paragraf 1 2 3 4 5 6 7 8 11 I alt, antal sager Antal fældende afgørelser Antal dømte LTF-medlemmer Forbrydelser mod den offentlige myndighed og fred 84 2 0 0 1 0 0 0 0 87 93 63 119, stk. 1 og 2 71 2 1 74 80 57 124, stk. 1 og 2 13 13 13 11 134a 0 0 Almenfarlige forbrydelser samt hærværk 37 5 3 2 1 0 1 0 0 49 76 58 180 0 0 181 2 1 1 1 5 11 8 191 17 2 1 1 1 22 36 30 192a 18 2 1 1 22 29 26 Forbrydelser mod liv og legeme 94 9 5 4 6 1 0 2 1 122 206 113 237 0 0 237 jf. 21 2 2 4 6 6 244 43 2 2 3 1 51 70 53 245, stk. 1 29 5 3 1 5 1 2 1 47 110 79 246 0 0 252 20 20 20 12 Forbrydelser mod den personlige frihed 8 1 2 0 0 0 0 0 0 11 16 14 260 7 2 9 13 12 261 1 1 2 3 3 Formueforbrydelser 209 55 15 6 1 0 0 1 0 287 401 89 276 98 43 3 1 145 201 50 290 11 11 11 11 279 31 6 1 38 46 9 279a 15 15 15 5 281 18 2 9 3 32 61 18 288, stk. 1 8 2 10 12 11 288, stk. 2 1 1 2 2 291 28 1 2 3 1 35 53 26 I alt 432 72 25 12 9 1 1 3 1 556 792 203 …

Tabel 3. Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt. Gerningstidspunkt Antal idømt fængselsstraf Seneste 3 år Seneste 5 år Hele livet Nuværende medlemmer af LTF 171,2 249,8 430,3 91 Tidligere medlemmer af LTF 239,5 398,5 979,6 281 I alt 410,7 648,3 1.409,9 372 ---------- Antal års frihedsberøvende straf ----------

…”

Gennemgang af dna-profiler i de 31 udvalgte sager, som anklagemyndigheden har dokumenteret i denne sag I juni 2020 besluttede Rigsadvokaten og Rigspolitiet at gennemgå et stort antal straffesager, hvor der var sket fældende afgørelse med en dna-sporprøve, der var typebestemt efter 16 dna- systemer, mens personprofilen var optaget i dna-profilregistret med 10 dna-systemer, og hvor der ikke efterfølgende var lavet en opgradering af dna-profilen.

For så vidt angår de udvalgte straffedomme, anklagemyndigheden har dokumenteret i denne sag, har de relevante politikredse foretaget en tilsvarende gennemgang af disse. Efter modtagelsen af politikredsenes konklusion på denne gennemgang er parterne enige om, at der ikke er grundlag for at antage, at personprofiler på 10 dna-systemer har medført forkerte domfældelser i sagerne.

Andre oplysninger r I I I I l l l l l I I I I I f l I I I

- 23 -

Under hovedforhandlingen har forsvareren oplyst, at der for landsretten ikke protesteres mod anklagemyndighedens brug af tilfældighedsfund som beviser i denne sag.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne V50, V1, V53, V2, V8, V23, V11, V9, V22, V26, V5, V27 og V49.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V69.

De i byretten af vidnerne V51, V52, V10, V66, V55, V54, V63, V62, V3, V4, V12, V14, V15, V16, V17, V19, V18, V20, V21, V24, V25, V56, V6, V7, V28, V29, V30, V65, V33, V31 og V32 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Forklaringerne er gengivet i dommen, således som de fremgår af retsbøgerne, dog er der foretaget mindre korrekturrettelser og tilpasninger.

Vidnet lektor V50 har forklaret bl.a., at han rettelig er ansat på Malmø Universitet. Han mener, at hashmarkedet i Danmark har en årlig omsætning på omkring 2 mia. kr., og det må være en fejl i gengivelsen af hans forklaring for byretten, når det er anført, at han forklarede, at der indtjenes omkring 2 milliarder kr. på hashmarkedet.

Forevist planchen benævnt ”Samarbejde og struktur”, der indgår i det oplæg, han holdt for medarbejdere i politiet den 16. februar 2018, har han forklaret, at han har udarbejdet planchen, og at punkterne struktur (arbejdsdeling, lederskab og kommunikation) og identifikation (symboler, kendetegn, tatoveringer og tøj) stammer fra international forskning.

Det er elementer, som de nævnte, der karakteriserer en organiseret struktur. Forevist planchen benævnt ”Vold og hævn” fra samme oplæg har han forklaret, at figuren stammer fra en artikel af de amerikanske forskere Decker og Pyrooz, der også er nævnt i planchen, og artiklen samler tilgængelig viden på området.

Vold mellem bander bliver hyppigt omtalt som en cyklus af vold, hvor de involverede fortsætter, indtil en trækker sig. Bander hævner således vold med mere vold for at fastholde deres position, og hvis man som bande vil fortsætte med at have del i det kriminelle marked, må man gøre sådan. Forevist planchen

- 24 -

”Driftsomkostninger” ligeledes fra samme oplæg har han forklaret, at han ikke har udarbejdet denne, og at den er taget fra en amerikansk artikel, som bygger på forfatternes adgang til en større bandes regnskabsoplysninger. Større amerikanske bander beskæftiger sig typisk med kokainmarkedet, og planchen illustrerer en amerikansk entreprenant bandes driftsomkostninger i forbindelse med salg af narko. Oplysningen i planchen om fængselsløn angår den omtalte amerikanske bande. Han har læst om fængselsløn i byretsdommen i denne sag. Han har ikke selv forsket heri i forhold til danske bander.

Hans forskning er både empirisk og teoretisk funderet, og den meste empiri er andenhånds empiri. Han har beskæftiget sig med beviser, som politiet har indsamlet, og som han har fået adgang til, og han har også interviewet enkelte bandemedlemmer. Derudover har han læst anden dansk forskning om bander og bandemedlemmer. Han har ikke haft samtaler med nogen personer, der skulle være tilknyttet LTF.

Vidnet specialkonsulent V1 har forklaret bl.a., at det er korrekt, at han har undersøgt LTF- medlemmers brug af håndtegn, og at medlemmer er set benytte et håndtegn, hvor de samler fingrene sådan, at fingrene danner et F. Forevist fotografierne i figur 35 og figur 36 i ”Samlerapport: Kendetegn” med dataindsamling afsluttet den 8. juni 2018 bekræftede han, at det er dette håndtegn, han henviser til.

De fleste af de fotografier af LTF-medlemmer, der laver håndtegn, som politiet har, stammer fra offentligt tilgængelige profiler på sociale medier. Politiet har dog også fundet nogle fotografier ved ransagninger af telefoner.

Forevist fotografiet i figur 40 i samme samlerapport af to personer, hvoraf den ene er iført en LTF- vest, har han forklaret, at det er det eneste fotografi, han husker at have set, hvor en person er iført en sådan vest.

Forevist tabel benævnt ”Beklædningsgenstand (iført)” i samme samlerapport har han forklaret, at det er korrekt, at hvis man lægger tallene heri sammen, giver det mere end 535 observationer, som er det antal observationer af personer iført LTF- beklædning, der i perioden fra den 1. januar 2013 til den 8. februar 2018 medførte oprettelse af et journalnummer.

Årsagen hertil er, at der ved de enkelte observationer kan være registreret flere personer iført LTF-beklædning.

Forevist tabellen under punkt 2.5 i samme samlerapport, hvoraf fremgår bl.a., at der er 39 journalnumre under benævnelsen ”Iført LTF beklædning og skudsikker vest”, har han forklaret, at man så på gruppen af LTF-medlemmer samlet, og at der under disse 39 journalnumre derfor indgår observationer af flere personer, hvor en person havde LTF-beklædning på, og en anden person havde skudsikker vest på.

- 25 -

Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud mod LTF er der oprettet journalnumre på episoder, hvor personer er set med LTF-tatoveringer eller ved ransagninger er fundet i besiddelse af tøj med erstatningskendetegn for LTF. Der er bl.a. fundet kasketter med erstatningsbogstavet F trykt med hvidt, jf. foto i figur 6 i Samlerapport ”Opdateret LTF situationsbillede” med dataindsamling afsluttet den 15. juni 2020.

Han kan ikke svare på, hvornår de produkter, der er fundet under ransagninger, er indkøbt eller produceret. Han kan bekræfte, at der ved ransagningen hos LL den 11. november 2019 blev fundet fire sorte kasketter og tre sorte huer, hvoraf der på to af kasketterne og to af huerne med hvidt var trykt ”F”, og der på en af huerne med hvidt var trykt ”LTF” og ”F.BGP” på henholdsvis for- og bagsiden, jf. samme samlerapport.

Forevist fotografierne i figur 17 og figur 18 i samme samlerapport af henholdsvis to personers tatoveringer af teksten ”LOYAL TO FAMILIA” og ”BGP” på højre hånd og en persons tatovering af ”LTF” over højre øjenbryn har han forklaret, at det er de eksempler på nye tatoveringer efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud, som han kender til.

Han har udarbejdet den seneste version af tidslinjen over LTF’s udvikling fra januar 2013 til og med den 3. juni 2020. Der vurderes aktuelt at være 106 medlemmer af LTF, og LTF har fået de nye afdelinger Holdet, Rødovre og Avedøre. Afdelingen Holdet er en tidligere Vanløsegruppering. Han ved ikke, om afdelingen i Rødovre tidligere var en anden gruppering. Han har fået oplysningerne i tidslinjen fra politiets systemer, hvor han har adgang til at trække dem. Det er hans vurdering, at National Nomads stadig er en afdeling i LTF. Politiet har ikke lavet en ny territoriel analyse siden, de afleverede sagen.

Forevist fotografi af graffiti i figur 19 i Samlerapport ”Opdateret LTF situationsbillede” med dataindsamling afsluttet den 15. juni 2020 forklarerede han, at det er det eneste LTF-graffiti, som han er bekendt med, at politiet har fundet siden opløsningen. Som det fremgår af teksten under fotografiet, blev graffitien fundet på Skotlands Plads i nærheden af Holmbladsgade på Amager.

Der har været en hektisk udvikling i LTF på Amager, og man kan se i nogle af politiets rapporter, at politiet har overvejet, om Amager hører under LTF Nørrebro. Det er fortsat uafklaret, om dette er tilfældet, eller om der er en selvstændig afdeling af LTF på Amager.

- 26 -

Forevist Tabel 3 ”Overblik over gerningskoder” og Tabel 2 ”Sagsfordeling på gerningskoder” i samme samlerapport har han forklaret, at han er lidt i tvivl om, hvad gerningskode 70377 med teksten ”Opholdsforbud – begæring herom (forbudt forening)” omfatter i forhold til gerningskode 70378 med teksten ”Opholdsforbud – meddelt … (forbudt forening)”, men den omfatter formentlig politiets begæringer om at påbegynde en sag om opholdsforbud.

Man kan se i Tabel 2, at der ikke er oprettet nogen sager under gerningskode 70378, så der ses ikke at være sager, der optræder flere gange i denne tabel. Forevist Tabel 4 med teksten ”Oversigt over de sager sket domfældelse i” i samme samlerapport har han forklaret, at han kan vedstå indholdet heraf.

Det er politiets vurdering, at LTF videreføres. Det er endvidere politiets vurdering, at F, der tidligere var en del af ledelsen, er udtrådt af LTF. Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke er flere sager om deltagelse i videreførelsen af LTF, og han kan ikke udelukke, at årsagen hertil er, at det er politiets vurdering, at det ikke kan bevises, at der er personer, der viderefører LTF.

Det er korrekt, at der skete frifindelse i de tre seneste sager om videreførelse af LTF. Han er ikke bekendt med en sag fra Kolding, hvor der for et par uger siden skulle være sket frifindelse. Forevist Tabel 1 ”Medlemmer i LTF National Nomad” i politiets rapport af 24. august 2020 har han forklaret, at CCC, der har været medlem af LTF i nogle år, åbenbart er indtrådt i LTF’s ledelse.

Han har trukket oplysningen herom i politiets systemer. Han er ikke bekendt med, at der er rejst sager mod nogle af de personer, der er nævnt i Tabel 1 som værende nuværende medlemmer af LTF National Nomad, for at have videreført LTF. Beslutningen om at rejse henholdsvis undlade at rejse en sag bygger på en politifaglig vurdering, som han ikke kender.

Foreholdt fra artikel i Ekstra Bladet den 27. januar 2013 med overskriften ”De unge fra Blågårds Plads: – Vi er den nye generation”, artikel i Berlingske den 25. februar 2013 med overskriften ”Topfigur i bandegruppering: Vi er et broderskab”, artikel i Frederiksborg Amts Avis den 1. maj 2017 med titlen ”LTF-præsident: Vi åbner nye afdelinger” og artikel i Berlingske den 1. august 2017 har han forklaret, at han mener, at LTF har en pressestrategi, hvorefter man kommunikerer med medierne, når man har noget at sige, og at det ikke er alle, der får lov til at udtale sig.

Når man udtaler sig, taler man til borgerne om LTF som et broderskab, der står sammen, og man fremstiller sig som stærk. Han har ikke fundet artikler efter september 2018, hvor nogen fra LTF udtaler sig.

