266/2009

Fogedforbud vedrørende lægemidler ophævet Teva Denmark A/S indgav i december 2006 og senere ansøgninger til Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at markedsføre lægemidler, som indeholdt aktivstoffet Valsartan og dermed var omfattet af et patent tilhørende Novartis AG og Novartis Healthcare A/S (Novartis). Med forbehold for supplerende beskyttelsescertifikat udløb patentet i februar 2011. Da Novartis i starten af 2007 blev bekendt med Teva Denmarks ansøgning om markedsføringstilladelse, udbad Novartis sig en erklæring om, at Teva Denmark ikke ville markedsføre lægemidler indeholdende Valsartan i Danmark, så længe Novartis’ danske patent med tilhørende supplerende beskyttelsescertifikat var i kraft. Alternativt skulle Teva Denmark give Novartis et varsel på 28 dage forud for en eventuel markedsføring og suspendere den påtænkte markedsføring under en sag om fogedforbud iværksat inden for fristen. Teva Denmark imødekom ikke Novartis’ anmodninger om erklæring eller varsel. Teva Denmark oplyste over for Novartis bl.a., at det primære mål med ansøgningerne var at anvende Danmark som referenceland i henhold til den decentrale europæiske procedure for opnåelse af markedsføringstilladelser til lægemidler. Endvidere erklærede Teva Denmark, at selskabet ikke havde aktuelle planer om at markedsføre lægemidler indeholdende Valsartan i Danmark. Novartis anlagde derefter fogedforbudssag mod Teva Denmark. I marts 2008 afslog fogedretten at nedlægge forbud. I juni 2008 fik Teva Denmark den første af de ansøgte markedsføringstilladelser. I november 2008 nedlage landsretten forbud mod, at Teva Denmark fremstillede, udbød mv. det lægemiddel, som Teva Denmark havde fået markedsføringstilladelse til. Højesteret ophævede fogedforbuddet. Højesteret udtalte, at nedlæggelse af fogedforbud bl.a. er betinget af, at det godtgøres eller sandsynliggøres, ”at rekvisitus vil foretage de handlinger, som søges forbudt”, jf. retsplejelovens § 642, nr. 2. Bestemmelsen må forstås således, at det skal godtgøres eller sandsynliggøres, at rekvisitus, hvis fogedforbud ikke nedlægges, inden for en ret snæver tidsramme vil foretage de pågældende handlinger. Efter en nærmere gennemgang og vurdering af sagens omstændigheder fandt Højesteret ikke, at betingelsen i retsplejelovens § 642, nr. 2, for at nedlægge forbud var opfyldt. Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.