BR — Byretterne
SS-470/2012-RAN
OL-2012-BYR-00077
D18.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
D O M
afsagt den 30. marts 2012
Rettens nr. 9-470/2012 Politiets nr. 4200-71281-00046-11
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 Tiltalte 2 CPR nr. 2 Tiltalte 3 CPR nr. 3 Tiltalte 4 CPR nr. 4
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget henholdsvis den 26. januar 2012 og den 1. marts 2012.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 , Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for overtrædelse af
1. A
Tiltalte 3 og Tiltalte 2
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 22. og 23. september 2011 på Adresse 1, Område 1, By 1, i forening og i forening med Tiltalte 4, hvis sag behandles særskilt, samt i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse af 2,5 kg kokain, som var bestemt til overdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag, og som de tiltalte på et ukendt tidspunkt forud for den 22. september 2011 havde skjult bag sidebeklædningen i døren på en grøn Ford Mondeo, der henstod i en garage på ejendommen, Adresse 1,
1. B
Std 75284
side 2
Tiltalte 1 og Tiltalte 4
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 21, ved i forening den 25. september 2011 at have været i besiddelse af ca. 2,5 kg fyldstof, som politiet den 23. september 2011 havde placeret i en grøn Ford Mondeo, der henstod i garage hos Tiltalte 2 på Adresse 1, Område 1, By 1, til erstatning for 2,5 kg kokain, og som tiltalte og Tiltalte 4 den 25. september 2011 ca. kl. 15.00 afhentede på nævnte adresse i den tro, at der var tale om kokain, og som de herefter bragte til et ukendt sted, alt med henblik på overdragelse af stoffet til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag,
2.
Tiltalte 3
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 26. september 2011 ca. kl. 10.15 i varebil VW Transporter, Reg. nr., som henstod parkeret på Adresse 2, By 2, at have været i besiddelse af 22,4 gram kokain til eget brug,
3.
Tiltalte 2
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.00 på ejendommen, Adresse 1, Område 1, By 1, at have været i besiddelse af 1 gram kokain, 5 gram hash samt 1 stk. joint til eget brug,
4.
Tiltalte 3
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, ved den 26. september 2011 kl. 13.45 i kolonihavehus, Adresse 3, By 3, at have været i besiddelse af 288 enheder tesotosteron til eget brug,
5.
Tiltalte 3
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 12.00 på Adresse 4, By 4, at have været i besiddelse af 1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul
side 3
Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmiddel á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml til eget brug,
6.
Tiltalte 4
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 på Adresse 5, Område 2, By 1, at have været i besiddelse af 11,2 gram amfetamin til eget brug,
7.
Tiltalte 4
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i Adresse 5, Område 2, By 1, at have været i besiddelse af 28 ampuller Testosterone samt 2 ampuller Trenbolone til eget brug,
8.
Tiltalte 4
våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i Adresse 5, Område 2, By 1, at have besiddet en totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner,
9.
Tiltalte 4
straffelovens § 124, stk. 1, ved den 26. september 2011 kl. ca. 22.00, som anholdt af politiet, at flygte fra et venterum på politigården i By 3,
10.
Tiltalte 4
straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 245, jf. § 247, stk. 1, ved som tidligere straffet for vold den 29. februar 2012 ca. kl. 21.18 på Adresse 5, Område 2, By 1, med en skovl at have tildelt politiassistent Vidne 1 et slag over venstre arm med skade til følge.
Påstande
side 4
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2,5 kg kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder tesotosteron, 1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. am-pul af ukendt dopingmiddel á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin, 28 ampuller Testostero-ne, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 3, men i øvrigt nægtet sig skyldig.
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1A og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5.
Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1B, 6 og 10, men erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9.
Sagens oplysninger
Tiltalte 2 har forklaret, at han er 32 år og bor til leje sammen med sin kæreste i ejendommen Adresse 1, Område 1, By 1, hvor de har boet i ca. 1½ år. Ejendommen består af stuehus, garage og en længe i forbindelse med garagen. Der er en lidt større garage og et staldområde, som han og kæresten ikke har rådighed over.
Foreholdt bilag B-10-2, fotomappe, billede nr. 5, har tiltalte forklaret, at han og kæresten har rådighed over stuehuset til og med garageporten.
Han er udlært landmand, men ophørte med dette arbejde for 12-13 år siden på grund af dårlig ryg. Siden dette tidspunkt har han arbejdet indenfor transportbranchen. Han får pension på grund af en ulykke, og derudover har han sit eget lille firma, hvor han hjælper Vidne 2 nogle timer ugentligt som vognmand. Han mødte Vidne 2 for ca. 10 år siden, da de arbejdede for den samme vognmand i Århus.
Han har tidligere været nabo til Vidne 2, da han boede på Adresse 6. Han og Vidne 2 ser hinanden næsten dagligt, ligesom de også nogle gange spiser sammen. Vidne 2 har et værksted på sin ejendom, hvor tiltalte ind imellem går og reparerer biler. Han lærte Tiltalte 3 at kende for 3-4 år siden, da denne også kom på Vidne 2's ejendom. Han kender en person, der kaldes "Navn 1".
Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han aldrig har sagt, at "Navn 1" er kendt for narkotika og for at være i rockermiljøet.
side 5
Han mener ikke, at Tiltalte 3 har med rockermiljøet at gøre. Han ser nogle gange Person 1, der kaldes "Navn 2", på Vidne 2's ejendom og hilser på ham. "Navn 2" har, så vidt han ved, med Hells Angels at gøre.
Der kommer ca. 50-70 forskellige personer i løbet af 14 dage på Vidne 2's ejendom, og han kender ikke dem alle, men lærer dem stille og rolig at kende med tiden. "Navn 2" er tatoveret i hele hovedet, hvilket mange rockere er. Han var ikke klar over, at Tiltalte 3 var kriminel, men har via denne sag fundet ud af det. Han ved ikke, om Tiltalte 3 har været i fængsel.
Tiltalte har højst sandsynlig været på Vidne 2's bopæl den 17. juli 2011 og reparere gamle biler. Hans kæreste har en grøn VW Passat, som han har rådighed over. Måske mødtes han med Tiltalte 3 den pågældende dag ude ved Vidne 2. Vidne 2 kaldes for "Navn 3", fordi han vejer over 100 kg. Hvis han har talt i telefon med Tiltalte 3 denne dag, har de nok aftalt at skulle drikke en kop kaffe sammen.
Han bor 5-9 minutters kørsel fra Vidne 2. Hvis han har kørt fra Vidne 2's ejendom i ca. 5 minutter, har han nok været oppe ved Spar Købmanden i By 1. Tiltalte 3 spurgte ham en dag, om hans bil, en grøn Ford Mondeo, måtte holde i tiltaltes garage, hvilket han indvilgede i. Han husker ikke Tiltalte 3's præcise ordvalg, da han spurgte. Han brugte ikke selv sin garage, da hans biler var for store til at stå derinde.
Tiltalte 3 har åbenbart ikke selv haft plads til sin bil, ligesom der heller ikke var plads i Vidne 2's garage, da denne blev brugt til opmagasinering af bl.a. hylder m.m. fra Brugsen i By 1, der var under ombygning. Tiltalte 3 kom en dag og stillede sin bil hos ham, men han husker ikke det præcise tidspunkt.
I starten stod hans garage altid åben, men på grund af en del tyverier i området satte han hængelås på garageporten. Nøglerne til hængelåsen lå i en VW Touran, der stod på gårdspladsen, hvilket både hans kæreste, Vidne 2, udlejeren Vidne 3 og Tiltalte 3 vidste.
Han har nøgle til Vidne 2's ejendom og låser sig selv ind, hvis Vidne 2 ikke er hjemme, hvis f.eks. han skal låne noget værktøj eller andet, hvorfor han også sagde til Vidne 2, hvor nøglen til hans garage lå. Efter Tiltalte 3 stillede bilen hos ham, har han kun set Tiltalte 3's bil være fjernet fra garagen én gang. Han tror ikke, han har set Tiltalte 3 køre i bilen nogensinde.
Han opholder sig ofte ved Vidne 2 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00-16.00. En dag, hvor han kedede sig, hældte han olie på Tiltalte 3's bil, og tjekkede vand og vinduesoprullet i venstre side, der ikke virkede. Han havde ikke på fornemmelsen, at bilen blev brugt til kriminalitet.
Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, og bilag E-1-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte fastholdt, at han ikke på noget tidspunkt havde fornemmelsen af, at bilen blev brugt til noget kriminelt. Det kan godt være, han sagde til politiet, at det var vinduesoprullet i højre side, der ikke virkede. Da han blev afhørt, var han meget forvirret og "helt rundt på gulvet". Han er dog i dag sikker på, at der var tale om bilens venstre side. Han mener, han justerede alulisten i bilens bagdør.
Foreholdt bilag C-10-4, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han ikke
side 6
husker, hvad han oplyste til politiet omkring justeringen af bilvinduet.
Foreholdt bilag C-10-5, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han rejste sig fra afhøringen og ikke så politiets skitse over bilen. Grunden til, han rejste sig, var, at han havde aftalt med sin forsvarer, at han ikke skulle udtale sig til politiet uden dennes tilstedeværelse.
Mondeoen holdt hos ham i september 2011. Han blev anholdt mandag den 26. september 2011, men husker ikke, om Tiltalte 3 havde været på hans ejendom i dagene op til. Han havde ingen aftale med Tiltalte 3 om, at denne skulle komme i weekenden inden anholdelsen. Lørdag den 24. september 2011 var han hjemme om formiddagen, men kørte lidt over middag og kom først hjem om aftenen.