- 27 -

Forevist Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i politiets rapport af 3. april 2019 har han forklaret, at han har indsat oplysningerne i denne tabel, og at han kan vedstå sammentællingerne. Forevist kassekvittering fra Es konto i Danske Bank af 6. maj 2015 vedrørende fire overførsler samme dag på hver 2.000 kr. bekræftede han, at denne også indgår som en del af grundlaget for sammentællingerne af indbetalinger til LTF- medlemmer.

Forevist bilaget ”Bilag 2 – Specifikationer af modtagere, afsendere og indbetalinger til LTF medlemmer fra LTF på grundlag af de fundne kvitteringer.” har han forklaret, at han har udarbejdet denne specifikation. De anførte oplysninger om, hvilken LTF afdeling de enkelte personer tilhørte, er baseret på politiets antagelser herom.

Det er ikke sikkert, at indbetalerens fulde navn var anført på alle de enkelte kvitteringer. Hvis det fulde navn ikke var anført, har politiet på baggrund af det anførte lavet en fortolkning af, hvem der stod for indbetalingen. Politiet har ikke registreret, om de personer, der modtog penge, senere blev dømt eller frifundet.

Det fremgår af sammentællingen af indbetalingerne, at der var i alt 608 indbetalinger til 85 modtagere. Der var rettelig 24 afsendere af beløb, hvilket også fremgår af rapportens tekst.

Forevist Tabel 1 ”Oversigtstabel over korrektionerne fundet ved kontroloptælling af kvitteringerne, sammenholdt med tabel 3 (side 12) i samlerapporten og tabel 1 i rapporten ’Specifikationer af afsender og modtager af støtte, L-4-0-3’” bekræftede han, at han har udarbejdet denne.

De 663 indbetalinger omfatter både indbetalinger til LTF- medlemmer og indbetalinger til andre, hvilket er forklaringen på, at dette tal afviger fra antal indbetalinger anført i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i politiets rapport af 3. april 2019. De anførte kosternumre henviser til det tildelte kosternummer i de sager, hvor kosterne blev fundet.

I Tabel 1 ”Ransagninger med fund af indbetalingskvittering og koster nr.” i rapport af 1. august 2019 er der en oversigt over, hvor de forskellige koster er fundet.

Forevist bilaget ”Bilag 1 Specifikation af modtagere, afsendere og indbetalinger til LTF medlemmer fra LTF medlemmer i 2017 baseret på data fra Kriminalforsorgen” har han forklaret, at bilaget indeholder oplysning om, hvem der har modtaget støtte. Han kan bekræfte oplysningerne om, at … modtog i alt 14.000 kr. i perioden februar til september 2017, og at de enkelte beløb blev indbetalt af henholdsvis E og J. Han kan også bekræfte optællingen af

- 28 -

henholdsvis antal modtagere, antal afsendere og de samlede indbetalinger. Årsagen til, at disse tal ikke identiske med tallet for 2017 i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i rapport af 20. juni 2019, er, at der er tale om to forskellige datasæt. Politiet har ikke analyseret, om beløbet på 412.500 kr. er en delmængde af beløbet på 606.922 kr.

Forevist eksempler på blå udgiftssedler har han forklaret, at disse ikke har indgået i opgørelsen i Tabel 2 ”Fordeling af indbetalinger til LTF fordelt på år (2013-2018)” i rapport af 20. juni 2019, og at han ikke selv har brugt dem til noget. Han har ikke undersøgt, om de blå sedler kan vedrøre de samme tal, som fremgår af de lyserøde indbetalingssedler.

Der var eksempler på indbetalinger fra LFT-medlemmer til indsatte, der ikke var LTF- medlemmer.

Vidnet V53 har forklaret bl.a., at det er korrekt, som han forklarede i byretten, at han fik indtryk af, at det var A, der bestemte, da A, G og nogle andre kom og så de prøvemærker, vidnet havde lavet. Han baserer denne opfattelse af rollefordelingen mellem A og de øvrige tilstedeværende på, at A sagde, hvordan han ville have det, og der var ingen andre, der sagde noget.

De talte alle lidt sammen om, hvordan man kunne gøre i forhold til mærkerne, men der var ingen tvivl om, at det var A, der bestemte. Forevist tegning af vest med størrelsen ”X-S” angivet, hvorpå der skulle stå bl.a. ”EL PRESIDENTE” og ”FOUNDER” på forsiden og ” EL PRESIDENTE” på bagsiden, har han forklaret, at det var en tegning af As vest.

G sagde ikke, hvilken vest han skulle have, og vidnet vidste heller ikke, hvem der skulle have de andre veste. Han vidste, hvilken vest A skulle have, da vidnet spurgte ham, om han mon kunne passe størrelse XS, hvorefter A prøvede vesten og sagde, at han syntes, den passede. De ville allesammen gerne have, at deres vest sad meget tæt.

Han husker ikke, hvem der gav ham et depositum på 9.000 kr. Han havde lidt korrespondance med dem, men de kom mest på adressen hos ham i stedet for at skrive. Han husker ikke, at de talte om, at der var nogle buer, der skulle stå Sverige på.

Forevist faktura, hvorpå datoen 8. juni 2017 er anført, har han forklaret, at det er en foreløbig faktura, som han har udfærdiget, og at den blev ændret, når der kom rettelser til bestillingen. Han udfærdigede den på baggrund af oplysningerne i Gs mail af 7. juni 2017 om de yderligere ting, som han skulle lave til dem. Det er vidnet, der har anført kontaktoplysningerne i den foreløbige faktura.

- 29 -

Vidnet specialkonsulent V2 har forklaret bl.a., at han siden etableringen af Bandidos i Danmark i 1993 arbejdsmæssigt har beskæftiget sig med Bandidos. Der er en europæisk ledelse i Bandidos, der hedder Nationalen, og der er en gruppe af personer i Bandidos, der kaldes Nomads. Han mener, at Nomads i Bandidos udgør et lag mellem de almindelige medlemmer og Nationalen, og at Nomads rådgiver andre afdelinger i Bandidos.

Man genfinder betegnelsen ”prospects” i Bandidos, og forkortelsen ”SYLB”, der står for ”Support Your Local Bandidos”, anvendes i Bandidos. De fleste store rockergrupper er organiserede på nogenlunde samme måde. Man har således supportere nederst, dernæst ”hangarounds” og dernæst ”prospects”. ”Hangarounds” og ”prospects” er prøvemedlemmer.

I de store rockergrupper er man på prøve omkring to år, inden man kan blive fuldgyldigt medlem. Som fuldgyldigt medlem er der mulighed for senere at avancere til at få særlige opgaver.

Forevist to fotografier af … iført en sort trøje med bl.a. teksten ”PROSPECT” har han forklaret, at der som forklaret er ”prospects” i andre grupper end LTF. Forevist håndskrevet brev har han forklaret, at han ikke har set brevet før. Om beskrivelsen i brevet af, hvordan man bliver medlem af LTF, har han forklaret, at beskrivelsen er sammenlignelig med den måde, hvorpå man bliver medlem af Bandidos.

I Bandidos er udgangspunktet, at man er ”hangaround” i seks måneder, ”prospect” i et år og ”probationary” i et år, hvorefter man kan blive fuldgyldigt medlem. Forevist fotografi taget den 29. juli 2017 af G iført sort T-shirt med teksten ”LTF”, ”CAPITAN” OG ”NATIONAL NOMAD” har han forklaret, at det er korrekt, at G tidligere var medlem af Bandidos.

Han har ikke kendskab til Gs rolle i LTF, og han husker ikke hans status i Bandidos. Politiet så ikke betegnelsen National Nomad anvendt af LTF i 2013, og et af de første tegn på, at LTF anvendte betegnelsen, så man til festen den 29. juli 2017.

Lederen af Bandidos i USA kaldes ”El Presidente”. Ved etableringen af Bandidos i Europa i 1993 blev Bandidos i Europa først styret fra USA og senere fra Danmark, og på et tidspunkt talte de i Bandidos om, at man skulle kalde lederen i Danmark for ”El Presidente”. Det endte dog med, at man besluttede, at lederen i Danmark skulle kaldes ”Presidente”.

Det er hans vurdering, at A var leder af LTF, da han ankom til festen den 27. juli 2017 iført en T-shirt med bl.a. teksten ”LTF”, ”El PRESIDENTE og ”FOUNDER”. Han kan ikke svare på, om As bror ville være underlagt det, som en person fra National Nomads sagde, eller om han i kraft

- 30 -

af sit familieforhold ikke ville være det. Det er korrekt, at der var en fadergruppe omkring LTF, men han kan ikke sige mere om, hvorvidt denne var en faktor.

Foreholdt, at det af rapport af 20. marts 2018 fremgår, at der ved ransagningen hos X A/S den 16. februar 2018 blev fundet bl.a. fire bjælker med teksten ”SECRETARY”, har han forklaret, at denne titel finder man også i Bandidos, hvor ”secretary” er en person i officerslaget, der er ansvarlig for skrivearbejdet. Man finder derimod ikke nogen med titlen ”security” i Bandidos. Det er korrekt, at man i Bandidos har en bogholderfunktion, der er benævnt ”treassurer”, og som står for økonomi og kasseregnskab. I Bandidos har man også støtte til fængslede medlemmer, ligesom der finder kontingentbetaling sted.

Det kan godt passe, at der var et godt forhold mellem Blågårds Plads-gruppen og Bandidos. Han husker ikke helt den episode i Aalborg, hvor en person døde, og hvor A i oktober 2008 blev dømt for vold med døden til følge, men det kan godt passe, at A og dem, han var sammen med, var i Aalborg for at besøge Bandidos. Det er korrekt, at Blågårds Plads-gruppen var i konflikt med Værebros Hårde Kerne (”VHK”) i 2013. På det tidspunkt hang Blågårds Plads-gruppen ud sammen med grupper fra Skovlunde, Tingbjerg, Kokkedal og Lundtoftegade, der også var i konflikt med VHK.

Foreholdt notat af 4. september 2013 med overskriften ”Vedrørende hændelser som vurderes relateret til konflikten mellem bandegrupperingerne Værebrogruppen/VHK og Loyal to Familia/LTF” og notat af 2. maj 2013 med overskriften ”Vedrørende situationen i Værebroparken”, som vidnet har udarbejdet, har han forklaret, at han kan vedstå oplysningerne i begge notater.

Det er hans vurdering, at episoderne den 16. marts 2013, den 25. april 2013 og den 1. maj 2013, der er beskrevet i notatet af 2. maj 2013, også var en del af konflikten mellem VHK og LTF. Episoderne fandt sted omkring Værebroparken, hvor medlemmerne fra VHK er vokset op, og det er sædvanligt, at en gruppering søger tilbage dertil, når de er i konflikt.

Han var ikke involveret i efterforskningen af episoden den 1. maj 2013, og han ved ikke, om nogen er sigtet eller dømt for skyderiet. Han ved, at efterforskningen var rettet mod LTF.

Efter hans opfattelse begyndte konflikten mellem VHK og LTF med talrige provokationer mellem dem, som f.eks. provokationer i nogle musikvideoer og graffiti med nedsættende tekst

- 31 -

om hinanden. Der kan også have været andre årsager til konflikten. Narkotikahandel er en velkendt måde at finansiere en gruppes eksistens på, og det er set, at det har ført til konflikt mellem grupper, men han kan ikke sige noget sikkert herom i forhold til konflikten mellem VHK og LTF.

Foreholdt, at det fremgår af As straffeattest, at han blev prøveløsladt den 30. november 2012, har han forklaret, at politiet har haft den tanke, at da lederen kom på gaden igen, blev der strammet op.

Tidligere var det ”Store A” og ”Lille A”, der var ledelsespersoner i Blågårds Plads-grupperingen, og han husker ikke, hvornår de blev afsat. ”Store A” og ”Lille A” var brødre, der holdt til omkring Blågårds Plads og i mange år havde en gruppering omkring Blågårds Plads. Han husker ikke, at A var leder på Blågårds Plads, da han blev løsladt i november 2012.

I 2008 var det ”Store A” og ”Lille A”, der styrede Blågårds Plads- grupperingen.

Efter hans vurdering er der nok en fladere struktur i VHK og Brothas, end der er i LTF, og VHK og Brothas reklamerer ikke så meget med, hvem der bestemmer mere end andre. Der er givet vis nogen i de grupper, der bestemmer mere end andre.

Vidnet politiassistent V8 har forklaret bl.a., at han ikke tidligere har set bilaget benævnt LTF tidslinje (2013-2020). Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud den 4. september 2018 blev det en anderledes opgave at monitorere LTF, da nogle af mulighederne for monitorering forsvandt.

For at efterkomme forbuddet ophørte medlemmerne f.eks. med at anvende beklædningsgenstande med LTF-logoer i det offentlige rum, og monitoreringen af LTF kom derved til at ligne, hvad politiet kender fra monitoreringer af andre grupper.

Politiet har stadig mange muligheder for at monitorere LTF, men det er efter det foreløbige forbud på nogen punkter blevet vanskeligere, fordi tilhørsforholdet ikke på samme måde er synligt.

Forevist tre dokumenter benævnt Dokumentationsrapport – Gruppe af 25. maj 2020 vedrørende henholdsvis LTF Avedøre, LTF Rødovre og LTF Holdet har han forklaret, at de alle er udarbejdet af Efterretnings og Analyse Enheden i Københavns Vestegns Politi, som Københavns Politi samarbejder med, og at han kan tiltræde oplysningerne i rapporterne. I forbindelse med sager om opholdsforbud har han selv set på LTF Avedøre, og der har han trukket de samme data. I forhold til LTF Rødovre er han enig i, at de har et

- 32 -

modsætningsforhold til Husumgruppen. De fotografier af …, som politiet tog i forbindelse med anholdelsen af ham den 15. januar 2020, er indgået i vurderingen i forhold til LTF Holdet. Seks af de registrerede medlemmer af LTF Holdet har tatoveringer, hvori ”LTF” indgår, og der er oprettet sager herom, som er ved at blive efterforsket. Han kan ikke i alle tilfælde sige, hvornår de pågældende har fået tatoveringerne.

