Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-2163/2020-VLR

OL-2021-V-00068

Endelig
Dato
27-01-2021
Sagsemne
Byrettens dom om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 måneder. Påstand om erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 27. januar 2021 af Vestre Landsrets 16. afdeling (dommerne Lars Christensen, Rikke Foersom og Thomas Tordal-Mortensen med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2163 – 20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1974 (advokat Mikkel Nielsen, Aarhus)

Retten i Randers har den 12. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-4979/2020).

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse, men har som for byretten erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, således at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Forurettede har påstået byrettens afgørelse om godtgørelse stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse. Tiltalte har tillige bestridt kravet størrelsesmæssigt.

- 2 -

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne, Forurettede og Vidne, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kun havde sovet 1 ½ - 2 timer natten forinden. Han var meget træt og beruset, da han kom til Forurettedes lejlighed om natten den 25. juli 2020. Han har ikke nogen tydelig erindring om hændelsesforløbet. Han husker, da han før-ste gang gik fra værtshuset. Derefter husker han, at han sad ved et bord i Forurettedes lejlighed, og at han vågnede, da Forurettede kom hjem. Da Forurettede kom hjem, var han fortsat beruset, og han har ingen fornemmelse af, hvor længe han havde været i lejligheden.

Forurettede satte sig i sofaen. Han tog en øl og satte sig hos hende. De kyssede lidt. Det udvik-lede sig, og de havde sex sammen i sofaen. Der var ingen uoverensstemmelser mellem dem forinden. Det var frivillig sex. De havde kun sex i stuen.

Efter de havde haft sex, gik han ud i køkkenet, der lå i sammenhæng med stuen. Forurettede sagde noget med, at han var dum og ikke duede til noget. Det var nedværdigende, og han blev sur. Han gik hen til hende og slog hende i ansigtet. Han mener, at det var med flad hånd, men han husker det ikke. Han slog hende herefter 2-3 gange med både flad og knyt-tet hånd. Forurettede faldt i søvn på sofaen.

Da han havde drukket sin øl færdig, vækkede han Forurettede og spurgte, om hun ville med ind i soveværelset. De var ikke uvenner. Forurettede var skuffet over, at han havde slået hende. Forurettede sagde det ikke, men det var hans indtryk. De gik sammen ind i sengen og lagde sig til at sove. Forurettede havde blod omkring munden, men han mener ikke, at hun blødte, da de gik ind i soveværelset.

Om morgenen lavede han kaffe, og de drak kaffe sammen. Forurettede var mut, og de snakkede ikke sammen. Da han spurgte, om han skulle gå, sagde hun ja. Forurettede var træt af ham, men hun virkede ikke bange.

Efter han var gået, fik han en sms-besked fra Forurettede. Han skrev til hende, at han var træt af, at han havde slået hende. Forurettede havde sagt nogle nedværdigende ting til ham, men han var alligevel træt af, at han havde slået hende. Han tænkte ikke nærmere over, hvad han svarede Forurettede. Sms-korrespondancen fandt sted, mens han gik. Derefter kørte han i bil og

- 3 -

kunne ikke kommentere på Forurettedes sms-besked. Senere havde Forurettede blokeret ham. Han tænkte ikke over at skrive til Forurettede, at han ikke havde tvunget hende til sex.

Han har ikke tvunget Forurettede til sex. De havde sex i sofaen, før han slog hende. Han tror, at Forurettede forklarer, som hun gør, for at få ham væk.

Han og Forurettede havde sidst sex ca. 14 dage forud for episoden. De sås derefter ikke så tit, men de skrev sammen næsten dagligt. Det var aftalt, at han skulle komme med morgenmad den 24. juli 2020. Han har nogle gange haft nøgle til Forurettedes lejlighed. Forurettede har nogle gange en nøgle til at ligge under måtten, men den pågældende aften gav Forurettede ham nøg-len på værtshuset. Han fik nøglen, så han kunne sove hos hende. Han havde ingen forvent-ning om, at de skulle have sex.

Forurettede havde nok drukket ca. 20 øl i løbet af dagen. Hun kan drikke meget, men hun var beruset den pågældende aften. De havde alene vaginalt samleje. Der var ingen oral- eller analsex, heller ikke med dildoen. Forurettede gav ikke udtryk for, at hun var utilfreds. Det var først, da han gik ud i køkkenet, at hun begyndte at sige nedværdigende ting til ham. Forurettede slog ham ikke, men hun skubbede ham.

Det var ikke i orden, at han slog Forurettede. Det skete, fordi han blev hidsig, og fordi han var beruset. Han slog efter Forurettedes hoved, men ved ik-ke, hvor han ramte hende. Efterfølgende var hun ked af det. Han gik ud i køkkenet. Han trøstede hende ikke, men han sagde undskyld. Han sagde til hende, at det var okay, hvis hun ville anmelde ham for vold.