Søndag den 25. september 2011 ordnede han bil og hentede værktøj i garagen. Politiet fortalte, at der havde været narkotika i Mondeoen, hvilket han ikke kendte til. Tiltalte 4 bor i samme område som ham, og når de mødes, stopper de op og taler kort sammen, men ses ikke privat. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 3 og Tiltalte 4's forhold er, og han har ikke været sammen med Tiltalte 4 på Vidne 2's bopæl.
Han kender ikke Tiltalte 1. Han ved ikke, om Tiltalte 4 har relation til Hells Angels. Lørdag den 24. september 2011 kom Tiltalte 4 og Tiltalte 1 kørende ud til ham i en Opel Vectra. Han kendte ikke bilen og gik udenfor for at se, hvem der var i bilen. Tiltalte 4 steg ud og rettede henvendelse til ham, men han husker ikke, hvad han sagde.
Tiltalte 4 skulle hente noget i garagen og vidste ikke, hvor nøglen til garagen lå. Han låste garagen op og lod Tiltalte 4 gå ind. Han husker ikke, om Tiltalte 4 havde været på hans ejendom før, men tror det ikke. Han ved ikke, hvad Tiltalte 4 skulle hente i garagen. Efter at have låst garagen op, gik han med Tiltalte 4 derind.
Der er gamle fjedre i garageporten, og hvis man ikke lukker den helt op, går den ned, og man kan blive lukket inde. Han lukker derfor altid af ren refleks garageporten, hvilket han også gjorde den pågældende dag. Han så ikke, hvad Tiltalte 4 foretog sig i garagen, idet han selv kravlede op på et arbejdsbord og tjekkede vinduet, der hang skævt, hvorfor han konkluderede, at nogen var brudt ind.
Tiltalte 4 tog en sort pose, som han enten selv havde haft med, eller som lå i garagen. Der stak nogle kabler og ledninger op fra posen. Han har en masse skrammel i garagen, hvorfor den omhandlede pose ikke siger ham noget specielt. Han stod med ryggen til og så ikke, om Tiltalte 4 tog posen inde fra bilen, under bilen eller et andet sted fra.
Han undrede sig ikke over, at Tiltalte 4 skulle hente en pose i hans garage. Han er helt sikker på, at han var med inde i garagen, da Tiltalte 4 hentede posen.
Foreholdt bilag C-10-1, afhøringsrapport, side 4, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt til politiet, at det var Tiltalte 4 og den person, han fulgtes med, som sammen gik ind i garagen. Han var meget nervøs og forvirret, da han blev afhørt, ligesom han havde taget en del smertestillende piller og ikke var klar i hovedet. Han fik oplæst forklaringen af politiet og godkendte indholdet.
side 7
Foreholdt bilag C-10-2, afhøringsrapport, har tiltalte forklaret, at han ikke ordret har forklaret som anført i rapporten. Han husker ikke at have set Tiltalte 4 tage en pose fra bilen.
Foreholdt bilag E-1-1, tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret den 27. september 2011, har tiltalte erklæret, at han har forklaret som anført i retsbogen og således forklaret, at Tiltalte 4 tog en pose inde fra Mondeoen. Han stod dog med ryggen til Tiltalte 4 og fastholder derfor, at han ikke så, hvor Tiltalte 4 tog posen fra, men han må have sagt i retten som anført i retsbogen.
Tiltalte 4 satte sig efterfølgende ind i bilen med posen og kørte derfra sammen med den anden person. Han mener ikke, at han selv efterfølgende var inde i garagen. Måske har han eller hans kæreste været i garagen for at åbne et vindue. Vidne 2 har fortalt, at en bondemand en dag kom ind til Vidne 2 med politiets overvågningskamera, som han havde fundet på Vidne 2's mark. Vidne 2 ringede til ham og bad ham komme.
Da han kom ned til Vidne 2, fortalte han om det fundne kamera. "Navn 2" er en almindelig fyr, der kommer og drikker en kop kaffe ved Vidne 2 eller et glas rødvin engang imellem. Alurammen i Mondeoen sad i kanten umiddelbart under vinduet. Nøglerne til Mondeoen lå under solskærmen i Mondeoen, så alle kunne tage dem.
Der var fri adgang til garagen og bilen i ca. 1 måned, efter Tiltalte 3 havde placeret den der, inden han ca. 2-3 uger før anholdelsen begyndte at låse garagen. Hans soveværelse ligger på 1. sal. Han tager sovepiller og sover tungt og hører derfor ikke, hvis der kommer nogen om aftenen eller natten. Han er som regel væk fra ejendommen fra tidligt om morgenen til aftenstid.
Han har kun set Tiltalte 3 på ejendommen én gang og har aldrig set Tiltalte 3 lægge noget i bilen eller tage noget fra den.
Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte forklaret, at det altid roder en hel del i garagen, hvilket billederne er bevis på. Arbejdsbordet i garagen var placeret foran bilen.
Fra den pose, Tiltalte 4 tog med fra garagen, stak der enten nogle 220- kabler eller tynde ledninger op i en højde på 20-25 cm. Han mener, der var tale om en sort plasticpose. Tiltalte 4 gik med posen i hånden og havde ikke noget over posen. Han fastholdt, at han ikke så, hvor fra Tiltalte 4 tog posen. Han husker ikke, om Tiltalte 4 åbnede bildøren på noget tidspunkt.
Foreholdt bilag I-3-2, underbilag 4, fotomappe, har tiltalte forklaret, at der ikke er en vandret aluliste under vinduet.
Tiltalte 4 har forklaret, at han er 44 år og uddannet svejser. Han er dog alt-mulig-mand, herunder selvstændig maler, ligesom han også køber og reparerer biler. I sommeren og efteråret 2011 opholdt han sig det meste af tiden på Adresse 5, Område 2, By 1, hos sin kæreste og deres fælles datter. Han har adresse i England,
side 8
idet han nogle gange arbejder der, ligesom han også ind imellem arbejder i København. Han og kæresten har haft et on-and-off forhold. I september 2011 var han og kæresten flyttet mere eller mindre sammen. Han har kendt Tiltalte 3 i flere år og har nok lært ham at kende via noget med biler. Person 1, der kaldes "Navn 2", er en af Tiltalte 3's venner.
Han er ikke selv ven med "Navn 2", men ved, hvem han er og omgås ham. Vidne 2 ved han også, hvem er, men kender ham ikke. Yderligere ved han, hvem Tiltalte 2 er, og de hilser på hinanden, når de mødes, men kommer ikke sammen privat.
I sommeren/efteråret 2011 kom Tiltalte 3 på besøg hos ham flere gange i forbindelse med bl.a. køb af den grønne Mondeo, hvilken bil Tiltalte 3 fik en del problemer med, hvorfor han opsøgte ham, da han kunne hjælpe med reparationer. Den hvide VW Transporter havde Tiltalte 3 også problemer med, som han tillige hjalp med. Han kom som regel forbi i weekenden, hvor Tiltalte 3 havde fri.
Foreholdt bilag 0-3-9, tidsoversigt, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om Tiltalte 3 havde problemer med Mondeoen den pågældende morgen. Nogle gange om aftenen har Tiltalte 3 lånt hans værksted, ligesom Tiltalte 3 også flere gange har drukket morgenkaffe hos ham. Han husker ikke de præcise datoer, hvor Tiltalte 3 kom ud til ham og husker heller ikke besøget den 23. og 30. juli 2011.
Der er dog stor sandsynlighed for, at han en dag i den blå Toyota kørte Tiltalte 3 ud til Tiltalte 2's bopæl. Tiltalte 3 har ikke sagt, at han havde sin grønne Mondeo anbragt i Tiltalte 2's garage. Han husker ikke, om han mødtes med Tiltalte 3 den 6. august 2011, men det er ikke utænkeligt. Det er umuligt for ham at skelne dagene fra hinanden.
Tiltalte 3 kom i juli, august og september 2011 mest hos ham i weekenden og nogle gange om aftenen. Den 25. september 2011 kørte han sammen med Tiltalte 1 ud til Tiltalte 2. Han og Tiltalte 1 har været kammerater i 3-4 år og besøger ofte hinanden. Han tror, Tiltalte 1 sammen med sin kæreste og datter kom på besøg hos ham over middag.
Han spurgte Tiltalte 1, om han ville med ud at køre en tur, idet han manglede noget ledning til reparation af forlyset på en Mitsubishi. Tiltalte 3 havde fortalt, at Tiltalte 2 havde en sådan ledning. Hans ejendom er en trelænget gård med stuehus. Tiltalte 1 skulle med for selskabets skyld. Det var tilfældigt, at de kørte på det pågældende tidspunkt. De kørte i Tiltalte 1's bil, da denne var varm og klar.
Hans egen bil stod på ejendommen. De kørte over til Tiltalte 2, hvis bopæl han havde gættet sig frem til. De kom til Tiltalte 2's ejendom ved 15.00-tiden. Tiltalte 1 var fører af bilen, og han sad selv på passagersædet. De parkerede på gårdspladsen, og han steg ud og bad Tiltalte 1 blive i bilen, hvilket han gjorde.
Tiltalte 2 kom ud til ham, og de talte om den ledning, han manglede, hvorefter han og Tiltalte 2 gik ind i garagen. Han fandt på gulvet noget ledning ved siden af den grønne Mondeo. Tiltalte 2 stod oppe på et bord. Han proppede ledningen i en pose, der lå ved siden af ledningen på gulvet. Han spurgte Tiltalte 2, om det var o.k., at han tog ledningen, hvilket det var.