Vanløsegrupperingen blev omdøbt til Holdet efter det såkaldte trippeldrab, og i en årrække eksisterede Holdet nærmest som en fængselsgruppe, da alle medlemmerne sad fængslet. Der foregik en hvervning af medlemmer i fængslet, og gruppen voksede, herunder med personer fra Horsens.

Ved løsladelsen af lederen af Holdet samt andre medlemmer i sommeren 2019 var der indikationer på, at Holdet ønskede at komme med i LTF, og interne uoverensstemmelser førte til, at Holdet blev delt, hvorefter omkring halvdelen af det gamle Holdet blev en del af LTF. Lederen af Holdet, der også tidligere har været medlem af LTF, har i retten erkendt, at han er leder af en afdeling i LTF, der hedder LTF Holdet.

Det er korrekt, at det er politiets opfattelse, at … er leder af LTF Holdet, jf. Dokumentationsrapport - Person af 20. maj 2020, som vidnet har udarbejdet.

Forevist Bilag C2 – oversigt over dokumentationsrapporter pr. 1. september 2020, hvoraf fremgår bl.a., at politiet har anført, at en række af de i bilaget nævnte personer var medlemmer af LTF den 3. juni 2020, har han forklaret, at grundlaget for at kunne registrere en gruppering er, at det er vurderet, at der er nogle personer, der er medlemmer af grupperingen. Man kan ikke have en gruppering uden medlemmer, ligesom man ikke kan have medlemmer uden at have en gruppering.

Forevist politiets Tabel 1: Medlemmer af LTF National Nomad med skæringsdatoerne den 10. oktober 2017, 23. oktober 2019 og 15. juni 2020 har han forklaret, at han på baggrund af det, som politiet kan dokumentere, er enig i det oplyste om, hvem der pr. 15 juni 2020 indgår i ledelsen af LTF. Politiet mener, at I fungerer som leder af LTF, mens A er ude af landet.

Dette baserer politiet på oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med efterforskninger og oplysninger fra informanter. Han må ikke give konkrete informationer om indholdet af oplysningerne. Da I var varetægtsfængslet i starten af året, blev en anden person indsat som fungerende leder af LTF.

Det har ikke noget at gøre med Is rolle i den sag, hvor han sad varetægtsfængslet, at politiet betragter ham som fungerede leder af LTF. Han ved ikke, om I

- 33 -

fik penge fra medlemmer fra LTF, mens han sad varetægtsfængslet. B er internationalt efterlyst. Politiet kan ikke længere dokumentere, at F er en del af LTF, og han kan ikke komme de oplysninger nærmere, der ligger til grund herfor. Han kan heller ikke komme nærmere ind på, hvorfor politiet vurderer, at CCC er medlem af LTF.

CCC sås ret massivt omkring Blågårds Plads straks efter sin løsladelse, og det spiller ind i politiets vurdering, hvem han mødes med og under hvilke omstændigheder. Politiet tager de oplysninger fra de åbne systemer, som de kan, jf. f.eks. Dokumentationsrapport – person af 26. maj 2020 vedrørende … og anmeldelsesrapport af 28. maj 2020 vedrørende tilsyn ved Folkets Park.

Det er hans vurdering, at LTF stadig har afdelingen National Nomad, og at LTF Holdet har en leder, der også er National Nomad, men det er ikke fuldt dokumenteret, hvordan strukturen nærmere er i forhold til National Nomad. Han kan ikke sige mere om, hvorfor politiet mener, at O og andre er en del af National Nomad, da politiet baserer vurderingen heraf på oplysninger fra lukkede kilder.

Forevist Dokumentationsrapport – Konflikt af 2. juni 2020, som vidnet har udarbejdet, har han forklaret, at han kan vedstå oplysningerne. Udover de i rapporten nævnte hændelser var der også den 17. juni 2020 en hændelse på Buskager i Vanløse, hvor der blev affyret flere skud mod en bil, der på det tidspunkt blev benyttet af LTF Holdet. En eller flere af medlemmerne af LTF Holdet bor på Buskager i Vanløse.

Han mener, at baggrunden for konflikten mellem Husumgruppen og LTF skyldes flere ting. Opsplitningen af Holdet i to førte til dårligt blod mellem de to fraktioner, der herved opstod, og politiet fik i nogen tid efterretninger om flere hændelser med relation hertil.

I januar/februar 2020 blev to personer, hvoraf den ene havde tilknytning til den fraktion af Holdet, der ikke blev en del af LTF, således overfaldet i Vanløse.

Hændelserne den 19. marts 2020, hvor der blev affyret skud mod både en lejlighed, der blev benyttet som opholdssted for flere medlemmer af LTF Holdet, og mod en lejlighed, hvor en person med tilknytning til Husumgruppen havde adresse, kan bunde i konflikten mellem de to fraktioner af Holdet, da Husumgruppen blev trukket med ind i denne konflikt.

Kort tid herefter blev LTF Rødovre trukket ind i konflikten, da Kærene-gruppen – der senere blev til LTF Rødovre – var i konflikt med Husumgruppen i 2018 eller 2019, og da der stadig er ondt blod mellem disse personer. Herefter eskalerede situationen, og da en person blev slået ihjel, gik hele LTF ind i konflikten. Navnet Husumgruppen er politiets betegnelse for den pågældende gruppe af

- 34 -

personer. Han vil svare både ja og nej til, at konflikten handler om narkotikamarkedet. Den tidligere konflikt mellem Kærene-gruppen og Husumgruppen angik et narkotikamarked i Vanløse, men det forhold, at hele LTF gik ind i konflikten, er mere et spørgsmål om øje for øje. En bande lever af at fastholde sine medlemmer og at få nye medlemmer, hvilket kræver både styrke og magt, og motivationen for at gå ind i en konflikt med en anden bande kan være, at det giver mulighed for at vise, at man er stærk.

Forevist fra Dokumentationsrapport – Konflikt af 24. maj 2018, som vidnet har udarbejdet, hvoraf fremgår bl.a., at en person fra Brothas den 31. oktober 2017 blev slået ihjel ud for Tagensvej 135 på Nørrebro, bekræftede vidnet, at det var … med kaldenavnet …, der blev slået ihjel. … var med til at etablere Brothas og var forankret i Mjølnerparken, og man kan godt sige om ham, at der ikke skulle meget til for, at han lod sig provokere, og at han var konfliktsøgende.

Forevist fra samme rapport, hvoraf fremgår bl.a., at en person den 3. november 2017 blev ramt af skud og afgik ved døden ud for Ruten 1 i Brønshøj, bekræftede han, at det var …, der var lillebror til TT, som blev slået ihjel. Begge drab er uopklarede. Det er ikke atypisk, at man ser, at bander til f.eks. skudepisoder anvender nogen, der skal vise noget for at blive medlem af banden.

Det er politiets generelle vurdering, at dem, der er nederst i en bandes hierarki, bliver sat til at gøre noget for banden.

Efter politiets opfattelse var … leder i Brothas den 23. oktober 2017, men der var flere ledende skikkelser i Brothas, da Brothas ikke er så struktureret. I 2016 delte Brothas sig i først Gremium og Black Jackets og senere i NV og Brothas. Før konflikten med Brothas var LTF i konflikt med VHK. Han kan ikke uden videre svare på, hvor lange perioder i 2015-2016, der var uden konflikter. Der var flere konflikter internt i Brothas end i LTF, og der var kortere pauser mellem konflikterne. Man kan nok godt sige det sådan, at når Brothas ikke var i konflikt med andre, var de internt i konflikt.

Foreholdt sin forklaring for byretten om, at LTF Amager mest holdt til ved Ungehuset og Prismen har han forklaret, at de pågældende personer hang ud sammen de nævnte steder. De talte sammen og opholdt sig sammen. Man kan godt sige, at LTF-medlemmer generelt set primært er ”boligblokfunderet”, og at de er vokset op i samme områder. Der er givet vis et geografisk sammenhold, men der er også medlemmer, der er kommet til andre steder fra.

- 35 -

Vidnet politiassistent V23 har forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor Black Army gik i opløsning. BB var præsident for Black Army, da han blev overfaldet i Vestre Fængsel. Det er korrekt, at der tidligere var et venskab mellem Black Army og LTF i form af deltagelse i hinandens fester, og der var også medlemmer fra Black Army til stede ved løsladelsen af A fra Enner Mark Fængsel i marts 2017.

Det er politiets generelle vurdering, at der også kan være venskaber mellem bander i forhold til narkotikamarkedet. Han husker ikke, at LTF havde venskaber med andre end Black Army. Konflikten mellem LTF og Black Army opstod, fordi LTF ønskede at ekspandere ved at åbne afdelinger i Aarhus og i den forbindelse ville overtage Black Army i Aarhus.

Det er en generel vurdering baseret på, hvad der er set andre steder, at det kan være et problem med to bander i samme by, hvis banderne f.eks. kæmper om samme narkotikamarked, og konflikten mellem LTF og Black Army kan derfor også have handlet om dette, men det kan han ikke svare konkret på, om var tilfældet.

Han ved ikke, hvor i Aarhus Black Army holdt til, og han ved i det hele taget ikke så meget om situationen i Aarhus. Hans konkrete viden om konflikten mellem LTF og Black Army er, at den handlede om at få nogle personer til at blive LTF-medlemmer i stedet for at forblive medlemmer af Black Army.

Vidnet politiassistent V11 har forklaret bl.a., at han fortsat er politiassistent i lokalpolitiet på Amager. Han er en del af samarbejdet ”Din Betjent” i lokalområdet, der har eksisteret siden 2011/2012, og han i udfører i SSP-regi kriminalitetsforbyggende arbejde som f.eks. at skabe relationer til og projekter med sårbare børn og deres forældre. En del af lokalpolitiets virke består i at forsøge at skabe en relation til de unge for derigennem at være med til at præge dem i en positiv retning. Han er endvidere kontaktperson i Holmbladsgade-området. Han er typisk uniformeret, når han kommer i klubber, opholdssteder mv.

Det er hans erfaring, at hvis skole og familie i et socialudsat område ikke kan understøtte hinanden i forhold til sårbare børn, ender det ofte med, at de sårbare børn søger mod et fællesskab på gaden. Når børnene søger efter noget på gaden, finder bandemedlemmerne dem og viser dem et tillidsforhold og et sammenhold, som kan få de sårbare børn til at vokse.

Dette er et meget klassisk billede, som han ser i sit arbejde, og han ser også, at det er vanskeligt for sårbare børn og unge at komme væk fra en bande, når de først er kommet ind. Politiet forsøger at hjælpe nogle til at komme væk fra bandemiljøet, men det er vanskeligt, herunder fordi det, som myndighederne kan tilbyde, ikke forekommer at være lige så lukrativt

- 36 -

som at forblive i banden, ligesom de pågældende børn og unge ved at komme væk fra bandemiljøet mister det fællesskab og følelse af at være sammen med nogen, som en bande kan tilbyde.

Han har hørt fra et tidligere LTF-medlem, der i dag er medlem af Gremium, at man skal være 18 år for at blive medlem af LTF, hvilket i øvrigt er den almindelige aldersgrænse for at blive medlem af en bande. De drenge fra Amager, der er blevet LTF-medlemmer, kommer fra området omkring Holmbladsgade.

Nogle af dem har fortalt ham, at LTF er et broderskab, der går ud på at passe på hinanden, og at nogen ”har ens ryg”, hvis man kommer i problemer. De har også fortalt, at de ikke har de bedste familierelationer, og at de derfor har deres brødre i stedet.

Det kan også have været en faktor for nogen, at man ikke får så mange problemer med andre, hvis man er en del af LTF, fordi disse andre ikke vil lægge sig ud med LTF. Han kan ikke afvise, at det for nogen også trækker, at de ved at blive en del af LTF får mulighed for at køre rundt i leasede dyre biler.

Han mener, at dette er en del af den manipulation, der foregår, for at få det til at se attraktivt ud at være en del af LTF. Han er enig i, at LTF indtil 2017 primært bestod af personer, der var opvokset i samme område. Det er blevet et mere mudret billede efter 2017. Det er hans vurdering, at man bør skelne mellem de personer, der virkelig vil LTF, og de personer, der er mere sårbare.

Han har hørt fra et medlem af LTF, at det koster et trecifret tusindbeløb for et medlem at udtræde af LTF. Han har ikke skrevet en rapport om denne oplysning. Han har ikke hørt eller set eksempler på, at det blev forbudt nogen at udtræde af LTF.

Forevist fotografi af DDD har han forklaret, at DDD var en af dem, der kom ind i LTF i slutningen af den periode i foråret 2017, hvor Holmbladsgadegruppen gik ind i LTF. DDD har altid været meget tilbagetrukket, og han har derfor ikke talt så meget med ham. Der kunne tydeligt mærkes en ændring på Amager i foråret 2017 efter, at A var blevet løsladt, og nogle af de personer fra Holmbladsgadegruppen, der allerede var kommet ind i LTF, pressede på i forhold til, at andre også skulle komme ind i LTF. I dag er der 27 medlemmer af LTF Amager, og de fleste af dem kommer fra lokalområdet.