Han har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han siden 2015 har fået styr på sit liv. Han har fast arbejde som fisker og er ofte afsted 3-4 dage i træk. De er kun to mand på fiskerbåden, og det er hårdt arbejde uden megen søvn. Han har en god indtjening som fisker. Han har ikke talt med sin skipper om denne sag, men han har forstået, at han har arbejde, når han bliver løsladt. Han har på grund af denne sag opsagt sit lejemål pr. 1. januar 2021.

Forurettede har supplerende forklaret, at hun og tiltalte havde været gode venner i lø-bet af dagen. Hun tænkte, at tiltalte var taget hjem til sig selv, og hun blev overrasket, da han stadig var i lejligheden. Hun bad tiltalte om at pisse af. Tiltalte sad ved køkkenbordet og var beruset og sur. Hun havde også selv drukket, men hun husker, hvad der foregik.

- 4 -

Hun satte sig sofaen, hvorefter tiltalte rejste sig og gik hen til hende og slog hende i ansig-tet. Hun kom ned at ligge, hvorefter tiltalte satte sig oven på hende og holdt hende, så hun ikke kunne værge for sig. Tiltalte slog hende flere gange i ansigtet med flad og knyttet hånd. Det var hårde slag, og hendes tandprotese knækkede. På et tidspunkt følte hun, at hun ikke kunne få luft.

Hun ved ikke, hvorfor hun ikke kunne få luft, men det skyldtes må-ske, at hun havde blod i munden. Hun lå på ryggen og fik slag i ansigtet. Hendes læbe var flækket og blødte. På et tidspunkt fik hun vendt hovedet og bad tiltalte stoppe. Tiltalte stoppede, men sagde, at så ville han have sex. Hun opfattede det sådan, at hun ikke havde noget valg. Tiltalte tog sit tøj af og hjalp derefter hende med at tage tøjet af.

Det skete i stuen. Hun lukkede helt ned på det tidspunkt. Hun husker ikke, om han rev i hendes tøj, men der var ikke skader på hendes undertøj inden episoden. Hun rejste sig og gik forrest ind i soveværelset. Han sagde ikke noget, men gik efter hende. Hun følte fortsat ikke, at hun havde et valg.

Dagen efter episoden forklarede hun til politiet, at hun i forløbet sagde til tiltalte, at hun ikke ville have sex. Hun går derfor ud fra, at hun sagde fra i situationen. Hun kan ikke hu-ske ret meget, fra hun gik fra sofaen og ind til soveværelset. Foreholdt afhøringsrapport af 25. juli 2020, side 4, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun husker, at hun forklarede sådan til politiet, og at hun også kan huske det i dag. Hun sagde nej, da tiltalte sagde, at han ville have sex.

Samlejet fandt sted i sengen. Hun ved ikke, om tiltalte ”gjorde sig færdig” . Det var vag inalt samleje. Tiltalte tog en dildo, der også blev anvendt vaginalt. Hun lukkede ned. Hun gjorde ikke modstand. Hun koncentrerede sig om ikke at græde, da hun var bange for at blive slå-et igen. Tiltalte sagde ingenting. Tiltalte faldt i søvn bagefter.

Hun rejste sig og satte sig i køkkenet, hvor hun sad i flere timer, indtil tiltalte stod op. Hun tror, at hun blev i lejlighe-den, da hun ikke kunne begribe, hvad der var sket. Hun var skuffet, da hun troede, at tiltal-te var blevet bedre. Hun har en ven, som tiltalte for mange år siden udsatte for det samme.

Om morgenen snakkede tiltalte som om, at ingenting var sket. Tiltalte kommenterede på hendes skader. Da tiltalte gik, kyssede han hende på panden og sagde, at han elskede hen-de. Hun skrev sms-beskeden, da han var gået fra lejligheden. Han svarede hende. Senere blokerede hun ham. Hun tog hen til en fælles veninde og fortalte, hvad der var sket. Hun kunne ikke holde ud at være i lejligheden. Veninden sagde, at hun skulle anmelde det, da tiltalte ikke skulle have lov til at blive ved med det.

- 5 -

Hun og tiltalte har kendt hinanden 6-7 år. De skrev en del sammen, men det var forskelligt, hvor meget de sås. Hun tror, at det var svært for tiltalte, at hun på grund af sin situation ikke ønskede være i et forhold. Da episoden skete, var det ca. et halvt år siden, at hun og tiltalte første gang havde sex. Hun mindes ikke, at de skulle have haft sex ca. 14 dage forud for episoden. Hun havde været sammen med en anden ca. 14 dage forinden.