Mens han og Tiltalte 2 var inde i garagen, var porten halvt åben. Han gik derefter ud til Tiltalte 1 i bilen og sagde, at de skulle køre hjem, hvilket de gjorde. Da de kom hjem til ham, smed han posen med ledningen ind i sit værksted og gik derefter ind i huset. Han har ikke på noget tidspunkt haft
side 9
indtryk af, at der lå en pose med kokain i den grønne Mondeo, ligesom han heller ikke har haft indtryk af, at Tiltalte 3 havde med narkotika at gøre. Han hørte, at et overvågningskamera tilhørende politiet var blevet fundet ved Vidne 2's ejendom. Han bad om at se kameraet, hvilket han fik lov til, fordi han aldrig havde set et sådant. Han sagde til Vidne 2: "Hold da op, der er nogle, der holder øje med dig", hvilket Vidne 2 gav ham medhold i.
Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhøret den 1. marts 2012, har tiltalte fastholdt, at garageporten ikke var helt lukket.
Han har opsat et kamera på sin bopæl, fordi han har haft indbrud.
Foreholdt bilag K-8-2-2, fotomappe, side 5, nederste billede, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om det var på det tidspunkt, han og Tiltalte 1 kom tilbage. Det tager ca. 5-7 minutter at køre fra hans bopæl og op til Tiltalte 2's bopæl. Foreholdt oplysningen om, at turen kunne have taget 30 minutter, fastholdt han, at han og Tiltalte 1 kørte direkte op til Tiltalte 2 og tilbage uden omveje.
Han er helt sikker på, at han og Tiltalte 1 ikke hentede 2,5 kg. kokain i Tiltalte 2's garage. Måske holdt han og Tiltalte 1 ind på vejen og snakkede med nogen, men han husker det ikke og kan således ikke give en forklaring på, hvorfor køreturen tog 30 minutter.
Han blev anholdt dagen efter og taget med på politistationen i Randers. Politiets behandling af ham var utilfredsstillende, ligesom han hverken fik vådt eller tørt. Han blev først placeret i et venterum og ringede i 2-2½ time efter hjælp, fordi han skulle på toilet. Da døren endelig blev åbnet, stod der to betjente udenfor, og han fik sprøjtet peberspray i øjnene.
Betjentene sagde, at Tiltalte 1 stod til 2 års fængsel, og de opfordrede ham til at tage skylden. Politiet skubbede ham ind i venterummet igen og lukkede døren, og han blev gal. Han sparkede vinduesrammen ud og kravlede ud af vinduet, op på taget og ned igen og ind i kopirummet. Derefter gik han hen og tog sine ting og sko og forlod stille og roligt politigården. Derefter har han været i udlandet, bl.a.
Tyskland, indtil anholdelsen. Han har via Google set, at han var efterlyst. Han valgte at komme hjem og besøge sin familie inden retsmødet, som han vidste skulle starte i dag, og som han i øvrigt havde planer om at møde op til.
Foreholdt bilag B-3-9, fotomappe, har tiltalte bekræftet, at det er et billede af Tiltalte 2's garage, hvor det rodede meget. Han mener, det var en plasticpose, han fandt ved siden af bilen og puttede ledningerne i. Ledningerne stak ca. 2 meter op af posen. Tiltalte 2, Tiltalte 1 og folk i området i det hele taget må have set, at han gik med posen med ledningerne hængende ud.
Han placerede posen mellem benene på gulvet foran passagersædet, da de kørte. Da han kom hjem, lagde han posen på det ene bord i værkstedet. Han har to borde i værkstedet. Der lå i forvejen noget værktøj m.m. på bordene. Han flyttede ikke posen på noget tidspunkt. I forbindelse med ransagningen ved han ikke, om politiet stødte på posen.
side 10
Posen var synlig det sted, hvor den stod. Han husker ikke, om hans mobiltelefon ringede under køreturen den pågældende dag, men hvis den havde ringet, ville han nok have bedt Tiltalte 1 standse bilen. Han og Tiltalte 1 besøgte ingen under køreturen.
Tiltalte 4 har vedstået forklaringen afgivet under grundlovsforhøret vedrørende forhold 10:
"I går aftes var han på besøg hos sin kæreste. Politiet kom og prøvede at sparke døren ind. Han smuttede gennem stalden ud på værkstedet. Pludselig var der 2-3 betjente i hælene på ham. Han kender politiets metoder og ville væk derfra, for at hans kæreste og datter ikke skulle se, hvad der skete. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt holdt døren for politiet.
Det lykkedes en af betjentene af lave en åbning, og han sprøjtede peberspray i øjnene på sigte-de. Det gjorde ondt, og han tog fat i en lille skovl for at slå pebersprayen ud af hånden på betjenten. Han slog ikke for at skade betjenten. Han fik mærker på armene, hænderne, maven, ryggen og benene i forbindelse med anhol-delsen".
Tiltalte 1 har forklaret, at han er 23 år. Han har ingen uddannelse og er i øjeblikket på kontanthjælp. I september 2011 kørte han som lastbilchauffør, hvilket han havde gjort gennem længere tid. Efter anholdelsen fik han en depression. Han har kendt Tiltalte 4 i 5-6 år og har tidligere været kæreste med Tiltalte 4's datter. Efter kæresteforholdets ophør har han holdt kontakten til Tiltalte 4, og både han, hans kæreste og datter kommer alle hos Tiltalte 4.
Tiltalte har under grundlovsforhøret den 27. september 2011 forklaret:
Han har adresse hos sine forældre, men bor hos sin kæreste. Han er ansat som chauffør i Virksomhed 1. Han kender Tiltalte 4, der er hans kammerat. De har kendt hinanden i 5-6 år. Tiltalte 4 bor på en landejendom udenfor By 3, hvor han de sidste 5 år er kommet 2-3 gange om ugen. Der var dog en periode på 4 måneder for noget tid si-den, hvor han ikke talte med Tiltalte 4.
Når han besøger Tiltalte 4, roder de blandt andet med biler m.m. Han ved ikke, om Tiltalte 4 handler med narko-tika. For nogle år siden så han Tiltalte 4 være i besiddelse af narkotika. Tiltalte 4 kender nogle personer fra Hells Angels, blandt andet en fyr der kaldes "Navn 4". "Navn 4"s søn er en af sigtedes tidligere kammerater.
Søndag efter-middag kørte han ud til Tiltalte 4 for at aflevere en hækklipper og et ørne-næb, han havde lånt. Han kørte i sin egen bil, en sølvgrå Opel Vectra, år-gang 1993. Med i bilen havde han sin kæreste, deres datter og hund. Til ste-de på Tiltalte 4's bopæl var Tiltalte 4, Tiltalte 4's kæreste og deres datter. De kom derud ved 13.30-tiden.
Tiltalte 4 spurgte ham på et tidspunkt, om han ville med ud at køre en tur, hvilket de herefter gjorde i sigtedes bil. Tiltalte 4 viste vej til en landejendom i Område 1. Han havde ikke tidligere været der og ved ikke, hvem der bor der. De parkerede på gårdspladsen. Der var ingen,
side 11
der ventede på dem. Tiltalte 4 hoppede ud af bilen og gik om bag bygningen. En mand kom ud og gik hen til Tiltalte 4, hvorefter de sammen gik hen til en garage. De løftede garageporten op, gik ind og lukkede efter sig. Efter ca. 2 minutter kom de ud igen. Tiltalte 4 havde en sort affaldssæk i den ene hånd, hvorfra der hang en ledning ud. Han ved ikke, hvor meget der var i sækken, men den så ikke særlig tung ud.
Han blev siddende i bilen hele tiden. Tiltalte 4 sagde hverken før eller efter, hvad formålet havde været. Han tænkte ikke over, hvad Tiltalte 4 havde gang i. Hans opfattelse var, at Tiltalte 4 stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden, indtil han en dag for ca. 1-1½ måned siden så en hvid kassevogn, som "Navn 4" kører i, holde uden-for Tiltalte 4's hus.
Han har kun set "Navn 4" én enkelt gang. "Navn 4" er en ældre mand, men han kan ikke nærmere beskrive ham, ligesom han heller ikke ved, hvad hans rigtige navn er.
Foreholdt bilag C-11-1, politirapport, side 2, 3. afsnit, har han erklæret, at "Navn 4 " ca. er 57 år gammel.
Han ved ikke, om "Navn 4" og Tiltalte 4 driver forretning sammen. Tiltalte 4 satte sig ind i bilen og placerede posen mellem sine ben. De kørte tilbage til Tiltalte 4's bopæl, hvor de steg ud af bilen. Tiltalte 4 tog posen med ind i sin garage og gik til venstre med den, hvorefter han ikke så mere til posen. Han ved ikke, hvad der er sket med posen, eller hvor den er henne.
Han var sam-men med Tiltalte 4 og dennes familie resten af søndagen. De talte ikke om køreturen overhovedet. I går, da Tiltalte 4 blev anholdt, var han hjemme hos sigtede. Tiltalte 4 talte ikke om, hvad han havde lavet i relation til posen. Tiltalte 4 ringede søndag aften og tilbød at komme ind og hjælpe den følgen-de dag med at fjerne grene fra sigtedes have.
Tiltalte 4 ringede mandag mor-gen, og kort efter kom han hjem til ham. Han vidste ikke, at formålet med køreturen var at hente kokain. Han er bange for Tiltalte 4 og dennes forret-ningsforbindelser.
Om sine personlige forhold har han forklaret, at han for ca. 2½ år siden kom ud af sit narkomisbrug.
Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået denne forklaring og tilføjet, at han ikke mener at have sagt, at Tiltalte 4 stoppede med at handle med narkotika for 4 måneder siden. Dommeren må således have misforstået ham. Han kender ikke Tiltalte 2 og har aldrig mødt ham tidligere. Han husker ikke, hvilken vej han og Tiltalte 4 kørte hjem den pågældende dag, ligesom han heller ikke husker, om de mødte nogen på vejen eller kørte ind på en rasteplads eller andet. Det er hans opfattelse, at de kørte direkte hjem til Tiltalte 4's bopæl.
Foreholdt bilag C-11-1, afhøringsrapport, har tiltalte bekræftet, at han har forklaret som anført i rapporten, men forklaringen er dog ikke rigtig. Han kender ikke til, om Tiltalte 4 har nogle forretninger, han ikke skal spørge ind til. Politiet pressede ham psykisk under afhøringen og "lagde ordene i
side 12
munden på ham". Han læste rapporten igennem, godkendte og underskrev den. Han følte, han var nødt til at underskrive rapporten, fordi han følte sig presset. Han har tidligere været kammerat med Tiltalte 3's søn, der har fortalt, at Tiltalte 3 har med narko at gøre. Da han og Tiltalte 4 kom hjem til Tiltalte 4's bopæl, gik han selv direkte ind i stuen. Han ved ikke, hvorfor køreturen den pågældende dag mellem Tiltalte 4 og Tiltalte 2's bopæl tog 34 minutter.
Han kender turen fra Tiltalte 2's bopæl til Tiltalte 4's bopæl, da han er kendt i området. Der ligger en brugs og en tankstation i nærheden, men han husker ikke, om de var inde i brugsen eller på tanken undervejs, men det er muligt. Han blev anholdt, da han var på vej ind for at hente noget mad i By 3. Politiet stoppede ham ved biografen i By 3, og han blev taget med på politigården.
Politiet fortalte ham ikke, hvorfor de kontaktede ham, men de startede med det samme med at afhøre ham. Under afhøringen gik det op for ham, at det handlede om kokain, hvilket kom helt bag på ham. Derefter kom han ind i et venterum i 1-1½ time, hvorefter han blev afhørt på ny og derefter ført tilbage til et andet venterum og efterfølgende kørt til arresten i Århus.
Han fik oplyst, at han ville blive fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Politiet ville have ham til at fortælle, hvor kokainen var, ligesom de sagde, at han stod til 4-6 års fængsel. Politiet ville endvidere have, at han skulle fortælle så meget om Tiltalte 4 som muligt. Han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, afhørt i retten og derefter løsladt, men fik ingen begrundelse for løsladelsen.
Han kender overhovedet ikke til, om Tiltalte 3 har med Hells Angels at gøre. Tiltalte 3's søn har omtalt, at Tiltalte 3 havde en dom for narko. Han har kun mødt Tiltalte 3 én gang og kendte ikke til, om han havde med narko at gøre.
Foreholdt bilag C-11-1, side 2, har tiltalte bekræftet, at han til politiet sagde, at han så en hvid ledning hænge ud af den pose, Tiltalte 4 havde. Når det står anført i retsbogen, at "Tiltalte 4 stoppede med at handle med kokain for 4 måneder siden", fastholdt han, at han ikke har sagt dette, da han ikke har kendskab hertil. For nogle år siden tog han og Tiltalte 4 sammen kokain, og det kan være, det er det, han nævnte i retsmødet, og som dommeren således har misforstået.
Tiltalte 3 har ikke ønsket at afgive forklaring.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han bor Adresse 7, Område 3 i By 1, hvor han har boet siden 2004. Ejendommen består af lagerhal, værksted og stuehus. Han har haft vognmandsforretning siden 1997. Han har en del lastbiler holdende udenfor lagerhallen og andre biler holdende indenfor og udenfor værkstedet. Tiltalte 3 er hans kammerat, og de har kendt hinanden i ca. 6-8 år.
De lærte hinanden at kende gennem transportbranchen. Tiltalte 3 har blandt andet haft sin lastbil og nogle personbiler holdende hos ham. Tiltalte 3 bor ikke så langt fra ham, og han kan -som vidnets øvrige kammerater - komme og gå hos vidnet, som han vil. Tiltalte 3 har blandt andet haft en grøn Ford Mondeo stående hos ham. Han har i
side 13
alt haft ca. 50 biler stående hos ham, og han holder ikke øje med, hvem der stiller bilerne der, og heller ikke, hvilke typer det drejer sig om. Han har 7 mand ansat i firmaet. Tiltalte 3 har flere gange haft Mondeoen holdende hos ham, idet Tiltalte 3 brugte den til at køre hjem i. Tiltalte 3 arbejde 2-3 uger ad gangen. Tiltalte 3 har tillige en hvid VW Transporter.
Det har ikke interesseret ham, i hvilken bil Tiltalte 3 er kørt i og hvornår. Tiltalte 3 kom ofte hos ham i weekenden, hvor de snakkede sammen, røg en smøg og drak kaffe. Nogle gange kørte Tiltalte 3 en tur fra vidnets ejendom og kom tilbage igen, men han ved ikke, hvad denne foretog sig, og det interesserer ham ikke.
Mondeoen holdt hos ham i løbet af sommeren 2011, men han ved ikke hvor længe og heller ikke den præcise periode.
Foreholdt bilag C-0-7, afhøringsrapport, har vidnet erklæret, at det er muligt, han har forklaret som anført i rapporten.
Der kører ca. 30-40 køretøjer ind og ud fra hans ejendom dagligt. Tiltalte 3 har kørt ind og ud fra maskinhuset i Mondeoen primært lørdag og søndag, hvor han havde fri. Der stod også 30-40 køretøjer hos ham i weekenden. Han ved ikke, hvorfor Mondeoen blev flyttet. Tiltalte 2 er hans kammerat. Da Mondeoen blev flyttet, vidste han ikke hvorhen, men har senere fundet ud af, at den kom ud til Tiltalte 2.
Der er ikke noget, der er aflåst hos ham. Den lokale brugs skulle på et tidspunkt i 2011 ombygges, og nogle varer skulle opbevares hos ham, så måske var det derfor, Mondeoen blev flyttet. Han fastholdt, at han ikke ved, hvorfor Mondeoen blev flyttet over til Tiltalte 2. Der kommer rigtig mange personer hos ham, herunder også Person 1, der kaldes "Navn 2".
Han tror, "Navn 2" har med Hells Angels at gøre. "Navn 2" kommer i samme forbindelse som de øvrige personer og ryger en smøg, ligesom de drikker kaffe, og de snakker sammen. Tiltalte 2 er selvstændig og arbejder nogle gange for ham. Han har kendt Tiltalte 2 i 20 år, og de er rigtig gode kammerater og spiser tit sammen og laver biler sammen.
Han kender Tiltalte 4 via sin kone, og de låner værktøj af hinanden og skruer lidt på biler sammen. Tiltalte 4 kommer meget sjældent hos ham. Måske manglede Tiltalte 4 nogle reservedele i september 2011, som han talte med ham om, men han husker det ikke, ligesom han heller ikke husker, at de har talt om en ledning eller andet. Han er ikke bekendt med, om Tiltalte 2 havde nogle ledninger liggende.
Han har hentet sin egen lastbil 1-2 gange hos Tiltalte 2 og har 1 gang været inde i privatboligen.
Foreholdt bilag D-10-2-1, fotomappe, har vidnet bekræftet, at det er Tiltalte 2's ejendom på billederne. Han ved ikke, hvor Tiltalte 2 har sin bil til at stå. Han mener, Tiltalte 2 har rådighed over stuehuset og garagen, men har intet kendskab til, hvilke ting Tiltalte 2 har i garagen.
Tiltalte 2 kører for ham stort set hver dag og har haft lastbilen holdende hjemme. Han har i alt 4 lastbiler hos firmaet Virksomhed 2. Efter endt køretur afleverer Tiltalte 2 et regnskab til ham, hvorefter der bliver afregnet. Når
side 14
Tiltalte 2 er færdig med sin tur, orienterer han ikke vidnet, idet Tiltalte 2 kører direkte hjem. Både Tiltalte 2 og dennes samlever Vidne 4 kommer hos ham, idet de kommer sammen med både ham og hans kone.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han har været registreret som ejer af den omhandlede grønne Ford Mondeo, hvilken bil Tiltalte 3 har lånt af ham. Han købte Mondeoen til at køre i, ligesom hans kæreste også kørte i den. Det var Tiltalte 3, der fandt Mondeoen til ham, hvorefter han købte den. Det kan godt være, at Tiltalte 3 begyndte at låne bilen i sommeren 2011. Han bor selv i Område 4 ved By 5. Han er helt sikker på, at han ikke kørte i Mondeoen i sommeren 2011, blandt andet fordi han arbejdede i Sverige det pågældende tidspunkt. Der er kun en nøgle til bilen, og den har Tiltalte 3.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun i godt 3 år, heraf ca. 1 år i den lejede ejendom på Adresse 1, Område 1 v/By 1, har boet sammen med Tiltalte 2. De har primært hver sine venner, men også nogle fælles. Hun går sygemeldt og opholder sig for det meste derhjemme. Tiltalte 2 har primært kørt lastbil og ikke været så meget hjemme. Han kom typisk hjem sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Der kommer ikke mange personer på ejendom, da hun ikke bryder sig om det. Hun og Tiltalte 2 kommer ofte hos Vidne 2 men ikke omvendt. Den sidste bil, hun har haft, er en hvid Ford Mondeo.
Foreholdt bilag 0-10-2, observationsrapport af 25. september 2011, har hun bekræftet, at den hvide Ford Mondeo stationcar er hendes, og at hun ikke kender andre, der har en sådan. Den pågældende dag kan hun sagtens have kørt frem og tilbage i bilen. Beskrivelsen af føreren "en kraftig mand med mørkt hår og skægstubbe" siger hende ingenting.