Efter nedlæggelsen af det foreløbige forbud går LTF-medlemmer ikke med LTF-tøj, så de er ikke lige så nemme at genkende for f.eks. medarbejderne i Prismen. Det har ført til, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål, som f.eks. at benytte en bane til boldspil, for at

- 37 -

opholde sig i Prismen. Politiet må ikke fortælle Prismen, hvem der har banderelationer. Politiet ser ikke så mange problemer omkring Kvarterhuset længere. Årstiden og situationen omkring Covid-19 kan være medvirkende hertil. Frankrigsgade er derimod blevet meget relevant i forhold til LTF, og LTF-medlemmerne kommer i Hjørnekiosken, hvor de siger, at de spiller på heste.

Dette har medført borgerhenvendelser om utryghed i forhold til bl.a. LL, der har en LTF-tatovering i ansigtet. LL havde før sin løsladelse i sommeren 2019 ingen tilknytning til Amager, men han er nu tilknyttet LTF på Amager.

Han har over for politiet givet udtryk for, at han er helt ligeglad med, hvordan almindelige borgere oplever ham i forhold til hans synlige LTF-tatovering, og det er ikke lykkedes at få en dialog med ham. De kriminalitetsformer, som politiet ser, at LTF-medlemmerne på Amager er involveret i, er handel med narkotika i form af såkaldte hvide bude, vagtvirksomhed, når der er uro i miljøet, og besiddelse af knive.

Forevist Københavns Byrets dom af 25. maj 2018 har han forklaret, at han kender …, … og … indgående, og de er absolut en del af LTF.

Vidnet politiassistent V9 har forklaret bl.a., at han fortsat arbejder i operativ specialsektion i Københavns Politi. Der er tætte relationer mellem LTF-medlemmer, herunder for nogens vedkommende familiemæssige relationer, og i LTF støtter man hinanden, hvis der sker noget med enkelte medlemmer.

I lang tid frem til lukningen af Folkets Hus var husets 2. sal tilholdssted og klublokale for LTF, og andre borgere kom ikke på 2. sal, hvilket de nok heller ikke måtte for LTF. Politiet fandt i den periode skydevåben og hash omkring Folkets Hus, ligesom der foregik vagtvirksomhed. Der blev bl.a. fundet en pistol under en container foran Folkets Hus, og et LTF-medlem blev dømt herfor.

Der blev også fundet en pumpgun i en skakt i området. Det er sædvanligt, at en bande har våben liggende tæt på det sted, hvor de holder til, da de skal have adgang til våben, hvis der bliver brug for at forsvare sig.

Han har talt med A få gange efter, at A blev løsladt i marts 2017. Han har ikke talt med A siden den sag, hvor han blev udvist af Danmark. A er meget velformuleret og nedtoner kriminalitetsbilledet, og han har bl.a. sagt til vidnet og vidnets kolleger, at det er godt, at politiet passer deres arbejde, ligesom han har spurgt, hvorfor politiet er så meget i området på Nørrebro.

Det foreløbige forbud har medført, at man ikke længere ser LTF-beklædningsgenstande i gadebillet. Tidligere var det en taktik for LTF at manifestere sig ved at gå med synlige LTF-

- 38 -

beklædningsgenstande. LTF-medlemmers brug af kasketter med et ”F” på er ophørt efter, at en person fik dom herfor. Der er også meddelt opholdsforbud til nogle af de ledende LTF- medlemmer. Han har talt med flere LTF-medlemmer om det foreløbige forbud, og de er nysgerrige i forhold til reglerne herom. De ved godt, hvad de i øjeblikket må og ikke må i forhold til gå med noget, der står LTF på. Der er også nogle LTF-medlemmer, der har spurgt, hvor meget de må ses uden at være en forening.

LTF er en struktureret bandegruppering, og i As fravær har nr. 2 og nr. 3 taget over i forhold til ledelsen af LTF. Der er nu ca. otte medlemmer af National Nomad, og det er dem, der har kontakt til politiet i As fravær. Det kunne være I, E og CCC, der alle har meget at skulle have sagt, eller JJ og C, der har kontakt til politiet. Det er korrekt, at I har været varetægtsfængslet i lang tid.

CCC har været fængslet i flere perioder, og når han er kommet på fri fod, har han haft stor kontakt til I, A og andre. Efter hans opfattelse er I og CCC stedfortræderne for A. Han har set I en enkelt gang efter dennes løsladelse i juli 2020.

Han var ikke involveret i den sag, hvor otte personer blev sigtet for at overtræde det foreløbige forbud mod LTF. Ikke alle otte blev dømt i byretten, og sagen er vist anket.

Der er flere LTF-medlemmer, der for nylig er taget med narkotika, og der er fortsat anmeldelser om tilfælde af afpresning, men anmelderne vil af frygt for repressalier ikke bidrage til at belyse sagerne. Afpresningen foregår på indre Nørrebro, og politiet får ofte anonyme tips om, at en forretningsdrivende har fået at vide, at hvis vedkommende vil drive forretning der, skal der betales et beløb til LTF.

Vidnet politiassistent V22 har forklaret bl.a., at han stadig arbejder i lokalpolitiet i Aarhus. I lokalpolitiet arbejder de med at skabe nære relationer i lokalområdet, og de har en mere dialogbaseret tilgang til politiarbejdet end ved andet politiarbejde, og de tager sig f.eks. tid til forebyggende samtaler og møder med drengene i lokalområdet.

I den tid han har været i lokalpolitiet, har de kunnet tale med de lokale drenge, herunder når der har været ballade. De drenge fra Bispehaven, der i 2017 gik ind i LTF, ophørte med at ville tale med politiet, og han fik ikke nogen begrundelse for, hvorfor de ikke ville tale med politiet længere. Black Army var den første rigtige bande i Aarhus Vest, og der var flere lokale drenge, der var med i Black

- 39 -

Army. Flere af de lokale drenge, der gik ind i LTF i 2017, havde tidligere været medlemmer af Black Army.

Som han husker det, så politiet første gang personer med LTF-trøjer på i Aarhus den 26. maj 2017, hvor der ankom en masse LTF-medlemmer, der mødtes med nogle lokale drenge i Bispehaven i Aarhus Vest. Der kom i alt omkring 75 personer, og dette medførte en modreaktion fra Brabrandgruppen.

Det kriminelle marked, som han mener, at LTF forsøgte at komme ind på i Aarhus, var hashmarkedet og anden handel med narkotika samt et marked for modtagelse af beskyttelsespenge og lignende. Politiet har set denne form for kriminalitet omkring Bispehaven. Der blev også solgt hash i Bispehaven og Gellerup før, at LTF ankom i 2017, og det bliver der også stadigvæk. Han kan ikke sige, om salget af hash steg, mens LTF var til stede i Aarhus.

Lokalpolitiet har aldrig haft så travlt som under konflikten mellem LTF og Brabrandgruppen i 2017, hvor der var ugentlige skyderier eller våbenfund, knivoverfald, kidnapninger og forsætlige påkørsler fra begge gruppers side. Der var tydelige vagtværn i f.eks. Bispehaven, hvor LTF-medlemmer stod strategisk placeret og havde walkie-talkier.

Han var ikke på arbejde den 6. juni 2017, men han husker godt, at der blev afholdt en fredsdemonstration den dag. Han er bekendt med, at der var en episode med affyring af et skud. Konflikten påvirkede lokalområdet og de lokale beboere meget, og skyderierne midt i Gellerupparken og Bispehaven skabte stor utryghed. Utrygheden fyldte rigtig meget for de lokale beboere i den periode.

Der ligger både skoler og institutioner i det område, hvor skyderierne og de øvrige episoder fandt sted. Han husker ikke, om han afholdt bekymringssamtaler med lokale drenge i forhold til at gå ind i bandemiljøet i den pågældende periode i 2017. Politiet frygtede, at der skete rekruttering til LTF både i Bispehaven og Tilst, idet de her kunne se, at der stod mange rundt om de tilstedeværende LTF-medlemmer.

Han har ikke set LTF-medlemmer dele gaver ud eller lignende.

Det er korrekt, at der også var konflikter i det kriminelle miljø i Aarhus før, at LTF ankom – herunder i Aarhus Vest – og det er der også stadigvæk. Nogle gange er der tale om slagsmål i nattelivet mellem helt unge drenge, der eskalerer således, at drengenes ældre brødre bliver

- 40 -

involveret. Normalt falder der dog ro på igen. Der var rigtig mange episoder med overfald og lignende, mens LTF var i Aarhus. Det er korrekt, at flere personer er blevet skudt i Aarhus inden for de seneste måneder. Der er også familiemæssige konflikter mellem forskellige familier i Gellerup.

Vidnet tidligere imam V26 har forklaret bl.a., at forældre til drenge opsøgte ham og bad om hans hjælp, inden der indtrådte en katastrofe. Han har besøgt to forældrepar, som han aftalte med, at alle forældre skulle sige til deres børn, at de skulle mødes med imamen. Forældrene var bange for, at deres børn ville blive slået ihjel i konflikten, da der var skyderier.

Han kan ikke sige direkte, at LTF kom til Aarhus for at sælge narkotika, da han ikke selv har set noget sådant finde sted, men alle ved, at det generelt forholder sig sådan, at skyderier har noget at gøre med, at nogen ønsker at sælge narkotika i et område. Han har hørt fra forældre og børn, at LTF ville have et sted at sælge narkotika i Aarhus. Han kan dog ikke sige, at han ved, hvorfor LTF kom til Aarhus.

Hans rolle som imam var at hjælpe med at skabe fred og ro, og det var hans pligt at sige, at de ikke ville have de omhandlede konflikter i deres lokalområde. Hans fokus var ikke på den politimæssige rolle.

Vidnet politiassistent V5 har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat i Efterretnings- og Analysesektionen i Nordsjællands Politi, hvor han nu er fungerede politikommissær. I sektionen indsamler de al den viden, de kan, herunder fra ”open sources”, aflytninger, igangværende efterforskninger og tidligere efterforskninger. Hvis de observerer, at en bande ændrer adfærd – som f.eks. at begynde at anvende skudsikre veste og etablere vagtvirksomhed – vil det være en adfærdsændring, som de lægger mærke til. Tilsvarende vil fund af skydevåben være noget, som de lægger mærke til.

LTF og Brothas har ikke klubhuse, men de har hver deres territorier, som de færdes i, og de søger hen i den anden bandes territorium, når de har brug for at få hævn. Hvis man trænger ind på den anden bandes område, når der er en anspændt stemning, vil det være egnet til at øge konflikten. LTF blev etableret i Nordsjælland i 2014/15, og i forhold til det daglige virke

- 41 -

er LTF ekstremt topstyret fra Nørrebro. Han er bekendt med, at T fra LTF Hillerød var National Nomad.

LTF-medlemmer går i almindelighed ikke rundt med skydevåben på sig. Når LTF er i konflikt med andre, er der som regel én person, der bærer et skydevåben, når de går flere sammen. Det er den lavest rangerede i LTF, der bærer skydevåbenet, og denne person skal forsvare gruppen, hvis der sker noget. Hans kendskab hertil stammer fra de efterretninger, som politiet får. Han kan ikke fortælle, hvem disse kilder er. Han er ikke klar over, om der er nogen, der er blevet dømt for at gå sammen med en person, der bar et våben på de øvriges vegne.

Forevist Retten i Helsingørs dom af 9. september 2020 – der er under anke – hvorved … blev idømt fængsel i 14 år for bl.a. forsøg på manddrab, og hvor retten fandt, at det pågældende skyderi i hvert fald var egnet til at fremkalde en ny konflikt mellem LTF og Brothas, har han forklaret, at han er bekendt med dommen. En af hans medarbejdere udarbejdede notaterne om, at den pågældende episode var egnet til at fremkalde en ny konflikt mellem LTF og Brothas.

Vidnet … for Koncern Sikkerhed, Kriminalforsorgen, V27 har forklaret bl.a., at LTF- medlemmer og indsatte, der er såkaldt gråzoneregistreret i forhold til LTF, fortsat bliver indsat på fokusafdelinger. Andre indsatte kan blive indsat på en fokusafdeling efter en konkret vurdering af behovet herfor, f.eks. hvis vedkommende har udvist aggressiv adfærd på den afdeling, hvor vedkommende er placeret.

Der er aktuelt 48 fokusafdelingspladser i Enner Mark Fængsel, men ikke er alle i brug. Der er planer om at etablere yderligere fokusafdelingspladser i Nyborg Statsfængsel. ”Gråzoneregistrering i forhold til LTF” er en særskilt registrering, som Kriminalforsorgen begyndte at anvende internt i 2017, og den anvendes i forhold til personer, der er tilknyttet LTF, men som ikke af politiet er registreret som medlemmer.

Den viden, der danner grundlag for, at en person bliver registreret med en gråzoneregistrering i forhold til LTF, får Kriminalforsorgen fra f.eks. personen selv eller andre indsatte. Det er ofte sådan, at de pågældende selv ønsker at tilkendegive deres tilknytning til LTF. Gråzoneregistrering i forhold til LTF blev indført af hensyn til orden og sikkerhed.

- 42 -

Kriminalforsorgen er ikke i besiddelse af et datasæt vedrørende udviklingen i vold og trusler mod ansatte for perioden 2017-2020 svarende til det, der er i Kriminalforsorgens redegørelse vedrørende perioden 2007-2017, og som han blev foreholdt fra i byretten.