Hun blev beruset på værtshuset, men hun dinglede ikke rundt. På værtshuset var der man-ge, der spurgte, om hun kunne hjælpe med at få tiltalte til at gå. Det endte med, at hun gav tiltalte sin nøgle, så han kunne tage hjem til hende og dampe af. Hun sagde ikke, at tiltalte kunne sove i hendes lejlighed. Tiltalte sagde ikke noget til hende, da hun kom op i lejlig-heden. Tiltalte sagde ikke, at han elskede hende. Tiltalte kunne ikke gå hjem fra hendes lejlighed, men han kunne ringe efter en taxa. Hun tog hjem, inden værtshuset lukkede kl. 2. Hun sagde ikke noget til tiltalte, som han kunne blive sur over.

Tiltalte tog sit eget tøj af først og hjalp derefter hende med at tage bukser, BH og trusser af. Hun hjalp selv med at tage sin BH af, da det gjorde ondt, da den skulle over hovedet. Til-talte hjalp hende med trusserne. Hun husker ikke i dag, om han hev i hendes tøj. Det skete, efter han havde slået hende. Hun kan ikke begribe det, som tiltalte gjorde, og hun tænker, at han må have troet, at det var frivilligt.

Efter at hun i byretten blev foreholdt sin forkla-ring til politiet dagen efter episoden, husker hun, at hun sagde nej til sex med tiltalte. Det var helt almindelig sex. Det var ikke anderledes end tidligere gange, hvor hun og tiltalte har haft sex. Tiltalte gav hende oralsex. Hun mindes ikke, at der var analsex. Hun har luk-ket meget ned for det hele.

Hun ved ikke, om hun sagde nej til tiltalte, da han gav hende oralsex. Hun tror ikke, at det gik op for tiltalte, at det ikke var frivilligt. Hun besluttede sig for at anmelde voldtægten efter at have talt med sin veninde.

Vidne har supplerende forklaret, at både Forurettede og tiltalte er hendes gode venner. Hun kendte til deres forhold og til tiltaltes fortid, og hun antog derfor, at det var tiltalte, der havde påført Forurettede skaderne. Da Forurettede kom, krammede de, og hun trøstede hende. Forurettede fortalte, at hun havde fået tæsk om natten i stuen, og at hun derefter var blevet slæbt ind i soveværelset, hvor hun var blevet voldtaget. Forurettede var chokeret. Hun tror, at Forurettede var i tvivl, om hun skulle anmelde forholdet. Hun støttede Forurettede i, at forholdet skulle anmel-des.

- 6 -

Forurettede havde skader i ansigtet, en flækket læbe og en bule i hovedet. Forurettede var meget påvirket af situation. Hun mener, at Forurettede brugte ordet voldtægt. Foreholdt afhøringsrap-port af 4. august 2020, side 2, 3. afsnit, har hun forklaret, at det er muligt, at hun sagde til politiet, at tiltalte og Forurettede var kommet op at slås, og at han derefter trak hende i sovevæ-relset og havde sex med hende, selvom hun ikke ville have det. Hun husker ikke i dag sit præcise ordvalg. Hun husker heller ikke, hvad Forurettede præcist sagde til hende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forurettede har også for landsretten afgivet en troværdig og detaljeret vidneforklaring om hændelsesforløbet om natten den 25. juli 2020. Forurettedes forklaring støttes blandt andet af vidneforklaringen fra Vidne, gerningsstedsundersøgelsen, rappor-ten vedrørende besigtigelse af hendes undertøj, hendes sms-besked til tiltalte den 25. juli 2020 omkring kl. 8.00 og hendes politianmeldelse af forholdet den 25. juli 2020 kl. 8.56.

Tiltalte har erkendt at have udsat Forurettede for vold som beskrevet i tiltalen, men har forklaret, at voldsudøvelsen fandt sted, efter at han og Forurettede havde haft frivillig sex. Tiltaltes forklaring om hændelsesforløbet stemmer ikke overens med hans sms-beskeder til Forurettede den 25. juli 2020 i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl. 9.09.

Efter bevisførelsen lægger landsretten herefter til grund, at tiltalte i stuen slog Forurettede flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd, herunder mens hun lå ned på ryggen og blev holdt fast, og at han, da hun bad ham stoppe, krævede sex, hvorefter han efter at have hjulpet hende af med tøjet fulgte efter hende ind i soveværelset, hvor han under den i situa-tionen liggende trussel om anvendelse af yderligere vold tiltvang sig vaginalt samleje med hende.

Det er efter Forurettedes forklaring og karakteren af den udøvede vold bevist, at tiltalte krævede sex som betingelse for at stoppe voldsudøvelsen, og at han i situationen var klar over, at han tvang Forurettede til sex som beskrevet i tiltalen.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket, idet det heller ikke efter bevisførelsen for landsretten kan lægges til grund, at Forurettede udtrykkeligt sagde til tiltalte, at hun ikke ville have sex med ham.

- 7 -

Navnlig under hensyn til tiltaltes forstraffe forhøjer landsretten straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om godtgørelse.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 må-neder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

Lars Christensen Rikke Foersom Thomas Tordal-Mortensen

Byrettens dom om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 3 år og 6 måneder. Påstand om erstatning
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2482