22171/2021

Overbetalinger for serviceydelser i form af bl.a. juridisk rådgivning til et selskab i Dubai måtte anses for maskeret udlodning Selskabet C ApS blev stiftet i 2003 med henblik på at rådgive om skattemæssige fradrag for grundforbedring af fast ejendom, herunder ved at repræsentere skatteydere i sager mod skattemyndighederne. C ApS var ejet af selskabet B ApS, hvis eneejer var personen A. A var også eneejer af et selskab, der i 2006 fik tilladelse til at drive virksomhed i Dubai. I de følgende år leverede Dubai-selskabet serviceydelser i form af bl.a. juridisk rådgivning til C ApS’ aktiviteter med skatterådgivning i Danmark. Skattemyndighederne vurderede, at den fremlagte transfer pricing-dokumentation for, hvordan prisen for serviceydelserne var blevet fastsat mellem C ApS og Dubai-selskabet, var så mangelfuld, at den ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om det såkaldte armslængdeprincip var overholdt. Desuden fandt skattemyndighederne det godtgjort, at prisen for serviceydelserne ikke var fastsat på armslængdevilkår. Skattemyndighederne nedsatte herefter ved en skønsmæssig vurdering de fradragsberettigede udgifter med i alt ca. 58,5 mio. kr., svarende til overbetalingen fra C ApS til Dubai-selskabet. Ved dom af 7. november 2022 i sag BS-22176/2021-HJR fandt Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn med hensyn til prisen. Dubai-selskabet betalte ikke i noget omfang skat, og den merindtjening hos Dubai-selskabet, som overbetalingerne havde indebåret, ville kunne udloddes skattefrit fra Dubai-selskabet til A, idet sådanne udlodninger ikke var undergivet skattepligt efter danske skatteregler og efter det oplyste heller ikke efter skatteregler i De Forenede Arabiske Emirater. Højesteret fandt, at C ApS’ overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i C ApS’ interesse, men udelukkende i A’s interesse, og at overbetalingerne under de anførte omstændigheder måtte anses for maskeret udlodning til A. A havde anført, at sagen i så fald skulle hjemvises til skattemyndighederne til fortsat behandling med henblik på, at Landsskatteretten tog stilling i de sager om betalingskorrektion, der var stillet i bero. Herom bemærkede Højesteret, at A ikke personligt var part i de kontrollerede transaktioner mellem C ApS og Dubai-selskabet. A kunne derfor ikke undgå udbyttebeskatning med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 5, der angår betalingskorrektion for parter i kontrollerede transaktioner, og der var således ikke grundlag for at hjemvise sagen. Landsretten var nået til et andet resultat. Sagen blev behandlet sammen med sag BS-22176/2021-HJR. Læs landsrettens afgørelse i sag 22171/2021 i Domsdatabasen