Forevist graf over udviklingen i volds- og trusselsepisoder mod ansatte, der er indsat i rapporten ”Tal fra Kriminalforsorgen – april 2020” har han forklaret, at der fra januar 2018 til marts 2020 var en stigning i antallet af indsatte på 16 pct., men et fald i volds- og trusselsepisoder mod personalet. Han kan ikke nedbryde disse tal i forhold til bandegrupperinger.

I forhold til de episoder, der har fundet sted, har Kriminalforsorgen imidlertid set en forråelse i form af planlægning af overfald og anvendelse af overfaldsredskaber. Efter de overfald, hvor dåser blev brugt som slagredskab, er der blevet indført nye standarder for, hvilke effekter de indsatte må have i cellerne.

Der har været to episoder i henholdsvis april og maj 2020 med overfald på personale i Vestre Fængsel begået af LTF-medlemmer. Ved begge episoder blev en fængselsfunktionær helt umotiveret overfaldet af en indsat, der anvendte en termokande med varmt vand som slagredskab.

For så vidt angår overfaldet i maj 2020 har Kriminalforsorgen oplysninger om, at der tidligere på dagen havde været en kontrovers med et ledende medlem af LTF om vist nok noget medicin, og det er derfor opfattelsen, at det var et bestillingsarbejde. De to overfaldsmænd har helt sikkert fået en disciplinær sanktion som følge af overfaldene.

Det er vanskeligt at lave den fornødne kobling mellem et overfald og andre indsatte end den konkrete overfaldsmand til at kunne give andre en disciplinær sanktion som følge af overfaldet.

Samme dag, som overfaldet i april 2020 fandt sted, blev fokus i forhold til alle indsatte LTF- medlemmer indskærpet, således at der f.eks. skal være minimum to ansatte til stede, når personalet har kontakt med LTF-medlemmer, og der er også udsendt en ny sikkerhedsopdatering med indskærpelse af adfærd i forhold til LTF-medlemmer.

Efter skudepisoden foran Nyborg Statsfængsel i 2016 blev der formuleret en række anbefalinger i forhold til, hvordan de ansatte skulle tage vare på deres egen sikkerhed i fritiden. Indsatte LTF-medlemmer bliver håndteret på en helt anden end f.eks. indsatte HA-rockere, da langt større opmærksomhed på daglig basis er påkrævet i forhold til LTF-medlemmerne.

Han mener ikke, at der har været en dialog med LTF-medlemmer om årsagen til de uforholdsmæssigt mange overfald på fængselsfunktionærer.

- 43 -

Foreholdt figur 39 ”Gerningspersoners over- og underrepræsentation fordelt på tilknytning til rocker-/bandegruppering” i Kriminalforsorgens redegørelse ”Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale, Udviklingen fra 2007-2017” og den tilhørende tekst, hvoraf fremgår bl.a., at der i absolutte tal var i alt 211 episoder om vold og trusler i perioden 2012 til 1. halvår 2017, hvor gerningspersonen har rocker-/bandetilknytning, hvoraf 20 pct. blev begået af et LTF-medlem, 12 pct. blev begået af et medlem af Brothas Souljaz, 11 pct. blev begået af et medlem af Bandidos, 10 pct. blev begået af et medlem af Black Army, og 5 pct. blev begået af et medlem af AK81 har han forklaret, at man godt kunne have set på, hvor mange medlemmer fra de anførte bander/rockergrupper, der var fængslet i denne periode, men at formålet med redegørelsen var at give et billede af, hvad der var de ansattes virkelighed i forhold til vold og trusler.

Kriminalforsorgen har tallene for, hvor mange fra de anførte bander/rockergrupper, der var fængslet i den pågældende periode.

Vidnet V69 har forklaret bl.a., at han har været formand for Fængselsforbundet i snart to år. Han har været fængselsbetjent siden 1999. Han har ikke selv konkrete oplevelser med LTF, så hans viden er i vidt omfang andenhåndsviden fra medlemmer af forbundet.

Han hører fra Enner Mark Fængsel og andre fængsler, hvor LTF-medlemmer afsoner, at der er to ting, der navnlig gør sig gældende disse steder, hvoraf den ene er voldsomme overfald på ansatte, og den anden er en meget negativ og aggressiv stemning fra LTF-medlemmernes side i forhold til de ansatte.

Det er naturligvis vanskeligt at forsøge at påvirke nogen i positiv retning, hvis miljøet er så aggressivt, at man ikke kan tale sammen, og det er vanskeligt for de ansatte at finde ud af, hvad LTF-medlemmerne er sure over. I forhold til de ansatte er LTF- medlemmerne absolut mere voldsparate end andre grupperinger, og de begår uden forudgående varsel overfald på de ansatte.

Han mener, at der er en stor underrapportering fra de ansatte i forhold til, hvad de oplever i forhold til LTF-medlemmerne, og de tillidsfolk, han har talt med i forbindelse med, at han skulle afgive forklaring i denne sag, har fortalt ham, at menige ansatte siger, at ledelsen har sagt, at de ansatte med henblik på at få tingene til at fungere ikke skal rapportere alt og i stedet skal se igennem fingrene med nogle af de ting, der foregår.

Foreholdt grafer over udviklingen i volds- og trusselsepisoder mod ansatte og udviklingen i antallet af ansatte udsat for vold og trusler, der er indsat i rapporten ”Tal fra

- 44 -

Kriminalforsorgen – april 2020” har han forklaret, at han ikke mener, at tallene er retvisende på grund af den omtalte generelle underrapportering.

Han får oplysninger om, hvad der foregår på afdelinger på mange måder, herunder møder med tillidsfolk, deltagelse i generalforsamlinger og samtaler med folk, der henvender sig til ham, fordi han er forbundsformand. Det er forskelligt, om han udarbejder en rapport over de oplysninger, han modtager, og det kommer an på karakteren af det, som han bliver oplyst.

Fængselsforbundet har en holdning til resocialisering af indsatte, men forbundet har ikke noget med konkrete sager om resocialisering at gøre. Når han hører, at der intet samarbejde er med LTF-medlemmer på afdelingerne, er det hans konklusion, at der så ikke bruges konstruktiv tid på udarbejdelse af handlingsplaner og udgangsforhold.

Vidnet … V49 har forklaret bl.a., at han fortsat er ansat i Rigspolitiet, hvor han nu har ansvaret for politiets nationale operationsplaner.

Hvis bare ét forhold i et sagskompleks mod et nuværende eller tidligere LTF-medlem er under anke, er ingen af forholdene i sagskomplekset medtaget i de i Rigspolitiets notat ”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet” af 31. maj 2018 anførte tabeller benævnt ”Tabel 1.

Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.a. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.b.

Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden”, ”Tabel 2. Antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for at besidde mv. skyde- og stikvåben eller dømt for overtrædelse af lovgivningen vedrørende euforiserende stoffer”, og ”Tabel 2.a.

Antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for at besidde mv. skyde- og stikvåben eller dømt for overtrædelse af lovgivningen vedrørende euforiserende stoffer”. Det er endvidere korrekt, at der i tabellerne (dog ikke Tabel 1.b.) også er medtaget de afgørelser, der måtte ligge uden for den periode, hvor den pågældende person var medlem af LTF.

Han kan bekræfte, at man i forhold til de anførte overtrædelser af straffelovens § 276 ikke kan se, om forholdene er henført under straffelovens § 286.

- 45 -

I forhold til ”Tabel 1. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser” er der rettelig 53 (og ikke 55) fældende afgørelser om overtrædelse af straffelovens § 192 a, jf. notat af 14. juni 2019 vedrørende inkonsistens mellem opgørelse af LTF-medlemmers kriminalitet 31. maj 2018 og 15. januar 2019.

Det er korrekt, at der i ”Tabel 3. Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt.” kan være en lille fejlkilde i forhold til kombinationsdomme, idet den ubetingede del i en eventuel kombinationsdom muligvis ikke vil være talt med, men han kan ikke sige, om der konkret er nuværende eller tidligere LTF-medlemmer, der har fået en kombinationsdom.

Tallet 299 er det antal individuelle personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf. Tallene i kolonnerne ”Seneste 3 år”, ”Seneste 5 år” og ”Hele livet” kan ikke lægges sammen, idet kolonnen ”Seneste 5 år” indeholder tallene fra kolonne ”Seneste 3 år”, og idet kolonne ”Hele livet” indeholder tallene fra både kolonne ”Seneste 3 år” og kolonne ”Seneste 5 år”.

Man kan ikke se, om fængselsstraffen er idømt i medlemsperioden.

Vedrørende Rigspolitiets notat ”Data og metode til beskrivelse af LTF-medlemmers kriminalitet” af 7. oktober 2020, der indeholder en opdatering af beskrivelsen af LTF- medlemmers kriminalitet, har han forklaret, at Rigspolitiet har fået bygget en ny version af efterforskningsstøttedatabasen, og at han i den forbindelse fandt de fejl, der er redegjort for i notatets side 1.

De tre tilfælde af fejl i databehandlingen ændrer ikke ved noget, da fejlene er marginale i forhold til det samlede antal datoer, der indgår. Han ved ikke, hvorfor de seks personer, der i den nye database ikke er registreret som nuværende eller tidligere medlemmer, ikke længere indgår som tidligere medlemmer.

I ”Tabel 0. Antal nuværende og tidligere medlemmer i LTF. Antal nuværende og tidligere medlemmer af LTF, der har fået mindst én fældende afgørelser, som står i Kriminalregisteret” i notatet af 7. oktober 2020 kan man se, at der kun er to nuværende eller tidligere LTF- medlemmer, der ikke har en fældende afgørelse i Kriminalregisteret. Det er korrekt, at det for denne tabel gælder, at alle fældende afgørelser i Kriminalregisteret er medtaget, dvs. også eventuelle bøder for at køre uden lys på cyklen.

- 46 -

”Tabel 1. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser”, ”Tabel 1.a. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser” og ”Tabel 1.b. Antal sager og antal fældende afgørelser, hvor nuværende og tidligere medlemmer af LTF er dømt for udvalgte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden” er udarbejdet og opgjort på samme måde som tabellerne i notatet af 31. maj 2018.

Man kan i Tabel 1.b. i notatet af 7. oktober 2020 se, at antallet af fældende afgørelser efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, nu er 80 mod i alt 57 personer, hvor det i Tabel 1.b. i notatet af 31. maj 2018 er 44 mod i alt 32 personer. Han vil kalde dette en signifikant stigning.

Der er generelt sket en stigning i antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forbrydelser mod den offentlige myndighed og fred, idet der nu er 93 fældende afgørelser mod i alt 63 personer, mens der pr. 31. maj 2018 var 53 fældende afgørelser mod i alt 36 personer.

Man kan også se, at der har været en stigning i antallet af fældende afgørelser efter henholdsvis straffelovens § 191 og § 192 a. For så vidt angår drabssager efter straffelovens § 237 kan han bekræfte, at drabssagen fra Mjølnerparken, hvor Østre Landsret afsagde dom den 25. juni 2020, ikke er medtaget.

Man kan se i Tabel 1.b., at i alt er 203 individuelle personer dømt for de anførte straffelovsovertrædelser begået i medlemsperioden, og dette antal personer kan man sammenligne med oplysningen i Tabel 0. om, at der er i alt 425 nuværende eller tidligere medlemmer af LTF.

Det er korrekt, at man dermed også kan sige, at omkring 52 pct. af de nuværende eller tidligere medlemmer af LTF ikke er dømt for overtrædelse af de anførte bestemmelser i medlemsperioden.

For så vidt angår de tilsvarende tal i Tabel 1.b. i notatet af 31. maj 2018 kan man sige, at omkring 70 pct. af de nuværende eller tidligere medlemmer af LTF ikke er dømt for overtrædelse af de anførte bestemmelser i medlemsperioden.

Ved en sammenligning mellem ”Tabel 3. Antal års frihedsberøvelse idømt medlemmer af LTF. Særskilt efter gerningstidspunkt” i henholdsvis notatet af 31. maj 2018 og notatet af 7. oktober 2020 kan man se, at der har været en markant stigning i det samlede antal års frihedsberøvelse idømt LTF-medlemmer, idet i alt 372 personer nu er idømt i alt 1409,9 års fængsel, og det skal nok passe, at stigningen har været på omkring 35 pct. i forhold til tallene pr. 31. maj 2018. Han kan bekræfte de anførte tal i ”Tabel 4. Antal fængslede LTF-

- 47 -

medlemmer pr. 4. august 2020 fordelt efter kriminalitetstyper og efter, om de afsoner eller er varetægtsfængslede”.

Han kan vedstå tallene i notatet ”Opgørelse af LTF-medlemmers kriminalitet i sager med teleoplysninger” af 14. august 2020, og det er korrekt, at notatet angår historiske teleoplysninger.

Han kan bekræfte det, der er anført om, at teledataproblematikken i forhold til tidligere eller nuværende medlemmer af LTF omfatter omkring 12.500 journalnumre, at der i størrelsesordenen 7.500 af disse sager ikke er nogen fældende afgørelse, eller den fældende afgørelse ikke indebærer frihedsstraf, at der i den foretagne gennemgang af 2.527 sager er fundet ni sager med mulige teledatafejl, og at der således udestår gennemgang af omkring 2.500 sager.

Endvidere kan han vedstå sit notat af 14. september 2020 benævnt ”Andelen af fældende afgørelser givet til LTF-medlemmer hvor der er DNA-match mellem spor og gerningsmand, og hvor sporet er baseret på 16 DNA systemer og gerningsmandens DNA-profil er baseret på 10 DNA systemer”.