Hun holder sig som regel fra garagen, men er bekendt med, at der holdt en grøn Ford Mondeo der. Hun har ikke snakket med Tiltalte 2 om, hvorfor den holdt der. Den 25. september 2011 husker hun ikke, at nogle personer skulle ind i den grønne Mondeo. Hun blev anholdt og taget med på politistationen og sigtet for de samme paragraffer som Tiltalte 2, hvorefter hun blev afhørt den 26. september 2011.
Efter endt afhøring fik hun lov til at forlade politistationen. Hun husker ikke, hvornår Mondeoen blev stillet i garagen og ved ikke, hvem der placerede den der. Hun kender ikke Tiltalte 3 og ved ikke, om det er ham, der har haft bilen til at stå i garagen. Hun er helt sikker på, at hun ikke har set, den eller dem der kørte i Mondeoen.
Hun har set en hvid VW Transporter og har fået at vide, at det var Tiltalte 3, der kørte i den. Hun har aldrig talt med Tiltalte 3. Op til september 2011 var hun ikke bekendt med, at det var Tiltalte 3, der kom og hentede Mondeoen.
Foreholdt bilag C-O-2, afhøringsrapport, side 3, har vidnet erklæret, at hun har set Tiltalte 3 komme og køre i VW Transporten men ikke i Mondeoen. Den
side 15
beskrivelse, hun har givet politiet af Tiltalte 3, kan godt passe. Hun husker kun delvis den pågældende afhøring.
Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 har haft Mondeoen holdende i garagen. Hun og Tiltalte 2 bor sammen, men har hver deres liv og hver deres venner. Hun ved ikke, hvem den kokain, der blev fundet i Mondeoen, tilhører.
Foreholdt bilag B-3-2, fotomappe, har vidnet erklæret, at det ser sådan ud til dagligt i garagen, det vil sige, at alt flyder. Hun kommer ikke jævnligt i garagen, men kun engang imellem, når hun for eksempel skal hente noget autoshampoo.
Forevist Tiltalte 3, har vidnet erklæret, hun ikke kender ham og ikke har set ham før.
Der blev på et tidspunkt, som hun ikke husker nærmere, sat hængelås på garagen, fordi der havde været problemer med nogle polakker, der stjal.
Foreholdt bilag C-0-4, afhøringsrapport, side 2, har vidnet erklæret, at hun husker den pågældende afhøring og bekræftede at have forklaret som anført. Det var således nogle uger inden anholdelsen, at Tiltalte 2 satte hængelåsen på. De havde noget værktøj af værdi i garagen.
Hun husker ikke, hvor nøglen til hængelåsen lå. De har en Touran stående på gårdspladsen, men hun er usikker på, om hængelåsnøglen lå i denne. Ud over Tiltalte 2 og hende ved hun ikke, om andre havde adgang til garagen. Hun har ikke set andre end hende og Tiltalte 2 i garagen. Hun husker ikke at have låst hængelåsen op, men hun er helt sikker på, at hun alene er gået ind i garagen efter autoshampoo.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han ejer ejendommen Adresse 1, Område 1 i By 1. Han har selv svineproduktion og staldbygning på ejendommen. Han bor ikke så langt derfra. Han og hans ene medarbejder kommer på ejendommen to gange dagligt. Han mener, Tiltalte 2 og dennes samlever lejede ejendommen pr. 1. maj 2010, efter at en bekendt havde annonceret den til leje. Tiltalte 2 og dennes samlever har altid betalt husleje til tiden og været stille og rolige. Han har selv en blå Toyota Hilux.
Foreholdt bilag C-0-10, har vidnet forklaret, at han 2 dage før ransagningen på ejendommen så to ukendte personer på ejendommen, og han fandt senere ud af, at de var politibetjente. Den person, der i rapporten beskrives, er ham. Via den omtalte indgangsdør går han ind i et omklædningsrum og derefter ind i stalden. Man kan kun komme ud og ind af garagen via garageporten. Garagen hører med til Tiltalte 2's lejemål.
Han har ikke selv adgang til garagen. Garageporten er låst med en hængelås. De tidligere lejere satte hængelåsen på, men han ved ikke, om den har været låst. Lørdagen før ransagningen kørte han på marken bagved og pløjede og så 2 personer, der
side 16
senere viste sig at være betjente. Disse kiggede ind af Tiltalte 2's vindue i garagen. Han kørte hen imod dem, hvorefter de flygtede. Han undrede sig over deres adfærd og fortalte Tiltalte 2 om dem og bad ham passe på sit værktøj, idet området tidligere har været plaget af indbrudstyve. Den medhjælper, han har ansat, er omkring 30 år. Nogle gange er han og medhjælperen på ejendommen på samme tidspunkt. Han har intet kendskab til en grøn Ford Mondeo i garagen. Han kender ikke Tiltalte 3. Han husker ikke at have set en VW Transporter holde på ejendommen.
Kriminalassistent Vidne 6 har - foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport - forklaret, at han ikke ved, hvornår rapporten blev udfærdiget, da det ikke er ham, der har stået herfor. Han deltog i den pågældende ransagning og har i alt 2 gange været med til at ransage hos Tiltalte 4. Han ransagede stuehuset ved den første ransagning og var inde på værkstedet. Der var almindeligt rod i værkstedet. Han husker ikke, om der stod to borde der. Han husker ikke, om han så en pose med ledninger i værkstedet.
Kriminalassistent Vidne 7 har som vidne forklaret, at han deltog i efterforskningen af de tiltalte, og at han har udfærdiget en del politirapporter. Tiltalte 3 kører i en hvid VW Transporter. Den 4. juni 2011 observerede politiet mod Vidne 2's bopæl, hvor de så en grøn Ford Mondeo.
Foreholdt bilag 2-3-6, observationsrapport, har vidnet forklaret, at det var nyt, da den grønne Mondeo dukkede op på gårdspladsen bag ejendommen, men da de kiggede tilbage i tiden, konstaterede de, at Mondeoen havde været på ejendommen før den 25. juni 2011. På det tidspunkt var de ikke klar over, at det var Tiltalte 3, der kørte i Mondeoen. Dette fandt han først ud af en dag, hvor han selv så Tiltalte 3 køre bilen.
Foreholdt bilag O-3-6, observationsrapport, har vidnet forklaret, at Tiltalte 3's bil blev anvendt til kørsel. Politiet observerede, om der ville ske en levering ved By 6 tæt ved en tank eller kro, hvilket ikke var tilfældet. De havde ikke observatører i marken på dette tidspunkt.
Den 25. juni 2011 så politiet den hvide VW Transporter køre ind på gårdspladsen og den grønne Mondeo køre væk fra ejendommen Adresse 7 med retning mod Område 3. VW Transporteren blev efterfølgende startet givetvis af Tiltalte 3.
Foreholdt bilag O-3-7, politirapport, har vidnet erklæret, at Nordjyllands Politi i forbindelse med en efterforskning så en bil ved motorvejsafkørslen By 3 ved Virksomhed 3 køre i retning mod Aalborg. Denne bil blev bragt til standsning, og bilens fører Person 2 blev anholdt, da denne var i besiddelse af 2,5 kg. amfetamin.
side 17
Østjyllands Politi var af den opfattelse, at det var Tiltalte 3, der kørte i den grønne Mondeo, da den hvide VW Transporter henstod på gårdspladsen.
Foreholdt bilag O-3-9, observationsrapport af 10. juli 2011, har vidnet forklaret, at politiet besluttede sig for at gå ud i marken for at observere mod ejendommen. Han så den hvide VW Transporter holde på gårdspladsen, og at nogle personer stod ved siden af og snakkede. Derefter kom den grønne Mondeo kørende ude på vejen, men han så ikke, hvem der førte den. Han fulgte selv efter Mondeoen, der kørte til By 7 uden at standse. Ved By 7 konstaterede han, at Tiltalte 3 førte bilen. I juli måned 2011 udgik han af personlige årsager af undersøgelsesgruppen.
Kriminalassistent Vidne 8 har som vidne forklaret, at han i juli 2011 var en del af en efterforskningsgruppe ved Østjyllands Politi, der observerede mod Tiltalte 3 og flere personer samt Vidne 2's ejendom. Tidligt i efterforskningen blev politiet opmærksom på, at Tiltalte 3 havde en hvid VW Transporter, og senere i efterforskningen konstaterede de, at han også havde en grøn Ford Mondeo. Politiet så flere gange Tiltalte 3 køre i Mondeoen og konstaterede et mønster i bilkørslerne.
Foreholdt bilag F-1-8, politirapport, har vidnet bekræftet, at han har udfærdiget denne rapport ud fra, hvad han selv har observeret ved ejendommen sammenholdt med sine kollegers opfattelse. Politiet foretog tillige aflytning af Tiltalte 3's mobiltelefon og konstaterede, at når Mondeoen kørte, lå dennes mobiltelefon på hans bopæl uden undtagelse.
De efterforskede frem til september 2011 og blev opmærksomme på, at Mondeoen blev parkeret i Tiltalte 2's garage. Den 22. september 2011 foretog politiet hemmelig ransagning af Mondeoen, og dette var 3. gang han selv deltog i ransagning. Politiet havde 2 gange tidligere ikke fundet noget i bilen. De havde for første gang en narkohund med den 22. september. De kom ind via et åbentstående vindue i garagen.
