BS-425/2007-HJR

Microsoft Word Viewer - BA42500K.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 160.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 29. august 2008

Sag 425/2007 (2. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 (advokat Anders Chr. Jensen for alle) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 17. september 2007.

Dommen er anket af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 med påstand om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 14. december 2005 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten.

Under sagen er spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Byrets kendelse af 7. juni 2006 er en-delig og har retskraft, udskilt til særskilt forhandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, 2. pkt., således at der ved den særskilte afgørelse tages stilling til, om sagen er begrænset til spørgsmålet om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., fordi afslaget efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, er afgjort ende-ligt ved byrettens upåankede kendelse, og om det under sagen skal lægges til grund, at

- 2 -

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 var over 18 år og derfor ikke mindreårig på ansøgningstidspunktet den 5. juni 2003, fordi dette spørgsmål er retskraftigt afgjort ved byrettens kendelse.

Sagen er mundtligt forhandlet.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

Påstande

Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: Ved Højesteret tages under pådømmelse, om indstævntes afslag på opholdstilladel-se i Danmark efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 skal ophæves.

Påstand 2: Ved Højesterets pådømmelse af, om indstævntes afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, skal ophæves, skal lægges til grund, at hans alder på ansøgningstidspunktet ikke med bindende virkning er fastlagt gennem Københavns Byrets kendelse af 7. juni 2006.

Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for påstand 1 principalt påstået afvisning, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten. Over for påstand 2 har indstævnte principalt påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten.

Anbringender

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 har gjort gældende, at Københavns Byrets prøvelse efter udlændingelovens § 52 mangler alle de ken-detegn, som kendes fra en normal domstolsprøvelse. Byrettens afgørelse efter § 52 har derfor ikke retskraft svarende til en dom, men må sidestilles med en nævnsafgørelse. Højesteret er som følge heraf ikke bundet af byrettens kendelse af 7. juni 2006, hvorfor Integrationsmini-steriets afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, kan

- 3 -

prøves af Højesteret i forbindelse med nærværende sag, der vedrører prøvelse efter grundlo-vens § 63. Af samme grunde har kendelsen heller ikke retskraft ved afgørelsen om opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Dette følger også af, at spørgsmålet om Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 alder rejses i forbindelse med et andet retsgrundlag, nemlig ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Integrationsministeriet har heroverfor anført, at afslaget på opholdstilladelse i medfør af den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 er prøvet ved den kendelse, som Københavns Byret har afsagt den 7. juni 2006 i medfør af udlændingelovens § 52. Kendelsen er ikke kæret til landsretten, og der er ikke søgt om tilladelse til ekstraordinær appel.

Kendelsen er derfor endelig og retskraftig. Der er i denne sag intet grundlag for i strid med almindelige processuelle principper om retskraft at tillade, at spørgsmålet om Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 alder prøves på ny. Dette gælder i relation til Integrationsministeriets afslag på opholdstilladelse både efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, og efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Retsgrundlaget

Bestemmelsen i udlændingelovens § 52 blev indsat under Folketingets behandling af lovfor-slag nr. L 105 om udlændingelov. I Retsudvalgets betænkning hedder det bl.a. (Folketingsti-dende 1982-1983, tillæg B, sp.1976):

”Bestemmelserne om domstolsprøvelsens form er udformet med udgangspunkt i høje-steretspræsident Peter Christensens forslag til § 46 b i betænkning nr. 968/1982. Der henvises til betænkningen s. 217ff. Der er dog indsat andre værnetingsregler med hen-blik på en vis spredning af sagerne. Fristen for fremsættelse af begæring af domstols-prøvelse er i ændringsforslaget foreslået fastsat til 14 dage.

Endvidere er der ved ud-formningen af stk. 3 og stk. 7 åbnet mulighed for, at retten, hvis udlændingen udebliver uden lovligt forfald, kan afvise sagen. Denne fremgangsmåde vil være praktisk, såfremt retten finder, at sagen ikke med nytte kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse.”

I betænkning nr. 968/1982, som ligger til grund for lovforslaget, hedder det bl.a.:

”Mindretallene har ved udarbejdelsen af deres lovudkast tilstræbt en procesform, som - i overensstemmelse med sagsbehandlingen ved forvaltningsdomstolene i andre lande -muliggør en hurtig afgørelse. Denne bør derfor træffes på det af udlændingemyndighe-derne tilvejebragte skriftlige grundlag, suppleret med de oplysninger, som retten af egen drift eller efter samråd med parterne finder det nødvendigt at fremskaffe. Som udgangs-

- 4 -

punkt for udformningen af sagsbehandlingen i 1. instans har disse medlemmer taget reglerne om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse og om prøvelse af be-slutninger om adoption uden samtykke i retsplejelovens kapitler 43 a og 43 b.

Efter begge disse kapitler, der angår prøvelse af administrative afgørelser, er kompetencen i 1. instans hos byretten, der selv drager omsorg for sagens oplysning og træffer afgørel-se, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig skriftligt eller mundtligt om sagen. Som model for sagsbehandlingen i højere instans er valgt reglerne om kære i retspleje-lovens kapitel 37.

Disse regler er bundet til væsentlig kortere frister end ankereglerne. Den overordnede ret kan selv indhente oplysninger og erklæringer fra parterne, og den træffer afgørelse på det indkomne skriftlige grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan den dog bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling.

Kærebehandlingen indeholder således, ligesom reglerne i retsplejelovens kapitler 43 a og 43 b, de vigtigste af de elementer, der kendetegner forvaltningsretsplejen, og sagerne vil normalt kunne afgøres langt hurtigere end efter ankereglerne. (side 85)

…

Domstolskontrollen forudsætter, at udlændingen har udnyttet klageadgangen efter § 43, stk. 2, og det er derfor justitsministeriets afgørelser, som indbringes for retten. Udlæn-dingen har en frist på 7 dage, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Den rela-tive korte frist er begrundet i ønsket om en hurtig sagsbehandling.

Hvis fristen oversid-des, er udlændingen ikke afskåret fra at indbringe sagen for domstolene efter den bor-gerlige retsplejes almindelige regler.

Medens disse regler ville medføre, at sagen skulle anlægges ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 2, vil sagen efter udka-stet blive indbragt for Københavns Byret til behandling efter de for byretterne gældende regler for borgerlige sager med de modifikationer, der følger af § 46 b. (side 216-217)”

Højesterets begrundelse og resultat

Ved Københavns Byrets kendelse af 7. juni 2006 blev det med henvisning til Retslægerådets udtalelse og de øvrige foreliggende oplysninger i sagen fastslået, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse var over 18 år.

Da betingelserne for at meddele ham opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, her-efter ikke var opfyldt, stadfæstede Københavns Byret Integrationsministeriets afslag på op-holdstilladelse efter denne bestemmelse. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 har ikke påkæret byret-tens kendelse til landsretten.

Spørgsmålet om Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 alder er herefter retskraftigt afgjort ved kendelsen af 7. juni 2006 i relation til opholdstilladelse. Det skal derfor under nærværende sag lægges til grund, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 var over 18 år på an-søgningstidspunktet.

Der afsiges herefter kendelse som nedenfor bestemt.

- 5 -

Thi bestemmes

:

Sagen for Højesteret er begrænset til spørgsmålet om afslag på opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og under denne sag skal det lægges til grund, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 var over 18 år på ansøgningstidspunktet.