Procedure

Anklagemyndigheden og forsvareren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de oversigter over hovedpunkter, der er gengivet i byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Generelle bemærkninger Grundlovens § 78, der efter sit indhold på den ene side indeholder en formel beskyttelse af retten til at danne foreninger og på den anden side en begrænsning i den materielle frihed hertil, er kun to gange forud for denne sag bragt i anvendelse med henblik på opløsning af en forening (jf. UfR 1874.479 og UfR 1924.514). Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og det almindelige krav i straffesager om, at beviset skal have en sådan styrke, at det skal være bevist ud over enhver rimelig tvivl, gælder også ved opløsning af en forening efter denne grundlovsbestemmelse.

- 48 -

Bestemmelsen og dens forarbejder indeholder ikke en definition af, hvad der skal forstås ved en forening, og indeholder heller ikke nærmere fortolkningsbidrag til belysning af, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed i stk. 1, eller hvilken karakter volden eller anstiftelsen til vold mv. skal have for, at en forening anses for omfattet af stk. 2, jf. afsnittet i byrettens dom om grundlovens § 78.

Om de af byretten anførte retskilder bemærkes dog i øvrigt, at landsretten i overensstemmelse med det, som forsvareren har anført, finder, at de fremhævede notater udarbejdet af Justitsministeriet som overordnet myndighed for anklagemyndigheden ikke har nævneværdig retskildemæssig betydning i denne sag.

Grundlovens § 78 og forarbejderne hertil bærer naturligt præg af at være affattet i en anden tid med andre samfundsmæssige udfordringer end i dag. Adgangen til at begrænse foreningsfriheden har således navnlig været tiltænkt anvendt over for grupper med det formål at omstyrte demokratiet, tilvejebringe ændringer i landets forfatning med ulovlige midler eller påvirke andre ved strafbare handlinger.

Uanset at disse eksempler ligger langt fra kriminelle grupper, der begår forbrydelser for foreningens egen vindings skyld, finder landsretten, at det falder indenfor bestemmelsens anvendelsesområde at værne samfundet mod enhver forening med et ulovligt øjemed uanset fraværet af en direkte trussel mod demokratiet.

Om det faktuelle grundlag for landsrettens vurdering i denne sag foreligger der – som nærmere redegjort for nedenfor – et relativt sparsomt skriftligt materiale om navnlig LTF’s øjemed.

Der er endvidere ikke nogen LTF-medlemmer, der har afgivet forklaring under sagen, og i de straffesager mod LTF-medlemmer, der er blevet dokumenteret, har de pågældende i det væsentlige ikke forklaret om motiv og baggrund for de handlinger, de er blevet dømt for.

Flere politifolk har forklaret, at personer fra lokale grupperinger holdt op med at tale med politiet, da de blev medlemmer af LTF, og at tilgangen til politiet var, at LTF-medlemmer generelt ikke ville tale med politiet. Dette understøttes i øvrigt af et fotografi af et stykke papir fundet på en mobiltelefon tilhørende en person tilknyttet LTF Køge, hvorpå der står bl.a. ”Ingen unødig snak med politiet.”.

Hvis der er bevismæssigt grundlag for at anse LTF for en forening, må vurderingen af LTF’s øjemed således i væsentligt omfang ske på baggrund af den virksomhed, der er bevismæssigt grundlag for at fastslå, at LTF-medlemmer har udøvet på vegne af LTF, jf. nærmere nedenfor.

- 49 -

Endelig bemærkes det, at flere politifolk under deres forklaringer er fremkommet med oplysninger fra unavngivne kilder eller har forklaret om politimæssige vurderinger uden at forklare nærmere om de oplysninger, der ligger til grund for disse vurderinger. Landsretten finder, at det ved bevisbedømmelsen må indgå, at LTF i hvert fald i et vist omfang ikke har haft reel mulighed for kontradiktion i forhold til disse oplysninger og vurderinger.

Landsretten vil i det følgende først tage stilling til, om LTF er en forening omfattet af grundlovens § 78, herefter vil landsretten forholde sig til foreningens virke, herunder om den vold, som medlemmer af LTF er straffet for, kan tilskrives LTF. På baggrund heraf konkluderes det, om der var grundlag for at forbyde LTF, og om der nu er grundlag for at opløse LTF.

Er LTF en forening omfattet af grundlovens § 78? Det fremgår ikke af grundlovens § 78 eller dennes forarbejder, hvad der nærmere kendetegner en forening. Ved vurderingen af, om en sammenslutning af personer udgør en forening, må der derfor tages udgangspunkt i dansk rets almindelige foreningsbegreb, idet det dog bemærkes, at grundlovens foreningsbegreb må forstås bredt i lyset af bestemmelsens karakter af værn af en grundlæggende frihedsrettighed.

Ved en forening forstår man i almindelighed et varigere samvirke mellem en kreds af personer, som sker til fremme af et eller flere nærmere bestemte formål efter foreningens vedtægter el.lign. – der kan være mere eller mindre detaljerede og eventuelt foreligge som en stiltiende forståelse – og ved hjælp af organer, som kan handle på foreningens vegne.

Som allerede anført har repræsentanter for LTF heller ikke for landsretten bidraget til belysning af formålet med LTF. Det må dog som ubestridt lægges til grund, at LTF blandt andet har haft til formål at yde medlemmerne økonomisk understøttelse, idet LTF-medlemmer systematisk har indbetalt penge til frihedsberøvede personer fra LTF, hvilket af forsvareren er betegnet som ”en form for a-kasse”.

Den for landsretten afspillede telefonsamtale mellem J og bogholderiet i Enner Mark Fængsel, hvorunder J anmodede om tilbageførsel af penge indbetalt til LTF-medlemmer, idet han ikke på tidspunktet for indbetalingerne var bekendt med, at de pågældende var blevet løsladt, peger på, at indbetalingerne i hvert fald i disse tilfælde ikke udsprang af en nær personlig relation. Dertil kommer, at det fremgår af Ds

- 50 -

forklaring gengivet i Københavns Byrets dom af 4. maj 2018, at LTF er et broderskab, og at man hjælper hinanden i medgang og modgang. Landsretten lægger derfor til grund, at LTF i hvert fald har haft et socialt sigte, som udgør et sådant tilstrækkeligt defineret øjemed, der må kræves af en forening.

Det er ubestridt, at LTF blev etableret i begyndelsen af 2013 af blandt andre A, som i hvert fald indtil sin udvisning af Danmark har været leder af LTF. Efter bevisførelsen, herunder Bs forklaring gengivet i Københavns Byrets dom af 4. maj 2018 om, at ”LTF er blevet stort.

Han kender ikke halvdelen”, og i et vist omfang vidnerne V8s og V1s forklaringer om politiets opgørelser over medlemmer af LTF, som til dels er baseret på politiets konkrete observationer og registreringer af personer, der viser tilknytning til LTF ved bl.a. beklædning eller tatoveringer, lægges det til grund, at der gennem årene har været en varierende tilslutning til LTF, og at medlemmer er trådt ud, mens andre er kommet til.

Det lægges videre til grund, at der har været en struktur med inddeling af LTF i afdelinger. Dette fremgår bl.a. af den beklædning, som personer tilknyttet LTF optræder i på fotografier optaget af politiet den 21. januar 2018 i Hillerød, ligesom enkelte medlemmer har markeret tilhørsforhold til afdelinger ved tatoveringer som f.eks. ”Holdet”, ”Kokkedal” og ”BGP”.

Det fremgår også af de medlemsblanketter, der blev fundet ved en ransagning den 18. april 2018, at medlemmerne er registreret med afdeling. Efter bevisførelsen, herunder vidnerne V11s, V8s og V1s forklaringer, lægger landsretten endvidere til grund, at der har været en vis udskiftning af afdelinger, idet nogle er lukket ned, mens andre er kommet til.

Landsretten bemærker, at sådanne udskiftninger og udsving i medlemskredsen og afdelingsstrukturen i sig selv understøtter, at LTF er en forening, hvis eksistens ikke er baseret på enkeltpersoner og disses personlige relationer, men har en selvstændig eksistens uafhængigt heraf.

Hertil kommer endelig, at LTF i forbindelse med utilfredshed med afsoningsforholdene i fængslerne i november 2014 og i anledning af et muligt injuriesøgsmål i marts 2016 har ladet sig repræsentere kollektivt af en advokat, hvilket tillige taler for at anse LTF som en forening.

På denne baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde finder landsretten, at LTF udgør en forening omfattet af grundlovens § 78. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at

- 51 -

der ikke foreligger oplysninger om formelle vedtægter, om medlemsdemokrati eller om afholdte generalforsamlinger.

LTF’s formål og virke Som det fremgår af ovenstående, er der kun fremkommet begrænset skriftligt materiale til belysning af LTF’s formål, og ingen LTF-medlemmer har under denne sag ønsket at afgive forklaring herom. En vurdering heraf må derfor – i det omfang, det er muligt – ske på grundlag af vidneforklaringer af navnlig politiansatte og forurettede samt i særlig grad straffedomme over LTF-medlemmer, herunder navnlig de domme, der er refereret i såvel byrettens som denne dom.

Flere vidner har forklaret, at det er deres opfattelse, at den voldskriminalitet, som er begået af medlemmer af LTF, er blevet begået med henblik på at sikre og erhverve nye territorier for kriminelle aktiviteter, herunder navnlig narkotikahandel og afpresning. Det er herunder forklaret, at dette mønster stemmer med konklusionerne i forbindelse med international bandeforskning. Byretten har anset det for bevist, at formålet med LTF og foreningens virke indtil det foreløbige forbud ”var at få kontrol over de illegale og kriminelle markeder navnlig med hensyn til salg af hash”.

Landsretten finder det efter de afgivne vidneforklaringer nærliggende at antage, at det i hvert fald delvist forholder sig således, ligesom det efter de fremlagte domme kan lægges til grund, at LTF-medlemmer er dømt for såvel afpresning som narkotikakriminalitet.

Dommene giver imidlertid ikke et sådant sikkert grundlag for at fastslå en sammenhæng mellem voldskriminaliteten og en kamp om kriminelle markeder for navnlig narkotika og afpresning, at dette under en sag om opløsning af en forening efter grundloven kan anses for bevist. Det bemærkes herved tillige, at de afgivne forklaringer om sammenhængen i vidt omfang beror på det pågældende vidnes subjektive skøn.

Efter de talmæssige oplysninger i Rigspolitiets notat af 7. oktober 2020 (opgjort juni 2020) lægges det til grund, at det er politiets vurdering, at LTF trods forbuddet i dag har godt 100 medlemmer, og at LTF siden oprettelsen og til i dag har haft i alt 425 medlemmer. Efter opgørelsen er 423 af disse 425 medlemmer anført i kriminalregisteret med mindst én fældende afgørelse. Samtlige nuværende medlemmer er anført i kriminalregisteret med

- 52 -

mindst én fældende afgørelse. Det bemærkes dog, at opgørelsen af LTF-medlemmer ikke beror på en optælling via et medlemsregister, men beror på politiets skøn foretaget på grundlag af objektiviserede kriterier, jf. afsnittet om LTF er en forening. Det bemærkes videre, at der er tale om forhold begået såvel under som før og efter medlemskab af LTF. Landsretten finder dog at kunne lægge de talmæssige opgørelser til grund med skyldig hensyntagen til en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af medlemmer.

Anklagemyndigheden har opgjort, at der over en periode på ca. fem år har været 63 skudepisoder med relation til LTF. I forbindelse med disse er 17 personer blevet såret og fem personer dræbt. Efter opgørelsen i tabel 1.b. i ovennævnte notat kan det lægges til grund, at LTF-medlemmer har stået bag omfattende voldskriminalitet i øvrigt.

Af opgørelsen fremgår således, at 113 LTF-medlemmer er fundet skyldige i 206 tilfælde af forbrydelser mod liv og legeme under deres medlemskab af LTF, og 63 medlemmer er fundet skyldige i 93 tilfælde af forbrydelse mod den offentlige myndighed og fred.

Af tabel 3 fremgår, at 372 nuværende og tidligere LTF-medlemmer er idømt i alt omkring 1.409 års fængsel for kriminalitet begået såvel under som før og efter medlemskabet af LTF. Uanset usikkerheden forbundet med opgørelsen må det sammenfattende lægges til grund, at LTF-medlemmer har lagt et særdeles stort beslag på politiets, retsvæsenets og Kriminalforsorgens ressourcer i forbindelse med deres kriminalitet.

En gennemgang af navnlig voldsdommene begået under medlemskab af LTF viser, at der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet typisk i form af grovere vold.

En del af den udøvede vold er begået over for personer med tilknytning til andre bandegrupperinger, og i navnlig tre mere voldsomme bandekonflikter (VHK-konflikten, Brothas-konflikten og Brabrandgruppen- konflikten) er volden begået under anvendelse af våben og i visse tilfælde særdeles farlige skydevåben.

I forbindelse med voldsforholdene er det flere gange sket, at volden er gået ud over personer, som er uden bandetilknytning, og som for en umiddelbar betragtning har været tilfældige sagesløse ofre. Sagesløse borgeres liv er også bragt i fare ved, at bandemedlemmer har skudt på hinanden på offentlige steder.