Hunden gik direkte hen til Mondeoen og begyndte at gø og markere. De tog dørbeklædning af, og der lå 2 plasticposer med hårdt hvidt stof i bildøren. De besluttede at fjerne stoffet for at undgå, at det kom i omsætning. De tog stoffet med til politigården i Randers, hvor de vejede og undersøgte det. De fik lavet en attrap af stoffet og lagde dette tilbage dagen efter, hvilket han var med til.
Der var ikke permanent overvågning af ejendommen op til dette tidspunkt, men det blev der, fra de lagde attrapstoffet tilbage og frem til ransagningen den 26. september 2011. Det var nogle af hans kolleger, der foretog observation. Den 24. september 2011 kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvilken han deltog i, og de konstaterede, at al fyldstof stadig lå i bilen.
Observatørerne observerede Tiltalte 3 ankomme til stedet og gå ind i garagen. De tænkte, at han måske var inde for at hente stoffet. Tiltalte 3 kørte væk fra stedet efter nogle minutter, og de satte en observatør på ham. Derefter gik han og en kollega ind i Mondeoen og
side 18
konstaterede, at fyldstoffet stadig lå der. Ved siden af bildøren på en papkasse lå der nu et par grønne arbejdshandsker og en skruetrækker. De havde alene set skruetrækkeren før, men ikke handskerne. Skruetrækkeren passede til skruerne i bildøren. De besluttede sig for ikke at anholde Tiltalte 3, men fortsætte med at holde observation med ejendommen både lørdag og søndag.
Om søndagen kl. 15.11 ankom en grå Opel Vectra til stedet med Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i. De pågældende gik ind i garagen. Efter de kort efter havde forladt stedet, var vinduet i garagen lukket, hvorfor de ikke kunne komme derind. Vinduet plejede ellers altid at være åbent. De foretog derfor ikke flere hemmelige ransagninger.
De overvejede ikke at anholde Tiltalte 1 og Tiltalte 4 den pågældende dag, da de havde planlagt at anholde samtlige personer dagen efter.
Foreholdt bilag B-3-3, har vidnet forklaret, at han deltog i ransagningen af den hvide VW Transporter, der var uaflåst. De fandt her en metalkasse med noget hvidt stof i.
Foreholdt bilag B-3-4, har vidnet forklaret, at de på ny den 31. august 2011 ransagede Tiltalte 2's garage.
Foreholdt bilag B-3-5, har vidnet forklaret, at de ransagede Mondeoen den 7. september 2011, hvor de ikke fandt noget af interesse. Bilen så da rengjort og støvsuget ud. Der var ikke tale om en ny bil.
De fandt ikke noget af politimæssig interesse ud over det stof, de fandt i Transporteren samt de omhandlede 2,5 kg kokain i Mondeoen. Den 23. september 2011 lagde de fyldstoffet i Mondeoen, hvilket Tiltalte 3 ikke hentede. Hvis Tiltalte 3 havde hentet stoffet, havde de skredet til anholdelse med det samme. De fandt ikke yderligere stof i garagen. Han var inde i garagen i hvert fald 5 gange.
Han kom altid ind via det åbentstående vindue. Den 25. september 2011 var vinduet imidlertid lukket, men det havde hidtil været åbent. Han har alene set rapporterne, hvoraf det fremgår, at flere personer havde været inde i garagen. Den 25. september 2011 om formiddagen - efter at flere personer havde været inde i garagen - var politiet ikke derinde. Den 26. september 2011 konstaterede de, at fyldstoffet var væk.
Garagevindue, hvor de kravlede ind, var placeret omme bagpå bygningen, og de skulle tage vinduet helt af, når de kravlede ind. De observerede alene ejendommen og garagen fra forsiden.
Foreholdt bilag B-3-11, har vidnet forklaret, at han deltog i ransagningen hos Tiltalte 3, og at denne tog ca. 2 timer. De fandt ikke noget, der kunne tilknyttes til narkotika - heller ikke regnskaber eller andet.
Kriminalassistent Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun deltog i den gruppe, der efterforskede mod Tiltalte 3. I september 2011 besluttede politiet at foretage hemmelig ransagning af Tiltalte 3's grønne Mondeo. Hun deltog selv den første gang i ransagningen sammen med sin
side 19
kollega, Vidne 8, hvilket var den 7. september 2011. De kom ind i garagen via et vindue. Bortset fra vinduet kunne man kun komme ind i garagen via porten. De fandt ikke noget af interesse ved den første ransagning. Bilen var støvsuget og ren. Den 22. september 2011 ransagede de på ny og fandt da 2,5 kg kokain gemt i bilens venstre fordør. Der var ikke fra den første gang ændret noget markant i garagen.
De havde narkohund med den 22. september 2011, og det var den, der fandt kokainen. Beklædningen i bildøren så fuldstændig ud som ved den første ransagning. De fandt en skruetrækker og skruede 3-4 skruer på beklædningen af. De besluttede sig for at tage kokainen med og tage det med på politigården, hvor det blev analyseret. Derefter fremstillede de fyldstof, som de lagde tilbage på det samme sted.
De tog ikke dna-prøver ved den lejlighed. Efter den 23. september 2011, hvor de lagde fyldstoffet tilbage, foretog de overvågning af ejendommen, hvilket hun dog ikke selv deltog i. Den 24. september 2011 kl. 05.20 foretog de ny hemmelig ransagning, hvor de konstaterede, at fyldstoffet stadig lå det samme sted, som de havde placeret det.
Den samme dag kl. 13.30 kom Tiltalte 3 til ejendommen og gik ind i garagen, og efter ca. 4 minutter forlod han stedet igen. Dette fik hun oplyst af en kollega. Derefter foretog de ny ransagning og bemærkede nu, at der lå nogle handsker og en skruetrækker ved siden af bildøren, hvilket hun er helt sikker på, at der ikke tidligere havde været. Fyldstoffet lå stadig i bilen.
Dette var sidste gang, hun deltog i ransagning. Den 26. september 2011 foretog de anholdelse af de tiltalte. Sidste gang, de ransagede, så de en bondemand, og hun er ret sikker på, at han så, at de kravlede ind via garagevinduet, men de kontaktede ham ikke.
Kriminalassistent Vidne 10 har som vidne forklaret, at han hele tiden deltog i efterforskningen af Tiltalte 3 i sommeren og efteråret 2011. Politiet foretog observation af Vidne 2's ejendom, Adresse 7, Område 3, By 1, hvor de konstaterede, at Tiltalte 3 kørte i en hvid VW Transporter. Denne Transporter udstyrede de med en gps. Tiltalte 3 kom altid til adressen i weekenden og kørte så en tur.
Tiltalte 3 arbejdede som chauffør og var i hverdagen typisk i udlandet. De foretog tillige telefonaflytning af Tiltalte 3's mobiltelefon. Det virkede som om, Tiltalte 3 kunne komme og gå hos Vidne 2, som han ville. Tiltalte 3's bil kørte nogle ture nord for By 3, og han overvejede at sætte fysik observatør på ham, hvilket der herefter blev.
Det var dog vanskeligt at sætte observatør på, da Tiltalte 3 kørte på nogle veje, der er meget lidt befærdede og i et meget lidt kuperet område. Politiet havde set, hvor Tiltalte 3's bil tidligere havde befundet sig, hvorfor de i 2 tilfælde valgte at observere i disse områder.
Han iagttog selv en enkelt gang, at Tiltalte 3 holdt i en Ford Mondeo på en ikke officiel rasteplads ved motorvejen, men uden at foretage sig noget. De konstaterede ikke, hvad formålet med Tiltalte 3's ture var. Tiltalte 2 indgik først relativt sent i efterforskningen, da de konstaterede, at Tiltalte 3's Mondeo holdt på Tiltalte 2's bopæl. Tiltalte 2 arbejder som chauffør for Vidne 2.
Der blev iværksat aflytning af Tiltalte 2's telefon. Et af de steder, hvor Mondeoen kontinuerligt kom, var på Tiltalte 4's bopæl, Adresse 5, Område 2 ved
side 20
By 1, hvorfor de begyndte at efterforske mod denne - ca. 1 måneds tid før anholdelsen. Han var med til at tage beslutningen om, at de fundne 2,5 kg. kokain skulle beslaglægges. De overvejede at lade stoffet ligge, men mente ikke de kunne forsvare dette. I weekenden inden anholdelsen, efter de havde placeret den falske heroin i Mondeoen, fortsatte de observation af ejendommen.
De regnede med, at de personer, der var relevante i sagen, ville gå ind via garageporten. De havde ikke 100% observation på bagsiden af garagen, hvilket de derimod havde på forsiden. Lørdag den 24. september 2011 var Tiltalte 3 inde i garagen i ca. 4 minutter og havde en pose i hånden med ud. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde haft posen med ind i garagen.
Det eneste, de havde fokus på, var, om kokainen var blevet rørt, hvilket det viste sig ikke at være tilfældet. Eftersom Tiltalte 3 var den mistænkte i sagen sammenholdt med dennes forhold til Mondeoen, og hvis kokainen var blevet fjernet, ville de have anholdt Tiltalte 3. Der var forskellige personer ved ejendommen i dagene op til anholdelsen.
Efter stoffet blev fjernet, var der i en periode ikke fuldstændig observation på, hvilket der dog kom, efter de havde placeret fyldstoffet i Mondeoen. Når personer havde været inde i garagen, var politiet så vidt muligt derinde efterfølgende. Den 26. september 2011 blev de 4 tiltalte anholdt.
De foretog en længerevarende ransagning af Tiltalte 4's bopæl, mens denne var placeret i et venterum på 3. sal på politigården i Randers. Tiltalte 4 flygtede imidlertid fra politigården, hvorefter de efterlyste ham og undersøgte, om han var vendt hjem til adressen Adresse 5 i Område 2. Politiet gjorde, hvad de kunne, for at anholde Tiltalte 4. Tiltalte 4 flygtede ud fra et vindue i venterummet.
