OLR — Østre Landsret
BS-729/2009-OLR
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 31. august 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Gitte Rubæk Pedersen og Grethe Jørgensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
8. afd. kære nr. B-729-09: Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Ditlev Nielsen) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Esben Skjernov)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 6. marts 2009, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger har kæret sagsomkost-ningsafgørelsen i Hillerød Rets dom af 26. februar 2009 (BS 2296/2008), byrettens frem-sendelsesbrev af 17. marts 2009 og udskrift af dombog. Der fremlagdes endvidere breve af 1. og 24. april 2009 fra advokat Ditlev Nielsen vedlagt henholdsvis Codan Forsikring A/S brev af 1. april 2009 vedrørende retshjælpsdækning og Civilstyrelsens afslag af 22. april 2009 på fri proces.
- 2 -
Indkærede, tidligere Sagsøgte har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Kærende, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at han har vundet sagen, hvorfor der bør tillægges ham sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Han har videre gjort gældende, at sagen ikke burde have været behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39, da den angår komplicerede, faktiske eller retlige spørgsmål, jf. herved retsplejelovens § 402.
Kærende, tidligere Sagsøger har i den forbindelse anført, at spørgsmålet om sagens behandling efter reglerne i retsple-jelovens kapitel 39 ikke var genstand for drøftelse med retten eller modparten. Det er op-lyst, at der har været anvendt 11½ advokattimer på sagen.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse med den be-mærkning, at der ikke under sagens forberedelse blev truffet afgørelse om, hvorvidt sagen skulle behandles uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, jf. retsplejelovens § 402.
De modtagne bilag var til stede.
Det fremgår af sagen, at Hegnssynet i Halsnæs Kommune efter anmodning fra Indkærede, tidligere Sagsøgte om afholdelse af hegnssyn genoptog en tidligere hegnssynsforretning mellem parterne og den 27. november 2008 afsagde kendelse i sagen.
Den 29. december 2008 anlagde Kærende, tidligere Sagsøger sag mod Indkærede, tidligere Sagsøgte med påstand om ophævelse af Hegnssynets kendelse af 27. november 2008. I et efterfølgende brev af 9. januar 2009 til retten anmodede advokat Ditlev Nielsen på vegne af Kærende, tidligere Sagsøger om, at sa-gen ikke skulle behandles som en småsag.
Indkærede, tidligere Sagsøgte var meddelt frist til den 26. februar 2009 til at afgive svarskrift, men forinden meddelte advokat Esben Skjernov ved brev af 11. februar 2009 på hendes vegne, at Indkærede, tidligere Sagsøgte tog bekræftende til genmæle overfor den af Kærende, tidligere Sagsøger nedlagte påstand.
I brevet anførte advokat Esben Skjernov, at det var uden betydning for Indkærede, tidligere Sagsøgte, om Hegnssynets kendelse af 27. november 2008 var gældende, og at det derfor var formålsløst at føre retssag herom.
Det anførtes videre, at Indkærede, tidligere Sagsøgte var uden skyld i, at Hegnssynet havde truffet en afgørelse, der reelt var uden indhold, og at retten henset hertil samt til sagens øvrige omstændigheder burde be-stemme, at hver part skulle bære egne omkostninger.
Ved brev af 16. februar 2009 anmo-dede advokat Ditlev Nielsen om, at Kærende, tidligere Sagsøger blev tilkendt sagsomkostninger, idet advo-kat Ditlev Nielsen henviste til, at sagen havde været nødvendiggjort af hegnssynets for-kerte kendelse, og at sagen havde været besværliggjort af Hegnssynets håndtering af sagen.
- 3 -
Herefter afsagde Retten i Hillerød den 26. februar 2009 dom i overensstemmelse med Kærendes, tidligere Sagsøger påstand. Retten bestemte samtidig, at ingen af parterne skulle betale sagsomkost-ninger til den anden. Det er anført i dommen, at sagen er behandlet efter reglerne om små-sager.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
I en småsag, som den foreliggende, hvor stævningen er udarbejdet med bistand fra en ad-vokat, og hvor sagen er sluttet uden hovedforhandling, fordi sagsøgte har taget bekræf-tende til genmæle over for den nedlagte påstand, finder landsretten i overensstemmelse med det, der er anført i pkt. 2.3.a. landsretspræsidenternes notat af 20. december 2007 om sagsomkostninger i småsager mv., at sagsøgeren bør tilkendes et beløb til dækning af ud-giften til den ydede bistand til udarbejdelse af stævning.
Det er dog en forudsætning herfor, at der i henhold til de almindelige regler om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 30, som også gælder ved behandlingen af småsager, jf. retsplejelovens § 408, stk. 1, er grundlag for at tilkende sagsøgeren sagsomkostninger.
Efter sagens udfald og omstændigheder må Kærende, tidligere Sagsøger anses som den vindende part, og landsretten finder ikke, at der foreligger oplysninger om omstændigheder, der i medfør af retsplejelovens § 312, stk. 2, giver grundlag for at fravige reglen i retsplejelovens § 312, stk. 1, hvorefter Indkærede, tidligere Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Kærende, tidligere Sagsøger.
Indkærede, tidligere Sagsøgte skal herefter erstatte Kærende, tidligere Sagsøger dennes udgift til retsafgift på 500 kr., ligesom Indkærede, tidligere Sagsøgte skal betale et beløb til dækning af udgiften til advokatbistand til udarbejdelse af stævning i sagen.
Ved fastsættelsen af dette beløb må der henses til stør-relsen af de beløb, der generelt tilkendes som sagsomkostninger i sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 39. Henset hertil samt til karakteren af sagen, som vedrører et krav, der ikke har økonomisk værdi, finder landsretten, at beløbet bør fastsættes til 2.500 kr.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Kærende, tidligere Sagsøger forud for domsafsigelsen havde anmodet om, at sagen skulle behandles uden anvendelse af reglerne om småsager, jf. retsplejelovens § 402. Landsretten finder således ikke, at der alene efter indholdet i stævningen havde væ-ret grundlag for at træffe bestemmelse om, at sagen skulle behandles uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
- 4 -
T h i b e s t e m m e s :
Omkostningsafgørelsen i byrettens dom ændres, således at Indkærede, tidligere Sagsøgte inden 14 dage skal betale 3.000 kr. i sagsomkostninger til Kærende, tidligere Sagsøger.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
I kæremålsomkostninger skal Indkærede, tidligere Sagsøgte betale 1.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøger.
Retten hævet.
(Sign.)