LTF har i mange tilfælde manifesteret sig på offentligt område, herunder i beboelseskvarterer i grupper og på en måde, der har skabt stor utryghed blandt lokale. Dette er ikke mindst tilfældet i de situationer, hvor der har været anvendt skydevåben. I forbindelse med en

- 53 -

straffesag om kriminelle aktiviteter udøvet af medlemmer af LTF i Skovlunde har en forretningsdrivende forklaret, at ”Der var mange kunder, der i en periode ikke var trygge ved at komme i området, og omsætningen faldt i forretningerne. Blockbuster lukkede, og medarbejderne tilkendegav, at de lukkede på grund af LTF’erne i området”.

Vidner har endvidere forklaret om den store utryghed, som LTF skabte i forbindelse med etableringen af en afdeling i Køge og bestræbelser på at etablere sig i Aarhus. Situationen omkring LTF i Køge førte i øvrigt til, at kommunens økonomiudvalg så sig nødsaget til at beslutte en ekstrabevilling på 1 mio. kr. til oprettelse af en Task Force.

Endelig har flere politiassistenter fra Københavns Politi forklaret, at 2. sal i Folkets Hus på Nørrebro i en lang periode frem til lukningen i maj 2017 blev anvendt af LTF som et tilholdssted, og at der derfor ikke kom andre borgere på 2. sal i denne periode, hvor der i øvrigt blev fundet våben i nærheden – herunder en pistol under en container foran Folkets Hus, som et LTF-medlem blev dømt for – ligesom der foregik vagtvirksomhed.

En medarbejder fra Københavns Kommune har forklaret, at Folkets Hus på Nørrebro blev lukket efter, at LTF havde brugt det til en fest i anledning af As løsladelse i 2017.

Det er videre i flere domme fastslået, at den udøvede vold og trusler herom har skabt stor utryghed i omgivelserne.

Højesteret har således i præmisserne i dommen af 20. november 2018 (UfR 2019.751H), hvorved A blev udvist af Danmark, anført, at der var ”tale om trusler fremsat under politiassistentens arbejde i en visitationszone under tilstedeværelse af andre medlemmer af bandegrupperingen LTF, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende grupperinger med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden”.

Tilsvarende er anført i Højesterets dom af 24. maj 2018 (UfR 2018.2811H), hvorved T blev udvist af Danmark. Denne sidste dom omhandler blandt andet en situation, hvor en stor gruppe personer i februar 2016 trængte sig ind på Rigshospitalet med henblik på vidnetrusler over for en indlagt, som var blevet stukket med en kniv, hvilket skabte stor utryghed på såvel Rigshospitalet som generelt i befolkningen.

I en række tilfælde er LTF-medlemmer dømt for vold mod fængselspersonale. Der har været tale om overfald begået af enkeltpersoner med tilknytning til LTF mod personale i fængsler, men der har også været navnlig to tilfælde af planlagte og særdeles alvorlige voldelige overfald begået af flere i forening mod fængselspersonale i deres fritid. Det har i flere tilfælde været vanskeligt at fastslå et motiv hos gerningsmændene til de begåede overfald, men det er

- 54 -

Kriminalforsorgens opfattelse, at motivet kan være kollektiv utilfredshed med afsoningsforhold for LTF-medlemmer. Der er tillige eksempler på, at grupper af LTF- medlemmer har overfaldet medfanger.

Kriminalforsorgen har således set sig nødsaget til at placere LTF-medlemmer og personer med tilknytning til LTF på fokusafdelinger med begrænset fællesskab, ligesom Kriminalforsorgen af hensyn til personalets sikkerhed har fundet det nødvendigt at udarbejde særlige retningslinjer for håndtering af fængslede med tilknytning til LTF.

Det bemærkes herved, som det er fastslået i Højesterets dom af 6. februar 2019 (UfR 2019.1594), at angreb på en fængselsbetjent ”må ses som et angreb på et led i en grundlæggende funktion i et demokratisk samfund”.

En forening kan ikke forbydes efter grundlovens § 78, blot fordi medlemmer af foreningen begår vold. En opløsning af LTF som følge af vold begået af medlemmerne forudsætter derfor, at det godtgøres, at den udøvede vold mv. kan tilskrives foreningen som et varigt og væsentligt led i dens virksomhed.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at der under ransagning af en mobiltelefon blev fundet et fotografi med en tekst, der angiveligt gjaldt fra 1. januar 2017, og hvori det blandt andet er anført, at ”Der må under ingen omstændigheder begås kriminalitet i LTF tøj.”. Flere medlemmer af LTF, herunder H på hvis telefon, fotografiet blev fundet, har forklaret, at det var regler, som de alle modtog.

Det må på grundlag heraf lægges til grund, at det i hvert tilfælde var kendt og accepteret, at medlemmerne begik kriminalitet. Dette underbygges yderligere af, at fængslede LTF-medlemmer og deres pårørende er blevet understøttet økonomisk med kontingentmidler indsamlet blandt medlemmer.

Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at denne understøttelse har været sat i system og er blevet varetaget af enkelte betroede medlemmer. Det kan videre lægges til grund, at der i visse tilfælde er begået kriminalitet direkte i LTF’s navn.

Dette gør sig navnlig gældende i den sag, hvor LTF-medlemmer mødte op i seks forskellige massageklinikker med henblik på afpresning og tilkendegav, at de kom fra LTF, og hvor der blev udleveret sedler, hvorpå der stod ”LTF” eller ”Loyal To Familia”.

Det angivelige broderskab i LTF er også i flere tilfælde kommet til udtryk ved, at en større gruppe LTF-medlemmer er mødt op med henblik på overfald på personer, som skulle have krænket et medlem af LTF. At den begåede kriminalitet har haft relation til foreningen LTF understøttes endelig af anvendelsen af såkaldte puljebiler anskaffet med henblik på anvendelse til bedste for LTF-medlemmer, herunder i forbindelse

- 55 -

med kriminalitet. Tilsvarende gælder for fund af lagre af våben anvendt i forbindelse med bandekonflikter. I flere tilfælde er medlemmer af LTF fra forskellige afdelinger dømt for at have handlet i fællesskab, og hvor den eneste fælles tilknytning har været medlemskab af LTF. Voldelige overfald er endvidere begået af personer, som efter det oplyste ikke havde haft et personligt udestående med den forurettede.

Dette er navnlig tilfældet ved drabet og drabsforsøget i Mjølnerparken (Østre Landsrets dom af 25. juni 2020) og ved overfaldet på en fængselsbetjent i Nyborg (Østre Landsrets dom af 30. maj 2018). Hertil kommer, at vidner har forklaret, at de har deltaget i såkaldte fredsforhandlinger i Århus, hvor LTF har deltaget som part.

Endelig bemærkes, at det i 16 domme er fastslået, at den pådømte kriminalitet har været omfattet af straffelovens § 81 a om bandekriminalitet.

Det bemærkes videre, at det forekommer nærliggende at antage, at fællesskabet eller broderskabet i LTF har virket som en katalysator for den begåede kriminalitet, idet angreb på andre personer har kunnet udføres med forvisning om direkte eller indirekte støtte og opbakning fra medlemmer i baglandet i LTF.

Konklusion Landsretten finder det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at der er udøvet omfattende personfarlig kriminalitet i form af drab og forsøg herpå, vold og trusler om vold i LTF’s navn, og at det således er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at LTF har virket ved vold i den forstand, der er angivet i grundlovens § 78, stk. 2. Det bemærkes herved, at volden har en sådan karakter og et sådant omfang, at det er nødvendigt og forsvarligt, at LTF opløses med henblik på at imødegå dens virkninger og den utryghed, foreningen har skabt i samfundet.

Efter § 78, stk. 1, gælder foreningsfriheden kun foreninger, der virker med et lovligt øjemed, og foreningens formål er et væsentligt element i vurderingen heraf. Som det fremgår ovenfor, har landsretten ikke fundet sikkert grundlag for at fastslå en sammenhæng mellem voldskriminaliteten og en kamp om kriminelle markeder for navnlig narkotikakriminalitet og afpresning.

Uanset, at oplysningerne om medlemmernes indtægtsforhold kunne tyde på, at medlemmerne af LTF ernærer sig ved kriminalitet, samt oplysningerne om den betydelige kriminalitet, som langt hovedparten af tidligere og nuværende medlemmer er straffet for, finder landsretten det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at LTF har et ulovligt formål.

- 56 -

Begrebet ”øjemed” som anført i § 78, stk. 1, skal imidlertid ikke forstås snævert som synonymt med ”formål”, idet en forenings virkemidler også må tillægges betydning ved vurdering af øjemedet. Som anført ovenfor finder landsretten, at LTF som et regelmæssigt led i foreningsvirksomheden anvender vold og trusler om vold, og at det derfor er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at LTF er en forening, som virker ved vold som anført i grundlovens § 78, stk. 2. og LTF har dermed ikke et lovligt øjemed, jf. § 78, stk. 1.

Under hensyn til det meget store antal voldsdomme mod LTF-medlemmer og den store utryghed, som LTF-medlemmer har skabt med deres manifestationer og adfærd, må det videre lægges til grund, at det ikke har været tilstrækkeligt at straffe de enkelte medlemmer for de begåede forbrydelser, men at det er nødvendigt at opløse foreningen for at imødegå den omfattende voldskriminalitet, som i meget vidt omfang er relateret til foreningen.

Da betingelserne herfor således er opfyldt, tiltræder landsretten, at LTF bliver at opløse, jf. grundlovens § 78, stk. 1 og 2.

Landsretten finder af de samme grunde, at betingelserne for opløsning af foreningen var til stede på tidspunktet for Københavns Politis foreløbige forbud af 4. september 2018 mod LTF, og det derfor var nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse. Herefter, og da afgørelsen ikke er behæftet med mangler, som kan føre til ugyldighed, tiltrædes det, at det foreløbige forbud kendes lovligt, jf. herved grundlovens § 78, stk. 3.

Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 5.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Loyal to Familia stadfæstes.

Loyal to Familia skal betale sagens omkostninger for landsretten.

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 1. september 2021

Sag 123/2020 (1. afdeling)

Anklagemyndigheden mod Loyal to Familia (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 24. januar 2020 (SS 2- 22782/2018) og af Østre Landsrets 7. afdeling den 12. november 2020 (S-335-20).

I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Dommen er anket af Loyal to Familia med påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til ny behandling i byretten.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ved kendelse af 18. december 2018 tillod byretten anklagemyndigheden at anvende straffe- domme vedrørende personer med tilknytning til Loyal to Familia som bevis i sagen. Kendel- sen blev den 30. januar 2019 stadfæstet af landsretten. Ved kendelse af 29. april 2019 bestem- te byretten med henvisning til landsrettens kendelse, at det var tilladt anklagemyndigheden at dokumentere forklaringer i dommene.

- 2 -

Spørgsmålet om dokumentation af de nævnte forklaringer blev igen rejst under ankesagen. Det fremgår af landsrettens retsbog for den 29. september 2020, at der mellem parterne blev opnået enighed om, hvad der kunne dokumenteres.

Retsgrundlag Grundlovens § 78 har denne ordlyd:

”§ 78. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lov- ligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning.

Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne ind- bringes for rigets øverste domstol. Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”

Bestemmelserne i stk. 1 og 3 stammer fra grundloven af 1849. Det fremgår ikke af forarbej- derne (Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49, sp. 2625 ff.), hvad der skal forstås ved begreberne ”forening” og ”øjemed”.

Bestemmelsen i stk. 2 blev indsat ved grundlovsændringen i 1953, men kan føres tilbage til et forslag til ændring af grundloven, som blev fremsat for Rigsdagen i 1938. Bestemmelsen havde i forslaget denne ordlyd (Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg A, sp. 2335 f.):

“§ 82 Borgerne har Ret til uden forudgående Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed.

Foreninger, der virker for en Omstyrtning at denne Grundlov eller for at berøve Borger- ne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 71, 74-75 og 81-83 til- sikrede Rettigheder, eller som virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstif- telse at Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende, kan af Rege- ringen kræves opløst ved Dom. Opløsningens Retsvirkninger bliver at fastsætte ved Lov.

…”

I bemærkningerne til forslaget (anf. st., sp. 2339) henvises til betænkning afgivet af Forfat- ningskommissionen af 1937. I grundlovsudkastet i denne betænkning anføres om bestemmel- sen (anf. st., sp. 2465 f.):

- 3 -

“Til § 85 Medens 1ste Stykke gentager den gældende Regel om Borgernes Adgang til uden for- udgaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed, tilsigter 2det Stykke at fastslaa, at der kan være Foreninger af en saadan Karakter, at det er rimeligt i selve Forfatningen at foreskrive, at de af Regeringen skal kunne kræves opløst ved Dom.

Det- te gælder dels, hvor Foreningen virker for en Omstyrtning af selve Forfatningen, altsaa en Ændring af denne ved voldelige eller lignende retsstridige Midler, eller søger at naa sit Maal ved strafbar Paavirkning af Medborgerne, men ogsaa, hvor den – omend ad sædvanlig forfatningsmæssig Vej – vil virke for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogle af de Rettigheder, der – som Trosfrihed, Trykkefrihed, Forenings- og For- samlingsfrihed – maa betragtes som umistelige i ethvert demokratisk Samfund.

Siden Menneskerettighedernes Erklæring i 1789 har de deri indeholdte Synspunkter om Borgerfrihed afgivet Grundlag for hele den paafølgende Kulturudvikling uden Indsigel- ser eller Angreb fra noget betydende Hold; og da det maa anses for uden for al Tvivl, at der i det danske Folk er Enighed om, at dette Kulturgrundlag til enhver Tid maa fast- holdes, findes det rigtigt i Landets Forfatning at skabe et Værn for disse Borgernes Fri- hedsrettigheder.