Udenfor var der en betonrepo, og politiet antager, at Tiltalte 4 må være gået her på, og at han herefter er hoppet ind via et andet vindue længere henne. Flugten skete med risiko for at falde ned.
I tidsrummet fra den 23. september 2011, efter attrapkokainen var blevet placeret, og til den 24. september 2011 ved han ikke, hvor mange personer der har været inde i garagen, men han ved, at dette er noteret i observationsrapporterne.
Foreholdt bilag O-10-2, observationsrapport, har vidnet forklaret, at politiet ikke har ransaget hos udlejeren Vidne 3, idet de ikke har interesseret sig for ham eller andre medarbejdere på ejendommen.
Foreholdt bilag B-3-6, ransagningsrapport, og bilag B-3-7, politirapport, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvilket tidspunkt på dagen fyldstoffet blev placeret i bilen.
Foreholdt bilag B-3-8 og O-10-1, har vidnet forklaret, at der ikke har været observation af ejendommen, fra politiet placerede fyldstoffet den 23. september 2011 til den 24. september 2011 kl. 05.00, men derimod observation på fra den 24. september 2011 kl. 05.00 til kl. 14.40.
Tiltalte 2 har forklaret vedrørende forhold 3, at det ene gram kokain, de 5 gram hash og den joint, som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham og var til eget forbrug, idet han bruger
side 21
det til selvmedicinering.
Tiltalte 4 har forklaret vedrørende forhold 6, at de 11,2 gram amfetamin, som politiet fandt hos ham den 26. september 2011, ikke tilhører ham.
Foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport, har tiltalte erklæret, at han ikke husker at have haft amfetamin liggende, og ham bekendt er der ikke nogen, der gemmer amfetamin hos ham, men måske har politiet placeret det der.
Tiltalte 4 har forklaret vedrørende forhold 7 og 8, at de dopingmidler, politiet fandt hos ham den 26. september 2011, tilhører ham og var til eget brug, ligesom totenschlægeren, pebersprayen og de 3 stk. haglpatroner tillige tilhører ham.
Kriminalassistent Vidne 11 har som vidne - foreholdt bilag B-8-2, ransagningsrapport - forklaret, at ransagningen foregik den 26. september 2011, og at han selv deltog heri. Han var herunder blandt andet ude i værkstedet, hvor der var, hvad han vil betegne "organiseret rod". Værkstedet var delt op i 4 rum, og i det ene rum var der blandt andet en masse poser, og i den anden del stod der 2 borde.
Det er muligt, at der har stået en pose med ledninger, men han husker det ikke. Derimod husker han, at der var poser med skruer i. Hans opgave var at have det overordnede overblik, mens nogle kolleger forestod selve ransagningen. Ransagningsrapporten er ikke skrevet i det normale POL-SAS system, og den er ikke underskrevet. Det var fordi it-systemet var nede den pågældende dag.
Der var en hylde med to poser amfetamin i, og han tror, det var hans kollega, Vidne 12, der fandt dette. Politiet har på ingen måde placeret det pågældende amfetamin der.
Politiassistent Vidne 13 har som vidne forklaret, at han den 26. september 2011 deltog i ransagningen hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1, hvorunder han blandt andet var i værkstedet, hvor der var mange effekter. Han husker ikke, om der var 2 borde i værkstedet, eller om der stod en pose, hvorfra der stak ledninger op. Han husker ikke at have set ledninger overhovedet.
Kriminalassistent Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun den 26. september 2011 deltog i ransagningen af Tiltalte 4's ejendom, Adresse 5, Område 2 i By 1. Hun foretog dog ikke selv selve ransagningen, idet hun havde ansvaret for de koster, der blev fundet. Hun var inde på værkstedet, der efter hendes opfattelse lignede et ganske almindeligt værksted. Der var rigtig mange ting, og det lignede et værksted, der var i brug. Hun så ikke en pose med ledninger placeret på et bord. Hun bemærkede et bord til venstre for porten, hvor der lå en hel masse smådele, herunder blandt andet en tusch. Hun har ikke set flere borde.
Kriminalassistent Vidne 15 har som vidne forklaret, at han deltog i
side 22
ransagningen den 26. september 2011 hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1. Han gik rundt sammen med Tiltalte 4, hvorunder de kom ind i værkstedet. Her lå en frygtelig masse ting. Han husker ikke, om han så et eller flere borde i værkstedet eller en pose, hvorfra der stak ledninger op.
Politiassistent Vidne 12 har som vidne forklaret, at han deltog i ransagningen den 26. september 2011 hos Tiltalte 4, Adresse 5, Område 2 i By 1. Han kom til stedet, da politiet var halvvejs i ransagningen og fik at vide, at han skulle koncentrere sig om værkstedet. I værkstedet var der alt til at reparere biler med. Han så uden tvivl poser med diverse udstyr, herunder 220 volts ledninger, idet der var poser overalt.
Det må være en kollega, der fandt en rød tusch. Han fandt ikke den amfetamin, der blev fundet på stedet. Der var et særligt rum, som han vil betegne som et større pengeskab, i værkstedet, og som var indrettet med nazisymboler m.m., ligesom han havde en levende slange der. Der blev dog ikke fundet noget af politimæssig interesse.
Politiassistent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han de sidste 7 år har arbejdet ved politiet og p.t. er i beredskabsafdelingen i Randers. Den 29. februar 2012 blev han sammen med 4 kolleger sendt til Adresse 5, Område 2, By 1, med henblik på anholdelse af Tiltalte 4. Han selv var iført uniform, mens nogle af kollegerne havde civilt tøj på og andre uniform.
De ankom til ejendommen, som er en 3-længet gård, ved 21.00-tiden, hvor det var mørkt. To betjente gik om på bagsiden af hu-set, og han gik sammen med to andre hen mod fordøren i stuehuset. Lige in-den de nåede hen til fordøren, blev et vindue i stuehuset åbnet, og hans kol-lega så tiltalte gennem vinduet ved siden af fordøren. Han selv så gennem samme vindue en kvinde stå ca. 1½ meter bag fordøren.
De råbte flere gan-ge, at det var politiet og bad kvinden om at åbne døren, men der skete ikke noget, hvorfor de sparkede døren ind. Lige forinden så han en person for-svinde fra bryggerset og ind i stuen, og det var ikke kvinden. Han sagde det-te til sine kolleger, som gik ind i stuen. Han selv gik ind i bryggerset og så ryggen af tiltalte, der løb ud mod værkstedet, og han løb efter.
Ude i værk-stedet kastede tiltalte nogle ting efter ham. Hans kollega, der var iført civilt tøj, var kommet op bag ham. Tiltalte slog nu ud efter ham. Han husker ikke, om de bad tiltalte om at stå stille. Det hele gik meget hurtigt. Han opfattede situationen som, at tiltalte udmærket var klar over, hvorfor de var der. Hans kollega sprøjtede peberspray mod tiltalte.
Tiltalte løb ud i garagen og forsøg-te at lukke døren. Han fik sat sin politistav i døråbningen, så tiltalte ikke kunne lukke døren helt. Derefter slog tiltalte ham med en skovl over venstre hånd og fingre, så han trak hånden til sig. Det lykkedes derefter tiltalte at få lukket døren, hvorefter vidnet slog hul i døren. De sprøjtede peberspray mod tiltalte, hvorunder tiltalte kastede skovlen ud gennem døren.
Efter ca. et par minutter åbnede tiltalte døren og kom frem med et eller andet i den ene hånd, som han ikke ved, hvad var. Han råbte, at tiltalte skulle lægge sig ned, men tiltalte løb og blev derpå overmandet.
side 23
Foreholdt bilag 5/3, fotomappe, har vidnet bekræftet, at de pågældende billeder stammer fra Tiltalte 4's ejendom, og at den skovl, han blev ramt med, ca. op til ½ meter lang. Han ved ikke, hvor langt selve bladet var.
Slaget med skovlen ramte oven på venstre hånd og underarm, og han blev ramt 1 gang. Han blev efterfølgende undersøgt på skadestuen. Han har fortsat ømhed i hånden og skal til yderligere lægeundersøgelse.
Han havde ingen peberspray i hånden, da han blev ramt med skovlen, men umiddelbart forinden havde de anvendt peberspray mod tiltalte.
Foreholdt bilag 3/2, har vidnet bekræftet, at de i alt anvendte 3 stk. peberspray mod tiltalte.
Han ved ikke, om tiltalte slog med skovlen for at slå pebersprayen væk, men på dette tidspunkt havde vidnet dog ingen peberspray i hånden.
Tiltalte 1 har oplyst om sine personlige forhold, at han ved anholdelsen den 26. september 2011 arbejdede som lastbilchauffør på fuld tid. Efter han blev løsladt i grundlovsforhøret, fik han en depression grundet anholdelsen, som kom helt bag på ham. Han vedblev at arbejde, men blev efter kort tid fyret og er p.t. arbejdsløs. I dag føler han, at han er ved at komme oven på igen, og hans tidligere arbejdsgiver har lovet ham arbejde. Han bor fortsat sammen med sin kæreste og datter.
Tiltalte 3 er straffet,
ved ankedom af 30. maj 2008 med fængsel i 4 år for blandt andet overtræ-delse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. liste B, nr. 29, bekendtgørelse om euforiserede stoffer § 27, stk.1, jf. § 3, jf. bilag, liste E, nr. 16. Løsladt den 7. maj 2009 med en prøvetid på 2 år og reststraf på 488 dage.
