HR — Højesteret
BS-528/2006-HJR
BA057
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 140.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 16. januar 2008
Sag 528/2006 (1. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Hans Boserup) mod Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 7. november 2006.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande.
De indstævnte, Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse.
Anbringender
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e), anført, at de er omfattet af den personkreds, bestemmelsen vedrører.
- 2 -
Integrationsministeriet har heroverfor gentaget sit anbringende om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, da deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven på tidspunktet for udrejsen den 18. juli 2000 var udløbet.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opholdstilladelse supplerende anført, at ministeriet var forpligtet til at følge den lempelige praksis over for etniske albanere fra Ko-sovo, som ministeriet redegjorde for i notat af 21. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg.
Integrationsministeriet har heroverfor anført, at den lempelige praksis blev reguleret som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo, navnlig efter indrykningen af internationale styr-ker i Kosovoprovinsen i 1999 og indsættelsen af FN's midlertidige administration (UNMIK).
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i deres andet procedureindlæg gjort nogle nye anbringende gældende. Efter afgivelsen af dette har de fremsendt Europarådets retningslinjer "Twenty Guidelines on Forced Return", september 2005, og også i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret imod de nye anbringender. Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes.
Efter sagens optagelse til dom har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 fremsendt to bilag vedrørende en klage til Integrationsministeriet over Rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med en beslutning om at fritage Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 for meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret herimod. Da bilagene er frem-sendt efter sagens optagelse til dom, tillades disse bilag ikke fremlagt, jf. retsplejelovens § 381.
Det er oplyst, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 blev udsendt til Kosovoprovinsen den 16. august 2006.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Flygtningenævnets afvis-ningspåstand er taget til følge.
- 3 -
Af de grunde, der er anført af Integrationsministeriet i afgørelsen af 22. juni 2004, finder Hø-jesteret, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke efter deres indrejse i Danmark den 30. september 2000 var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e).
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at ophæve Integrationsministeriets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opholds-tilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk.1. Det bemærkes herved, at Integrations-ministeriet har været berettiget til som sket at regulere praksis over for etniske albanere fra Kosovo som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret
:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Flygtningenævnet og 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