Om man i andre Tilfælde skrider til Sagsanlæg til Opløsning af en Forening, vil derimod i højere Grad bero på et Skøn, men den ny- indføjede Regel afgiver naturligvis ikke Grundlag for en Modsætningsslutning om, at alle andre Foreninger end de der nævnte ubetinget skulde være lovlige.

I øvrigt vil i det første og det tredje af de særligt fremhævede Tilfælde Dannelsen af Foreninger eller Deltagelse deri hyppigt kunne rammes allerede efter den gældende Straffelovgivning, men det er fundet rigtigt i Paragraffen yderligere at optage Bestemmelse om, at Opløs- ningens Retsvirkninger overhovedet bliver at fastsætte ved Lov, derunder eventuelt ved Tilføjelse til Straffeloven.

I øvrigt gentages blot de gældende regler med Tilføjelse af Bestemmelsen om Henlæggelse af visse sager til Rigsretten.”

Under behandlingen i Rigsdagen i 1939 blev den foreslåede bestemmelse ændret, således at 2. pkt. fik denne ordlyd (Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg B, sp. 285):

“Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 71, 74, 75, 81, 82 og 83 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom.”

I bemærkningerne til ændringsforslaget anføres (anf. st., sp. 286 ff.):

“Ved den foreslaaede nye Affattelse af Paragraffens 2det Stykke imødekommer man den Kritik, som er fremsat mod Bestemmelsen, som denne fremtræder i Forslaget. Som det af Kommissionens Motiver fremgaar, er der ved Ordene “Omstyrtning af denne Grundlov” kun tænkt paa en ”Ændring af denne ved voldelige eller lignende retsstridige Midler”. Udtrykket “Omstyrtning af denne Grundlov” maa da, naar henses til Regelens

- 4 -

øvrige Indhold, anses for overflødigt og udelades for ikke at give Anledning til Misfor- staaelse.

Endvidere er Ordene “kan af Regeringen kræves opløst ved Dom” ændret til: “bliver at opløse ved Dom”. Herefter vil Indgrebet være at foretage af de paagældende Myndig- heder i Lighed med Indgreb over for andre Lovovertrædelser.”

Ved en folkeafstemning i 1939 opnåede grundlovsforslaget ikke det nødvendige flertal og blev derfor ikke gennemført.

Den gældende bestemmelse i § 78, stk. 2, blev som anført indsat ved grundlovsændringen i 1953. I bemærkningerne til grundlovsforslaget (Rigsdagstidende 1952-53, Tillæg A, sp. 3491) henvises til betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946. Denne betænkning in- deholder ikke bidrag til forståelse af bestemmelsen (anf. st., sp. 3565).

Anbringender

Loyal to Familia har som hovedsynspunkter anført navnlig, at der ikke er tale om en forening med et ulovligt formål omfattet af grundlovens § 78. Der må lægges vægt på, at sigtet med indførelsen i 1953 af § 78, stk. 2, var at undgå, at politiske foreninger kunne få så megen magt som under besættelsestiden i 2. verdenskrig og dermed underminere staten.

Adgangen til at begrænse foreningsfriheden er således tiltænkt grupper, der har til formål at omstyrte demo- kratiet, tilvejebringe ændringer i forfatningen med ulovlige midler eller påvirke andre ved strafbare handlinger. Beskyttelseshensynet er staten og de frihedsrettigheder, som staten skal beskytte.

Dette hensyn taler for, at Loyal to Familia hverken er omfattet af grundlovens § 78, stk. 1 eller 2. Ingen af de strafbare forhold, der er indgået i bevisførelsen, vedrører angreb på stats- magten eller frihedsrettighederne, og Loyal to Familia er ikke en politisk eller religiøs for- ening og udgør heller ikke på anden måde en trussel mod grundloven. Der er tale om en gade- gruppering bestående af en række venner.

Hvis Loyal to Familia skal opløses efter grund- lovens § 78, vil alle sammenslutninger af mennesker, der begår kriminalitet, skulle forbydes, selv om kriminaliteten ikke har noget med staten eller grundlovens frihedsrettigheder at gøre.

Hvis der ikke kan ske frifindelse, skal sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling, så- ledes at princippet om bevisumiddelbarhed i højere grad kan iagttages. Både byretten og landsretten har afgjort sagen på grundlag af dokumentation af domme vedrørende enkelt-

- 5 -

personer. I disse sager har Loyal to Familia ikke haft lejlighed til at varetage sine interesser med hensyn til, om kriminaliteten kan tilregnes Loyal to Familia eller kun de enkelte med- lemmer. Der har ikke været fokus på dette spørgsmål hos forsvarerne for de tiltalte i de på- gældende sager.

Anklagemyndigheden har som hovedsynspunkter anført navnlig, at grundlovens forenings- begreb må fortolkes ganske vidt, og at der ved vurderingen af en forenings øjemed efter § 78, stk. 1, må lægges vægt på den faktiske virksomhed.

Indsættelsen af grundlovens § 78, stk. 2, i 1953 kan ikke føre til en ny forståelse af § 78, stk. 1, idet stk. 2 alene har til formål at fastslå, at der kan være foreninger af en sådan karakter, at det klart bør fremgå af grundloven, at de kan kræves opløst ved dom. Opløsning kan derfor under alle omstændigheder ske efter stk. 1, hvis foreningen eller dens medlemmer som almin- deligt led i foreningens virksomhed overtræder lovgivningen.

Loyal to Familia er et samvirke mellem personer i nærmere bestemt øjemed og efter regler, der regulerer medlemmernes indbyrdes forhold og forholdet til omverdenen. Der er derfor tale om en forening i grundlovens forstand. Med hensyn til øjemedet har landsretten anset det for bevist bl.a., at Loyal to Familia som regelmæssigt led i sin virksomhed anvender vold og trus- ler om vold.

Betingelserne for opløsning af Loyal to Familia efter § 78, stk. 1, er herefter op- fyldt. Loyal to Familia virker endvidere ved vold som nævnt i grundlovens § 78, stk. 2, og skal derfor opløses også efter denne bestemmelse, der ikke kun omfatter politiske foreninger.

Der er ikke begået rettergangsfejl. Anklagemyndigheden kan efter retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, dokumentere straffedomme vedrørende personer med tilknytning til Loyal to Familia, og foreningen har haft lejlighed til at indkalde og afhøre tiltalte og vidner, hvis forklaringer er gengivet i dommene. Dette har Loyal to Familia ikke ønsket.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Den 28. juni 2018 tiltrådte justitsministeren efter indstilling fra Rigsadvokaten, at der i med- før af grundlovens § 78 indledes en sag ved domstolene til opløsning af Loyal to Familia. Den 4. september 2018 traf Københavns Politi afgørelse om foreløbigt at forbyde Loyal to Fami-

- 6 -

lia. Byretten og landsretten har bestemt, at Loyal to Familia skal opløses efter § 78, stk. 1 og 2, og at det foreløbige forbud skal anerkendes som lovligt efter § 78, stk. 3.

Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om Loyal to Familia skal opløses, herunder om det fore- løbige forbud skal anerkendes som lovligt. Det er herudover et spørgsmål, om der er begået rettergangsfejl, således at sagen skal hjemvises til ny behandling i byretten.

Parterne er enige om, at landsrettens bedømmelse af sagens beviser lægges til grund for Høje- steret.

Rettergangsfejl Det har under byrettens og landsrettens behandling af sagen været tilladt anklagemyndig- heden at anvende straffedomme vedrørende personer med tilknytning til Loyal to Familia som bevis. Der er for landsretten opnået enighed mellem parterne om, i hvilket omfang der kan dokumenteres forklaringer fra disse domme, og Loyal to Familia har haft mulighed for at ind- kalde og genafhøre de pågældende personer.

Højesteret finder herefter, at der ikke er grundlag for at ophæve dommene og hjemvise sagen.

Grundlovens § 78 Efter grundlovens § 78, stk. 1, har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne for- eninger i ethvert lovligt øjemed. Efter bestemmelsens stk. 2 bliver foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, at opløse ved dom. Efter stk. 3 kan ingen forening opløses ved en rege- ringsforanstaltning, men en forening kan foreløbig forbydes, og der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Hverken grundloven eller dens forarbejder indeholder nogen definition af, hvad en forening er. Efter sædvanlig forståelse vil det i almindelighed kendetegne en forening, at der mellem en kreds af personer foreligger et varigere samvirke om et fælles formål, og at samvirket sker efter skrevne eller uskrevne regler om medlemmernes indbyrdes forhold og foreningens for- hold til omverdenen.

- 7 -

Grundloven og dens forarbejder angiver heller ikke, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed som nævnt i § 78, stk. 1, og også her må der tages udgangspunkt i en sædvanlig for- ståelse. Det kan indgå, hvad foreningen eventuelt har som erklæret formål, men fastlæggelsen af øjemedet må navnlig bero på foreningens faktiske virksomhed.

Enkeltstående strafbare handlinger begået af foreningen kan normalt ikke begrunde, at dens øjemed anses for ulovligt, ligesom strafbare forhold begået af foreningens medlemmer ikke i sig selv kan indebære, at foreningen har et ulovligt øjemed. Hvis de strafbare forhold må an- ses for begået som almindeligt led i foreningens virksomhed, vil foreningens øjemed imidler- tid kunne være ulovligt, selv om foreningen tillige måtte have et lovligt øjemed.

En forening, der er omfattet af § 78, stk. 2, vil have et ulovligt øjemed efter stk. 1, men der er ikke i øvrigt grundlag for at tillægge stk. 2 betydning for, om der efter stk. 1 foreligger et ulovligt øjemed. Også foreninger, der ikke er omfattet af stk. 2, vil således kunne have et ulovligt øjemed som nævnt i stk. 1.

Vedrørende grundlovens § 78, stk. 2, er det et spørgsmål, om den omstændighed, at en for- ening virker ved vold, er tilstrækkelig til, at foreningen er omfattet af bestemmelsen, eller om det herudover er en betingelse, at volden begås som led i påvirkning af anderledes tænkende.

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forhistorie – der knytter sig til forhol- dene i tiden omkring 2. verdenskrig – mest naturligt må forstås på sidstnævnte måde. Det kan ikke fastslås generelt, hvad der skal forstås ved ”påvirkning af anderledes tænkende”, men det må efter Højesterets opfattelse indgå, om der er tale om vold udøvet med f.eks. politisk, ideo- logisk eller religiøst sigte.

Er Loyal to Familia en forening? Efter bevisførelsen har landsretten lagt til grund bl.a., at Loyal to Familia siden etableringen i 2013 har haft en fast og hierarkisk struktur med en ledelse og forskellige afdelinger, og at der gennem årene er kommet nye medlemmer til, mens andre er trådt ud.

Det er også lagt til grund, at Loyal to Familia har haft til formål på grundlag af kontingentbetaling systematisk at yde frihedsberøvede medlemmer og deres pårørende økonomisk støtte, at der har været gene- relle regler for medlemmerne om adfærd i forhold til politiet, andre medlemmer og lokalsam- fundet, og at medlemmerne efter nærmere regler har markeret sig over for omverdenen ved bl.a. beklædning, der viser tilhørsforhold til Loyal to Familia.

- 8 -

Højesteret tiltræder herefter, at Loyal to Familia må anses for en forening.

Har Loyal to Familia et ulovligt øjemed, jf. grundlovens § 78, stk. 1? Efter bevisførelsen har landsretten lagt til grund bl.a., at det har været kendt og accepteret i Loyal to Familia, at medlemmerne begik alvorlig kriminalitet, og at der blev begået omfatten- de personfarlig kriminalitet i form af bl.a. drab og drabsforsøg i Loyal to Familias navn. Landsretten har sammenfattende lagt til grund, at Loyal to Familia som et regelmæssigt led i sin virksomhed har anvendt vold og trusler om vold.

Efter landsrettens bevisresultat må det lægges til grund, at der som almindeligt led i Loyal to Familias virksomhed er begået omfattende og alvorlig kriminalitet. Højesteret tiltræder her- efter, at foreningen har et ulovligt øjemed som nævnt i grundlovens § 78, stk. 1, og derfor kan opløses efter denne bestemmelse.

Er Loyal to Familia omfattet af grundlovens § 78, stk. 2? Der er efter landsrettens bevisresultat ikke grundlag for at antage, at den kriminalitet i form af drab og drabsforsøg mv., som Loyal to Familia har stået for, er sket med det sigte at påvirke ”anderledes tænkende” som nævnt i grundlovens § 78, stk. 2. Højesteret finder derfor, at Lo- yal to Familia ikke kan opløses efter denne bestemmelse.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Loyal to Familia opløses efter grundlovens § 78, stk. 1, og at Københavns Politis foreløbige forbud af 4. september 2018 anerkendes som lovligt efter denne bestemmelse.

Loyal to Familia skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

AM2021.09.01H · UfR: U.2021.4999 og TfK: TfK2021.1202/1

KilderAnklagemyndigheden →Anklagemyndigheden (PDF) →Domstol.dk →Domstol.dk (PDF) →

Kilde: https://domstol.fe1.tangora.com/S%C3%B8geside---H%C3%B8jesteret.31488.aspx?doshow31488=1&filterfromcontrol314881=&filtertocontrol314881=&filtercontrol314882_1=0&filtercontrol314882_2=0&filtercontrol314882_3=0&filtercontrol314882_4=0&filtercontrol314882_5=0&filtercontrol314882_6=0&filtercontrol314882_7=0&searchword31488=&pagenumber31488=69