Tiltalte 4 er straffet, blandt andet
ved dom af 30. april 2003 med 4 måneders fængsel, heraf 3 måneder betin-get med en prøvetid på 1 år, for blandt andet overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer,
ved ankedom af 8. juni 2006 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011 til den 27. september 2011.
side 24
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har un-der denne sag været frihedsberøvet fra den 26. september 2011.
Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberø-vet den 26. september 2011 og igen fra den 29. februar 2012.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldvurdering
Tiltalte 3
Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 1.A
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A, og han har ikke ønsket at afgive forklaring.
Det fremgår af en ransagningsrapport i sagen, at der den 22. september 2011 blev fundet 2,5 kg. kokain bag dørbeklædningen i venstre bagdør på en grøn Ford Mondeo, som på det tidspunkt stod i en garage, som var en del af Tiltalte 2's lejede ejendom.
Vidne 2 har forklaret, at tiltalte har haft sin lastbil og nogle personbiler herunder Mondeoen holdende hos vidnet, hvor der i øvrigt stod mange biler, og at tiltalte primært kørte i den lørdag og søndag. Det fremgår af observationsrapporterne, at Mondeoen fra 30. juli 2011 og frem var parkeret på Tiltalte 2's ejendom, når den ikke blev anvendt, og at den i weekenderne er blevet brugt til kørsler rundet i området med hyppige besøg hos Tiltalte 4.
Det fremgår af rapportmaterialet, at det fundne kokain den 23. september 2011 af politiet blev udskiftet med fyldstof, og at Tiltalte 3 dagen efter kl. 13.30 kortvarigt var i garagen, hvorefter politiet konstaterede, at fyldstoffet fortsat var på plads, men at der nu på en papkasse ved siden af bilen lå handsker og en skruetrækker, som kunne anvendes til afmontering af dørens beklædning.
Hverken Vidne 2 eller Tiltalte 2 har forklaret sammenhængende og troværdigt om, hvorfor det på et tidspunkt var nødvendigt at flytte bilen til Tiltalte 2's ejendom, og der foreligger ikke oplysning om, at andre end Tiltalte 3 skulle have anvendt bilen.
side 25
Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne kokain var i Tiltalte 3's besiddelse med formål som angivet i tiltalen i forhold 1 A, og han findes derfor skyldig i forholdet.
Forhold 2
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 2, og han har ikke ønsket at afgive forklaring.
Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at kokainen blev fundet i Tiltalte 3's VW Transporter, og der er ikke konkrete oplysninger om, at andre på det pågældende tidspunkt havde rådighed over bilen eller adgang til denne. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var i besiddelse af stoffet, og han er derfor skyldig i forhold 2.
Tiltalte 2
Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Tiltalte 2 har forklaret, at han lærte Tiltalte 3 at kende gennem en person kaldet ”Navn 1” , og han har i grundlovsforhøret forklaret, at denne har relation til Hells Angels.
Han har forklaret, at Tiltalte 3 ønskede bilen placeret i tiltaltes garage, og han har ifølge foreholdt politirapport , som er oplæst og underskrevet, i den første afhøring forklaret, at Tiltalte 3 kom uanmeldt og brugte bilen, og at det var tiltaltes fornemmelse, at den blev brugt til noget kriminelt, hvilket han dog har fragået i retten med henvisning til, at han efter anholdelsen var forvirret.
Tiltalte har ifølge foreholdt politirapport vedrørende Tiltalte 4's besøg den 24. september 2011 forklaret, at Tiltalte 4 den dag tog en pose, som var gemt bag beklædningen på venstre bagdør. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret skulle tiltalte der have forklaret, at Tiltalte 4 tog en pose fra Mondeoen, men at tiltalte ikke så, hvor fra posen blev taget. Under hovedforhandlingen har tiltalte så forklaret, at han ikke så, hvad Tiltalte 4 foretog sig i garagen, idet han stod med ryggen til beskæftiget med at lukke et vindue, men at han så, at Tiltalte 4 gik der fra med en pose, hvorfra der stak ledninger op.
side 26
Tiltalte 2 har haft kendskab til Tiltalte 3's relationer til rockermiljøet, og han har uden at stille spørgsmål ladet bilen opbevare. Dette skal sammenholdes med de skiftende forklaringer og det usandsynlige i, at Tiltalte 4, som ikke tidligere havde været på ejendommen, uden videre skulle kunne komme og hente ledning der, og at tiltalte intet så, da han efter forklaringen i retten stod med ryggen til.
Retten finder det på grundlag heraf ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 har anset det som overvejende sandsynligt og har været indstillet på at acceptere, at Tiltalte 3 opbevarede narkotika på stedet, og at han har anset det som overvejende sandsynligt og været villig til at acceptere, at stoffet skulle videresælges.
Ved at have opbevaret bilen og givet adgang til garagen under disse omstændigheder, har Tiltalte 2 medvirket til Tiltalte 3's narkotikakriminalitet, og han er derfor skyldig i forhold 1. A.
Tiltalte 4
Tiltalte 4 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 7,8 og 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Forhold 1.B
Politiets observationer viser, at Tiltalte 3's biler herunder den grønne Ford Mondeo hyppigt på weekendture i området gjorde holdt på Tiltalte 4's ejendom.
Erklæringen fra Teknologisk Institut viser, at den røde skrift på poserne med kokain er identisk med to røde tusch, som under ransagning blev fundet hos Tiltalte 4, og det er oplyst, at der årligt sælges 9.170 tilsvarende røde tusch på det danske marked.
På baggrund af politiets ransagninger og observationer omkring dette tidspunkt findes det overvejende sandsynligt, at attrapstoffet blev fjernet af Tiltalte 4 i forbindelse med dennes besøg i garagen, hvilket bestyrkes af de skiftende forklaringer herom afgivet af Tiltalte 2.
Tiltalte 4 har forklaret, at han den 25. september 2011 havde besøg af Tiltalte 1 og dennes samlever, og at han lod Tiltalte 1 køre sig hen til Tiltalte 2, idet Tiltalte 3 havde oplyst, at han der kunne finde ledning til forlyset på en Mitsubishi, som han var ved
side 27
at reparere. Han fandt på egen hånd ledningen, som blev lagt i en pose og transporteret der fra.
Tiltalte 4's forklaring om anledningen til besøget hos Tiltalte 2 forekommer ganske utroværdig, og det er med det foreliggende ubetænkeligt at anse ham som et led i den narkotikadistribution, som foregik i samarbejde med Tiltalte 3.
Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1. B.
Forhold 6
I forbindelse med ransagningen hos Tiltalte 4 blev den nævnte mængde amfetamin fundet, men tiltalte har nægtet sig skyldig med henvisning til, at politiet må have anbragt det.
Efter det oplyste om omstændighederne ved fundet findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at stoffet var i tiltaltes besiddelse, og han er derfor skyldig i forholdet.
Forhold 10
Tiltalte har forklaret, at han med en lille skovl prøvede at slå en peberspray ud af forurettedes hånd.
Forurettede har forklaret, at tiltalte gennem en sprække ved døråbningen slog mod forurettedes hånd med skade og gener til følge, og at der forinden flere gange var gjort opmærksom på, at de kom fra politiet.
Ved under disse omstændigheder at slå med en skovl må tiltalte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ville ramme forurettede. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, idet volden ikke er så farlig, at der kan ske anvendelse af straffelovens § 245.
Tiltalte 1
Denne tiltalte var bekendt med, at Tiltalte 4 tidligere havde handlet med narkotika, og at denne kender nogle personer fra Hells Angels herunder Tiltalte 3.
Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte havde grund til at formode, at turen med Tiltalte 4 den 25. september 2011 havde forbindelse til narkotika. Han var ikke med inde i garagen, og han så, at Tiltalte 4 efterfølgende kom tilbage med en plasticsæk,
side 28
hvorfra ledning stak ud.
Observationerne tyder på, at man ikke kørte den lige vej tilbage, men dette bygger til dels på Tiltalte 4's eget overvågningskamera, hvorom der ikke foreligger nærmere oplysning om tidskalibrering. De tidsmæssige angivelser kan derfor være behæftet med usikkerhed. Hjemturen er ikke belyst nærmere, og retten er tilbageholdende med at tillægge hjemturens længde selvstændig betydning, og den kan ikke bidrage afgørende til at domfælde denne tiltalte, som derfor skal frifindes.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 2, til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2 og § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37.
Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 3, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2.
Straffen fastsættes, for så vidt angår Tiltalte 4, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straf-felovens § 21, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, samt straffelo-vens § 124, stk. 1, og § 119, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen for Tiltalte 3 og Tiltalte 4 lagt vægt på mængden af kokain og på disse aktive rolle i forhold 1.A og 1.B.
Ved straffastsættelsen for Tiltalte 2 lægger retten vægt på mængden af stof og på denne tiltaltes mindre aktive rolle.
Efter udfald af skyldvurderingerne tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 frifindes.
side 29
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 3 år.
Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 6 år.
Hos de tiltalte konfiskeres 2,5 kg kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder te-sotosteron,1 stk. ampul Primobolan á 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol á 10 ml, 1 stk. ampul Equibol á 10 ml, 1 stk. ampul Renbol á 10 ml, 2 stk. ampul Pri-mobolan á 1 ml, 2 stk. Testorapid á 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmid-del á 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum á 1 ml, 1 stk. ampul Testobolin á 1 ml, 11,2 gram amfetamin, 28 ampuller Testosterone, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner.
De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især betaler salæret til den for dem beskikkede forsvarer.
Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende Tiltalte 1.
Dommer Dommer
